Foto © Freepik.com

Magisk aften på Naturama

Oplev en magisk aften på Naturama, hvor vi dykker ned i myter, sagn og fortællinger om fabeldyr – fra enhjørninger til Midgårdsormen – og afslutter med en fortryllende jagt rundt på museet.

Vær med til optakten til Magiske Dage

Naturen har altid været fuld af inspiration til eventyrlige fortællinger. Til “Magisk aften” på Naturama kan du høre om mytiske væsner fra både nordiske sagn og verdens mytologier – fra trolde og havfruer til Odins ottebenede hest Sleipner. Vi går på opdagelse i historien, i fantasien og i kryptozoologiens spændende univers.

Fortællingen begynder i Spørgehjørnet kl. 16:30, og kl. 18:00 kan du deltage i en magisk jagt gennem museet.
Har du lyst til lidt ekstra hygge, kan du købe Ulvetime aftensmad i Naturamas café – hjemmelavet mad til både store og små, serveret fra kl. 17:00.

Arrangementet er en del af optakten til Magiske Dage i Odense.

Praktisk information

Mødedage

Torsdag d. 16. oktober 

Mødetid 

Kl. 16.30

Aldersgruppe

Alle

Deltagerbetaling

Gratis for 0-17 år, entré pris til museet for voksne

Forhåndstilmelding 

Nej