
Forsvarlig opbevaring af fast husdyrgødning
En forsvarlig opbevaring og udbringning af husdyrgødning er vigtig for at minimere lugt- og fluegener, samt undgå skader på natur og miljø, men også for at bibeholde næringsstofferne i gødningen.
Fast husdyrgødning skal opbevares, så forurening af omgivelserne begrænses. Reglerne for opbevaring skal reducere forurening med kvælstof ved fordampning (ammoniak), samt nedbringe risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandløb, søer og grundvand. Reglerne er desuden med til at begrænse gener for naboer.
Lovlige måder at opbevare fast husdyrgødning på
En møddingsplads skal være omkranset af en mur eller randbelægning, der sikrer, at gødningen holdes inde på møddingspladsen. En mur skal være mindst 1 m høj og en randbelægning mindst 2 m bred. Der må ikke ligge husdyrgødning på randbelægningen.
Møddingspladsens bund og sider skal være tætte og robuste. Møddingspladsen skal have afløb til en tæt opsamlingsbeholder. Møddingspladsens bund og randbelægning skal have fald mod afløbet, og afløbet må ikke være tilstoppet.
Der må ikke være revner eller huller i møddingsbund eller sidebegrænsning. Overfladevand fra omliggende arealer og tage må ikke kunne løbe ind på møddingspladsen.
Som hovedregel skal fast gødning overdækkes med vandtæt materiale straks efter udlægning – også når opbevaring sker på en møddingsplads. Møddinger med daglig tilførsel er i nogle tilfælde undtaget fra det krav, eksempelvis hvis udlægningen sker i form af en gødningskegle.
Der skal benyttes en tæt og bestandig container, der opfylder kravene i landbrugets byggeblad nr. 103.06-08. Det vil sige, at containeren skal være væsketæt, overdækket og placeret på et stabilt underlag.
Containeren skal placeres på et befæstet areal med afløb til en møddingssaftbeholder eller lignende.
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at opbevare husdyrgødning i markmøddinger.
Kommunen kan dog give dispensation til markmødding. Dispensationen kan kun opnås af landbrugsejendomme beliggende i en landsby, hvor ansøger kan redegøre for, at det ikke er muligt at etablere anden miljømæssig tilfredsstillende gødningsopbevaring i tilknytning til ejendommen.
Fast husdyrgødning må opbevares i markstak, hvis det er kompostlignende. Kompost er dybstrøelse med mere end 30% tørstof, der er komposteret i stald eller på møddingsplads.
Dybstrøelsen er typisk kompostlignende efter 3-4 måneder i gennemsnit og kan derefter lægges i markstak. Frisk husdyrgødning er ikke kompost og må ikke opbevares i markstak.
Hestegødning har oftest et højt indhold af tørstof, men det er ikke kompostlignende. Hestegødning må derfor ikke lægges direkte i markstak.
Strøelse fra kalvehytter må heller ikke lægges direkte i markstak. Det skal først opbevares overdækket på møddingsplads i mindst 3 måneder, indtil det er komposteret. Kompost i markstak skal overdækkes med vandtæt materiale straks efter udlægning.
Kompost må kun ligge samme sted i marken 12 måneder og ikke på samme sted igen før efter 5 år. Der skal føres årlige optegnelser med kort over placeringen.
Mange tror, at man altid har lov til at lade en markstak ligge uden overdækning en uge efter udlægning, men det er ikke korrekt. Hvis dybstrøelse køres ud på marken i forbindelse med udbringning og ligger i op til en uge, er der ikke krav om overdækning. Hvis dybstrøelse lægges ud med henblik på oplagring, skal det derimod overdækkes med det samme.
Overdækning af fast husdyrgødning kan ske med en presenning, en kraftig plastfolie eller andet vandtæt materiale. Stakken bør overdækkes så lufttæt som muligt. Sørg for, at
overdækningsmaterialet fastholdes med f.eks. bildæk, sandsække eller lignende, så det ikke blæser af. Brug ikke husdyrgødning til dette formål.
Kravet om overdækning gælder også selv om gødningen lægges i et gødningshus eller lignende. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tag over gødningen.
Møddingspladser, containere og markstakke må ikke etableres eller udvides inden for følgende afstande:
- 30 m til naboskel
- 15 m til offentlig vej og privat fællesvej
- 25 m til levnedsmiddelvirksomhed
- 15 m til beboelse på samme ejendom
- 15 m til vandløb, dræn og søer over 100 m2
- 50 m til almene vandindvindingsanlæg
- 25 m til andre vandindvindingsanlæg
Etablering, ændring og udvidelse af møddingsplads og plads til container kræver ansøgning/anmeldelse til kommunen.
Fast husdyrgødning må ikke udbringes i perioden fra 15. november til 1. februar.
Man må ikke brænde husdyrgødning af.
Mere information om regler
Når du ringer til Miljø og Tekniks hovednummer, vil vores frontpersonale så vidt muligt give dig svar på dit spørgsmål. Mandag og torsdag kan du blive stillet videre til en afdeling.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails sendt via Digital Post er krypterede og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Telefon
Når du ringer til Miljø og Tekniks hovednummer, vil vores frontpersonale så vidt muligt give dig svar på dit spørgsmål. Mandag og torsdag kan du blive stillet videre til en afdeling.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Fremmøde efter aftale
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Send en sikker mail
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails sendt via Digital Post er krypterede og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.