Gruppe af mennesker der skåler

Iværk – udviklingsforløb for iværksættere

Forretningsudvikling til dig der er i gang med at bygge din egen virksomhed. Et forløb over tre måneder, der giver dig sparring, viden og værktøjer, du kan bruge med det samme.

Iværk er forretningsudvikling for iværksættere

Er du ved at bygge din egen virksomhed?
Vil du have sparring, viden og værktøjer til at udvikle en god forretning, mens du skaber den - i et netværk af andre iværksættere?

Så er Iværk skabt til dig.

Iværk er et nøje tilrettelagt forløb af workshops, sparring og online-elementer, hvor din virksomhed i løbet af lidt over tre måneder, kommer igennem de mest centrale elementer.
De elementer der skal til, for at bygge en virksomhed, der er god for dine kunder, din økonomi og ikke mindst for dig selv.

Fra tanke til virkelighed

Det ligger i ordet – at være iværksætter, er at sætte noget i værk. Ideerne og tankerne er kun begyndelsen.
Undervisningen på Iværk har derfor et skarpt fokus på´hands-on’ arbejde med at udvikle din forretning. Det er den der er i centrum - så du kan gå hjem hver onsdag og bruge det du lærer.
Med det samme.

Netværk af ligesindede

Selvstændig? Ja tak!
Men du behøver ikke være alene!

På Iværk følges du med ligesindede iværksættere, som udforsker det samme, mere eller mindre ukendte iværksætterland, som dig selv.

Det fællesskab priser vores deltagere som en særligt værdifuld oplevelse, og en kilde til gejst, inspiration og mod til at føre idéerne ud i livet.

Målrettet sparring

Du bliver matchet med to-tre andre iværksættere i jeres egen sparringsgruppe, som mødes to timer hver anden uge.
Her får I tid til at dykke ned i hver enkelt virksomheds aktuelle udfordringer og du kan få sparring på præcis det du har behov for - lige der og da.

Hvordan kommer jeg med?

Hvis du er interesseret i at komme med på Iværk, inviterer vi dig til en samtale på ca. en halv time - online eller her hos os.

Så vi kan høre om det, du er ved at bygge, og hvor du er på vej hen. Så du kan høre mere om, hvad Iværk indeholder. Og så du – og vi – har de bedste forudsætninger for at afgøre om Iværk er det rette forløb for dig lige nu.

Er du i tvivl, er du med andre ord velkommen til at ansøge, uden at være bundet af det.

 

Pris

Iværk er en del af Svendborg og Ærø kommunes målrettede iværksætterindsats. Derfor koster hele forløbet:

2.500 kr. inkl. moms for borgere/nye virksomheder i de to kommuner.
(2.000 kr. for evt. medejer/partner fra samme virksomhed)

7.500 kr. inkl. moms for alle andre.
(7.000 kr. for evt. medejer/partner fra samme virksomhed)

Prisen er all-inclusive: undervisning, sparringsgrupper, fysiske materialer, adgang til online-værktøjer - og ikke mindst frokost og andet godt fra Molens Måltider.

Hvis du er ledig/på dagpenge, kan du i nogle tilfælde få forløbet betalt af jobcenteret - spørg dem.

Iværk foregår i vores store undervisningslokale på første sal i SME-bygningen på Østre Havnegade 2, 5700 Svendborg.

Ofte stillede spørgsmål

Spørg Iværksætterkonsulenten