Teknik- og Erhvervsudvalget

Dagsorden, herunder tillægsdagsorden, godkendt, idet punkt 20 behandles efter punkt 9, og punkt 16 behandles efter punkt 11.

Bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation ”Service og Økonomi” fremlægges til udvalgets godkendelse.

Direktionen indstiller,

• At Teknik- og Erhvervsudvalgets bidrag til den samlede budgetpublikation for 2022 samt investeringsoversigten godkendes.

Bidrag til publikationen Service og Økonomi for Teknik- og Erhvervsudvalgets område samt investeringsoversigten foreligger til godkendelse.

Bidraget indeholder beskrivelser af politikområder, mål for 2022, beskrivelse af de økonomiske rammer samt nøgletal jævnfør bilag (Bilag. 1 Service og Økonomi 2022 og bilag 2. Bemærkninger til investeringsoversigt 2022-25).

Den samlede publikation behandles på Økonomiudvalgets møde i december og vil herefter blive tilgængelig på kommunens hjemmeside. Det samme gælder for investeringsoversigten.

Ingen.

Ikke relevant.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Indgår i den samlede publikation til Økonomiudvalget.

Indstillingen godkendt.

Der forelægges forslag til udmøntning af besparelser vedrørende Budget 2022 samt afgivne høringssvar med henblik på udvalgets stillingtagen og anbefaling til Byrådet.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter spareforslag og indkomne høringssvar på udvalgets område og fremsender anbefaling til videre behandling med endelig vedtagelse i Byrådet.

I forbindelse med vedtagelse af budget 2022 blev der afsat to sparepuljer på hhv. 5,4 mio. kr. og 27,2 mio. kr. dvs. i alt 32,6 mio. kr.  Byrådet besluttede den 2. november 2021, at der skulle udarbejdes besparelsesforslag for samlet 40 mio. kr. hvor endelig udmøntning finder sted på Byrådsmødet den 21. december 2021.

Teknik- og Erhvervsudvalgets andel af sparepuljen udgør ca. 3,0 mio. kr. og der er udarbejdet besparelsesforslag for ca. 3,6 mio. kr. Besparelsesforslagene er vedlagt som bilag (Bilag 1. TEU reduktionsforslag 2022-2025 – samleoversigt).

I perioden 19. november – 30. november 2021 har der været en høringsproces for alle i Svendborg Kommune. Der er ifm. høringen skrevet ud til høringsberettigede og samarbejdspartnere. Spareforslagene samt indkomne høringssvar fremgår af kommunens hjemmeside.

Der er indkommet 17 høringssvar, som vedlægges dagsordenen som bilag (Bilag 2 TEU samlet oversigt over høringssvar).

Fremgår af det enkelte spareforslag.

Fremgår af det enkelte spareforslag.

Lov om kommunernes styrelse.

Byrådet.

Indstillingen anbefales med følgende besparelsesforslag til videre behandling:

Det bemærkes, at de oprindelige besparelsesforslag 1 (reduceret gratis parkering) og 4 (temperaturnedsættelse i kommunale bygninger) udgår af anbefalingen, og at der i stedet for indgår to nye forslag, herunder:
 

• Højestene – klimaoptimeret fartplan: Farten for Højestene færgen nedsættes, hvormed der opnås en driftsbesparelse på brændstof, der indgår i forslaget med årligt 186.000 kr.

Der henvises i den forbindelse til dagsordenens punkt 20 vedrørende ny klimaoptimeret fartplan for Højestene 2022.

• Takstændring i zone 1: taksten for parkering i zone 1 hæves fra 15 til 18 kroner, hvormed der opnås merindtægt på 600.000 årligt.

Som erstatning for spareforslaget vedr. ændring af gratis parkering i zone 2 fra 2 timer til 1 time, foreslår Teknik- og Erhvervsudvalget at taksten for parkering i zone 1 hæves fra 15 til 18 kroner pr. time.

Zone 1 er den inderste bymidte zone 2 er områderne A til E på nedenstående kort.

Takstforhøjelsen vil betyde en merindtægt på 600.000 kr. , hvorved man kan fastholde de to timers gratis parkering i zone 2.

De to nye forslag fremsendes til relevante høringsparter fredag den 10.december med frist for afgivelse af høringssvar til Svendborg Kommune fredag den 17.december kl. 12. Høringssvarene vil tilgå Byrådet forud for endelig behandling i Byrådet den 21.december 2021.

Byrådet skal træffe beslutning om godkendelse af projektforslag for byrummene med henblik på rådgiver- og entrepriseudbud og derefter realisering umiddelbart efter opførelse af SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervspark.

Direktionen indstiller til endelig vedtagelse i Byrådet:
 

1. At projektforslaget for projektet ”Byrum på Nordre Kaj” godkendes i sin helhed.
2. At projektets rådighedsbeløb i 2021 på 8,0 mio. kr. frigives.
3. At brugen af ekstern rådgiver godkendes
4. At administrationen bemyndiges til valg af udbudsform og efterfølgende valg af rådgiver og entreprenør.
5. At det godkendes, at de rødt markerede arealer optages som offentlige vejarealer, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Kortbilag over optagelse af offentligt vejareal) og at man efterfølgende fremsender et driftsudvidelsesforslag til budgetforhandlingerne for 2023.

Byrådet besluttede med budget 2021, budgettema Byrum på Nordre Kaj at afsætte 25 mio. til formålet. Byrummet på Nordre Kaj er en del af realiseringen af udviklingsplan for Fremtidens Havn 2014 og tager udgangspunkt i vinderforslaget for Den Blå Kant 2018. Byrummet på Nordre Kaj omfatter området Nordre Kaj, Nordre Havnevej og tre vejforbindelser herimellem. Projektet tilbyder et nyt, offentligt og rekreativt byrum på havnen med muligheder for ophold og bedre forbindelse langs havnen. Projektet vil derved være til gavn for alle borgere, besøgende, virksomheder, uddannelser, studerende og lystsejlere.

Derudover giver projektet SIMAC og Svendborgs Maritime Erhvervsparks (SME) mulighed for at anvende uderummet til maritime undervisnings- og samarbejdsaktiviteter. Projektet er drøftet og tilpasset i dialog med de to bygherrer. Dette har blandt andet ført til en fælles belægning i strøget og til de to bygningers hovedindgange for at sikre tydelig sammenhæng.

Projektforslaget

Det fulde projektforslag fremgår af bilag 1 (Bilag 1, Byrum på Nordre Kaj, Projektforslag). Projektet tager udgangspunkt i samme designprincipper, som er anvendt i den første etape af Den Blå Kant, der blev færdigt sommeren 2021. Således skabes en sammenhæng og genkendelighed i de nye anlæg på havnen som helhed. Ligesom design og udformning forholder sig til havnen oprindelige materialer og karakter.

Projektforslaget omfatter løsninger til de overordnede aktiviteter, rumlige kvaliteter, valg af materialer, beplantning, belysning og inventar.

Figur 1: Oversigtskort over delområder i projektforslaget

Projektet omfatter også et offentligt areal foran det sociale værested Den Blå Lagune med opholdsmuligheder, der fungerer uanset hvilken funktion, der vil være i bygningerne i fremtiden. Beslutning om dette behandles i en særskilt sag på Socialudvalgets møde 8. december 2021. Administrationen har undervejs i arbejdet været i dialog med brugerne af Den Blå Lagune.

Afgrænsning af projektet

Byrumsprojektet afgrænses mod vest et stykke inde på kajen for at gøre plads til udløbet af en eventuel fremtidig åbning af Kobberbækken.

Byggefelt D øst for SME forventes at blive udbudt og bebygget indenfor de næste år. Først når det aktuelle projekt for byggefelt D kendes, kan udearealerne på kajen og rundt om byggefeltet planlægges. En eventuel udvidelse af byrumsprojektet er endnu ikke finansieret.

Trafikale forhold

Områdets nuværende erhvervsaktiviteter omfatter isætning af både fra kajen til havnebassinet, servicekørsel på kajen bl.a. til og fra hovedpumpestation og overløbsbassin i området samt havnens driftspersonales kørsel.

Varekørsel til SIMAC og SME tilføjes den nuværende vare- og servicekørsel, der også i fremtiden vil kunne finde sted på Nordre Kaj. På kort sigt vil vare- og servicekørsel afvikles ensrettet ad stræde øst for SME til Nordre Kaj til stræde vest for SIMAC og videre til Nordre Havnevej. På længere sigt vil denne trafik suppleres med et stræde øst for byggefelt D, som det er beskrevet i den gældende lokalplan.

Muligheden for cykeltrafik gennem strøget er en del af den overordnede cykelstiforbindelse mellem den østlige del af byen og bymidten langs Den Blå Kant. Forløbet skal sikre en tryg og attraktiv forbindelse for cyklister og gående via shared space på strøget og på kajen. En zone langs havnekanten reserveres til gående samt til byrumsinventar og faciliteter som fortøjningsmuligheder, strøm og vand til skibene.

Der vil fortsat være mulighed for havnerelaterede aktiviteter på/langs kajen, mens isætning og optagning af både fortrinsvis vil ske fra Hudes Plads.

Som en del af projektet og den samlede planlægning for området optages Strøget og Stræderne som offentlige vejarealer. Strædet øst for SME er blevet optaget som offentligt vejareal ved byrådsbeslutning af den 27. april 2021, mens Strædet vest for SIMAC og Strøget har afventet en aftale med SIMAC om erhvervelse af de resterende arealer. Derfor foreslås byrådet at godkende, at de med rødt farvede arealer – Strøget og Strædet vest for SIMAC – bliver optaget som offentlige vejarealer jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Kortbilag over optagelse af offentligt vejareal). Der er ikke afsat drift til de nye offentlige vejarealer.

Den videre proces

Næste skridt i realiseringen af byrum på Nordre Kaj er at gennemføre et udbud af eksterne ingeniørydelser. Når rådgiveren er fundet, gennemføres de næste faser af projektet frem til færdigt anlæg.

Forventet tidsplan:

1. Rådgiverudbud: januar-februar 2022
2. Hovedprojekt (detailprojektering + myndigheds- og udbudsprojekt: marts - september 2022
3. Entrepriseudbud: oktober 2022
4. Entreprisekontrakt inkl. leveranceplanlægning og gennemførelsesprojekt: november 2022 – august 2023
5. Udførelse: august 2023 – august 2024
6. Aflevering medio august 2024

Tidsplanen er afhængig af udførslen af de nuværende byggerier på Nordre Kaj. Det betyder, at det vil være nødvendigt, at udførelsesperioden starter efter SIMAC og Svendborgs Maritime Erhvervspark (SME) er færdigbygget. Derudover skal byggeperioden overlappe mindst muligt over sommerperioden, som har en stor betydning for Svendborg Havns drift. Dette vil administrationen forsøge at tage hensyn til i planlægningen af udførelsen.

Ved budgetforliget for 2021 blev der afsat en samlet anlægsramme, for projektet ”Byrum på Nordre Kaj”, på ca. 25 mio. kr.

Af den samlede anlægsramme på ca. 25 mio. kr., er 8 mio. kr. afsat i 2021, som søges frigivet.
 

Optagelsen af det beskrevne areal til offentligt vejareal (Bilag 2. Kortbilag over optagelse af offentligt vejareal) vil betyde en driftsforøgelse på 75.000 kr. årligt.

Finansieringen af den øgede driftsudgift fremsendes til budgetforhandlingerne for 2023.

Projektet vil medføre en øget CO2-udledning som følge af øget byggeri, vejarealer og belysning. Det vil have en negativ CO2-konsekvens både på virksomhedsniveau og geografisk niveau. Da det ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet, er det ikke muligt at afgøre, om det vil være en væsentlig negativ CO2-konsekvens.

Lov om offentlige veje nr. 1520 af 27. december 2014 § 15.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.


Liste V kan ikke godkende indstillingens punkt og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre kan ikke stemme for underpunkt 1 om helheds godkendelse af “Byrum på Nordre Kaj”, hvori det beskrives, at der anlægges cykelvej imellem SIMAC og SME, idet disse to brugere har erklæret, at det vil være stærkt uhensigtsmæssigt for de to bygningers daglige brug. Venstre ønsker derfor, at cykelvejen anlægges mellem SME og byggefelt D, eller en anden alternativ løsning som SIMAC og SME ville kunne acceptere”.

Indstilles. Liste V var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra Teknik og Erhvervsudvalget.

Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Liste V var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra Teknik- og Erhvervsudvalget.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Orientering om status for klimahandleplanen vedrørende klimaneutralitet (nul CO2-udledning). Status indeholder principper for udvælgelse af indsatserne, bruttoforslag til indsatser samt en redegørelse for, hvordan administrationen arbejder med klimapartnerskaber.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales:

• At tage principper for udvælgelse af CO2-reducerende indsatser til efterretning.
• At tage orienteringen om bruttoforslag til CO2-reducerende indsatser samt status for klimapartnerskaber til efterretning.

Klimahandleplanen skal for at blive certificeret, som en del af DK2020-projektet, indeholde en række indsatser, som Svendborg Kommune forpligter sig til at gennemføre for at opnå klimaneutralitet i 2050. Det skal fremgå, hvilke principper, der ligger til grund for udvælgelsen af indsatserne. Klimahandleplanen skal også indeholde partnerskabsaftaler, hvor samarbejder med eksterne aktører er med til at gennemføre indsatserne i planen.

Principper for udvælgelse af indsatser

I udvælgelsen af indsatser sigter administrationen efter langsigtede løsninger, der medfører en betydelig CO2-reduktion. Der er også andre faktorer, som vægtes. Det sker ud fra nogle overvejelser om, at indsatser samtænkes på tværs af sektorer og gavner flest muligt. Den grønne omstilling lykkes bedst, når den drives i fællesskab med borgere og erhverv. Administrationen udvælger derfor indsatserne ud fra følgende principper:

Indsatsen:

• Har stort reduktionspotentiale på lang sigt.
• Opfylder og bidrager til målsætningerne i Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik.
• Gør det lettere at træffe det grønne valg.
• Er på områder, hvor borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger er særligt engagerede.
• Har bredere gevinster og merværdi.
• Er tænkt sammen med indsatser for klimarobusthed.

Bruttoforslag til indsatser

Indsatserne er foreløbig opdelt i følgende emner:

• Transport og mobilitet
• Energi
• Landbrug og skovbrug
• Affald

De første tre emner udgør hver især ca. en tredjedel af den samlede CO2-udledning på geografisk niveau i Svendborg Kommune. Affald er medtaget, fordi Fyn2030-visionens ambitiøse mål for genanvendelse af affald medtages som delmål i klimahandleplanen.

Der vil fremadrettet også blive udarbejdet indsatser vedrørende fødevarer, som Byrådet har valgt som fokusområde i forhold til borgernes forbrug. Desuden udarbejder administrationen indsatser på tværs af de fire emner, for eksempel for undervisningsområdet.

De 45 CO2-reducerende indsatser, som administrationen foreløbigt kan pege på, er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1: Bruttoforslag til indsatser i klimahandleplan 2022). En del af indsatserne er allerede vedtaget og påbegyndt. Andre er nye indsatser.

Indsatserne vil hver især blive beskrevet i et skema, som blandt andet indeholder en kort beskrivelse af tilhørende handlinger, forventet CO2-reduktion, aktører, kommunens rolle, barrierer, synergier og økonomi. En skabelon for dette skema er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: Skabelon til beskrivelse af indsatser.)

Indsatsskemaerne vil tilsammen udgøre klimahandleplanens indsatskatalog. På nuværende tidspunkt er skemaerne for hver indsats delvist udfyldt. I den videre proces vil indsatserne blive kvalificeret yderligere, og den tilhørende økonomi vil blive estimeret. 

Klimapartnerskaber

Klimaneutralitet kan ikke opnås med en kommunal indsats alene. Partnerskaber og andre samarbejder med eksterne aktører er afgørende for at realisere reduktionsmålet og gennemføre indsatserne i planen.

Det kan være klimapartnerskabsaftaler med virksomheder, brancheorganisationer, selskaber og foreninger.

En partnerskabsaftale indeholder nogle målsætninger for alle parter i aftalen og angiver en retning for den udvikling, parterne sammen vil arbejde for. Kommunens rolle vil ofte være faciliterende og/eller som myndighed. Partnerskabsaftaler synliggør, at den udfordring, samfundet står overfor, kræver en indsats fra mange sider. Den grønne omstilling lokalt er derfor afhængig af et bredt samarbejde og partnerskaber.

Klimapartnerskabsaftaler kan i nogle tilfælde med fordel udarbejdes i samarbejde med de øvrige fynske kommuner. Eksempelvis arbejdes der på en fælles partnerskabsaftale med landbrugets rådgivningsvirksomheder.

Administrationen er begyndt det forberedende arbejde med kommende klimapartnerskaber. I den proces vil administrationen sikre, at virksomheder og andre mulige partnere kender til muligheden for at indgå et klimapartnerskab. Kommunen inviterer til klimapartnerskaber gennem Erhvervskontorets nyhedsbrev. Det sker også ved, at administrationen tager direkte kontakt til virksomheder og brancher, eksempelvis i forbindelse med det daglige tilsyns- og miljøgodkendelsesarbejde.

Borgerinddragelse

I den videre proces vil administrationen gennemføre forskellige former for borgerinddragelse. Det er under planlægning, hvordan det skal gennemføres. Der bliver blandt andet en særskilt borgerinddragelse omkring indsatser for klimavenlige fødevarer, da det er et område, Svendborg Kommune ikke tidligere har arbejdet med. Her vil eksterne aktører blive inviteret til en workshop om klimavenlig mad primo 2022.

Senere i første halvdel af 2022, og inden indsatserne endeligt bliver præsenteret for Kommunalbestyrelsen, er det planen at holde en dialogkonference omkring de mange forslag til indsatser indenfor alle emner. Her vil både erhverv og borgere blive inviteret. Formålet er at få drøftet og kvalificeret forslag til indsatser, inden administrationen fremlægger dem til endelig politisk godkendelse.

Politisk proces

Den politiske proces følger den procesplan, som er vedtaget af Miljø- og Naturudvalget den 7. september 2021. Procesplanen er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3: Procesplan for Svendborg Kommunes klimahandleplan). Det fremgår heraf, at Kommunalbestyrelsen får præsenteret forslag til endelige indsatser i maj 2022.

CO2-reduktion

De foreslåede indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant på både virksomhedsniveau og geografisk niveau. Administrationen vil i den fremadrettede proces estimere, hvor stor reduktionen bliver. Reduktionen skal udgøre 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990). Desuden skal indsatserne vise vejen til klimaneutralitet i 2050. Her må klimaplanen i 2022 dog gerne vise en manko – en resterende CO2-udledning, som vi på det tidspunkt ikke kan angive indsatser for at reducere, men som senere vil blive tilføjet planen. Indsatsernes CO2-effekt vil blive præsenteret for Kommunalbestyrelsen i maj 2022.

Der er i forbindelse med budget 2021 og 2022 vedtaget budgettemaer for implementering af en række af de foreslåede indsatser i den kommende klimahandleplan. Det drejer sig både om indsatser, der har fokus på Svendborg Kommunes egen drift samt indsatser målrettet borgere og virksomheder.

I de kommende års budgetforhandlinger vil administrationen fremsende forslag til budgettemaer for nye indsatser, som kan vedtages med henblik på at gennemføre klimahandleplanen.

Svendborg Kommunes erhvervsliv vil blive inddraget i processen med at udarbejde forslag til indsatser og vil kunne profitere af ny viden til erhvervets grønne omstilling.

Implementering af indsatserne vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Kommuneplan 2021-2033, Svendborg Kommune

Byrådet

Orienteringen tages til efterretning, og principperne anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd med bemærkning om, at principperne for udvælgelsen af indsatserne også skal baseres på Svendborg Kommunes bæredygtighedsstrategi.

Løsgænger Jens Munk kan ikke tage orienteringen til efterretning og godkende principperne, idet han mener, det er spild af kommunale midler.

Afbud: Tarik Kale (Liste Ø), Stedfortræder, Jesper Kiel (Liste Ø).

 

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Orienteringen tages til efterretning, og principperne anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Løsgænger Jens Munk kan ikke tage orienteringen til efterretning og godkende principperne, idet han mener, det er spild af kommunale midler.

Indstillingen blev godkendt.

Indstilles.

Indstillingen blev godkendt.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Godkendt.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Udvalget forelægges vedtægt og takster for skovbegravelsesplads på Vejstrupgaard med henblik på Byrådets endelige vedtagelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Byrådet anbefales,

• at godkende vedtægt og takster for skovbegravelsespladsen på Vejstrupgaard.

Byrådet vedtog den 31. august 2021 at indgå aftale om kommunal skovbegravelsesplads på Vejstrupgaard med en uopsigelighedsperiode på 100 år fra kommunens side.

Selvom skovbegravelsen etableres på privat ejendom, er der tale om en kommunal skovbegravelsesplads. Det er Svendborg Kommune, der overfor Kirkeministeriet er ansvarlige for, at vedtægterne overholdes, og at der føres lovpligtig protokol over urnenedsættelserne.

Vejstrupgaard tager sig af al etablering, drift og administration af skovbegravelsespladserne og oppebærer indtægterne, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Organisationsdiagram for en skovgravplads i privatejet skov).

I praksis skal der indgås aftaler om forpagtning, samarbejde og administration mellem kommunen, Vejstrupgaard og firmaet Skovbegravelse ApS, Stensballegaardvej 1, Horsens. Skovbegravelse ApS har erfaring med administration af skovbegravelsespladser i privat skov 14 steder i landet.

Vedtægt for begravelsespladsen, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Vedtægt for Svendborg Kommunes urnebegravelsespladser i Strandskoven og Lillemølleskoven under Vejstrupgaard), er nu forhåndsgodkendt i Kirkeministeriet. Inden den endelige godkendelse i Kirkeministeriet skal vedtægten godkendes af Byrådet.

Vejstrupgaard har fremsendt takstblad, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Takster Vejstrupgaard). Taksterne svarer til niveauet på andre skovbegravelsespladser, som Skovbegravelse ApS administrerer.

På Svendborg Kirkegård er urnenedsættelse gratis for medlemmer af Folkekirken. Hvis kirkegården skal stå for minimumsvedligeholdelse af et urnegravsted, er prisen mellem 2.000 kr. og 4.736 kr. for 10 år afhængig af urnens placering.

I den kommunale skovbegravelsesplads i Odense er taksten for én urne 5.213 kr. for 10 år.

Anlæg af skovbegravelsespladsen medfører ingen omkostninger for kommunen bortset fra udgiften til et årligt tilsyn, der forventes at udgøre en til to arbejdsdage årligt. Udgiften hertil kan holdes indenfor driftsrammen.

Udgifter ved drift af begravelsespladsen afholdes af Vejstrupgaard i henhold til forpagtnings- og driftsaftale.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Lov om begravelse og brænding.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Som et led i organiseringen af turismen på Fyn og i Svendborg Kommune skal der igen træffes beslutning om aftalegrundlaget ift. turismeserviceopgaverne på det operative niveau i Svendborg.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget med endelig godkendelse i Byrådet, at:

• Svendborg Kommune afsætter 1.295.701 kr. kr. ekskl. moms i 2022 til udførsel af turisme til udførsel af turismeserviceopgaver på det operative niveau.
• Tillægsaftale mellem Svendborg Kommune og Destination Fyn om turismeserviceopgaver på det operative niveau kan indgås.

På Byrådets møde den 27.10.2020 blev det besluttet, at Erhvervskontoret er kontraktholder med Destination Fyn, og at Svendborg Kommune kan indgå en tillægsaftale med Destination Fyn om at varetage turismeserviceopgaver på det operative niveau på vegne af Svendborg Kommune.

Tilsvarende blev det besluttet, at Destination Fyn kan indgå en leverandøraftale med Svendborg Event, så Svendborg Event kan varetage de beskrevne turismeserviceopgaver på det operative niveau.

Ovenstående fremgår af vedlagte bilag 1 (Bilag 1. ”Tillægsaftale mellem Svendborg Kommune og Destination Fyn”, hvor det beskrives, at Destination Fyn forpligter sig til at løse opgaverne med fokus på lokal forankring med mulighed for at vælge en lokal operatør til at udføre de opgaver, Kommune og Destination Fyn har indgået aftale om. De er forpligtede til at markedsperspektivere opgaven og agere inden for gældende lovgivning. Kommunen forpligter sig bl.a. til at lave visitsvendborg.dk, levere lokalt værtskab, turismeservice, PR-indsats samt deltage i koordinationsarbejdet. Aftalen er 1-årig. I det tilhørende bilag til aftalegrundlaget (Bilag 2. ”Opgavefordeling mellem Svendborg Kommune og sekretariatet for Destination Fyn”) konkretiseres opgavefordelingen ift. strategisk, taktisk og operationelt niveau. Bl.a. betyder det for Svendborg at koble sig på den fælles fynske strategi - både ift. indsatsområder konkrete projekter og samarbejder.

Med ”Tillægsaftale mellem Svendborg Kommune og Destination Fyn” om turismeserviceopgaver på det operative niveau” er arbejdsfordelingen på turismeområdet beskrevet.

Der er afsat 1.295.701 kr. til operationelle turismeserviceopgaver både i tillægsaftalen og i leverandøraftalen, da beløbet viderefaktureres fra Destination Fyn til Svendborg Event.

Udgifterne til det ovennævnte tilskud finansieres inden for det afsatte budget. 

Turismekonsolideringen og nye aftaler har til hensigt at styrke turismeerhvervet i Svendborg Kommune generelt og herunder også Geopark Det Sydfynske Øhav.

Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser.

Lov om Erhvervsfremme vedtaget 13. december 2018 samt Regeringens og KL’s aftale om konsolideringshensyn.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Byrådets stillingtagen til om Svendborg Vand A/S kan afhænde to erhvervsgrunde. Der skal tages stilling til en af de to scenarier for salg jf. beslutning i Teknik-og Erhvervsudvalget den 18. juni 2020.(Bilag 1, Enhedslistens forslag og afgørelse)

Direktionen indstilles til Teknik-og Erhvervsudvalget til at tage beslutning om:

Scenarie 1:

• Ejendommen Vandværksvej 2-4, 5700 Svendborg kan sælges med den betingelse, at bygning 1 med bevaringsværdi 3 ikke kan nedrives
• Ejendommen Vestergade 189, 5700 Svendborg kan sælges med betingelse om at ejendommen ikke skal nedrives, men genanvendes

Eller:

Scenarie 2:

• Ejendommene Vandværksvej 2-4 og Vestergade 189 kan sælges med mulighed for nedrivning af alle de på grundene værende bygninger.

Direktionen indstiller også til Økonomiudvalget at det overfor Byrådet anbefales, at:

Scenarie 1:

• Ejendommen Vandværksvej 2-4, 5700 Svendborg af areal 10.250 m2, heraf vej 360 m2 kan udbydes med, at bygning 1 forbliver på ejendommen grundet en bevaringsværdi på 3 og de øvrige fire bygninger kan nedrives jf. Udtalelser fra Svendborg Museum af 6. november 2020 og Arkitekturrådet af 24. juni 2021. Bilag 2, Udtalelser angående vurdering af de bevaringsværdige kommunale bygninger i forbindelse med salg
• Ejendommen udbydes til en mindstepris på kr. 2.000.000
• Ejendommen udbydes som boligområde jf. gældende kommuneplan 03.01.B.005. Området er ikke lokalplanlagt, og der skal udarbejdes lokalplan for at området kan bebygges.
• Ejendommen sælges med mulighed for nedrivning af øvrige bygninger
• Ejendommen Vestergade 189, 5700 Svendborg af areal 2.179 m2 kan udbydes med betingelse om at bygningen ikke må nedrives, jf. Udtalelser fra Svendborg Museum af 6. november 2020 og Arkitekturrådet af 24.06.2021 Bilag 2, Udtalelser angående vurdering af de bevaringsværdige kommunale bygninger i forbindelse med salg
• Ejendommen udbydes til en mindstepris på kr. 250.000
• Ejendommen udbydes med vilkår i gældende lokalplan 002.233
• Administrationen bemyndiges til på vegne af Svendborg Vand A/S at gennemføre udbud på ovennævnte vilkår

Eller:
 

Scenarie 2:

• Ejendommen Vandværksvej 2-4, 5700 Svendborg af areal 10.250 m2, heraf vej 360 m2 udbydes med mulighed for nedrivning af alle bygninger på grunden
• Ejendommen udbydes til en mindstepris på kr. 5.000.000
• Ejendommen udbydes som boligområde jf. gældende kommuneplan 03.01.B.005 og der skal udarbejdes ny lokalplan.
• Ejendommen Vestergade 189, 5700 Svendborg af areal 2.179 m2 med mulighed for nedrivning af bygningen på grunden
• Ejendommen udbydes til en mindstepris på kr. 600.000
• Ejendommen udbydes med gældende lokalplan 002.233 vilkår
• Administrationen bemyndiges på vegne af Svendborg Vand A/S at gennemføre udbud på ovennævnte vilkår

 Økonomiudvalget besluttede den 19. maj 2020 (Bilag 3 Dagsorden 19 maj 2020), at sagen skulle tilbage til Teknik- og Erhvervsudvalget med henblik på en vurdering af bebyggelsesmulighederne og udbudsvilkår afspejler de fremtidige bebyggelsesmuligheder. På Teknik- og Erhvervsudvalgsmødet den 18. juni 2020 blev det besluttet, at inden ejendomme med kommunale ejendommen med bevaringsværdier sættes tilsalg, skal der indhentes en vurdering om bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske betydning fra Svendborg Museum, Arkitekturrådet og Foreningen By og Land.

Svendborg Museum og Arkitekturrådet har nu fremsendt deres udtalelser om de bygninger der findes på Vandværksvej 2-4, bygning 1 og bygningen på Vestergade 189 (Bilag 2 Udtalelser angående vurdering af de bevaringsværdige kommunale bygninger i forbindelse med salg).

Scenarie 1- Salgsbetingelser:

Vandværksvej 2-4:

Grunden Vandværksvej 2-4, matr.nr. 32a, Skt. Jørgens, Svendborg Jorder giver med den nye Kommuneplan 2022-2033 mulighed for opførelse af boliger med max. 4 etager, bygningshøjde 14,5 meter og en bebyggelsesprocent på 35. Ved en kommende lokalplanlægning skal der sikres med støjdæmpende foranstaltninger. Hermed er bebyggelsesmulighederne blevet forbedret med den nye kommuneplan. Udbudsvilkår vil indeholde bestemmelser om at potentiel køber skal fremsende et skitseforslag til den fremtidige anvendelse af området, for at sikre at et kommende boligprojekt er realiserbart. Såfremt det vurderes at sådanne projekter ikke er realistiske og ikke i overensstemmelse med plangrundlaget og tinglyste servitutter mv. vil sagen blive lagt op til politisk behandling.

Bebyggelsesarealet bliver reduceret såfremt bygning 1 bevares (Bilag 4 Ortofotokort over placeringen af bevarelse af bygning 1) og at køber skal tage hensyn til de vandboringsområder, der er tinglyst på grunden.

De øvrige fire bygninger sælges med mulighed for nedrivning. Disse ejendomme ligger meget spredt på grunden. En optimal udnyttelse af grunden til opførelse af boliger og parkeringspladser, vil medføre at nedrivning af ejendommene vil være nødvendig.

Der skal udarbejdes ny lokalplan for den fremtidige anvendelse i samarbejde med Svendborg Kommune.

Ekstern mægler har med ovennævnte reducering af grundareal samt hensynet til bevarelse af bygning 1.vurderet at prisen for grunden kan udgøre 2.mio. kr. (Bilag 5 Vandværksvej 2 Tillægsvurdering til vurderingsrapport af 25.02.2020) Dette til trods for at bebyggelsesprocenten er steget fra 25 til 35 og der kan bygges op til 4 etager, hvor det tidligere var muligt at bygge op i 3 etager.

Vestergade 189

Ejendommen Vestergade 189, matr.nr. 20t, Sørup, Svendborg Jorder er omfattet af lokalplan nr. 002.233. Lokalplanen har udlagt området til centerformål og der må opføres eller indrettes bebyggelse til beboelse, butikker og kontor mv.

På ejendommen forefindes bygning med en bevaringsværdi på 5. Svendborg Museum og Arkitekturrådet er i deres vurderinger kommet frem til, at ved et fremtidig salg skal bygningen så vidt muligt genanvendes.

På baggrund af ovennævnte er der blevet foretaget ny vurderingen af ejendommen og prisen er sat til kr. 250.000. Vurderingen har taget udgangspunkt i bygningens nuværende stand og byggemåde og det skønnes at være forbundet med store omkostninger til modernisering / ombygning. Hertil er der også taget højde for at de på ejendommen tinglyste servitutter begrænser bebyggelsesmulighederne væsentligt. (Bilag 6 Vestergade 189 Tillæg til vurderingsrapport af den 25.02.2020.)

Scenarie 2- Salgsbetingelser

Vandværksvej 2-4

Ejendommen udbydes med mulighed for nedrivning af alle bygninger og med de bebyggelsesmuligheder den nye kommuneplan foreskriver. Grunden Vandværksvej 2-4, matr.nr. 32a, Skt. Jørgens, Svendborg Jorder giver med den nye Kommuneplan 2022-2033 mulighed for opførelse af boliger med max. 4 etager, bygningshøjde 14,5 meter og en bebyggelsesprocent på 35. Ved en kommende lokalplanlægning skal der sikres med støjdæmpende foranstaltninger. Hermed er bebyggelsesmulighederne blevet forbedret med den nye kommuneplan. Udbudsvilkår vil indeholde bestemmelser om at potentiel køber skal fremsende et skitseforslag til den fremtidige anvendelse af området, for at sikre at et kommende boligprojekt er realiserbart. Såfremt det vurderes at sådanne projekter ikke er realistiske og ikke i overensstemmelse med plangrundlaget og tinglyste servitutter mv. vil sagen blive lagt op til politisk behandling.

Der skal udarbejdes ny lokalplan for den fremtidige anvendelse i samarbejde med Svendborg Kommune.

Ejendommen udbydes med en mindstepris på kr. 5.000.000 (Bilag 7 Vandværksvej 2-4 vurderingsrapport)

Vestergade 189:

Ejendommen udbydes med mulighed for nedrivningen af den eksisterende bygning og med gældende lokalplan nr. 0002.233.

Ejendommen udbydes med mindstepris på kr. 600.000. (Bilag 8 Vestergade 189 vurderingsrapport

Scenarie 1 betyder et skønnet indtægtstab for Svendborg Vand A/S på kr. 3. mio. på Vandværksvej 2-4 og tab på Vestergade 189 på kr.350.000. I alt kr. 3.350.000

Vandværksvej 2-4 skal udstykkes og der skal ske annoncering af ejendommene. Omkostningerne er skønnet til at udgøre mellem kr. 25.000 – 30.000 kr. ekskl. moms.

Svendborg Vand A/S afholder alle omkostninger og modtager provenuet fra salget.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Afhængig af udnyttelsen af ejendommene vil CO2 øges.

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. (Kommune i dette tilfælde = Kommunalt fællesskab jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse)

Byrådet

Indstillingens scenarie 1 anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd. 

Det bemærkes, at den i sagsfremstillingen benævnte bygning 1, ikke er den i bilag 4 udpegede bevaringsværdige bygning, men i stedet den sydligst beliggende bygning mod Johannes Jørgensens Vej.

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Godkendelse af Drejø Gammelhavns regnskab for 2019 og 2020.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget med overdragelse til Byrådet, at

• Drejø Gammelhavns regnskab og status for 2019 og 2020 godkendes

Jævnfør gældende aftale af 22. februar 1996 har Drejø Havnelauge fremsendt Drejø Gammelhavns regnskaber til Byrådets godkendelse.

Af aftale mellem Drejø Havnelaug og Svendborg Kommune fremgår, at årsregnskab og status skal fremsendes til Byrådet.

Aftalen samt regnskabet for årene 2019 og 2020 med status er vedlagt sagen.

Ingen

Ingen

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Kirkeby Idrætsforening ansøger om råderet over et kommunalt areal med henblik på anlæg af to padelbaner.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales

• At godkende en råderetsaftale til Kirkeby Idrætsforening vedr. råderet over det ønskede areal til etablering af to padelbaner. Råderetten er gældende for en periode på 25 år fra projektets færdiggørelse.

Kirkeby Idrætsforening har indsendt ansøgning om råderet over et jordareal med henblik på at etablere to padeltennisbaner på matr.nr. 11g Kirkeby By, Kirkeby, beliggende Assensvej 18, 5771 Kirkeby.

Principskitse og beskrivelse af sporten fremgår af vedhæftede som bilag 1 (Bilag 1. Principskitse og beskrivelse). Arealet udgør 504 m².

Placeringen af de ønskede padeltennisbaner er i overensstemmelse med den nuværende lokalplan for området.

Issøskolen har oplyst, at de anser projektet som et godt supplement til området, men bemærker, at der fortsat skal være plads til, at man kan etablere forårs-sfo i det tilstødende område samt at skolens elever har umiddelbar adgang til grønne arealer i deres pauser. Kirkeby Idrætsforening er bekendtgjort med skolens betingelser til placeringen, og har overfor administrationen tilkendegivet, at de er indforstået med skolens krav i forhold til placeringen af padeltennisbanerne.

Kirkeby Idrætsforening er forpligtiget til selv at ansøge samtlige myndighedstilladelser i forbindelse med etableringen, herunder b.la. byggetilladelse.

Sport og Idræt (SIS) har behandlet sagen og indstiller, at klubben får råderet over arealet med henblik på at etablere padelbaner.

Kirkeby Idrætforening forestår selv udgifter til anlæg af padelbaner og den efterfølgende drift

Ikke relevant

Folkeoplysningsloven

Planloven

Kommunalfuldmagten

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

I forbindelse med, at der er udstedt en byggetilladelse til opsætning af en telemast, er der en nabo der har klaget over, at han og de andre naboer ikke er blevet hørt eller inddraget i processen der ligger til grund for udstedelsen af byggetilladelsen. Herunder ville naboen gerne have haft mulighed for at kunne have anvist alternative placeringer. Sagen fremlægges til Teknik- og Erhvervsudvalgets stillingtagen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales

Model A

• At det besluttes, at der indgås en frivillig aftale med masteejer om, at telemasten placeres på alternativ placering 2, herunder at Svendborg Kommune betaler for afledte omkostninger for omkring 0,5 mio. kr.
• At finansieringen anvises indenfor Teknik- og Erhvervsudvalgets eksisterende økonomiske ramme.
• At der sker en uformel naboinddragelse af nærmeste husrække.

eller

Model B

• At fastholde den lovlige byggetilladelse med den eksisterende placering.

Baggrund

Folketinget indgik i 2018 et teleforlig, hvor samtlige partier tilsluttede sig. Se bilag 1 (Bilag 1. Brev fra ministeriet vedrørende effektuering af teleforlig fra 2018). Teleforliget fastsætter de overordnede rammer for den fremtidige danske telepolitik. Forliget har betydning for landets kommuner, da det er nødvendigt at opstille en lang række telemaster for at kunne opfylde forliget. Teleselskaberne har forpligtiget sig til at sikre at dækningskravet er opfyldt senest 4. april 2022. Se bilag 2 (Bilag 2. Informationsbrev fra Energistyrelsen).

Der er på baggrund af en konkret ansøgning givet byggetilladelse til opstilling af en telemast på 30 meter ved Thurøhallen på Rolf Krakes Vej. Se bilag 3 (Bilag 3. Kort over placeringer). Placeringen af masten er blevet undersøgt siden 2018.

I forbindelse med afdækningen af placeringsmuligheder er følgende placeringer blevet undersøgt:

Etablering i den eksisterende mast.

• Masten er fuldt udbygget og der kan derfor ikke opsættes yderligere antenner på den eksisterende. De operatører der er på den eksisterende mast, er endvidere ikke interesseret i et mastefælleskab på den nye mast.

Udskiftning af den eksisterende mast

• Det er ikke muligt at udskifte den eksisterende mast 1:1 med en større mast, da dækningen ikke kan opretholdes i området ved først at nedtage den eksisterende mast og derefter opsætte en ny mast. Samtidig er operatørerne på den eksisterende mast ikke interesseret i et mastefællesskab på en ny mast.

Udskiftning af eksisterende lysmast til telemast.

• Den eksisterende lysmast kan ikke udskiftes uden at det vil berøre brandvejen og fodboldbanen. Ved en udskiftning af lysmasten vil det være nødvendigt at afspærre både brandvej og fodboldbane i ca. 1½ måned. Det er ikke lovligt at spærre en brandvej. Denne mulighed er derfor fravalgt.

Placering for enden af løbebanen, som er beliggende vest for den ansøgte placering.

• Denne placering blev undersøgt i 2018. Svendborg Kommune fravalgte denne placering.

Placering nord for hallen

• Denne placering blev fravalgt på grund af den store opmærksomhed fra beboere i området ved etableringen af den eksisterende telemast.

Der er for området, hvor telemasten ønskes opstillet, ikke nogen lokalplan. Der er derfor ikke et lovpligtigt krav om, at naboerne skal naboorienteres jf. planloven. I forbindelse med sagsbehandlingen er der foretaget en vurdering af, om der er nogle af naboerne der skal partshøres jf. forvaltningsloven. Det er vurderet, at der ikke er nogen af naboerne, der har en tilstrækkelig, væsentlig og individuel interesse i sagens udfald jf. forvaltningsloven, hvorfor der ikke nogen af naboerne der er partshørt. Denne vurdering har klageinstansen tiltrådt. Tilbage står alene byggeloven. Der er kun et krav om nabohøring jf. byggeloven, når en kommune dispenserer fra de tekniske bestemmelser i byggeloven. En placering af byggeriet er ikke et teknisk forhold. Der er derfor ikke foretaget nabohøring jf. byggeloven.

Masteejer har på baggrund af ovenstående en gyldig byggetilladelse, som ikke kan tilbagetrækkes uden følgende konsekvenser:

• Afgørelsen vil være ulovlig, og en tilbagetrækning vil derfor være ansvarspådragende for udvalgets medlemmer
• Svendborg Kommune vil ved en tilbagetrækning af en begunstiget forvaltningsakt blive erstatningsansvarlig overfor bygherre. Det kan forventes at bygherre vil rette et erstatningskrav mod Svendborg Kommune i form af dagbøder af en ukendt størrelsesordning. 

Naboerne har påklaget afgørelsen til klageinstansen i Nævnenes Hus med anmodning om, at klagen får opsættende virkning. Klageinstansen har truffet afgørelse om, at naboerne ikke er klageberettiget, og de afviser derfor at realitetsbehandle sagen. Se bilag 4 (Bilag 4. Afgørelse fra Byggeklageenheden) 

Svendborg Kommune er grundejer. I sin egenskab af grundejer har administrationen på baggrund af politisk ønske, forespurgt mastejer om muligheden for at indgå en frivillig aftale om en anden placering. Masteejer er villig til at diskutere muligheden, så længe de ikke får øgede anlægsomkostninger, og de fortsat kan nå en udrulning af deres forpligtigelse overfor energistyrelsen.

Afsøgning af alternative muligheder

Der er afsøgt nedenstående mulighed som ikke tidligere har været afsøgt og som vises på bilag 3 (Bilag 3. Kort over placeringer)

A: Ved en alternativ placering vil der til den nærmeste nabo blive ca. 90 meter. Her vil masten dog blive mere synlig for flere ejendomme end i mulighed B. 

Konsekvens:

• Der er flere naboer der vil have udsyn til masten end ved den nuværende placering. Her skal man have med i betragtningen, hvorfor man vil ændre udsynet fra kun at gælde nogle få naboer til at gælde flere i området.
• Der vil ligeledes være en økonomisk konsekvens, som vil skulle tillægges Svendborg Kommune, da det er en frivillig aftale der skal indgås med masteejer.

B: Såfremt der ikke indgås en frivillig aftale med mastejer, vil opsætningen af masten fortsætte som planlagt.

Inddragelse af borgerne

Hvis der skal ske en inddragelse af naboerne, vil det blive på et uformelt grundlag, da der ikke er nogen lovhjemmel til at foretage en inddragelse.

Ved en formel høring sker det normalt i en radius af 300 til 700 meter alt afhængig af området.

Ved en uformel inddragelse bestemmer kommunen dog selv, i hvilket omfang der skal ske inddragelse.

Ved den alternative placering vurderes det, at det vil være mest hensigtsmæssigt at inddrage forreste række af husrækken hele vejen rundt om sportspladsen, hvilket er ca. 45 ejendomme.

Sættes der i stedet en radius på 300 meter skal der inddrages 549 interessenter.

Det bemærkes, at de nærmeste naboer ikke kun forventer at blive hørt eller orienteret om den placering Svendborg Kommune har godkendt, men de har en forventning om at være medbestemmende i at udpege en konkret placering af masten. Se bilag 5 (Bilag 5. mail fra borger)

Inddragelse af borgerne vil forlænge processen betydeligt. Det vil sige, at der tidligst kan træffes en ny afgørelse i januar 2022.

Det er uvist hvordan kommunen vil stå i en eventuel klagesag over, at nogle naboer er inddraget fremfor andre, når der ikke er lovgivningsmæssig grund til at foretage en inddragelse.  

Endelig bemærkes det, at der ikke lovhjemmel til at give dette mastefirma en økonomisk støtte til anlæg fremfor andre mastefirmaer.

Da der er tale om, at der skal ske en frivillig aftale, ønsker masteejer ikke at have nogen yderligere udgifter forbundet med en flytning af masten. Det er derfor op til politisk beslutning, om der ønskes bevilliget økonomi indenfor udvalgets økonomiske ramme at sikre flytning af masten i forhold til den oprindelige placering.

Økonomisk konsekvens ved den alternative placering:

Anlæggelse af en kørevej forventes at kræve en udgift i størrelsesordenen omkring 500.000 kroner.

Der vil være en øget CO2 konsekvens udledning ved Model A, da der her skal anlægges kørevej.

Byggeloven

Økonomiudvalget

Indstillingens scenarie B godkendes, hvormed den eksisterende placering fastholdes.

Løsgænger Jens Munk undlader at stemme.  

Udgår

På budgettet for 2022, er der afsat 8,07 mio. kr. til anlæg af cykelstiprojekter. Sagen forelægges udvalget med henblik på at frigive en del af rådighedsbeløbet for 2022 på 7,07 mio. kr. til brug for anlæg af to konkrete cykelprojekter i 2022

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At frigive 7,07 mio. kr. af rådighedsbeløbet for 2022, til brug for 2 konkrete cykelprojekter, strækningen Egensevej/Høje Bøge Vej/Skovsbovej i Svendborg by samt Ørbækvej i Gudbjerg. Begge med opstart i 2022.
• at godkende anvendelsen af ekstern rådgiver med rådgiverudgift på over 150.000 kr.
• at godkende, at projekterne udbydes i hovedentreprise og til laveste pris.
• at godkende indgåelse af kontrakt og disponering for 0,77 mio. kr. af budgettet for 2023.

I dagsordenspunkt 7, ”Ansøgning om statslig medfinansiering af cykelprojekter samt frigivelse af anlægsmidler”, der blev behandlet at Teknik- og Erhvervsudvalget den 6.maj 2021, fremgår det, at der er afsat anlægsmidler til cykelfremme på 6,90 mio. kr. årligt. Beløbet er efterfølgende fremskrevet til 7,07 mio. kr.

Disse 7,07 mio. kr. for 2022 søges nu frigivet således, at administrationen kan iværksætte projektering og opstart af anlæg for 2 af de 3 topprioriterede cykelprojekter, der er listet op i dagsordenspunktet fra 6. maj 2021.

De 3 topprioriterede projekter er:

• 1. Egensevej/Høje Bøge Vej/Skovsbovej, i Svendborg by (fra Voldgade til Tipsvænget)
• 2. Skovvej i Svendborg (Johannes Jørgensens Vej til Sankt Jørgens vej.)
• 3. Ørbækvej gennem Gudbjerg (fra Teglværksvej til Gudbjerglund)

Fra dagsordenspunktet fra 6. maj 2021 blev der frigivet et endnu ikke anvendt beløb på 5,76 mio.kr. Lægges bevillingerne for 2021 og 2022 sammen vil det samlede beløb blive 12,83 mio. kr. Administrationen har efter nærmere overvejelser vurderet, at det vil være mest optimalt, helt at færdiggøre strækningen Ørbækvej i Gudbjerg, og derefter påbegynde strækningen Egensevej/Høje Bøge Vej/Skovsbovej. De samlede anlægsudgifter for de to projekter er vurderet at beløbe sig til 13,60 mio. kr. Disponeringen af en mindre del af rådighedsbeløbet for 2023 vil således kunne afslutte strækningen Egensevej/Høje Bøge Vej/Skovsbovej.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Frigivelse af 2022 midler, Rådighedsbeløb for cykelfremme. 7,07 mio. kr.

Reservation af 0,77 mio. kr. af midler for 2023 fra rådighedsbeløb for cykelfremme 2023.

Der resterer herefter 1,00 mio. kr. tilbage af puljen cykelstier/cykelprojekter 2022.

Det formodes, at det har en positiv konsekvens for CO2-udledningen når der etableres cykelfremmende tiltag.

Vejloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg.

Godkendt.

I henhold til mødet i Teknik- og Erhvervsudvalget den 6. maj 2021 angående etablering af en alternativ adgang til parkeringspladsen ved Demensbyen, skal det besluttes, hvorvidt parkeringspladsen ved Demensbyen med den nuværende adgang, ønskes ændret til offentlig parkeringsplads, hvor der udlægges fast belægning samt skiltningen ved Midtbyhallen ændres.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• (A) At frigive rådighedsbeløbet på 700.000 kr. til udlægning af fast belægning på parkeringspladsen ved Demensbyen samt ændring af skiltningen ved Midtbyhallen.

Eller

• (B) At anbefale Økonomiudvalget, at rådighedsbeløbet på 700.000 kr. tilføres kassen til anden disponering.

På mødet i Teknik- og Erhvervsudvalget den 6. maj 2021 blev det besluttet at sætte projektet med etablering af fast belægning på parkeringspladsen ved Demensbyen samt skiltning ved Midtbyhallen midlertidigt i bero, med henblik på at få udarbejdet et budgettema for budget 2022 for en alternativ adgang til pladsen.
 

Budgettemaet på yderligere 1,0 mio. kr. blev ikke prioriteret ved budgetforhandlingerne. Det skal derfor besluttes, hvorvidt projektet skal gennemføres uden den alternative adgangsvej fra Bryggerlunden.
 

På grund af de omkringliggende vejes indretning vil vejen ind til parkeringspladsen skulle foregå via Skovvej, Høje Bøge Vej, Søgårdsvej og Søgårdsvænge.

Projektet, vedrørende ændring af parkeringspladsen ved Demensbyen til en offentlig parkeringsplads til cirka 37 biler med en tidsbegrænset parkering på 24 timer og ændring af skiltning ved Midtbyhallen, indgår i handleplan for ”Parkeringsstrategien for Svendborg bymidte og havn”.

Ved udarbejdelse af Lokalplan 612 for området, blev lokalplanen i 2016 sendt i offentlig høring i 8 uger, hvor der i høringsperioden blev indsendt syv indsigelser fra borgere.

Høringssvarene omhandler bl.a. bekymringer i forhold til lys- og lydgener samt øget trafikmængde. Desuden står der i Lokalplan 612, at ovennævnte parkeringsplads ved Demensbyen (omtalt som P1 i Lokalplan 612), vil være reserveret til demensbyens ansatte hele døgnet bilag 1 (Bilag 1. Lokalplan 612). Beboerne var derfor jævnfør lokalplanen stillet i udsigt, at det kun ville dreje sig om en mindre forøgelse af biler, ca. 30 stk., om morgenen og ved fyraften.

For at sikre indretning og optimal udnyttelse af parkeringspladsen ved Demensbyen skal pladsen anlægges med fast belægning. I forbindelse med projektet tages der forbehold for, at området ved Demensbyen ligger lavt, og der er tørv under pladsen. Ligeledes står vandspejlet op til 0,5 meter under terræn i området. Derfor er der i forbindelse med udførelsen valgt belægningssten frem for asfalt, da det skønnes at ville forlænge levetiden og lette vedligeholdelsen på blød bund.

I oktober 2021 er det opgjort, at parkeringspladsen ved Demensbyen benyttes af cirka 18-20 biler i dagtimerne (kl. 8.00 - kl. 16.00). 

Tilkørselsforholdene til p-pladsen ved demensbyen er ikke optimal som anvendelse til offentligt p-areal. Dette beskrives i høringssvarene fra borgerne i området. Det er ligeledes administrationens vurdering, at pladserne først vil kunne udnyttes optimalt, uden at påvirke beboerne i området, hvis indkørsel sker via Bryggerlunden. En adgangsvej fra Bryggerlunden vil reducere antallet af pladser med ca. 5 pladser, men skabe let til- og frakørsel. Hvis der ikke foretages noget på Demensbyens parkeringsplads, kan der ikke etableres flere 3 timers pladser ved Midtbyhallen uden, at det vil inddrage pladser med 24 timers parkering.

Der er i anlægsbudgettet for 2021 afsat 700.000 kr. til etablering af projektet ved Demensbyen og Midtbyhallen, som enten ønskes frigivet eller tilbageføres til kassen til anden disponering.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Ingen.

Teknik- og Erhvervsudvalget, , såfremt midlerne frigives.

Økonomiudvalget, såfremt midlerne tilbageføres.

Indstillingens model B anbefales overfor Økonomiudvalg.

Godkendt.

Endelig vedtagelse af lokalplan 670 - for en udvidelse af eksisterende dagligvarebutik, Mølmarksvej

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At indkommet høringssvar behandles som foreslået,
• At lokalplan 670 for en udvidelse af eksisterende dagligvarebutik, Mølmarksvej vedtages endeligt

Lokalplan 670 er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Lidl, om at udvide den eksisterende dagligvarebutik. Lidl ønsker at modernisere og forbedre logistikken i butikken, herunder at udvide butikken med yderligere salgsareal.

Lokalplan 670 sikrer en udvidelse af den eksisterende butik, så butikken fremstår som en helhed. Dette giver mulighed for en butiksstørrelse på 2.500 m2 indenfor et afgrænset byggefelt.

I forbindelse med udvidelse af dagligvarebutikken, nedlægges den gennemkørende vejadgang fra Vestergade. Lukning af vejadgangen fra Vestergade, giver mulighed for at udstykke arealet til boligbebyggelse eller erhverv med tilpasning til omgivelserne.

Derudover sikrer lokalplan 670 parkeringspladser samt tilkørselsforhold for biler og varelevering. Lidl ønsker at etablere en overdækket varegård og for at dette kan imødekommes skal der opsættes støjskærm langs med skel mod naboer ved Pasopvej, for at overholde støjkrav. (Bilag 1 Lokalplan 670 til vedtagelse).

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede den 7. oktober 2021 at udsende lokalplanforslaget i 4 ugers offentlig høring. Den offentlige høring foregik fra den 8. oktober 2021 til og med den 5. november 2021.

Under høringen er der indkommet ét høringssvar. Høringssvaret omhandler støj fra eksisterende tørkøler.

Høringssvar

Eksisterende tørkøler er placeret på den nordlige side af Lidl butikken, ud mod boliger/erhverv beliggende på Vestergade. Tørkøleren står bag støjskærm, men når tørkøleren går i stykker, kommer der ekstra larm og støj fra tørkøleren, som er til gene. Det er et ønske, at tørkøleren rykkes ud mod parkeringspladsen ved ombygningen for at mindske støjen for beboere på Vestergade og Pasopvej. Se bilag 2 for høringssvar i fuld længde (Bilag 2 Indkommet høringssvar).

Forslag til behandling af høringssvar

Der har været dialog med Lidl omkring støj fra tørkøleren og fremtidig placering af denne. Administrationen har modtaget følgende løsningsforslag fra Lidl:

”Som opfølgning på høringssvaret og i forbindelse med udvidelsen af butikken vil LIDL udskifte den eksisterende tørkøler. Den nuværende tørkøler er opgivet til et støjniveau på 49 dB, mens den nye tørkøler er oplyst til at støje 33 dB.

Dette er en dæmpning på 16 dB, hvilket er en meget væsentlig dæmpning. Det kan oplyses at 3 dB er en halvering af lydenergien. Et støjniveau på 33 dB vil kun være meget svagt hørbar.” Se bilag 3 mailkorrespondance med Lidl for fremsendte løsningsforslag (bilag 3 mailkorrespondance med Lidl).

Administrationen har vedlagt et støjbarometer, der viser en oversigt over de forskellige støjniveauer angivet i decibel (dB). 30 dB svarer til et sted mellem lyden fra en laptop computer og op til et stille enmandskontor med PC. (bilag 4 Støjbarometer).

Ved udskiftning af tørkøleren forventes de nuværende gener fra eksisterende tørkøler at ophøre. Det bemærkes, at der er udarbejdet støjrapport, hvor tørkøleren fremtidigt er placeret på taget af Lidl butikken. Ved udbygning af butikken forventes tørkøleren omplaceret og støjrapporten konkluderer, at støjkrav vil kunne overholdes.

Der stilles vilkår om, at der senest 3 måneder efter ibrugtagning skal foretages en ”Miljømåling – ekstern støj”, der dokumenterer at støjkravene efter den samlede ombygning overholdes jævnfør vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”.

På den baggrund vurderes høringssvaret imødekommet og der foretages ingen ændringer af lokalplanen frem mod vedtagelsen.

Aflysning af lokalplan

Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplan nr. 556 – for et område til detailhandel ved Mølmarksvej. Med Byrådets vedtagelse af lokalplan 670 ophæves lokalplan 556 for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af lokalplan 670.

Udgifterne i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af lokalplansforslaget er afholdt af

bygherre.

Såfremt projektet realiseres, antages det at have positive konsekvenser for detailhandelsstrukturen og aflastningscenteret Svendborg Storcenter, idet en eksisterende butik udvider, hvor der indenfor aflastningscenteret ikke er fysisk plads til ny bebyggelse, men kun udvidelser af eksisterende bebyggelse.

Ny planlægning for området gør det muligt at udbygge eksisterende dagligvarebutik samt eventuel udstykning. Forøges bygningsmassen vil det medføre en øgning i CO2-udledningen i forbindelse med realiseringen af byggeriet samt ved den efterfølgende opvarmning af den nye bygningsmasse.

Lokalplanområdet er udpeget til kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Den eksisterende Lidl butik er tilsluttet fjernvarme, og ejendommen skal fortsat være tilsluttet fjernvarme. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, da fjernvarmen endnu ikke er CO2-neutral.

Det antages, at fjernvarmen vil være CO2-neutral inden 2030, hvilket gør, at de langsigtede konsekvenser for CO2- udledningen vurderes ikke væsentlige.

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2- neutral.

Lov om Planlægning (Planloven)

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Beslutning om offentliggørelse af forslag til lokalplan 585 – tillæg 1, for et område til offentlige formål og blandet bolig og erhverv. Den Grønne Tråd, Svendborg. Tillægget til lokalplanen har til formål at muliggøre en legeplads på torvet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at

• Forslag til lokalplan nr. 585 – tillæg 1 offentliggøres i mindst 4 uger,
• Der ikke udarbejdes miljøvurdering af planforslaget. Afgørelsen herom offentliggøres sammen med planforslaget,
• Der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 22. juni 2021 vinderforslaget for en ny legeplads på Torvet i Svendborg.

Torvet er omfattet af Lokalplan 585 for byrumsprojektet Den Grønne Tråd og lokalplan 290 for skilte og facader i Svendborg Bymidte.

Etablering af en legeplads på en del af det centrale torv i Svendborg er ikke i strid med principperne for Lokalplan 585, som udgøres af planens formål- og anvendelsesbestemmelse. Formålet med Lokalplan 585 er blandt andet at fastlægge torvets anvendelse til rekreativt byrum i overensstemmelse med kommuneplanen og at sikre fleksibilitet i anvendelsen af torvet. Anvendelsen for torvet er i §3 bestemt til rekreative byrum. Af lokalplanens §6 fremgår det dog, at der kan ikke opføres ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet.

Byrumselementer så som legepladser, byrumsinventar, træer mv, er almindeligvis ikke lokalplanpligtige, da det ikke betragtes som egentlige byggerier. Etableringen af en legeplads kræver dog en byggetilladelse. En byggetilladelse til en legeplads vil være i strid med §6.

Det er lovligt at dispensere fra en lokalplan, hvis det ikke er i strid med planens principper. §6 er i udgangspunktet ikke en del af planens principper, men sammenholdt med at lokalplan 585 er en projektspecifik lokalplan for byrumsprojektet Den Grønne Tråd, som ikke anviser andre muligheder for byggerier, vurderer administrationen - på baggrund af Planklagenævnets skærpede praksis - at det er hensigtsmæssigt at tilføje et tillæg til lokalplan 585, således at en legeplads på torvet, entydigt muliggøres via en lokalplan.

Lokalplan 585 – tillæg 1, har således til formål at muliggøre en legeplads på torvet og fastsætter enkelte bestemmelser om at legepladsen ikke må udgøre et areal større end 100 m², legepladsen må maksimalt opføres op til højdekote 21,5. Det betyder at legepladsen kan være op til ca. 6,3 meter. Herudover må der opsættes spir, flag og lignende. Legepladsens placering bestemmes til at være på det nordvestlige område af torvet.

Det røde skraverede felt viser hvor legepladsen må placeres på torvet.

Billedet er en visualisering af vinderforslaget. Lokalplanens bestemmelser er mere vide og rummer således mulighed for, at legepladsen kan udformes på andre måder.

Udgifterne i forbindelse med forslag og endelig udfærdigelse af til lokalplan 585 – tillæg 1, finansieres indenfor Plan og Udvikling eksisterende driftsramme.

Det vurderes, at en legeplads på torvet ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2- udledningen.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.
 

Liste C og Liste V kan ikke godkende indstillingen, idet der ikke ønskes en legeplads i form af en fast installation.
 

Løsgænger Jens Munk undlader at stemme.

Projektudvikler for ejendommen med Kogtved Søfartsskole er ved at udforme det endelige projekt til omdannelse af ejendommen til boliger. I forbindelse med projekteringen er der søgt om dispensation fra nogle af bestemmelserne i den for ejendommen gældende lokalplan. Sagen forelægges til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning vedrørende proces for dispensation fra den gældende lokalplan.

Terrænregulering i gård

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning,

• A. at administrationen bemyndiges til at fortsætte sagsbehandlingen, herunder nødvendig nabohøring, med henblik på at give dispensation fra lokalplanen til terrænregulering op til henholdsvis 1,11 m, 1,3 m og 3,65 m i afgrænsede områder i bebyggelsens gårdrum.

eller

• B. at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanen til terrænregulering mere end 1 m i bebyggelsens gårdrum

Terrænregulering uden for byggelinje mod nord

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning,

• C. at administrationen bemyndiges til at fortsætte sagsbehandlingen, herunder nødvendig nabohøring, med henblik på at give dispensation fra lokalplanen til terrænregulering 40 cm uden for byggelinjen mod nord i forbindelse med anlæggelse af sti

eller

• D. at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanen til terrænregulering 40 cm uden for byggelinjen mod nord i forbindelse med anlæggelse af sti

Udformning af gavlaltaner

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning,

• E. at administrationen fortsætter sagsbehandlingen, herunder nødvendig nabohøring, med henblik på fornyet politisk forelæggelse vedrørende eventuel dispensation fra lokalplanen til den ansøgte udformning af altaner

eller

• F. at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanen til den ansøgte udformning af altaner

Materialevalg til vinduer og døre i ny bebyggelse

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning,

• G. at administrationen fortsætter sagsbehandlingen, herunder nødvendig nabohøring, med henblik på fornyet politisk forelæggelse vedrørende eventuel dispensation fra lokalplanen til udførelse af døre og vinduer i træ og aluminium i den nye bebyggelse

eller

• H. at meddele afslag på dispensation fra lokalplanen til udførelse af døre og vinduer i træ og aluminium i den nye bebyggelse

Sagen omhandler udformning af bebyggelsen ved Kogtved Søfartsskole, se bilag 1 (Bilag 1. Luftfoto).

Der blev den 29. juni 2021 vedtaget en ny lokalplan for ejendommen med henblik på at give mulighed for omdannelse af den eksisterende Kogtved Søfartsskole til boligbebyggelse, se bilag 2 (Bilag 2. Lokalplan 660).

I forbindelse med projekteringen af byggeriet ønsker projektudvikler følgende dispensationer fra lokalplanen, se bilag 3 (Bilag 3. Dispensationsansøgning):

• Terrænregulering mere end 1 m i bebyggelsens gårdrum.
• Terrænregulering uden for byggelinje mod nord
• Udformning af gavlaltaner
• Materialevalg til vinduer og døre i ny bebyggelse

Sagen lægges frem for udvalget, inden der er foretaget nabohøring. Grunden til det er, at det er administrationens vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt at sende forhold i høring, som der ikke er politisk opbakning til. En eventuel nabohøring vil derfor først ske senere i forløbet, hvis det bliver aktuelt.

Terrænregulering i gård

dispensation fra lokalplanen til terrænregulering op til henholdsvis 1,11 m, 1,3 m og 3,65 m i afgrænsede områder i bebyggelsens gårdrum, se bilag 2 (Bilag 2. Lokalplan 660) og bilag 3 (Bilag 3. Dispensationsansøgning). Bemærk særligt de grønne felter, der afgrænser terrænreguleringens omfang på side 1.

Dispensationsansøgningen er begrundet i, at boligerne da kan placeres bedst muligt i forhold til eksisterende terræn, hvor det samtidig er muligt at overholde krav om niveaufri adgang og tilgængelighedskrav. Se bilag 3 (Bilag 3. Dispensationsansøgning) og bilag 4 (Bilag 4. Terrænregulering) for nærmere beskrivelse.

Det er administrationens vurdering, at ansøgningen er velbegrundet, og en dispensation ikke vil være i strid med intentionen med bestemmelsen i lokalplanen. Overskridelsen er afgrænset til gårdrummet og vil således ikke kunne ses uden for bebyggelsen. Det er derfor administrationens anbefaling, at sagsbehandlingen fortsætter med henblik på at give den ønskede dispensation, dvs. beslutningsmulighed A. Det bemærkes, at der vil ske den nødvendige nabohøring i forbindelse med sagsbehandlingen. Såfremt denne medfører væsentlige indsigelser, vil sagen blive forelagt udvalget igen.

Terrænregulering uden for byggelinje mod nord

Der er søgt om dispensation fra lokalplanens § 7 til terrænregulering 40 cm uden for byggelinjen mod nord, se bilag 2 (Bilag 2. Lokalplan 660), bilag 3 (Bilag 3. Dispensationsansøgning) og bilag 5 (Bilag 5. Notat fra Land+ Landskabsarkitekter vedrørende sti).

Dispensationsansøgningen er begrundet i, at overholdelse af byggelinjen vil medføre uforholdsmæssige udfordringer i forhold til indpasning i terrænet. Samtidig vurderes overskridelsen på 40 cm at være ubetydelig, da den ikke overskrider omfanget af den eksisterende grussti.

Det er administrationens vurdering, at ansøgningen er velbegrundet, og en dispensation ikke vil være i strid med intentionen med bestemmelsen i lokalplanen. Byggelinjen er til for at beskytte den eksisterende allébeplantning. I forbindelse med ansøgningen om dispensation har administrationen foretaget en konkret besigtigelse i selskab med projektudviklers rådgiver, se bilag 6 (Bilag 6. Notat fra besigtigelse vedrørende byggelinje). Det er på baggrund af denne administrationens vurdering, at den ønskede overskridelse ikke vil have negative påvirkninger på træerne. På den baggrund anbefales det, at sagsbehandlingen fortsætter med henblik på at give den ønskede dispensation, dvs. beslutningsmulighed C. Det bemærkes, at der vil ske den nødvendige nabohøring i forbindelse med sagsbehandlingen. Såfremt denne medfører væsentlige indsigelser, vil sagen blive forelagt udvalget igen.

Udformning af gavlaltaner

Der er søgt om dispensation fra lokalplanens §§ 7.13, 7.15 og 8.13 i forbindelse med udformningen af bebyggelsens altaner, se bilag 2 (Bilag 2. Lokalplan 660) og bilag 3 (Bilag 3. Dispensationsansøgning).

Begrundelsen for dispensationsansøgningen er omfattende, og der henvises derfor til bilag 3 (Bilag 3. Dispensationsansøgning).

Det er administrationens vurdering, at det samlede indtryk af de viste og beskrevne altaner er et meget tungt og massivt udtryk. Derudover afspejler altanerne en indvendig indretning fremfor et arkitektonisk udtryk i sammenhæng med den markante hovedbygning, hvor der også findes altaner (ovenpå karnapperne). Altanernes søjler er placeret, så de udelukkende følger den indvendige ruminddelings placering af vinduesfag og det er ikke et klassisk motiv som en bærende søjlers placering. Det er administrationens vurdering, at det ansøgte ikke er i overensstemmelse med det, der har været hensigten med lokalplanen. På den baggrund er det administrationens anbefaling, at der meddeles afslag på ansøgningen om dispensation, dvs. beslutningsmulighed F. Det er ikke nødvendigt at foretage nabohøring i den forbindelse, hvis der meddeles afslag. Det vil være nødvendigt at foretage nabohøring forud for en eventuel dispensation.

Materialevalg til vinduer og døre i ny bebyggelse

Der er søgt om dispensation fra lokalplanens § 8.14 til udførelse af døre og vinduer i træ og aluminium i den nye bebyggelse, se bilag 2 (Bilag 2. Lokalplan 660) og bilag 3 (Bilag 3. Dispensationsansøgning).

Dispensationsansøgningen er begrundet i det hårde vejrlig ved sundet og ønsket om at opnå et let og moderne arkitektonisk udtryk af den samlede og hele nye bebyggelse.

Kravet om, at vinduer og døre skal udføres i træ jf lokalplanens § 8.14 er et bevidst valg i lokalplanen for at sikre et sammenhængende udtryk mellem den eksisterende bebyggelse og den nye. Det er administrationens vurdering, at de fremsatte begrundelser ikke er tilstrækkelige, og fastholder derfor den vurdering, der lå til grund for lokalplanen. På den baggrund er det administrationens anbefaling, at der meddeles afslag på ansøgningen om dispensation, dvs. beslutningsmulighed H. Det er ikke nødvendigt at foretage nabohøring i den forbindelse. Det vil være nødvendigt at foretage nabohøring forud for en eventuel dispensation.

Beslutningerne vil ikke have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have væsentlig konsekvens for C02-udledningen.

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes med de følgende valg:
 

• A. at administrationen bemyndiges til at fortsætte sagsbehandlingen, herunder nødvendig nabohøring, med henblik på at give dispensation fra lokalplanen til terrænregulering op til henholdsvis 1,11 m, 1,3 m og 3,65 m i afgrænsede områder i bebyggelsens gårdrum.

• C. at administrationen bemyndiges til at fortsætte sagsbehandlingen, herunder nødvendig nabohøring, med henblik på at give dispensation fra lokalplanen til terrænregulering 40 cm uden for byggelinjen mod nord i forbindelse med anlæggelse af sti

• F. at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanen til den ansøgte udformning af altaner

• H. at meddele afslag på dispensation fra lokalplanen til udførelse af døre og vinduer i træ og aluminium i den nye bebyggelse

Liste V kan ikke godkende indstillingen med de ovenstående valg, idet man ønsker at imødekomme alle 4 dispensationsansøgninger.

Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende indstillingen med de ovenstående valg, idet han kun ønsker at imødekomme de 3 første dispensationsansøgninger.

Udvalget skal træffe beslutning om tildeling af støtte fra anlægsprojektet ”Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022”, efter sidste ansøgningsrunde for forsamlingshuse netop er afsluttet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At støtte til Vejstrup Forsamlingshus øges med 704.800 kr. ekskl. moms, så den samlede støtte udgør 1540.000 ekskl. moms, til istandsættelse og energioptimering.

Byrådet har godkendt strategien for ”Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022”, hvoraf det fremgår at Landsbyfornyelsesmidlerne for 2019 og 2020, som ansøges i 2021, kan anvendes til renovering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme samt istandsættelse af forsamlingshuse.

Den 19. august 2021 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget, at puljen for renovering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme afsluttes og det resterende beløb overføres til pulje for forsamlingshuse og at sidste ansøgningsrunde for forsamlingshuse blev afholdt i november 2021.

Runde 4 er netop afsluttet, hvor eneste ansøger var Vejstrup Forsamlingshus, med et revideret projekt til istandsættelse og energioptimering af deres bygning.

I runde 1 blev det besluttet at imødekomme Vejstrup Forsamlingshus med et støttebeløb på 995.200 kr. ekskl. moms. Bestyrelsen af forsamlingshuset har efter en gennemgang af det tidligere ansøgningsmateriale og fysisk gennemgang af bygningen, valgt at revidere ansøgning og valgt at prioritere arbejderne anderledes. Vestrup Forsamlingshus søger på baggrund af det reviderede projekt en samlet støtte på 1.540.000 kr. ekskl. moms.

Støttebeløbets størrelse er beregnet på baggrund af hidtidige procentsatser, der blev besluttet tilbage i december 2020, og har været udmeldt på kommunens hjemmeside og i retningslinjerne. Der gives iht. retningslinjerne 80% offentlig støtte til de første 200.000 kr. og derefter 60% til de øvrige afholdte udgifter.

Ved støtte på mere end 50 % til forsamlingshuse, kræves jf.  byfornyelsesloven en konkret vurdering af driftregnskaberne i det enkelte forsamlingshus, ligesom arbejderne skal udsættes i konkurrence og være udtryk for ”almindelig” vedligehold eller energioptimeringer, der er beskrevet og anbefalet i en energimærkningsrapport.

Byrådet godkendte den 1. september 2020 en samlet udgiftsbevilling på 23 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på - 14 mio. kr., fordelt i årene 2020 – 2024, til anlægsprojektet ”Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022.”

Af udgiftsbevillingen på 23 mio. kr. er 11,3 mio. kr. afsat til anvendes til renovering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme samt istandsættelse af forsamlingshuse.

Ved en forøgelse af støtten til Vejstrup Forsamlingshus resterer der ca. 2,2 mio. kr., der fortsat er øremærket til anvendelse til forsamlingshuse. Disse midler overgår i henhold til tidligere beslutning, til udmøntning i 2022.

Bedre udnyttelse og energioptimering af den eksisterende bygningsmasse er en af de vigtigste parametre i klimakampen, og projektet vil i høj grad bidrage til en bæredygtig og klimavenlig omstilling

Byfornyelsesloven

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendes.

Udvalget skal evaluere udmøntningen af midler for 2021, samt beslutte om udmøntning af næste fase skal afvente den forestående kortlægning og analyse af kommunens lokalområder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• At evalueringen tages til efterretning.
• at anvendelsen af støttemidler i næste fase under byfornyelsesloven afventer og tager afsæt i den forestående kortlægning og analyse af lokalområdernes potentialer og behov.

I december 2020 godkendte Byrådet Vejledning til strategi for Landsbyfornyelsespuljen 2019-2022, hvori kriterier for tildeling af landsbyfornyelsesmidlerne blev fastlagt.

Af strategien fremgik det at:

-                     Landsbyfornyelsesmidlerne for 2019 og 2020, som er ansøgt i 2021, anvendes til renovering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme og forsamlingshuse

-                     De forventede Landsbyfornyelsesmidler for 2021 og 2022, som udmøntes i 2022, anvendes til nedrivning af bygninger, med henblik på at anvende midler i 2023 til nye byrum via områdefornyelse i udvalgte landsbyer.

Evaluering af landsbyfornyelsespuljen 2021

Udmøntning af landsbyfornyelsespuljen for 2021 er nu afsluttet og effekt og værdi af de uddelte midler kan evalueres.

Der er afviklet 4 ansøgningsrunder, hvor midlerne til bevaringsværdige og fredede bygninger var opbrugt efter anden runde, mens midler til forsamlingshuse endnu ikke er fuldt opbrugt.

Ud af de afsatte midler på ca. 11.3 mio. kr. er ca. 9,1 mio. kr. besluttet anvendt og prioriteret på hhv. fredede- og bevaringsværdige bygninger og forsamlingshuse rundt omkring i hele Svendborg Kommune. Af de midler der er prioriteret til forsamlingshuse, resterer der ca. 2,2 mio. kr., der fortsat er øremærket til anvendelse til forsamlingshuse. Disse midler overgår i henhold til tidligere beslutning, til udmøntning i 2022.

Midler til bevaringsværdige og fredede ejendomme har været særdeles efterspurgte og der kunne nemt være uddelt væsentligt flere midler. Den faktiske effekt i bybilledet kan endnu ikke ses, men der vil komme tydelige og markante bygningsforbedringstiltag, fordelt over det meste af kommunen.

Midler til forsamlingshuse har i mindre grad været efterspurgt, hvilket til dels kan tilskrives egenfinansieringen, hvorfor kun enkelte forsamlingshuse har ansøgt puljen. Her har der dog været tale om ganske store bidrag, som vil bevirke et væsentligt lokalt aftryk.

Samlet set har uddelingen af puljemidler i 2021 været efterspurgt og relevant, men det vurderes dog, at puljens tildelingskriterier bør gentænkes, således at midlerne kan tildeles et bredere udsnit af projekter. Det bemærkes i øvrigt, at puljeadministrationen har været meget ressourcekrævende, henset til det store behov for dialog om hver enkelt projektansøgning, hvilket ligeledes bør indtænkes i en fornyet vurdering af kriterier.  

I budgetforlig 2022 er afsat 0,5 mio.kr. til kortlægning og analyse af kommunens lokalområder. Analysen skal tage afsæt i kommuneplanens ambition om at bidrage til at prioritere og målrette strategiske indsatser, der skal forbedre livsvilkår og det gode liv i lokalområderne.

Der er således tale om en geografisk, demografisk, bosætnings – og civilsamfundsanalyse afledt af Kommuneplan 2021-33.

Analysen og kortlægningen af kommunens lokalområder forventes at foreligge i sommeren 2022, Administrationen foreslår derfor at afvente udmøntning af næste fase af Landsbyfornyelsespuljen 2019-22 indtil denne kortlægning af lokalområderne foreligger.

Evalueringen har også vist at puljens tildelingskriterier bør gentænkes, således at midlerne kan tildeles et bredere udsnit af projekter. Det bemærkes i øvrigt, at puljeadministrationen har været meget ressourcekrævende, henset til det store behov for dialog om hver enkelt projektansøgning, hvilket ligeledes bør indtænkes i en fornyet vurdering af kriterier.  

Byrådet godkendte den 1. september 2020 en samlet udgiftsbevilling på 23 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på - 14 mio. kr., fordelt i årene 2020 – 2024, til anlægsprojektet ”Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022”.

Heraf udgør Svendborg kommunes egenfinansiering på nuværende tidspunkt ca. 9 mio. kr.

Svendborg Kommunes medfinansiering er 95 % lånefinansieret, hvorfor en besparelse i puljen ikke er 1:1, men en reduktion i Svendborg kommunes lånoptagelse.

Der vil skulle ske en tilpasning af de nuværende budgetter, da den statslige ramme for 2022 ikke er meldt ud i nu. Der vil ved udmeldingen af statens andel af rammerne for 2022, blive rejst en sag, hvor anlægsøkonomien for Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022 lægges på plads.

Ikke relevant

Byfornyelsesloven

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendes.

På baggrund af Svendborg Museums indsigelser til nedrivningen af bebyggelsen på ejendommen beliggende Nyborgvej 25A, skal Teknik- og Erhvervsudvalget beslutte, om der skal gives nedrivningstilladelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• At der udstedes nedrivningstilladelse til ejendommen Nyborgvej 25A
• At der skal tages særligt hensyn til områdets kulturmiljø og kulturhistoriske værdier i den videre udarbejdelse af lokalplanforslaget for Nyborgvej 25A
• At Svendborg Museum inddrages i udarbejdelsen af lokalplansforslaget i forhold til registreringer og anbefalinger

Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af ejendommen Nyborgvej 25A, 5700 Svendborg. Se bilag 1 for omfanget af nedrivningen. (Bilag 1. Kort over området).

Grundejerne ønsker at omdanne området fra én bolig til flere boliger, og de har derfor et ønske om at nedrive den eksisterende bebyggelse og opføre ny bebyggelse.

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 12. november 2020 at igangsætte ny planlægning for et område til boligformål på ejendommen. I den forbindelse er udvalget blevet gjort opmærksom på, at grundejerne ønskede at nedrive den eksisterende bebyggelse.

Udarbejdelsen af lokalplanforslaget er siden sat i bero pga. igangværende udarbejdelse af projektforslag for genåbning af Kobberbækken, hvilket kan få indflydelse på placering af et muligt boligprojekt. Administrationen er i dialog med grundejerne om dette.

I sagsbehandlingen af ansøgningen om nedrivning af ejendommen er Svendborg Museum kommet med indsigelser mod ansøgningen om nedrivning. Museet vurderer, at ejendommen har en høj kulturhistorisk værdi og bør bevares. Se bilag 2 (Bilag 2. Indsigelse fra Svendborg Museum).

I Kommuneplan 2021-2033 er ejendommen udpeget til at være en del af kulturmiljøet Caroline Amalielund og Ørkild, hvor ejendommen er ikke beskrevet nærmere.

Ejendommen er registeret med en bevaringsværdi på 5 og 6. Ved bevaringsværdier på 4 eller højere, skal en ansøgning om nedrivning sendes i offentlig høring.

I 2019 ansøgte grundejerne om nedrivning af ejendommen, hvor de blev stillet en nedrivningstilladelse i udsigt. Grundejerne fik dog ikke en tilladelse til at nedrive ejendommen i 2019, da der var registeret lejere på ejendommen. Lejerne er nu fraflyttet. Grundejerne har således en berettiget forventning om, at der kan opnås tilladelse til at nedrive den eksisterende bebyggelse.

Sagen er drøftet i Svendborg Kommunes Arkitekturråd og udtaler følgende:

Rådet anerkender Svendborg Museums udtalelse, og anbefaler at det eksisterende møllehus ikke nedrives, men genanvendes til boligformål. Herved sikres den værdifulde, historiske fortælleværdi, som Ørkild Øvre Mølle repræsenterer.

Under alle omstændigheder bør det sikres, at den fremtidige bebyggelse forholder sig til den kulturhistoriske værdi, således at områdets fortælling, bliver forståelig og aflæselig for kommende generationer. Det kan fx ske ved, at del af ny bebyggelse placeres på eksisterende placeringer, at elementer fra vandmøllen indgår i bebyggelsen eller at benævnelsen Øvre Ørkild Mølle indgår i den fremtidige navngivning af området. 

Jf. planlovens § 14 kan Svendborg Kommune nedlægge et forbud med nedrivning af en ejendom. Et forbud kan maksimalt nedlægges for et år, hvor inden der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Administrationen vurderer ikke at der er grundlag for at nedlægge et forbud efter planlovens § 14. Det anbefales dog, at Svendborg Museum inddrages i lokalplanarbejdet, med henblik på at understøtte den kulturhistoriske fortælling i det kommende lokalplanforslag for ejendommen.

Såfremt grundejerne ikke får tilladelse til at nedrive den eksisterende bebyggelse, så kan de ikke realisere det ønskede projekt, men et alternativt projekt, der indeholder den eksisterende bygningsmasse.

Genanvendelse af eksisterende bygningsmasse bevirker i udgangspunktet en mindre CO2-udledning end nybyggeri. Der foreligger dog ikke et endeligt projekt, hvorfor det ikke entydigt kan vurderes, hvorvidt det er tilfældet i den konkrete sag, ligesom muligheden for genanvendelse ift. ejendommens stand, er ukendt.

Byggeloven

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendes, dog gives ikke nedrivningstilladelse til selve Møllehuset (ikke beboelsesdelen), idet administrationen anmodes om at undersøge, om det kan bevares og dermed understøtte stedets kulturfortælling. 

Sagen forelægges til udvalgets orientering

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at ny klimaoptimeret fartplan for Højestene tages til efterretning.

Byrådet vedtog i december 2019 kommunens Klima- og Energipolitik, og vedtog dermed følgende målsætninger:

Kommunen som virksomhed skal være 100 % omstillet til vedvarende energi (VE) i 2030.
Delmål: Virksomheden skal være 75 % omstillet til VE i 2025.

Svendborg Havn, Færge- og Sundfart arbejder målrettet på at understøtte dette med nye fossilfrie færger. Mens der afventes nye færger, arbejdes der på at mindske CO2 udslippet, samt udslip af stoffer som kvælstofoxid, svovl og andre partikler.
 

Højestene udgjorde i 2020 11 % af kommunens samlede CO2 udslip.
Når vi ændrer i Højestenes fartplan, ved at forlænge overfartstiden, kan vi nedsætte brændstofforbruget væsentligt.
Gennem en årrække har Højestene, været tilknyttet forskningsprojektet Ecoprodigi.

Der er i projektet opsamlet data fra Højestenes sejladser, samt udarbejdet en analyse om bæredygtig sejlads, og det er denne der danner baggrund for den nye fartplan.

 
Klimaoptimeret fartfartplan

Hvis en overfart* sejles på 70 minutter bruges der i gennemsnit 111,30 liter marinediesel.

Hvis en overfart* sejles på 75 minutter bruges der i gennemsnit 84,80 liter marinediesel.

Hvis en overfart* sejles på 80 minutter bruges der i gennemsnit 52,00 liter marinediesel.

*Svendborg – Skarø – Drejø (eller omvendt)

Det vil sige en halvering i brændstofforbrug fra 70 til 80 minutter, og dermed en halvering i CO2 udslip, kvælstofoxid, svovl og andre partikler.
 

I den nuværende fartplan er der overfarter på både 70, 75 og 80 minutter.

I den nye fartplan, vil overfarterne vare 80 minutter, undtaget morgenafgangen ind til Svendborg, der holdes som nuværende tid (75 min.) af hensyn til pendlerne.

Denne ændring betyder i teorien, en årlig besparelse på 75.000 liter marinediesel og 200 tons CO2, samt deraf følgende reduktion af kvælstofoxid, svovl og andre partikler.

Varsling ved anløb Skarø - vintersejlplan

Hvis man ønsker at komme med fra Skarø i vinterfartplanen, og ikke har bestilt plads på forhånd, skal varsling fremover ske senest inden færgens afgang fra henholdsvis Svendborg og Drejø. Varslingstidspunktet er meget vigtigt i forhold til brændstofforbruget, som forøges med 11-37 % afhængig af hvor tæt på Skarø der varsles.

De to klimaoptimerende tiltag drøftes på et ekstraordinært møde i Ø-udvalget den 30/11, og forventes at træde i kraft den 1.1.2022. Herefter vil følge en grundig orientering af færgens faste brugere.

Med et mindre forbrug på 75.000 liter marinedisel, vil man opnå en besparelse på 340.000 kr., udregnet ud fra det aktuelle prisniveau på marinediesel.

Årlig besparelse på 75.000 liter marinediesel og 200 tons CO2, samt deraf følgende reduktion af kvælstofoxid, svovl og andre partikler.

Orienteringen tages til efterretning med bemærkning om, at der fortsat arbejdes for en anskaffelse af elfærge på ruten, og at fartplanen i så fald revurderes.

Ankestyrelsen har d. 3. november 2021 givet et svar på administrationens henvendelse vedrørende drift og etablering af varmepumper i selskab med begrænset ansvar, der er ejet af Svendborg Kommune. Administrationen orienterer om Ankestyrelsens udtalelse og det videre forløb.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at orienteringen tages til efterretning.

Advokatfirmaet Energi & Miljø har den 21. december 2020 skrevet til Ankestyrelsen på vegne af Svendborg Kommune.

Advokatfirmaet Energi & Miljø har bedt Ankestyrelsen om en forhåndsudtalelse om, hvorvidt Svendborg Kommune vil kunne etablere og drive 58 individuelle varmepumper til forsyning af kommunens egne bygninger i et selskab med begrænset ansvar.

Individuelle varmepumper er defineret som varmepumper med en varmekapacitet under 250 kW.

Ankestyrelsen har d. 3. november 2021 meddelt et svar på denne henvendelse.

Ankestyrelsen vurderer, at Svendborg Kommune med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan etablere og drive individuelle varmepumper i aktieselskabet Svendborg VE A/S og samtidig bevare rådigheden over selskabet jf. bilag 1 (Bilag 1. Svar fra Ankestyrelsen).

Kommunen kan derved udskille varmepumper med en varmekapacitet på under 250 kW, der leverer varme til kommunens egne bygninger, til aktieselskabet Svendborg VE A/S og samtidig bevare rådigheden over selskabet.

Administrationen er i november 2021 blevet orienteret om, at Svendborg VE A/S er ved at overveje, om selskabets VE-aktiviteter skal organiseres som et energifællesskab (VE-fællesskab). Et VE-fællesskab er en ny selskabskonstruktion, som Energistyrelsen har lovgivet om i sommeren 2021. Et energifællesskabs hovedformål er som udgangspunkt et sigte på miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele fremfor primært økonomisk fortjeneste.

Det videre forløb

Kommunens anlæg over 250 kW

Varmepumpeanlæg med en varmekapacitet over 250 kW administreres efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. Derved skal der udarbejdes og godkendes projektforslag, der fremviser positiv samfundsøkonomi i forhold til eksisterende varmeløsninger, hvis disse varmepumpeanlæg skal etableres.

Administrationen er i gang med at vurdere hvilke af kommunens anlæg, der vil blive omfattet af denne varmekapacitetsgrænse. Administrationen har hidtil vurderet, at 6 anlæg ville blive påvirket af denne varmekapacitetsgrænse. Uklarheden i vurderingen skyldes forskellige fortolkninger af reglerne for varmekapacitetsgrænsen, når varmepumperne forsyner forskellige bygninger og ikke er systemforbundet.

Kommunens anlæg under 250 kW

Kommunens varmepumpeanlæg med en varmekapacitet under 250 kW indarbejdes i Svendborg VE A/S forslag til selskabskonstruktion. Se nedenstående punkt om organisering og selskabskonstruktion.

Organisering og selskabskonstruktion

Forhold omkring den fremtidige organisering og placering af små og store varmepumper er under udarbejdelse i Svendborg VE A/S, der forventes at vende tilbage med et komplet beslutningsgrundlag primo 2022. Beslutningsgrundlaget vil bl.a. tage udgangspunkt i ny lov om energifællesskaber, som udover varmepumper også forventer at kunne håndtere etablering af flere solcelleanlæg på kommunale tage og andelsbaserede solcelleparker. 

Administrationen vil først med udgangspunkt i det komplette beslutningsgrundlag fra Svendborg VE A/S kunne udarbejde forskellige forslag til selskabskonstruktioner. Herunder belyse fordele og ulemper af mulighederne i forhold til råderetsaftaler og mulige energiafgiftsbesparelser.

Direktionens forslag til politisk beslutning om organisering og igangsættelse af fysiske VE-aktiviteter i Svendborg VE A/S forventes at blive fremsat i foråret 2022.

Stillingtagen til overdragelse af varmepumpeanlæggene vil blive behandlet særskilt. En overdragelse skal ske på markedsmæssige vilkår.

Ingen.

Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen

Kommunalfuldmagten

Miljø- og Naturudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget

Orienteringen taget til efterretning.

Afbud: Tarik Kale (Liste Ø), Stedfortræder, Jesper Kiel (Liste Ø).

Orienteringen tages til efterretning.

Sagens fremlægges med henblik på beslutning om disponering over og frigivelse af puljen til renovering af skolernes faglokaler for 2022.

Direktionen indstiller til Børne- og Ungeudvalget, at det overfor Teknik- og Erhvervsudvalget anbefales,

• At puljen til renovering af skolernes faglokaler for 2022 anvendes til renovering af billedkunst- og håndværk og designlokaler på Nymarkskolen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• At Børne- og Ungeudvalgets indstilling om anvendelse af puljen godkendes.
• At rådighedsbeløbet for 2022 på 1 mio. kr. til renovering af skolernes faglokaler frigives.

Der er afsat en årlig ramme på 1 mio. kr. til renovering af faglokaler på folkeskolerne.

Seneste års faglokalepuljer er anvendt til henholdsvis håndværk og designlokale på Issø-skolen og madkundskabslokale på Vestermarkskolen. Begge steder i forbindelse med øvrig renovering på skolerne.

Nymarkskolen modtog den 28. oktober 2020 tilsagn fra Villum Fonden om støtte på op til 2 mio. kr. til etablering af ”Makerspace som læringslaboratorier”.

Bevillingen omfatter midler til etablering af et fysisk makerspace på Nymarkskolen samt minimakerspaces på de øvrige skoler. Herudover uddannelse af pilotlærere og kompetenceudvikling af lærere fra alle kommunens skoler.
Midlerne til det fysiske makerspace er primært bevilget til udstyr som fx 3D-printere og programmerbar robotteknologi samt til møbler/indretning.

Administrationen foreslår derfor, at puljen til faglokalerenovering for 2022 bruges på Nymarkskolen, hvor området omkring håndværk og designlokale indrettes i sammenhæng med makerpaceområdet. Billedkunstlokalet, som i dag er indeholdt i samme område flyttes til et andet lokale på skolen.

Nymarkskolen ønsker at anvende deres andel af puljen til design og indretning af læringsmiljøer i området, så der skabes sammenhængende og inspirerende læringsmiljø omkring fagene.
Se tillige dagsordenspunkt på nærværende møde om anvendelsen af puljen til design og indretning af læringsmiljøer for 2021.

I budgetforliget for 2020 blev der afsat en årlig pulje på 1 mio. kr. til renovering af skolernes faglokaler.

Puljen er på 1 mio. kr. i 2022, og det er derfor muligt jævnfør indstillingen at frigive rådighedsbeløbet.

Ingen

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstilles.

Indstillingen godkendt.

Orientering om status på udbygning af vuggestuepladser i Svendborg by og på Thurø og om administrationens forventninger til børnetalsprognosen pr. 1. december 2021 samt beslutning om frigivelse af anlægsmidler.

Direktionen indstiller til Børne- og Ungeudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At rådighedsbeløbet på 7,133 mio. kr. til udbygning af vuggestuepladser i Svendborg by og på Thurø i 2022 frigives.
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes.

Svendborg Kommune har i 2021 oplevet en stigning i antallet af 0-5-årige. Stigningen skyldes først og fremmest en større nettotilflytning af familier med 0-5-årige børn men også flere fødsler. Dette har medført, at dagtilbudsområdets første to børnetalsprognoser i 2021 har opjusteret befolkningsprognosens forventninger til antallet af 0-5-årige de kommende år.

Som følge af en stigning i antallet af 0-5-årige er der i budget 2022 afsat 10,9 mio. kr. i driftsmidler og 65,2 mio. kr. i anlægsmidler til at etablere flere vuggestue- og børnehavepladser i Svendborg by og på Thurø. Driftsmidlerne er disponeret, og planlægningen af flere vuggestue- og børnehavepladser i Svendborg by og på Thurø er igangsat.

Der er ved at blive etableret seks flere vuggestuepladser i Fyrtårnet Rantzausminde Børnehave og Vuggeri og seks flere vuggestuepladser i Østerdalen Thurø Børnehuse. De 12 vuggestuepladser forventes at være taget i brug pr. 1. februar 2022.

I august 2021 forventede administrationen, med afsæt i børnetalsprognosen pr. 1. august 2021, at pladsgarantien kan imødekommes i 2022 med 12 flere vuggestuepladser i Svendborg by og på Thurø. I august 2021 forventede administrationen tillige, at der fra 2023 bliver behov for flere vuggestuepladser i Svendborg by, hvorfor der i budget 2022 blev afsat et rådighedsbeløb til indkøb af et modulhus med op til 20 vuggestuepladser, som tages i brug i januar 2023.

I november 2021 forventer administrationen, at modulhuset allerede skal tages i brug i foråret 2022. Der kobles således et modulhus med 20 vuggestuepladser på Sundbyøster Paraplyen i Ørkildskolens distrikt, som i dag har 14 vuggestuepladser og 79 børnehavepladser, hvoraf 33 af børnehavepladserne er placeret i Holbøllsminde. Modulhuset placeres i Holbøllsminde, hvor der tidligere har været en pavillon. For at Sundbyøster Paraplyen kan modtage vuggestuebørn i modulhuset pr. 1. april 2022, er modulhuset bestilt.

Administrationen følger antallet af 0-5-årige pr. skoledistrikt og samlet for Svendborg Kommune tæt. Eksempelvis afholdes der månedlige møder forud for næstkommende visitering af dagtilbudspladser, hvor udbud og efterspørgsel efter dagtilbudspladser sammenholdes.

Dagtilbudsområdets tredje og sidste børnetalsprognose i 2021 udarbejdes i starten af december 2021. Som følge af det fremrykkede behov for flere vuggestuepladser i Svendborg by – fra januar 2023 til april 2022, og som følge af et konstateret generelt øget behov for 0-2 års pladser på de månedlige møder, forventer administrationen, at børnetalsprognosen pr. 1. december 2021 igen opjusterer befolkningsprognosens forventninger til antallet af 0-5-årige de kommende år.

På Børne-, Unge og Uddannelsesudvalgets møde den 12. januar 2022 forelægges der en sag om børnetalsprognosen pr. 1. december 2021 med eventuelle afledte drifts- og anlægsudgifter.

Ved budgetforliget for 2022 blev der afsat en samlet anlægsramme til projektet ”Udbygning af vuggestuepladser i Svendborg By og på Thurø i 2022 og 2023” på 7,133 mio. kr. Denne anlægsramme søges frigivet.

For at Sundbyøster Paraplyen kan modtage vuggestuebørn i modulhuset pr. 1. april 2022, er der indgået kontrakt og modulhuset er bestilt.

Placeringen af modulhuset på Holbøllsminde har betydet at det har været nødvendigt at tilkøbe et ekstra modul, for at kunne imødekomme personaleforholdene. På nuværende tidspunkt forventes dette at medføre en merudgift på ca. 0,5 mio. kr., som senest søges finansieret ved regnskabsafslutningen for 2022.  

Ingen

Dagtilbudsloven § 23.

Børne- og Ungeudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget

Taget til efterretning.

Indstillingen godkendt.

Nedlukning af Teknik- og Erhvervsudvalget samt overdragelse af igangværende politiske sager og emner til de nye udvalg.

Direktionen indstiller, at

• udvalget lukker Teknik- og Erhvervsudvalget ned og overdrager de igangværende politiske sager og emner, som de foreslår de nye udvalg at give opmærksomhed.

I forbindelse med Teknik- og Erhvervsudvalgets valgperiode udløber pr. 31. december 2021 nedlukkes udvalget og de sager og emner, som udvalget foreslår, at de nye udvalg giver opmærksomhed, overdrages til henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget samt Plan- og Lokalsamfundsudvalget, jfr. Bilag 1. (Bilag 1. Styrelsesvedtægten pr. 1. januar 2022).

Teknik- og Erhvervsudvalget har i perioden opnået en række centrale politiske resultater, jfr. Bilag 2. (Bilag 2. Politiske resultater Teknik- og Erhvervsudvalget 2018-2021).

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendt, herunder er der givet input til de tre nye udvalg.

På udvalgsmødet den 9. november 2021 besluttede udvalget, at der som første etape af plejecenterudbygningen skal opføres et nyt plejecenter. Udvalget besluttede at pege på 3 placeringsmuligheder, og som grundlag for valg af endelig placering ønskede udvalget en belysning af de fremtidige behov ud fra bl.a. den demografiske udvikling af de 3 udpegede områder.

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Teknik- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At beslutte placering og størrelse af et nyt plejecenter
• At beslutte, om ejerforholdet skal være kommunalt eller ved et boligselskab
• At beslutte hvilken udbudsform der skal anvendes

At beslutning om placering af mulige tilbygninger på eksisterende plejecentre afventer boligprognose for 2023-2028 foreligger primo 2023.

Indeværende dagsordenspunkt er en forlængelse af dagsordenpunktet fra møde i Social- og Sundhedsudvalget d. 9. november 2021. For yderligere baggrund for beslutningstemaet henvises til sagsfremstilling og bilag til dette møde.

Social- og Sundhedsudvalget har på udvalgsmøde d. 9. november 2021 truffet beslutning om, at der som første etape af plejecenterudbygningen opføres et nyt plejecenter.

I den forbindelse henvises der igen til styregruppens anbefalinger, der blev præsenteret på mødet d. 9. november:

1. Der etableres primært nye pleje- og demensboliger i den vestlige del af Svendborg Kommune. Dette på baggrund af antallet af potentielle borgere til at bo på plejecenter, sammenholdt med placeringen af eksisterende antal af plejecenterpladser.
2. I et bystrategisk udviklingsperspektiv peges på Tankefuld som lokation til erstatningsplejecenteret.  Denne placering vil have stor betydning for synergien i udviklingen af Tankefuld. Det vil samtidig have betydning for tidsperspektivet. Tankefuld er allerede gennemanalyseret, hvorfor planprocessen for alternative placeringer i Rantzausminde og Egense vil være ca. et halvt år længere end i Tankefuld. Desuden er hverken Rantzausminde eller Egense VVM-screenet (væsentlige virkninger på miljøet), hvilket kan forsinke processen yderligere eller umuliggøre et eventuelt nybygget plejecenter. Ift. infrastruktur anbefales Tankefuld ligeledes i forhold til Egense/Rantzausminde.
3. Der indgås aftale med en boligforening i forhold til at bygge og drifte plejecentret efter drøftelse med boligforeninger i Svendborg. Notat vedrørende fordele og ulemper ved ejerforhold er vedlagt som bilag.
4. Som udbudsform anbefales arkitektkonkurrence for at sikre, at der bygges et visionært plejecenter med nyeste viden inden for demensområdet. Begrundelse herfor fremgår af bilag til dagsordenspunktet d. 9. november 2021.
5. Der bygges efter både de generelle anbefalinger og de ældrefaglige kriterier, som beskrevet i afsnit 2 i undersøgelsesbilaget fra udvalgsmødet d. 9. november 2021.

Der blev på udvalgsmødet d. 9. november desuden bedt om en yderligere belysning af den demografiske udvikling i hhv. Rantzausminde, Tved og Tankefuld ift. fremtidigt behov for et plejecenter. Den demografiske analyse fremgår af vedhæftede bilag 1 (Bilag 1: Demografisk analyse).

I forhold til den demografiske analyse kan der arbejdes med forskellige modeller, alt efter hvordan et opland til et plejecenter defineres.

Der præsenteres derfor to modeller der har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i skoledistrikternes afgrænsninger i Svendborg Kommune. Placeringerne i Rantzausminde og Tankefuld vurderes at have samme opland i de forskellige modeller, og samles derfor under én.

I begge modeller er oplandet ca. dobbelt så stort ved Rantzausminde og Tankefuld end ved Tved, hvilket også afspejles i den faktiske udvikling i antallet af ældre. Dog er der i Tved en procentvis større stigning i ældrebefolkningen i perioden frem til 2034.

Der er med budgetforliget for 2022-2025 samlet set afsat kr. 41.350.000 kr. på anlægsbudgettet til udbygning med nye pleje- og demensboliger. Anlægsmidlerne fordeler sig således:

Anlæg vil altid have CO2-mæssige konsekvenser, men konsekvenserne kan reduceres via bæredygtigt byggeri, eksempelvis med udgangspunkt i DGNB-certificeret byggeri.

Almenboligloven

Byrådet

Punktet udsat til ekstraordinært møde mandag den 29. november 2022.

Hanne Ringgaard Møller (B) stillede forslag om, at udbygningen igangsættes med tilbygning af 12 pladser ved Ollerup Plejecenter hurtigst muligt og at der etableres et plejecenter med 36 pladser på en given placering. For stemte 1 (B) og imod stemte 6 (V, A og Ø).

V og Ø stillede forslag om, at udbygningen på plejecenterområdet skal ske ved at afdække mulighederne for at opføre et nyt plejecenter med 36 pladser ved Æskelund i Tved og at der hurtigst muligt igangsættes udbygning med 12 pladser ved Ollerup Plejecenter. For stemte 4 (V og Ø), imod 2 (A) og 1 (B) undlod at stemme.

Et mindretal (A) var imod forslaget, idet man ønsker at følge arbejdsgruppens anbefaling, således at udbygningen sker ved etablering at et nyt plejecenter med 48 pladser i Tankefuld, og at udbygning ved eksisterende plejecentre afventer kommende års boligprognoser.

Udvalget ønsker, at man samtidig undersøger muligheden for at etablere seniorbofællesskaber i Tved og Tankefuld.

Udvalget tilsluttede sig, at et kommende plejecenter opføres i samarbejde med et almennyttigt boligselskab, der udvælges på grundlag af projektforslag fra interesserede boligselskaber.

Der var afbud fra René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Jesper Ullemose (V) og Jesper Kiel (Ø).

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd,

• at udbygningen sker ved etablering at et nyt plejecenter med 48 pladser i Tankefuld

• at et kommende plejecenter opføres i samarbejde med et almennyttigt boligselskab, der udvælges på grundlag af projektforslag fra interesserede boligselskaber.

• at udbudsformen indeholder en arkitektkonkurrence for at sikre, at der bygges et visionært plejecenter med nyeste viden inden for demensområdet.

Liste V, Løsgænger Jens Munk og liste Ø kan ikke anbefale dette, idet de støtter beslutningen fra Social- og Sundhedsudvalget.

Et flertal på 6 (A, C og O) indstiller flertalsindstillingen fra Teknik og Erhvervsudvalget. Et mindretal på 3 (V og Ø) er imod med henvisning til flertalsindstilling fra Social- og Sundhedsudvalget

Liste V og B foreslog, at sagen blev tilbagesendt til Social- og sundhedsudvalget.

For stemte: 12 (V, Ø og B)

Imod stemte: 17 (A, C, O, F)

Man stemte herefter om mindretalsindstillingen fra Økonomiudvalget.

For stemte: 10 (V og Ø)

Imod stemte: 19 (A, C, F, O og B)

Man stemte herefter om flertalsindstillingen fra Økonomiudvalget.

For stemte: 22 (A, C, F, O, B og Ø)

Imod: 0

Undlod: 7 (V)

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Sager til orientering.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. Planklagenævnets afgørelse, jævnfør Bilag 2 (Bilag 2. Afgørelse fra Planklagenævnet vedr. Tornløkke).
2. Orientering om afgørelse fra klagenævn - Biogasanlæg på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg.
3. Orientering vedr. privat udstykning i Tankefuld – Karen Billes Vej.
   
   Der orienteres endvidere om træfældningen ved Mølmarksvej, herunder at lokalplanen er overholdt, men at der rettes henvendelse til bygherre med henblik på en uddybende orientering.

Kommende større sager:

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.