1. tillæg til miljøgodkendelsen til husdyrbruget på Sønderskovvej 2, 5953 Tranekær
Klagefrist til og med tirsdag den 11. november 2025
Typeasd
Afgørelser
Område
Langeland
Klagefrist
11. november 2025
Offentliggjort
14. oktober 2025
Resumé af sagen
Svendborg Kommune har miljøgodkendt husdyrproduktionen på adressen Sønderskovvej 2, 5953 Tranekær.
I henhold til det forpligtende samarbejde med Langeland er det Svendborg Kommune, der godkender og fører tilsyn med det konkrete husdyrbrug.
Der er godkendt et uændret produktionsareal (som er det staldareal hvor dyrene opholder sig) på 6.208 m2, og:
* En ændret placering af følgende anlæg i forhold til eksisterende miljøgodkendelse fra 14. november 2023 (retlig lovliggørelse):
- Ny gyllebeholder (Gyllebeholder 2)
- Syretank
- Lager til fiberfraktion
- Procestank
- Indleveringsrampe
- Udleveringsrampe
* Følgende nye dele af anlægget:
- Ny gyllebeholder (Gyllebeholder 3)
- Ny vaskeplads
- Præcisering af placering af plads til døde dyr
1. tillæg til miljøgodkendelsen med bilag og ansøgningsmaterialet fremgår af denne offentliggørelse – og du kan se dokumenterne nederst i dette opslag.
Grundlaget for tillægget til miljøgodkendelsen er ansøgningen og supplerende oplysninger indhentet i forbindelse med sagsbehandlingen. Svendborg Kommune har begrundet afgørelsen i miljøgod-kendelsens afsnit Miljøteknisk redegørelse. Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes samlede vurdering er miljøgodkendelsen meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved kommu-nens tilsyn.
Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune konkluderet, at husdyrbruget anvender den bed-ste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet.
Forud for afgørelsen er der gennemført en høring. Beskrivelsen af høringsproceduren fremgår af miljøgodkendelsens afsnit Offentlig høring. De indkomne bemærkninger fra de offentlige høringer er behandlet i bilag 6.
Situationsplan af det godkendte


Sådan klager du
Klagevejledning
Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøgodkendelsen. Ønsker du at klage over miljøgodkendelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed den 11. november 2025.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i klageportalen, og når klagegebyret er betalt. Svendborg Kommune sender sagen videre til klagenævnets behandling. Klagevejledning fremgår i øvrigt også af miljøgodkendelsen.