Teknik- og Miljøudvalget

Svendborg Fjernvarme har fremsendt et projektforslag for etablering af en række varmeanlæg ved fjerncentralen ved Bodøvej 13-15, 5700 Svendborg. Svendborg Kommune skal behandle projektforslaget efter bestemmelserne i Projektbekendtgørelsen og Varmeforsyningsloven.

De nye produktionsanlæg bidrager til en elektrificering af varmeforsyningen, og er en forudsætning for nye udvidelser af fjernvarmenettet i dele af Svendborg By, hvor der i dag er gasforsynet, og som er udlagt til fjernvarmepotentiale i Svendborg Kommunes Varmeplan 2030.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At projektforslaget fra Svendborg Fjernvarme om ”Nye produktionsenheder ved Svendborg Fjernvarme” godkendes i henhold til Varmeforsyningslovens og Projektbekendtgørelsens bestemmelser.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der indstilles kommunegaranti på i alt 350,471 mio. kr. til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. til realisering af anlægsprojekterne i projektforslaget Svendborg Fjernvarme – Nye Produktionsenheder.
• At kommunegaranti opdeles i følgende forløb:
  • 1,9 mio. kr. frigives for udbud og forhandlinger.
  • Administrativ behandling i maj 2026 af hvorvidt resultat af udbud og forhandlinger er indenfor rammen for projektgodkendelsen og der er indgået aftale om nettilslutning, der muliggør overholdelse af projektets tidsplan.
  • Er resultatet indenfor projektgodkendelsen og er der indgået aftale om nettilslutning, kan den resterende garanti på 348,571 mio. kr. frigives for gennemførelse.  
• At der i givet fald efter opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 0,75 % årligt af restgælden 31.12.

Svendborg Fjernvarme har via deres rådgiver Ingeniør Huse den 6. juni 2025 (revideret 24. september 2025) fremsendt et projektforslag til Svendborg Kommune, der vedrører Svendborg Fjernvarme – Nye produktionsenheder. Projektforslaget kan ses af bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag – Svendborg Fjernvarme – Nye produktionsenheder).

Projektforslaget indeholder en række bilag, som fremgår og er samlet her. Bilagene har derfor ikke samme bilagsnummer, som fremgår af selve projektforslaget. Bilag 2 (Bilag 2. Bilag fra projektforslag, anlægsbudget), Bilag 3 (Bilag 3. Bilag fra projektforslag, inddata til samfundsøkonomi), Bilag 4 (Bilag 4. Bilag fra projektforslag, EnergyPro, driftens betalinger 2024+2032+2035), Bilag 5. (Bilag 5. Bilag fra projektforslag, EnergyPro, energiomsætning). Bilag 6 (Bilag 6. Bilag fra projektforslag, selskabsøkonomi og brugerøkonomi), Bilag 7 (Bilag 7. Bilag fra projektforslag, el- og gasprognoser), Bilag 8 (Bilag 8. Bilag fra projektforslag, forudsætninger til samfundsøkonomi) og bilag 9 (Bilag 9. Bilag fra projektforslag, Svendborg Fjernvarmes årsrapport 2024).

Projektforslaget indebærer en ændring af produktionssammensætningen hos Svendborg Fjernvarme ved centralen ved Bodøvej 13-15, 5700 Svendborg. Ændringen består af følgende:

• Ny 25 MW luft/vand varmepumpe
• Ny 25 MW elkedel
• Ny 10.000 m3 varmeakkumuleringstank
• Ny 35 MVA 60/10 transformer
• Nyt udpumpningssystem inkl. transmissionsledninger
• Renovering af bygning for affaldsforbrændingen

De nye produktionsanlæg bidrager til en elektrificering af varmeforsyningen, og er en forudsætning for nye udvidelser af fjernvarmenettet i dele af Svendborg By, der i dag er gasforsynet.

Anlægsprojektet i projektforslaget er budgetteret til ca. 350,5 mio. kr. inkl. en post på 10 % af anlægssum til uforudsete udgifter. Projektet forudsætter kommunal garantistillelse. Svendborg Fjernvarme har sendt en anmodning om garantistillelse, som kan ses af bilag 10 (Bilag 10. Anmodning om kommunegarantistillelse fra Svendborg Fjernvarme og opdateret tidsplan)

Projektet forudsætter udbygning af elnettet, og det fulde projekt er efter projektforslagets tidsplan beskrevet til at køre fra slutningen af 2025 frem til 2028.

Med projektforslaget styrkes forsyningssikkerheden for de elbaserede anlæg, da der tilkøbes fuld nettilslutning for 15 MW, der skal sikre driften på både den nye varmepumpe og den eksisterende varmepumpe på 60 kV-spændingsniveauet. Den eksisterende varmepumpe og elkedel er i dag nettilsluttet på begrænset netadgang på 10 kV-spændingsniveauet, og kan derfor afbrydes ved strømmangel og udfald i elnettet.

Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til

stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Projektforslaget har været sendt i 4 ugers høring hos berørte parter (Evida, FLOW Elnet og Vores Elnet).

Af hensyn til transparens har Svendborg Kommune lagt høringen på kommunens hjemmeside. Der er indkommet en meningstilkendegivelse om projektet fra en borger, som kan ses af bilag 11. (Bilag 11. Meningstilkendegivelse fra borger). Meningstilkendegivelsen har ikke givet anledning til justeringer i forhold til behandlingen af sagen.

Der er indkommet et høringssvar fra FLOW Elnet. Høringssvaret kan ses af bilag 12. (Bilag 12. Høringssvar fra FLOW Elnet), og vedrør spørgsmålet om udbygningen af elnettet mhp. at kunne forsyne projektet. Den fremsendte prognose for elnettet er information, som FLOW Elnet tidligere har gjort Svendborg Kommune og Svendborg Fjernvarme bekendt med. Svendborg Fjernvarmes svar kan ses af bilag 13 (Bilag 13. Svar fra Svendborg Fjernvarme). Fra svaret kan det fremhæves, at Svendborg Fjernvarmes egne gasmotorer kan dække for elbehovet ved både den eksisterende varmepumpe og nye varmepumpe i situationer, hvor den tilgængelige eleffekt fra eksisterende 10 kV-forbindelse nedjusteres.

Administrationen har lavet et udkast til projektgodkendelsen, hvor der er foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Udkast til projektgodkendelse kan ses af bilag 14 (Bilag 14. Udkast til projektgodkendelse).

Der er sat et vilkår i godkendelsen om, at de enkelte delelementer i projektet skal være opstartet senest 5 år fra projektgodkendelsen ellers bortfalder projektgodkendelsen for de delelementer, som ikke er opstartet. Opstart er defineret som underskrevet licitation om udførsel.

De samfundsøkonomiske beregninger i projektforslaget viser:

• Et samfundsøkonomisk overskud ved projektscenariet frem for nuværende reference på ca. 99,2 mio. kr. opgjort i nutidsværdi (over 20 år). Projektfordelen i procent er opgjort til 9,1 %.
• Et samfundsøkonomisk overskud ved et alternativscenarie med halmkraftvarme frem for nuværende reference på ca. 16,6 mio. kr. opgjort i nutidsværdi (over 20 år). Projektfordelen i procent er opgjort til 1,5 %. Scenariet er et lovkrav fra projektbekendtgørelsen.
• Følsomhedsberegninger på relevante parametre som investeringsomkostninger, brændsels- og elpriser, drift- og vedligehold, CO2-priser samt COP på varmepumpen viser fortsat samfundsøkonomisk overskud for projektscenariet. Kun ved 20 % lavere brændselspriser på gas, ses en negativ samfundsøkonomisk værdi ift. referencescenariet.

Den procentvise samfundsøkonomisk projektfordel i forskellige projektforslag Svendborg Kommune har behandlet siden 2015 svinger mellem 2 % og 45 %. Lukningen af Svendborg Kraftvarme er ikke medtaget i dette spænd, da dette projektforslag blev behandlet på dispensation ift. samfundsøkonomikravet. Den samfundsøkonomiske projektfordel ved etableringen af Svendborg Fjernvarmes eksisterende varmepumpe var 10,3 %.

De selskabsøkonomiske beregninger viser:

• En selskabsøkonomisk nutidsværdi på ca. 147 mio. kr. over 20 år.

• De selskabsøkonomiske beregninger viser et svagt negativt resultat i de første 3 år, der skifter til en positiv værdi fra år 4 og frem. 

De brugerøkonomiske beregninger viser:

• En øget omkostning op til 207 kr. inkl. moms for en standardforbruger (defineret til 18,1 MWh årligt i projektforslaget) i de første 3 år. Omkostningerne er faldende frem mod år 4 og frem, hvor der opnås en besparelse. 
• I hele beregningsperioden på 20 år vil en standardforbruger kunne spare ca. 906 kr. inkl. moms om året i gennemsnit.

De selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske beregninger er simuleret via programmet EnergyPro og ud fra nogle nedslagsår i hhv. 2024, 2032 og 2035. Prognoser for udviklingen i el- og gaspriserne er baseret på klimafremskrivning 2025, hvor der forventes et fald i priserne frem mod 2035. Der er benyttet aktuelle el- og gaspriser for 2024 til perioden fra 2028-2031.

De selskabsøkonomiske beregninger baserer sig på serielån med 20-30 års løbetid afhængig af den tekniske levetid. Der er regnet med en rente på 2,54 % + garantiprovision på 0,75 %, der giver et samlet renteniveau på 3,29 %.

I projektforslaget er der foretaget følsomhedsberegninger for selskabsøkonomien, der viser påvirkningen ift. tilbagebetalingstiden ved fx ændrede anlægspriser, renteniveau eller driftsomkostninger. Her kan bl.a. fremhæves ændringen af driftsomkostninger, der kan afspejle højere elpriser eller lavere indtjening fra systemydelser end forudsat i projektforslaget. Ved 20 % højere driftsomkostninger vil den selskabsøkonomiske nutidsværdi efter 20 år være ca. 62 mio. kr. og den simple tilbagebetalingstid være 12-13 år. Systemydelser er betalinger fra Energinet, som en aktør kan få for at afhjælpe ubalancer i elnettet ved fx at producere eller forbruge strøm samt ved at stoppe anlæg.

Størstedelen af Svendborg Fjernvarmes eksisterende forbrugere er underlagt forblivelses- og tilslutningspligt. En oversigt over de områder, som er underlagt forblivelses- og tilslutningspligt kan ses af bilag 15 (Bilag 15. Oversigt over områder med forblivelses- og tilslutningspligt). Forbrugerne er derfor som udgangspunkt forpligtede til at betale faste tariffer og tilslutningsafgift. Det er kun muligt at fritage sig forblivelses- og tilslutningspligten ved at søge dispensation ved Svendborg Kommune, hvor der er fastsat en restriktiv praksis for dispensation.

Med reglerne for det nye prisloft på fjernvarme, vil forblivelsespligten og tilslutningspligten kunne ophæves, hvis Svendborg Fjernvarme over en 3-årig periode ikke kan overholde de centralt udmeldte prislofte på fjernvarme og ikke kan bringe priserne under loftet efter udarbejdelse af en plan til forsyningstilsynet. I det tilfælde, hvor forblivelsespligt- og tilslutningspligten ikke længere er gældende eller for de områder, hvor der ikke er forblivelses- og tilslutningspligt, vil Svendborg Fjernvarme kunne indkræve udtrædelsesgodtgørelse, hvis betingelserne for dette er opfyldt. Eksempelvis at der ikke er indkommet nye forbrugere, der kan dække over de udtrædende forbrugere.

Det udmeldte fjernvarmeprisloft for 2025 ligger på 19.875 kr. inkl. moms for et standardhus (baseret på ny definition på 13,4 MWh/år og 125 m2). Fremadrettede prislofte vil ikke længere have et 15 % forsigtighedstillæg, hvilket baseret på 2025-prisloftet vil være en pris på 16.894 kr. inkl. moms for et standardhus. Administrationen vurderer det sandsynliggjort på baggrund af projektforslagets resultater for brugerøkonomien og Svendborg Fjernvarmes nuværende priser, at varmeprisen vil kunne holdes under prisloftet. Administrationen gør opmærksom på, at denne vurdering er forbundet med usikkerhed ift. fastsættelsen af fremtidige prislofte, udviklingen i energipriser, øvrige driftsomkostninger mv.

Administrationen konkluderer, at projektforslaget kan godkendes, ifølge kravene i Projektbekendtgørelsen og i Varmeforsyningsloven.

Svendborg Kommune vil som aftager af fjernvarme blive påvirket af projektet. I de år, hvor der forventes en meromkostning, vil Svendborg Kommune skulle betale en højere varmepris. De forventede besparelser på sigt vil dog ligeledes komme Svendborg Kommune til gode ved lavere varmepriser og derved driftsomkostninger til de kommunale ejendomme. Som led i afklaring af tilslutningspotentialet har er der givet en administrativ interessetilkendegivelse om tilslutning af Svendborg Kommunes bygninger, som der orienteres om i dagsordenspunktet Udvidelse af fjernvarmenettet – Svendborg Kommunes bygninger.

Projektet forudsætter kommunal garantistillelse. I henhold til reglerne om kommunal garantistillelse skal der opkræves en markedsbestemt garantiprovision.

I projektforslagets selskabsøkonomiske beregninger er der regnet med en rente på 2,54 % (KommuneKredit) samt en garantiprovision på 0,75 % p.a., hvilket giver en samlet lånerente på 3,29 %.

Et niveau på 0,75 % vurderes at afspejle markedsvilkår.

Det er Direktionens vurdering, at garantistillelsen for lån på 350,5 mio.kr. med de iboende risici jf. projektforslaget, herunder i lyset af kommunens begrænsede likviditet er betydelig, men reduceres idet størstedelen af Svendborg Fjernvarmes eksisterende forbrugere er underlagt forblivelses- og tilslutningspligt.

Administrationen gør opmærksom på usikkerheder ifm. de bruger- og selskabsøkonomiske resultater som følge af de aktuelle og fremtidige energipriser, udviklingen på systemydelsemarkedet samt prisudvikling på materialer, renteniveau og arbejdskraft.

Administrationen gør opmærksom på, at der kan forventes yderligere anmodninger om garantistillelse i forbindelse med konverteringsprojekter til fjernvarmeforsyning i de gasforsynede dele af Svendborg, der muliggøres på baggrund af dette projekt.

Administrationen anbefaler, at der til de nødvendige udbudsprocesser af de enkelte delanlægsprojekter beskrevet i projektforslaget frigives 1,9 mio. kr. af garantien, og efterfølgende frigivelse af den resterende kommunegaranti på 348,571 mio. kr. under betingelse af, at der kan fremvises udbudsresultater for de enkelte delanlægsprojekter, der samlet holder projektets anlægssum indenfor den godkendte garantistillelse på 350,471 mio. kr.

På baggrund af tidsplanen fra projektforslaget, skal udbudsresultater dokumenteres overfor Svendborg Kommune senest i maj 2026.

Overskridelse af frist eller samlet behov for garantistillelse, vil resultere i fornyet politisk stillingtagen til garantistillelsen i projektet.

Projektet bidrager til øget elektrificering af varmeforsyningen ved at reducere den gasbaserede varmeproduktion ved Svendborg Fjernvarme.

I projektforslaget er der beregnet en reduktion i CO2-ækv. på 78,2 % i projektscenariet i forhold til referencescenariet over en 20-årig periode. Dette er opgjort til en besparelse på 101.479 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode. 

Projektet muliggør udvidelser af fjernvarmenettet til de gasforsynede dele af Svendborg By. Konvertering af gasfyr til fordel for fjernvarmen vil bidrage til en yderligere CO2-reduktion fra driften. De konkrete CO2-besparelser vil fremgå i projektforslagene, der involverer konvertering af gasområder i Svendborg By.

Projektbekendtgørelsen

Varmeforsyningsloven

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Kommunalbestyrelsen

I forbindelse med Svendborg Fjernvarmes planer om udvidelse af fjernvarmenettet, har de henvendt sig med et ønske om en tilkendegivelse fra Svendborg Kommune til at lade de kommunale bygninger i de påtænkte områder indgå i udvidelsen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende, at de kommunale bygninger udgår af puljen til VE-anlæg indtil der foreligger et projektforslag for udvidelsen af fjernvarmeområdet

Svendborg Fjernvarme har i forbindelse med deres planer om at udvide fjernvarmenettet, henvendt sig til administrationen med et ønske om et tilsagn til, at Svendborg Kommune lader den kommunale bygningsmasse indgå i udvidelsen.

I henhold til Svendborg Kommunes Klimahandleplan, skal Svendborg Kommune som virksomhed være omlagt til 100 % vedvarende energikilder senest i 2030.

Med henblik på at nå kommunens målsætning i Klimahandleplan 2022 vedrørende 100 % vedvarende energi for kommunen som virksomhed, traf Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2024 en principbeslutning om at omlægge varmekilder til varmepumper i områder, hvor der endnu ikke er godkendte projektforslag om fjernvarmeforsyning.

Af Varmeplan 2030, som blev vedtaget i december 2024, fremgår det, at Kommunalbestyrelsen bl.a. vil understøtte udbygningen af fjernvarme ved at koble kommunale ejendomme på fjernvarmen, når dette er muligt. Dette taler ind i, at kommunen skal give et tilsagn om at lade de kommunale bygninger indgå i projektforslaget for udvidelsen af fjernvarmeområdet, for at understøtte udbygningen af fjernvarmenettet.

Administrationen har på baggrund af målsætningerne i Klimahandleplan 202 og Varmeplan 2030, givet et administrativt tilsagn om at lade de kommunale bygninger i de respektive områder, indgå i projektforslaget om udvidelse af fjernvarmenettet fra Svendborg Fjernvarme. Den endelige beslutning om at tilslutte bygningerne til fjernvarmen, træffes i forbindelse med eller i forlængelse af godkendelse af de enkelte projektforslag.

Hvis godkendte projektforslag for de udpegede områder for udvidelsen ikke foreligger senest i 2030, vil Svendborg Kommune i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutningen den 25. juni 2024, etablere varmepumper i bygningerne. I tilfælde, hvor det bliver nødvendigt at udskifte eksisterende gaskedler til varmepumper inden fjernvarme er etableret, påtænker administrationen at lease varmepumperne, for så efterfølgende at omlægge til fjernvarme, når dette bliver muligt. På den måde sikres det, at omlægningen til vedvarende energi ikke forsinkes ift. Svendborg Fjernvarmes udbygning af fjernvarmenettet.  

Når projektforslaget for udvidelse af fjernvarmenettet foreligger, vil sagen blive forelagt til politisk godkendelse.

Afventer projektforslag for udvidelse af fjernvarmenettet.

Omlægning til fjernvarme fra Svendborg Fjernvarme forventes at give en CO2-reduktion og dermed bidrage til målet i Klimahandleplanen. Det skal dog bemærkes, at fjernvarme ikke for nuværende er fuldt ud CO2-neutral og bestående af 100 % vedvarende energi. CO2-reduktionen vil kunne beregnes, når de konkrete projektforslag for fjernvarmeudvidelser foreligger.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Svendborg Kommunes Varmeplan 2030

Teknik- og Miljøudvalget

Regeringen har i forbindelse med finanslovsforslag for 2026 meldt ud at de ønsker at forenkle reglerne således kommunerne selv kan opsætte solceller.

Der ønskes en politisk beslutning om at Svendborg Kommune selv opsætter solceller på de kommunale tage, igangsættelse af pilotprojekter samt finansiering. Endelig skal brugen af ekstern rådgiver godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At godkende, at anlægspuljen ”Varmepumper” omdøbes til ”VE-anlæg” og at puljen omfatter opsætning af VE-anlæg til bl.a., varmepumper og solceller 
• At godkende, at Svendborg Kommune selv opsætter og ejer solcellerne på den kommunale bygningsmasse
• At godkende, at de kommunale solcelleanlæg som udgangspunkt etableres med en batteriløsning, som også kan fungere som nødberedskab
• At godkende igangsættelsen af pilotprojekter på:
  • Eriksholms Børnehus i 2025
  • Svendborg Svømmeland i 2025
  • Svendborgvej 135 i 2026
  • Aldersro Plejecenter i 2026
• At godkende, at opsætningen af solceller i 2025 først nettilsluttes, når lovgivningen på området er endeligt vedtaget
• At godkende at opsætningen af solceller finansieres indenfor puljen til ”VE-anlæg”
• At nettodriftsbesparelsen ved opsættelsen af solceller placeres i en driftspulje til betaling af renter og afdrag, ved efterfølgende investeringer i nye solceller, via lånoptagelse
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

I forbindelse med finanslovsforslaget for 2026, blev det meldt ud at man ønsker politisk at forenkle reglerne for opsætning af solceller for kommuner og regioner. Regeringen foreslår konkret at forenkle reglerne, så selskabsmæssig udskillelse og kommunal modregning ikke længere er et krav for solceller på offentlige bygninger.

Dette har været en stopklods for at kommunen selv opsætter solceller på kommunale tage og derfor har afsøgt muligheden for at opsætte det via Svendborg VE A/S.

Regeringens udspil betyder, at Svendborg VE A/S ikke længere behøver at stå for opsætning af solceller på den kommunale bygningsmasse. Der skal derved ikke indgås en række administrative aftaler. Fortjeneste og besparelser tilfalder Svendborg Kommune.

Til trods for den forventede ændring i lovgivningen, fortsætter samarbejdet med Svendborg VE A/S for at sikre den nødvendige fremdrift i pilotprojekterne. Skulle det mod forventning vise sig, at lovændringen ikke gennemføres, vil samarbejdet med Svendborg VE A/S fortsætte som hidtil.

Administrationen har fastsat en række kriterier for rækkefølgen af bygninger, som skal have solceller på tagene. Kriterierne tager bl.a. højde for bygningernes forbrug af el, om tagkonstruktionen kan bære solcelleanlæggene, planforhold mv. Desuden indgår sikringen af et nødberedskab i vurderingen, hvorfor der i projekterne indgår batteriløsninger. Batteriløsninger kan ligeledes forbedre den fremtidige forsyningssikkerhed gennem netbalancering. Herudover sikrer batteriløsninger indkøb af strøm, når denne er billig og grøn, samt forbrug når strømmen er dyr og sort.

På baggrund af ovennævnte kriterier vurderer administrationen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at Eriksholms Børnehus på Thurø og Svendborg Svømmeland indgår i pilotprojektet, som forventes igangsat i 2025. I begge projekter indgår en batteriløsning, som vil kunne danne grundlag for, at strømmen kan lagres og anvendes på mindre solrige tidspunkter, samt indgå i et nødberedskab. 

Udover de førnævnte bygninger, er det administrationens anbefaling at der opsættes solceller på Svendborgvej 135 og Aldersro Plejecenter i 2026. De to bygninger er valgt, idet der allerede er planlagt tagudskiftninger.

Opsætning af solceller med batteriløsninger på Eriksholms Børnehus og Svendborg Svømmelandskal skal udbydes. Det skal derfor godkendes, at brugen af ekstern rådgiver til brug for udbud af de to pilotprojekter godkendes. For så vidt angår udbud af pilotprojekterne på Aldersro Plejecenter og Svendborgvej 135, vil udbud vedrørende opsætning af solceller indgå i de respektive projekter.

Svendborg Kommune har på samme betingelser som opsætningen af varmepumper automatisk låneadgang til opsætning af vedvarende energikilder, herunder solceller. Det ønskes derfor at den nuværende anlægspulje ”Varmepumper” omdøbes til ”VE-anlæg” og at puljen herefter omfatter opsætning VE-anlæg som blandt andet varmepumper og solceller.

Nettodriftsbesparelsen ved opsætningen af solceller ønskes placeret i en særskilt driftspulje til betaling af renter og afdrag, ved efterfølgende investeringer i nye solceller, via lånoptagelse.

De nuværende omkostninger til opsætning af solceller samt nettodriftsbesparelser foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Brugen af ekstern rådgiver forventes at overstige 0,15 mio. kr., hvorfor dette skal godkendes politisk.

Det estimeres, at opsætning af solceller på Eriksholms Børnehus reducerer CO2-udledningen med ca. 5,5 ton årligt.

Det estimeres, at opsætningen af solceller på administrationsbygningen på Svendborg Svømmeland reducerer CO2-udledningen med ca. 27,5 ton årligt.

For så vidt angår Svendborgvej 135 i Vester Skerninge og Aldersro Plejecenter vil disse blive beregnet, når tilbuddene er indhentet.

Kasse- og regnskabsregulativet

Styrelsesvedtægten

Kommunalbestyrelsen

Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt syv areallejekontrakter med TT-Netværket, som opsætter telemaster i hele Danmark.

TT-Netværket har tilbudt opsætning af to nye telemaster i områder med meget dårlig mobildækning i Svendborg. TT-Netværket har sat som krav for opsætning af de nye telemaster, at de får nedsat deres arealleje i de eksisterende syv areallejekontrakter.

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende reducerede lejeindtægter til Svendborg Kommune som modydelse til opførsel af to nye telemaster.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At bemyndige administrationen til at indgå nye areallejekontrakter for de eksisterende syv areallejekontrakter med TT Netværket
• At godkende, at mindreindtægten finansieres inden for områdets samlede ramme

Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt 7 areallejekontrakter med TT-Netværket, som opsætter telemaster rundt om i Danmark. Placeringerne af de eksisterende master har været med fokus på områder med tæt bebyggelse. God mobildækning er vigtig for alle i et digitaliseret samfund, både for borgere og erhvervsliv.

TT-Netværket tilbyder nu opsætning af to nye telemaster i områder med dårlig mobildækning i områder, hvor befolkningstætheden er mindre.

Administrationen har udpeget Tankefuld-området og nord for Hundstrup. To nye telemaster i disse områder vil samlet set bidrage til bedre mobil- og bredbåndsdækning (4G/5G) i Svendborg Kommune.

TT-Netværket har sat som krav for opsætning af nye telemaster i de udpegede områder, at de får genforhandlet deres nuværende syv areallejekontrakter med henblik på at få nedsat deres arealleje, da de to nye områder ikke er en del af TT-Netværkets udbygningsplan, og placeringerne kun vil kunne finansieres gennem reducerede lejeudgifter på de eksisterende telemaster.

Svendborg Kommune støtter op om udbygningen af digital infrastruktur i Svendborg Kommune gennem samarbejdet i Byregion Fyn, gennem Bredbåndspuljeordningen og gennem samarbejdet med de mange aktører der er på området både for Fiber og for teleområdet.

TT-Netværket har oplyst, at de efter politisk godkendelse vil igangsætte arbejdet med at få etableret de nye telemaster på de rette placeringer, i tæt samarbejde med administrationen. Begge nye master forventes at kunne komme i drift i 2026.

Når de potentielle nye placeringer er fundet, vil der skulle ansøges om byggetilladelse. I den forbindelse vil der blive foretaget nabohøringer.

Nedsættelsen af areallejen på de eksisterende areallejekontrakter vil medføre et samlet indtægtstab på op til 0,1 mio. kr. om året.

Mindreforbruget finansieres indenfor områdets samlede driftsramme.

Ikke relevant

Styrelsesvedtægten

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Virksomheden Petersen & Sørensen Motorværksted A/S (P&S) indgik i foråret 2025 en ny 40-årig lejekontrakt på den nordøstlige del af Frederiksø. Virksomheden har efterfølgende søgt om en ny miljøgodkendelse mhp. at kunne etablere en tredje flydedok for at udvide deres virksomhed.

Administrationen har udarbejdet et udkast til revurdering af P&S miljøgodkendelse, der vil gøre det muligt at etablere og benytte en tredje dok. Miljøgodkendelsen indeholder et støjtillæg for påvirkningen af to boliger på Christiansmindevej, og skal derfor forelægges Teknik- og Miljøudvalget. Den endelige miljøgodkendelse gives af administrationen efter høringsperiodens afslutning.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende udkastet til revurdering af miljøgodkendelse af Petersen og Sørensen Motorværksted A/S, inklusiv støjtillæg ved to boliger.

Miljøgodkendelsen vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Udkast til Revurdering 2025) er en revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse af 10. maj 2017. Til revurderingen er der lavet en VVM-screening, som er vedlagt i bilag 2 (Bilag 2. VVM-screeningsafgørelse).

I udkastet til den reviderede miljøgodkendelse er der er et såkaldt støjtillæg, da virksomheden ansøger om mulighed for at støje ud over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

Støjtillægget er reduceret i forhold til det hidtil gældende tillæg, der blev fastsat i 2017. Det betyder, at støjgrænsen for værftets aktiviteter vil være lavere og gælde for et mindre område end ved den nuværende godkendelse. Der er lavet en støjanalyse forud for revurderingen, og det er på den baggrund vurderingen, at P&S fortsat vil kunne gennemføre deres nuværende aktiviteter samt anvende den tredje dok under de nye rammer.

Siden miljøgodkendelsen blev givet i 2017, er der kommet ny teknologi til overfladebehandling af skibe. Den nye teknologi er såkaldt UHP-vandrensning (Ultra High Pressure), hvor man bruger vand under tryk i stedet for sandblæsning. Virksomheden har oplyst, at det er denne teknologi, der i stigende grad anvendes på virksomheden, og kun i sjældne tilfælde sandblæsning. Den nye teknologi kendetegnes ved at støje mindre, og er generelt billigere i drift grundet brug af færre hjælpestoffer og mindre affaldsmængder.

Revurderingen af miljøgodkendelsen gælder særligt følgende:

Brug af den nye UHP-rensemetode

Etablering af en tredje dok, så der nu i alt er tre dokke til værftsaktiviteter. Den nye dok er 180 meter lang og 42 meter bred.

At de nuværende to dokke rykker længere mod vest

At der ved de tilstødende kajarealer vil været øget aktiviteter med reparation og klargøring

Den nye placering af dokke og aktiviteter fremgår af oversigtskortet bilag 3 (Bilag 3. Oversigtskort)

Til brug for miljøgodkendelsen er der foretaget støjberegninger af Cowi med forskellige scenarier, herunder et scenarie, hvor der er støjende aktiviteter i alle tre dokke samtidig med, at der arbejdes på landanlæggene. Resultaterne i støjrapporten bilag 4 (Bilag 4. Støjrapport) viser, hvordan P&S kan tilrette arbejdet, så støjniveauet reduceres mest muligt, samtidig med at man bibeholder en realistisk arbejdsgang på værftet.

Selvom man med den nye teknologi er kommet under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på mange målepunkter, er der fortsat en udfordring med støj omkring den nye doks nordlige endevæg. Det er undersøgt om det teknisk og økonomisk kan lade sig gøre at lukke dokkens endevæg, men det er teknisk vanskeligt og det vil koste virksomheden omkring 28 millioner. Det er derfor administrationens vurdering, at det ikke er proportionalt at pålægge virksomheden disse byrder i forhold til de relativt få ejendomme, der fortsat skal tåle et støjtillæg.

Støjniveauet bliver generelt reduceret i forhold til den nuværende miljøgodkendelse, og det er kun to ejendomme ved Christiansmindevej, der vil blive belastet over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse. Her vil støjbelastningen blive 2 dB højere i både dag- og aftenperioden, hvor den i eksisterende godkendelse er hhv. 3 dB højere i dagperioden og 6 dB højere i aftenperioden.

I den eksisterende miljøgodkendelse er der også givet støjtillæg ved Tuxensvej, Skansen og flere boliger på Christiansmindevej. Disse tillæg er der ikke længere behov for, og de bortfalder derfor ved denne revurdering.

Revurderingen samt VVM-afgørelsen er sendt i høring, bilag 5 (Bilag 5. Høring) hos virksomheden og de to ejendomme, Christiansmindevej 2 og 4, da det er disse boliger, der fortsat bliver belastet af støjniveauer over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Desuden sendes de to udkast i høring hos de øvrige brugere af Frederiksø.

Der er i denne revurdering ikke indarbejdet mulighed for at arbejde med UHP-rensning på beddingsområdet, da der endnu ikke foreligger et projektforslag og en ansøgning om dette.

Selve udarbejdelse af miljøgodkendelse og efterfølgende miljøtilsyn reguleres efter brugerbetalingsbekendtgørelsen. Med denne revurdering muliggøres aktiviteter til fastholdelse af en aktiv havnerelateret virksomhed på havnen.

Det er en udvidelse af virksomhedens aktiviteter, men da UHP-rensning er renere teknologi med mindre ressource og energiforbrug, vurderes det, at der samlet ikke er en væsentligt højere CO2 udledning.

Miljøbeskyttelsesloven

Brugerbetalingsbekendtgørelsen

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget blev i maj 2025 forelagt et indledende udkast til et indsatskatalog i Svendborg Kommunes kommende ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-36”. Indsatskataloget blev taget til efterretning.

Der er nu udarbejdet et samlet udkast til en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Teknik og Miljøudvalget skal herefter træffe beslutning om, at sende planen i 12 ugers offentlig høring.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

• at ”Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-36” sendes i 12 ugers offentlig høring

Ifølge Vandforsyningsloven skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Planerne skal beskrive behovet for beskyttelse og fremtidssikre grundvandskvaliteten til vores drikkevand.

Administrationen har udarbejdet et udkast til indsatsplan, der er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-36).
 

Planen opstiller fem miljømål, et katalog over virkemidler, en zonering af sårbare områder og en tidsplan, som tilsammen skal sikre en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse. Planen indeholder desuden en detaljeret gennemgang af grundvandssituationen og en konkret indsatsbeskrivelse for hvert vandværk. Yderligere beskrivelse af arbejdet med planen fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Baggrundsnotat om indsatsplanen).

Indsatsplanen supplerer den generelle regulering af aktiviteter, der kan forurene grundvandet. Kommunen skal i planen forholde sig til de statsligt udpegede indsatsområder, men har derudover mulighed for at udpege særligt sårbare områder ud fra lokale forhold, fx geologi, grundvandsdannelse eller forekomst af miljøfremmede stoffer. Denne mulighed er udnyttet, da mere end 80 % af kommunens indvindingsboringer indeholder pesticidrester. Dette er den største frekvens af pesticidrester i boringer på Fyn. Flere vandværker har måttet justere indvindingen eller opgive boringer for at overholde grænseværdierne.

Sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i indvindingsoplandene og en nyligt udført supplerende statslig beregning af grundvandsdannelsen. Prioriteringen frem imod 2050 omfatter de områder, hvor grundvandet dannes og bevæger sig mod boringerne inden for 50 år. Udpegningen af sårbare områder skal både sikre den eksisterende vandindvinding, skabe en langsigtet beskyttelse og give en forholdsvis hurtig effekt.

For at afveje omkostninger og mål arbejder kommunen for, at de enkelte vandværker kortlægger geologien nærmere. Det kan danne grundlag for en yderligere prioritering af indsatserne.

De udpegede områder er opdelt i tre zoner:

• Zone 1: 25-års indvindingsoplande (mest sårbare og boringsnære).
• Zone 2: 50-års oplande.
• Zone 3: Øvrige sårbare områder udenfor 50-årsoplandet.

Denne plan fokuserer primært på zone 1 og i tre faser frem til 2036:

• Fase 1 (2026-2029): Undersøgelse og prioritering af arealer i samarbejde med vandværkerne.
• Fase 2 (2030-2034): Frivillige aftaler om pesticidreduktion.
• Fase 3 (2035-2036): Påbud om ophør eller forbud mod pesticidanvendelse i de mest sårbare områder, hvor aftaler ikke er indgået.

Indsatsplanen er udarbejdet med bistand fra rådgivningsfirmaet WSP Danmark, som har bidraget med vurderinger af indsatsbehovet. Svendborg Kommune er den kommune på Fyn med flest pesticidfund i boringer, hvilket understreger behovet for handling.

For Svendborg Kommune indebærer indsatsplanen et øget ressourcetræk til tilsyn, overvågning og opfølgning på indsatserne i samarbejde med vandværkerne. Der kan komme yderligere udgifter til overvågning af grundvandskvaliteten i områder, der ikke er dækket af vandværkernes egne kontroller. Behovet afklares frem mod budget 2027.

Gennemførslen af konkrete initiativer kan enten finansieres af kommunen eller af de enkelte vandværker. Administrationen indstiller, at vandværkerne finansierer indsatserne, da det er deres forbrugere, der får gavn af dem. Den endelige beslutning træffes først efter høringen.

For vandværkerne betyder planen øgede udgifter til kontrol, kortlægning og arealbeskyttelse. Disse udgifter vil blive videreført til forbrugerne via taksterne. Det er bl.a. beregnet, at:

• supplerende geofysisk kortlægning indenfor zone 1 vil koste ca. 700.000 kr.,
• fuld pesticidbeskyttelse af zone 1 (uden yderligere prioritering) vil koste ca. 150 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig prisstigning på 2-3 kr./m³ vand. For en gennemsnitsfamilie vil det betyde ca. 280 kr. ekstra om året.

Prisen vil være højere for mindre vandværker, hvis alle arealer beskyttes. Planen lægger derfor ikke op til, at alle vandværker gennemfører samme niveau af beskyttelse.

For Svendborg Vand A/S gælder, at udgifter til grundvandsbeskyttelse kun kan indregnes i taksterne, hvis de bygger på et myndighedskrav eller en politisk vedtaget målsætning. Planens formuleringer er derfor afgørende for, at indsatserne kan gennemføres.

Lodsejere, der indgår frivillige aftaler eller pålægges restriktioner, skal kompenseres fuldt ud af vandværkerne.

Sammenhæng med Grøn Trepart
Den lokale Grøn Trepart har udpeget store dele af de grundvandsdannende arealer til skovrejsning, natur eller afgræsning. Hvis disse projekter realiseres, kan behovet for øvrige indsatser mindskes, hvilket vil reducere omkostningerne for både vandforsyninger og forbrugere. Der forventes klarhed om de statslige tilskudsordninger ultimo 2025.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere CO2-konsekvenser, men grundvandsbeskyttende aktiviteter som skovrejsning, har positiv indvirkning på CO2-regnskabet.

Vandforsyningsloven

Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse om indsatsplaner

Teknik- og Miljøudvalget

Økonomiudvalget

Kommunalbestyrelsen

Godkendelse af udbetalingsplan til Stålhallen Teater, afledt tillægsbevilling samt frigivelse af anlægstilskud.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget, at det overfor Økonomiudvalget med endelig godkendelse af Kommunalbestyrelsen anbefales at,

• Ansøgning om udbetaling af 1. rate i 2025 imødekommes og som følge her af søges tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. i indeværende regnskabsår med afledt virkning i overslagsårene. Samlet er der tale om forskydning af budgetter mellem årene, der er neutral på kassen set over en årrække.
• At anlægstilskuddet på 4,5 mio. kr. frigives i 2025.

Teaterdirektøren fra Stålhallen Teater har henvendt sig til Svendborg Kommune med henblik på udbetaling af 1. rate på 4,5 mio. kr. af i alt 22,5 mio. kr. afsat til medfinansiering af opførelsen af Stålhallen Teater på Frederiksø. Udbetalingen af 1. rate anmodes om at ske i 4. kvartal 2025.

Baggrunden for likviditetsanmodningen på nuværende tidspunkt skal ses i lyset af udgifter til totalrådgiver, diverse forundersøgelser mm. Der er medsendt likviditetsbudget for ansøgningen, som er behandlet administrativt.

Udbetaling af tilskud på i alt 22,5 mio. kr. fordelt med 4,5 mio. kr. i 2025 og 9 mio. kr. i hvert af årene 2026 og 2027 vil medføre, at der er behov for budgetomplacering mellem årene 2025-2028, som er neutral på kassen.

Budgettet er pt. placeret i årene 2026-2028 ud fra et tidligere skøn. En udbetaling i 4. kvartal 2025 vil medføre, at der skal godkendes en tillægsbevilling i 2025 på 4,5 mio. kr. med modpost på kassen. I 2026 øges det afsatte budget med 1,839 mio. kr., i 2027 øges med 0,816 mio. kr. og i 2028 reduceres budgettet tilsvarende med 7,155 mio. kr. Dermed er omplaceringen af budgettet neutral på kassen.

Ingen.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Kommunalbestyrelsen.

Den fælles fynske klimavision Fyn 2030 blev vedtaget af samtlige fynske kommunalbestyrelser/byråd i perioden ultimo 2020–primo 2021. Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune vedtog Fyn 2030 i marts 2021. Den fælles fynske klimavision Fyn 2030 sætter en ambitiøs retning for det, de ti fynske kommuner sammen vil sikre på Fyn – et klimaneutralt og affaldsfrit midtpunkt i Danmark. Byregionen har sammen med de fynske klimakoordinatorer udarbejdet en status for arbejdet under Fyn 2030. Rapporteringen blev behandlet og godkendt i Borgmesterforum Fyn den 20. juni 2025. Administrationen orienterer hermed om status for aktiviteterne i Fyn 2030 og fokus for de fremadrettede fælles fynske klimainitiativer.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At orienteringen om status for Fyn 2030 tages til efterretning.

I 2020 / 2021 godkendte de fynske byråd / kommunalbestyrelser den fælles fynske klimavision ”Fyn 2030 - sammen om en bæredygtig fremtid”, der med sine målsætninger danner rammen for fælles fynske løsninger og samler Fyn om den ambitiøse vision om at skabe et klimaneutralt Fyn uden affald i 2040.

Fynske målsætninger

Et centralt element i Fyn 2030 er et defineret mål om at reducere CO2-udledningen med 80 procent i 2030 i forhold til 1990. For 2040 er visionen et CO2-neutralt Fyn. Derudover har Fyn også en målsætning om at genanvende 80 procent af plastaffaldet og 70 procent af det øvrige husholdningsaffald i 2030.

Baggrund og indholdet i Fyn 2030

I Fyn 2030 er der udpeget tre fælles fynske signaturprojekter samt fire prioriterede indsatsområder. Yderligere er der peget på en række supplerende handlinger indenfor de relevante sektorer.

Parallelt med udviklingen af Fyn 2030 initierede Real Dania i samarbejde med CONCITO en fælles proces for udviklingen af klimahandleplaner i de danske kommuner. Således har alle fynske kommuner i dag certificerede klimahandleplaner, der også understøtter de fælles mål i Fyn 2030.

Det forhold, at de enkelte kommuner har egne omfattende klimahandleplaner, har ikke overflødiggjort behovet for fælles fynske indsatser. Tværtimod har de kommunale klimahandleplaner underbygget det oplagte i fælles fynske handlinger på en række områder, hvor samarbejdet giver særlig værdi og synergi, som rækker ud over indsatsen i den enkelte kommune.

I juni 2024 indgik regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og en række andre organisationer Aftale om et Grønt Danmark. Den grønne trepart vil i årene fremover også udgøre en overordnet ramme for indsatser, der understøtter målene i Fyn 2030.

CO2-udledningerne for Fyn og øerne

Den udarbejdede statusrapport behandler dels de oplistede målsætninger og udviklingen på Fyn samt retter fokus på kommende fælles indsatser. Statusrapporten er vedlagt som Bilag 1 (Bilag 1. Status for Fyn 2030).

I rapporten er de samlede CO2-udledningerne for Fyn og øerne opgjort. Der er for nuværende kun tilgængeligt data for CO2-udledningerne til og med 2022. Samlet set viser data, at CO2-udledningen for Fyn og øerne er tæt ved halveret i forhold til 1990. Fremskrivningen med de tilgængelig data samt planlagte indsatser i kommunernes klimahandleplaner indikerer dog, at visionen om klimaneutralitet i 2040 vil kræve yderligere indsatser – både i forbindelse med forestående revisioner af de fynske klimahandleplaner samt yderligere fokus på fælles fynske indsatser.

Fælles fynsk eftersorteringsanlæg til restaffald

De fynske kommuner og de fynske affaldsselskaber igangsatte i foråret 2020 en forundersøgelse af mulighederne i etableringen af et fælles fynsk eftersorteringsanlæg til restaffald. Formålet var at afdække de miljømæssige gevinster samt de tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter ved etableringen af et fynsk eftersorteringsanlæg. Med afsæt heri ansøgte de fynske kommuner om en undtagelse i affaldsbekendtgørelsen, men fik afslag i 2023. Målene om genanvendelse i Fyn 2023 skal derfor for nuværende nås gennem kildesortering.

Især for plastaffald vurderes det ikke muligt at nå genanvendelsesmålene uden supplerede tiltag rettet mod restaffaldet, da genanvendelsespotentialerne primært vil være at finde i restaffaldsstrømmen som forbrændes. En analyse af potentialer og kommunernes mulighed for at realisere disse i samarbejde med erhvervslivet vil i de kommende måneder blive undersøgt nærmere.

Revision af det oprindelige handlingskatalog.

Med statusrapporten revideres det oprindelige handlingskatalog, formuleret i Fyn 2030, med afsæt i de prioriterede indsatser. Revidering angår både at udtage handlinger som bedst håndteres i de enkelte kommuner samt tilføje nye aktuelle handlinger. En oversigt og status på de handlinger der blev vedtaget politisk i Fyn 2030, koblet til den anbefalede ajourføring fremgår af Bilag 2 (Bilag 2. Status og ajourføring på handlinger i Fyn 2030). Eksempler på nye indsatsområder er fælles indsatser vedrørende klimatilpasning samt indgåelse af en partnerskabsaftale med Climate Cluster på SDU.

De fælles fynske handlinger i Fyn 2030 er forankret i Teknisk Direktørforum Fyn med sekretariatsbetjening ved Byregion Fyn / Erhvervshus Fyn, og med reference til Kommunaldirektørforum og Borgmesterforum Fyn.

Visionen udgør en fælles strategiske ramme, som skal understøtte den enkelte kommunes

indsats og skabe et fælles fynsk perspektiv. Implementeringen af visionen og tilhørende

handlinger bygger på kommunernes individuelle og fælles indsatser og finansieres gennem

disse. Den fælles vision er således budgetneutral.

”FYN 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid” vurderes at have en positiv konsekvens for

Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid

Lov om Klima, Lov nr. 965 af 26. juni 2020

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Teknik- og Miljøudvalget

Orientering om status på indsatser i Svendborg Kommunes Natura 2000-handleplan.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At orienteringen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 6. juni 2024 handleplan for kommunens Natura 2000-områder. Ved vedtagelsen fremgår det af beslutningen, at udvalget ønsker en statusorientering på indsatserne inden valgperiodens afslutning.

Kommunalbestyrelsen skal jf. Miljømålsloven sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan.

I Svendborg Kommune er fire områder udpeget til Natura 2000. Herunder gennemgås de indsatser, der skal gennemføres i planperioden 2022 – 2027 jf. handleplanen.

Samlet status på N2000-handleplanen

Der er i alt ca. 10 indsatser i Natura 2000-handleplanen i Svendborg Kommune, der skal gennemføres i perioden 2022 – 2027. På nuværende tidspunkt har Svendborg Kommune gennemført én indsats og påbegyndt fem indsatser i alt for perioden. Det er forventningen, at alle indsatser når at igangsættes indenfor planperioden.

Nedenfor beskrives de indsatser, der skal gennemføres indenfor planperioden for de enkelte Natura 2000-områder, efterfulgt af en beskrivelse af i hvilket omfang indsatsen er gennemført. Nogle af Natura 2000-områderne strækker sig over flere kommuner, og skal koordineres mellem kommunerne.

Det Sydfynske Øhav (N 127)

• Forbedringer på 3 – 5 ynglelokaliteter for havterne og klyde.
  • Kommunen har med virkning fra 2025 truffet afgørelse om begrænsning af adgang til Flæskholm for at sikre bedre muligheder for ynglefugle som havterne og dværgterne.

• Vi har i det tidlige forår 2025 fået foretaget afgræsning med får i en kort periode for at sikre optimal vegetationshøjde for viber og andre vadefugle på Monnet.

• Løbende facilitering og sikring af afgræsning af de store arealer med strandeng, overdrev m.v.
  • Svendborg Kommune har som del af det fælles fynske LIFE Ring projekt fået bevilget EU-midler til at fremme biodiversiteten i Det Sydfynske Øhav. Der vil bl.a. blive arbejdet på at sikre og forbedre afgræsningen af øer uden færgeforbindelse, og der vil blive arbejdet på at udtage arealer af drift til afgræsning til gavn for bl.a. klokkefrø og vadefugle.

• Etablere et rigkær (bestemt type mose) og udvide levesteder for plettet rørvagtel. Dette er videreførte indsatser fra tidligere handleplan. Arbejdet påbegyndes indenfor planperioden.

• Igangværende indsats for brushane i Noret ved Vejlen på Tåsinge. Afgræsning fortsættes.

Søer ved Tårup og Klintholm (N 118)

• Bekæmpelse af rynket rose på 2 ha strandvold ved Klintholm. Arbejdet igangsættes indenfor handleplanperioden, hvilket vil sige senest i 2027.

• Forbedring af 2-5 småsøer.
  • Der arbejdes fortsat med at opretholde den gode tilstand i områdets småsøer og overvintringssteder for klokkefrø. F.eks. er der i denne sommer indgået aftale om græsning omkring et klokkefrøvandhul i den nordvestlige del af Natura 2000-området ved Klintholm, hvor heste og kreaturer nu arbejder på at hindre tilgroning omkring vandhullet.

• Behov for højvandsbeskyttelse af småsøer undersøges og udføres hvis hensigtsmæssigt.
  • Det vil desuden blive undersøgt, om der ved Klintholm er behov for at sikre nogle af småsøerne mod oversvømmelse fra havet og i givet fald, om der kan findes en løsning.

• Udvidelse af overdrevsarealer og sammenbinding.
  • Der er i 2024 indgået en tidsubegrænset aftale om naturudvikling på 3,62 ha. Heraf har 2,3 ha stort potentiale til at udvikle sig til overdrev. Den øvrige del af arealet er beskyttet eng.

• Svendborg Kommune har som del af det fælles fynske LIFE Ring projekt fået bevilget EU-midler til at fremme biodiversiteten ved Klintholm. Her arbejdes nu på at udlægge et areal ved Bøsøre på over 1 ha til ekstensiv drift med græsning og etablering af et vandhul til klokkefrø.

Rødme Svinehaver (N 141)

• Svendborg Kommune har vurderet, at der ikke er behov for nye indsatser i Rødme Svinehaver.

• Der er behov for at fortsætte plejen af arealer med surt overdrev og arealer lagt ud til udvikling af naturtypen surt overdrev med afgræsning og efterrydning. Dette arbejde foregår løbende. For at fremme udviklingen vil arealets struktur blive forbedret ved udlægning af sten.

• Svendborg Kommune har som del af det fælles fynske LIFE Ring projekt fået bevilget EU-midler til at fremme biodiversiteten ved Rødme Svinehaver. Arbejdet med at udvikle nyt surt overdrev på tilstødende landbrugsarealer uden for Natura 2000-området er igangsat.

Skov og søer syd for Brahetrolleborg (N 120)

Der er ikke krav til konkrete handlinger i Svendborg Kommune.

Ingen

Ingen

Miljømålsloven (LBK nr. 692 af 26/05/2023)

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr. 944 af 27/06/2016)

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 1392 af 04/10/2022)

Miljø- og Teknikudvalget

En spildevandsplan er en samlet plan for spildevandshåndteringen i hele kommunen. Dette gælder både for kloakerede områder og områder uden kloakering. Spildevandsplanen skal som udgangspunkt revideres hvert 6. år, for at sikre at retningslinjerne i planen er tidssvarende og opdateret. Administrationen orienterer hermed om arbejdet med revision af Spildevandsplan 2026-2037, samt enkelte af de mest relevante emner den kommende revision af spildevandsplanen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om revision af Spildevandsplan 2026-2037 tages til efterretning.

Spildevandsplanen er en samlet plan for spildevandshåndteringen i hele kommunen. Dette gælder både for kloakerede områder og uden for kloakerede områder.

Den nuværende spildevandsplan indeholder oplysninger om hvilke ejendomme der er kloakeret i dag, samt hvordan de er kloakeret. Spildevandsplanen indeholder også informationer om, hvilke ejendomme der skal have forbedret spildevandsrensning og retningslinjer for dimensionering af anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR-anlæg) m.m.

Spildevandsplanen er ikke bindende for borgerne, men er et administrationsgrundlag for, hvordan man kan opnå udlednings-, nedsivning og/eller tilslutningstilladelse.

Spildevandsplanen skal som udgangspunkt revideres hvert 6. år, for at sikre at retningslinjerne i planen er tidssvarende.

Tidsplan for spildevandsplanen

Det forventes, at administrationen kan præsentere den reviderede spildevandsplan inden sommeren 2026 med forventet vedtagelse inden udgangen af 2026. Denne tidsplan gør, at udpegningen af områder med højtstående grundvand er inkluderet i spildevandsplanen.

Til gengæld vil arbejdet med Fremtidens afløbssystem blive inkluderet i spildevandsplanen via et politisk behandlet tillæg, da dette arbejde først afsluttes efter godkendelsen af spildevandsplanen. 

Spildevandsslam

Administrationen har tidligere fået forespørgsler, om udbringningen af spildevandsslam på marker kan administreres i spildevandsplanen. Området er blevet undersøgt og spildevandsslam anses juridisk for at være affald. Affald kan ikke reguleres i en spildevandsplan, og derfor er det også gældende for regulering af udbringningen af spildevandsslam.

Administrationen er ved at undersøge hvilke andre muligheder, der er for reguleringen af spildevandsslam, herunder hvad man gør i andre kommuner og spildevandsselskaber.

Højtstående grundvand

Den 1. juli 2025 er der trådt en ny lov i kraft, der betyder at kommunen skal udpege områder, hvor der kan være problemer med højtstående grundvand. Denne udpegning gælder kun for eksisterende fælles- og separatkloakerede områder, da det i planlægningen for nye områder allerede er krævet, at der tages højde for dette. Udpegningen kan som udgangspunkt foretages på baggrund af eksisterende data og vil blive en del af den kommende spildevandsplan. I områder, hvor der kan være udfordringer, skal forsyningen derefter udføre løsninger, hvis det kan betale sig samfundsøkonomisk.

Fremtidens afløbssystem

Administrationen er sammen med Vand & Affald i gang med at analysere, hvordan Vand & Affalds afløbssystem skal se ud i fremtiden for at imødekomme kravene til dimensionering samt klimatilpasning af afløbssystemet. En del af analysen inkluderer at se på om der er områder der skal gå fra fælleskloak til separatkloak, ud fra en samfundsøkonomisk beregning. Dette arbejde bliver fremlagt selvstændigt, og er ikke en del af den kommende revision af spildevandsplanen.

Udledningstilladelser

Siden sidste revision af spildevandsplanen er der kommet større og større fokus på udledninger til vandløb, søer og havet. Administrationen forventer derfor at præcisere retningslinjerne for udledninger for at sikre den hydrauliske kapacitet i vandløbene i kommunen, samt mindske udledningen af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Retningslinjerne vil også gælde for regnvandsbetingede udløb. Forslaget til de reviderede retningslinjer bliver fremlagt sammen med revisionen af spildevandsplanen.

Kloakeringsform i nye lokalplaner

Ved vedtagelsen af den nuværende spildevandsplan blev det besluttet, at alle nye lokalplansområder som udgangspunkt skal spildevandskloakeres. Dermed skal udviklerne selv udføre en løsning, som håndterer tag- og overfladevandet fra lokalplansområdet. Der kan dog være bynære områder, hvor det i fremtiden kan blive en udfordring at lave effektive lokale løsninger grundet øgede regnmængder og eventuelt højtstående grundvand. I disse områder vil administrationen vurdere, om den relevante kloakeringsform er separatkloakering. Dette vil sikre at der udføres en kloakeringsform, som tager hensyn til de konkrete lokale forhold.

Ingen konsekvenser

Ingen konsekvenser

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1093 af 11. oktober 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen nr. 866 af 20. juni 2025.

Teknik- og Miljøudvalget

Der gives en status for LIFE Ring-projektets første år, samt en orientering om de vigtigste aktiviteter i 2025.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

LIFE Ring er et fælles fynsk natur-projekt med opstart i september 2024. Projektet er finansieret af EU-midler, og har til formål at øge biodiversiteten i og omkring 15 Natura 2000-områder på Fyn og øerne. Det sker gennem forbedring af levesteder for truede arter og udvikling af en fælles fynsk biodiversitetsstrategi.

Projektet supplerer Grøn Trepart: Hvor Treparten arbejder med at reducere kvælstof og forbedre forholdene i øhavet gennem udtagning af arealer, arbejder LIFE Ring med at styrke naturindholdet i kommunen på land. Dermed bidrager projektet både til biodiversitets- og klimaindsatserne.

Samarbejdet er godt etableret. Der er oprettet et fælles projektkontor i Faaborg-Midtfyn Kommune, og alle partnere har tilknyttet lokale projektledere. De første indsatser er sat i gang, herunder baseline-målinger af biodiversiteten, naturpleje, samt de første konkrete indsatser i Svendborg Kommune.

I 2025-2026 er hovedfokus at indgå permanente aftaler med de lodsejere, der blev kontaktet under ansøgningsprocessen. Flere har allerede tilkendegivet interesse i at deltage. Næste skridt er at indgå aftaler, planlægge indsatserne og gennemføre de nødvendige myndighedsprocesser for ca. 1.300 ha på tværs af Fyn.

Konkrete indsatser i Svendborg Kommune:

Indsatserne er særligt udvalgt til at gavne arter på udpegningsgrundlaget i og omkring Natura 2000 områderne i kommunen. P.t. arbejdes med:

• Bøsøre: Endelig aftale tæt på indgået. Myndighedstilladelser er på plads. Et areal udtages, og et vandhul til klokkefrø etableres. Forventeligt i efteråret 2025.
• Rødme Svinehaver: Fortsat dialog om udtagning af landbrugsjord ved Natura 2000-området Rødme Svinehaver. De første aftaler forventes forhandlet på plads i efteråret 2025. Flere udtagne arealer kan samtidig tælle med i Grøn Trepart.
• Småøerne: Hjortøboerne har allerede selv udtaget meget jord. Der er potentiale for at understøtte en tilsvarende udtagning på Skarø og kombinere Grøn Trepart-indsatsen med LIFE Ring-naturindsatser – her særligt relevant for klokkefrø.

Generelt
Der er lagt mange ressourcer i projektets opstart. Projektet er nu administrativt velfunderet, og fokus forventes i de kommende år at kunne rettes mod den konkrete implementering i felten.

Svendborg Kommune administrerer desuden projektet på vegne af Langeland og Ærø Kommuner som en del af det forpligtigende samarbejde.

Projektets samlede budget på tværs af aktiviteterne på hele Fyn er på 120 mio. kr. i alt i perioden 2024 – 2032.

Samlet finansiering:

• Samlet budget: 120 mio. kr.
  • EU’s LIFE-program: 80 mio. kr.
  • Kommunernes samlede egenfinansiering: 40 mio. kr.

Tilførte fondsmidler forhandlet på plads efter projektstart:

• Aage V. Jensen Naturfond: 4 mio. kr.

Svendborg Kommunes finansiering:

• Svendborg Kommunes samlede budget: 4,88 mio.kr.
  • EU-tilskud: 3,1 mio. kr.
  • Egenfinansiering: 1,78 mio. kr.

Projektet følger budgettet, og der er ingen yderligere udgifter for Svendborg Kommune ud over den allerede besluttede egenbetaling.

På længere sigt kan projektet styrke naturturismen og skabe samarbejde med lokale lodsejere.

Projektet indebærer udtagning af landbrugsjord til permanent natur. Det reducerer CO2-udledningen fra landbrugsdrift og øger kulstofbinding gennem naturpleje. Samlet vurderes effekten at være klart positiv.

• EU’s LIFE-program, som støtter natur- og klimaprojekter i Europa
• Natura2000-planlægningen, der fastlægger beskyttelse og pleje af særligt værdifuld natur.

Teknik- og Miljøudvalget

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. marts 2025, at afsætte:

• 12 mio. kr. til fremrykning af yderligere vedligeholdelsesprojekter på folkeskolerne og
• 6 mio. kr. til skolerne, som skal anvendes til løft skolernes fysiske fremtoning.

Der gives en orientering om, hvordan midlerne til fysiske forskønnelser anvendes på skolerne.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024 besluttede Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2025 at afsætte 18 mio. kr. til anlæg på skolerne. Ud af de 18 mio. kr. er 12 mio. kr. udmøntet til fremrykning af vedligeholdelsesprojekter på skolerne. 6 mio. kr. er afsat til at løfte skolernes fysiske fremtoning.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. maj 2025, hvilke vedligeholdelsesprojekter der skulle prioriteres i udmøntningen af de 12 mio. kr. til vedligehold. Teknik- og Miljøudvalget besluttede desuden, at de 6 mio. kr. til et løft af skolerne fysiske fremtoning skulle udmøntes, så hver skole fik 0,45 mio. kr. til at opdatere skolens fysiske fremtoning og elevrådet på hver skole fik 0,05 mio. kr. til disponering.

Midlerne til fysiske forskønnelser kan anvendes til f.eks. belægninger, toiletfaciliteter, belysning, maling, legeredskaber/udemiljøer samt facader mv. Midlerne kan ikke anvendes til:

• anvendelsesændringer, der kræver myndighedssagsbehandling
• opgaver, der kræver certificeret rådgiver til brand og statik
• faglokaler, kunst eller inventar.

Administration har lavet en foreløbig opgørelse over, hvordan skolerne har anvendt eller planlægger at anvende de disponerede midler til fysiske forskønnelser (se Bilag 1: Oversigt over forbedringer af skolernes fysiske fremtoning efterår 2025).

Forskønnelsen af skolerne er påbegyndt på Stokkebækskolen og Skårup Skole. Enkelte opgaver er afsluttet. De øvrige skoler forventes at opstarte arbejdet hen over efteråret 2025 og vinteren 2025/26.

Restbudget fra 2025 overføres til 2026.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om Transportsministeriets tilsagn om 50% statslig medfinansiering til anlæg af enkeltrettede fællesstier på Skovsbovej.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen vedrørende cykelstiprojektet på Skovsbovej tages til efterretning. 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2025, at administrationen kunne ansøge om statslig medfinansiering til en del at strækningen Egensevej/Høje Bøge Vej/Skovsbovej.

Strækningen består af fire delstrækninger jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Strækningsoversigt).

Selv med statslig medfinansiering, har det ikke været muligt at prioritere hele strækningen. Det blev på samme udvalgsmøde derfor besluttet, at der skulle ansøges om tilskud til delstrækning 1.

I juni 2025 meddelte Transportministeriet, at ansøgningen er imødekommet. Der er givet tilsagn om 50% statslig medfinansiering til anlæg af enkeltrettede fællesstier i hver vejside af Skovsbovej. 

Da strækningen både betjener SESG og nærområdets skolesøgende til Vestre Skole og Rantzausminde Skole, har Svendborg Kommune fået tilskud på 50% af cykelstiprojektets samlede anlægsudgifter, hvilket er 10% mere end først fremlagt til politisk godkendelse.

Administrationen arbejder nu videre med projektet i henhold til den økonomiske ramme.

Administrationen har den 29. september 2025 afholdt første koordinerende dialogmøde med SESG vedrørende ændringer af de trafikale forhold foran skolen.

Delstrækningen af det samlede cykelstiprojekt er beregnet til en samlet anlægsudgift på 3,33 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. februar 2025, at hvis Svendborg Kommune fik statslig medfinansiering på 1,332 mio. kr., svarende til 40% af anlægssummen, skulle den resterende andel på 1,998 mio. kr. finansieres med 1,538 mio. kr. fra anlægspuljen ”Cykelstier” i 2025 og de resterende 0,460 mio. kr. finansieres fra overførslerne mellem 2024 og 2025 vedr. ”Almen Skolekørsel”.

Da man arbejder med et projektoverslag, vil et eventuelt mindreforbrug blive forelagt til politisk behandling.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Miljøudvalget

På baggrund af Enhedslistens forslag, som blev behandlet i udvalget den 14. august 2025, om at undersøge, hvordan kommunen kan pålægge golfklubben at iværksætte afhjælpende foranstaltninger, gives der her en samlet vurdering af de juridiske og praktiske muligheder for kommunal indgriben.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:

• At orienteringen tages til efterretning.

Kommunen har modtaget henvendelser om gener fra golfbolde ved en privat golfbane. Administrationen har undersøgt kommunens handlemuligheder.

Golfbaner er ikke omfattet af godkendelses- eller tilsynsbekendtgørelsen og kræver derfor hverken miljøgodkendelse eller regelmæssige miljøtilsyn. Gener fra golfbolde vurderes ikke som et miljøproblem, men som et muligt sikkerhedsproblem. Da der er tale om en konflikt mellem private parter, er sagen som udgangspunkt et privatretligt anliggende. Det er tidligere vurderet af både miljø- og byggesagsområdet, at kommunen ikke har hjemmel til at gribe ind.

Golfbanen er reguleret af Lokalplan 094.354 og beliggende i landzone. Den eneste statslige regulering er Golfbekendtgørelsen (BEK nr. 1515 af 6. december 2023), som alene regulerer brug af plantebeskyttelsesmidler og administreres af Miljøstyrelsen.

Der er ikke indkommet klager til hverken Folkeoplysningsudvalget eller Kultur- og Fritidsudvalget. Golfklubben modtager aktivitetstilskud på 29.050 kr. for unge under 25 år samt et driftstilskud på 473.737 kr. efter gældende aftale fra 2010. Tilskuddene kan ikke umiddelbart anvendes som sanktionsmiddel i nabokonflikter, da foreningen lever op til lovgivningen.

Ingen.

Sagen vurderes ikke at have betydning for CO2-udledningen.

• Golfbekendtgørelsen (BEK nr. 1515 af 6. december 2023).
• Folkeoplysningsloven.
• Lokalplan 094.354.

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget har på mødet d. 16. januar 2025 besluttet, at udvalget løbende skal orienteres om arbejdet i den Lokale Trepart for Det Sydfynske Øhav. Der er derfor udarbejdet et fast orienteringspunkt til udvalgets dagsorden, der suppleres med et oplæg, der publiceres på udvalgets dagsorden efter mødet mhp. at være så aktuelt som muligt.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:

• Udvalget tager orienteringen til efterretning

Aftale om et grønt Danmark blev besluttet i juni 2024 af regeringen m.fl. med det formål at igangsætte en omlægning af Danmarks areal, hvor man skaber mere natur, sikrer et godt vandmiljø og fortsat bibeholder gode vilkår for landbruget.

Kommunalbestyrelsen har udpeget Jesper Kiel og Kristine Andersen (suppleant) til Svendborg Kommunes repræsentanter i den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

De lokale omlægningsplaner skal udarbejdes i 2025 med en klar deadline ultimo 2025. Det skal være en fuldt dækkende og dynamisk plan, som opfylder hele indsatsbehovet. Det betyder, at de lokale treparter på landsplan skal sørge for, at der bliver udtaget mindst 390.000 hektar landbrugsjord. Arealer, der ikke længere skal dyrkes intensivt men, hvor der i stedet bliver rejst skov eller etableret vådområder og natur.

Svendborg Kommune er formands- og sekretariatskommune for den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

De lokale treparters rolle er koordinerende. De respektive kommunalbestyrelser er ansvarlige for implementering og politisk vedtagelse af udtagningsplanerne. I Svendborg Kommune er Det Grønne Råd følgegruppe for projektet.

Orienteringen har ingen konsekvenser

Orienteringen har ingen konsekvenser

Enhedslisten v/Jesper Kiel – Gratis lokalruter for alle.

Enhedslisten v/Jesper Kiel ønsker følgende forslag behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. oktober 2025

” Gratis lokalruter for alle

Der er gratis lokalruter helt eller delvist de fleste steder på Fyn i løbet af 2026. Kerteminde har gratis lokalruter, Assens og Nordfyn indfører gratis lokalruter for alle i 2026. Faaborg-Midtfyn Kommune tester gratis lokalruter de kommende to år, og Nyborg Kommune har gratis lokalruter for børn og unge under 16 år. Denne udvikling bør Svendborg tilslutte sig. Tæt på halvdelen af billetindtægterne i lokalruterne er betalt af  Svendborg Kommune i form af skolekort, så udgiften er estimeret til 650.000 kr.

Det lykkedes ikke at få driftstemaet “Gratis lokalruter for alle” finansieret i budget 2026, men på baggrund af de gennemførte gunstige udbud af el-busser i bybusser fra 2025 og lokalruter i 2027 bør det belyses, om udvalget kan finansiere det inden for rammen til busdrift.

Enhedslisten foreslår

• At administrationen belyser, om “Gratis lokalruter for alle” kan finansieres inden for rammen til drift af busser, og udarbejder forslag, så udvalget kan træffe beslutning på udvalgsmødet 6. november, så der i løbet af 2026 kan indføres gratis lokalruter.
• At administrationen kvalitetssikrer driftstemaet i samarbejde med Fynbus inden udvalgsbehandlingen.”

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen)

1. Orientering om status for sagsbehandlingen ved jordvarmeområdet efter nye afgørelser ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.
2. Orientering om ny aftale for batteriindsamling.

Kommende større sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. november 2025:

• Annullering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Lundeborg.