Foto © Mads Bordinggaard

HORISONT - Svendborg kulturdage

HORISONT er to dage med kunst, kultur, dannelse og fællesskab i hele kommunen. Du kan fx tage på byvandring med skuespillere som guider

Kulturdage i Svendborg

Horisont Svendborg er hele kommunens nye kulturbegivenhed skabt i samarbejde mellem lokale kulturaktører og Svendborg Kommune. Over to dage fyldes Svendborg med kunst, kultur, samtaler og sanseoplevelser, der inviterer til eftertanke, nysgerrighed og fællesskab.

Programmet spænder vidt

Glæd dig bl.a. til tre særlige byvandringer, hvor skuespillere fører dig gennem Svendborgs gader på en dannelsesrejse fuld af fortællinger, refleksioner og nye perspektiver på byen og dens historie.

Langbordsmiddag i Møllergade

Møllergade danner begge aftener rammen om årets mest stemningsfulde langbordsmiddage – denne gang i en ekstra kulinarisk version. Her sørger de ambitiøse køkkener fra 105 Bar & Køkken og Vi. To for mad over åben ild og gastronomiske oplevelser i fællesskabets tegn.

Du kan købe billet til langbordsmiddag både fredag og lørdag (kl. 19.00 begge dage). Pladserne er begrænsede – så husk at booke i god tid.