Teknik- og Erhvervsudvalget

Dagsordenen godkendt.

I forbindelse med en lovliggørelse af boliger beliggende i Erhvervsområde Vest orienteres Teknik- og Erhvervsudvalget om status på sagen, herunder den seneste afgørelse fra Ankestyrelsen vedrørende klage over Svendborg Kommunes sagsbehandling samt om de indkomne bemærkninger til partshøringen. Orienteringen sker i forlængelse af en tidligere orientering til udvalget forud for, at sagsbehandlingsprocesserne for eventuelt ulovlige boliger beliggende i Erhvervsområde Vest blev igangsat.

Udvalget skal derudover træffe beslutning om den ønskede kompetencefordeling i forhold til de kommende konkrete, individuelle forvaltningsafgørelser i lovliggørelsessagerne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget:

• at orienteringen om status vedrørende Erhvervsområde Vest tages til efterretning.
• at en af de følgende to kompetencefordelinger i den fortsatte lovliggørelsessag vedrørende Erhvervsområde Vest godkendes,

• A) Den nuværende godkendte kompetencefordeling mellem administration og udvalg vedrørende lokalplanadministration fastholdes.

eller

• B) Kompetencen vedrørende lokalplanadministration tilbagekaldes til udvalget.

Teknik- og Erhvervsudvalget tog den 6. februar 2020 til efterretning, at sagsbehandlings-processerne for hver enkelt af de eventuelt ulovlige boliger i Erhvervsområde Vest blev igangsat, se bilag 1 (Bilag 1. Administration af Erhvervsområde Vest - TEU – 06022020). Det skete i forlængelse af en række orienteringer til udvalget om administrationen af plan- og miljøforhold i området, se bilag 2 (Bilag 2.Oversigt over politisk forelæggelse).

Administrationen orienterede på udvalgets møde den 19. oktober 2020 om, at partshøringer forventes at blive udsendt med udgangen af november. Partshøringerne blev imidlertid først udsendt den 12. februar. Baggrunden for forsinkelsen er følgende:

• Det blev ultimo november 2020 besluttet at sammenskrive varsel af påbud og partshøring. Derved ville brevene blive udsendt senere, men den samlede tidsplan ville blive afkortet.
• Brevene til borgerne blev medio december 2020 sendt til Focus Advokater med henblik på kvalitetssikring.
• Kvalitetssikring fra Focus Advokater blev modtaget retur medio januar 2021. Focus advokater anbefalede administrationen at søge bistand ved Codex Advokater, der blandt andet har speciale i planlovgivningen.
• Umiddelbart inden udsendelse af partshøringerne holdt administrationen medio januar møde med Codex Advokater med henblik på drøftelse af administrationens håndhævelse af lokalplanerne. På det møde kom det frem, at Codex Advokater muligvis ligger inde med klagenævnsafgørelser af helt afgørende betydning for administration af området. Udsendelse af partshøringerne afventede derfor tilbagemelding fra Codex Advokater.
• Primo februar 2020 modtages juridisk notat fra Codex Advokater, se bilag 3 (Bilag 3. Juridisk notat fra Codex Advokater.

En nærmere oversigt over sagens forløb kan ses i bilag 4 (Bilag 4. Tidsforløb og resume)

I forbindelse med opstarten af sagsbehandlingen er der indhentet juridisk kvalitetssikring ved henholdsvis Focus Advokater samt Codex Advokater for at sikre ,at administrationens vurdering i forhold til at lovliggøre boligerne i området var korrekt. De juridiske vurderinger er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Juridisk notat fra Codex Advokater) og bilag 5 (Bilag 5. Juridisk notat fra Focus Advokater). Focus Advokater og Codex Advokater er enige i administrationens vurdering af, at hvis en bolig i området ikke længere anvendes som portnerbolig, eller i øvrigt har tilknytning til virksomheden, skal den lovliggøres. Lovliggørelse kan ske retligt eller fysisk. Retligt kan det ske ved, at kommunen forpligtes til at anerkende forholdet som følge af indrettelseshensyn på baggrund af den forløbne tid eller eventuel passivitet fra kommunens side. Det vil ikke være muligt at dispensere til en almindelig bolig uden tilknytning til virksomheden. Det skyldes, at bestemmelsen vedrørende bolig findes i anvendelsesbestemmelserne og dermed er en del af lokalplanens principper, se bilag 3 (Bilag 3. Juridisk notat fra Codex advokater). Kan der ikke ske retlig lovliggørelse, skal den ske fysisk, hvilket skal ske ved fraflytning af boligen.

Der er den 12. februar 2021 udsendt varsel om påbud samt partshøring til de respektive parter i lovliggørelsessagerne vedrørende eventuelt ulovlige boliger beliggende i Erhvervsområde Vest. Der er udsendt breve til de boliger, der efter administrationens opfattelse ikke er lovlige. Der kan imidlertid være forhold, som administrationen ikke er bekendt med, hvilket blandet andet er det, parterne er blevet bedt om at forholde sig til. Dette kan eksempelvis være tilladelser til boligen eller korrespondance med kommunen, som borgeren har indrettet sig i tillid til. Sidste frist for indlevering af bemærkninger til de sidst udsendte partshøringer var den 5. marts 2021.

Der er pr. 4. marts indkommet bemærkninger til partshøringen som vist i bilag 6 (Bilag 6. Indkomne bemærkninger fra de partshørte. Det konkrete indhold varierer, da der er tale om sager af forskellig karakter. Fælles for sagerne er, at der pågår dialog mellem administrationen og borgerne, hvilket vil fortsætte efter partshøringsfristens udløb.

Administrationen har ikke fuldstændig forholdt sig til de indkomne bemærkninger fra parthøringerne endnu.

Administrationen vil nu gå i gang med en konkret sagsbehandling af de enkelte adresser, herunder eventuelle yderligere partshøringer, hvorefter der vil blive truffet en afgørelse.

Afgørelsen vil som udgangspunkt enten være, at der bliver udstedt et påbud om fysisk lovliggørelse, altså at boligen skal fraflyttes, eller at sagen frafaldes, fordi der er fremlagt dokumentation for, at anvendelsen af boligen er lovlig, eller der foreligger et tilstrækkeligt væsentligt forhold vedrørende indrettelseshensyn eller passivitet.

Sagen forelægges udvalget igen til april. Emnet vil dels være udfaldet af lovliggørelsen af boligerne dels grundlaget for administration af området fremadrettet.

Det bemærkes, at der i april 2020 har været indgivet en klage over Svendborg Kommunes administration af lokalplan 146 og 306, herunder processen vedrørende lovliggørelsessagerne. Ankestyrelsen har den 24.februar 2021 meddelt, at der ikke vil blive rejst en tilsynssag overfor Svendborg Kommune, og at Ankestyrelsen således ikke vil gøre mere i sagen, se bilag 7 (Bilag 7. Afgørelse fra Ankestyrelsen af 24. februar 2021).

Såfremt udvalget ønsker at tilbagekalde kompetencen vedrørende lokalplanadministration, og dermed kompetencen til at træffe de konkrete, individuelle afgørelser i forhold til lovliggørelsessagerne, vil sagen blive administrativt oplyst til udvalgets beslutningstagen i april.

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Administrationen anmodes om på det kommende møde at forelægge de planlagte afgørelser, inden de meddeles borgerne. Udvalget bemærker, at såfremt de er uenige i de planlagte afgørelser, har de mulighed for at tilbagekalde kompetencen.

Udvalget anmoder endvidere administrationen om at forelægge eventuelle handlemuligheder i forhold til den fremtidige administration af området.

På baggrund af beslutningen ved udvalgsmødet den 4. februar 2021, omhandlende Venstres byrådsgruppes fremlæggelse, er administrationen blevet bedt om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen omhandler administrationens håndtering af henvendelser vedrørende Grønnedal/Badstuen samt baggrunden for administrationens afslag.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at:

• redegørelsen for sagsforløb tages til efterretning.
• administrationens afslag med afsæt i vurderingen for så vidt placering af fælles friareal tages til efterretning.

I forbindelse med den politiske drøftelse på udvalgets møde den 4. februar 2021 er administrationen blevet bedt om at gøre rede for administrationens håndtering af henvendelser vedrørende Grønnedal/Badstuen samt baggrunden for administrationens afslag vedrørende fortolkning af placering af fælles friareal i samme område.

Området er omfattet af Lokalplan 566 ”for et boligområde ved Grønnedal og Badstuen, Tåsinge”, se bilag 1 (Bilag 1. Lokalplan nr. 566).

Det er administrationens opfattelse, at alle henvendelser vedrørende området er blevet besvaret og behandlet i overensstemmelse med god forvaltningskik. Sagsforløbet for de enkelte sager er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag 2 (Bilag 2. Overordnet redegørelse).

Der er på matrikel nr. 135h to konkrete sager, der har særlig relevans. Vejforløbet over matrikel 135g samt en sag vedrørende placering af det fælles friareal.

I bilagene 3-7 (Bilag 3. Notat om vejforløb, bilag 4. Matrikulær sag 2013, bilag 5. Udstykningsforslag 2014, bilag 6. Matrikulær sag 2015 samt bilag 7. Matrikulærsag 2015) er der gjort nærmere rede for vejsagens forløb. I relation hertil bemærkes følgende:

-          Det var ikke et krav fra vejafdelingen, at vejen skulle omlægges, men et ønske fra ejeren af matr.nr. 135g.

-          Vejafdelingen udtalte sig ikke skriftligt om forhold i lokalplanen.

-          Det var byggesagsafdelingen, der traf afgørelse om at omlægningen, ikke var i strid med lokalplanen.

-          Ejeren af matr.nr. 135h klagede hverken over byggesagsafdelingens afgørelse eller vejafdelingens afgørelse.

Administrationen har efter udvalgsmødet den 4. februar fået udarbejdet et juridisk notat af en ekstern advokat ved Codex Advokater. Formålet er at få en ekstern vurdering af de juridiske forhold vedrørende omlægning eller flytning af de fælles friarealer. Advokatens vurdering er, at der ikke lovligt kan træffes beslutning om eller dispenseres til at flytte det fælles friareal så meget som ansøgt. Såfremt afslaget omgøres, vil der blive truffet en ulovlig afgørelse. Se bilag 8 (Bilag 8. Juridisk notat fra Codex Advokater) for yderligere uddybning. Afslaget er endvidere vedlagt som bilag 9 (Bilag 9. Afgørelse om placering af friareal).

Hvis Teknik- og Erhvervsudvalget vælger at træffe beslutning om at tillade flytning af de fælles friarealer som ansøgt, er det væsentligt, at udvalget er opmærksom på følgende:

-          Afgørelsen vil være ulovlig, da der ikke er mulighed for at imødekomme ansøgningen, jf. juridisk notat fra Codex Advokater.

-          En ulovlig afgørelse vil være ansvarspådragende for udvalgets medlemmer.

Beslutningen vil ikke have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen

Planloven

Lokalplan 566

Styrelsesloven

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Redegørelse og administrationens afslag tages til efterretning.

Forslag om at kommunen afsætter midler til fortsat at kunne understøtte iværksættere med kompetenceudvikling for at opnå at iværksættervirksomhederne overlever og vækster.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales, at
 

1. Erhvervskontoret/Fremtidsfabrikkerne udarbejder et budgettema for 2022, der lægger op til hhv. en basisversion og/eller en udvidet version for kommunens iværksætterindsats.

Iværksætteri er en styrkeposition for Svendborg, der bliver lagt mærke til udenfor kommunegrænsen fx af tilflyttere og ’tilbageflyttere’. Det gør der selvfølgelig, først og fremmest på grund af de driftige borgere og det kultur- og erhvervsliv, kommunen er begunstiget med - men også fordi kommunen har gjort en bevidst og ambitiøs indsats for iværksætteriet de sidste ti år.

Hvis det omdømme ikke skal forfalde, skal det vedligeholdes. I krisetider ses ofte en opblomstring af nystartede virksomheder. Bl.a. pga. af mistede jobs, men også fordi der ud af kriser opstår nye muligheder og idéer - og her er det særligt aktuelt at kunne hjælpe de nye virksomheder.

Efter afslutningen af EU-projektet Medstrøm i dec. 2020 har lokale iværksættere ikke adgang til de længerevarende iværksættertilbud, som har haft en markant, dokumenteret effekt for virksomhedernes vækst og overlevelse. Det anbefales derfor, at kommunen afsætter egne midler, hvis iværksættermiljøet og udviklingen af virksomhederne i kommunen fortsat skal styrkes. Herved kan der opnås:

•          At en større andel af iværksættere i kommunen overlever. Medstrøms resultater peger på, at deltagerne kan hjælpes til en overlevelse (over de fire første år) på 85, mod 67% normalt. Det burde dermed være muligt at løfte den samlede overlevelse i kommunen op over 70% (hvor de allerbedste kommuner i regionen ligger).

•          At de virksomheder, som deltager i de længere forløb, bliver så godt rustede, at de i gennemsnit vokser med samme fart som Gazelle-virksomheder (dvs. fordobler deres omsætning mellem år to og år fem) – selvom de ikke nødvendigvis at lever op til Gazelle kriterierne for størrelse fra starten (omsætning på 1 mio. kr.) og virksomhedsform (aps. eller a/s).

•          At iværksætteri i Svendborg derfor fremstår som en tiltrækkende og realistisk mulighed. Både for indbyggere (enten fordi de har en drøm, en god idé, eller fordi er ledige) og for tilflyttere (med eller uden CVR-nummer).

Erhverv kan fx arbejde videre med én af følgende to muligheder:

1. BASISVERSION - med fokus på de nyeste iværksættere – på tværs af brancher og iværksættertyper – med en tilpasset egenbetaling. Rækkevidde/behov: ca. 100 virksomheder.
2. UDVIDET VERSION - som også omfatter forretningsudvikling til dem, som er kommet længere og vil mere. Større andel af egenbetaling, som afspejler at deltagerne har højere betalingsevne. Rækkevidde/behov: Yderligere 100 virksomheder.

Det planlagte indhold og yderligere information om de to versioner er beskrevet i Bilag 1 (Bilag 1. Indhold i iværksætterindsatser).

For resultaterne i Medstrøm henvises til Økonomiudvalgets behandling på mødet 8. december 2020 Bilag 2 (Bilag 2. ØU Referat 2020.12.08 Punkt 19).

Det foreslås, at der udarbejdes et budgettema for 2022. Afhængig af hvilken model der arbejdes videre med vil udgifterne udgøre enten 1.000.000 kr. for basisversionen eller 1.750.000 kr. for den udvidede version.

Erhvervskontorets nuværende budget for 2021 giver ikke mulighed for at videreføre aktiviteterne, så hvis der ikke skal være et afbræk, forudsætter det, at der gives en tillægsbevilling til Erhvervskontoret på enten 1.150.000 kr. eller 1.550.000 kr. i 2021 alt efter hvilken model, der vælges. Direktionen kan ikke indenfor udvalgets budget for 2021 pege på finansiering af tillægsbevillingen.

Budgettet for 2021 afspejler dels, at der er engangsudgifter forbundet med opstarten, dels at nogle af aktiviteterne, især i den udvidede version, tager tid at bygge op.

Iværksættere fra de andre (syd)fynske kommuner kunne fx deltage med tredobbelt egenbetaling (hvor merprisen efter aftale kan dækkes af deltagerens kommune). Dette er ikke indregnet i budgettet ovenfor, da det endnu er uvist hvor stor efterspørgslen vil være til den højere pris og/eller hvor mange af de andre kommuner, der vil betale for deres borgere.

Indsatserne vil bidrage til at flere af kommunens iværksættere lykkedes, og dermed gøre det fortsat attraktivt at være iværksætter i Svendborg Kommune. Det påvirker jobskabelsen positivt og vil sandsynligvis have afledte effekter på kommunens bosætning og image.

Indsatserne skønnes ikke at have direkte effekter på emission af CO2. De indirekte effekter i form af fx øget produktion (og dermed potentielt øget emission) eller nye grønne løsninger (og dermed potentielt mindsket emission) kan der ikke sættes tal på.

Erhvervsfremmeloven.

I den udvidede version skal tilbuddene efter erhvervsfremmeloven koordineres med Erhvervshus Fyn for at undgå overlap (ligesom de er blevet i Medstrøm).

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at der først i forbindelse med budgetforhandlingerne tages stilling til versionen af indsatsen.

Drøftelse af temaer til budget 2022.

Direktionen indstiller,
 

• at udvalget drøfter temaer til budget 2022.

Udvalget tog på mødet den 4. februar 2021 kommunens budgetprocedure til efterretning og godkendte egen budgetproces og -tidsplan for 2022.

De vigtigste elementer i budgetproceduren er følgende:

• Rammestyring – udvalgene skal som udgangspunkt selv finansiere udgifter til realisering af nye tiltag via omstilling og prioritering inden for udvalgets rammer.
• Der afholdes anlægsseminar forud for Byrådets møde den 27. april.
• Senest på junimøderne fremsender fagudvalgene de forslag til Økonomiudvalget, som udvalgene ønsker skal indgå i de politiske forhandlinger frem til budgetvedtagelsen.

Anlægsprocessen er i foråret primært fokuseret på justeringer af det nuværende budget med det formål fortsat at danne et aktuelt og realistisk anlægsbudget, som kan danne udgangspunkt for de efterfølgende politiske drøftelser. I forlængelse heraf anbefales det, at der forud for Byrådets møde den 27. april 2021 afholdes temamøde om kommunens anlægsbudget 2021-25 med følgende indhold:

-          Præsentation af anlægsbudget 2021-25

• Anlægsbudget 2021 inkl. overførsler fra 2020 jf. koncernrapport pr. 31. marts 2021.
• Teknisk anlægsbudget 2022-25.
• Nye anlæg i pipeline samt øvrige ønsker.

-          Fastsættelse af rammer for anvendelse af udisponeret anlægspulje.

-          Finansieringsmuligheder:

• Omprioritering inden for nuværende ramme.
• Udisponeret anlægspulje.
• Lånemuligheder.

I perioden fra 1. januar – 28. februar 2021 har foreninger, borgere og andre interessenter mulighed for at ansøge om støtte til beskrevne anlægsprojekter, som er målrettet idræts- og bevægelsesområdet i Svendborg Kommune. Alle ansøgere inviteres til at præsentere deres projekter for Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget ved en politisk temadrøftelse den 19. maj 2021. 

Administrationen arbejder med følgende temaer, som er afledt af tidligere trufne politiske beslutninger, eller er udpeget i forbindelse med tidligere budgetprocesser:

Driftstemaer

• Tipsvænget – afledte udgifter til flytning og drift
• SIMAC-projektet – afledte driftsudgifter til bygningerne på A.P. Møllersvej og Graaesvej.

Anlægstemaer

• Nyt varmtvandsbassin

Ingen.

Ingen.

Styrelsesloven.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Sagen blev drøftet og følgende foreløbige temaer blev udpeget til eventuel senere beskrivelse:

• Helårsafgræsning på Galgebakken og på voldanlæggene ved Ørkild
• Forbedret vintervedligeholdelse af cykelbaner
• Øgning af biodiversiteten, herunder i vejrabatterne
• Forbedret vedligehold af Snedkeribygningen

Revidering af ”Ordensreglement for Lystbåde i Svendborg Kommunes Havne”.

Havneadministrationen har udarbejdet et revideret ordensreglement for Svendborg Kommunes lystbåde- og øhavne samt bådebroer. Bilag 1 (Bilag 1. Oplæg til Ordensreglement for Lystbåde i Svendborg Kommunes Havne).
 

Det er havneadministrationens vurdering af ordensreglementet trænger til en generel modernisering med henblik på både brugere og havneadministrationens daglige brug af reglementer. Dernæst forslår havneadministrationen et antal ændringer, der har til hensigt at gøre reglementet mere simpelt og justere nogle punkter, der traditionelt giver anledning til fortolkningsudfordringer.

Efter godkendelse fra Teknik- og Erhvervsudvalget skal ordensreglementet godkendes af Trafik- Bolig- og Byggestyrelsen, inden det kan træde i kraft.

Betingelserne for henholdsvis fastliggere og brugere af vinterpladserne skal dog blot godkendes af udvalget og definerer sammen med selve ordensreglementet administrationsgrundlaget for Svendborg Havn. Bilag 2 (Bilag 2. Betingelser for brugere af vinterpladser i Svendborg Kommunes Havne), Bilag 3 (Bilag 3. Betingelser for fastliggere i Svendborg Kommunes Havne).
 

De væsentligste justeringer i forhold til det eksisterende reglement er en overordnet justering således, at Svendborg Havns ordensreglement nu er integreret med det lovpligtige ”Standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne” og således nu fremstår som en helhed versioneret til forskellige målgrupper.

Derudover foreslår Svendborg Havn fire justeringer, som har principiel betydning for, hvorledes havnen administreres på enkelte områder.

Justeringerne gennemgås skematisk i Bilag 4 (Bilag 4. Skematisk gennemgang af forslag til ændringer), og Svendborg Havn beder hermed Teknik- og Erhvervsudvalget tage stilling for hver enkelt foreslåede justering.

Der er ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser forbundet med revideringen af ordensreglementet.

Ingen.D

Styrelsesloven

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendes. 

Budskaber og økonomi for ansøgning til Realdanias kampagne ”Byerne og det stigende havvand”, der omhandler projektmodningen af klimatilpasningen i Den Blå Kant, fremlægges med henblik på udvalgets godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales,

• At der bevilliges en samlet bruttoanlægsramme på 1,46 mio. kr. til projektet og at dette finansieres med;
  • 0,600 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Den Blå Kant” i 2021
  • 0,200 mio. kr. fra puljen til ”Midlertidige aktiviteter på havnen” i 2022
  • 0,660 mio. kr. fra fondsindtægter fra ansøgningen.
• At der indarbejdes;
  • Et udgiftsbudget på 0,930 mio. kr. i 2021 og 0,530 mio. kr. i 2022 samt
  • Et indtægtsbudget på 0,330 mio. kr. i 2021 og 0,330 mio. kr. 2022
• At udgiftsbudgettet i 2021 frigives
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes

Et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania har nu åbnet anden ansøgningsrunde, hvor kystkommunerne kan ansøge om at blive pilotkommune i ”Byerne og Det Stigende Havvand”. Der gives maksimalt 1,5 mio. kr. pr. pilotprojekt, forudsat at støtten maksimalt udgør 50 % af projektsummen. Der er deadline for ansøgning d. 2. april 2021. Selve projektet forventes at blive gennemført fra medio 2021 til ultimo 2022.

Svendborg Kommune ansøgte også første runde og fik efterfølgende mulighed for at tilpasse ansøgningen, da partnerskabet ønskede en mere åben tilgang til, hvad formålet med projektet kunne være. Teknik og Erhvervsudvalget besluttede på daværende tidspunkt i oktober 2019, at administrationen skulle takke nej til at sende en tilpasset ansøgning. 

Hvor langt er realiseringen af Den Blå Kant?

Den Blå Kant vinderforslaget fra 2018 omfatter en samlet strategi for beskyttelse mod højvandsstigning med sikringskote +3.00 langs den ydre del af Svendborg Havn. Projektet foreslår to sluseløsninger med klapper på havbunden og en kombineret sluse- og broløsning ved Træskibshavnen. Alle tre sluser kombineres med en række digeløsninger på land. Gennem denne ydre højvandssikring af Svendborg Havn opretholdes nærheden til vandet mest muligt, uden forhøjede kanter i den indre havn. Tidsplanen for realiseringen afhænger af, i hvilken takt der skabes den nødvendige finansiering til projektet.

Det økonomiske overslag for realisering af Den Blå Kant vinderforslaget udgør henved 680 mio. kr. Udgiften til etablering af de tre sluseelementer er i vinderforslaget ca. 450 mio. kr. Overslaget er imidlertid behæftet med en del usikkerhed, men udgør en meget stor post i det samlede økonomiske overslag.

Første etape er et rent byrumsprojekt uden klimatilpasning og står færdigt sommeren 2021. Byrådet har i seneste budgetforlig afsat 36,6 mio.kr til at realisere højvandssikringen for Søndre Havn, der bl.a. omfatter den første af i alt tre sluseanlæg. Projektet forventes at blive realiseret 2022-24 og vil sikre en stor del af den sydlige del af havnen fra Havnepladsen til Gasværkskajen. 

De øvrige etaper

De to øvrige sluseanlæg i vinderforslaget vil skulle realiseres samlet, da de udgør dele af en sikring for eet samlet område. Dette projekt udgør en så betydelig anlægsøkonomi, at det kan være vanskeligt at tilvejebringe finansieringen indenfor en overskuelig tidsperiode. Samtidig er byudviklingen af den del af havnen, der vil blive beskyttet af de to sluser i fuld gang med realiseringen af SIMAC, erhvervspark og udvikling af Godbanearealet samt udbud af byggemuligheder på Jessens Mole. De enkelte bygherrer sikrer i dag deres byggeri til kote tre. Derfor er der behov for en cost benefit undersøgelse på, om investeringen i sikringen står mål med den værdi, der beskyttes, sammenholdt med risikoen for oversvømmelse. Det er relevant at undersøge, hvorledes højvandssikringen samlet set kan realiseres økonomisk mest fordelagtigt alle forhold taget i betragtning.

At planlægge for en ukendt fremtid

Klimaforandringernes omfang og karakter er ukendte faktorer. Derfor er der brug for en dynamisk planlægning for klimatilpasningen, hvor vi sikrer at de investeringer, der foretages på kort sigt også er fornuftige set i et fremtidigt perspektiv. Vinderforslaget anviser en stor og langsigtet løsning, men er vanskeligt at realisere i takt med byudviklingen. Dertil kan det ikke med sikkerhed fastslås om kote +3,00 yder den rigtige beskyttelse på meget lang sigt. Derfor vil projektmodningen undersøge om der findes adaptive løsninger, hvor sikringskoten kan udbygges over tid i takt med risikoen for hændelser øges.

Administrationen anbefaler derfor at sende en ansøgning til anden ansøgningsrunde af Byerne og Det Stigende Havvand, som er en anledning til at overveje projektets samlede realiserbarhed, projektets effekt over tid og de samfundsøkonomiske konsekvenser, så der opnås mest værdi for pengene - både på kort og langt sigt. Derudover vil projektet give viden fra netværk med andre kommuner og fagpersoner, der arbejder med lignende klimatilpasningsprojekter.

Opsummerende bliver budskaberne i ansøgningen:

• at udarbejde et dynamisk planlægningsværktøj for realisering af klimatilpasning af havneområdet på kort og lang sigt.
• at kortlægge værdier sammenholdt med risiko for oversvømmelse og omkostninger af de forskellige sikringsløsninger i en cost-benefit analyse.
• at kvalificere vinderforslagets løsninger samt at undersøge stedsspecifikke, alternative løsninger, der kan udbygges over tid og realiseres i takt med byudviklingen.
• at undersøge forskellige finansieringsmuligheder og på sigt træffe politisk beslutning om dette.
• at give politikere og borgerne kendskab og ejerskab til projektet og skabe dialog om værdier og risiko og i hvilken takt realiseringen skal ske.

I vedhæftede Bilag 1.1 (Bilag 1.1: Realdania ansøgning Svendborg) præsenteres ansøgningens budskaber.

Organisering og ressourcer

Projektet søges indledningsvist godkendt af Teknik og Erhvervsudvalget, der derefter løbende orienteres og træffer vigtige, strategiske valg undervejs i projektet. Byrådet orienteres og træffer beslutning på baggrund af projektets resultater.

En administrativ styregruppe kvalificerer valg i projektet og sikrer de fornødne ressourcer. Derudover arbejder en faglig projektgruppe med kortlægning af eksisterende viden samt udviklingen af projektet.

Projektet udvikles med hjælp fra eksterne rådgivere, der bistår kommunen med udarbejdelse af projektmateriale. Det omfatter bl.a. juridisk vurdering af finansieringsmuligheder, teknisk rådgivning til værdikortlægning og risikoanalyser samt forslag til konkrete klimatilpasningsløsninger. Derudover forventer administrationen, at anvende konsulenter til at udarbejde et dynamisk planlægningsværktøj for etapevis realisering af klimatilpasningen.

Svendborg Kommune forventer at søge 1,600 mio. kr. inklusive fondsmoms, hvoraf partnerskabet forventes at dække de 50%, altså 0,800 mio.kr.

Når kommunen modtager tilskud fra private fonde, skal der afregnes 17,5 % i fondsmoms, hvorfor der skal af løftes 0,140 mio. kr. af de 0,800 mio. kr. man søger via partnerskabet.

Dette betyder at når fondsmomsen er frataget, vil projektet være finansieret med 0,660 mio. kr. fra partnerskabet og de resterende 0,800 mio. kr. fra Svendborg kommune.

I regnskabsaflæggelsen af de 1,600 mio. kr. der er søgt hos partnerskabet, vil fondsmomsen indgå som en udgifts post på 0,140 mio. kr. Hvilket i praksis betyder, at man kan bruge 1,460 mio. kr. på projektet.

På baggrund af dette søges der et samlet udgiftsbudget på 1,460 mio. kr. og et samlet indtægtsbudget på 0,660 mio. kr. 

Svendborg kommunes andel søges finansiers med 0,600 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Den Blå Kant” i 2021 og 0,200 mio. kr. fra puljen til ”Midlertidige aktiviteter på havnen” i 2022.

Der søges herudover at udgifts- indtægtsbevillinger fordeles med følgende rådighedsbeløb i 2021 og 2022

Ikke relevant

Byrådet

Punkt 7 blev behandlet som punkt 3 på dagsordenen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.
 

På vegne af Naturama og Haahrs skolen har C&W Arkitekter i november 2020 fremsendt forslag til helhedsplan for området omkring Dronningemaen. Teknik- og Erhvervsudvalget blev indledningsvist orienteret om forslaget den 4. februar 2021 og Økonomiudvalget 9. februar 2021.

C&W Arkitekter har herefter udarbejdet et forslag til, hvordan helhedsplanen kan realiseres i etaper. Af planen fremgår også hvilke elementer i helhedsplanen, som Naturama hhv. Haahrs Skole forventer at kunne finansiere. Forslaget indebærer salg af kommunale arealer til hhv. Haahrs Skole og Naturama, samt flytning af lystfiskerklubben klubhus fra den nuværende placering.

Sagen lægger op til beslutning om administrationens eventuelle videre arbejde med realisering af forslag til helhedsplan set i relation til omkostninger herved for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales:

• At administrationen påbegynder det videre arbejde med realisering af forslag til helhedsplan, herunder at forundersøgelser vedr. jordforurening og håndtering af regnvand mv. iværksættes.
• At der bevilliges og frigives en anlægsbevilling med et udgiftsbudget på 0,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,1 mio. kr.
• At indtægtsbudgettet finansieres indenfor Teknik- og Erhvervsudvalgets samlede anlægsramme, dog senes ved regnskabsafslutningen for 2021.
• At vilkår for salg samt mulighederne for flytning af lystfiskerklubben afklares nærmere.
• At der udarbejdes forslag til budgettema til budget 2022 for de afledte kommunale udgifter til realisering af forslaget. På nuværende grundlag estimeres disse udgifter til ca. 9 mio. kr. Beløbet kvalificeres i forbindelse med det videre arbejde.

Eller

• At forslaget tages til efterretning og at der ikke igangsættes yderligere undersøgelser med henblik på realisering af forslag til helhedsplan.

Som grundlag for den politiske beslutning om eventuel igangsættelse af det videre arbejde med realisering af projektet, har administrationen anmodet parterne om at oplyse deres mulighed for at finansiere hele eller dele af projektet.

C&W Arkitekter har på den baggrund udarbejdet et forslag til etapevis realisering af helhedsplanen, som administrationen har modtaget d. 17. februar 2021. Af dette forslag fremgår det hvilke elementer i helhedsplanen, som Naturama og Haahrs Skole forventer at kunne finansiere. Se bilag 2: (Bilag 2. Udvikling Dronningemaen pr. 18. februar 2021).

Arealerne i forslag til helhedsplan er alle kommunalt ejede. Parterne ønsker derfor at kende Svendborg Kommunes indstilling til eventuelt salg af arealer samt de tilknyttede betingelser.

Haahrs Skole ønsker, som en forudsætning for køb af arealet betegnet ”område 1” i forslaget, at få afdækket risici og omkostninger vedr. oprensning af eventuel forurenet jord.

Parterne forudsætter, at Svendborg Kommune afholder udgifter til denne undersøgelse samt yderligere afdækning af omkostninger i forbindelse med håndtering af overfladevand.

En forudsætning for realisering af den samlede plan er, at der kan findes finansiering til etablering af parkeringspladsen langs Dronningemaen og dermed frigøre areal til eventuelt salg til Haahrs Skole.

Salg af arealet vil, afhængigt af de tilknyttede betingelser, repræsentere en indtægt for kommunen.

C&W Arkitekter har oplyst, at de arbejder på et overslag på omkostninger til delelementer af helhedsplanen (idræts- og fritidsområde ved Haahrs og parkeringsplads ved Dronningemaen), som på nuværende tidspunkt ikke er færdigt.

Administrationen vurderer, at anlæg af parkeringspladsen vil være en kommunal udgift og ikke en udgift for Naturama, som det fremgår i fremsendte plan for realisering, bilag 2: (Bilag 2. Udvikling Dronningemaen pr. 18. februar 2021).

Administrationen vurderer således, at realisering af forslaget til helhedsplan, uanset overslagspriser for de enkelte dele, medfører kommunale udgifter på minimum 9 mio. kr.

Udgiften på minimum 9 mio. kr. indbefatter etablering af parkering, håndtering af forurenet jord, omlægning af boldbane, renovering af vejadgang, træer og beplantning, klargøring til elladestandere og transformerstation, etablering af rørbassin til håndtering af vand samt flytning af lystfiskerklub, nedrivning af bygning mm.

Det økonomiske overslag er et groft estimat baseret på erfaringstal. Det vil skulle kvalificeres ved eventuel igangsætning af realisering af helhedsplan.

Udover de afledte kommunale omkostninger i forbindelse med forslaget har administrationen afdækket følgende forudsætninger, som er beskrevet nærmere i bilag 3: (Bilag 3. Administrationens screening af forslag til helhedsplan pr. 24. februar 2021).

• Relation til igangværende projekt (Entreprise B) – etablering af parkeringspladserne i det igangværende projekt som forudsætning for ibrugtagningstilladelse til den nye hal
• Planmæssige forudsætninger. Der skal udarbejdes tillæg til kommuneplanen og ny lokalplan for området
• Diverse myndighedsforhold vedr. trafik og miljø
• Etablering af el-ladestandere og placering af transformerstation
• Benyttelse af boldbane og grønne områder for byens øvrige skoler og borgere.
• Alternativ placering af lystfiskernes klubhus, som i dag udgør en forhindring for en god udnyttelse af arealet, som foreslås indrettet til skolerelaterede formål.

På baggrund af administrationens overslag vurderes den kommunale andel af helhedsplanen at være i størrelsesordenen 9 mio. kr.

Såfremt man vælger at administrationen påbegynder det videre arbejde med realisering af forslag til helhedsplanen, vil dette kræve en forventet udgift på 0,1 mio. kr. til forundersøgelser.

Udgifterne til forundersøgelserne vil omfatte undersøgelse af jordforurening, rørbassin og volumen, transformerstation og el ladestandere, flytning af pumpebrønd, vurdering af overfladevand til Dronningebækken og geotekniske undersøgelser.

Det er ikke muligt for administrationen at pege på finansiering og der søges derfor en anlægsbevilling, med et udgiftsbudget på 0,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,1 mio. kr. Finansieringen af indtægtsbudgettet skal findes indenfor Teknik- og Erhvervsudvalgets samlede anlægsramme ved mindreforbrug i - eller nedlæggelse af planlagte anlægsprojekter, dog senest ved regnskabsafslutningen for 2021.

Sagen vurderes ikke i første omgang at have konsekvens for CO2-udledningen. Hvis det besluttes, at arbejde videre med forslag til helhedsplan skal konsekvenserne forbundet med de foreslåede anlæg beregnes.

Planloven, Kommuneplanen.

Byrådet

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at forslaget tages til efterretning, og at der ikke igangsættes yderligere undersøgelser forud for årets budgetforhandlinger.
 

Orientering om behov for fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, med fokus på at sikre erhvervsområder langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder samt andre transporttunge virksomheder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets orientering, med oversendelse til endelig orientering i Byrådet:

• At orienteringen om fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 tages til efterretning

Forslag til Kommuneplan 2021-2033 er i offentlig høring frem til den 3. marts 2021. Svendborg Kommune har i den pågående høringsperiode modtaget foreløbige bemærkninger fra de statslige myndigheder, som skal sikre de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Dialog med Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har bemærket, at kommunen mangler at redegøre for, hvordan den nationale interesse om prioritering af erhvervsområderne langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder samt andre transporttunge virksomheder er tilgodeset. Der har ikke tidligere, eller i den aktuelle kommuneplan været udlagt erhvervsområder langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder, da det er vurderet, at der ikke har været et behov for denne type erhverv i Svendborg Kommune.

Vejdirektoratets fokus er blevet skærpet i forbindelse med den aktuelle planlægning for et nyt aflastningscenter ved Odensevej i Svendborg Nord.

Vejdirektoratet gør gældende, at den nationale interesse af erhvervsområderne langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder ikke er tilstrækkeligt tilgodeset i Svendborg Kommune.

Det har ikke været muligt at udpege et konkret område til formålet på nuværende tidspunkt i planlægningsprocessen, både rent planlægningsmæssigt og politisk, hvilket medfører at Vejdirektoratet gør indsigelse mod forslag til Kommuneplan 2021 – 2033. Dette betyder blot, at Kommuneplan 2021 – 2033 ikke kan endelig vedtages før der er udpeget et konkrete rammeområde til transport- og logistikvirksomheder, i tilknytning til motorvejsnettet. 

Administrationen har i samarbejde med Vejdirektoratet og Plan– og Boligstyrelsen afdækket mulighederne for at undgå en indsigelse. Alle mulige løsninger har skabt udfordringer, enten for den formelle proces i styrelserne eller i Svendborg Kommune. Beslutningen om at Vejdirektoratet afgiver en indsigelse er sket i god dialog med styrelserne, og konklusionen er, at en indsigelse vil være den løsning, som skaber de bedste forudsætninger for at lave en god og fremtidssikker kommuneplan.

Fremadrettet proces

For at leve op til Vejdirektoratets krav, vil der være behov for at udlægge et nyt særskilt erhvervsområde forbeholdt transport- og logistikvirksomheder i Svendborg Kommune. Administrationen arbejder på at finde det rette område, i sammenhæng til den øvrige by – og erhvervsudvikling. Det endelige område vil være indeholdt i det nye forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, som skal politisk godkendes.

Fornyet høring og tidsplan

Ved væsentlige ændringer i forslag til en kommuneplan, skal der ske en fornyet offentlig høring jf. Planlovens offentlighedsregler. Det er administrationens vurdering, at der i dette tilfælde er tale om en væsentlig ændring, og at derfor er behov for at sende forslaget i fornyet høring.

Den nye høring vil blive målrettet temaet omkring transport – og logistik virksomheder, og de relevante myndigheder, naboer mv.

De høringssvar og den inddragelsesproces, der har været hidtil, er fortsat gældende, og vil indgå i den videre behandling af kommuneplanen, frem mod endelig vedtagelse.

Den fornyede høring skal formelt igangsættes af Byrådet, og vil tidligst kunne finde sted i april 2021. Dette betyder at den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 forventes udskudt til august 2021.

Finansieringen af udarbejdelse af kommuneplanen sker indenfor Plan- og Udviklings eksisterende driftsramme.

Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Planloven

Byrådet

Orienteringen taget til efterretning og oversendes til Byrådets endelige orientering.

Den gældende lokalplan for Erhvervsområde Øst begrænser i stigende grad virksomhedernes muligheder. Ydermere er udviklingen i området ikke sket, som det oprindeligt var planlagt. Der skal tages stilling til, om udarbejdelsen af en ny lokalplan skal igangsættes. Derudover skal der tages stilling til, om der kan meddeles to dispensationer i forventning om fremtidig ændring af lokalplanen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at udarbejdelsen af en ny lokalplan for Erhvervsområde Øst igangsættes.
• at administrationen bemyndiges til at meddele dispensation til etablering af en bilforhandler på Englandsvej 18.
• at administrationen bemyndiges til at meddele dispensation til etablering af lagersvirksomhed på Ålandsvej 2

Sagen omhandler Erhvervsområde Øst, der er beliggende ved Ring Nord øst for Tved, se bilag 1 (Bilag 1. Oversigtskort, Erhvervsområde Øst).

Det aktuelle behov er opstået på baggrund af to konkrete henvendelser fra virksomheder, der ønsker at etablere henholdsvis en bilforretning og et lager i området. Der har i årenes løb været flere henvendelser af tilsvarende karakter, hvor administrationen har søgt at opfylde virksomhedernes ønsker efter bedste evne. Det har imidlertid været en løbende udfordring og er nu nået et omfang, hvor administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre plangrundlaget for området for bedre at imødekomme virksomhedernes ønsker.

Området er omfattet af Lokalplan nr. 004.403 ”For Erhvervsområde Øst ved Ørbækvej”, se bilag 1 (Bilag 1. Lokalplan 004.403). Lokalplanen er opbygget på en sådan måde, at forskellige erhvervsmæssige anvendelser henvises til et eller flere forskellige delområder. Den nuværende opdeling af anvendelserne er vanskeligt gennemskuelig, og flere anvendelser, som fx lagervirksomhed, er ikke tilladt steder, hvor de ellers umiddelbart burde kunne ligge. Erhvervslivet har vanskeligt ved at forstå formålet med den aktuelle opdeling af anvendelserne, og administrationen deler denne opfattelse.

Der findes i øjeblikket to bilforhandlere i området, som lovligt har ligget der i flere år uden klager. På grund af særlige omstændigheder, videreførelse af tilsvarende anvendelse og en fejl i en sagsbehandling, eksisterer de begge i et delområde, hvor de principielt ikke kan ligge jf den gældende lokalplan. Det er administrationens vurdering, at disses nuværende beliggenhed er hensigtsmæssig, og en ændring af lokalplanen vil løse udfordringerne med deres beliggenhed og anvendelse. Tilsvarende er det administrationens vurdering i den konkrete sag, at det vil være hensigtsmæssigt at give dispensation til at etablere en bilforhandler med det samme, såfremt det besluttes at igangsætte en lokalplan med henblik på at muliggøre bilforhandlere.

Det er også administrationen vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at give dispensation til at etablere den ønskede lagerfunktion med det samme, såfremt det besluttes at igangsætte en lokalplan med henblik på at muliggøre lagerfunktion i det pågældende område.

Sædvanligvis kan der kun gives dispensation fra anvendelsesbestemmelser, såfremt den påtænkte anvendelse ligger meget tæt op af det tiltænkte i lokalplanen. I den aktuelle situation vurderer administrationen, at den tiltænkte anvendelse for området med rimelighed kan inddrages i vurderingen.

De indstillede beslutninger vil ikke i væsentlig grad påvirke de omkringliggende områder.

Beslutningerne vil ikke have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Vedtagelse af en ny lokalplan vil forbedre erhvervslivets muligheder for at drive virksomhed i området.

Sagen vurderes ikke at have væsentlig konsekvens for C02-udledningen.

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

En frilægning af Kobberbækken er en væsentlig del af projektet for Godsbanearealet, hvor strækningen fra havnen til jernbanedæmningen er blevet bearbejdet.

Der er imidlertid gode grunde til at gennemføre en fri- og omlægning for hele strækningen fra Ørkild til havnen, da man kun herigennem opnår de fulde gevinster mht klimatilpasning og biodiversitet og som følge heraf kan forvente at opnå en medfinansiering af projektet.

Det foreslås på den baggrund, at der igangsættes udarbejdelse af et dispositionsforslag for den øvre strækning fra Ørkild til jernbanedæmningen, som derefter kan sammenkædes med den strategiske udviklingsplan for Godsbanearealet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At der udarbejdes et dispositionsforslag for den øvre strækning af Kobberbækken, fra Ørkild til jernbanedæmningen
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes

Byrådet har på temamøde den 26. januar fået forelagt udkast til en strategisk udviklingsplan for Godsbanearealet på Svendborg Havn. Et af planens centrale elementer er en frilægning af Kobberbækken.

I forbindelse med forundersøgelserne er det blevet tydeligt, at en fri- og omlægning af Kobberbækken med fordel kan gennemføres som et samlet projekt fra Ørkild til havnen, så vidt det er økonomisk muligt.

En samlet fri- og omlægning Kobberbækken fra Ørkild til havnen vil skabe synergi idet det rummer aspekter af både fremme af biodiversitet, klimatilpasning og rekreative arealer mellem by og havn, samtidig med at det vil skabe en værdiforøgelse for et byudviklingsprojekt på selve godsbanearealet.

Herudover vil en evt. medfinansiering af projektet (herunder Vand og Affald) kun være muligt at opnå, hvis projektet gennemføres i sin helhed samt fremmer biodiversiteten og klimatilpasning.

Rambøll har i efteråret 2020 udført et revideret anlægsoverslag for hele strækningen fra Ørkild til havnen, med indarbejdelse af de nye forudsætninger som projektet for Godsbanearealet indebærer, herunder etablering af en række broer over det frilagte vandløb.

Anlægsoverslaget for den samlede strækning beløber sig herefter til mellem 78 og 60 mio. kr, ekskl. moms, alt afhængig af karakteren af de broer der indarbejdes i projektet. Beløbene indeholder ikke evt. fradrag for en mulig medfinansiering fra Vand og Affald.

Det skal påpeges at anlægsoverslaget er forbundet med en usikkerhed, dels på grund af projektets stade og dels fordi Folketinget ultimo december 2020 besluttede en ny klimalov, som kan ændre medfinansieringen fra Vand og Affald. De nævnte beløb vil endvidere kunne reduceres, såfremt det lykkes at opnå medfinansiering fra fonde, herunder eksempelvis Havørred Fyn og andre naturfonde.

For at sikre, at projektet faktisk vil kunne gennemføres på hele strækningen fra Ørkild til havnen er der behov for en nærmere belysning af den øvre del fra Ørkild til jernbanedæmningen ved Kastanie Allé. Særligt to steder vil være udfordrende:

• Øst for Ørkild Mølledam skal der aht faunaen etableres et stryg, som kræver betydelige terrænarbejder indenfor et område som ligger indenfor 100 m-fredningsbæltet omkring Ørkild-voldstedet.
• En anden udfordrende passage er etableringen af et åbent åløb i Kastanie Allé og gennem villabebyggelsen ned mod jernbanedæmningen.

På den baggrund er der nu behov for at komme et spadestik dybere for både at vurdere de nævnte udfordrende strækninger, en mere præcis anlægsøkonomi samt finansieringsmuligheder. Dette sker samtidig med at en række interesser omkring projektet skal afdækkes og afklares samtidig med at myndighedsforholdene håndteres. Endelig er det afgørende, at der foretages en screening af det samlede projekt for så vidt angår eventuel miljøvurderingspligt.

Det er vigtigt at huske på at Kobberbækken er et centralt element i Godsbaneprojektet, både med hensyn til bebyggelsesplan og blå/grøn struktur. En videreudvikling af Kobberbækprojektet er derfor også afgørende for de videre beslutninger om Godsbaneprojektets realisering.

På den baggrund foreslås det at påbegynde udarbejdelse af et dispositionsforslag for strækningen fra Ørkilds Øverste Mølle til jernbanedæmningen syd for Kastanie Allé, som derefter sammen med den allerede udarbejdede disponering af den nedre strækning fra jernbanedæmning over Godsbanen til udløb i havnen udgør et samlet dispositionsforslag. Hermed bliver flest mulige hindringer eller udfordringer afdækket før der tages stilling til igangsættelse af selve projektet.

Administrationen vurderer, at projektet skal miljøvurderes. VVM’en udarbejdes med baggrund i projektet og afventer derfor at dette blive igangsat efter dispositionsforslaget. Det vurderes endvidere, at det samlede projekt vil være lokalplanpligtigt og den tilhørende screening og miljøvurdering af planen udføres bedst parallelt med miljøvurderingen af projektet.

Der er indhentet tilbud på udarbejdelse af et dispositionsforslag ved ekstern rådgiver, som beløber sig til 260.000 kr. Det foreslås, at dispositionsforslaget finansieres af allerede frigivne havnemidler til forundersøgelser, analyse mv.

Udgiften til rådgiver overstiger grænsebeløbet på 150.000 kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Ud over ekstra arbejdspladser i anlægsperioden vurderes Kobberbækprojektet ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser.

Der vil være en øget CO2-udledning ifm anlægsarbejdet

. Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Vand og Affalds kommende projekt for en ny hovedkloakpumpestation på Svendborg Havn nødvendiggør påbegyndelse af en samlet planlægning for pumpestationen og dens omgivelser. Til det foreslås der udarbejdet en dispositionsplan for en havnepark i samspil med pumpestationen. For at muliggøre anlæg af en ny havnepark og pumpestation skal der udarbejdes en lokalplan.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At igangsætte udarbejdelse af dispositionsplan for Havneparken
• At igangsætte lokalplanlægning for Havnepark og Pumpestation, Svendborg Havn

Dispositionsplan for havneparken

Vand og Affald A/S har besluttet at udskifte den nuværende hovedkloakpumpestation på Nordre Kaj. I overensstemmelse med Byrådets beslutning, vil en ny pumpestation blive placeret i den kommende Havnepark mellem Toldboden og havnearbejdernes hus. Den nye pumpestation vil få konstruktion i ca. 1 etages højde over terræn og vil udover pumpestation udgøre et vigtigt element i havneparken, da den også skal anvendes til rekreativt brug og kommunikation af de klimaudfordringer og -initiativer, som såvel Vand og Affald som Svendborg Kommune løbende arbejder med.

Da der er en tæt forbindelse mellem pumpestationen og den omgivende havnepark er der behov for at udarbejde en dispositionsplan for havneparken. Dispositionsplanen skal bruges til at konkretisere anvendelsen af den fremtidige havnepark og samspillet med pumpestationen og til at fastsætte bestemmelser i den lokalplan der foreslås igangsat.

I det igangværende arbejde med placering de kommende GEO-park-besøgscentre, er Havneparken peget på som en utraditionel formidlingsplatform for Geo-parken. I havneparken vurderes der at være særlige muligheder for at formidle i børnehøjde. Det vurderes desuden, at der kan opstå en spændende synergi i mødet mellem formidlingen af øhavets geologiske oprindelse og de aktuelle klimaudfordringer. Muligheden for at placere et GEO-park-besøgscenter i havneparken undersøges nærmere i forbindelse med dispositionsplanen og indarbejdes eventuelt deri.

Et forslag til dispositionsplan forventes fremlagt til politisk behandling august 2021.

Dispositionsplanen vil være grundlaget for projektering af havneparken og vil endvidere indeholde overslag på en anlægsøkonomi. Selve anlægget af Havneparken vil først kunne ske ved færdiggørelsen af pumpestationen og de omfattende ledningsarbejder dette medfører, det vil sige forventeligt fra ultimo 2024, hvorfor anlægstema først medtages fra Budget 2023.

Lokalplan for Havnepark og ny pumpestation

For at muliggøre realiseringen af havneparken og ny pumpestation skal der udarbejdes en ny lokalplan.

Princip for lokalplangrænsen er vist med rød linje

Hovedpumpestationen på Svendborg Havn skal fornyes og flyttes på grund af fremtidige byggeplaner for havnen, og fordi den eksisterende pumpestation er nedslidt. Pumpestationen ved havnen er af vital betydning for Svendborg Spildevand. Alt spildevandet fra Svendborg by og nærliggende opland, samt Skarø, Drejø og en stordel af Tåsinge løber igennem dette anlæg, hvilket er ca. 90% af spildevandet og fællesvandet i Svendborg Kommune.

Lokalplanen vil sætte rammerne for placering, volumen og udformning af pumpestationen. Derudover vil lokalplanen sætte rammene for havneparkens anvendelse, fremtoning, adgangsveje til drift for pumpestationen, forbindelser for bløde trafikkaner igennem havneparken, håndtering af overfladevand, begrønning og materialer i overensstemmelse med dispositionsplan for Havneparken og vinderprojektet for Den Blå Kant-konkurrencen.

Miljøscreening af lokalplanen

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen, vil administrationen foretage en miljøscreening af om der skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen. I det tilfælde, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen, skal Teknik- og Erhvervsudvalget igangsætte en egentlig miljøvurdering.

Kommuneplanramme

Gældende Kommuneplan 2017-2029, giver ikke mulighed for at planlægge for en pumpestation i havneparken.

I forslag til Kommuneplan 2021-2033 er kommuneplanrammen ændret, sådan at det fremadrettet vil være muligt for at planlægge for en pumpestation i havneparken. Ved Kommuneplan 2021-2033’s vedtagelse, vil lokalplanen være i overensstemmelse med, den til den tid gældende kommuneplan, hvorfor det ikke er nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg.

Administrationen udarbejder selv dispositionsplanen, men vil have behov for rådgivning i forbindelse med prissætning, anslået til 50 – 100.000 kr. Udgifter i forbindelse med dispositionsplan og lokalplan afholdes indenfor allerede frigivne midler til havneudvikling, forundersøgelser og analyser.

Administrationen vurderer, at igangsætningen af planarbejdet ikke vil have væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen. I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsplan, lokalplan og evt. miljøvurdering vil der blive indarbejdet oplysninger om energiforbrug, som kan belyse CO2-konskevenserne ved at realisere havneparken og en ny pumpestation.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Lokaludvalget besluttede den 9. december 2020 at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller, som gør henholdsvis flexture for unge og lokalbusser gratis som en forsøgsordning. Lokaludvalget bedes drøfte modellerne og beslutte, hvilken model administrationen skal arbejde videre med.

Direktionen indstiller til Lokaludvalget, at det overfor Teknik-og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler en af de følgende fire modeller, som administrationen skal arbejde videremed for at kunne igangsætte en forsøgsordning senere på året:

• 1A. Gratis flexture for unge i aldersgruppen 13 til 21 med visitation til ordning af Svendborg Kommune

eller

• 1B. Gratis flexture for unge i aldersgruppen 15 til 21 med bestilling gennem rejseplanen

eller

• 2. Gratis lokalruter i Svendborg kommune om eftermiddagen

eller

• 3. Målrettet markedsføring af eksisterende transportordninger til Svendborg Kommunes unge 

Lokaludvalget drøftede på sit sidste møde d. 9. december 2020 muligheden for gratis flextur for unge og gratis lokalbusser og besluttede, at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller på baggrund af udvalgets drøftelser.

Offentlig transport involverer mange forskellige aktører (Fynbus, rejseplanen, rejsekort, taxaselskaber) og mange forskellige tekniske løsninger, der skal spille sammen. Derfor kan det være vanskeligt at ændre på delelementer for en kortere periode. Administrationen har i samarbejde med Fynbus undersøgt mulighederne, som er beskrevet herunder. Foruden modeller for forsøgsordninger med gratis flexture for unge og gratis lokalruter, har administrationen skitseret en tredje model, som vurderes at kunne øge mobiliteten for unge i hele kommunen.

Fynbus’ bestyrelse har ifølge loven om trafikselskaber takstkompetencen. Derfor skal model 1A, 1B og 2 godkendes af Fynbus bestyrelse, da forsøgsordningerne ændrer taksterne. 

Administrationen foreslår, at forsøgsordningen bliver gennemført efter sommerferien, hvor nuværende corona-restriktioner pt. forventes ophævet. Den nuværende corona-situation vil ikke give et retvisende billede af effekten af ordningen og hvor udbredt den vil være uden restriktioner i samfundet og især skole- og fritidslivet. Administrationen vurderer dog, at man allerede inden sommerferien kan begynde at informere om forsøgsordningen forud for igangsættelsen.

Model 1: Gratis flexture for unge

Flexture er en del af den kollektive trafik og alle kan benytte sig af muligheden. Med Flextur bliver man hentet i en taxa på adressen og bliver kørt til den anden adresse. Flexturen skal bestilles gennem rejseplanen eller Fynbus senest 2 timer før rejsen. Der skal indregne en længere rejsetid, da forskellige ture bliver samlet i samme taxa, hvilket kan betyde, at der bliver kørt en omvej i forhold til de enkelte ture.

Med Lokaludvalgets ønske om at sikre bedre transportforhold for unge, der går i ungdomsskolen og unge som går på en ungdomsuddannelse, er målgruppen for forsøgsordningen unge mellem 13 og 21.

Administrationen foreslår, at ordningen er gældende i tidsrummet kl. 17 til 24, som dækker det tidsrum, hvor de fleste lokalbusser ikke længere kører og som vurderes af både ungdomsskolen og Svendborg gymnasium, som et passende tidsrum. Forsøgsordningen gælder ture i hele kommunen.

Fynbus vurderer, at forsøgsordningen kan gennemføres i ca. 4-6 måneder med de 300.000 kr., som er til rådighed. Der vil være udgifter til kommunikationen af forsøgsordningen og til visitation af de unge i den kommunale administration i model 1A. Det er svært at give et præcist estimat af disse udgifter, da de blandt andet afhænger af antallet af unge, der bruger ordningen.

Det er ikke muligt at lægge et automatisk stop i systemet, så der bliver lukket ned for ordningen, når der er brugt 300.000 kr. Fynbus kan levere en månedlig rapport, som kan fortælle, hvor mange penge der er brugt. Det er ligeledes en klar fordel at kommunikere en fast periode, hvor der ordningen er gratis, da ordningen ellers bliver for usikkert at bruge.

Model 1 kan udformes på to forskellige måder, som adskiller sig ved den måde, de unge bestiller turene på. En beskrivelse af de to forskellige varianter er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 - To modeller for gratis flexture for unge i Svendborg Kommune).

Forsøgsordningen skal kommunikeres til de unge, så de får kendskab til den. Administrationen vurderer umiddelbart, at model 1A og 1B ikke kan kombineres, fordi det vil være svært at kommunikere to forskellige ordninger til de to målgrupper (13-14-årige og 15-21-årige).

Permanentgørelse af ordningen:

• Forsøgsordningen skal evalueres for at kunne vurdere effekten.
• Det er svært at kunne give et eksakt estimat, hvad det vil koste at permanentgøre ordningen efterfølgende, da prisen afhænger af hvor mange unge der bruger den og hvor meget de vil bruge den.
• Fynbus arbejder med en pris på ca. 150 kr. per tur i gennemsnit. Der er lige nu 6377 unge i målgruppen bosat i kommunen. Som eksempel vil en flextur om ugen per ung medføre en udgift på 52.5 mio. kr. om året (udgifter til visitering af de unge og kommunikation er ikke medregnet).

Lokaludvalget har på sit møde d. 28.01.2021 bedt administrationen om at undersøge, hvordan prøvehandlingens økonomi kan styres.

Administrationen har været i dialog med FynBus vedrørende muligheden for at kunne følge med i forbruget løbende. Det er muligt for FynBus at sende rapporter ca. hver anden uge, således at Svendborg Kommunes administrationen kan følge forbruget. Det er ikke muligt at stoppe prøvehandlingen automatisk, når en øvre grænse på 300.000 kr. er nået.

Administrationen vil anbefale at følge forbruget løbende og melde ud til de tilmeldte brugere med en uges varsel, når forbruget nærmer sig den øvre grænse. Denne løsning kan dog være svært at kommunikere til brugerne.

Flextur er et nyt koncept i Svendborg kommune, som blev indført for et år siden. Corona-situationen har betydet et anderledes brugsmønster, end der kan forventes i en normal situation. Det er derfor svært at vurdere, hvor populær ordningen vil være blandt de unge.  

Model 2: Gratis lokalruter om eftermiddagen

Model 2 går ud på, at alle lokalruter i Svendborg Kommune er gratis om eftermiddagen. Lokalruter er typisk ruter, som servicerer folkeskolerne, men som også kan bruges af andre. For ikke at øge presset på disse ruter om morgenen, hvor alle børn skal i skole samtidig, vil ordningen kun gælde mellem kl. 13 og 18. 

Forsøgsordningen med gratis lokalruter om eftermiddagen (mellem kl. 13 og 18) vil give et indtægtstab på ca. 230.000 kr. årligt (baseret på Budget 2020). Det skal bemærkes, at de afledte økonomiske konsekvenser ved at indføre gratis lokalruter om eftermiddagen ikke er endeligt vurderet, da der fx skal indregnes tabt statsligt tilskud og konsekvenser fra regnskabet for månedskort.

Forsøgsordningen giver en række tekniske udfordringer, som administrationen har været i dialog med Fynbus om. På nuværende tidspunkt vurderer Fynbys ikke, at den tekniske model for gratis bybusser er en god løsning til implementering af gratis lokalruter om eftermiddagen. Derfor er der behov for en yderlige afklaring og drøftelse af, hvordan gratis lokalruter om eftermiddagen kan implementeres, herunder hvordan der kan sikres data til evaluering af tiltaget.

Model 3: Målrettet markedsføring af eksisterende transportordninger til Svendborg Kommunes unge

En anden mulighed, som kan understøtte de unges mobilitet i hele kommunen og som er drøftet af administrationen og Fynbus, er en kommunikationsindsats, som informerer de unge I Svendborg Kommune om de forskellige transportmuligheder bl.a. flexture og plusture.

Markedsføringen kan udformes på forskellige måder og kan holdes inden for rammen af de 300.000 kr.

Ordningen med plusture og flexture blev indført d. 3. februar 2020. Fynbus og administrationen vurderer, at kendskabet til ordningen er begrænset og nærmest ikke eksisterende hos de unge.

• Flexture giver mulighed for at blive kørt fra adresse til adresse billigere end i en almindelig taxa.
• Plusture giver mulighed for at blive kørt fra adressen til det nærmeste trafikknudepunkt eller omvendt. Ordningen koster 25 kr. (halv pris for unge under 16) og er gratis, hvis man har et ungdomskort, som er for unge mellem 16 og 19 og som berettiger til kørsel på hele Fyn.

Priseksempler

Tirsdag, 20:30

Ordningen er et relativt billigt supplement til lokalruterne.

Gennem målrettet information kan de unge gøres opmærksom på de allerede eksisterende muligheder. Rejseplanen er den platform, der præsenterer de forskellige muligheder samlet og overskueligt og giver den billigste pris for flexture. Administrationen vurderer, at de unge nemt kan finde informationerne i app’en, når de er blevet informeret om muligheden.

Som en del af kommunikationsindsatsen kunne der gennemføres brugerinddragelse og forskellige undersøgelser, der kunne afdække de behov, som ikke bliver dækket af den kollektive transport lige nu. Denne viden kan bruges fremadrettet til at tilpasse kommunens tilbud til de unge.

Forsøgsordningen er en udmøntning af de 300.000 kr. som Lokaludvalget har afsat af puljen ”Liv i mit lokalområde”, der blev afsat i budgetforlig 2021.

Det er svært at vurdere CO2-konsekvenserne for en gratis flextursordningen for unge, inden den bliver prøvet af, da vi ikke kan forudse, hvordan ordningen vil blive brugt. Det kan tænkes, at ordningen kan erstatte mange ture med kun enkelte unge i private biler ved at samle turene og dermed spare CO2. Det kan også tænkes, at ordningen kan få nogle unge til at fravælge cyklen til fordel for taxaen, hvilket vil have en negativ effekt på CO2-forbruget.

Økonomiudvalget.

Lokaludvalget anbefaler model 1A overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget med bemærkning om, at forsøgsperioden i første omgang igangsættes for en 4 måneders periode, hvorefter den evalueres.

Fraværende Susanne Gustenhoff (Ø). Stedfortræder Jesper Kiel (Ø), var fraværende under punkt 1, 2 og 3.

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler model 2 med gratis lokalruter i Svendborg Kommune om eftermiddagen overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at denne model ikke kræver ekstra administration.

COWI udarbejdede i efteråret 2020 en undersøgelsesrapport af vejnettet på det sydlige Tåsinge. Rapporten indeholdt ligeledes forslag til forbedringer af vejnettet. Rapportens indhold blev godkendt af Teknik- og Erhvervsudvalget den 3. december 2020.

Administrationen har med inddragelse af lokalråd, borgergruppe og erhvervsliv forholdt sig til rapportens indhold. For Teknik- og Erhvervsudvalget præsenteres derfor anbefalinger til forbedringer af vejnettet.

Direktionen indstiller til Trafik- og Erhvervsudvalget,

• At administrationens forslag til forbedringer af vejnettet på det sydlige Tåsinge godkendes.
• At rådighedsbeløbet på 2 mio. kr. til forbedring af vejnettet på det sydlige Tåsinge frigives og disponeres således:

-          1.150.000 kr. til udførelse af undersøgelsesrapportens ”Helhedsløsning”

-          350.000 kr. reserveres til brug for evt. ekstern undersøgelsesbistand og opstøttende anlægstiltag på offentlig vej omkring rapportens ”Alternativt løsningsforslag” jordvej på privatmatrikler

-          500.000 kr. bruges på udførelse af rapportens ”Specifikke løsningsforslag” under medindflydelse og rådføring fra lokalrådet for sydlige Tåsinge.

På baggrund af tiltagende tung trafik, smalle veje og fare for trafiksikkerhed på det sydlige Tåsinge, har Svendborg Kommune bestilt en undersøgelsesrapport med løsningsforslag fra COWI i 2020, der kan danne grundlag for udførelse af konkrete forbedringstiltag.

Rapporten er modtaget og politisk godkendt af Teknik- og Erhvervsudvalget i december 2020 til videre behandling af administrationen. Rapporten er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Undersøgelsesrapport fra COWI).

Administrationens forslag til forbedringer af vejnettet på det sydlige Tåsinge er understøttet af inddragelsesmøder med Lokalrådet for det sydlige Tåsinge (Bilag 2. Kommentarer, Lokalrådet for det sydlige Tåsinge), Trafikgruppen fra Bjerreby, Skiftekær Økologi (Bilag 3. Referat, Skiftekær Økologi), Andekærgård (Bilag 4. Referat, Andekærgård), samt skriftligt modtaget høringsbidrag fra NCC Bentonit (Bilag 5. Høringsbidrag, NCC).

Rapportens ”Alternativt løsningsforslag” er en privatvejsbaseret løsning ved frivillig deltagelse fra berørte matrikelejere. Udførelsen af en sådan vej vil forudsætte videre undersøgende sagsbehandling inden en projektering kan igangsættes.

Administrationen agter snarest muligt at igangsætte projekteringer for rapportens ”Helhedsløsning” i bilag 1 med eventuelle enkelte småjusteringer (Bilag 1. Undersøgelsesrapport fra COWI), samt udvalgte løsninger fra ”Specifikke løsningsforslag” vedlagt som bilag 6 (Bilag 6. Appendix A). Administrationen tilstræber desuden, at projekteringerne sker i samarbejde med ovennævnte interessenter. Lokalrådet for det sydlige Tåsinge vil eksempelvis blive inddraget i forbindelse rapportens ”Specifikke løsningsforslag”.

Der er i anlægsbudgettet for 2021 afsat 2 mio. kr. til forbedring af vejnettet på det sydlige Tåsinge, som ønskes frigivet.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Gennem de seneste år har der været gentagne påkørsler af de fredede portbygninger på Valdemars Slot.

På baggrund af politiets afslag på det oprindelige forslag til etablering af højdevarslingsportal ved Valdemars Slot er der blevet udarbejdet et tilpasset forslag. Forslaget indbefatter en udbygning af den oprindelige tiltænkte elektroniske højdevarsling og skiltning. Forslaget har været sendt i otte ugers høring.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At hvidbogen fra den offentlige høring godkendes.
• At det tilpassede anlægsprojekt etableres.

Med henvisning til politiets tidligere afslag af etablering af højdevarslingsportalen har administrationen i dialog med politiet tilpasset projektet. Det nye projekt, som har været i otte ugers høring, har erstattet højdevarslingsportalen med en udbygning af den elektroniske højdevarsling og skiltning. Forslaget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Tilpasset forslag til sikring af portbygninger).

I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet i alt tre høringssvar. Et resume af høringssvarene er vedlagt i en hvidbog som bilag 2 (Bilag 2. Hvidbog for høringssvar vedr. Valdemars Slot). Alle høringssvarene kan læses i deres fulde længde i bilag 3 (Bilag 3. Høringssvar i fuld længde vedr. Valdemars Slot).

Høringssvarene peger overordnet på, at forslaget med en udbygning af den elektroniske højdevarsling er en acceptabel løsning.

På baggrund af høringssvarene ønsker administrationen at igangsætte etableringen af den elektroniske højdevarsling samt dertilhørende skiltning ved Valdemars Slot.

Efter den politiske behandling skal hele anlægsprojektet skriftligt godkendes af politiet. Svendborg Kommune er ansvarlige for at søge dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, samt orientere Slots- og Kulturstyrelsen om det endelige projekt. Som det fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Dialog med Slots- og Kulturstyrelsen) er Slots- og Kulturstyrelsen myndighed på selve portbygningen. Svendborg Kommune er myndighed på offentligt vejareal.

Projektet er en del af de fremrykkede projekter i forbindelse med Covid-19, hvor anlægsfinansieringen sker ved lånoptagelse. Det forventes at projektet holdes indenfor det lånefinansierede budget på 600.000 kr.

Der er desuden indgået en drift- og vedligeholdelsesaftale med Valdemars Slot, som er vedlagt som bilag 5 (Bilag 5. Drift- og vedligeholdelsesaftale med Valdemars Slot). Samtlige omkostninger til drift og vedligeholdelse af steeler og plantekummer påhviler Valdemars Slot eller den til enhver tid værende ejer. Aftalen kan af begge parter skriftligt ophæves med 6 måneders varsel til den første i en måned.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Vejloven

Fredningsloven

Færdselsloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Liste C kan ikke godkende indstillingen, da de ønsker vejen gennem portbygningen lukket for gennemkørsel.

Jævnfør vedtagelsen af Parkeringsstrategien for Svendborg bymidte og havn skal p-pladsen ved Demensbyen ændres til en offentlig parkeringsplads med en tidsbegrænsning på 24 timer. Et tilsvarende antal parkeringspladser skal ved Midtbyhallen ændres fra 24 til 3 timers tidsbegrænset parkering. I den forbindelse ansøges der om frigivelse af anlægsmidler til etablering af projektet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At rådighedsbeløbet på 700.000 kr. til udlægning af fast belægning på parkeringspladsen ved Demensbyen samt ændring af skiltningen ved Midtbyhallen frigives.

I overensstemmelse med Parkeringsstrategien for Svendborg bymidte og havn skal parkeringspladsen ved Demensbyen ændres til en offentlig parkeringsplads til 37 biler med en tidsbegrænset parkering på 24 timer.

For at sikre indretning og optimal udnyttelse af p-pladsen ved Demensbyen skal pladsen anlægges med fast belægning. Desuden er der krav om olieudskiller på en plads af denne størrelse med fast belægning. I forbindelse med projektet tages der forbehold for, at området ved Demensbyen ligger lavt, og der er tørv under pladsen. Ligeledes står vandspejlet op til 0,5 meter under terræn i området. Derfor er der i forbindelse med udførelsen valgt belægningssten frem for asfalt, da det skønnes at ville forlænge levetiden.

På grund af de omliggende vejes indretning vil vejen ind til p-plads skulle foregå via Skovvej, Høje Bøge Vej, Søgårdsvej og Søgårdsvænge. Vejen ud fra p-pladsen vil gå via Søgårdsvej til Johannes Jørgensens Vej, hvilket kan ses på bilag 1 (Bilag 1. Ind- og udkørsel til parkeringsplads).

I forbindelse udarbejdelsen af en lokalplan for det blandede bolig- og erhvervsområde mellem Bryghusvej, Johannes Jørgensens Vej og Skovvej i Svendborg, blev det af Byrådet d. 30. november 2015 besluttet at sende Lokalplan 612 i offentlig høring i 8 uger. Der blev i høringsperioden modtaget syv indsigelser fra borgere til lokalplansforslaget. Et resumé af indholdet samt høringssvarenes fulde længe er vedlagt som bilag 2 og 3 (Bilag 2. Hvidbog for Lokalplan 612 og Bilag 3. Høringssvar i fuld længde for Lokalplan 612).

Høringssvarene omhandler bl.a. bekymringer i forhold til lys- og lydgener samt øget trafikmængde. Desuden står der i Lokalplan 612, at ovennævnte parkeringsplads ved Demensbyen (omtalt som P1 i Lokalplan 612), vil være reserveret til demensbyens ansatte hele døgnet (Bilag 4. Lokalplan 612). Beboerne var derfor jævnfør lokalplanen stillet i udsigt, at det kun ville dreje sig som om en mindre forøgelse af biler, ca. 30 stk., om morgenen og ved fyraften.

Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om, hvem der må anvende det udlagte parkeringsareal ved Demensbyen (P1 i Lokalplan 612). Der er ligeledes ikke hjemmel i planloven til, at man i en lokalplan kan stille krav om at parkeringsarealer skal anvendes af den personkreds, der er tilknyttet det byggeri, der er årsag til kravet om parkering. Det har dermed ingen lovhjemmel, at arealet er reserveret til demensbyens ansatte hele døgnet. Arealet er ejet af Svendborg Kommune og kan derfor anvendes til offentlige parkeringspladser.

Administrationen vurderer dog med baggrund i tidligere høringssvar og lokalplanen, at man må forvente, at etableringen af en offentlig parkeringsplads ved Demensbyen vil kunne skabe utilfredse beboer i området.

Udover etableringen af offentlige parkeringspladser ved Demensbyen skal et tilsvarende antal parkeringspladser ved Midtbyhallen ændres fra 24 til 3 timers tidsbegrænset parkering. Ændringen indbefatter opsætning af skilte, som viser muligheden for 3 timers parkering på de 37 parkeringspladser. Ændringerne er illustreret på bilag 5 (Bilag 5. Ændring af p-pladser ved Midtbyhallen). Administrationen gør opmærksom på, at det kan give nogle udfordringer, når der på samme parkeringsareal er forskellige tidsbegrænsninger for parkering, trods skiltning.

Der er i anlægsbudgettet for 2021 afsat 700.000 kr. til etablering af projektet ved Demensbyen og Midtbyhallen, som ønskes frigivet.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Vejloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.
 

Liste C kan ikke godkende indstillingen, idet der henvises til deres forslag til Teknik- og Erhvervsudvalget den 5.december 2019.

Venstres byrådsgruppe.

Venstres byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 11. marts 2021:

” Venstre foreslår, at der dannes et ”Borger Klima Råd” (BKR)

Venstre foreslår, at der i Svendborg Kommune dannes et ”Borger Klima Råd” (BKR), som skal være samarbejds-, sparrings- og høringsorgan samt bindeled mellem det politiske og administrative niveau og borgerne i Svendborg kommune. Rådet skal søge indflydelse og deltage aktivt i planlægningen af større energianlæg til produktion af varig energi, hvad enten det drejer sig om sol, vind, biogas eller noget helt fjerde.
 

Indstilling:

Administrationen anmodes om at udarbejde et oplæg til ramme, indhold og konstellation for et nyetableret Borger Klima Råd (BKR).

Oplægget fremlægges til politisk drøftelse på et fællesmøde mellem Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget i maj måned 2021.
 

Baggrund:

De fleste af de seneste års største debatter har alle drejet sig om borgernes utilfredshed, hvad enten det har handlet om solceller, biogasanlæg, skovrejsning eller vindmøller. I alle debatter har den gennemgående kritik været, at al planlægning sker hen over hovedet på borgerne, og derefter, når det går op for borgerne, at det er sket, så har borgerne kritiseret kommunen for ikke at lytte til hverken høringssvar eller faktuelle spørgsmål og kritikpunkter.  

Vi forestiller os, at et BKR skal være med til at fremme interessen for klimatiltag i Svendborg Kommune, bidrage med viden og faglige kompetencer og således kvalificere beslutningsgrundlaget og samtidig stræbe efter at sikre en fælles forståelse for nødvendige grønne energiløsninger.

Et BKR skal drøfte og bidrage med input til Svendborg Kommunens planlægning for produktion af varig energi. Herunder først og fremmest forskellige typer industrianlæg, hvor mange, hvor store, hvor henne og hvornår. Det skal være hovedindholdet i kommissoriet. Derudover kan rådet pege på alle andre relevante klimatiltag og idéer i øvrigt. Formålet er at finde ud af, hvad der kan rummes, og hvad der er borgermæssig opbakning til. Rådets arbejde skal være med til at sikre, at den politiske og administrative proces, som er nødvendig for gennemførelsen af et VE-projekt kan fokusere på gennemførelse og ske med størst mulig forståelse og inddragelse af de berørte borgere.

Vi forestiller os, at et nyt BKR kan/skal bestå af et repræsentativt udsnit af lokalområdernes beboerrepræsentanter, som enten vælges eller udpeges efter en nærmere aftalt fremgangsmåde. Derudover bør Rådet bestå af repræsentanter fra relevante interesseorganisationer, foreninger, erhvervslivet og professionelle rådgivere, som kan bidrage med faktuelle og dokumenterede oplysninger og viden. Dog bør majoriteten af rådets repræsentanter udgøre den menige borgers stemme. Om nødvendigt skal der være mulighed for ad hoc at inddrage relevante borgergrupper fra berørte lokalområder i drøftelse af specifikke lokale energiprojekter. Der bør ikke være politisk repræsentation i Rådet. Rådet konstituerer sig med sit eget formandskab blandt de valgte medlemmer.

Rådets forslag overgives til det politiske niveau, hver gang der er fundet egnede områder og projekter, som der er lokal opbakning til, og BKR’s formandskab får efter aftale mulighed for at forelægge rådets tanker for Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget til videre udvalgsbehandling. De endelige politiske beslutninger drøftes med BKR inden endelig vedtagelse. ”

Teknik- og Erhvervsudvalget beslutter at oversende forslaget fra Liste V sammen med følgende forslag fra Liste A og Liste Ø til behandling i Miljø- og Naturudvalget med henblik på behandling i Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget og efterfølgende vedtagelse i Byrådet:
 

Enhedslisten og Socialdemokratiet foreslår følgende til punkt 17 på TEU 11/3:

Hvordan får kommunen implementeret de 17 verdensmål og kommunens klima – og energipolitik?
 

Der er flere kommuner der har lavet forsøg med klimaråd og nye måder at inddrage borgerne på  – hvordan er deres erfaringer?
 

Kan der laves et forsøg med at danne en borgersamling/klimaråd, som skal komme med indstillinger i omkring bæredygtighed og klima. Indstillingerne skal indgå inden der iværksættes tiltag omkring klima og bæredygtighed.
 

Der tages udgangspunkt i erfaringerne fra andre kommuner fx. Albertslund og borgersamlingen/klimarådet nedsættes ud fra en repræsentativ selektionsproces der tager hensyn til bl.a. køn, alder, bopæl, indkomst, religion, livsform og interesser.
 

Borgersamlingen/klimarådet skal komme med løsninger til hvordan Svendborg Kommune kan opfylde sine klimakrav i 2040 i den vedtagne Klima- og energipolitik og arbejde med Bæredygtighedsstrategien.

Forslag til vedtagelse:

Følgende oversendes til behandling i Miljø- og Naturudvalget med henblik på behandling i TEU og MNU og efterfølgende vedtagelse i byrådet: Administrationen udarbejder til forslag til nedsættelse en borgersamling eller klimaråd for bæredygtighed og klima til et kommende udvalgsmøde. Forslaget skal tage udgangspunkt i/indeholde:

• Borgersamlingen/klimarådet sammensættes via en repræsentativ udvælgelsesproces.
• Der tages udgangspunkt i armslængdeprincip, således at eksterne partnere står for udvælgelse og proces.
• Borgersamlingen/klimarådet skal arbejde med hvordan kommunen lever op til den vedtagne Klima- og energipolitik og Bæredygtighedsstrategien.
• Borgersamlingen/klimarådet kan både komme med anbefalinger til konkrete spørgsmål eller overordnede emner.
• Hvordan borgersamlingens/klimarådet anbefalinger videre behandles i den politiske proces, og hvorledes man sikrer at det indgår tidligt, og central i den politiske proces.
• Borgersamlingen/klimarådet kører som forsøg, som evalueres, hvorefter der tages stilling til om metoden skal anvendes fremover.

Referencer: 

Hvad er borgersamling:

https://borgersamling.dk/

Albertslund Kommune:

https://www.borgersamlingalbertslund.dk/om-borgersamlingen 

Liste C og løsgænger Jens Munk kan ikke støtte beslutningen, idet de bemærker, at opgaven kan varetages af Det Grønne Råd.  

FynBus har fremsendt høringsmateriale til alle fynske kommuner, for at undersøge tilslutningen til en fælles fynsk rammeaftale for indkøb af stoppestedsudstyr. Der er frist for tilbagemelding til FynBus d. 1. april 2021.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At Svendborg Kommune ikke deltager i et fælles udbud af stoppestedsudstyr.

FynBus’ bestyrelse har på møde den 11. december 2020 vedtaget at fremsende høringsmateriale vedrørende deltagelse i en fælles fynsk rammeaftale for indkøb af stoppestedsudstyr til samtlige fynske kommuner. Rammeaftalen udbydes af FynBus og er vedlagt som bilag 1, hvor det desuden fremgår, at stoppestedsudstyret indbefatter læskærm, affaldsspand, cykelstativ, bænk og solcellelys (Bilag 1. Indkøb af stoppestedsudstyr gennem rammeaftale).

Formålet med det fælles udbud er at få et ensartet udtryk ved de fynske stoppesteder og styrke den kollektive trafiks image. Afhængig af antallet af deltagende kommuner, forpligter kommunen sig til at indkøbe udstyr for mellem 50.000-125.000 kr. årligt i 4 år. Det vil sige, at Svendborg Kommune forpligter sig på et bruge mellem 200.000-500.000 kr. i kontraktperioden med opstart i 2021.

I det bynære område har Svendborg Kommune lige nu kontrakt med AFA JCDecaux A/S, som leverer stoppestedsudstyr i form af affaldskurve og læskærme, bilag 2 (Bilag 2. Liste med byudstyr fra AFA JCDecaux). Det nuværende udstyr vedligeholdes og renholdes af AFA JCDecaux A/S. Svendborg Kommune har derfor ingen nuværende udgifter forbundet med dette. Svendborg kommune har ansvaret for renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse af belægninger i og omkring byudstyret. Derudover betaler kommunen for el-forbruget. Lyset tændes og slukkes sammen med gadebelysningen.

Kontrakten med AFA JCDecaux A/S løber frem til 30. juni 2024. Det vil være en betydelig økonomisk udgift for Svendborg Kommune, hvis man ønsker at købe sig ud af kontrakten med AFA JCDecaux A/S, inden kontraktens udløb.

I resten af Svendborg kommune står der læskærme og andet udstyr fra forskellige leverandører, og disse renholdes og vedligeholdes af Svendborg Kommune. Der har de seneste 3 år været udgifter til vedligeholdelse og renholdelse af disse læskærme svarende til omkring 40.000 kr. årligt.   

Administrationen vurderer, at Svendborg Kommune vil være garanteret en stigning i den årlige udgift til stoppestedsudstyr i kommunen, hvis man vælger at gå med i et fælles udbud. Som nævnt ovenfor, har Svendborg Kommune i øjeblikket en årlig udgift på 40.000 kr. til drift og vedligehold, som vil stige med 50.000-125.000 kr. til indkøb af nyt stoppestedsudstyr oveni det nuværende beløb. 

Desuden er det en forudsætning ved at indgå i det fælles udbud, at kommunen ikke kan trække sig efter at have tilkendegivet deltagelse i udbuddet. Det betyder at Svendborg Kommune ikke kan trække sig fra det fælles udbud selvom det efterfølgende viser sig, at kommunen skal betale en højere pris for stoppestedsudstyr end først antaget.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Svendborg Kommune ikke deltager i et fælles udbud for stoppestedsudstyr.

Hvis man politisk ønsker at udskifte stoppestedsudstyret til et mere ensartet udseende uden for det bynære område, anbefaler administrationen, at man udarbejder en plan for en gradvis udskiftning.

Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt en årlig udgift på omkring 40.000 kr. til drift og vedligehold af stoppestedsudstyr. Ved at indgå i et fælles udbud for stoppestedsudstyr vil udgiften stige med 50.000-125.000 kr. til indkøb af nyt udstyr oveni det nuværende beløb.

Der er ikke afsat driftsmidler til at dække en væsentlig stigning på området.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lov om trafikselskaber

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Snublesten Fyn har sendt en ansøgning til Svendborg Kommune om tilladelse til, at der bliver lagt tre snublesten i Svendborg Kommune. Snublestenene er mindesmærker, som bliver lagt til minde om ofre for nazismens forbrydelser.

Svendborg Kommune skal tage politisk stilling til, om man ønsker at imødekomme ansøgningen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget

• At ansøgningen fra Snublesten Fyn godkendes, såfremt der ønskes at give tilladelse til at lægge snublesten i Svendborg Kommune

Snublesten Fyns ansøgning er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning fra Snublesten Fyn).

Ansøgningen drejer sig om nedlæggelsen af tre mindesmærker lagt for:

• Harald Halberg (Niels Juels Vej 37, Svendborg)
• William Alfred Martin Mikkelsen (Kullinggade 2, Svendborg)
• Oleg Niels Alexander Saucant (Skårup Vinkelvej 9, Skårup Fyn)

Efterkommere til de ovennævnte personer har givet tilladelse til nedlæggelse af mindesmærkerne.

På bilag 2 (Bilag 2. Placering af mindesmærker) er det muligt at se mindesmærkernes placering.

På nuværende tidspunkt findes der mindetavler for Harald Halberg og William Alfred Martin Mikkelsen på Svendborg Rådhus for besættelsestidens ofre i Svendborg 1940-1945.

Administrationen vurderer, at der rent teknisk er muligt at nedlægge mindesmærkerne på de ovennævnte steder. På Vinkelvej 9, Skårup er der grusfortov. Her vil det være nødvendigt at lave et mindre areal med belægning, som mindesmærket kan placeres i, for at det ikke skal forsvinde under den eksisterende grusbelægning.

Siden 1992 har kunstneren Gunter Demnig lagt de såkaldte snublesten for ofre for nazismens forbrydelser: jøder, modstandsfolk, politisk forfulgte, politifolk, clearing-dræbte, Jehovas Vidner, roma-sinti, homoseksuelle, såkaldt ”asociale”, eutanasi-dræbte og dem der ellers kom i vejen. Der lægges også snublesten for overlevende ofre. I dag ligger der snublesten i 26 forskellige lande. I Danmark har der ligget snublesten siden 2019.

Den enkelte snublesten er en betonkube på 10*10*10 centimeter med messingplade (svarende til en chaussésten), med offerets navn, deportationsdato, dødsdato og dødssted. Som hovedprincip lægges snublestenen ud for offerets sidste frivillige bopæl. Selve nedlæggelsen kræver en gravetilladelse.

Koncepten bygger på, at stenene skal lægges på civilt initiativ og skal være finansieret af ikke-statslige myndigheder, dvs. fonde og private donorer.

Foreningen forespørger dog, om Svendborg Kommune vil yde teknisk assistance i forbindelse med nedlæggelsen af mindesmærkerne.

Sagen vurderes derfor ikke at have større økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Den tekniske assistance i forbindelse med nedlæggelsen af mindesmærkerne samt etablering af et mindre areal med belægning på Skårup Vinkelvej 9, Skårup Fyn kan afholdes inden for driftsbudgettet.

Langsigtede økonomiske konsekvenser, eksempelvis i forbindelse med fremtidige gravetilladelser i nærheden af snublestenene, er vanskelige at vurdere, men forventes at være minimale. Tilladelserne vil indeholde vilkår om, at vedligeholdelse og ansvar ikke påhviler Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

 Vejloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Den 12. november 2020 godkendte Teknik- og Erhvervsudvalget en råderetsaftale til Præstelandingens Brolaug for det kommunale strandareal beliggende på Kirkestræde, Thurø.

Svendborg Kommune har efterfølgende modtaget en ansøgning fra Præstelandingens Brolaug om fuldmagt til at ansøge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og kirkefredning samt om byggetilladelse til opførelse af nyt klubhus på kommunalt strandareal på Kirkestræde.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At der træffes beslutning om ansøgningen om fuldmagt

Præstelandingens Brolaug ønsker at opføre et nyt klubhus på kommunens strandareal, matr.nr. 116-f, beliggende ved kysten på Kirkestræde, Thurø.

Klubhuset er på ca. 30 m² og indeholder klublokale, sauna og toilet. Beskrivelse og tegninger af klubhuset samt luftfoto med klubhusets placering er vedlagt som bilag (Bilag 1. Klubhus – brug af toilet og sauna. Bilag 2. Oversigtskort med klubhus. Bilag 3. Plan over klubhus. Bilag 4. Placering af klubhus. Bilag 5. Skitse af klubhus).
 

Brolauget har oplyst, at der bliver offentlig adgang til toilettet og adgang til saunaen mod passivt medlemskab af brolauget.

Miljø, Klima og Trafikudvalget besluttede på møde den 17. august 2015 og den 7. marts 2016 at give afslag på Brolaugets ønske om at flytte det gamle klubhus fra areal tilhørende Thurø Skove ind på kommunens strandareal.

Teknik- og Erhvervsudvalget har sidenhen besluttet på mødet den 12. november 2020 at give brolauget en 25-årig råderetsaftale på kommunens strandareal. Råderetsaftalen er vedlagt som bilag 6 (Bilag 6. Råderetsaftale).
 

Af råderetsaftalen fremgår det, at Præstelandingens Brolaug ikke må foretage ændringer på arealet eller opføre anlæg af nogen art, herunder bygninger, uden tilladelse fra kommunen som grundejer. Arealet ligger desuden indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Indenfor strandbeskyttelseslinjen må der som udgangspunkt ikke ske ændringer i arealets tilstand uden dispensation hertil. Strandarealet ligger ligeledes inden for fredningen omkring Thurø Kirke. Fredningskendelse for arealer omkring Thurø Kirke er vedlagt som bilag 7 (Bilag 7. Thurø Kirke fredningskendelse).
 

Jævnfør råderetsaftalen skal Præstelandingens Brolaug dermed selv søge de nødvendige dispensationer samt eventuel byggetilladelse i forhold til eventuelle ændringer eller anlæg på strandarealet.

Brolauget forventer at ansøge Svendborg Kommune om betaling af tilslutningsbidrag for vand og kloak, der er på ca. 35.000 kr., såfremt de opnår tilladelse til opførelse af klubhuset.

Hvis Svendborg Kommune ender med at betale tilslutningsbidraget, skal Teknik- og Erhvervsudvalget pege på en finansiering heraf. 

Udgifter udover tilslutningsbidraget til opførelse og drift af klubhuset sker uden udgift for kommunen.

Drift af sauna medfører øget CO2-udslip.

Naturbeskyttelsesloven

Fredningskendelse for arealer omkring Thurø Kirke (Bilag 6. Thurø Kirke fredningskendelse).

Teknik- og Erhvervsudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget kan ikke godkende ansøgningen.
 

Liste V, C og Løsgænger Jens Munk ønsker at godkende ansøgningen med den begrundelse, at man nu er kommet langt, og det der udestår nu alene er andre godkendelser.

Der har i længere tid været fokus på at skifte varmekilder i den kommunale bygningsmasse ud med varmepumper for derigennem at blive mere CO2-neutrale.

Herudover er administrationen i gang med at undersøge mulighederne for at lægge nuværende og fremtidige varmepumper over i selskabet Svendborg VE A/S.

Nærværende dagsordenspunkt indeholder en status vedr. overdragelsen af kommunale varmepumperne til Svendborg VE A/S, status på etableringen af varmepumper i den kommunale bygningsmasse og godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at status på opgaven vedr. overdragelsen af kommunale varmepumper til VE A/S tages til efterretning
• at brugen af ekstern rådgiver vedrørende etablering af varmepumper på Rantzausminde Skole og Lundby Skole godkendes.

Status juni 2020:

På Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 18. juni 2020 blev udvalget orienteret om at der arbejdes videre i to spor.

• For at sikre mest mulig fremdrift i varmepumpeudbygningen fortsættes investeringer i kommunalt regi.
• Parallelt hermed arbejdes der videre i forhold til overdragelse af varmepumperne til selskabet Svendborg VE A/S. Dette kræver, at der bl.a. søges om dispensation hos Energistyrelsen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, undersøges det om der kan indledes et samarbejde med en ekstern part.

Etableringen af varmepumper i 2021 i forbindelse med projektet ”CO2-reduktionsplan 2021-2030”:

På nuværende tidspunkt forventes det, at midlerne til varmepumper for 2021 i projektet ”CO2-reduktionsplan 2021-2030” skal bruges på etablering af varmepumper på Rantzausminde Skole, og Lundby skole.

Da administrationen for øjeblikket har flere opgaver end hænder, har man forsøgt at rekruttere medarbejdere til håndteringen af disse projekter. Dette har dog ikke vist sig muligt, hvorfor det har været nødvendigt at nytænke de nuværende arbejdsgange, i forbindelse med etableringen af varmepumper.

De nye arbejdsgange samt en den nye kompetencesammensætning forbundet med rekrutteringen forventes at være indarbejdet i slutningen af 2021. For at kunne investere midlerne og etablere varmepumperne på Rantzausminde Skole, og Lundby skole for 2021, er det derfor nødvendigt at benytte sig af ekstern rådgiver.

Status på opgaven vedr. overdragelsen af kommunale varmepumper til VE A/S

Varmepumpeanlæg større end 250kw

Følgende anlæg er større end 250kw og forventes umiddelbart at kunne flyttes til VE A/S efter projektgodkendelse og ombygning til varmepumpeanlæg. Det drejer sig om Rantzausminde skole, Tåsingeskolen Sundhøj, Ørkildskolen afd. Øst, Nymarkskolen, Thurø Plejecenter og Tåsinge Plejecenter.

Når projektgodkendelsen Rantzausminde skole forelægger, forventes at være klar primo april, kan ombygning til varmepumpeanlæg igangsættes. Dernæst vil det i forhold til varmeforsyningsloven være muligt at lægge dette anlæg over i VE A/S.

Når først Rantzausminde skoles varmepumpeanlæg er lagt over i VE A/S, er VE A/S omfattet af varmeforsyningsloven. Det skal dernæst vurderes hvilke andre anlæg større end 250kw, der skal lægges over i VE A/S, fx er der steder hvor det vil være mere hensigtsmæssigt med fjernvarme. Dernæst skal der udarbejdes nødvendige projektgodkendelser samt ombygning af anlæg og overdragelse til VE A/S.

Varmepumpeanlæg mindre end 250kw

Drøftelser med BDO og Advokatfirmaet Energi og Miljø sidst i 2020, med fokus på de mindre varmepumpeanlæg har betydet at strategien for at flytte de mindre varmepumpeanlæg over i VE A/S har ændret sig. Idet både BDO og Advokatfirmaet Energi og Miljø stiller sig stærkt tvivlende overfor om det vil være muligt at opnå dispensation for at varmepumpeanlæg mindre end 250kw, i forhold til varmeforsyningsloven.

Der er derfor sendt en anmodning til Ankestyrelsen om at komme med en vejledende udtalelse om hvorvidt Svendborg kommune vil kunne etablere og drive 58 individuelle varmepumper til forsyning af kommunens egne bygninger i et selskab med begrænset ansvar. Anmodningen fremgår af bilag 1A (Bilag 1A - Anmodning til Ankestyrelsen). Ankestyrelsen har kvitteret for modtagelse af anmodningen, men styrelsen har ikke oplyst hvornår Svendborg kommune kan forvente en vejledende udtalelse jf. Bilag 1B (Bilag 1B - Bekræftelse for modtagelse af brev)

Status på etableringen af varmepumper i den kommunale bygningsmasse:

På følgende ejendomme er der nu 100% varmepumpe drift:

• Tved skole, Byhaveskolen, Sundhøj Børnehus, Hyttebyen, Sydbo, Værestedet Nymarkskolen, Tandklinikken Sundhøj (Lærerforberedelse), Energihuset Sundhøj, Brændeskov klubhus, Humlebien (ny)

Følgende er enten igangsat eller forventes igangsat i 2021:

• Ungdomsskolen, Kobberbækken Nord, Kobberbækken Syd, Poppellunden, Thurø skole, Rantzausminde skole, Lundby skole, Kolibrien og Klubben, Humlebien (gl.)

Følgende ejendomme afventer beslutning om der skal laves fjernvarme:

• Ørkildskolen afd. Øst, Frederiksø 4A, Svendborgvej 135 (CETS), Ollerup Plejecenter, Vestermarkskolen V. Skerninge og Ollerup, Ollerup Børnehus og Mariehønen

Alle anlæg, udover Rantzausminde skole, er mindre end 250kw.

På Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 3. december 2020 blev midlerne til etablering af varmepumpeanlæg frigivet.

Midlerne forventes anvendt på etablering af varmepumper på Rantzausminde Skole og Lundby Skole.

Udgiften til ekstern rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 150.000 kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Hvis der efterfølgende skal ske overdragelse af varmepumpeanlæg på Rantzausminde Skole til Svendborg VE A/S skal dette ske på markedsmæssige vilkår. Stillingtagen til evt. overdragelse vil blive forelagt udvalget i en særskilt sag herom.

Varmeforsyningsloven

Kommunalfuldmagten

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendes

Udvalget skal tage stilling til frigivelse og disponering af anlægsmidler til Natura 2000-projekter samt andre natur- og biodiversitetsprojekter i 2021.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Teknik- og Erhvervsudvalget anbefales, at:

• Rådighedsbeløbet på 646.275 kr. til Natura 2000-indsatsen frigives.
• Restrådighedsbeløb på 348.939 kr. fra Naturpuljen på i alt 1.096.939 kr. frigives og anvendes til naturprojekter uden for Natura 2000-områderne.
• Rådighedsbeløbet på 500.000 kr. til naturgenopretning i relation til biodiversitet frigives og anvendes til registrering af naturværdier.

Natura 2000

Følgende indsatser til realisering af de kommunale Natura 2000-handleplaner foreslås videreført 2021:

• Udvidelse af habitatnaturtypen* rigkær (artsrige enge og moser med kalkholdigt grundvand) og levesteder for plettet rørvagtel på Tåsinge.
• Sikre sammenhæng mellem forekomst af habitatnaturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær ved at udlægge arealer til afgræsning.
• Sikring og pleje af levesteder for fjordterne, havterne og klyde fordelt på forskellige lokaliteter i Det Sydfynske Øhav.
• Indsats mod rovdyr (prædation) og forstyrrelse af ynglelokaliteter for kystfugle i Det Sydfynske Øhav.
• Fortsætte indsatsen for pleje af habitatnaturtyper fx kalkoverdrev, surt overdrev, rigkær m.fl.
• Opfølgning på indsats for klokkefrø og strandtudse, som tilhører de såkaldte Bilag IV-arter jf. EU's naturbeskyttelsesdirektiver.
   

* Habitatnaturtyper er de naturtyper som er omfattet af Habitatdirektivet, og som forpligter EU's medlemslande til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU.

Naturpuljen

Naturprojekter uden for Natura 2000-områderne kan omfatte pleje af værdifuld natur, etablering af ny natur og indsatser for sjældne og truede arter.

På Byrådets møde den 17. december 2019, blev det besluttet at afsætte 693.000 kr. til skovrejsning i perioden 2020 – 2049.

Desuden blev det på udvalgets møde den 2. februar 2021, vedtaget at afsætte 55.000 kr. til tiltag til forbedring af biodiversitet i Svendborg Kommune.

Forslag til øvrige naturprojekter i 2021. Se kort på bilag 1:

• Udvidelse af overdrevsarealerne ved Rødme Svinehaver/Egebjerg Bakker

• Afgræsning af Lundemosen
• Afgræsning af Syltemae Ådal
• Afgræsning af Vejstrup Ådal
• Udvidelse af afgræsning på Skansen, Tåsinge
• Afgræsning af Stokkebæk Ådal
• Eftersøge indenlands bestand af strandtudse og ved fund af levedygtige bestande, forbedre deres levemuligheder.
• Lodsejere med 20-årige MVJ-aftaler* om natur og miljø, som udløber i 2021, kontaktes med henblik på at videreudvikle naturen på arealerne (to områder).
• Opfølgning på eksisterende aftaler og indsatser.

*MVJ står for Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger og var en tidligere EU-tilskudsordning til natur- og miljøvenlige indsatser, herunder ændret afvanding og ophør

med dyrkning af agerjord. Ifølge aftalerne kan lodsejerne efter aftalernes udløb tilbageføre arealerne til den tidligere tilstand f.eks. ved at pløje arealerne op.

Da projekterne gennemføres på baggrund af frivillige aftaler med lodsejerne, er der i oversigten medtaget flere projekter, end der forventes at kunne gennemføres/igangsættes i 2021.

De foreslåede naturprojekter indgår i kommunens strategi og handleplan for ´Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune´. De foreslåede naturprojekter ligger endvidere inden for kommuneplanens Grønt Danmarkskort.

Projektlisten har endnu ikke været forelagt for Det Grønne Råd, da december-mødet blev aflyst pga. COVID-19-situationen. Projektlisten fremlægges i stedet på det kommende møde den 25. februar 2021. Rådets bemærkninger og anbefalinger vil blive forelagt for udvalget på det kommende møde den 13. april 2021.

Naturgenopretning i relation til biodiversitet

Indsatsen består i at foretage en registrering af naturværdierne i kommunen, fordelt på både feltregistreringer og opsamling af eksisterende viden fra databaser mm. Indsatsen omfatter desuden afrapportering og indtastninger til Danmarks Miljøportal.

Der er afsat 646.275 kr. på anlægsbudgettet til den lovbundne Natura 2000-indsats jf.

kommunens Natura 2000-handleplaner 2016 – 2021.

Ved budgetforliget for 2018 og overslagsårene blev der afsat en årlig naturpulje på 1.000.000 kr. (1.096.939 kr. i 2021). Puljen skal primært anvendes til skovrejsning, men kan også anvendes til andre naturprojekter uden for Natura 2000 områder.

På Byrådets møde den 17. december 2019 blev det besluttet at afsætte 693.000 kr. heraf til skovrejsning i perioden 2020 - 2049. På mødet den 2. februar 2021 afsatte udvalget 55.000 kr. til tiltag til øget biodiversitet i Svendborg Kommune. Restmidlerne på 348.939 kr. kan anvendes til naturprojekter uden for Natura 2000-områderne og kan eventuelt også benyttes som egenfinansiering ved ansøgning til EU og fonde om tilskud til projekter.

I forbindelse med budgetaftalen er der afsat et beløb på 500.000 kr. i 2021 til at foretage en registrering af naturværdier og sjældne arter i kommunen.

Vurderes ikke at være relevant.

Miljømålsloven, Naturbeskyttelsesloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen anbefales overfor Teknik- og Erhvervsudvalget med bemærkning om, at opgaven vedrørende registreringen af naturværdier ønskes løst af eksterne konsulenter med specialviden indenfor feltet, og at der derfor anmodes om godkendelse af eksternt rådgiverkøb for 500.000 kr.
 

Indstillingen godkendes, herunder at der anvendes 500.000 kr. til ekstern konsulentbistand til registrering af naturværdier.

 

Sager til orientering.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr.  ønske om udvidelse af henholdsvis LIDL-butikken beliggende ved Mølmarksvej samt udvidelsen af ALDI-butikken beliggende ved Vestergade.
2. Orientering vedr.  igangsætning af lokalplan for Højensvej 159
3. Udsættelse af lokalplan for Nyborgvej 25
4. Status vedr. lokalplanforslag 656 for etageboliger ved Tvedvej (amtmandsboligen)
5. Orientering vedr. telemaster i Svendborg Kommune, Bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over telemaster i Svendborg Kommune
6. Genvurdering af konkret landzonesag, Bilag 3 (Bilag 3. Afslag på landzoneansøgning), Bilag 4. (Bilag 4. Situationsplan 1 Kilen 21, Oure), Bilag 5 (Bilag 5. Situationsplan 2 Kilen 21, Oure)
7. Orientering vedr. nedlæggelse af ISPS-område på havnen
8. Orientering vedr. Naturskolen

Kommende større sager:

Orienteringen taget til efterretning.