Teknik- og Erhvervsudvalget

Dagsordenen, herunder tillægsdagsordenen, godkendt.

Der er givet tilladelse til opførelse af alment boligbyggeri på Søkildevej. Aktuelt er særligt omfanget af dispensationer og terrænregulering genstand for stor offentlig debat. Byggeriet står foran en snarlig færdiggørelse, og der forventes endnu en dispensationsansøgning fra bygherre i den forbindelse. Administrationen har derfor indhentet en ekstern juridisk vurdering af lokalplanens fortolkning, lovligheden af de nuværende dispensationer og lovligheden af en eventuel yderligere dispensation. De juridiske vurderinger fremlægges til Teknik- og Erhvervsudvalgets orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at orienteringen om de juridiske vurderinger af lokalplanens fortolkning, lovligheden af de nuværende dispensationer og lovligheden af eventuelt yderligere dispensationer tages til efterretning.

Administrationen fremlagde på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 6. maj 2021 status vedrørende det igangværende byggeri på Søkildevej og de dispensationer, der er givet i den forbindelse. Der er indsendt tre klager til Nævnenes Hus vedrørende byggeriet og lokalplanen. Disse kan ses på bilag 1 (Bilag 1. Klager til Nævnenes Hus).

Efterfølgende har der været en offentlig debat om byggeriet, særligt om omfanget af dispensationer og omfanget af terrænreguleringen, som er reguleret gennem lokalplanen. Terrænreguleringen op til 1,5 meter er gennemført i forbindelse med byggemodningen, se bilag 2 (Bilag 2. Terrænkoter inden byggemodning, Søkildevej). Der har endvidere været fremført klager fra en gruppe naboer om indbliksgener.

Dispensationer

Lovligheden af de meddelte dispensationer har været forelagt Codex Advokater til juridisk vurdering. Codex Advokater har vurderet, at de meddelte dispensationer lovligt kunne gives, se bilag 3 (Bilag 3. Codex Advokater – lovlighed af dispensationer). Det er også lovligt, at der ikke er foretaget naboorientering i alle tilfælde, da det er sket på baggrund af et konkret skøn om, hvorvidt en høring vil have underordnet betydning. Codex bemærker dog, at en enkelt afgørelse principielt burde have indeholdt en eksplicit formulering om, at nabohøring vurderes at være af underordnet betydning. Det er Codex Advokaters vurdering, at en klageinstans ikke forventes at omgøre afgørelsen på den baggrund.

Terrænregulering

Aktuelt gør to forhold sig gældende vedrørende terrænregulering:

1. Hævning af grunden generelt i forbindelse med byggemodning.
2. Hævning af grunden nærmere end 1,5 m fra naboskel.

Det er på baggrund af den juridiske vurdering fra Codex Advokater afklaret, at den generelle hævning af grunden i forbindelse med byggemodningen er lovlig, se bilag 4 (Bilag 4. Codex Advokater – terrænregulering ved byggemodning). Endvidere findes lokalplanen tilstrækkelig klar til at kunne håndhæves, se bilag 4 (Bilag 4. Codex Advokater – terrænregulering ved byggemodning).

Da lokalplanen indeholder en gyldig bestemmelse om terrænregulering, finder byggelovens § 13 ikke længere anvendelse. Det er en bestemmelse i byggeloven, der i andre sammenhænge kan anvendes til at kræve en udført terrænregulering ændret.

Codex Advokater bemærker, at vandløbsloven regulerer ændring af vands naturlige afløb til naboejendom, se bilag 4 (Bilag 4. Codex Advokater – terrænregulering ved byggemodning). Administrationen er opmærksom på dette og vil håndhæve det over for bygherre.

Det er med den juridiske vurdering fra Codex Advokater yderligere afklaret, at terrænregulering ikke kan ske nærmere end 1,5 m fra naboskel uden en dispensation, se bilag 5 (Bilag 5. Codex Advokater – terrænregulering ved naboskel). Da terrænregulering nærmere end 1,5 m fra naboskel har været en forudsætning for projekteringen af byggeriet, kan der forventes en dispensationsansøgning vedrørende dette. Der er ikke meddelt en dispensation vedrørende dette forhold. Den 3. juni afholdes et dialogmøde med bygherre med henblik på at finde en løsning på denne udfordring. Spørgsmålet om eventuel meddelelse af dispensation vil blive forelagt udvalget til beslutning på udvalgsmødet i august. Forud for det sendes sagen i nabohøring.

Indbliksgener

Som orienteret på udvalgets møde den 6. maj 2021, har bygherre isat en række vinduer, der ikke overholder en lokalplanbestemmelse om, at vinduer ikke må gå til gulv. Dette løses ved krav om eftermontering af udvendige plader, så samme afskærmning opnås. Formelt er dette en dispensation, og der er indsendt en dispensationsansøgning fra bygherres rådgiver, se bilag 6 (Bilag 6. Dispensationsansøgning, vinduer). Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at give dispensationen på det nævnte vilkår om eftermontering af plader. Forud for det sendes sagen i nabohøring. Spørgsmålet om meddelelse af denne dispensation forelægges udvalget til beslutning på udvalgsmødet i august.

Enkelte naboer føler sig generet af indbliksgener fra det hævede terræn. Dette ligger imidlertid inden for det, de må tåle, da lokalplanens bestemmelse om terrænhævning er lovlig. Dette gælder imidlertid kun for terrænregulering mere end 1,5 m fra skel. Hvis der gives dispensation til en terrænregulering nærmere end 1,5 m fra skel, skal der foretages en konkret vurdering.

Codex Advokater bemærker, at terrænreguleringer er et forhold, som efter retspraksis kan udgøre en gene, der overstiger den naboretlige tålegrænse, se bilag 4 (Bilag 4. Codex Advokater – terrænregulering ved byggemodning). Det kan være tilfældet, selvom der er tale om et lovligt forhold efter bygge- og planlovgivningen. Det er imidlertid et privatretligt anliggende mellem naboer og bygherren selv.

Ingen

Ikke relevant

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Orienteringen tages til efterretning.
 

Liste V og Løsgænger Jens Munk kan ikke tage orienteringen til efterretning.

Orientering om status på udvikling af Godsbanearealet

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget,

• at orienteringen tages til efterretning.

Udvikling af Godsbanearealet indgår i Udviklingsplanen ”Fremtidens Havn” (2014) og i arkitektkonkurrencen for SIMAC. Den nye bydel på Godsbanen spiller således sammen udviklingen af det maritime kraftcenter langs Nordre Kaj, der blandt andet omfatter SIMAC og Den Maritime Erhvervspark.

Byrådet, Teknik- og Erhvervsudvalget samt Økonomiudvalget blev på temamøder den 26. januar og 17. maj 2021 forelagt det foreløbige udkast til en strategisk udviklingsplan for Godsbanearealet.

Teknik- og Erhvervsudvalget drøftede på mødet den 6. maj 2021 udkast til fire budgettemaer, som knytter sig til, eller er forudsætninger for realisering af udviklingsplanen for Godsbanearealet:

1. Godsbanearealet - byggemodning og udbud af byggeretter
2. Nye veje ifm. byudvikling på Godsbanearealet mv
3. Frilægning af Kobberbækken
4. Parkeringshus for SIMAC m.fl.

Udvalget besluttede her at tage endelig stilling til budgettemaernes oversendelse til budgetforhandlingerne på udvalgsmødet i juni.

Et væsentligt afklaringspunkt i arbejdet med udviklingsplanen knytter sig til de arealmæssige ejerforhold i området. Udviklingsplanen omfatter såvel kommunale som tredje parts arealer, herunder arealer ejet af STARK og Udsyn.

Administrationen har derfor igangsat en indledende dialog med de to grundejere for at afklare mulighederne for at erhverve disse arealer. De igangværende drøftelser forventes at fortsætte de kommende måneder. Denne afklaring af de arealmæssige forhold er afgørende for at kunne fastlægge udviklingsplanens afgrænsning og har således væsentlig betydning for indhold og omfang af den samlede økonomi.

Dermed oversendes ovennævnte budgettemaer, som knytter sig til udvikling af Godsbanearealet, ikke til de aktuelle budgetforhandlinger.

Budgettemaerne, der knytter sig til udvikling af Godsbanen, vil blive politisk behandlet, når arbejdet med udviklingsplanen genoptages.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Til efterretning.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Fortsat drøftelse af temaer til budget 2022 samt eventuel fremsendelse til de politiske drøftelser

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at det overfor Teknik- og Erhvervsudvalget anbefales,

• At udvalget beslutter, hvilke anlægsprojekter der skal oversendes til forhandlingerne for budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle driftsudgifter forbundet med projekterne.
• At udvalget drøfter, hvorvidt der er temaer, der fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.

I perioden fra 1. januar til 28. februar 2021 har foreninger, borgere og andre interessenter inden for idræt og motion haft mulighed for at ansøge om støtte til beskrevne anlægsprojekter til idræt og bevægelse.

Der er indkommet i alt 19 ansøgninger. Projektejerne bag de indkomne ansøgninger har på møder henholdsvis den 19. maj og den 31. maj haft mulighed for kort at præsentere deres projekt for Byrådet.

Forud for præsentationen har ansøgningerne været forelagt Haludvalget, Sport og Idræt i Svendborg (SIS) samt Folkeoplysningsudvalget til udtalelse. Ansøgninger og udtalelser fra høringsparter er fremsendt til Byrådet forud for mødet samt vedlagt denne sag.

Dog har projektet ”Opførelse af idrætshal og anlæg af kunstgræsbane i Østre Bydel” ikke været i høring hos de nævnte høringsparter, da den færdige projektansøgning først forelå den 25. maj.

Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget behandler på denne baggrund følgende projekter og fremsender eventuelt temaer til budgetbehandlingerne ledsaget af eventuel prioritering samt udvalgenes bemærkninger:

Vedlagt er beskrivelse af projekter, ansøgninger, tidsplan for politisk behandling af de indkomne ansøgninger, økonomioversigt samt udtalelser fra høringsparter.

Der er ansøgninger for samlet set 145.688.000 kr. vedr. anlæg og 3.131.000 kr. i afledt drift. Det skal bemærkes, at der ikke er beregnet afledt driftsbehov for alle projekter, ligesom enkelte projekter har alternative løsninger, der påvirker anlægssummen.

Jf. budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

En CO-2 konsekvensvurdering vil blive tilvejebragt, ved de projekter som potentielt vil blive politisk prioriteret i budget 2022.

Kultur- og Fritidsudvalget

Teknik- og Erhvervsudalget

Udvalget fremsender de vedlagte anlægstemaer til budgetdrøftelserne..

Torben Frost (Liste A) blev erklæret inhabil og forlod mødet under punktets behandling.
 

Teknik- og Erhvervsudvalget fremsender følgende temaer til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022 med bemærkning om, at det ønskes belyst, hvorvidt der kan indgå energirenovering i projektet vedrørende faciliteter på Strandgården:

Orientering om status på kommunens bilflåde og ladestandere samt beslutning om indledende udfasningsplan for fossile køretøjer.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales, at

• Orientering om status på bilflåden og el-ladestandere tages til efterretning,
• At forslag til indledende udfasningsplan for fossile køretøjer godkendes,
• At en afledt merudgift som følge af beslutning om foreløbig udfasningsplan, finansieringsmæssigt indgår i budgetprocessen for Budget 2022 sammen med øvrige tiltag på klimaområdet,
• At der senest primo 2022 forelægges forslag til langsigtet udfasningsplan for fossile køretøjer, hvori også indgår muligheder for opsætning af ladestandere til offentlig brug,
• At der igangsættes en proces for analyse om driftsoptimering af flåden, og at dette sker i samarbejde med ekstern rådgiver.

Som led i udmøntning af CO2-reduktionsplanen er der pr. 1. april 2021 ansat en flådestyringskoordinator som fremadrettet vil varetage den overordnede styring og koordinering, herunder af alt indkøb og salg, af kommunens bilflåde og etablering af ladestandere.

I henhold til beslutning på Teknik- og Erhvervsudvalgets og Økonomiudvalgets møde hhv. d. 3. og 8. december 2020 om udarbejdelse af plan for udfasning af fossildrevne køretøjer, der skal tilstræbe udfasning hurtigst muligt, er denne proces nu påbegyndt.

Det bemærkes at Svendborg Kommunes klimaaftryk på transportområdet - udover transport i kommunens egne biler - også omfatter medarbejdernes kørsel i egen privat bil, befordring af borgere via private leverandører samt mere generelt – kørsel i forbindelse med vareleverancer og tjenesteydelser til kommunens institutioner. Der pågår allerede indsatser vedr. CO2-reduktionskrav på visse transportområder og ambitionen er derfor samlet set, dog på længere sigt, at kunne opgøre klimatrykket og en løbende CO2-reduktion på det samlede transportområde.

Status på bilflåden og el-ladestandere

Svendborg Kommune har i dag 229 køretøjer bestående af personbiler, små og store varevogne, minibusser og store busser samt enkelte specialkøretøjer. Bilflåden har en gennemsnitlig alder på p.t. 5,6 år, dog med et stort spænd mellem en række nye hybridbiler til hjemmeplejen og en række aldrende dieselkøretøjer. Gennemsnitsalderen for de 39 ældste dieselkøretøjer er f.eks. 14,39 år.

Bilflåden udgøres samlet set af 43 % dieselkøretøjer, 26 % benzinkøretøjer, 26 % hybridkøretøjer og 5 % el-køretøjer. P.t. er yderligere 4 el-køretøjer under indkøb. I alt estimeres flådens nuværende CO2-udledning at være ca. 700 tons årligt. Se bilag 1 for fakta og information om bilflåden.

For så vidt angår ladestandere søges der for øjeblikket etableret ladestandere ved indkøb af el-biler, hvor et internt standernetværk søges standardiseret så standerne i muligt omfang kan benyttes internt af alle kommunale biler. I forhold til etablering af semi-offentlige og offentlige ladestandere er det for nuværende ikke muligt lovligt for kommunerne at etablere og drifte ladestandere. Dette har baggrund i en tilsynsafgørelse fra Ankestyrelsen overfor Frederiksberg Kommune af 21. januar 2021, hvor etablering af ladestandere vurderes som erhvervsvirksomhed, der ikke er i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.

For øjeblikket afventes et lovforslag fra Folketinget, der skal skabe kommunal hjemmel til etablering af ladestandere til offentlig anvendelse. Lovforslaget forventes at kunne træde i kraft primo 2022.

Forslag til indledende udfasningsplan

Ud fra et CO2-reduktionsperspektiv om hurtigst mulig reduktion og den aktuelle sammensætning af bilflåden vurderes det mest hensigtsmæssigt og indledningsvist, at udfase køretøjer med de dårligste euronormer og dermed ringeste miljøegenskaber. Det betyder i praksis, at dieselkøretøjer med euronorm (klassificering i forhold til partikelforurening, NOx) 3 og 4 bør udskiftes først, da denne gruppe står for ca. 22 % af flådens samlede CO2-udledning. Herved vil bilflåden efterfølgende kunne bestå af enkelte køretøjer i euronorm 5 og ellers bestående af køretøjer i euronorm 6 (a-b-c-d), som lige nu er den bedste miljøklassificering, eller køretøjer som baserer sig på el.

Specifikt vurderes 34 af de ældste køretøjer som værende mulige at udfase, da der primært er tale om personbiler og varebiler, som er mulige at udskifte med de el-bilsalternativer, der allerede findes på markedet. Derfor anbefales denne gruppe køretøjer udskiftet i 2021 og 2022, hvorefter der kan tages hul på næste klynge af køretøjer som vil kunne anbefales udskiftet i 2023-2024. I løbet af 2021 vil de nærmere muligheder og konsekvenser i en samlet udfasningsplan for fossile køretøjer blive belyst, hvorefter en langsigtet udfasningsplan forventes forelagt senest primo 2022. I forhold til mulighederne for etablering af offentlige ladestandere foreslås dette belyst sammen med udfasningsplanen.

Sideløbende med udfasningsplanen vil det være naturligt at, foretage en afdækning og analyse i forhold til hvor flåden hensigtsmæssigt vil kunne optimeres, hvilket kan omfatte muligheder for nedbringelse af kørsel, omlægning af kørsel til andre transportformer som el-cykler eller øget intern brug af delebiler. En afdækning heraf vil samtidig kunne bidrage til et mere fuldstændigt billede af mulighederne for CO2-reduktion, som derved ikke kun ses ud fra en ren konvertering af køretøjer fra fossil til el-drift. Det anbefales derfor, at der igangsættes en analyse om driftsoptimering af flåden hvor kørslen er koncentreret, og som kan afdække hvorvidt, og hvor meget, kørsel der kan undgås. Da denne type analyse kræver særlig indsigt i og viden om dataanalytiske og driftsmæssige forhold på transportområdet som ikke haves in-house, vil analysen skulle gennemføres ved en ekstern rådgiver, men i samarbejde med flådestyringskoordinator.

I CO2-reduktionsplanen er der afsat midler til finansiel leasing af el-biler fordelt på 0,3 mio. kr. i 2021, 0,1 mio. kr. i 2022., 0,1 mio. kr. i 2023, 0,3 mio. kr. i 2024, 0,1 mio. kr. i 2025 og herefter 0,05 mio. kr. i 2026-2028.

Udfasning af 34 af de ældste køretøjer (euronorm 3-4) i perioden 2021-2022, vil medføre en gennemsnitlig omkostningsforøgelse på 67 øre pr. kørt km. Merudgiften anslås til ca. 1,093 mio. kr. årligt. Dette er en væsentlig forøgelse i forhold til det afsatte budget til leasingfinansiering af el-biler i CO2-reduktionsplanen. De primære årsager hertil er dels, at udskiftningen vedrører lidt større køretøjer, og dels, at der er tale om en del af flåden som grundet sin høje alder er fri af leasingomkostninger. En oversigt over investeringsbehov, anbefalet medfinansiering og anslået merudgift til leasing og drift fremgår af tabel 1.

Tabel 1 – Oversigt over investeringsbehov og drift ved indledende udfasning

  - = Mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt  

Som led heri anbefales derfor et budgettema i budgetprocessen for Budget 2022 på flere kommunale el-biler, hvor der årligt i perioden 2022-2025 er indlagt 1,093 mio. kr. yderligere til leasing og drift, som følge af investeringer foretaget i 2021-2022 og en dermed indledende udfasning af fossile køretøjer. Budgettemaet er en del af Klimahandlingsplanen.

Finansiering af ekstern konsulent foreslås finansieret indenfor det i CO2-reduktionsplanen samlede afsatte budget til flådestyring. Udgiften vil overstige den beløbsmæssige grænse på 0,15 mio. kr. i forhold til brug af eksterne konsulenter, jf. gældende retningslinjer.

Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

Udfasning af 34 af de ældste køretøjer i 2021-2022 og indkøb af el-køretøjer vil medføre en samlet CO2-reduktion på ca. 148 tons (ca. 22 %) ud af flådens aktuelt samlede udledning på ca. 700 tons.

Klima- og Energipolitikken (Co2-reduktionsplanen)

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at der også er tale om ladebokse.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Der fremlægges forslag til budgettemaer, der fortsat kan understøtte lokalområdernes udvikling. Forslagene fremlægges med henblik på drøftelse og eventuel fremsendelse til årets budgetforhandlinger.

Direktionen indstiller til Lokaludvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at følgende budgettemaer drøftes:

• Landdistriktskoordinator til understøttelse af lokalråd og borgergrupper i lokalområderne
• Lokalområdeanalyse med afsæt i Kommuneplan 2021-2033
• Potentialeplaner for lokalområder
• Udviklingskonsulent/sagsbehandler til udmøntning af eksisterende ansøgningspuljer
• at udvalget beslutter, om der er temaer, der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
• At udvalget beslutter, hvorvidt der er temaer, der skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.

Svendborg Kommune er på én gang en bykommune og en landkommune. Cirka halvdelen af kommunens indbyggere bor i Svendborg by, og cirka halvdelen bor i kommunens lokalbyer og landdistrikter.

I Kommuneplan 2021 – 2033 fastsætter Byrådet følgende mål for udviklingen af lokalområderne:

Det er Byrådets mål, at:

• lokalområderne styrkes og videreudvikles i et samarbejde mellem kommunen og borgerne
• understøtte lokale initiativer og engagement
• styrke og udvikle nærdemokrati i hele kommunen
• inddrage lokalområderne i udviklingen
• der sikres en helhedsplanlægning i/ - og på tværs af lokalområderne.
• der arbejdes med kortlægning og analyse af alle lokalområder, med fokusområdernes potentialer og udfordringer

Den fremtidig indsats for udvikling af Svendborg Kommunes lokalområder vil bygge på en kombination af borgernære indsatser med fokus på lokal organisering og puljer, og mere strategiske indsatser omkring analyse og kortlægning af lokalområderne, lokale udviklingsplaner, områdefornyelse mv. For at understøtte denne fremtidige udvikling, er der behov for at fortsatte eksisterende og iværksætte nye indsatser.

Der er i det eksisterende budget afsat anlægsmidler, som lokalområderne kan ansøge om til lokale udviklingsinitiativer, men der mangler fortsat at blive prioriteret midler, såfremt der skal iværksættes en samlet helhedsorienteret indsats for lokalområdernes udvikling.              

Af nye indsatser foreslås:

Landdistriktskoordinator

Der er allerede igangsat en række initiativer, som borgerbudgetter, potentialeplaner og organisering af lokalområder i lokalråd, som kræver en fortsat understøttelse og videreudvikling. Til det formål foreslås etablering af en landdistriktskoordinator, der fortsat vil kunne understøtte borgerne i deres engagement og ikke mindst vil kunne initiere nye indsatser med henblik på udvikling af de lokale fællesskaber. Jævnfør Bilag 1 (Bilag 1 Budgettema 2022 Landdistriktskoordinator)

Analyse til brug for masterplanlægning

En databaseret kortlægning og specifikke undersøgelser af lokalområdernes konkrete egenskaber og forudsætninger skal med afsæt i den nye Kommuneplan 2021-2033 danne grundlag for at pege på hvordan og i hvilket omfang det enkelte lokalområde bedst understøttes af kommunen.

Formålet med analysen er, at kommunen kan understøtte lokalområderne differentieret og sikre, at

• de kommunale midler får mest mulig effekt
• bringe statslige midler under byfornyelsesloven i spil
• skabe grundlag for ekstern medfinansiering til initiativer via fonde, foreninger og virksomheder.

Jævnfør Bilag 2 (Bilag 2 Budgettema 2022 Lokalområdeanalyse)

Potentialeplaner

Potentialeplanerne skal tage afsæt i den tilgængelige kortlægning og viden omkring det enkelte område. Planerne vil fremover afspejle en forstærket kommunal indsats i 2 spor:

• den borgernære indsats med fokus på lokal organisering, civilsamfund, fællesskab og lokalsamfundets egen udviklingskapacitet
• den strategisk fysiske planlægning, der handler om lokalområdets fysiske beskaffenhed og allokering af anlægs- og støttemidler til konkrete fysiske forandringer og forbedringer i det enkelte område.

Jævnfør Bilag 3 (Bilag 3 Budgettema 2022 Potentialeplaner)

Udviklingskonsulent/Sagsbehandler

Der er hen over de seneste budgetår etableret to større anlægspuljer, som lokalområderne kan søge. Puljeadministrationen har sammen med serviceringen og understøttelsen af de stadigt flere engagerede borgere i lokalråd og borgergrupper øget det administrative ressourcetræk på afdelingerne i Miljø og Teknik.

Som en forudsætning for den fremtidige udmøntning af puljerne og en fortsat servicering af borgergrupper og lokalråd, er der behov for at afsætte administrative ressourcer til en udviklingskonsulent/sagsbehandler, der kan varetage den basale servicering og sikre den nødvendige myndighedsbehandling af puljeansøgningerne

Minimumsopgaver ifbm. med udmøntningen er:

• Annoncering og kommunikation
• Myndighedsopgaver (lokalplaner, byggesagsansøgninger, tilladelser til brug af arealer mm.)
• Puljeadministration (Behandling af ansøgninger)
• Bogføring og opfølgning på økonomi

Derudover er der en række opgaver, som sikrer den effektive udnyttelse af puljernes midler

• koordinering med andre afdelinger
• Hjælp til udformning af ansøgninger
• Understøttelse af borgergrupper, der ønsker at gøre brug af puljen
• Opsøgende arbejde
• Understøttelse af fondsansøgninger

Jævnfør bilag 4 (Bilag 4 Budgettema 2022 Udviklingskonsulent/sagsbehandler)

Oversigt over indsatser til udvikling af lokalområder

Der er i det nuværende budget afsat 11 mio. kr. til området.

Der foreslås nye aktiviteter for i alt 2.2 mio. kr. til nye indsatser i relation til udvikling af lokalområderne. Indsatserne kan finansieres enten ved at afsætte nye midler i forbindelse med årets budgetforhandlinger eller ved at omprioritere indenfor de eksisterende puljer: Liv i mit lokalområde, Lokalsamfundspuljen og Anlægspulje til Lokalområdeudvikling, i alt 5.1 mio. kr. 

Det bemærkes, at der skal afsættes ressourcer til en udviklingskonsulent/sagsbehandler (0.650 mio. kr. i løbende drift) såfremt de eksisterende ansøgningspuljer fastholdes, da det vil være en forudsætning for puljernes konkrete udmøntning. 

Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

Ingen bemærkninger.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Budgettemaerne blev drøftet og følgende temaer oversendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022:

• Landdistriktskoordinator til understøttelse af lokalråd og borgergrupper i lokalområderne
• Lokalområdeanalyse med afsæt i Kommuneplan 2021-2033
• Potentialeplaner for lokalområder
• Udviklingskonsulent/sagsbehandler til udmøntning af eksisterende ansøgningspuljer

Fraværende: Bruno Hansen (Liste F).

Teknik- og Erhvervsudvalget oversender følgende temaer med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022:

• Landdistriktskoordinator til understøttelse af lokalråd og borgergrupper i lokalområderne
• Lokalområdeanalyse med afsæt i Kommuneplan 2021-2033
• Potentialeplaner for lokalområder
• Udviklingskonsulent/sagsbehandler til udmøntning af eksisterende ansøgningspuljer

Drøftelse og oversendelse af anlægstema, vedr. etablering af en Geo-havnepark til budgetforhandlingerne for 2022 

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at et anlægstema for etablering af en Geo-havnepark drøftes og oversendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.

Teknik- og Erhvervsudvalget drøftede på mødet den 6. maj 2021 fem forslag til budgettemaer, der understøtter en byudvikling på Godsbanearealet. Udvalget besluttede at tage endelig stilling til budgettemaernes oversendelse til budgetforhandlingerne i juni mødet.

Byudviklingen på Godsbanearealet, nye trafikale forhold, parkeringshus og fritlægning af Kobberbækken forudsætter en udvidelse af Svendborg Kommunes nuværende arealer. Da det ikke pt er muligt at fastlægge en tidsplan for udvidelsen af de nuværende arealer, afventer budgetlægningen for det samlede byudviklingsprojekt, jf. orienteringssag om byudviklingen af Godsbanearealet.

Etableringen af Svendborgs nye hovedkloakpumpestation og den omgivende havnepark er imidlertid ikke direkte knyttet til udviklingen af Godsbanearealet, hvorfor der fremlægges et selvstændigt anlægstema for havneparken.

Havneparken er første gang beskrevet i ”Fremtidens Havn – Udviklingsplan for Svendborg Havn, februar 2014”. Senere har den indgået som et element både i konkurrencen for Den Blå Kant og i SIMAC-konkurrencen.

Havneparken kommer til at rumme den nye hovedkloakpumpestation, som bliver et bærende element i parken, med en aktiv ydre side, der bl.a. formidler indsatsen ift. klimatilpasning.

I forbindelse med udviklingen af Den Sydfynske GEO-park er der fremkommet en idé om, at Havneparken også i den forbindelse ville kunne tjene som Svendborg Kommunes formidlingssted / besøgscenter. Det er oplagt, at der kan skabes en formidlingsmæssig sammenhæng mellem temaerne om klimatilpasning og den geologiske og afledte maritime kulturarvsbaggrund for hele vores område, ikke mindst Det Sydfynske Øhav.

Der er i foråret 2021 igangsat en proces for udvikling af konceptet for den kommende havnepark som en Geo-Havnepark. Et forslag til dette koncept forventes fremlagt til politisk behandling i eftersommeren 2021, forud for budgetforhandlingerne.

Midlerne i 2022 til 2023 er disponeret til projektudvikling og projektering, hvor midlerne i 2024 til 2025 er prioriteret til udførelse. Udførelsen sker i takt med at den nye pumpestation forventes færdig ultimo 2024.

Geo-Havneparken er budgetteret til i alt 20 mio. kr., hvoraf de 10 mio. kr. søges lånefinansieret via KommuneKredit.

Etablering af en Geo-havnepark vil understøtte Svendborg Kommunes bosætningsstrategi og vil i byggefasen bidrage med arbejdspladser indenfor byggesektoren:

I anlægstemaet er der indarbejdet en delvist forventet låneoptagelse af projektet.

Optagelse af lån foretages normalt hos KommuneKredit.

For at undgå at komme i konflikt med EU’s statsstøtteregler, har KommuneKredit strammet op på adgangen til at låne til havneprojekter. Der kan således kun ske udlån til havneinfrastruktur (f.eks. moler, kajmure, kajpladser m.m.), adgangsinfrastruktur (f.eks. veje, jernbanespor, sejlrender og sluser i havnen) og/eller oprensning.

KommuneKredit stiller endvidere som betingelse, at der skal være en tilskyndelsesvirkning hvilket betyder, at låneadgangen har central betydning for projektets gennemførelse.

For at KommuneKredit kan bedømme om disse forudsætninger er opfyldt skal KommuneKredit have en beskrivelse af anlægsprojektet inden projektet igangsættes. Der tages derfor forbehold for forslag til finansiering via låneoptagelse indtil der foreligger en godkendelse af låneadgang hos KommuneKredit.

Forventning om låneoptagelse sker med udgangspunkt i adgangsinfrastrukturen, hvor projektet skal sikre den nødvendige adgangsinfrastruktur til havnen for gående, cyklende, kørende mm.

Ingen

Teknik- og Erhvervsudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget oversender anlægstema for etablering af Geo-havnepark til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.

Der fremlægges forslag til budgettemaer, til fortsat udmøntning af Klima- og Energipolitikken med tilhørende CO2-reduktionsplan, Bæredygtighedsstrategien og til implementering af Svendborg Kommunes kommende Klimahandleplan. Forslagene fremlægges med henblik på drøftelse og eventuel fremsendelse til årets budgetforhandlinger.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at følgende budgettemaer drøftes:

• Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse
• Mobilitetsplan
• Flere kommunale el-biler
• Grønne og bæredygtige indkøb
• Klimahandleplan DK2020

• at udvalget beslutter, om der er temaer, der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
• at udvalget beslutter, hvorvidt der er temaer, der skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.

Svendborg Kommune har som DK2020 kommune forpligtet sig til at udarbejde en klimahandleplan der beskriver konkrete indsatser for at opfylde to mål som senest skal være opfyldt i 2050:

• Klimaneutralitet:

CO2 neutralitet jf. Parisaftalens målsætninger for kommunen som geografisk enhed

• Klimarobust:

Modstandsdygtig over for gener fra klimaforandringer

Svendborg Kommune har gennem mange år arbejdet med klimaindsatsen herunder implementering af CO2-reduktionsplanen i tilknytning til den vedtagne Klima- og energipolitik fra 2019.

Klimahandleplanen som er under udarbejdelse, vil samle nuværende og nye indsatser for at opnå de nævnte målsætninger. Klimahandleplanen forventes at bliver politisk godkendt omkring sommerferien i 2022.

Vedhæftet i bilag 1-5 (Bilag 1: Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse; Bilag 2 Mobilitetsplan; Bilag 3 Flere kommunale el-biler; Bilag 4: Grønne og bæredygtige indkøb; Bilag 5: Klimahandleplan: implementering af nye indsatser) er beskrivelser af administrationens forslag til budgettemaer som for 2022 vil udgøre de samlede nye klimaindsatser. Herunder er en oversigt over de 5 forslag til budgettemaer:

Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse

For at reducere udledningen af CO2 i den kommunale bygningsmasse er der brug for yderligere grønne investeringer i den kommunale bygningsmasse. For at omsætte investeringerne skal der tilføjes 2 ½ årsværk.

Herudover vil det også være nødvendigt at foretage en energimærkning af den samlede bygningsmasse, da de nuværende er ved at være 10 år gamle. Energimærkningen er lovpligtig.

Omdrejningspunktet/styreredskabet for det videre arbejde med den grønne omstilling vil blandt andet være øget overvågning og styring af energiforbruget. Det er dels via central tilstandsstyring og kontrol, dels med et energistyringssystem. Administrationen foreslår, at der indkøbes et system der kan bidrage med valide data, intuitiv og visuel formidling og ikke mindst øget brugervenlighed. Det vurderes at der kan spares 7 % af de årlige udgifter til el, vand og varme, svarende til en årlig besparelse på 1,3 mio. kr. i 2020 niveau, når systemet er fuldt implementeret.

Endelig vurderer administrationen at der er behov for opdatering af de ca. 100 anlæg i den kommunale bygningsmasse med Central Tilstands Styring og Kontrol (CTS). Administrationen vurderer, at den hurtigste og billigste måde at fortage de nødvendige ændringer, er ved at projektansætte 2 medarbejdere til at udføre opgaven.

Samlet foreslås en investering på 7,85 mio. kr. til anlæg med en afledt drift på 3,05 mio. kr. Investeringer i bygningsmassen foruden CO2-reduktion med til at holde Svendborg Kommunes bygningsmasse tidssvarende og øge dens værdi.

Mobilitetsplan

Det fremgår af forslag til Kommuneplan 2021-2033 at der skal udarbejdes en mobilitetsplan for målrettet at arbejde med en omstilling til god og bæredygtig mobilitet. Mobilitetsplanen skal danne et vigtigt vidensgrundlag blandt andet om Svendborg Kommunes nuværende situation og transportadfærd og samtidig skal indsatser og tiltag på mobilitetsområdet fastlægges, koordineres og prioriteres.

Der skal til udarbejdelse af mobilitetsplanen afsættes budget til rådgiverbistand i form af analyser på i alt 700.000 kr. fordelt i år 2022 og 2023.

Flere kommunale el-biler

En kortlægning af Svendborg Kommunes bilflåde viser, at den ældste og mest forurenende del af flåden udgøres af 39 gamle køretøjer som tilhører euronorm 3-5. Som led i første del af en udfasningsplan for fossile køretøjer, anbefales 34 af de ældste køretøjer udskiftet til nye el-køretøjer i 2021 og 2022, der vil reducere flådens CO2-udledning med 22 %. Udfasning af 34 fossile køretøjer medfører behov for yderligere investering i nye el-biler.

Grønne og bæredygtige indkøb

Med det formål at kunne gennemføre og fremme en grøn omlægning af kommunens indkøb, herunder en praksisnær grøn omstilling hos kommunens afdelinger og institutioner, anbefales det at projektansætte en indkøbsvejleder med fokus på bæredygtighed. En grøn og bæredygtig omstilling af kommunens indkøb forudsætter analyse og indsigt i hvordan der klimamæssigt sættes ind på det enkelte indkøbsområde, så størst mulig klimaeffekt kan skabes og dokumenteres. Dette kræver ny viden og nye kompetencer. Økonomisk andrager investeringen 600.000 kr. årligt. i 3 år.

Klimahandleplan DK2020

Svendborg Kommune har som DK2020 kommune forpligtet sig til at udarbejde en klimahandleplan der beskriver konkrete indsatser for at opfylde to mål som senest skal være opfyldt i 2050:

• Klimaneutralitet:

CO2 neutralitet jf. Parisaftalens målsætninger for kommunen som geografisk enhed

• Klimarobust:

Modstandsdygtig over for gener fra klimaforandringer

Aktiviteterne i dette budgettema skal være med til at understøtte implementeringen af klimahandleplanens nye indsatser for at opnå målsætningen. Indenfor CO2-reduktion er der tale om bl.a.:

• aktiviteter for udbredelse af fjernvarme,
• afholdelse af borger- og virksomhedsarrangementer som kan inspirere til at reducere CO2-udledningen fra forbrug af varer og tjenester
• indgåelse af partnerskaber med virksomheder om konkrete reduktionshandlinger 

I forhold til at opnå klimarobusthed er der tale om bl.a.:

• et pilotprojekt for LAR-løsninger i byrummet,
• et pilotprojekt om øerne og det stigende havvand
• detaljeret kortlægning af oversvømmelse

Det foreslås at afsætte i alt 2 mio. kr. til dette arbejde. Hertil kommer 795.000 kr. i afledte driftsmidler til opnormering med én medarbejder indenfor klima- og energiområdet og kommunikation til understøttelse af borgerinddragende processer og partnerskaber med såvel borgere som virksomheder.

Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

Med de beskrevne investeringer for den grønne omstilling af den kommunale bygningsmasse forventes det i 2030 at CO2-udledningen er reduceret med yderligere 1.026 ton CO2 årligt, hvilket svare til en reduktion på ca. 36 %.

Udarbejdelse af en mobilitetsplan påvirker ikke CO2-udledningen. De handlinger som iværksættes på baggrund af mobilitetsplanen, vil have en positiv påvirkning på CO2-udledningen. CO2-konsekvensvurderingen vil blive foretaget for de enkelte handlinger, når de igangsættes.

Flere kommunale el-biler ved en udfasning af 34 fossile køretøjer i 2021-2022 vil medføre en samlet reduktion på ca. 148 ton CO2 årligt (22 %) ud af flådens aktuelt samlede udledning på ca. 700 tons. CO2-reduktionen vil kunne opgøres som en besparelse indenfor Svendborg Kommunes kommunale virksomhed på transportområdet.

En omlægning af udvalgte indkøbsaftaler til flere grønne alternativer vil sammen med en målrettet indsats for mere nøjsomt og bæredygtigt forbrug i det kommunale indkøb, generere både direkte og afledte effekter, der vil mindske CO2-udledningen i Svendborg Kommune som kommunal virksomhed, og ligeledes også i Svendborg Kommune som geografisk område. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere de mulige CO2-besparelser herved, da det forudsætter nærmere analyser.

De nye handlinger som iværksættes på baggrund af den kommende klimahandleplan, vil have en positiv påvirkning på CO2-udledningen. CO2-konsekvensvurderingen vil hvor det er muligt blive foretaget for de enkelte handlinger, når de igangsættes.

Endelig vil de nye aktiviteter foreslået som led i implementeringen af klimahandleplanen bidrager til at gøre Svendborg Kommune mere robust overfor de kommende klimaforandringer.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Forslag til Kommuneplan 2021-2033

Teknik- og Erhvervsudvalget

Sagen blev drøftet og følgende budgettemaer fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022:

• Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse
• Mobilitetsplan
• Flere kommunale el-biler
• Grønne og bæredygtige indkøb
• Klimahandleplan DK2020

Teknik- og Erhvervsudvalget fremsender følgende budgettemaer til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022:

• Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse
• Mobilitetsplan
• Flere kommunale el-biler
• Grønne og bæredygtige indkøb
• Klimahandleplan DK2020

Drøftelse af temaer til budget 2022.

Direktionen indstiller,
 

• At udvalget beslutter, om der er temaer, der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
• At udvalget beslutter, hvorvidt der er temaer, der skal fremsendes til Økonomiudvalget.

I henhold til budgetproceduren for 2022 har udvalget i foråret drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. Herudover er der beskrevet budgettemaer i følgende særskilte dagsordner: Godsbanearealet, lokalområdeudvikling, klimaindsatsen, herunder status på grøn omstilling af bilflåden.

Driftstemaer

• Øgning af biodiversiteten, herunder i vejrabatterne. (Bilag 1. – Øgning af biodiversiteten, herunder i vejrabatterne).
• Forbedret vintervedligeholdelse af cykelbaner. (Bilag 2. - Forbedret vintervedligeholdelse af cykelbaner).
• 2 byggesagsbehandlere – fortsættelse efter 2021. (Bilag 3. - 2 byggesagsbehandlere – fortsættelse efter 2021).
• Iværksætteri som styrkeposition – basis og udvidet model. (Bilag 4. - Iværksætteri som styrkeposition og bilag 4a. - Indhold i iværksætterindsatser).
• Markedsføring af bosætning. (Bilag 5. - Markedsføring af bosætning).
• Markedsføring af turisme. (Bilag 6. - Markedsføring af turisme).
• Ø-hop i det sydfynske Øhav. (Bilag 7. - Ø-hop i det sydfynske Øhav).
• Tipsvænget – afledte udgifter til flytning og drift (forventes forelagt på mødet i august).
• SIMAC-projektet – afledte driftsudgifter til bygningerne på A.P. Møllersvej og Graaesvej (forventes forelagt på mødet i august).
• Ekstra rengøring af de kommunale bygninger (forventes forelagt på mødet i august eller september).

Anlægstemaer

• Geopark skiltning. (Bilag 8. - Geopark skiltning).
• Helårsgræsning på Ørkild Voldsted og Galgebakken. (Bilag 9. - Helårsgræsning på Ørkild Voldsted og Galgebakken).
• Vedligeholdelse af legepladser – særligt med fokus på naturlegepladsen. (Bilag 10. - Vedligeholdelse af legepladser – særligt med fokus på naturlegepladsen).
• Renoveringspulje til parker og grønne områder. (Bilag 11. - Renoveringspulje til parker og grønne områder).
• Ændring af parkeringsplads ved Demensbyen samt skiltningen ved Midtbyhallen. (Bilag 12. - Ændring af parkeringsplads ved Demensbyen samt skiltningen ved Midtbyhallen).
• Vejføring bag om Erhvervsområde Vest. (Bilag 13. - Vejføring bag om Erhvervsområde Vest).
• Renovering af bygning 5 på Natur- og Miljøskolen. (Bilag 14. - Renovering af bygning 5 på Natur- og Miljøskolen).
• Renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger. (Bilag 15. - Renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger).
• Forbedret vedligehold af Snedkerbygningen. (forventes forelagt på mødet i august).
• Områdeudvikling Skovparken (forventes forelagt på mødet i september).

Hvis udvalget vurderer, at der er temaer, der skal indgå i budgetforhandlingerne fremsender udvalget forslagene, inkl. forslag til finansiering af eventuelle driftsudgifter, til Økonomiudvalget.

Fremgår af de enkelte temabeskrivelser.

Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

Fremgår af de enkelte temabeskrivelser, hvis det er aktuelt.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Teknik- og Erhvervsudvalget fremsender de følgende budgettemaer til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022:

Driftstemaer

• Øgning af biodiversiteten, herunder i vejrabatterne. (Bilag 1. – Øgning af biodiversiteten, herunder i vejrabatterne).
• Forbedret vintervedligeholdelse af cykelbaner. (Bilag 2. - Forbedret vintervedligeholdelse af cykelbaner).
• 2 byggesagsbehandlere – fortsættelse efter 2021. (Bilag 3. - 2 byggesagsbehandlere – fortsættelse efter 2021).
• Iværksætteri som styrkeposition – basis og udvidet model. (Bilag 4. - Iværksætteri som styrkeposition og bilag 4a. - Indhold i iværksætterindsatser).
• Markedsføring af bosætning. (Bilag 5. - Markedsføring af bosætning).
• Markedsføring af turisme. (Bilag 6. - Markedsføring af turisme).
• Ø-hop i det sydfynske Øhav. (Bilag 7. - Ø-hop i det sydfynske Øhav).
• Tipsvænget – afledte udgifter til flytning og drift (forventes forelagt på mødet i august).
• SIMAC-projektet – afledte driftsudgifter til bygningerne på A.P. Møllersvej og Graaesvej (forventes forelagt på mødet i august).
• Ekstra rengøring af de kommunale bygninger (forventes forelagt på mødet i august eller september).

Anlægstemaer

• Geopark skiltning. (Bilag 8. - Geopark skiltning).
• Helårsgræsning på Ørkild Voldsted og Galgebakken. (Bilag 9. - Helårsgræsning på Ørkild Voldsted og Galgebakken).
• Vedligeholdelse af legepladser – særligt med fokus på naturlegepladsen. (Bilag 10. - Vedligeholdelse af legepladser – særligt med fokus på naturlegepladsen).
• Renoveringspulje til parker og grønne områder. (Bilag 11. - Renoveringspulje til parker og grønne områder).
• Ændring af parkeringsplads ved Demensbyen samt skiltningen ved Midtbyhallen. (Bilag 12. - Ændring af parkeringsplads ved Demensbyen samt skiltningen ved Midtbyhallen).
• Vejføring bag om Erhvervsområde Vest. (Bilag 13. - Vejføring bag om Erhvervsområde Vest).
• Renovering af bygning 5 på Natur- og Miljøskolen. (Bilag 14. - Renovering af bygning 5 på Natur- og Miljøskolen).
• Renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger. (Bilag 15. - Renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger).
• Forbedret vedligehold af Snedkerbygningen. (forventes forelagt på mødet i august).
• Områdeudvikling Skovparken (forventes forelagt på mødet i september).

Venstres byrådsgruppe.

Venstres byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 10. juni 2021:

” Særskilt pulje til cykelstier som skal binde kommunens lokalområder sammen og samtidig sikre skoleveje”.

Venstre ønsker, at administrationen til de kommende budgetforhandlinger udarbejder et forslag til, hvilke cykelstiprojekter, der kan opfylde følgende kriterier:

• Øger trafiksikkerheden på skoleveje
• Forbedrer mulighederne for Sydfynsk cykelturisme
• Forbedrer mulighederne for at cykle mellem lokalområderne

Cykling er ud fra et miljø- og sundhedshensyn en ideel transportform, og med dette ambitiøse cykelstiprojekt, vil vi både kunne forbedre kommunens evne til at tiltrække cykelturisme og samtidig motivere kommunens egne borgere til at vælge cyklen, som foretrukket transportmiddel. Vi har en skøn og attraktiv natur, som opleves tæt og nærværende på cykel. Cykelturismen er i disse år i mærkbar fremgang. Det skyldes bl.a. det er en social og aktiv ferieform, hvor man oplever både befolkning og natur helt tæt på samtidig med, at det er en ferieform med minimal negativt klimaaftryk.

Endvidere vil projektet i høj grad styrke lokalområdernes tiltrækningskraft for nye tilflyttere. Sikre skoleveje har høj prioritet, når folk vælger at flytte til et nyt område. Projektet vil også have positiv effekt på lokale virksomheder og institutioner.

Vi foreslår, at der over de næste 4 år afsættes kr. 30 mio. til etablering af flere cykelstier, som kan være med til at binde lokalområderne sammen og optimere sikre skoleveje og cykelturisme.”

Idet der er praksis for, at administrationen kan udarbejde budgetforslag på ønske fra Byrådets grupper, anmodes administrationen om at udarbejde et forslag til de kommende budgetforhandlinger om, hvilke cykelstiprojekter, der kan opfylde følgende kriterier indenfor en budgetramme på 30 mio. kr. fordelt over 4 år:

• Øger trafiksikkerheden på skoleveje
• Forbedrer mulighederne for Sydfynsk cykelturisme
• Forbedrer mulighederne for at cykle mellem lokalområderne

Som en del af de fremrykkede anlægsprojekter i forbindelse med COVID19 godkendte Byrådet en samlet anlægsbevilling på 52 mio. kr., hvoraf de 2,6 mio. kr. er prioriteret til udskiftning af taget på Hudes Pakhus.

I forbindelse med udskiftningen af taget er det konstateret, at den bærende konstruktion er i så ringe stand, at der skal gøres noget. Hertil kommer et forslag om at fjerne en uoriginal affaldsgård mod syd, og gøre pladsen mere åben for gæster på havnen.

Der søges derfor en anlægsbevilling til at udbedre den bærende konstruktion. Herved vil levetiden for den bærende konstruktion og taget bliver den samme. Hvis udbedringen udskydes, vil man indenfor en kortere periode (anslået 5-6 år) skulle fjerne taget igen, i forbindelse med udbedring af den bærende konstruktion.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 3,95 mio. kr. til uomgængelige udgifter til sikring af stålkonstruktioner
• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 0,17 mio. kr. til fjernelse af eksisterende affaldsgård og etablering af ny andet sted
• At bevillingen finansieres med 0,6 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme og de resterende 3,52 mio. kr. fra risikopuljen i 2021
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes
• At opgaven udføres efter turisthøjsæsonen 2021, med opstart i uge 33/34

I forbindelse med udskiftning af taget på Hudes Pakhus har det vist sig, at de stålkonstruktioner, som bærer tagkonstruktionen er tæret. Administrationen har konsulteret særlige rådgivere for at vurdere problemet, løsninger og priser. Konklusionen er, at der skal gøres noget ved konstruktionen.

For at sikre, at konstruktionen ikke skal forstærkes om nogle år – et skøn er 5-6 år, vurderer administrationen, at det bedst kan betale sig for kommunen, at sikre stålkonstruktionen inden der lægges nyt tag på bygningen.

Konstruktionen skal afrenses for den eksisterende maling, der skal bortskaffes som miljøfarligt affald. Tæringen skal stoppes, og den del der er tæret væk skal erstattes af nyt stål – inden det nye tag lægges på.

Såvel prisfastsættelse og tidsplan er imidlertid forbunden med nogen usikkerhed. Prisen er usikker, da der er tale om opgaver, der ikke foreligger nøgletal for. Afslutningen af opgaven udskydes fra primo juli 2021 til januar 2022. Der arbejdes ikke hen over sommeren, da arbejdet giver støj og støvgener for de mange sommerturister.

Det fremgår af Bilag 13 til lokalplan 238, for Hudes Pakhus, at denne har til formål at bevare Hudes Pakhus og tilhørende administrationsbygning og sikre, at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som bebyggelsen er i besiddelse af, bevares og vedligeholdes for eftertiden. Hudes pakhus er i henhold til Kommuneplanen SAVE-registreret til bevaringsværdig 2.

Under arbejdet med at udskifte taget er det konstateret, at affald og oplagring af diverse materialer for nuværende er placeret på en af byens bedste pladser. Administrationen vurderer, at pladsen for enden af pakhuset mod sundet bør frigøres til andet formål, ved at den uoriginale afskærmning af lodrette brædder og presenning fjernes for eftertiden, således at den originale gavl og den smukke stålkonstruktion kommer til syne, og pladsen mod sundet får funktion som overdækket opholdssted. Stålkonstruktionen her indgår i den del af konstruktionsarbejder, der skal udføres.

At ændre forholdene for affald er ikke et nødvendigt arbejde, men en oplagt mulighed, når der alligevel arbejdes på bygningen. Opgaven andrager 0,17 mio. kr.

Åbning af pladsen vil jf. Svendborg Event skabe nye muligheder for formidling og aktivitet. 

Anlægsprojektet vil gennemføres som et særskilt anlægsprojekt i forbindelse med udskiftning af taget på Hudes plads, da dette projekt er et fremrykket COVID19 projekt og dermed er låneoptaget.

Projektet er estimeret til i alt 4,12 mio. kr. Heraf er 3,95 mio. kr. uomgængelige udgifter, der skal anvendes til forstærkning af konstruktionen. Hertil kommer et ønske om, at rydde den nuværende affaldsplads, og etablere anden plads og afskærmning til renovationsbeholdere – til 0,17 mio. kr.

Der søges derfor en anlægsbevilling på 4,12 mio. kr. som finansieres med 0,6 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme og de resterende 3,52 mio. kr. fra risikopuljen i 2021.

Derved er den udisponerede anlægsramme for 2021 brugt.

Der forventes at udgifterne til brug af ekstern rådgivning overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse.

Ved uændret anvendelse af bygningen vil der ikke være ændret udledning af CO2.

Lokalplan 238

BR18

Byrådet

Sagen udsættes.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at det forud for kontraktindgåelse skal sikres, at bygningen efter renoveringen kan anvendes til ophold som hidtil.


Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Venstres Byrådsgruppe fremsatte på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 11. marts 2021 forslag til at nedsætte et ”Borger Klima Råd” (BKR). På samme møde fremlagde Liste A og Ø deres forslag til nedsættelse af en borgersamling/klimaråd. Forslagene er efterfølgende drøftet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 13. april 2021. De fremsatte forslag er samlet i bilag 1 (Bilag 1: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til klima- og energipolitikken).

Administrationen har på Miljø- og Naturudvalgets anmodning udarbejdet forslag til modeller for borgerinddragelse i relation til klima- og energipolitikken. På fælles temamøde for Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget den 8. juni 2021 er de foreslåede modeller blevet præsenteret.

Udvalget bedes beslutte hvilken model, der arbejdes videre med

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik og Erhvervsudvalget, at anbefale overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling eller et borgerråd i relation til Klima- og Energipolitikken efter en af de følgende modeller:
  • Model 1a: Borgersamling om grøn transport
  • Model 1b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område
  • Model 2: Borgerråd for bæredygtighed og klima
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen eller borgerrådet startes op enten:
  • Første kvartal 2022
  • eller
  • Efter vedtagelsen af Svendborg Kommunes DK2020-klimahandleplan (medio 2022).

• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen/borgerrådet, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.  

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen/borgerrådet samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger på i alt 825.000 kr. til ekstern konsulentbistand og det interne administrative ressourcetræk. 

Borgerinddragelse sker allerede på flere måder i kommunens arbejde med Klima- og Energipolitikken. Det sker f.eks. i Det Grønne Råd, i konkrete projekter, ved afholdelse af klimauge og via mere traditionelle høringer m.m. I forbindelse med udviklingen og den efterfølgende implementering af Svendborg Kommunes Klimahandleplan i regi af DK2020, vil der desuden blive taget en række nye initiativer til borgerinddragelse. Det vil bl.a. ske i forbindelse ved udviklingen af forslag til fokusområder og efterfølgende forslag til indsatser for CO2-reduktion i forbindelse med borgernes private forbrug af varer og tjenester (tøj, mad, rejser, streaming mm. kaldet scope 3). Der vil desuden blive dialogmøder med de væsentligste samarbejdspartnere i forhold til øvrig reduktion af CO2-udledning fra sektorerne energi, transport, landbrug, ved arbejdet med klimatilpasning og meget mere.

Et værktøj til yderligere borgerinddragelse kan være en borgersamling eller et borgerråd.

En borgersamling eller et borgerråd

En borgersamling har til formål at løfte kvaliteten i de politiske beslutningsprocesser og at styrke den demokratiske inddragelse. Det er et midlertidigt organ, der på baggrund af oplæg/viden fra eksperter eller interesseorganisationer drøfter et bestemt emne. Emnet for borgersamlingen bør være konkret, afgrænset og relaterbart for borgerne. Borgersamlingen bliver opløst når dens input er givet videre til f.eks. et politisk udvalg eller byrådet. Borgersamlingen bliver etableret ved først i samarbejde med en ekstern rådgiver at opstille relevante kriterier med afsæt i det valgte emne. Det kan fx være køn, alder, bopæl, transportmønster, boligform og indkomst. Herefter udvælges en gruppe repræsentative deltagere, eksempelvis ved invitation til en repræsentativ stikprøve af borgere enten ved lodtrækning blandt dem, som har ønsket at medvirke, eller helt tilfældigt blandt alle borgere i kommunen. Medlemmer af borgersamlingen er således et bredt udsnit af befolkningen, som bliver klædt på til at komme med input om et bestemt emne. Medlemmerne tilhører ikke bestemte foreninger og repræsenterer ikke bestemte holdninger til et bestemt emne, Regeringens Klimaborgerting på klimaområdet følger denne model.

Et råd er modsat en borgersamling nedsat for en længere tidsperiode, der ofte følger en valgperiode. Rådet har et kommissorium, der beskriver formål, opgaver og beføjelser. Rådet kan både være med eller uden politisk deltagelse og de øvrige medlemmer kan være udpeget af byrådet eller det kan være bestemt at forskellige erhverv- og interesseorganisationer selv udpeger medlemmer. Medlemmerne af et råd repræsenterer således forskellige interessebaggrunde. Rådet bliver sammensat, så forskellige og tit modsatrettede holdninger bliver repræsenteret. Rådet er som ofte rådgivende og kan behandle mange forskellige emner under det samme tema f.eks. klima. Det Grønne Råd er et eksempel herpå.

En borgersamling eller et råd kan have flere udformninger både i forhold til formål, sammensætning, tidsperiode m.m. I bilag 2 (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken), er givet forslag til tre forskellige forsøgsmodeller.

Model 1a: Borgersamling om grøn transport

• En borgersamling om et konkret, afgrænset og relaterbart emne nedsat i op til et halvt år.
• Borgersamling om grøn transport vil få til opgave at udarbejde forslag til konkrete handlinger til CO2-reduktion inden for privat og kollektiv transport, som borgerne finder, er realistiske at handle på.
• På transportområdet er der store reduktioner at hente. Udledninger kommer fra vejtrafik, tog og færger m.m. I forhold til vejtrafikken som er den største kilde til CO2-udledning, så udgør privatbilisme langt den største andel. Konkrete handlinger for reduktion af udledningen kan derfor kun ske ved en aktiv medvirken fra kommunens borgere.

Model 1b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område

• En borgersamling om et konkret, afgrænset og relaterbart emne i nedsat op til et halvt år.
• Borgersamlingen skal med udgangspunkt i Klima- og Energipolitikken samt en konkret ansøgning om opstilling af et vedvarende energianlæg i et givent geografisk område komme med input til at kvalificere den politiske beslutningsproces.
• Berørte borgere bliver således inddraget tidligt i beslutningsprocessen. Modstand mod projektet kan i bedste fald nedbringes, kvalificeres eller der kan findes bedre alternative løsninger eller tilpasninger.

Model 2: Borgerråd for bæredygtighed og klima

• Rådet arbejder med temaer og generelle problemstillinger inden for bæredygtighed og klima. Det behandler ikke enkeltsager eller konkrete ansøgninger.
• Rådet skal bidrage til styrket implementering af den vedtagne Klima- og Energipolitik og Bæredygtighedsstrategien samt fra medio 2022 den kommende klimahandleplan.
• Rådet har til formål at styrke samarbejdet omkring klima- og energiløsninger mellem politikere, borgere, erhvervsliv og de videninstitutioner, der ligger i kommunen. Det skal give inspiration til og kvalificere implementeringen af klimaindsatsen.

Modellerne er udarbejdet med afsæt i erfaringer fra andre kommuner, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken).

Model 2 har dog visse ligheder med Svendborg Kommunes eksisterende Grønne Råd, hvorfor en sådan forsøgsmodel bør undgå et opgavemæssigt sammenfald med det Grønne Råd, jævnfør bilag 2 for et resumé af kommissoriet for Grønt Råd (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken).

Uanset hvilken model, der vælges, vil en borgersamling eller et borgerråd kun inddrage et lille udsnit af kommunens borgere. Af hensyn til transparens i borgersamlingen eller borgerrådets arbejdsproces og en bred inddragelse af kommunens borgere i klima- og bæredygtighedsdebatten, vil der skulle investeres yderligere ressourcer i kommunikations- og inddragelsesprocesser i relation til samlingens eller rådets arbejde samt formidling af dets arbejdsprocesser og afrapportering.

Ved nedsættelse af en borgersamling i en periode på op til et halvt år eller et borgerråd for en periode på et helt år vil der være udgifter til ekstern rådgiver til etablering, facilitering og betjening, idet der i alle modeller lægges op til brug af armslængdeprincippet. Hertil kommer udgifter til ekspertoplæg mv. i alt i størrelsesordenen 500.000 kr. Derudover skal der prioriteres ressourcer til interne administrative opgaver relateret til udbud af opgaven, rådgiverstyring, løbende dokumentation, kommunikation og politisk sagsbehandling, svarende til et halvt årsværk eller til 325.000 kr. Det foreslås, at der udarbejdes et budgettema herom på i alt 825.000 kr., som oversendes til forhandlingerne om budget 2022.

Der er ikke betydelige konsekvenser for CO2-udledningen forbundet med borgersamlinger eller borgerråd. Det er forventningen af borgersamlingen/borgerrådet i deres afrapportering stiller forslag til handlinger, der kan reducere CO2-udledningen.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Byrådet.

Liste V fremsætter følgende forslag:
 

At der nedsættes to forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter både model 1.a vedrørende grøn transport og model 1.b vedrørende planlægning for sol -og vindenergianlæg i et lokalt afgrænset område.
 

For stemmer 2 medlemmer: Liste V og Løsgænger Jens Munk.
 

Imod stemmer 5 medlemmer: Liste A, F, C og Ø.
 

Forslaget faldt dermed.
 

Liste F fremsætter følgende forslag:
 

At der nedsættes et forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a vedrørende grøn transport.
 

For stemmer 6 medlemmer: Liste A, F, V, Ø og Løsgænger Jens Munk. 
 

Imod stemmer 1 medlem: Liste C.
 

Liste C afgiver følgende mindretalsudtalelse:
 

Liste C kan ikke godkende anbefalingen, idet der ikke ønskes prioriteret 825.000 kr. på yderligere borgerinddragelse. 
 

Forslaget var dermed vedtaget og Miljø- og Naturudvalget anbefaler følgende overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a: Borgersamling om grøn transport.
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.
• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger.
   

Liste C undlod at stemme for de sidste 3 punkter i anbefalingen.

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler følgende overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a: Borgersamling om grøn transport
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.
• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger

Liste C kan ikke støtte anbefalingen og afgiver følgende mindretalsudtalelse i forhold til det første punkt i anbefalingen:

• Liste C kan ikke godkende anbefalingen, idet der ikke ønskes prioriteret 825.000 kr. på yderligere borgerinddragelse. 

Liste C undlod at stemme for de sidste 3 punkter i anbefalingen.

Liste V kan ikke støtte anbefalingen, idet der ønskes en borgersamling efter model 1.b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område. 

Fremsendes til byrådets behandling.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 har været i offentlig høring, og sagen fremlægges med henblik på en status orientering og opsamling på den offentlige høring.

Kommuneplan 2021 – 2033 forventes endelig vedtaget af Byrådet i august 2021.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, med oversendelse til orientering i Økonomiudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning
• At den fremadrettede proces, frem mod endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033, godkendes

Baggrund

Byrådet godkendte og offentliggjorde forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 den 15. december

2020.

Forslag til Kommuneplan 2021-2033 har været i offentlig høring til og med den 3. marts 2021.

Svendborg Kommune har i den gennemførte høringsperiode modtaget bemærkninger, indsigelse og har været i tæt dialog med de statslige myndigheder, som skal sikre de statslige interesser i kommuneplanlægningen. På den baggrund, har der været behov for at foretage en tilpasning og fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, med fokus på temaerne transport – og logistikvirksomhed og Kystnærhedszone.

Det fornyede forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 blev godkendt af Byrådet d. 27. april 2021, og er i fornyet offentlig høring til og med d. 24. juni 2021.

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 kan findes her.

Status på offentlig høring

Der har i den indledende offentlige høring været en bred og inddragende proces, hvor der har været foretaget kommunikation på en lang række platforme og medier. Der har været en offentlig kampagne i trykte medier, på infoskærme og sociale medier, samt afholdt digitale borgermøder i samtlige lokalområder, med fokus på at informere og klæde borgerne på til at deltage i den offentlige debat omkring den nye kommuneplan. Derudover har der været fremsendt direkte orienteringsbreve til nærmeste naboer, i de områder hvor der er foretaget ændringer.

Den offentlige høring har skabt en god og aktiv debat, og afkastet mange høringssvar, fra både myndigheder, organisationer, foreninger og borgere.

Fremadrettet proces

Nærværende orientering og opsamling leder frem til den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 i august 2021. Her skal Byrådet behandle endelig vedtagelse af den nye kommuneplan. Som bilag til behandlingen, vil alle indkomne høringssvar fra den offentlige høring, være samlet i en hvidbog. Hvidbogen præsenterer høringssvarene, samt giver administrationens forslag til den videre behandling, i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033. 

Aktuelle orientering giver mulighed for, at der kan skabes overblik over de ændringer til den nye kommuneplan, som har givet anledning til væsentlige høringssvar og indsigelser.

Finansieringen af udarbejdelse af kommuneplanen sker indenfor Plan- og Udviklings eksisterende driftsramme.

Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Planloven

Økonomiudvalget

Orienteringen tages til efterretning og den fremadrettede proces godkendes. Sagen oversendes til Økonomiudvalgets orientering.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

For at sikre videreudviklingen og næste etape af Tankefuld, igangsættes en samlet helhedsplanlæg, med fokus på at realisere den næste udviklingsetape for den nordlige del af Tankefuld.

Som en del af den igangværende budgetforhandling for 2022 - 2025, har administrationen lavet et oplæg til den fremtidige udvikling af Tankefuld.

Nærværende dagsorden er således igangsætning af den videre helhedsplanlægning for Tankefuld.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget med oversendelse til Økonomiudvalget,

• At igangsætte den fremadrettede helhedsplanlægning for Tankefuld
• At brugen af ekstern rådgivning godkendes

Baggrund

Med Kommuneplan 2021 – 2033 har byrådet en målsætning om, at Svendborg by skal forstærke sin rolle som hovedby for hele Sydfyn, med særligt fokus på udviklingen af Svendborg havn – og by og Tankefuld som de primære byudviklingsområder.

Den første etape af Tankefuld er lokalplanlagt, og en stor del af området er allerede bebygget, under opførelse eller på vej i udbud.

Der opleves samtidig en stor interesse for udviklingen af Tankefuld fra både lokale og nationale aktører.

Dette betyder, at der er behov for at igangsætte en i samlet strategisk helhedsplanlægning, der skal danne ramme for den videre planlægning, udbud og udvikling af Tankefuld Nord.

Helhedsplanlægning for Tankefuld

For at understøtte ønsket om at Tankefuld fremadrettet skal være et af Svendborg Kommunes primære byudviklingsområder, er der behov for at igangsætte en samlet og ambitiøs helhedsplanlægning, der kan styrke den tværfaglige indsats omkring den videre udvikling af Tankefuld.

Helhedsplanlægningen bygger videre på visionen om at skabe en bæredygtig byudvikling, hvor by – og landskabsudvikling går hånd i hånd. For at styrke dette fokus arbejdes der med DGNB, som er en bæredygtighedscertificering, der fungerer som rettesnor for styrkelse af bæredygtighed i byudvikling og udførelse af byggeri og/eller byområder. Ved at bruge DGBN i den samlede byudvikling for Tankefuld skabes en robust og helhedsorienteret bæredygtig planlægning.

Dette er ikke ensbetydende med at det fremtidige byggeri i Tankefuld skal DGBN certificeres, men at bæredygtighed indtænkes som et grundlæggende greb i den samlede byudvikling.   

Helhedsplanlægningen tager afsæt i Byrådets mål for Tankefuld, som er fastsat i den nye Kommuneplan 2021 – 2033:

Det er Byrådets mål, at:

• Tankefuld er en af Svendborgs primære byudviklingsområder
• Tankefuld udvikles med fokus på det gode liv, bæredygtighed og landskabet
• Tankefuld understøtter nye boformer og fællesskaber
• Tankefuld udvikles som et mangfoldigt og levende byområde med en blanding af boliger, erhverv, detailhandel, offentlig service og rekreative områder
• Tankefulds infrastruktur fremmer den bæredygtige levemåde.

Som en del af den fremtidige helhedsplanlægning, arbejdes der med et skærpet fokus på naturen og landskabet, som et centralt element i den videre byudvikling, i overensstemmelse med den oprindelige masterplan for Tankefuld. I den sammenhæng arbejdes der på at skabe en stærk sammenhæng til øvrige igangværende bæredygtighedsindsatser som f.eks. DK2020, Danmarks Vildeste Kommune, LIFE biodiversitetsprojektet, Vild med Vilje mv.

For at styrke den fremadrettede helhedsplanlægning for Tankefuld, nedsættes en tværgående arbejdsgruppe med projektledelsen forankret i Plan og Udvikling. Den tværgående arbejdsgruppe skal koordinere den fremadrettede indsats og styrke samarbejdet omkring alt fra planlægning, udbud, salg, anlæg, kommunikation, markedsføring mv.

Tids – og procesplan

For at sikre en god sammenhængende planlægning, vil der blive igangsat en indsats og proces for at styrke og opdatere fortællingen og identiteten omkring Tankefuld, opkvalificere de eksisterende rekreative områder i det allerede bebyggede område, modne de større landskabsmæssige træk i området, igangsætte et samlet udbud af de resterende storparceller indenfor etape 1, og kvalificere og opdatere masterplanen og etape 2 for den samlede udvikling af Tankefuld. Se kortbilag for den etapemæssige udvikling nedenfor.

Overblik over den etapemæssige udvikling af Tankefuld jf. Kommuneplan 2021 – 2033

Udgifterne til udarbejdelse af helhedsplanlægningen for Tankefuld finansieres af den afsatte anlægsramme til fortsat og løbende projektudvikling og detailplanlægning af Tankefuld.

Det forventes, at udgifterne til brug af ekstern rådgivning overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse. Den eksterne rådgivning skal anvendes til markedsføring, kommunikation og rådgivning, salg og udbud og DGBN certificering.

Der vil som konsekvens af den videre helhedsplanlægning for Tankefuld, opstå yderligere udgifter til teknisk anlæg i form af veje, byggemodning og køb og salg mv., som kræver særskilt finansiering, da det ikke kan afholdes inden for de eksisterende driftsrammer. Direktionen fremsender forslag til temaer og prioritering af indsatser, i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.

Helhedsplanlægningen for Tankefuld danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Formålet med at anvende DGNB certificeringen, er at nedsætte klimapåvirkningen i den samlede byudvikling.

Planloven

Forvaltningsloven

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales til Økonomiudvalget.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Teknik- og Erhvervsudvalget skal træffe beslutning om udvidelse af Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022, til også at indeholde den statslige ramme ”ordinær ramme for 2018”.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse

• at Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022 udvides til også at indeholde den statslige ramme ”ordinære ramme for 2018”.

Den overordnede hensigt med landsbyfornyelsespulje er at forbedre boligstandarden og sætte gang i udviklingen af landområder for at gøre dem attraktive at bo og investere i. I Svendborg Kommune betyder det at puljen kan anvendes i hele kommunen, på nær i Svendborg by, da den har flere end 4.000 indbyggere.

Byrådet godkendte i december 2021 Vejledning til strategi for Landsbyfornyelsespuljen 2019-2022, hvori kriterier for tildeling af landsbyfornyelsesmidlerne er fastlagt.

Af strategien fremgår det at:

• Landsbyfornyelsesmidlerne for 2019 og 2020, anvendes til renovering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme og forsamlingshuse.
• Landsbyfornyelsesmidler for 2021 og 2022, anvendes til nedrivning af bygninger, med henblik på at anvende midler i 2023 til nye byrum via områdefornyelse i udvalgte landsbyer.

Økonomien i projektet ”Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022” bygger på egenfinansiering samt de statslige landsbyfornyelsespuljer for 2019 til 2022.

Bygningsstyrelsen har rettet henvendelse til Svendborg Kommune vedrørende brug af den statslige pulje ”ordinære ramme for 2018”, da den ikke er brugt fuldt ud og deadline for lukning af puljen er nær.

Bygningsstyrelen opfordrer derfor kommunerne til at udnytte denne ramme først, hvorfor der søges om at udvide projektet ”Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022” til også at indeholde den statslige pulje ”ordinære ramme for 2018”.

Byrådet godkendte den 1. september 2020 en samlet udgiftsbevilling på 23 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på - 14 mio. kr., fordelt i årene 2020 – 2024.

Bygningsstyrelen har efterfølgende kommet med rettelser af den statslige pulje for 2019, som er steget fra 3,088 mio. kr. til 4,208 mio. kr. samt at den forventede statslige pulje for 2021 er steget fra 3,560 mio. kr. til 6,336 mio. kr.

Herudover er den statslige refusionsprocent for landsbyfornyelse hævet fra 60 % til 80 %, for tilsagn opnået i 2021, og gælder for rammerne 2019 til 2021. Refusionsprocenten vil i de efterfølgende år formentlig falde til 60 % igen, på tilsagn som sker efter udgangen af 2021.

Grundet den øgede statslige refusionsprocent fra 60 % til 80 %, er Svendborg Kommunes egenfinansiering reduceret fra 40 % til 20 %, for rammerne 2019 til 2021 og for de projekter som opnår tilsagn i 2021.

Den forhøjede statslige refusionssats bevirker, at Svendborg Kommunes egenfinansiering af den statslige pulje ”Ordinær ramme for 2018”, kan finansieres indenfor den oprindeligt budgetterede egenfinansiering for rammerne til landsbyfornyelse for 2019 til 2021.

Den statslige pulje ”Ordinær ramme for 2018” er på nuværende tidspunkt på ca. 0,8 mio. kr. Til forskel fra statslige puljer til landsbyfornyelse er refusionsprocenten her 50 %, men vil kunne benyttes til de formål der er beskrevet i Vejledning til strategi for Landsbyfornyelsespuljen 2019-2022.

Svendborg Kommunes medfinansiering er 95% lånefinansieret.

Ingen væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

I december 2020 godkendte Byrådet kriterierne for tildelingen af landsbyfornyelsesmidlerne. Puljens midler kan ansøges 4 gange årligt og første ansøgningsfrist i 2021 var den 1.marts. Udvalget skal træffe beslutning om tildeling af midler fra Landsbyfornyelsespuljen til ansøgning vedr. Troense Strandvej 8, Svendborg.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• At Troense Strandvej 8 tildeles støtte.

Landsbyfornyelsespuljens hensigt er at forbedre boligstandarden, sikre bevaring af de bygningskulturelle værdier i landskabet og understøtte udviklingen af landområder for at gøre dem attraktive at bo og investere i.

I Svendborg Kommune vil puljen kunne anvendes i hele kommunen, på nær i Svendborg by, da den har flere end 4.000 indbyggere.

Af strategien fremgår det, at landsbyfornyelsesmidlerne for 2019 og 2020, som er ansøgt i 2021, anvendes til renovering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme og

Ansøgninger over 150.000 kr. skal behandles af udvalget ifølge Bilag 1 (Bilag 1- Vejledning til strategi for Landsbyfornyelsespuljen 2019-2022) forsamlingshuse.

Ansøgningen

Ansøgningen fra Troense Strandvej, Troense, 5700 Svendborg er modtaget rettidigt til den første fordeling af Landsbyfornyelsespuljen, men var ved en fejl desværre ikke med i behandlingen af ansøgningerne til Teknik- og Erhvervsudvalget d. 15. april 2021. Sagen behandles derfor særskilt.

Projektet omhandler jf. bilag 2 (Bilag 2 – Grundlag for overslag – Troense Strandvej 8) restaurering og udskiftning af hoveddør og vinduer. Billeder af bygningen findes i bilag 3(Bilag 3 - Foto Troense Strandvej 8)

Ansøgningen overholder de opstillede kriterier og vurderes derfor at være konditionsmæssig.

Huset er udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen med en SAVE- værdi 5, og befinder sig midt i en af kommunens vigtigste kulturmiljøer. De ansøgte bygningsarbejder vurderes at kunne bidrage positivt til oplevelsen af bygningen og kulturmiljøet som helhed.

Administrationen vil iht. retningslinjerne stille kvalitative krav til de støtteberettigede arbejder, således at det sikres at tildelt offentlige støtte alene forstærker eller genopretter husets bygningskulturelle bevaringsværdi, uden at gå på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet og tradition som huset repræsenterer. Hertil kommer sikring af at støtteberettigede arbejder udsættes i sammenlignelig konkurrence iht. byfornyelseslovens bestemmelser.

Det forventede støttebeløb baserer sig på de af ansøger indhentede tilbud/overslag.

Den anslåede støtteberettigede omkostning til restaurering og eller udskiftning af hoveddør og facadevinduer udgør maksimalt 250.000,- kr. inkl. moms.
 

Svendborg Kommune vil heraf iht. retningslinjerne støtte 60%, dvs. 150.000,- kr. inkl. moms. Heraf er de 80% dækket af statslig refusion. Træk på den kommunale anlægsramme bliver således 30.000,- kr. inkl. moms

Ansøgninger om istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger og istandsættelse af forsamlingshuse, der bliver behandlet i 2021, finansieres via landsbypuljen.

Byrådet godkendte den 1. september 2020 en samlet udgiftsbevilling på 23 mio. kr. og en samlet

indtægtsbevilling på - 14 mio. kr., fordelt i årene 2020 – 2024.

Det vurderes, at renoveringerne af renovering af bevaringsværdige og fredede bygninger, i forhold til udmøntningen af landsbyfornyelsespuljen ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen.

Lov om Byfornyelse.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendes.

På Byrådets dagsorden d. 30. marts 2021 havde SF’s byrådsgruppe et ønske om at afsøge, og skabe, mulighederne for off-grid-byggeri i Svendborg Kommune.

Sagen blev oversend

t til behandling i Teknik- og Erhvervsudvalget, hvor det blev besluttet, at administrationen anmodes om at forberede en sag vedrørende behov og muligheder for etablering af alternative boligtyper, herunder Tiny-Houses til udvalgets senere forelæggelse.

Nærværende dagsorden er således et oplæg til hvordan der fremadrettet kan arbejdes med mulighederne for at understøtte alternative boformer på tværs af hele kommunen.

Direktionen indstiller til Teknik – og Erhvervsudvalget,

• At det besluttes, hvilke initiativer og tiltag man ønsker, at der prioriteres og arbejdes videre med;
  • Strategi for nye boligformer
    • Planstrategi 2022
    • Helhedsplan for Tankefuld
    • Lokalområdeudvikling
  • Afsøgning og understøttelse af konkrete områder og ønsker
  • Fælles borger – og interessentarrangement

Baggrund

SF’s byrådsgruppe har overfor Byrådet anmodet om, at Teknik & Erhvervsudvalget igangsætter udarbejdelse af en strategi for etablering af tiny-houses i Svendborg Kommune og samtidig undersøge mulige områder for tiny-houses/tiny-houses fællesskaber.

På den baggrund, fremsætter administrationen en række forslag til hvordan denne indsats kan løftes, i sammenhæng med de øvrige by – og bosætningsindsatser, som arbejdes med i Svendborg Kommune.

 

Bosætningsstrategi 2020 og Kommuneplan 2021 – 2033

På baggrund af den aktuelle bosætningsstrategi og kommuneplan, har Byrådet skabt et solidt fundament for, at der kan arbejdes for alternative bolig – og boformer.
 

Læs Bosætningsstrategi 2020 her.

Der opleves en stor efterspørgsel for nye bolig – og bokoncepter med fokus på fællesskab, som f.eks. bofællesskaber, tiny houses og lignende. Dette er både fra professionelle udviklere, samt private.

I Kommuneplan 2021 – 2033 er der skabt nye muligheder for udvikling og planlægning for nye boligtyper, der afviger fra de traditionelle boligformer. Dette betyder konkret, at der er skabt grundlag for at der kan planlægges for nye alternative boligformer, indenfor de områder som er udlagt i den nye kommuneplan. Se afsnittet i den nye kommuneplan her.  

Strategi for nye boligformer

For at understøtte en solid forankring og planlægning for nye alternative bo – og boligkoncepter, kan der arbejdes videre med en samlet strategi i forbindelse med,

• Planstrategi 2022: Her fastsættes Byrådets overordnede visioner, og fungerer som et redskab til aktive politiske og strategisk prioriteringer af konkrete indsatser. Arbejdet hermed igangsættes med Byrådet primo 2022.
• Helhedsplan for Tankefuld: I forbindelse med den videre udvikling og næste etape af Tankefuld, kan der arbejdes aktivt med at skabe mulighed for alternative boligtyper.
• Lokalområdeudvikling: I forbindelse med den videre lokalområdeudvikling, kan der arbejdes aktivt med at understøtte alternative boformer i lokalområderne.

Afsøgning og understøttelse af konkrete områder og ønsker

For at understøtte de mange spirende lokale initiativer og projekter, vil administrationen afsøge og understøtte igangværende projekter, der arbejder med alternative boformer.

På nuværende tidspunkt har administrationen kendskab og dialog med følgende aktuelle projekter:

• Nyt boligområde i Ulbølle, med tiny houses, bofællesskaber og mindre gårdhavehuse. Området er optaget i den nye Kommuneplan 2021 – 2033, og der vil på den baggrund arbejdes videre med en lokalplan for området. 
• Bofællesskab i Vejstrup. Der er en aktiv borgergruppe, som arbejder på at realisere et bofællesskab i Vejstrup. Der arbejdes aktuelt med at afsøge konkrete geografiske områder.
• Sparring og udvikling af nyt område til tiny houses, arbejdsfællesskab, bofællesskab mv. nord for Tved.

Gennem de konkrete projekter udvikles og skabes erfaring omkring lovgivningsmæssige udfordringer, krav og ønsker til de nye områder og hvordan det planlægningsmæssigt kan håndteres.

Fælles borger – og interessentarrangement
For at understøtte den stigende interesse for nye og alternative boformer, kan der arrangeres et åbent arrangement/borgermøde med fokus på temaet. Her vil der være mulighed for at præsentere den nyeste viden indenfor området, skabe netværk på tværs af de mange spirende initiativer i Svendborg Kommune, og styrke samskabelsen mellem de borgerdrevne initiativer, administrationen og politikere. Arrangementet kunne arrangeres af Svendborg Kommune i samarbejde med lokale kræfter.

Finansieringen sker indenfor Plan- og Udviklings eksisterende driftsramme.

De afledte konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Planloven

Teknik – og Erhvervsudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget godkender følgende initiativer og tiltag i relation til det videre arbejde:

• Afsøgning og understøttelse af konkrete områder og ønsker
• Fælles borger – og interessentarrangement

Tilsagn om en råderetsaftale vedr. Tveds Uderums etablering af en pumptrackbane og en transportsti samt MTB-spor ved Tved Skole.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At godkende en 25-årig råderetsaftale med Tveds Uderum, til etablering af pumptrackbane og transportsti ved Tved Skole
• At administrationen bemyndiges på Byrådet vegne til at indgå en råderetsaftale

Tveds Uderum har sammen med den lokale cykelklub Tved Motion og Cykelklub ansøgt om en råderet over et areal ved Tved Skole til etablering af en asfalteret pumptrack og et MTB-spor med et stykke med pumps og forudgået af et 200 m langt transportstykke.

Projektet vil henvende sig til alle aldre, uanset fysik, erfaringer mv. Tveds Uderum anfører i deres ansøgning, at pumptrack-banen og transportstykket vil indbyde til både træning, øvelse og leg på forskellig vis samt højne trafiksikkerheden for eleverne på Tved Skole og nudge dem til mere bevægelse i skoletiden.

Arealet til pumptrackbanen og transportstykket er beliggende på matr.nr. 3a og 2ag Tved By, Tved, og vil have en samlet størrelse på hhv. 300 m² (pumptrackbane) og 750 meter transportstykke og MTB-spor. For en nærmere gennemgang og oversigtskort henvises der til bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning).

Tveds Uderum har modtaget anlægsmidler til deres projekt vedrørende pumptrackbanen fra Lokaludvalget.

Administrationen har ingen bemærkninger til ansøgningen, dog præciseres det, at Tveds Uderum selv skal sikre samtlige tilladelser til projektet, herunder sikre sig at pumptrackbanen ikke er til hinder for brandveje mv.

Vilkårene for råderetsaftalen fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Råderetsaftale Tveds Uderum).

Tveds Uderum er bygherre på projektet og vil via fondsmidler og egne midler finansiere den del af anlægssummen, som der ikke er ydet anlægsstøtte til.

Tveds Uderum skal selv indhente fornødne tilladelser til etablering af pumptrackbanen samt transportstykket og MTB-sporet.

De fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse af anlægget afholdes af Tveds Uderum.

Det vurderes ikke at have indflydelse på CO2-niveauet i kommunen.

Kommunalfuldmagten

Kultur- og Fritidsudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget

Byrådet

Indstillingen blev godkendt.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Der skal træffes beslutning om den videre anvendelse af Stationsbygningen i Vester Skerninge.

Forum 5762 ønsker en lang råderetsaftale over bygningen til at skabe et ”fællesskabshus”.

Bygningen er tidligere taget af salgslisten med henvisning til at afvente den planlagte analyse af lokalområdernes samlingssteder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales

• At godkende en 25-årig råderetsaftale over Stationsbygningen til Forum 5762,

• At bemyndige administrationen til at indgå råderetsaftalen med Forum 5762.

Stationsbygningen i Vester Skerninge huser på nuværende tidspunkt børnehaven Mariehønen. Som et led i arealeffektiviseringsprojektet blev det i budgettet for 2019 besluttet, at børnehaven skal flyttes til Vestermarkskolen, og at Stationsbygningen i den forbindelse skal sælges. Børnehaven forventes at flytte til skolen i juni 2021. På Økonomiudvalgets møde den 9. februar 2021, blev det besluttet at tage Stationsbygningen af salgslisten med henblik på at afvente den nye kommuneplan og en planlagt analyse af samlingssteder i lokalområderne. Der har løbende være udvist interesse for bygningen, både af foreningslivet og erhvervslivet, som ser forskellige potentialer for den fremtidige anvendelse.

Forum 5762 er dannet på baggrund af en gruppe initiativtagere, der brænder for udviklingen i lokalområdet. Forum 5762 har af flere omgange rettet henvendelse til kommunen med deres ønske om at overtage huset og omdanne det til et fællesskabshus for beboerne i lokalområdet. Senest har Forum 5762 ansøgt Lokaludvalget om anlægsmidler til at erhverve bygningen. I deres ansøgning fremgår det bl.a. at de ønsker at have forskellige erhvervslignende aktiviteter, herunder værkstedsfaciliteter til micro-virksomheder, udlejning af shelterplads, café mv. Se bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning fra Forum 5762).

På baggrund af deres ansøgning og interesse i bygningen, har administrationen afholdt flere dialogmøder med Forum 5762. På disse møder har administrationen gjort foreningen opmærksom på, at det vil være i strid med kommunalfuldmagten mv., hvis kommunen yder anlægsstøtte til deres projekt, når der indgår erhvervslignende aktiviteter. Det er blevet drøftet med foreningen, om de er indstillet på at indskrænke deres aktiviteter, således at det alene er aktiviteter, som kommunen lovligt kan yde støtte til. Dette er foreningen indstillet på, og de ønsker en 25 års råderetsaftale til at igangsætte deres planer for ”Stationsbygningen – Fællesskabets hus”. Se bilag 2 (Bilag 2. Referat af 26. maj 2021 fra møde med Forum 5762) samt Forum 5762’s tilbagemelding i bilag 3 (Bilag 3. Forum 5762’s ønsker).

Såfremt Forum 5762 indgår en råderetsaftale med Svendborg Kommune, skal vilkårene i aftalen overholdes. Det betyder bl.a. at Forum 5762 alene må have aktiviteter i bygningen, som lovligt kan støttes af kommunen. Det vil således ikke være muligt for dem at have en café, udlejning af shelterplads eller andre erhvervslignende aktiviteter. Til gengæld vil de kunne drive et medborgerhus med foreningslignende og kulturelle aktiviteter, som er med til at styrke deres lokalområde. Det vil samtidig være et vilkår for råderetsaftalen, at Lokalhistorisk Forening fortsat anvender 1. salen til deres aktiviteter. Se bilag 4 (Bilag 4. Udkast - Råderetsaftale med Forum 5762).

Administrationen har med afsæt i Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning den 4. februar 2021 i sagen vedrørende Filippahuset haft kontakt til Ankestyrelsen vedrørende lovlige muligheder for at give anlægsstøtte til foreningslivet. Ankestyrelsen har oplyst administrationen, at det er muligt at yde lovlig anlægsstøtte til en forening, hvis der er tale om aktiviteter som rummes af kommunalfuldmagten. Det vil sige eksempelvis forsamlingshuse og medborgerhuse, kulturelle aktiviteter og andre foreningsaktiviteter. Så længe foreningen, der har modtaget støtte fra kommunen, ikke driver erhvervslignende aktiviteter. Det betyder for sagen omkring Stationsbygningen, at det vil være lovligt at yde anlægsstøtte til Forum 5762, hvis foreningen indskrænker deres påtænkte aktiviteter i bygningen. Det vil være et krav for anlægsstøtten, at aktiviteterne på intet tidspunkt fremadrettet ændres til erhvervslignende virksomhed. Se bilag 5 (Bilag 5. Telefonnotat fra Ankestyrelsen) og bilag 5 (Bilag 6. Internt telefonnotat).

Hvis Forum 5762 på sigt ønsker at overtage ejerskabet af ejendommen, kan det ske uden offentligt udbud, under forudsætning af, at Forum 5762 ikke fremadrettet ændrer i deres aktiviteter i bygningen. Forum 5762 må altså ikke udvide deres aktiviteter med eksempelvis cafédrift, udlejning af faciliteter til iværksættere og lignende. Hvis Forum 5762 ønsker at overtage ejerskabet af ejendommen med henblik på at udvide deres aktiviteter, så der fremadrettet vil være erhvervslignede aktiviteter i ejendommen, skal ejendommen sælges via et offentligt udbud.

Foreningen er ligeledes oplyst herom på møde med administrationen den 26. maj 2021. Se bilag 2 (Bilag 2. Referat af 26. maj 2021 fra møde med Forum 5762).

Vestre Stationsvej 2 i Vester Skerninge er oprindeligt en del af arealeffektiviseringsprojektet Vestermarkskolen, hvor salgsprovenuet indgår i anlægsfinansieringen. Ved anlægsoverførslerne fra 2020 til 2021 blev det pågældende salgsprovenu udlignet, hvorfor der i de nuværende budgetter ikke længere fremgår et salgsprovenu til realisering.

Udgifter forbundet med opsætning af bimålere til opdeling af forbrugsudgifter i forbindelse med indgåelse af råderetsaftale finansieres indenfor Kommunale Ejendommes nuværende driftsbudget.

Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt er 4 forsamlingshuse i postnummer 5762, og at analysen vedrørende forsamlingssteder i lokalområderne fortsat afventer.

Kan ikke vurderes.

Kommunalfuldmagten

Teknik-og Erhvervsudvalget

Økonomiudvalget

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Det skal besluttes, hvordan de afsatte anlægsmidler til Filippahuset skal anvendes.

Det indstilles til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At frigive anlægsmidlerne,
• At drift fra 1. januar 2021 til et salg finansieres af de afsatte anlægsmidler på 2,7 mio. kr.,
• At brugen af ekstern rådgiver til en opdeling af ejendommen i forbindelse med et udbud godkendes,
• At bemyndige administrationen til at udbyde og sælge/overdrage ejendommen,
• At godkende, at udbuddet udformes, så hele ejendommen sælges/overdrages, så kommunen ikke ender med en restejendom,
• At såfremt det ikke er muligt at sælge restejendommen, bemyndiges administrationen til at nedrive restejendommen og overdrage grundarealet til Hundstrup Borgerforening,
• At der i forbindelse med overdragelsen til Hundstrup Borgerforening ydes anlægsstøtte svarende til restbeløbet af de afsatte anlægsmidler til foreningens egen-sanering af bygningen.

På udvalgsmødet den 4. februar 2021 blev sagen vedrørende frigivelse af anlægsmidler til Filippahusets fremtidige anvendelse udsat til fornyet behandling. På udvalgets møde orienterede administrationen om reglerne for at overdrage en del af anlægsmidlerne til en køber, så en køber selv kan forestå sanering af bygningen for anlægsmidlerne. Udvalget ønskede spørgsmålet indbragt for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er derfor anmodet om en forhåndsudtalelse om den ønskede disponering af anlægsmidlerne. Se bilag 1 (Bilag 1. Anmodning om forhåndsudtalelse – Ankestyrelsen). Ankestyrelsen har den 17. februar 2021 oplyst, at der kan gå op til 8 måneder før de har truffet en afgørelse. Se bilag 2. (Bilag 2. Kvitteringsbrev fra Ankestyrelsen).

Ankestyrelsen har den 12. maj 2021 rettet telefonisk henvendelse til administrationen, og oplyst, at hvis kommunen lovligt kan yde anlægsstøtte til en forening, kan kommunen yde støtten i form af midler både til foreningens køb/kommunens overdragelse af en ejendom, og til efterfølgende renovering. For at kunne modtage anlægsstøtte skal foreningen dokumentere, at den ikke driver, eller fremtidigt vil drive, kommerciel virksomhed. Dokumentation kan eksempelvis være vedtægter, der viser foreningens formål som ikke-kommercielle virksomhed. Det betyder, at foreningen ikke må drive kommerciel virksomhed af nogen art, herunder udlejning til tredjepart, og dermed alene må anvende Filippahuset som et forsamlingshus og/eller medborgerhus. Foreningen må således gerne have deres fællesskabsaktiviteter i form af eksempelvis yoga og seniorklub mv. Se bilag 3 (Bilag 3. Telefonnotat fra Ankestyrelsen). Korrespondance mv. med Ankestyrelsen fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Efterfølgende spørgsmål) og bilag 5 (Bilag 5. Internt telefonnotat).

For at sikre kommunes forpligtelse, anbefales det, at der tinglyses en deklaration i forbindelse med overdragelsen, hvoraf det fremgår, at såfremt Hundstrup Borgerforening nedlægges eller overtræder vilkår til anlægsstøtte, tilbageskødes ejendommen til Svendborg Kommune.

Administrationen har fået til opgave at sikre en samlet plan for ejendommens fremtid, så hele ejendommen kan sælges/overdrages. Hele ejendommen skal sælges/overdrages, så kommunen ikke ender med en restejendom, som ikke skal anvendes i kommunalt regi.

Administrationen har afholdt møder med interesserede i ejendommen, men indtil videre har ingen tilkendegivet at have interesse i ejendommen som helhed. Det er på den baggrund administrationens vurdering, at det vil optimere ejendommens salgsværdi, samt øge interessen i ejendommen, hvis den opdeles i to separate ejendomme. Det kan ske ved en udstykning af ejendommen. Af kommuneplan fremgår, at det vil det kræve, at der efter et salg skal søges om tilladelse til ændret anvendelse. Den nye kommuneplan, som forventes godkendt i august 2021, ændrer mulighederne for at anvende ejendommen, så det fremadrettet ikke vil være nødvendigt at søge en dispensation til en ændret anvendelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at ejendommen først udstykkes og derefter udbydes til salg, når kommuneplanen er vedtaget. De nye ejendomme vil blive hhv. overdraget til Hundstrup Borgerforening samt sat til salg via offentligt udbud.

Det er et krav til udstykningen, at den overholder gældende regler, herunder diverse byggeretlige regler. Hvis bygningen skal opdeles i to nye ejendomme, kræver det derfor en adskillelse af el, vand og varme. Derudover skal de to bygninger brandadskilles mv.

Hvis en del af ejendommen mod forventning ikke kan sælges, vurderer administrationen at det er hensigtsmæssigt at overdrage den ene del af ejendommen til Hundstrup Borgerforening, nedrive den del af ejendommen, der ikke kan sælges, og lade hele grundarealet tilfalde Hundstrup Borgerforening. På den måde sikres det, at kommunen ikke ender med en restejendom/grundstykke, der ikke skal anvendes i kommunalt regi.

Med henvisning til budgetforliget for 2021 blev der afsat 2,7 mio. kr. i investeringsoversigten og det er derfor muligt at frigive rådighedsbeløbet.

Administrationen har udarbejdet forskellige modeller til en afvikling af Filippahuset.

1. En overdragelse af hele ejendommen til Hundstrup Borgerforening
   1. Der forventes udgifter for 0,536 mio. kr. til udligning af manglende salgsindtægt, drift samt overdragelsesomkostninger.
   2. I denne model forventes restbeløbet at være 2,164 mio. kr.

2. Opdeling af ejendommen med salg eller nedrivning af den restejendom, der ikke overdrages til Hundstrup Borgerforening
   1. Overdragelse af dele af ejendommen til Hundstrup Borgerforening og et salg af restejendommen:
      1. Der forventes udgifter for 1,618 mio. kr. til udligning af delvis manglende salgsindtægt, sagsomkostninger/udstykningsudgifter, rådgiver, drift, overdragelsesomkostninger samt anlægsarbejde i form af bland andet brandsikker skillevæg og ændring af de tekniske installationer.
      2. Dette betyder et restbeløb på 1,082 mio. kr.

2. Det lykkes ikke at sælge og restejendommen nedrives
   1. Der forventes udgifter for 2,662 mio. kr. til udligning af delvis manglende salgsindtægt, sagsomkostninger/udstykningsudgifter forbundet med ovenstående forsøg på at sælge, rådgiver, drift, overdragelsesomkostninger samt anlægsarbejde i form af bland andet sanering og nedrivning.
   2. Dette betyder et restbeløb på 0,038 mio. kr.

Der forventes at udgifterne til brug af ekstern rådgivning overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse. Rådgiveren vil blandet andet blive benyttet til brand og statik.

Filippahuset er oprindeligt en del af arealeffektiviseringsprojektet Vestermarkskolen, hvor:

• Salgsprovenuet indgik i anlægsfinansieringen, med ca. 0,38 mio. kr. i 2020.

Det oprindelige driftsbudget er fra 2021 modregnet i arealeffektiviseringspuljen, hvorfor at der fra 2021 ikke er afsat særskilt budget til at drifte Filippahuset. Den forbrugte drift fra 1. januar 2021 og frem til et salg er anslået til 0,104 mio. kr. og søges finansieret af de samlede anlægsmidler i projektet.

Det vurderes ikke at have en øget udledning af CO2 at udstykke ejendommen. Det er ikke muligt at beregne CO2-udledningen ved ændret anvendelse, da det afhænger af den konkrete brug. 

Kommunalfuldmagten

Lov om kommunernes styrelse

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme

Kasse- og Regnskabsregulativet

Udstykningsloven

Planloven

Byrådet.

Administrationen orienterer indledningsvist om, at der er modtaget en henvendelse fra Hundstrup Borgerforening om, at de ønsker at overtage hele Filippahuset (scenarie 1). Den modtagne mail vil blive vedhæftet som bilag til referatet.
 

Administrationen anmodes om at bede Hundstrup Borgerforening om en nærmere beskrivelse af deres projekt omfattende den samlede ejendom. 

Følgende anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet:

• At frigive anlægsmidlerne,
• At drift fra 1. januar 2021 til et salg finansieres af de afsatte anlægsmidler på 2,7 mio. kr.,
• At administrationen bemyndiges til at udbyde og sælge/overdrage ejendommen,
• At der i forbindelse med overdragelsen til Hundstrup Borgerforening ydes anlægsstøtte svarende til restbeløbet af de afsatte anlægsmidler til foreningens egen-sanering af bygningen.
• At der laves en kontrolmåling af pcb-niveauet efter saneringen
• At et eventuelt overskydende restbeløb af de afsatte anlægsmidler efter foreningens egen-sanering af bygningen ydes som anlægsstøtte til at indhente det bygningsmæssige efterslæb, der er redegjort for i kommunens egen tidligere udarbejdede mangel/fejlliste

Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Teknik- og Erhvervsudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af anlægspuljen til Styrket indvendig vedligeholdelse på skoler og dagtilbud 2021.

Direktionen indstiller til Børn- og Ungeudvalget, at det overfor Teknik- og Erhvervsudvalget anbefales,

• At frigive puljen for 2021 til Styrket indvendig vedligeholdelse på skoler og dagtilbud

Puljen til styrket indvendig vedligehold er afsat som en målrettet ramme, til at løfte den indvendige vedligehold, så kommunens skoler og dagtilbud fremtræder æstetisk præsentabelt og tidssvarende.

Puljen fordeles med udgangspunkt i den fordelingsnøgle der anvendes til opdeling af lokale prioriteter.  Det betyder, at 75,5 % af rammen går til skoleområdet, og 24,5 % går til dagtilbudsområdet. Omregnet er det 0,769 mio. kr. til skoleområdet og 0,250 mio. kr. til dagtilbudsområdet.

Puljen til skoleområdet anvendes i 2021 til følgende:

• Vestermarkskolen - Indvendig maling, folie på dørene, udskiftning af linoleumsgulv
• Nymarkskolen - Primært til udskiftning af foldedøre til lyse vægge med alm. dør
• Ørkildskolen – Indvendig vedligehold, maling og udskiftning af gulvbelægning

Puljen til dagtilbudsområdet anvendes i 2021 til kapacitetshusene på Holbøllsminde og Vindeby.

I forbindelse med budgetforliget for blev der indarbejdet en årlig pulje på 1,0 mio. kr. til ”Styrket indvendigt vedligehold af skoler og dagtilbud”.

Der er i budgetrammen for 2021 afsat et rådighedsbeløb på 1,019 mio. kr. til ”Styrket indvendig vedligehold af skoler og dagtilbud”.

Det er derfor muligt, jf. indstillingen at frigive en anlægsramme til ”Styrket indvendig vedligehold af skoler og dagtilbud”, på 1,019 mio. kr. i 2021

Ingen.

Kasse- og regnskabsregulativet

Børne- og Ungeudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Anbefales.

Dorthe Ullemose (O) deltog ikke behandlingen af dette punkt.

Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A), hvorfor Søren Kongegaard (A) deltog som suppleant.

Indstillingen godkendt.

Teknik- og Erhvervsudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af anlægspuljen til byens rum og pladser med fokus på Klosterplads, Møllergade, Kattesundet, Gerritsgade og offentlige toiletter.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At frigive puljen for 2021 til Byens rum og pladser med fokus på Klosterplads, Møllergade, Kattesundet, Gerritsgade og offentlige toiletter.

I budgetforliget for 2021 blev der fastsat en årlig pulje på 2,0 mio. kr. til byens rum og pladser med fokus på Klosterplads, Møllergade, Kattesundet, Gerritsgade og offentlige toiletter.

Puljen vil i 2021 blive brugt på at renovere toiletterne på Centrumpladsen samt en opfriskning af øvrige offentlige toiletter i byen, således at de fremstår pæne til turistsæsonen og Landsstævnet 2022.

Der blev ved budgetforliget for 2021 afsat en årlig pulje på 2,0 mio. kr. til ”Byens rum og pladser med fokus på Klosterplads, Møllergade, Kattesundet, Gerritsgade og offentlige toiletter”.

Der er i budgetrammen for 2021 afsat et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til dette projekt, hvorfor det er muligt jf. indstillingen at frigive den ønskede anlægsramme.

Det forventes ikke at have indflydelse på CO2-regnskabet for Svendborg Kommune

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Lokaludvalget besluttede den 9. december 2020 at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller, som gør henholdsvis flexture for unge og lokalbusser gratis som en forsøgsordning. Lokaludvalget drøftede modellerne den 28-01-2021 og anbefalede model 1A overfor Teknik- og Erhvervsudvalg, som drøftede sagen og anbefalede model 2 overfor Økonomiudvalget. Økonomiudvalget sendte sagen tilbage til Teknik- og Erhvervsudvalget, som afholdt et fællesmøde d. 15.april 2021 med Lokaludvalget. Lokaludvalget drøftede på mødet d. 29. april 2021 forskellige muligheder og bad administrationen om at kvalificere yderligere modeller.

Lokaludvalget skal drøfte mulighederne og anbefale en model over for Teknik- og Erhvervsudvalget.

Direktionen indstiller til Lokaludvalget, at det overfor Teknik-og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler,

• at iværksætte en af de følgende to forsøgsmodeller med lavest økonomisk risiko:

• Model 2

Eller

• Model 3

Alternativt at gennemføre en af de øvrige følgende forsøgsmodeller:

• Model 1A

Eller

• Model 1B

Eller

Eller

• Model A1

Eller

• Model A2

Eller

• Model B1

Eller

• Model C2.

Administrationen har på ønsket fra Lokaludvalget beskrevet forskellige modeller for gratis transport for unge og gratis lokalbusser i en prøveperiode. Beskrivelsen er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 Gratis flexture til unge og gratis landsbybusser - "Liv i mit lokalområde") og bilag 2 (Bilag 2 To modeller for gratis flexture for unge i Svendborg Kommune).

 Administrationen har også undersøgt yderligere tre modeller, som er vedhæftet som bilag 3 (Bilag 3 Vurdering af tre modeller til mobilitetsprøvehandling).

Opmærksomhedspunkter fra Fynbus

Administrationen har bedt Fynbus om at vurdere og kvalificere modellerne fra bilag 3. Fynbus har derudover gjort opmærksom på følgende i en mail, som er vedhæftet som bilag 4 (Bilag 4 Mailkorrespondance med Fynbus om mobilietetsprøvehandlingen):

-          ”Begge muligheder skal godkendes af FynBus’ bestyrelse, da der gives en rabat, der ikke findes i det fælles koncept for Plustur og Flextur

-          Det anbefales at fastlægge en periode, hvor der gives rabat, så det kan kommunikeres tydeligt til kunden på forhånd

-          Da der er tale om bestillingskørsel, kendes udgiften til forsøget ikke på forhånd

• Mariagerfjord Kommune brugte ca. 220.000 kr. på et tilsvarende forsøg (svarende til mulighed A) i en periode på 6 måneder, der var hårdt påvirket af Corona-pandemien (januar til juni 2020)
• FynBus har tidligere erfaret, at gratis ”taxa” til unge medfører uhensigtsmæssigt høje udgifter, når det ikke sker i forbindelse med uddannelsespendling. Dvs. gratis Plustur giver økonomisk set mere mening end gratis Flextur.
• Plustur og Flextur er på grund af Corona-pandemien endnu ikke markedsført tilstrækkeligt. Kendskabet til ordningerne antages derfor at være lavt også hos den unge aldersgruppe.

-          FynBus håber at kunne evaluere de nye ordninger med Plustur og Flextur i efteråret 2021.

• En af hensigterne med Plustur og Flextur er at gøre åben flextrafik mere ensartet på Fyn (et fælles koncept)
  • Et forsøg med en anden type Flextur i Svendborg Kommune vil kunne påvirke denne evaluerings resultater.
• I forbindelse med evalueringen kan Svendborg Kommune gøre opmærksom på, hvis kommunen ønsker det fælles koncept opdateret med fx flere prismodeller for Flextur – fx lavere kilometertakst for Flextur (pt. er mulighederne 5 eller 8 kr. pr. kilometer). Ønskerne og de tekniske muligheder for at understøtte dem vil blive undersøgt, og fremlagt for FynBus’ bestyrelse.
• FynBus anbefaler, at unges kendskab til alle transportmulighederne i Rejseplanen øges (hvilket understøttes af mulighed B)”

Oversigt over beskrevne modeller

Forsøgsordningen er en udmøntning af de 300.000 kr. som Lokaludvalget har afsat af puljen ”Liv i mit lokalområde”, der blev afsat i budgetforlig 2021.

Økonomisk risiko for ordningen med gratis flexture

Der er afsat 300.000 kr. til forsøgsordningen. Det er ikke muligt at lægge et automatisk stop i systemet, så der bliver lukket ned for ordningen, når der er brugt 300.000 kr. Med afsæt i denne usikkerhed og den deraf følgende betydelige økonomiske risiko, anbefaler Direktionen enten model 2 eller 3, hvor økonomien vil være kendt på forhånd.

Såfremt et af de øvrige alternativer vælges, anbefaler administrationen, at ordningen bliver meldt ud for en periode på en måned med mulighed for forlængelse, såfremt de afsatte midler ikke er opbrugt. 

Der er dog stadig risiko for, at forbruget i løbet af den udmeldte periode overstiger loftet på 300.000 kr., hvorfor der vil være en økonomisk risiko knyttet til de alternative forsøgsmodeller.

Det er svært at vurdere CO2-konsekvenserne for en gratis flextursordning for unge, inden den bliver prøvet af, da vi ikke kan forudse, hvordan ordningen vil blive brugt. Det kan tænkes, at ordningen kan erstatte mange ture med kun enkelte unge i private biler ved at samle turene og dermed spare CO2. Det kan også tænkes, at ordningen kan få nogle unge til at fravælge cyklen til fordel for taxaen, hvilket vil have en negativ effekt på CO2-forbruget.

Lokaludvalget anbefaler overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget at iværksætte forsøgsmodel 1A for én måned med ønsket opstart den 1. september 2021.
 

Løsgænger Jens Munk kan ikke anbefale nogle af modellerne.
 

Fraværende: Bruno Hansen (Liste F)

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget
at iværksætte forsøgsmodel 2, idet administrationen samtidig anmodes om at undersøge fremtidige muligheder for en forsøgsmodel med kommunalt støttet pendlerkort for de unge. 
 

Liste V og Liste C kan ikke støtte anbefalingen, idet man ønsker at følge Lokaludvalgets indstilling.

Udvalget besluttede at overføre beløbet til 2022, idet udvalget senere tager stilling til udmøntningen af rammen.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler i øjeblikket klagerne over plangrundlaget samt miljøvurderingen af Skiftekær-møllerne. Status på nævnenes behandling fremlægges til orientering.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at
 

• orienteringen tages til efterretning.

Svendborg Kommunes Byråd vedtog d. 30. juni 2020 plangrundlag med tilhørende miljøvurdering for to vindmøller ved Skiftekær. Miljø- og Naturudvalget har samtidig vedtaget VVM-tilladelse med miljøvurdering af selve projektet. Der er indgivet klager over plangrundlaget, VVM-tilladelsen og miljøvurderingerne til henholdsvis Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnet har oplyst, at de forventer at afgøre klagerne over plangrundlag med tilhørende miljøvurdering senest d. 7. juli 2021. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke oplyst, hvornår de forventer at afgøre klagerne over VVM-tilladelsen med miljøvurdering af projektet. Administrationen forventer dog, at de to klagenævn koordinerer afgørelserne.

Planklagenævnet har siden, at klagerne blev indgivet, skærpet kravene til den viden, der skal foreligge for at kunne vurdere, hvordan særligt beskyttede arter, som f.eks. flagermus, påvirkes. Byrådet er orienteret om dette d. 11. marts 2021 – orienteringen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Orientering af byråd) og bilag 2 (Bilag 2. Notat – Bech Bruun 9. marts 2021). For at imødegå de skærpede krav har mølleejerne frivilligt iværksat et driftsstop af møllerne ved lave vindhastigheder fra solnedgang til solopgang i perioden fra 1. april – 31. oktober. Samtidig vil mølleejerne i 2021 gennemføre feltundersøgelser for flagermus i området omkring Skiftekær-møllerne.

Klagerne har senest afgivet oplysning til klagenævnene om, at der er fundet en død havørn i nærheden af møllerne ved Skiftekær, og at dødsfaldet sandsynligvis skyldes kollision med en vindmølle. Administrationen skal orientere om, at der i miljøvurderingen af en eventuel påvirkning af havørne allerede er foretaget en vurdering af kollisionsrisikoen mellem havørne og de to vindmøller ved Skiftekær. Det forventes, at klagenævnene forholder sig til denne vurdering. 

Samtidig har én af klagerne bemærket til klagenævnet, at der i forbindelse med Byrådets vedtagelse af plangrundlaget i 2020 har været inhabilitet hos ét af byrådsmedlemmerne. Planklagenævnet har bedt om kommunes bemærkninger til dette punkt, og administrationen udarbejder i øjeblikket svar på dette. Det bemærkes, at der ikke vurderes at være tale om inhabilitet hos det pågældende medlem af Byrådet.

ingen

ingen

Planloven og Miljøvurderingsloven

Orienteringen taget til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Orientering om løsning af midlertidig parkering på havnen sæson 2021.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at orienteringen tages til efterretning.

Der var i sommeren 2020 for lidt parkeringskapacitet på og nær havnen til det daværende aktuelle behov. Dette skabte frustrationer dels for besøgende og turister og dels for havnekontoret, der ikke kunne anvise pladser i forhold til efterspørgslen.

En analyse af havnens mulige parkeringskapacitet i sommersæsonen sidste år i forhold til den forestående sæson viser, at kapaciteten forventes at være bedre i år. I sommeren 2020 var parkeringsarealet på Frederiksø ved beddingen ved at blive renoveret og kunne derfor ikke benyttes. Renoveringen er færdig til sommeren 2021, og det vil være p-pladser, hvor de første 2 timer er gratis. Dette vil på Frederiksø skabe netto ca. 75 ekstra p-pladser. Sidste år var p-pladserne ved vejen 24 timers gratis p-pladser, men vil denne sommer være ændret, således at alle offentlige p-pladser er med 2 timers gratis parkering.

Der var i sommeren afsat et areal ved Østre Havnevej til parkering for færgegæster. Det areal benyttes imidlertid denne sommer til byggeplads for SIMAC.

Godsbanearealet blev akut benyttet til parkering i sommeren 2020. Arealet var ikke klargjort og blev ikke annonceret. Det er ikke muligt at anslå antal p-pladser, der var på arealet. Der er nu frigivet penge til at få klargjort arealet til parkeringen inden sommeren 2021. Det vil dog stadig være en græsparkeringsplads uden afstribning. Vild beplantning vil blive fjernet og græsset vil blive slået, og der bliver opsat skilte. Ansøgning til politiet er sendt og den er godkendt.

Antal af pladser må således samlet forventes at være næsten uændret fra 2020, men med færre frie pladser, da en del af arealet vil være reserveret til færgegæster via skiltning.

Den sidste mulighed, der aktuelt undersøges, er om en del af parkeringsarealet ved Idrætscenteret på Ryttervej kan benyttes til gratis parkering reserveret til færgegæsterne. Lokationen er valgt, da Svendborg Vest Station kun ligger 250 meter fra parkeringspladsen og sikrer forbindelse til færgerne med både tog og bus. Information om denne mulighed annonceres på havnens hjemmeside og sendes ud til færgegæster sammen med billetten ved online køb.

Forslaget er sendt ud til de berørte aktører og afventer tilbagemelding. Grundet COVID-19 forventes der ikke store arrangementer i idrætscenteret denne sommer. Derfor forventes det ikke at give gener ved Idrætscenteret at afgive p-pladser til færgegæster i sommerperioden.

Tiltagene vil blive evalueret efter sommeren 2021.

Høringssvar fra Ø-repræsentanterne er vedlagt sagen (Bilag 1. Høringssvar fra Ø-repræsentanterne).

Teknik- og Erhvervsudvalget frigav d. 15. april 2021 rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr. til etablering af midlertidig parkering på godsbanearealet.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.

Enhedslistens byrådsgruppe.

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 10. juni 2021:

” Det skal sikres at biler uden ærinde kører ind på torvet

Skiltning ind til Torvet er fjernet, der er markeret for standsningszone ved indkørsel til Ramsherred. Mange biler kører fortsat ind på torvet og vender eller parkerer kortvarigt. Det er efter Enhedslistens holdning uhensigtsmæssigt, særligt når der planlægges at placere i legeplads på torvet

Enhedslisten foreslår: 

• administrationen redegør for hvordan, man vil hindre, at der fortsat kører biler ind på torvet, som ikke bør gøre det. 
• Udvalget drøfter hvilken tiltag, der kan tages for at nedbringe mængden af uønskede biler på torvet. 

Teknik- og Erhvervsudvalget anmoder administrationen om at henvende sig til politiet med henblik på at sikre den rette skiltning.

Enhedslistens byrådsgruppe.

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalget den 10. juni 2021:

” Bedre løsning for cyklister m.fl. langs Østre Havnevej

Den dobbeltrettede cykelsti langs Østre Havnevej er midlertidigt gjort ensrettet i forbindelse med SIMAC-byggeriet. Det er til ulempe for svage trafikanter i fx el-scootere, som nu skal krydse vejen to gange, hvis de skal videre til Jessens Mole.  Mange cyklister har ikke bemærket den nye skilte og anvender fortsat cykelstien som dobbeltrettet cykelsti. Den nuværende løsning giver ikke bedre sikkerhed under byggeriet, som nu er forsinket 9 måneder. Derfor bør der findes en anden løsning.

Enhedslisten foreslår:

• Administrationen redegør for baggrunden for den valgte løsning, hvor cykelstien ikke længere er dobbeltrettet.
• Udvalget drøfter mulige andre løsninger

Teknik- og Erhvervsudvalget anmoder administrationen om at finde en anden og mere hensigtsmæssig løsning.

Enhedslistens byrådsgruppe.

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 10. juni 2021:

” Afhjælpning af gener for naboer til Rubberton-grund

På baggrund af henvendelse til udvalget fra naboer til den gamle Rubberton-grund fremgår det tydeligt, at naboerne får problemer med vand ved skybrud pga af terrænreguleringen.

Enhedslisten foreslår:

• Administrationen redegør for, hvordan man vil sikre, at nybyggeriet ikke fører til oversvømmelser af nabogrundene. 

Forslaget blev drøftet i forbindelse med administrationens orientering under punkt 2.

Teknik- og Erhvervsudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af anlægspuljen til etablering af legeplads på Tovet samt godkende valg af vinder, ved miniudbud af legeplads på Torvet

Direktionen indstiller til Teknik og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• At udpege og godkende legepladsforslag 1 eller 2 som vinder af miniudbud
• At de afsatte 500.000 kr. til realiseringen af projektet frigives

Økonomiudvalget har d. 20. april 2021 besluttet at afsætte 0,5 mio. kr. til realisering af en legeplads på torvet, som et af en række tiltag til afhjælpning af negative konsekvenser af Corona pandemien. Af protokolleringen fremgår det:

Legeplads på Torvet. Der har fra starten af det bilfrie torv været stor interesse for en at lave legeplads. Cafe Svend har også haft initiativer i gang. Der bør være en kommunal legeplads for at sikre kvalitet og kontinuitet: 500.000 kr. At udgifterne finansieres via Økonomiudvalgets risikopulje.

Administrationen har derefter inviteret tre legepladsfirmaer til at byde på opgaven jf. kommunens retningslinjer for udbud. Se bilag 1. (Bilag 1. Miniudbud legeplads på torvet revideret udgave) for det fulde udbudsbrev.

Udbuddet har bl.a. sat følgende overordnede ramme for udbuddet:

-          Opgaven har et fast budget på 500.000 kr. ekskl. moms og udbydes som en omvendt licitation

-          Der ønskes en stedsspecifik legeplads, der tager udgangspunkt i Svendborg som by.

-          Målgruppen er ikke fastlagt

-          Areal: 50-100 m2 og max. højde: 6 meter

-          Legepladsen bygges oven på den eksisterende brostensbelægning og funderes så vidt muligt ikke under brosten

-          Opbygning med faldunderlag afgrænses af en siddekant i træ

Processen for udbud og realisering:

Der er modtaget to tilbud og et firma har valgt at frafalde udbuddet. Begge de modtagne forslag lever op til kravene i udbuddet.

Evalueringen er sket ved pointtildeling og beror på en faglig vurdering foretaget af en bedømmelsesgruppe fra Svendborg Kommunes administration og besluttes endeligt på Teknik og Erhvervsudvalgets møde d. 10. juni.

Forslagene er inden udvalgets møde blevet vurderet og kommenteret af en nedsat gruppe af interessenter. Gruppen omfatter den tidligere nedsatte Torvegruppe samt repræsentanter fra Svendborgs Arkitekturråd, Svendborg Museum, foreningen By og Land og torvehandlerne. Gruppens vurdering fremgår af bilag 3 (Bilag 3. Kommentarer til legeplads på Torvet)

Administrationen har foretaget en faglig vurdering af de tre tilbud jf. udbudskriterierne og tildelt point. Vurdering og tildeling kan ses i bilag 2 (Bilag 2 - Bedømmelsesskema for miniudbud vedr. legeplads på torvet. Heraf fremgår det, at forslag 2 har opnået 6,8 point mod forslag 1, som har opnået 6,5 point, hvorfor administrationen således anbefaler forslag 2.

I behandlingen af dagsorden ”Tiltag til afhjælpning af negative konsekvenser af coronapandemien” godkendte Økonomiudvalget den 20. april 2021 en samlet ramme på 0,5 mio. kr. til realiseringen af projektet ”Legeplads på Torvet”. Det er med baggrund i dette er muligt at frigive de afsatte midler i indstillingen.

Driften af legepladsen indgår i udbuddet for de første 3 år, men efter dette er der ikke afsat særskilt drift til vedligeholdelsen af legepladsen mm.

Realiseringen af legepladsen vurderes ikke have væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen. Der vil dog være øget CO2 under anlægsperioden, der forventes at vare 2-4 uger. Ligesom selve produktionen af legepladselementerne vil give en mindre øget CO2 udledning.

Udbudsloven

Teknik og Erhvervsudvalget

Punktet udsættes til det ekstraordinære møde den 22.juni. 

Liste V og Liste C fremsætter følgende ændringsforslag:
 

Venstre og De Konservative ønsker at bevare muligheden for at kunne afholde de årlige store events på Torvet såsom SVEND-fest, Gammel Torvedag, Julemarked m.v. og foreslår at udskyde beslutningen med henblik på at undersøge muligheden for at etablere en mere mobil og flytbar legeplads. Dette også set i lyset af de udtalelser der er indkommet fra bl.a. Shopping Svendborg, Eventarrangører og Torvehandlerne. Ligesom der skal være sikkerhed for, at en ny legeplads ikke kræver en ændring af lokalplanen.
 

Forslaget bringes til afstemning.
 

For stemmer 3 medlemmer: Liste C og Liste V.
 

Imod stemmer 6 medlemmer: Liste A, Liste Ø og Løsgænger Jens Munk.
 

Dermed faldt forslaget.
 

Indstillingen bringes herefter til afstemning.
 

For stemmer 6 medlemmer: Liste A, Liste Ø og Løsgænger Jens Munk.
 

Imod stemmer 3 medlemmer: Liste C og Liste V.
 

Indstillingen var dermed godkendt med bemærkning om, at legepladsforslag 1 udpeges og godkendes som vinder af miniudbuddet, herunder at tilgængeligheden ønskes øget yderligere. 

Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Evaluering af udvalgets arbejde.

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

På Byrådets seminar i juni 2018 besluttede alle fagudvalg, at der årligt skal ske en evaluering af udvalgets arbejde på udvalgets møde i december.

Udvalget evaluerer og drøfter følgende:

• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejde med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Ingen.

Lov om kommunernes styrelse.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Sagen blev udsat.

Sagen blev udskudt.

Sagen udsættes.

Punktet udgår.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Henvendelse fra Per Nykjær (V) vedr. drøftelse af sammenhæng mellem Grønnedal og Yduns Have (Lokalplan 566).

Administrationen gav en orientering på baggrund af henvendelsen. Der lægges et skriftligt notat på referatet med orienteringen.
 

Administrationen:

Der orienteres om, at SMUC fonden har meddelt, at byggeriet af det nye SIMAC på Svendborg havn bliver forsinket med 9 måneder med forventet aflevering primo 2023. Forsinkelsen af byggeriet vil formentlig betyde, at de offentlige byrum, som Svendborg Kommune har afsat midler til at anlægge på Nordre Kajgade, også bliver forsinket. Der vil snarest muligt forelægges en uddybende orienteringssag med de mere præcise konsekvenser for byrumsprojektet.

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. vejnet på Tåsinge
2. Orientering om igangsættelse af ny lokalplan for almene boliger ved Mølmarksvej 101
3. Orientering vedr. status for lokalplanlægning.

Invitation til Byplanmøde 2021 i København og Frederiksberg. Tilmelding senest den 27. juni 2021. (Bilag 3. Program for Byplanmøde 2021).

 

Ekstraordinært Teknik- og Erhvervsudvalgsmøde den 22. juni 2021 kl. 14.30 – 15.30.

Kommende større sager:

Lokalplan for Kogtved Søfartsskole

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.