Ophængning af plakater

Du skal have tilladelse til at sætte plakater, bannere, juleudsmykning og lignende op på offentlige veje og private fællesveje. Valgplakater følger de samme regler i hele landet.

Du skal have tilladelse til at sætte plakater, bannere, juleudsmykning og lignende op på offentlige veje og private fællesveje.

Hvis du vil hænge plakater, bannere, juleudsmykning og lignende på en husfacade, kræver det både tilladelse fra kommunen og fra ejeren af husfacaden. I ansøgningen til kommunen skal du vedlægge en skriftlig tilladelse fra eventuelle ejere af berørte husfacader.

Det er ikke tilladt at opstille private plakatsøjler på vejarealet i Svendborg Kommune.

Opsætteren er erstatningsansvarlig ved ulykker forårsaget af det opsatte.

Retningslinjer

  • Det opsatte skal fæstnes forsvarligt og må ikke være til gene eller fare for trafikken.
  • Ophængning over et vejareal, hvor kørsel er tilladt, skal ske, så der er en frihøjde på min. 4,5 meter målt fra vejarealet.
  • Opsætterens navn og telefonnummer skal være at finde på det opsatte.
  • Publikationerne må alene indeholde budskaber af alment orienterende karakter.
  • Ophængning af publikationer må tidligst ske 14 dage før en begivenhed og skal nedtages senest en uge efter, at begivenheden har fundet sted.
  • Tilladelse til juleudsmykning kan kun meddeles foreninger (handelsstandsforeninger, borgerforeninger eller lignende) og tillades kun i perioden fra 1. november til 31. december.
  • Opsætteren er erstatningsansvarlig ved ulykker forårsaget af det opsatte.

Det må man ikke….

  • Der må på det opsatte ikke forefindes reklamer for virksomheder eller virksomheders produkter.
  • Det opsatte må ikke indeholde politiske budskaber eller henvisning til politiske partier.
  • Der må ikke hænges bannere op i kommunale trådhegn.

Vi forbeholder os ret til at foretage et skøn i hver enkelt ansøgning.

Forstyrrer det opsatte trafikken? 

Politiet kan kræve det opsatte fjernet, hvis politiet finder, at det opsatte virker forstyrrende på færdslen, jvf. færdselsloven.

Søg om tilladelse til ophængning af plakater mv.