""
Foto © Svendborg Event & Turisme

Se fynske filmspirers film på Ungescenen

Unge fynske filmskabere mellem 17 og 24 år får chancen for at vise deres film under SVEND Filmdage 2025.

Ungescenen på SVEND Filmdage 2025

Igen i år får unge filmskabere fra Fyn mulighed for at præsentere deres arbejde for et publikum under SVEND Filmdage. Programmet Ungescenen er målrettet filmskabere mellem 17 og 24 år, og en jury har nu udvalgt de tre film, der vises i 2025.

Visningen finder sted fredag den 22. august kl. 17:30 i Det Maritime Pakhus i Svendborg. Efter filmene vil instruktør Anna van Deurs stå for en talk med de unge filmskabere, hvor de fortæller om deres kreative processer og baggrunden for filmene.