Teknik- og Miljøudvalget

Udvalget fortsætter drøftelser vedrørende budget 2026 samt beslutter, hvilke udvidelsesønsker, der skal beskrives nærmere.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At udvalget fortsat drøfter temaer for drift og anlæg samt eventuelle udfordringer til budget 2026.

På møderne i april til juni 2025 drøftes eventuelle udfordringer og temaer til budget 2026, inkl. finansiering. Jævnfør budgetproceduren må der fra hvert udvalg fremsendes op til tre driftstemaer og tre anlægstemaer til budgetforhandlingerne.

På mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 10. april 2025 havde udvalget indledende drøftelser omkring udvidelsesønsker for drift og anlæg til budget 2026. På mødet blev der nævnt en række mulige drifts- og anlægsudvidelsesønsker, hvor udvalget senest på mødet i juni beslutter, hvilke der ønskes videreført til budgetforhandlingerne.

Driftstemaer der blev drøftet:

• Gratis afgange med lokale busruter.
• Indsatser under Klimahandleplanen.
• Medarbejderressourcer til realisering af omlægningsplanen for den lokale grønne trepart for Sydfyn og Øerne.
• Medarbejderressourcer til trafik- og miljøvurderinger i relation til strategiske udviklingsprojekter.
• Medarbejderressourcer til realisering af vedtagne naturprojekter.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget drøftede på møde den 8. april 2025 driftstemaet ”Opnormering af Natur og Miljø og Trafik og Infrastruktur for af kunne imødekomme de planlagte strategiske udviklingsprojekter”. Dette vil blive set og skrevet sammen med ovenstående bullet 4.

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. juni 2024, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et driftstema til budget 2026 for den afledte drift forbundet med udvidelsen af infrastrukturen omkring aflastningscentret på Odensevej.

Anlægstemaer der blev drøftet:

• Trafiksikkerhedsprojekter.
• Vejanlæg – boligområde ved Højensvej/Toftevænget.
• Nedlægning af brandhaner.

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2025, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et anlægstema til budget 2026 for Kystbeskyttelsesprojektet Søndre Havn.

Administrationen udarbejder forslag til temabeskrivelser for ovennævnte.

Vil fremgå af temabeskrivelserne.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Tilpasning af anlægsbudget 2025 til 2029 med henblik på et mere retvisende anlægsbudget.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der periodiseres netto 41,9 mio. kr. fra anlægsbudgettet 2025 og ud i budgetårene 2026 til 2029.
• At der periodiseres anlægsbudget imellem budgetårene 2026 til 2029.

I forlængelse af Kommunalbestyrelsens anlægsseminar 29. april 2025, forelægges nu den foreslåede periodisering af nærværende anlægsbudget 2025 til 2029.

Den samlede periodisering betyder følgende ændringer i anlægsbudgettet:

• Budget 2025:  -41,9 mio. kr. netto (brutto -79,5 mio. kr.).
• Budget 2026:    -6,4 mio. kr. netto (brutto 7,9 mio. kr.).
• Budget 2027:   38,6 mio. kr. netto (brutto 61,3 mio. kr.).
• Budget 2028:   10,4 mio. kr. netto (brutto 10,9 mio. kr.).
• Budget 2029:   - 0,7 mio. kr. netto (brutto 1,3 mio. kr.).

Ændringerne er specificeret på projekter i vedlagte bilag (Bilag 1. Periodisering af anlægsbudget 2025 til 2029.

Ændringen medfører et mindre pres på kommunens likviditet i 2025, og et mere retvisende anlægsbudget 2025 til 2029 set i forhold til mulig udførelse.

Ingen bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen.

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At budgetopfølgningen for Teknik- og Miljøudvalget tages til efterretning.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2025. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 13. maj 2025.

Regnskabet forventes pr. 31. marts 2025 at udgøre ca. 319,5 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 324,7 mio. kr. betyder det et forventet mindreforbrug på 5,2 mio. kr. på området.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige

budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Der forventes et merforbrug på ca. 1,3 mio. kr. på overførselsudgifterne pr. 31. marts 2025.

Det vedtagne anlægsbudget for 2025 udgør netto 179,1 mio. kr. (brutto 189,8 mio. kr.), hvortil der fra regnskab 2024 er overført netto 67,3 mio. kr. (brutto 131,2 mio. kr.) og tillægsbevillinger på 2,9 mio. kr.  

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 31. marts 2025 udgør således netto ca. 249,4 mio. kr. (brutto ca. 329,9 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af marts 2025 ligger det samlede forbrug på netto ca. 14,5 mio. kr. svarende til 5,8 % af det korrigerede budget.

Det forventede anlægsregnskab for 2025 udgør netto 211,1 mio. kr. (brutto 252,6 mio. kr.).

I perioden fra april til udgangen af 2025 forventes et forbrug på netto 196,6 mio. kr. (brutto 228,4 mio. kr.).

Der henvises til vedlagte bilag (Bilag1. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 – drift og Bilag 2. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 – anlæg).

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orientering om status på signaturprojekter under Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At orienteringen tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2023 Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.

Strategiens handlingsrettede del omfatter 17 signaturprojekter samt 2 tværgående projekter, der med årene forventes igangsat. Kommunalbestyrelsen kan løbende justere signaturprojekterne og som minimum gøre det i takt med den lovpligtige revision af strategien hvert fjerde år.

Implementering af signaturprojekterne er forankret i fagudvalgene. Teknik- og Miljøudvalget er ansvarlig for nedenstående signaturprojekter:

• Signaturprojekt 1: Udvidelse af og sammenbinding af naturen - Etablere stenrev samt plantning af ålegræs med nabokommunerne.
• Signaturprojekt 1: Udvidelse af og sammenbinding af naturen - Sikre den rette pleje af strandengene og øerne samt adgang til vandreruter langs kysten.
• Signaturprojekt 1: Udvidelse af og sammenbinding af naturen - Udbygning af naturområdet Rødme Svinehaver.
• Signaturprojekt 2: Udvikling af Landskabsringen ved Tankefuld.
• Signaturprojekt 3: Genåbning af Kobberbækken – klimatilpasning, naturgenopretning og bynatur.
• Signaturprojekt 4: Udvikling af besøgsområde ved Klintholm Kalkgrave.

Udarbejdelse af mål, indsatser og opfølgning på signaturprojekterne integreres i den løbende budgetlægning og budgetopfølgning, og i forlængelse heraf, har direktionen fastlagt, at der foretages en obligatorisk opfølgning i forbindelse med fagudvalgenes budgetopfølgning pr. 31. marts og pr. 30. september.

Se status i vedlagte bilag (Bilag 1. Status Udviklingsstrategi pr. 31. marts 2025).

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget orienteres om den videre forventede proces for fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle på baggrund af det væsentligt forhøjede udbudsresultat på ledningsarbejdet i projektet.

Svendborg Kommune har igangsat projektforslagsprocessen, der udlægger området til individuel forsyning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales

• At orienteringen om det videre forløb for fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen godkendte et revideret projektforslag fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme d. 30. april 2024 til fjernvarmeforsyning af landsbyerne.

Til denne beslutning blev der fastsat en række kriterier ift. kommunal garantistillelse af midler til hhv. en myndighedsproces og udbudsproces samt garantistillelse for den fulde anlægssum på 165 mio. kr. til selve fjernvarmeprojektet.

Dette omfattede fx sikkerhed for indbetalte tilslutningsbidrag i forbindelse med tilslutningsaftaler, opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse i anlægsfasen og opnåelse af tilslutningsaftaler for minimum 755 forbrugere (eller tilsvarende et beregnet varmebehov på 19.500 MWh). Der blev også sat en tidsfrist på 1 år fra projektgodkendelsen til at opnå de nødvendige tilslutninger. Ellers ville der blive igangsat en proces for udarbejdelse af et projektforslag for individuel forsyning.

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme sendte en efterfølgende forespørgsel til Kommunalbestyrelsen i forhold til lempelse af disse kriterier. Kommunalbestyrelsen godkendte nogle lempede kriterier for garantistillelsen af den fulde anlægssum d. 8. oktober 2024, hvor der nu skulle opkræves 20 % af tilslutningsbidraget på 50.000 kr. for standardforbrugere i depositum ved underskrivelse af tilslutningsaftale. Tidsfristen på 1 år til at skaffe de nødvendige tilslutninger blev skubbet til at være gældende fra 1. oktober 2024 frem til 1. oktober 2025. Kravet om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under anlægsfasen, hvor der ikke var sket varmeleverance, blev ligeledes fjernet.

Fjernvarmeselskabet fik frigivet de resterende 2,3 mio. kr. ud af de tidligere godkendte 3 mio. kr. til at køre udbudsprocessen for fjernvarmeprojektet i forbindelse med Kommunalbestyrelsens beslutning i april 2024. Fjernvarmeselskabet fik i marts 2025 et udbudsresultat på dellicitationen for ledningsarbejdet, der havde været i EU-udbud. Her var det billigste udbudsresultat en anlægspris på ca. 149 mio. kr. ift. det budgetterede på ca. 99 mio. i projektforslaget, der blev godkendt april 2024. Det samlede anlægsbudget var i projektforslaget af april 2024 opgjort til ca. 165 mio. kr. for den fulde udbygning.

Fjernvarmebestyrelsen vurderer på baggrund af udbudsresultatet og processen med opnåelse af tilslutningsaftalerne i området, at fjernvarmeprojektet vil være meget vanskeligt at realisere. På den baggrund lægger den nuværende fjernvarmebestyrelse op til en indstilling af projektet på deres generalforsamling d. 27. maj 2025.

Svendborg Kommune er varmeplanlægningsmyndighed og skal derfor drage omsorg for varmeplanlægningen i kommunen herunder at der bliver udarbejdet projektforslag.

Da området i dag er klassificeret som vedtaget fjernvarmeområde, så har borgerne i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle samt fritliggende huse imellem ikke mulighed for at søge tilskud til individuelle varmepumper via varmepumpepuljen.

Kommunalbestyrelsen traf den 28. februar 2023 en beslutning om, at hvis Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme ikke kan eller ønsker at gennemføre projektet, igangsætter og finansierer Svendborg Kommune en projektforslagsproces, der udlægger landsbyerne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle samt boliger imellem til individuel forsyning.

Svendborg Kommune har på baggrund af møde med bestyrelsen i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme valgt at igangsætte projektforslagsprocessen. Den politiske behandling af projektforslaget vil først ske efter udfaldet af generalforsamlingen d. 27. maj 2025 er blevet kendt.

Projektforslaget vil tage udgangspunkt i det indkomne udbudsresultat og skal vise at individuel forsyning med varmepumper udviser bedre samfundsøkonomi end fjernvarmeprojektet for at Svendborg Kommune kan godkende det.

Der forventes en tidshorisont på ca. 3-5 måneder fra en rådgiver igangsættes med opgaven til projektforslaget er godkendt i kommunalbestyrelsen og borgerne kan søge tilskud til individuelle varmepumper.

Når området er udlagt til individuel forsyning, vil de kommunale ejendomme i landsbyerne også være fritstillet til at omlægge til varmepumper jf. Kommunalbestyrelsens principbeslutning af 25. juni 2024.

Svendborg Kommune skal i en videre proces finde ud af hvad der ønskes med den kommunalt ejede matrikel 59c, V. Skerninge By, V. Skerninge, hvor fjernvarmecentralen var planlagt opført og hvor der i dag er lokalplanlagt til fjernvarmeanlæg.

Svendborg Kommune har indhentet et prisoverslag fra rådgiver udarbejdelse af projektforslag til individuel forsyning. Dette projektforslag er opgjort til 45.000-55.000 kr. ex moms. Spænd afhænger af besvarelse af eventuelle indkomne høringssvar i forbindelse med behandling af projektforslaget. Omkostning til projektforslag finansieres af allokerede DUT-midler til fremskyndet varmeplanlægning i kommunerne.

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme har foreløbigt brugt ca. 2,75 mio. kr. til myndighedsbehandlingen og udbudsprocessen, som Svendborg Kommune er garantistiller for. Det vurderes ikke, at fjernvarmeselskabet vil kunne tilbagebetale dette lån og derfor hæfter Svendborg Kommune for denne omkostning.

Ved nedlæggelse af fjernvarmeprojektet vil Svendborg Kommune ikke længere skulle stille garanti på de op til 165 mio. kr. til det fulde fjernvarmeprojekt.

Det vurderes ikke, at orienteringen i sig selv har en CO2-konsekvens. I forbindelse med udarbejdelse af et nyt projektforslag vil der blive udarbejdede reviderede tal for CO2-udledningen.

I projektforslaget, der blev godkendt i april 2024, er det beregnet, at følgende scenarier vil have denne udledning:

Fjernvarmescenariet: 14.430 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Varmepumpescenariet: 13.217 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode.

Fortsat fossil reference: 53.318 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode.

Den laveste udledning ses ved varmepumpescenariet, såfremt varmepumperne kan opnå samme tilslutningstakt som fjernvarmescenariet.

Varmeforsyningsloven

Økonomiudvalget

Lundeborg Varme har modtaget udbudsresultater på deres fjernvarmeprojekt, hvor anlægsomkostningen er steget fra 28 mio. kr. i projektforslaget til ca. 42 mio. kr. i udbudsresultatet.

Bestyrelsen i Lundeborg Varme har på den baggrund sat fjernvarmeprojektet i bero og afventer Svendborg Kommunes stillingtagen til de næste skridt.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at vælge en af følgende modeller for næste skridt i fjernvarmeprojektet i Lundeborg:

Model A:

• Svendborg Kommune igangsætter og finansierer en genberegning af brugerøkonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi baseret på det indkomne udbudsresultat.
• Ved negativ samfundsøkonomi finansierer og indsender Svendborg Kommune et projektforslag om udlægning af Lundeborg til individuel forsyning til Svendborg Kommunes behandling.

Eller

Model B:

• Svendborg Kommune afventer eventuel overskridelse af den 3-årige frist i den meddelte projektgodkendelse af 30. april 2024. Herefter bortfalder projektgodkendelsen til fjernvarmeforsyning af Lundeborg og området falder tilbage som naturgasforsynet i vedtagne forsyningsområder.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:

• At orienteringen tages til efterretning.

Lundeborg Varme har på baggrund af Kommunalbestyrelsens projektgodkendelse af 30. april 2024 arbejdet på at få gennemført et udbud på deres fjernvarmeprojekt.

Til denne beslutning blev der frigivet 1,7 mio. kr. i garantistillelse til at køre den videre udbudsproces. Der blev ligeledes fastsat en række kriterier for garantistillelsen for den fulde anlægssum på 28 mio. kr. til selve fjernvarmeprojektet.

Dette omfattede fx sikkerhed for indbetalte tilslutningsbidrag i forbindelse med tilslutningsaftaler, opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse i anlægsfasen og opnåelse af tilslutningsaftaler for minimum 139 forbrugere (eller tilsvarende et beregnet varmebehov på 2.749 MWh).

Lundeborg Varme sendte en efterfølgende forespørgsel til Kommunalbestyrelsen i forhold til lempelse af disse kriterier. Kommunalbestyrelsen godkendte nogle lempede kriterier for garantistillelsen af den fulde anlægssum d. 26. november 2024, hvor der nu skulle opkræves 20 % af tilslutningsbidraget på 35.000 kr. for forbrugere op til 500 m2 i depositum ved underskrivelse af tilslutningsaftale. Kravet om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under anlægsfasen, hvor der ikke var sket varmeleverance, blev ligeledes fjernet.

Lundeborg Varme ville efter udbudsprocessen igangsætte en kampagne for at skaffe de tilstrækkelige tilslutningsaftaler baseret på Kommunalbestyrelsens reviderede kriterier for garantistillelse af den fulde anlægssum.

I løbet af februar 2025 har Lundeborg Varme fået udbudsresultaterne ind for fjernvarmeprojektet. Her er der sket en væsentlig stigning i den samlede anlægspris, så den samlede anlægsomkostning nu er steget til ca. 42 mio. kr. ift. projektforslagets oprindelige budget på ca. 28 mio. kr.

Lundeborg Varme har den på baggrund informeret lokalområdet i Lundeborg om stigningen i anlægsprisen og sat fjernvarmeprojektet i bero. Lundeborg Varme har fremsendt en anmodning om genberegning af projektet til Svendborg Kommune, som kan læses af bilag 1 (Bilag 1. Anmodning fra Lundeborg Varme).

Projektet afventer nu Svendborg Kommunes stillingtagen i forhold til det næste skridt.

Lundeborg er i øjeblikket klassificeret som fjernvarmeforsyningsområde i de vedtagne forsyningsområder. På den baggrund kan borgerne i Lundeborg indenfor forsyningsområdet ikke søge tilskud til varmepumper efter gældende regler for varmepumpepuljen. Der er aktuelt kun afsat finansiering til varmepumpepuljen frem til og med 2026. Der er ikke kendskab til hvilke initiativer, Folketinget ønsker at igangsætte for at fremme varmepumper herefter.

Der er sat en tidsfrist i projektgodkendelsen af april 2024, hvor godkendelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er igangsat indenfor 3 år. Der vil derfor være behov for en aktiv proces med udarbejdelse af et nyt projektforslag, hvis borgerne i området skal kunne søge varmepumpepuljen inden dens forventede udløb i 2026.

I tilfælde af, at der vælges en tilgang, hvor der ønskes udarbejdet et projektforslag, der udlægger Lundeborg Varme til individuel forsyning, så forventes en tidshorisont på ca. 3-5 måneder fra en rådgiver igangsættes med opgaven til projektforslaget er godkendt i kommunalbestyrelsen og borgerne kan søge tilskud til individuelle varmepumper.

Svendborg Kommune forventer som garantistiller for Lundeborg Varmes lån at skulle hæfte for denne omkostning, da lånet ikke vil kunne tilbagebetales, når fjernvarmeprojektet ikke realiseres.

Da udbudsresultaterne blev kendt af Lundeborg Varme, blev igangværende arbejder standset, hvorledes der er opbygget en gæld på ca. 1 mio. kr., som Svendborg Kommune hæfter for. Såfremt der ikke vælges en likvidation af Lundeborg Varme og indfrielse af indeværende lån, vil der blive tilskrevet yderligere renter og garantiprovision, som Svendborg Kommune hæfter for.

Svendborg Kommune har indhentet et prisoverslag fra rådgiver til udførsel af hhv. genberegning og projektforslag til individuel forsyning.

Genberegning af brugerøkonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi er opgjort til 35.000 kr. ex moms.

Efterfølgende projektforslag på baggrund af genberegningen er opgjort til 15.000-25.000 kr. ex moms. Spænd afhænger af besvarelse af eventuelle indkomne høringssvar i forbindelse med behandling af projektforslaget. Omkostning til genberegning og projektforslag kan finansieres af allokerede DUT-midler til fremskyndet varmeplanlægning i kommunerne.

Det er vanskeligt at vurdere den reelle CO2-konsekvensvurdering af de forskellige modeller, der fx afhænger af om fjernvarmeprojektet kan realiseres. Såfremt Lundeborg omlægges til individuel forsyning vil der være en tilskyndelse til at installere individuelle varmepumper, da der kan opnås tilskud hertil. 

I det godkendte projektforslag af 30. april 2024 er der beregnet, at følgende scenarier vil have disse udledninger:

Fjernvarmescenariet (Projekt): 2.358 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Individuelle varmepumper (Reference): 1.683 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Uden nogen konvertering:  8.092 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Den laveste udledning ses ved varmepumpescenariet, såfremt varmepumperne kan opnå samme tilslutningstakt som fjernvarmescenariet. Resultaterne er scenarierne er dog afhængig af, at der i praksis sker en væsentlig udskiftning fra bl.a. olie- og gasfyr i området til individuelle varmepumper, hvilket ikke er en garanti.

Varmeforsyningsloven

Projektbekendtgørelsen

Økonomiudvalget

Syltemade Ådal har siden 1977 været landskabeligt fredet, med det formål at bevare ådalens mosaik af lysåbne arealer, krat og skov, samt landbrugsarealer. Svendborg Kommune har som plejemyndighed siden fredningstidspunktet kontinuerligt samarbejdet med ådalens lodsejere om opretholdelse af den korrekte pleje af ådalens landskab. På trods af denne indsats, har det ikke ad frivillighedens vej været muligt at bevare ådalens lysåbne karakter, og ådalen er derfor i dag udfordret af en udpræget tilgroning. Administrationen har på denne baggrund behov for en politisk stillingtagen til den administrative tilgang til den fremtidige pleje af det fredede område Syltemade Ådal.

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalget, at der træffes beslutning om:

• Fremgangsmåde 1: Fortsættelse af den hidtidige praksis med indgåelse og understøtning af frivillige aftaler, og gennemførsel af pleje efter ”det muliges kunst”.

Eller

• Fremgangsmåde 2: Mulighed for indgåelse af frivillige aftaler der sikrer opnåelse af fredningens formål til og med 1.1.2027, hvorefter den kommunale plejeret på de private arealer håndhæves.

Eller

• Fremgangsmåde 3: Håndhævelse af den kommunale plejeret på de privatejede arealer i ådalen fra dags dato.

Baggrund

I Danmark har vi i mere end 100 år fredet arealer med værdifuld natur, bevaringsværdige landskaber og betagende udsigter. En fredning omfatter oftest et afgrænset område, og har til formål at sikre, at området bevares eller udvikles på en særlig måde. Med en fredning følger ofte en rådighedsindskrænkning, som ejere og brugere på fredningstidspunktet kompenseres økonomisk for.

Efter fredningen sikres områdets pleje af plejemyndigheden, som er Staten på statsejede arealer, og kommunen på private og kommunalt ejede arealer.

Svendborg Kommune er plejemyndighed for det fredede område Syltemade Ådal, der omfatter 98 ha fordelt på ca. 30 private lodsejere. Plejen i området skal her sikre, at de landskabelige værdier ved fredningstidspunktet, i videst muligt omfang bevares.
 

Udfordringer
Administrationen har ind til nu varetaget plejen af området gennem frivillige aftaler med lodsejerne om pleje i form af rydning af træopvækst og afgræsning med kreaturer. Kommunen har støttet initiativerne økonomisk ved fx at dække omkostningerne til hegn, kreaturvanding m.v. Denne praksis har de senere år vist sig vanskelig at opretholde, især pga. svigtende lodsejertilslutning til at indgå i større sammenhængende pleje, og udfordringer med at tiltrække og administrere eksterne dyreholdere ifm. de mindre folde, det har været mulige at realisere.

Administrationen har på denne baggrund behov for en politisk stillingtagen til, om den nuværende forvaltningspraksis skal fortsættes, og i hvilken grad den kommunale plejeret skal udnyttes.

Uddybning

Lokalitet
Det fredede område Syltemade Ådal strækker sig fra Vester Mølle i nord, til åens udløb i Det Sydfynske Øhav mod syd. Fredningen omfatter det uregulerede vandløb Syltemade Å, den markante ådal, samt en række tilstødende landbrugsarealer (se kort 1 herunder).

Kort 1: Det fredede område omfatter i alt 98 ha og strækker sig over tre kilometer af ådalen og vandløbet. Området blev fredet i 1977 ved Overfredningsnævnets kendelse af 28. marts.

Fredningskendelsens bestemmelser vedr. pleje af området

Fredningskendelsen fastsætter, at ”landskabets karakter, med den uregulerede å og de tilstødende krat-, græs- og rørsumparealer, samt tilgrænsende bræmme af landbrugsarealer, så vidt muligt skal bevares”. Kendelsen er ledsaget af et kort, der viser, hvordan landskabet så ud på fredningstidspunktet, og derved hvordan landskabet fortsat bør se ud i dag. (Bilag 1: Fredningskendelsen og Bilag 2: Fredningskortet).

Udfordringer i den hidtidige praksis

Administrationen har indtil nu fulgt en praksis i Syltemade Ådal, hvor man har indgået frivillige aftaler med lodsejere om rydning af træopvækst og pleje i form af afgræsning med kreaturer eller andre husdyr. Enten har lodsejeren selv stået for dyreholdet og varetaget plejen, eller også har man entreret med en udefrakommende dyreholder. Kommunen har understøttet aftalerne økonomisk, med hjælp til rydning, hegn, kreaturvanding m.v.

Administrationen oplever, at dyreholderne i dag ikke ønsker at afgræsse mindre arealer for tilvæksten alene, og at de i stigende grad efterspørger at få del i de landbrugstilskud, der ellers tilfalder lodsejeren. Græsningsaftaler for mindre arealer er derfor særdeles udfordrende at indgå, samt at opretholde, og Ådalen er som konsekvens heraf under tilgroning med træopvækst og højstauder, hvorved den lysåbne natur er i fare for at forsvinde.

Dialogmøder med lodsejerne

Administrationen har i løbet af 2024 sat fokus på plejen i det fredede område gennem en række dialogmøder med lodsejerne i ådalen – både i form af fællesmøder og individuelle besøg hos de lodsejere, der ønskede det. Målet var at afdække og kortlægge udfordringerne, og finde fælles løsninger. Administrationen har bl.a. afdækket interessen for at etablere større indhegninger på tværs af flere lodsejere bl.a. for at opnå stordriftsfordele og opnå en mere ensartet og kontinuerlig pleje. Dette initiativ har imidlertid mødt modstand hos centrale lodsejere, og vurderes ikke på nuværende tidspunkt at kunne gennemføres ad frivillighedens vej.

Dialogmøderne har heller ikke ført til gennemgående frivillig interesse for at indgå i den rydningsindsats, der skal til for at genskabe ådalens oprindelige lysåbne landskab (Bilag 3: Kort over rydningsbehovet).

Administrationen må derfor konkludere, at man ad frivillighedens vej ikke har mulighed for at opretholde fredningskendelsens bestemmelser om bevaring af det mosaikprægede landskab i ådalen.

Administrativt grundlag
Kommunen har som plejemyndighed ikke plejepligt på private arealer, men har en plejeret, der kan benyttes, hvis plejemyndigheden vurderer det nødvendigt, for at en frednings formål og bestemmelser bliver overholdt.

Hvis plejemyndigheden finder det nødvendigt at håndhæve plejeretten, skal plejemyndigheden udarbejde en plejeplan, der beskriver den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt, og de plejeforanstaltninger, der skal anvendes for at opnå fredningens formål.

Plejeplanen sendes til ejere og brugere til orientering, og sendes i offentlig høring - normalt i 8 uger, med efterfølgende 4 ugers klagefrist.

Plejeforanstaltningerne kan gennemføres med ejers og brugers samtykke, eller efter tilladelse fra Fredningsnævnet.

Plejen skal udføres uden omkostninger, væsentlige gener eller tab for lodsejeren, der desuden har ret til selv at udføre plejen, inden for en fastsat frist.

Uenigheder mellem kommune og lodsejer om plejen vil blive forelagt Fredningsnævnet, som træffer afgørelse om gennemførelsen af plejen.

Der er ifølge administrationens oplysninger lovhjemmel til både at fortsætte den hidtidige praksis for plejen, og for kommunen at gennemføre en mere sammenhængende pleje, som f.eks. større sammenhængende gæsningsfolde på tværs af matrikelskel. Administrationen har derfor behov for en politisk stillingtagen til den fremtidige administrative tilgang til plejen af det fredede område, hvor:

• Fremgangsmåde 1 er at fortsætte den hidtidige praksis for plejen baseret på ren frivillighed.
• Fremgangsmåde 2 er at tilbyde lodsejerne en mulighed for at indgå frivillige aftaler inden for en fastlagt periode, hvorefter den kommunale plejeret udnyttes.
  • Administrationen anbefaler her en frist pr. 1.1.2027 for at sikre tilstrækkelig tid til reel lodsejerinddragelse, udarbejdelse og høring af plejeplan, samt aftaleindgåelser mm., inden plejeretten udnyttes.
• Fremgangsmåde 3 er at håndhæve den kommunale plejeret fra dags dato.

Der vil i alle tre tilfælde blive udarbejdet en plejeplan, der revideres hvert 10. år, hvor i den ønskede naturtilstand vil være beskrevet.

Der forventes ikke nævneværdig økonomisk forskel på de tre opstillede fremgangsmåder: Udgifterne omfatter i alle tre tilfælde anlægsudgifter til rydning af træopvækst, etablering af hegn og etablering af ekstensiv afgræsning. 

Hovedparten af udgifterne forventes dækket af tilskud fra den statslige tilskudsordning ” Rydning og forberedelse til afgræsning”, og det resterende forventes dækket af det ordinære budget til naturpleje.

Indsatserne vil i alle tre tilfælde, af hensyn til naturen, blive implementeret over en årrække, hvilket også vil fordele den økonomiske byrde.

Ved realisering af større sammenhængende folde på tværs af matrikelskel, kan stordriftsfordele opnås, der kan forventes at reducere de samlede udgifter. Større rydningsindsatser kan desuden forventes at muliggøre salg af flis, hvilket ligeledes kan reducere udgifterne.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 927 af 28/06/2024).

Plejebekendtgørelsen (BEK nr 924 af 27/06/2016).

Fredningskendelsen for Syltemade Ådal af 28. marts 1977 (reg.nr.: 05967.00).

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 6. februar 2025 at frigive anlægsmidlerne til ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2025”. Af protokollen fremgår det at:

• Anlægspuljerne frigives og de dele af projektkataloget, som vedrører uheldsbelastede områder prioriteres (0.845 mio. kr.).
• Projekterne vedrørende Mølmarksvej forelægges for Teknik- og Miljøudvalget inden gennemførelse.

Teknik- og Miljøudvalget forlægges derfor to konkrete projekter, der har til formål at forbedre trafiksikkerheden på Mølmarksvej, til godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvaglet,

• At godkende de to trafiksikkerhedsprojekter på Mølmarksvej jævnfør beskrivelsen i sagsfremstillingen.
• At godkende, at eventuelle ubrugte midler anvendes til øvrige prioriterede projekter fra projektkataloget.

Teknik- og Miljøudvalget udpegede to projekter på Mølmarksvej til nærmere konkretisering.

Projekt 1: Strækningen Mølmarksvej

På Mølmarksvej, strækningen mellem Vestergade og Tvedvej, er der registreret 13 uheld fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2023. Her medtages ikke uheld sket i krydset Mølmarksvej/Vestergade, krydset Mølmarksvej/Hjerteparken/Christiansvej og krydset Mølmarksvej/Tvedvej.

På baggrund af en gennemgang af uheldene kan det konstateres, at de uheld, der er sket på strækningen, udenfor de vigepligtsregulerede kryds, er af forskellig art. Ses der bort fra tre uheld, hvor alkoholpåvirkning har været en medvirkende faktor, er der tale om følgende overordnede uheldsformer:

• Højresving foran medkørende cyklister
• Påkørsel af helleanlæg
• Påkørsel af parkeret bil
• Påkørsel af ejendom i vejsiden

For generelt at øge trafiksikkerheden på strækningen foreslås det, at sænke hastigheden på Mølmarksvej mellem Vestergade og Tvedvej til 40 km/t.

I førnævnte periode er der sket ét uheld i krydset Mølmarksvej/Skyttevej, ét uheld i krydset Mølmarksvej/Klintemarken/Struebjerg og tre uheld i krydset Mølmarksvej/Rødeledsvej. I de næste afsnit beskrives forslag til forbedringer af trafiksikkerheden i krydsene. Forbedringerne er udarbejdet med udgangspunkt i de uheld, der er sket.

Krydset Mølmarksvej/Skyttevej

For at understrege vigepligten fra Skyttevej, foreslås det at understrege vigepligten med V11 Trekantsymbol på vejen inden den hævede flade jævnfør billede nedenfor.

Krydset Mølmarksvej/Klintemarken/Struebjerg

For at gøre trafikanter, der kører i østlig retning ad Mølmarksvej mere opmærksomme på krydset, foreslås det at øge højden på den hævede flade i krydsets vestlige ben. Den hævende flade er markeret med orange på billedet.

Krydset Rødeledsvej/Mølmarksvej

Her fokuseres der på at optimere forholdene for cyklister på Mølmarksvej, og tydeliggøre vigepligten fra Rødeledsvej. På Rødeledsvej mod syd er der for nyligt blevet markeret med V11 Trekantsymbol, for at understrege vigepligten. Nedenstående tiltag kan derudover udføres.

Der foreslås tydeligere markering af vigepligten ved at lave heller på Rødeledsvej. Hellerne skal være af overkørbar karakter, så der fortsat sikres adgang for tunge køretøjer. For at tilpasse hellerne til sidevejenes udformning, kan hellerne udformes som trekanter jævnfør billede nedenfor.

Hellerne kan suppleres med blå markering af cykelstien, for at gøre bilisterne mere opmærksomme på cyklisterne.

Projekt 2: Krydset Mølmarksvej/Hjerteparken/Christiansvej

Krydset er i sig selv en sort plet, da der i perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2023 er sket syv uheld. Tre af uheldene er sket ved at vigepligten fra sidevejene, Hjerteparken og Christiansvej, ikke er blevet overholdt, og herved er krydsende færdsel på Mølmarksvej blevet påkørt. Yderligere tre uheld er sket ved højre- eller venstresving fra Mølmarksvej mod en af sidevejene. Det sidste uheld er sket i fodgængerovergangen på det sydlige ben, hvor en fodgænger er overset.

For at tydeliggøre krydset og vigepligten, foreslås en helle på Christiansvej. Hellen bør være af overkørbar karakter, så adgang for tunge køretøjer fortsat er muligt (se billede nedenfor).

For at forbedre fokus på cyklister i krydset, foreslås at markere cykelstien med blåt (se billede nedenfor).

Ved fodgængerfeltet har der tidligere været opsat et indefra belyst skilt med E17 Fodgængerfelt, som nu er blevet erstattet af ikke-belyste E17 Fodgængerfelt-skilte. Det foreslås at genetablere de indefra belyste E17 Fodgængerfelt-skilt, for at tydeliggøre fodgængerfeltet overfor den øvrige færdsel i krydset.

Der er politisk prioritere 0,845 mio. kr. af anlægspuljen ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2025” på 2,88 mio. kr. til uheldsbelastede områder.

De samlede anlægsudgifter for projekterne er tidligere estimeret til:

• Projekt 1: Mølmarksvej – 0,25 mio. kr.
• Projekt 2: Krydset Mølmarksvej/Hjerteparken – 0,25 mio. kr.

De resterende 0,345 mio. kr. er prioriteret til:

• Projekt Johannes Jørgensens Vej, krydset ved Ole Rømers Vej – 0,10 mio. kr.
• Projekt Nyborgvej – 0,135 mio. kr.
• Nyborgvej, krydset ved Kobberbæksvej – 0,11 mio. kr.

Såfremt det viser sig på sigt at kunne realisere ovenstående projekter til en lavere udgift, anbefales det at overskydende midler anvendes til øvrige projekter vedrørende uheldsbelastede områder fra projektkataloget.

De trafikale forbedringer forventes ikke at have betydelige konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Miljøudvalget

Virksomheden Lifeboards har rettet henvendelse til Svendborg Kommune om at kunne levere redningsudstyr til brug ved kommunens badestrande.

Kommunen vil selv skulle stå for opsætning og administration af produkterne samt betaling af en årlig serviceaftale pr. board, med Ligeboards.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til tilbuddet og dets indhold.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende opsætning af Lifeboard på Svendbord Kommunes 19 officielle badestrande.
• At godkende at udgiften til opsætning på 9.500 kr. og den årlige drift på samlet 163.058 kr. finansieres af de ikke disponerede midler fra budgetforlig 2024

Svendborg Kommunes 19 officielle badestrande og havne er i dag udstyret med redningskranse, som kommunen får stillet gratis til rådighed af Trygfonden.

Redningskranse er især anvendelige fra faste installationer som havne og moler, hvor den nødstedte ikke er længere væk end kransen kan kastes.

Redningskranse er mindre effektive ved redning fra strand, hvor man ofte skal løbe og svømme ud med udstyret.

Når kommunens redningskranse skal udskiftes, bestilles nye hos Trygfonden uden afregning.

Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed anbefaler opsætning af redningskranse, hvor der er kendskab til badning.

Henvendelse fra Lifeboard

Lifeboards og Codan Fonden har tilbudt kommunen en opgradering af det nuværende redningsudstyr ved strande i form af Lifeboards.

Lifeboras er store flydebrætter, der er nemme at håndtere for en enkelt person og effektive til redning fra strand, da de er lettere at løbe og svømme med sammenlignet med en redningskrans.

Udstyret kan monteres på samme type stander som redningskranse og er også anbefalet af Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed.

En implementering af Lifeboards vil betyde at Svendborg Kommune selv skal forestå:

• Opsætning af udstyret
• Administration og vedligeholdelse af Lifeboards.
• Afholde udgiften til årlig serviceaftale (inkl. GPS)

Svendborg Kommunes udgifter pr. Lifeboard vil være:

• Opsætning pr. board: ca. 500 kr.
• Årlig serviceaftale inkl. GPS pr. board: 1.200 kr. plus 11 % til administration

Svendborg Kommune afholder derudover udgiften i forbindelse med erstatning ved tab, tyveri eller slitage. Udgiften pr. bord er 7.250 kr.

Opsætning af Lifeboards på Svendborg Kommunes 19 officielle badestrande vil betyde en engangsudgift på 9.500 kr. til opsætning samt en årlig serviceaftale inklusiv administration på 25.308 kr. årligt.

Hertil kommer, at hvis Svendborg Kommune skal afholde udgiften til 19 nye boards om året, i forbindelse med erstatning ved tab, tyveri eller slitage, vil dette betyde en yderlig udgift på 137.750 kr.

Dette giver en engangsudgift på 9.500 kr. samt en årlig driftsudgift estimeret til (25.308 + 137.750) 163.058 kr.

Disse udgifter kan ikke afholdes indenfor det eksisterende driftsbudget uden at det vil få konsekvenser for serviceniveauet på den øvrige drift af strande og grønne områder.

Udgifter til opsætning af Lifeboards samt den fremadrettede drift foreslås finansieret af de ikke disponerede midler fra budgetforlig, under Teknik- og Miljøudvalgets.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Miljøudvalget

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. marts 2025, i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024;

• At afsættes 12 mio. kr. til fremrykning af yderligere vedligeholdelsesprojekter på folkeskolerne og
• At afsætte 6 mio. kr. til skolerne, som skal anvendes til løft skolernes fysiske fremtoning.

Disponeringen og frigivelse af anlægsmidlerne fremlægges til politisk godkendelse.

Direktionen indstiller til Børne, - Unge- og Uddannelsesudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægspuljen på 12,0 mio. kr. til ”Fremrykning af yderligere vedligeholdelsesprojekter på folkeskolerne”
• At frigive anlægspuljen på 6,0 mio. kr. til ”Et løft af skolernes fysiske fremtoning” efter kriterierne beskrevet i sagsfremstillingen
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024 besluttede kommunalbestyrelsen den 25. marts 2025, at afsættes 12 mio. kr. til fremrykning af yderligere vedligeholdelsesprojekter på folkeskolerne.

På baggrund af den politiske beslutning har administrationen vurderet, at anlægsmidlerne mest hensigtsmæssigt kan disponeres til følgende vedligeholdelsesprojekter:

Det vil være muligt at foretage yderligere vedligeholdelsesarbejder for så vidt angår energimæssige tiltag, idet disse kan lånefinansieres.

Det skal bemærkes, at udskiftning af vinduer skal foretages i skolernes sommerferie, idet der er tale om så bygningsmæssigt indgribende tiltag, som betyder at der ikke kan være undervisning i lokalerne samtidig. Herudover vil der skulle ske et udbud, hvilket betyder at de skoler, hvor der skal foretages vinduesudskiftning, først kan gennemføres i sommerferien 2026.

Herudover er der afsat 6,0 mio. kr. til løft af skolernes fysiske fremtoning. Hver skole og elevråd får hhv. 0,45 mio. kr. og 0,05 mio. kr. til disponering. Anlægsmidlerne skal anvendes til f.eks. belægninger, toiletfaciliteter, belysning, maling, legeredskaber/udemiljøer, facade mv. Anlægsmidlerne disponeres ikke til anvendelsesændringer, der kræver myndighedssagsbehandling; opgaver, der kræver certificeret rådgiver til brand og statik; faglokaler, kunst eller inventar.

Der er i anlægsrammerne for 2025 afsat 12 mio. kr. til ”Fremrykning af yderligere vedligeholdelsesprojekter på folkeskolerne” og 6 mio. kr. ”Et løft af skolernes fysiske fremtoning”, hvorfor det vil være muligt at frigive midlerne som anført i indstillingen.

Da brugen af ekstern rådgiver forventes at overstige den politisk vedtagne grænse på 0,15 mio. kr. ansøges der derfor om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Ikke relevant

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Orientering om inspektionspraksis og tilstandsvurdering af Svendborg Kommunes offentlige legepladser, herunder varsling om fremtidige nedlæggelser som følge af nedslidning og manglende finansiering til genopretning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen omkring inspektion af de offentlige legepladser tages til efterretning.
• At orienteringen om tilstanden på kommunens offentlige legepladser samt varsling om nedlæggelse tages til efterretning.

EU-standarder for legepladser dikterer, at der skal foreligge en inspektionsplan for offentlige legepladser som indeholder:

1. En årlig hovedinspektion
2. Driftsinspektioner
3. Rutinemæssige visuelle inspektioner

Inspektioner af Svendborg Kommunes legepladser

Svendborg Kommune har 25 offentlige legepladser, som ligger udenfor institutions- og idrætsområderne. Legepladsernes placering fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Offentlige legepladser).

Tidligere er der udført én årlig hovedinspektion af autoriseret legepladsinspektør på de offentlige legepladser. Øvrige inspektioner er blevet udført af administrationen eller ekstern legepladskonsulent i forbindelse med generelle tilsyn og kontrol af områder eller i forbindelse med indmeldinger fra borgere eller udførende driftsentreprenører.

Administrationen vurderer, at denne praksis ikke lever op til EU's krav om en inspektionsplan med rutinemæssige inspektioner, hvorfor følgende initiativer er iværksat på de 25 offentlige legepladser:

• Den årlige hovedinspektioner, ved autoriseret legepladsinspektør, fastholdes.
• Der indgås aftale med legepladsreparatør om kvartalsvise driftsinspektioner inklusive småreparationer.
• Der er opsat skilte på legepladserne, som opfordrer borgere til at anvende kommunens app ”Svendborg Borgertip”, når de bliver opmærksomme på fejl og mangler på legepladserne eller på kommunale arealer i øvrigt. Hermed kan borgerne bidrage til de rutinemæssige visuelle inspektioner. Driftsentreprenøren har meldepligt og anvender ligeledes appen.

Tilstanden på Svendborg Kommunes legepladser

Tre af de 25 offentlige legepladser driftes på privat initiativ. Kommunen er fortsat ansvarlig for sikkerheden, hvorfor disse indgår i års- og driftsinspektionerne.

Administrationen har opgjort værdien af de 22 legepladser på offentlige arealer, som kommunen er ansvarlig for at drifte.

Værdien er fastsat ud fra de eksisterende legeredskabers nyværdi og varierer fra 40.000 kr. (legepladser med to redskaber) til 942.000 kr. (specialbygget legeplads med 15 legeredskaber).

Legepladsernes tilstand er meget varierende, men generelt er de slidte og nogle er udtjente, og bør derfor nedlægges eller renoveres i et større omfang.

Fornyelse af nedslidte legepladser er ikke muligt indenfor det nuværende driftsbudget. Driftsbudget for grønne områder dækker kun inspektionsudgifter og mindre reparationer samt udskiftninger af delelementer på legepladserne.

Den øgede udgift til inspektion vil skulle prioriteres indenfor det nuværende driftsbudget, hvorfor der vil være færre midler til mindre reparationer samt udskiftninger af delelementer på legepladserne.

Administrationen vurderer på den baggrund, at der frem til 2031 potentielt skal nedlægges 5 legepladser som følge af slitage og ælde. Frem til 2036 forventes der at skulle nedlægges yderligere 3 legepladser.

Legepladser med to eller færre legeredskaber forventes nedlagt af hensyn til driftsøkonomien, som også omfatter de krævede sikkerhedsinspektioner.

I forbindelse med etableringen af nye offentlige legepladser, som realiseres via borgerbudgetterne, er der i de nuværende driftsbudgetter afsat midler til inspektion, mindre reparationer samt udskiftninger af delelementer på legepladserne på lige fod med de eksisterende offentlige legepladser.

Driftsbudgettet til de offentlige legepladser er ca. 0,24 mio. kr., hvoraf ca. 0,04 mio. kr. omfatter den årlige sikkerhedsinspektion.

Dette efterlader ca. 0,20 mio. kr. til mindre reparationer samt udskiftninger af delelementer på de 22 offentlige legepladserne.

Udgiften til den kvartalsvise driftsinspektion er estimeret til mellem 0,08 – 0,1 mio. kr. og vil skulle finansieres indenfor de ca. 0,2 mio. kr. afsat til mindre reparationer samt udskiftninger af delelementer, på de offentlige legepladserne.

Den øgede udgift til kvartalsvise driftsinspektioner vil betyde, at der i fremtiden ikke kan udskiftes legeredskaber eller foretages større reparationer på legepladserne. Redskaberne vil i stedet blive fjernet og legepladser blive nedlagt ved to eller færre legeredskaber.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

EU-standarder for legepladser

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om opdatering af listen over trafikfarlige skoleveje. Listen danner grundlag for vurdering af elevers berettigelse til skolekort og kan bruges i den fremtidige prioritering af trafiksikkerhedstiltag.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om den opdaterede liste over trafikfarlige skoleveje jævnfør bilag 1 tages til efterretning.

Administrationen har på baggrund af Svendborg Kommunes trafiksikkerhedsmodel fra 2019 gennemgået og opdateret listen over trafikfarlige skoleveje. Listen omfatter veje, der vurderes som enten trafikfarlige, krydsningsfarlige eller krydsningsmulige for forskellige klassetrin. Overblikket over de opdaterede trafikfarlige skoleveje fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Liste over trafikfarlige skoleveje til godkendelse).

Opdateringen har til formål at sikre, at listen afspejler den aktuelle trafikale virkelighed omkring skolerne og har betydning for elevernes mulighed for at få tildelt skolekort, hvis de bor i områder med trafikfarlige veje.

Listen kan desuden bruges som et administrativt planlægningsværktøj i det videre arbejde med trafiksikkerhed og kan dermed bidrage til at reducere behovet for skolekørsel og øge trygheden for børn i trafikken.

Opdateringen af listen kan medføre øgede udgifter til skolekørsel og afholdes indenfor det nuværende driftsbudget. Udgifterne afholdes inden for driftskontoen "Almen Skolekørsel – Befordring af elever".

En fremtidig prioritering af trafiksikkerhedsfremmende tiltag på trafikfarlige skoleveje, kan reducere behovet for skolekørsel og styrke sikkerheden for børn på vej til skole.

Det vurderes, at opdateringen af listen ikke i sig selv har direkte konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven og færdselsloven

Teknik- og Miljøudvalget

FynBus har udviklet et nyt koncept for åben flextrafik, kaldet FlexTrafik, som samler de eksisterende produkter (Flextur, Plustur, TeleRute og Teletaxi) under ét samlet produkt. Konceptet indebærer en forenklet prisstruktur, ensartede åbningstider og et optimeret bestillingsflow for at gøre flextrafikken mere tilgængelig og overskuelig for borgerne.

Ved at tilslutte os det nye koncept, giver vi afkald på vores selvbestemmelse over ændringer i Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.

Konceptet blev sendt i høring i slutningen af januar 2025, og alle indkomne høringssvar er nu modtaget og samlet. På den baggrund sendes høringssvarene til orientering i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget samt endelig godkendelse af det nye koncept for åben flextrafik i Økonomiudvalget.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om høringssvarene for det nye koncept for åben flextrafik tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At det nye koncept for åben flextrafik, FlexTrafik, godkendes med de justeringer, der er foreslået på baggrund af de indkomne høringssvar.

FynBus arbejder på at forenkle flextrafiktilbuddet ved at samle de eksisterende produkter (Flextur, Plustur, TeleRute og Teletaxi) under ét samlet koncept kaldet FlexTrafik, vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Nyt koncept for åben flextrafik). Det nye koncept skal være mere overskueligt for kunderne og harmonisere prisstruktur og åbningstider på tværs af alle kommuner i FynBus’ område.

Nøgleelementer i det nye koncept:

• Ét samlet produkt: FlexTrafik med ensartede regler for pris og åbningstider.
• Prissætning efter serviceniveau: Kunden betaler efter serviceniveau og egen indsats.
• Forenklet bestillingsflow: Ingen krav om kundeoprettelse og mulighed for bestilling med 1 times varsel.
• Knudepunkter: Indførelse af knudepunktsskilte for bedre synlighed og samkørsel.

Ved at tilslutte Svendborg Kommune til det nye koncept, giver kommunen afkald på selvregulering af Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.

Høringsproces:

Materialet for det nye koncept blev sendt i høring i slutningen af januar. Høringen omfattede følgende råd og institutioner:

• Handicaprådet
• Ældrerådet
• Ungerådet
• Alle lokalråd i kommunen
• Alle skoler og ungdomsuddannelser i Svendborg

Høringen forløb i perioden 29. januar til og med 15. april. Der indkommet to høringssvar. Høringssvarene er vedlagt i deres fulde længde som bilag 2 (Bilag 2. Høringssvar).

Fra høringssvarene kan følgende fremhæves:

• Skolebestyrelsen på Thurø Skole er ændringerne som relevante og positive
• Handicaprådet tager Fynbus’ nye koncept til efterretning

Overgangen til det nye koncept forventes at give en merindtægt på 0,159 mio. kr.

FynBus har dog valgt at indarbejde en ny fordeling af fællesudgifterne, som betyder, at taksten for ”Handicapkørsel og åben FlexTrafik” stiger fra 45,21 kr. til 64,77 kr. For det nye koncept betyder dette en merudgift til administration hos FynBus på 0,176 mio. kr.

Det nye koncept forventes at betyde en samlet merudgift på ca. 17.000 kr. fra 2026 og frem

Beregningen tager udgangspunkt i den nuværende brug af ordningen. Hvis anvendelsen øges, vil merudgiften tilsvarende stige. Det bemærkes, at prisen på egenbetalingen pr. flextur generelt vil stige, hvilket kan have betydning for, hvor meget det nye koncept vil blive brugt fremadrettet.

Ved at tilslutte Svendborg Kommune til det nye koncept, giver kommunen dermed afkald på selvregulering af Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.

Den årlige merudgift vil kunne finansieres indenfor de eksisterende midler der er afsat til realisering af kommunens CO2-reduktionshandleplan 2021-2030.

Ved at samle flextrafikprodukterne i én samlet løsning og tilskynde til mere samkørsel via knudepunktsmodellen forventes en reduktion i antallet af kørsler med lav belægning. Dette kan mindske det samlede kørselsomfang og dermed CO2-udledningen, da færre individuelle ture foretages.

Lov om trafikselskaber.

Økonomiudvalget

Administrationen har i efteråret 2024 genoptaget arbejdet med en ny indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Svendborg Kommune. Forud for en fremlæggelse af et udkast til en ny indsatsplan, ønsker administrationen at orientere Teknik- og Miljøudvalget om de indsatser og virkemidler, som administrationen planlægger at tage i anvendelse i udmøntningen af grundvandsbeskyttelsen i kommunen.

Indsatskataloget er en bruttoliste af indsatser, og i den endelige plan vil indsatserne blive målrettet de konkrete områder, hvor administrationen, i samarbejde med vandværkerne og øvrige interessenter, har vurderet at en målrettet indsats er nødvendig. I vurderingen vil indgå en prioritering af områderne og en væsentlighedsvurdering.

Indsatskataloget er en foreløbig beskrivelse af de forventede indsatser, som kommunen ønsker at arbejde med frem til en revision af planen. Ændringer vil derfor kunne forekomme i forbindelse med et udkast til indsatsplanen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At orienteringen om indholdet af indsatskatalog til: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Svendborg Kommune 2025, tages til efterretning.

Svendborg Kommune skal i medfør af vandforsyningsloven udarbejde indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, når der foreligger ny statslig grundvandskortlægning. Kommunen har to år til at udarbejde en vedtaget plan. Den nyeste statslige kortlægning blev afleveret primo 2022, og administrationen påbegyndte arbejdet i foråret 2022, men måtte herefter prioritere anderledes, og er derfor forsinket med arbejdet. Arbejdet er genoptaget i efteråret 2024.

De væsentligste aktører i forhold til at gennemføre indsatser er vandforsyningerne. Administrationen har derfor udarbejdet redegørelser for de enkelte vandforsyningers beskyttelsesbehov. På baggrund heraf, er der afholdt en række møder med vandforsyningerne, for at få så mange facetter som muligt belyst, forud for formulering af indsatserne.

En vigtig del af indsatsplanen er at beslutte hvilke virkemidler og indsatser, der skal være med til at sikre grundvandsbeskyttelsen i kommunen. Disse virkemidler og indsatser samles overordnet i et indsatskatalog. Der vælges herfra relevante indsatser, i henhold til de konkrete redegørelser og prioriteringer, som kommunen i indsatsplanen udarbejder for konkrete områder.

Indsatskataloget vil indgå i et udkast til: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Svendborg Kommune 2025, der skal godkendes af Kommunalbestyrelsen senere på året.

Indsatskataloget er vedlagt jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Indsatskatalog til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Svendborg Kommune, 2025).

Orienteringen har ingen konsekvenser

Indsatser til grundvandsbeskyttelse kan have forskellige økonomiske konsekvenser.

For Svendborg Kommune kan der være konsekvenser i form af øgede ressourcetræk i forbindelse med skærpede tilsyn og øget overvågning. Der kan være yderligere ikke kvantificerede omkostninger til overvågning af grundvandskvaliteten i områder, der ikke er umiddelbare interesseområder for vandværkerne.

For vandforsyningerne kan øget kontrol af vandkvaliteten, krav om nærmere undersøgelse og kortlægning af kildepladsnære indvindingsopland, samt frivillige eller påbudte aftaler om arealbeskyttelse medføre øgede omkostninger. Omkostningerne vil blive overført til forbrugerne via taksterne.

For forsyninger underlagt Vandsektortilsynet (Svendborg Vand), er det nødvendigt, at visse grundvandsbeskyttende aktiviteter er udformet som krav fra en myndighed, for at omkostningen kan medføre en forhøjelse af indtægtsrammen og dermed medføre en takstforhøjelse.

Lodsejere, der omfattes af frivillige aftaler med forsyningerne, eller som i sidste ende måtte blive pålagt restriktioner eller forbud som følge af beskyttelsesindsatserne, vil være berettiget til fuld kompensation betalt af vandværkerne.

Orienteringen har ingen konsekvenser.

Det er ikke muligt at estimere CO2-konsekvenser, men visse grundvandsbeskyttende aktiviteter, f.eks., skovrejsning, har positiv indvirkning på CO2-regnskabet.

Vandforsyningsloven

Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse om indsatsplaner

Teknik- og Miljøudvalget

Administrationen har den 1. april 2025 færdiggjort og indsendt oplysninger til Miljøstyrelsen, om kommunens tilsyns- og godkendelsesaktiviteter for 2024 på virksomheds- og husdyrområdet, som fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Miljøtilsynsindberetning til DMA_2024). Sagen fremlægges for at orientere Teknik- og Miljøudvalget om tilsynsindberetningen for 2024.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at orienteringen om tilsynsindberetning 2024 tages til efterretning.

Baggrund

Svendborg Kommune skal hvert år indberette og offentliggøre oplysninger om kommunens tilsyns- og godkendelsesaktiviteter for virksomheder og husdyrbrug for det foregående år. Administrationen har den 1. april 2025 færdiggjort indberetningen til Miljøstyrelsen for tilsynsåret 2024.

Tilsynsmålet for 2024

Ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen skal mindst 40 % af de miljøgodkendte virksomheder, samt store og mellemstore husdyrbrug have tilsyn årligt. For de øvrige virksomheder og mindre husdyrbrug er det årlige tilsynsmål 25 %.

Svendborg Kommune har i 2024 ført tilsyn med 53 % af de miljøgodkendte virksomheder samt store og mellemstore husdyrbrug, og med 24 % af de øvrige virksomheder og husdyrbrug i kommunen. Årsagen til den høje tilsynsprocent for de store virksomheder og husdyrbrug bunder i en stor pulje af basistilsyn i tilsynsåret 2024. Svendborg Kommune er, som en del af det forpligtigende samarbejde, også tilsynsmyndighed i Langeland Kommune og Ærø Kommune.

Virksomheder

I 2024 er der på industriområdet udført 102 tilsyn i Svendborg Kommune.

På Langeland er Svendborg Kommune tilsynsmyndighed på én virksomhed, Alaska, som ikke fik udført tilsyn i 2024. På Ærø er Svendborg Kommune tilsynsmyndighed på Søby Værft og på Ærø Flyveplads, som begge havde tilsyn i 2024.

I 2024 udførte administrationen en kampagne omhandlende jordoplæg i Svendborg Kommune foranlediget af Nordic Waste sagen. Resultatet er at der ved de 4 virksomheder, der har jordoplæg, ikke er fare for jordskred. Det er fordi, det er mindre jordoplæg, som ikke ligger på plastisk ler eller på skråninger. De 4 virksomheder er:

-          Meldgaard A/S, Klintholmvej 50: Karterer (analyserer) jorden. Den jord, der ikke er forurenet, kan indbygges i byggeprojekter - den forurenede jord deponeres på et godkendt modtageanlæg.

-          Munck Asfalt A/S, Smedegårdsvej: Oparbejder vejrabatjord og bruger den igen i vejrabatter. Vejrabatjord er som udgangspunkt lettere forurenet og kan genbruges i vejrabatter.

-          CETS, Jordoplaget ved Ring Nord: Er indbygget i terrænet og snart færdigetableret. Det er også her kun lettere forurenet jord. Godkendelsen blev givet i forbindelse med forlængelsen af Ring Nord.

-          Egernsund Wienerberger A/S, Assensvej 154: Er efterfølgende lukket og jorden (leret) er snart fjernet.

Landbrug

I 2024 er der på landbrugsområdet udført 7 administrative og 42 fysiske tilsyn i Svendborg Kommune, 4 administrative og 26 fysiske tilsyn i Langeland Kommune, og 1 administrativt og 9 fysiske tilsyn i Ærø Kommune. I alt 12 administrative og 77 fysiske tilsyn.

Hvert år udføres en tilsynskampagne, som i 2024 omhandlede udtagning af lavbundsjorde. Svendborg Kommune udsendte informationsmateriale til lodsejere i hhv. Svendborg og Langeland Kommune, der har jorde med potentiale til at blive udtaget. Kampagnen affødte mange positive reaktioner fra lodsejerne. Derudover blev der den 20. juni 2024 afholdt et dialogmøde, hvor kommunens landmænd var inviteret til en aften om Klimaværktøjet ESG, vand på arealer og lavbundsjordsudtagning. Der deltog cirka 50 landmænd i mødet, samt repræsentanter fra de lokale landboforeninger.

I 2024 blev der i Svendborg Kommune afgjort seks §16b-tilladelser, samt to §16a-miljøgodkendelser. I Langeland Kommune blev der afgjort to §16-b tilladelse og to §16a-miljøgodkendelser. I Ærø Kommune blev der afgjort én anmeldesag og én §16-b tilladelse.

I 2024 blev der desuden behandlet slamsager på 22 landbrug - 5 på Ærø og 17 i Svendborg Kommune.

Ingen.

Ingen.

Miljøbeskyttelsesloven og Miljøtilsynsbekendtgørelsen.

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget orienteres om målsætning for reduktion af CO2-udledning i administrationens kantiner, samt indsatser, som understøtter målsætningen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At orienteringen tages til efterretning.

Økonomiudvalget godkendte den 23. januar 2024 en målsætning om, at CO2-udledningen fra fødevareforbruget i administrationens kantiner blev reduceret med minimum 50% i 2024 i forhold til 2019. Herudover blev det godkendt, at kantinerne i samarbejde med administrationen skulle arbejde med handlinger indenfor reduktion af madspild, flere lokale fødevarer, flere bælgfrugter samt efteruddannelse af personale.

Målsætningen læner sig op ad Svendborg Kommunes Klimahandleplan fra 2022, hvor målsætningen var, at kommunen vil gøre klimavenlig mad til det nemme valg. Herudover at kommunens egne køkkener skulle inspirere kunder og medarbejdere til at spise grønnere. I indsatsen for en mere klimavenlig madkultur er der i klimahandleplanen i første omgang fokuseret på kommunens egne køkkener.

De tre kommunale kantiner i Svendborg Kommune på Rådhuset, Svinget og i Vester Skerninge har arbejdet med de besluttede indsatsområder. Madaffald bliver vejet hver dag i et år og personalet har været på forskellige kurser. Der anvendes væsentlig flere bælgfrugter end tidligere. Kantinerne foretager køb af lokale fødevarer, men kantinerne er også underlagt en central indkøbsaftale via SKI (Staten og Kantinernes Indkøbsservice A/S).

Nu er CO2-udledningen fra fødevareforbruget opgjort. Opgørelsen viser, at kantinerne i perioden fra 2019 til 2024 har formået at reducere CO2-udledningen fra kødprodukter med 58%. Kød har været det primære og påvirkelige fokusområde for kantinerne, se bilag 1 (Bilag 1. Kategoriseringsoversigt 2019-2024). Som det fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Kategoriseringsdiagram), falder CO2-udledningen på kød, mens det stiger på f.eks. frugt og grønt. Det er en logisk udvikling, da kød erstattes af frugt og grønt samt plantebaserede alternativer, som f.eks. bælgfrugter.

CO2-udledningen udregnes på baggrund af fakturaer og dermed varens pris. Pt. fremgår varernes vægt ikke af fakturaer. Opgørelsesmetoden med udgangspunkt i fakturaer og varernes pris har den svaghed, at når en vare stiger i pris, vil den tilhørende CO2-udledning også stige. Opgørelsen er derfor ikke nøjagtig, hvad angår mængden af CO2, men metoden er retvisende i forhold til, at den kan vise, at animalske fødevarer udleder væsentlig mere CO2 end plantebaserede fødevarer. Der er taget højde for inflation i opgørelsen via nettoprisindeks fra Danmarks Statistik.

Hvis man medtager alle forhold i opgørelsen, er CO2 udledningen reduceret med 43% i perioden fra 2019 til 2024. Den totale opgørelse tæller nogle forhold, som kantinerne kun har begrænset indflydelse på. Det kan være på områder som salg af sodavand og kaffe, samt arrangementer såsom receptioner, jubilæer osv. På de områder er der ikke lavet særlige indsatser – pånær at grillpakker til kommunale institutioner ikke længere indeholder okse- og lammekød, som udgør en særlig stor klimamæssig belastning.

Det bemærkes, at kantinernes omsætning også er steget siden 2019. Dermed kan en del af CO2-udledningen tilskrives en øget omsætning.

Hvis målsætningen på 50% CO2-reduktion sammenlignet med 2019 skal nås, vil det kræve særlige indsatser, som vil få konsekvenser. Det kunne f.eks. være, at der ikke længere sælges sodavand til mødevirksomhed, eller at set-up i forhold til særlige arrangementer skal ændres markant.

Administrationens kantiner er også en ”forretning”, som er afhængig af at leve op til budgetterne. Kantinernes sortiment skal til en til en vis grad understøtte efterspørgslen. Udfordringen er, at kunderne ikke altid værdsætter forandringer. Det handler om vaner, som skal ændres og det tager tid. Administrationen vil derfor i 2025 arbejde med at informere kunder og medarbejdere om kantinens arbejde, og hvordan alle bør bidrage til omstillingen hen mod flere plantebaserede fødevarer.

Svendborg Kommune indgår sammen med to andre kommuner i projektet ”Smag dig frem” i 2025-2028. Projektet er initieret af Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og Madkulturen. Kommunens administrative kantiner indgår i projektet, som har til formål at skubbe danskernes kost i en sundere og mindre klimabelastende retning på en positiv måde. De klimavenlige indsatser i kantinerne vil derfor fortsætte fremover.

Tiltagene til reduktion af CO2-udledningen i de kommunale kantiner er finansieret indenfor eksisterende driftsramme.

En ændring af de kommunale indkøb hen mod mere plantebaserede fødevarer har reduceret indkøb af f.eks. kød- og mejeriprodukter, mens indkøb af f.eks. bælgfrugter, korn, frugt og grøntsager er øget. Det kan have en konsekvens i forhold til producenter af de nævnte fødevaregrupper.

Den totale CO2-udledning på kantinedriften er reduceret med godt 82 tons CO2 i 2024 sammenlignet med 2019. CO2-udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener er inkluderet i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022.

Økonomiudvalget.

Den statslige vandområdeplan (2021-2027) skal sikre et godt vandmiljø i Danmark. For at opnå planens miljømål i forhold til vandløb, søer og kystområder er kommunerne ansvarlige for at gennemføre en række fysiske indsatser. Der gives her i dagsordenspunktet en status for Svendborg Kommunes arbejde med konkrete projekter.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

• orienteringen om status for vandplanindsatsen tages til efterretning.

De statslige vandområdeplaner danner rammerne for arbejdet med at forbedre det danske vandmiljø i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne består blandt andet af et indsatsprogram, der beskriver konkrete indsatser, der skal forbedre den økologiske tilstand i grundvand, vandløb, søer, og i de kystnære havområder indenfor planperioden. Der er tale om indsatser indenfor vandløbs- og sørestaurering, etablering af vådområder og minivådområder, samt forbedret spildevandsrensning. Kommunerne er ansvarlige for en stor del af realiseringen af de konkrete indsatser i indsatsprogrammet.

Miljøministeriet offentliggjorde den 15. juni 2023 vandområdeplanen for tredje planperiode (2021-2027). Den er tilgængelige på s Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs(SGAV) hjemmeside. Udvalget fik senest en status på Svendborg Kommunens indsats på området på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. september 2022.

Vandløbsrestaurering

Vandløbsindsatserne skal sikre, at vandløbene opnår god økologisk tilstand, hvilket kan ske ved, at rørlagte vandløb genåbnes eller at spærringer fjernes ved overkørsler, højvandsklapper eller ved stemmeværkerne ved vandmøller. Desuden skal vandløbenes fysiske variation genskabes ved udlægning af for eksempel sten og træ.

Den første vandplan indeholdt indsatser i 12 vandløb i Svendborg Kommune. Tilbage fra første planperiode udestår alene projektet ved Gundestrup Mølle i Hundstrup Å. Projektet blev opgivet efter langvarig forhandling med lodsejere, og fordi projektet ikke kunne gennemføres indenfor den statslige tilsagns økonomiske ramme. Der skal igen søges om midler til realisering med henblik på at gennemføre anlægsarbejde, således der kan sikres passage for fisk og smådyr forbi opstemningen ved Gundestrup Mølle.

I anden planperiode indeholder indsatsprogrammet et krav om, at der gennemføres projekter i 14 vandløb. Af disse resterer følgende projekter, der er under realisering: Hørup Å, Stokkebæk og Tange Å.

I 3. vandplanperiode (2021-2027) er der udpeget 32 indsatser i en lang række både store og små vandløb. I 2024 har administrationen gennemført forundersøgelser i følgende vandløb: Sømarksbækken, Asbækken, Vandløb fra Egense, Hundstrup Å, Ellerup Bæk, Syltemae Å, Spangebæk, Tange Å, Hørup Å og Hammesbro Bæk. Resten af de 32 indsatser skal enten forundersøge eller også er kommunen blevet fritaget for indsats, da projekterne ikke har været omkostningseffektive.

Status på de enkelte vandløbsindsatser for de tre vandplanperioder (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027) fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Status på Svendborg Kommunes vandplanindsats, maj 2025).

Sørestaurering

Gudme Sø er den eneste sø i Svendborg Kommune, der skal restaureres i indeværende planperiode. Administrationen har igangsat en teknisk forundersøgelse, som forventes afsluttet primo 2026. En evt. fysisk restaurering vil kunne foregå i sommeren 2026.

Vådområde- og lavbundsprojekter

Ifølge vandplanerne skal landets kommuner etablere kvælstof- og fosforvådområder med henblik på at reducere udledningen af fosfor og kvælstof til søer og kystvande. Sammen med de fire øvrige oplandskommuner skal Svendborg Kommune sikre, at indsatskravet for Det Sydfynske Øhav er opfyldt. Teknik- og Miljøudvalget blev på møde den 5. december 2024 under punkt 18 orienteret om status for vådområde- og lavbundsprojekter. Status er uændret i maj 2025, bortset fra, at der er indledt dialog om realisering med lodsejeren i projekt ved Langemarken.

Det forventes dog, at vådområdeindsatsen vil blive øget de kommende år. Regeringen og centrale interesser er nemlig med aftalen Den Grønne Trepart blevet enige om et samarbejde på området, som skal sikre mere natur, renere vand og en bæredygtig omstilling af landbruget. I øjeblikke arbejder kommunerne på en overordnet plan for indsatsen som blandt andet med brug af vådområde og lavbundsprojekter skal løfte indsatsen fra 2026. I alt forventes det, at der på landsplan skal omlægges 140.000 hektar lavtliggende landbrugsjord. Det er frivilligt for lodsejerne at deltage. Samtidig tilbydes lodsejerne erstatninger for at deltage, og der er risiko for, at der bliver stillet skrappe krav om arealernes dyrkning, så der udledes mindre kvælstof og som kan øge interessen for at deltage i et projekt. Derfor forventes det, at der vil blive gennemført flere lavbunds- og vådområdeprojekter de kommende år. 

Minivådområder

Formålet med minivådområdeordningen er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstof og fosfor fra markernes drænvand. Ordningen kan søges af private lodsejere. Kommunens rolle i forbindelse med indsatsen er myndighed i forhold til diverse lovgivninger, for eksempel vandløbsloven. I alt har kommunen givet tilladelse til fem projekter.

Spildevand

Ifølge statens første områdevandplan skal Svendborg Kommune sikre en bedre rensningen af spildevand hos enkeltliggende ejendomme i det åbne land, og rensning i forbindelse med udvalgte regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder.

I den første vandområdeplan er der udpeget 1.560 ejendomme i det åbne land, hvor der skal ske en indsats. Svendborg Kommune har sendt et påbud ud til alle de udpegede ejendomme i det åbne land. Nu pågår sagsbehandlingen med at få de konkrete løsninger udført på de enkelte ejendomme.

I den første vandområdeplan er der udpeget 24 regnbetingede overløb, hvor der skal laves en indsats. For alle 24 overløb er der gennemført en indsats, så de nu opfylder vandplanens krav.

I den anden vandområdeplan er der stillet krav om én indsats på regnbetingede overløb, mens der ikke er nye krav om indsatser i forhold til ejendomme i det åbne land.

April 2025 har Miljøminister Magnus Heunick med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fremlagt, at der skal gennemføres konkrete indsatser, der skal nedbringe udledningen af kvælstof fra spildevand til 16 fjorde og kystvande med 572 tons. Reduktionerne skal ske ved, at større rensningsanlæg skal forbedre deres rensningskapacitet. Det Sydfynske Øhav er specifikt nævnt i aftalen som et af de kystområder, hvor der skal gennemføres spildevandsindsatser.. Indsatsen skal ske på Egebjerg Syd Renseanlæg, og består i et ændret krav til udledningen af kvælstof. Grænseværdien for udledning sænkes fra 8 mg/l til 3,5 mg/l. Indsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2027.

Staten dækker udgifter til kommunale vandløbs- og vådområdeindsatser enten via dut-princippet eller via projektspecifikke tilsagn fra nationale- eller EU-ordninger. Ofte kommer der dog ekstra udgifter i forbindelse med projekter for eksempel til egne medarbejdere og eksterne rådgivere, som kommunen selv må dække.

Lodsejere i det åbne land finansierer selv udgifter til forbedret spildevandsrensning.

De nye krav til danske rensningsanlæg om forbedret spildevandsrensning bliver finansieret gennem spildevandstaksten. Derfor vil de kommende indsatser betyde en stigning i taksten. Miljøministeren vurderer, at der vil blive tale om en årlig stigning på mellem 29 og 268 kroner for en gennemsnitlig husstand. Miljøministeriet har skønnet, at indsatsen på Egebjerg Syd Renseanlæg vil koste 1 million kroner.

Ingen

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder

Bekendtgørelse af lov om vandløb

Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

Teknik- og Miljøudvalget

Med Vand og Affalds Masterplan for regn- og spildevand og kommunens Klimahandleplan har Svendborg Kommune og Vand og Affald A/S sat retningen for den langsigtede klimaindsats for at blive robuste over for nedbør generelt.  For at opnå det, skal Masterplan for regn- og spildevand og Klimahandleplanen udmøntes i konkrete handlinger og indsatser. Første skridt i dette arbejde er Vanddispositionsplanen. Her konkretiseres de fremtidige kloakeringsformer og håndteringen af ekstremregn. Administrationen orienterer hermed om status på dette arbejde samt udførte og planlagte projekter af Vand og Affald A/S.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om Svendborg Kommunes håndtering af vand tages til efterretning

Det har regnet som aldrig før, og vandet giver udfordringer for Vand og Affald A/S, for borgere i byerne og i det åbne land, for kapaciteten i vandløbene og for vandmiljøet pga. udledninger. Håndtering af vand er derfor en af de vigtige opgaver, som de kommende klimaændringer medfører.

Klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor kommunen, Vand og Affald A/S, beredskabet, virksomheder, borgere og grundejere alle er vigtige aktører og derfor skal arbejde sammen for at løfte opgaven.

For at blive klimarobuste i 2050 koordineres indsatserne fra Vand og Affalds Masterplan for regn- og spildevand og kommunens Klimahandleplanen. For at sikre, at der sker helhedsplanlægning og findes helhedsløsninger for klimarobusthed i hele kommunen, arbejdes der med en vanddispositionsplan. Vanddispositionsplanen vil koordinere og prioritere de indsatser, der skal udføres af Vand og Affald og Svendborg Kommune i fremtiden. Specielt konkretiseres de fremtidige kloakeringsformer og håndteringen af ekstremregn i Svendborg Kommune

Status for denne indsats kan ses i bilag 1 (Bilag 1. Status på Vanddispositionsplanen), hvor punkterne nedenfor beskrives yderligere.

• De udfordringer vandet giver nu og i fremtiden.
• Vanddispositionsplanens overordnede indhold og formål, samt hvilke dele, der arbejdes med i øjeblikket.
• ”Alle tænker vand” beskriver arbejdet med at få vand tænkt ind i alle relevante projekter. Det gælder kommunens og Vand og Affalds egne projekter, men udviklere og borgere skal også være opmærksomme på de udfordringer, som de øgede vandmængder fører med. 
• ”Fremtidens afløbssystem” er Vand og Affalds langsigtede plan for, hvordan kloaksystemet klimatilpasse. Resultatet af arbejdet vil give overblik over de fremtidige kloakeringsformer i de forskellige kloakoplande, samt en overordnet tidsplan for, hvornår arbejdet udføres. Der er udført et stort arbejde mellem Vand og Affald og kommunen for at tydeliggøre forudsætninger og rammer for den fremtidige klimatilpasning.   
• ”Plan for håndtering af ekstremregn” er kommunens plan og den beskriver kommunens håndtering at ekstremregn. Det er altså den regn, som er over Vand og Affalds serviceniveau, og som ikke håndteres i fremtidens afløbssystem. Arbejdet skal i høj grad sikre intern koordinering i kommunen, så løsningerne med at håndterer ekstremregn bliver helhedsorienterede.
• ”Vandløb – Potentiale for vandparkering” er en opsummering af administrationen vurdering af potentialet for vandparkering i vandløbene i det åbne land på baggrund af de store vandmængde i 2023 og 2024. Generelt var oversvømmelserne fra vandløbene meget begrænsede og i en acceptabel størrelsesorden trods de store vandmængder. Det største potentiale for vandparkering er allerede udnyttet ved opstemningen i Trappebækken.
• ”Terrænnært Grundvand” vil i nogle områder blive en gene i fremtiden. Derfor er der lavet ny lovgivning på området. Det bliver muligt for administrationen at udpege områder, hvor det terrænnære grundvand skal håndteres. Dette gøres i kommunens spildevandsplan. Derefter skal Vand og Affald beregne, om der rent samfundsøkonomisk kan laves løsninger i områderne, som sænker grundvandet. De vejledninger som administrationen skal rette sig efter, er endnu ikke offentliggjort, så arbejdet afventer dette. Når vejledningerne offentliggøres, vil emnet blive beskrevet yderligere i forbindelse med revisionen af spildevandsplanen. 
• ”Revision af spildevandsplan” er opstartet. Revisionen sikrer, at kommunens spildevandsplan er opdateret, og at arbejdet med vanddispositionsplanen og det højtstående grundvand bliver inkluderet. Udpegningen af områderne med terrænnært grundvand skal være vedtaget ultimo 2026. Hvis den samlede revision af spildevandsplanen ikke er færdiggjort på daværende tidspunkt, vil udpegningen blive inkluderet i spildevandsplanen som tillæg. Efter sommeren bliver der udarbejdet et dagsordenspunkt, som vil belyse arbejdet med revisionen af spildevandsplanen mere detaljeret.

Bilag 2 (Bilag 2. Status for VA gennemførte klimatilpasningsprojekter primo 2025) beskriver de klimatilpasningsprojekter, som Vand og Affald A/S allerede har udført.

Udmøntningen af Masterplan for regn- og spildevand og Klimahandleplanen kræver en konkretisering af projekter og en prioritering af områder. Vand og Affald A/S skal afholde udgiften til arbejdet med fremtidens afløbssystem. Kommunen skal afholde udgiften til at afdække, hvordan ekstremregn skal håndteres. Dette vil indgå i budgetforhandlingerne for 2026.

De individuelle projekter skal derefter udføres, og de økonomiske konsekvenser vil blive behandlet ved denne udførsel.

Dette omhandler håndtering af vand generelt og en analyse til konkretisering af fremtidige projekter. Der er ingen CO2-konsekvenser i forbindelse med denne analyse. Projekternes CO2-konsekvenser vil blive behandlet, når projekterne udmøntes

LBK nr. 1093 af 11/10/2024. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.

BEK nr. 532 af 27/05/2024. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

BEK nr. 2276 af 29/12/2020 Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget har på mødet d. 16. januar 2025 besluttet, at udvalget løbende skal orienteres om arbejdet i den Lokale Trepart for Det Sydfynske Øhav. Der er derfor udarbejdet et fast orienteringspunkt til udvalgets dagsorden, der suppleres med et oplæg, der publiceres på udvalgets dagsorden efter mødet mhp. at være så aktuelt som muligt.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:

• Udvalget tager orienteringen til efterretning

Aftale om et grønt Danmark blev besluttet i juni 2024 af regeringen m.fl. med det formål at igangsætte en omlægning af Danmarks areal, hvor man skaber mere natur, sikrer et godt vandmiljø og fortsat bibeholder gode vilkår for landbruget.

Kommunalbestyrelsen har udpeget Jesper Kiel og Kristine Andersen (suppleant) til Svendborg Kommunes repræsentanter i den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

De lokale omlægningsplaner skal udarbejdes i 2025 med en klar deadline ultimo 2025. Det skal være en fuldt dækkende og dynamisk plan, som opfylder hele indsatsbehovet. Det betyder, at de lokale treparter på landsplan skal sørge for, at der bliver udtaget mindst 390.000 hektar landbrugsjord. Arealer, der ikke længere skal dyrkes intensivt men, hvor der i stedet bliver rejst skov eller etableret vådområder og natur.

Svendborg Kommune er formands- og sekretariatskommune for den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

De lokale treparters rolle er koordinerende. De respektive kommunalbestyrelser er ansvarlige for implementering og politisk vedtagelse af udtagningsplanerne. I Svendborg Kommune er Det Grønne Råd følgegruppe for projektet.

Orienteringen har ingen konsekvenser

Orienteringen har ingen konsekvenser

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen):
1. Orientering vedr. revision af spildevandsplanen

2. Orientering vedr. Varmeplan 2030

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 12. juni 2025:

• Høringssvar vandområdeplaner
• Optionsaftale på køb af skovene Engene og Broerne ved Tankefuld
• Behandling af projektforslag for Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle
• Prioritering af budgettemaer 2025

Teknik- og Miljøudvalget.