Foto © Freepik.com
start på hovedindhold

HORISONT: Omstigningen kl. 15:00

En guidet byvandring mod fremtidens idéer. Vi undersøger, hvad der sker, når vi slipper kontrollen og giver fantasien frit løb. På denne rejse lader vi nejhatten blive hjemme og stiger om - til en ny retning. Klokken 15-17

Tør du tænke vildt?

Vi undersøger, hvad der sker, når vi slipper kontrollen og giver fantasien frit løb. På denne rejse lader vi nejhatten blive derhjemme og stiger om – til en ny retning.

Med en skuespiller i skikkelse af Arnold Peter Møller (1876-1956) som visionær rejseguide vover vi os ind i det uvisse, hvor Svendborgs fremtid tager form – mellem idéer og byggerier, tanker og transformation. Fra SIMAC til fremtidens teaterhal – og videre mod noget, vi endnu ikke helt kan se for os. Grib chancen – og stig om, før det er for sent… 

Omstigningen er en del af HORISONT Svendborg – to dage med sanselige byvandringer, der udvider tankesæt og sanser, og som inviterer dig på rejser ind i byens og fællesskabets mulige fremtider. 

Start
Foran hovedindgangen til SIMAC, Nordre Havnevej 4, 5700 Svendborg

Med på ruten
BaggårdTeatret, Svendborg Museum, sART Danseteater

 

”Omstigningen” er skrevet af dramatiker Jannie Schjødt Kold