Teknik- og Erhvervsudvalget

Dagsordenen godkendt.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Hovedbudskaberne fra bosætningsanalyse gennemført maj 2021.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at orientering om bosætningsanalyse maj 2021 tages til efterretning.

Svendborg Kommune registrerede i 2020 en markant stigning i antallet af tilflyttere og tendensen så ud til at fortsætte ind i første halvår af 2021.

Der er god statistisk viden om tilflytternes baggrund (alder, fraflytningskommune etc.) samt hvor de vælger at bosætte sig i kommunen. Der er til gengæld ikke en generel viden om deres motiver for at flytte til Svendborg Kommune.

Det er relevant at kende de nye borgeres begrundelser for at flytte hertil, således at tilflytningstendensen kan understøttes med de mest virksomme tiltag.

Derfor har Erhvervskontoret i samarbejde med Plan og Udvikling samt Data & Analyse i maj 2021 gennemført en spørgeskemaanalyse, hvor der via sociale medier og annonce i den lokale ugeavis opfordrede borgere, der er flyttet til kommunen i de seneste 5 år til at give indsigt i deres motiver.

550 personer besvarede spørgeskemaet og heraf anførte 240, at kommunen måtte kontakte dem til et efterfølgende interview. Efterfølgende er der gennemført 20 interviews med tilfældigt udvalgte tilflyttere. Interviewprocessen blev indstillet på det tidspunkt, at nye interviews ikke længere medførte ny viden.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og telefoninterviews er vedhæftet som bilag.

I forhold til de statistiske data, er der en overrepræsentation af tilflyttere uden tidligere bopæl i Svendborg Kommune. 67% svarer, at de ikke tidligere har boet i kommunen. Ligeledes har 77% af besvarelserne angivet deres alder i intervallet 26-44 år. Dertil kommer, at 79% har anført, at de er flyttet til postnummer 5700. Der er derfor en bias mod yngre tilflyttere uden tidligere bopælstilknytning med nye bopæl i postnummer 5700.

De væsentligste motiverne for at flytte til Svendborg Kommune er:

• Naturen 66%
• Nærheden til vandet 64%
• Familie 47%
• Kultur 45%
• Gode boligpriser 43%

De mindst nævnte begrundelser er:

• Uddannelsesmuligheder 11%
• Cittaslow 13%
• Jobmuligheder 15%
• Foreningslivet 18%

I undersøgelsen spørges der til, hvordan Svendborg Kommune kan tiltrække/fastholde tilflyttere.

Nedenstående var blandt de hyppigste besvarelser:

• Bedre jobmuligheder for akademikere
• En fortsat understøttelse og styrkelse af kulturlivet
• Attraktive boliger til rimelige priser
• Gode institutioner og skoler
• Fastholdelse af Svendborg Kommunes særlige DNA – med rummelighed og mangfoldighed.

Det kan desuden konkluderes, at venner og familier er de vigtigste influenter i deres beslutning om at flytte hertil.

Som besluttet på Teknik-og Erhvervsudvalgsmødet den 10. juni 2021 fik Erhvervskontoret tilført 500.000 kr. til kampagne og bosætningstiltag med det formål at understøtte væksten af tilflyttere til Svendborg Kommune.

Tiltag ift. arbejdet med bosætning i Svendborg Kommune

• De sociale medier vil blive anvendt til målrettet at markedsføre Svendborg som et attraktivt bosætningssted. Det vil ske ved at inddrage de eksisterende tilflyttere, hvor udgangspunktet forventes at blive de 550, der har besvaret undersøgelsen. Der forventes størst effekt ved at lade eksisterende bosættere bekræfte deres valg samt dele dette med deres netværk.
• Turister er en bosætter, der endnu ikke har besluttet sig. Derfor er der distribueret postkort mhp at brande Svendborg.
• Medfinansiering af en bosætningshistorie i Alt For Damerne i samarbejde med SvendborgEvent.
• Udformning af ny bosætningshjemmeside (flyttilsvendborg.dk). Målgruppen er personer, der ønsker at undersøge Svendborg som potentiel tilflytter. Siden har til hensigt at gøre det let for målgruppen at finde relevant materiale samt linke videre til yderligere information på kommunens hjemmeside og evt. lokalområders hjemmesider. (primo sept. 2021).
• Udarbejdelse af materiale (foto, film etc.) til brug for de sociale medier samt bosætningssiden

Ingen

Ingen

-

Teknik og Erhvervsudvalget

Orienteringen taget til efterretning.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Orientering om DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2021.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Dansk Industri (DI) offentliggjorde d. 1. september 2021 kl. 19:30 deres årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner.

Svendborg Kommune rykker 18 pladser frem, til den hidtidige bedste placering som nr. 36

Undersøgelsen består af tre typer af indikatorer: Virksomhedssvar, kommunaldirektørsvar og officiel statistik.

Undersøgelsen består af ti kategorier, der hver vægter 1/10 i det samlede resultat. Ud for hver kategori er anført dens placering.

1. Overordnet erhvervsvenlighed (60)
2. Infrastruktur & transport (73)
3. Arbejdskraft (56)
4. Uddannelse (20)
5. Kommunal sagsbehandling (9)
6. Grøn udvikling (71)
7. Brug af private leverandører (49)
8. Digitale rammer (39)
9. Skatter, gebyrer og erhvervsarealer (40)
10. Information og dialog (9)

Årets undersøgelse er en sammensmeltning af DI’s og Dansk Byggeris tidligere undersøgelser af erhvervsvenligheden, tilsat nogle nye tilføjelser omkring f.eks. Grøn Udvikling.

Teknik og Erhvervsudvalget

Orienteringen taget til efterretning.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Der skal navngives en vej inden for lokalplan 609 - for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej, Tankefuld, Svendborg.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• At den nye vej navngives Karen Billes Vej

I forbindelse med udstykning af delområde D2 i Tankefuld i parceller, skal der oprettes et nyt vejnavn til de fremtidige parceller, se bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag).

En del øvrige vejnavne i Tankefuld refererer til tidligere ejere af Hvidkilde Gods: Anna Christiane Vej, Sophie Amalie Vej og Rønnows Gader.

Karen Bille var ejer af Hvidkilde i årene 1633 til 1670. Det er derfor administrationens vurdering, at dette navn er velegnet til den nye vej.

Ingen

Ingen

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr 271 af 13/04/2018 

Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og har ansvaret for kommunens samlede bestand af vejnavne og adresser.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt med bemærkning om, at fremtidig navngivning af veje i de nye etaper af udbygningen i Tankefuld skal tage afsæt i et sæt andre principper end historiske adelsnavne.
 

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale for 2022 har administrationen udarbejdet forslag til takstoversigt for 2022 på Teknik- og Erhvervsudvalgets område, til behandling i udvalget inden 1. behandlingen af budget 2022 i Byrådet den 21. september.

Direktionen indstiller,

• At forslag til takstoversigt fremsendes til 1. behandling af budget 2022.

På Teknik- og Erhvervsudvalgets område er udgangspunktet, at taksterne fremskrives med KL’s forventede fremskrivningsprocent på 1,38%.

På parkeringsområdet lægges op til en stigning fra 8 kr. til 10 kr. i Zone B. Stigningen er noget større procentvis end KL’s forventede fremskrivningsprocent. Taksten har dog ikke været fremskrevet siden budget 2013.

I både Svendborg svømmehal og svømmeland lægges op til uændrede takster i forhold til budget 2021.

På Havne- og færgeområdet er der, hvor de fleste takstændringer er. På havneområdet er der både stigninger, uændrede og fald i taksterne. Ligeledes er nye takster kommet til og andre udgår.

De største ændringer for færgefart er i perioden hvor ”landevejsprincippet” er gældende. Dette skyldes, at køretøjer er udgået af ordningen, fordi det ønskes at fremme cykeltransporten til øerne. Tilskud til nedsættelse af takst for godstransport er sat op til det maksimale (80%). Ordinære takster på færgeområdet er som udgangspunkt sat op med 5 - 30 kr., med henvisning til praksis om at færgetakterne kun justeres hvert andet år.

Taksterne indgår i det samlede budgetforslag 2022.

Ingen.

Lov om kommunernes styrelse.

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Byrådet og fremsendes til budgettets 1.behandling.
 

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

I henhold til budgetproceduren for 2022 har udvalget i foråret og over sommeren drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering.  

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• At beslutte, om temaet skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022.
• At beslutte, hvorvidt temaet skal fremsendes til Økonomiudvalget.

I henhold til budgetproceduren for 2022 har udvalget i foråret og over sommeren drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering.

Anlægstema

• Vedligeholdelse af Snedkeriet (Bilag 1. – Vedligeholdelse af Snedkeriet).

Fremgår af temabeskrivelsen.

Fremgår af temabeskrivelsen, hvis det er aktuelt.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Anlægstema vedrørende vedligeholdelse af Snedkeriet (Bilag 1. – Vedligeholdelse af Snedkeriet) fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Danmarks første havplan er i offentlig høring frem til den 30. september 2021. Med input fra Geopark Det Sydfynske Øhav, har administrationen udarbejdet et høringssvar. Svendborg Kommunes høringssvar til havplanen skal godkendes.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales,

• At høringssvaret fra Svendborg Kommune vedrørende Danmarks første havplan godkendes til afsendelse til Søfartsstyrelsen.

Danmarks første havplan er i offentlig høring frem til den 30. september 2021. Med havplanen indføres for første gang i Danmark en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Svendborg Kommune har afholdt internt møde, hvor administrationen og Geopark Det Sydfynske Øhav er kommet med faglige begrundede input. Administrationen anbefaler, at der afgives et høringssvar fra Svendborg Kommune, hvor høringssvaret fra Geopark Det Sydfynske Øhav er vedlagt som bilag. Høringssvaret fra Geopark Det sydfynske Øhav behandles også i de tre andre sydfynske kommuner.

I høringssvaret ses bekymringer i forhold til råstofindvinding ved Thurø, skaldyrsopdræt i vandsøjlen samt dyrkningsmetoder i forhold til skaldyrsopdræt som evt. vil kunne skade biodiversiteten på havbunden. Der er i høringssvaret lagt særligt vægt på, at der ikke lægges hindringer for den maritime aktivitet – færge og fritidssejlads.

Desuden opfordrer Svendborg Kommune til, at der bliver udlagt områder for stenrev.

Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Havplanen skal planlægge for følgende anvendelser og aktiviteter: 

1. Energisektoren til søs
2. Søtransport
3. Transportinfrastruktur
4. Fiskeri og akvakultur
5. Indvinding af råstoffer på havet og
6. Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Derudover kan der planlægges for bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv samt landindvinding. 

Involverede myndigheder
 

Udarbejdelsen af havplanen er koordineret af Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet. Havplanen har mange interessenter og berørte parter, da havet har stor betydning for Danmark.  Arbejdet med udarbejdelse af havplanen er derfor sket i tæt samarbejde mellem følgende ministerier og styrelser: 

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Transportministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen samt Trafikstyrelsen.

Havplanssekretariatet har deltaget i adskillige Nordsø- og Østersøprojekter om havplanlægning. Østersøprojektet Pan Baltic Scope har finansieret dele af arbejdet med havplandata.

Link til havplan:

https://havplan.dk/da/page/info

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser ved at indsende høringssvarene.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2- udledningen

Havplanen har hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fra 2016. Loven gennemfører EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en havplan.

Gældende lovgivning for maritim fysisk planlægning:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/400

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd med bemærkning om, at der i høringssvaret ligeledes bør lægges vægt på at undgå hindringer for erhvervssejlads.

Det bemærkes i øvrigt, at der skal medsendes aktive links til havplanen til den videre politiske behandling.
 

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd med bemærkning om, at der i høringssvaret ligeledes bør lægges vægt på at undgå hindringer for erhvervssejlads.

 

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Svendborg Kommune anvender i dag kemiske ukrudtsmidler til bekæmpelse af invasive planter. Det skal besluttes, hvorvidt denne praksis skal fortsætte eller ophøre.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at der overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget anbefales en af de to muligheder,

• (A) at den nuværende praksis med kemisk bekæmpelse af invasive planter forsætter,

Eller

• (B) at den kemiske bekæmpelse af invasive planter ophører og overgår til mekanisk bekæmpelse.

• At finansieringen af den mekaniske bekæmpelse oversendes til budgetforhandlingerne for 2022

Byrådet vedtog på mødet den 29. juni 2021, at oversende forslaget fra Enhedslisten om at stoppe brugen af kemiske ukrudtsmidler til bekæmpelse af invasive planter, til behandling i Miljø- og Naturudvalget.

I 1996 vedtog Byrådet et forbud mod brugen af kemiske ukrudtsmidler i driften af kommunens arealer. Undtaget fra forbuddet er bekæmpelse af de invasive planter, kæmpebjørneklo samt japansk pileurt og kæmpepileurt.

Kemisk bekæmpelse af japansk pileurt og kæmpepileurt har tidligere kun været anvendt i et begrænset omfang, og en nu helt indstillet. Grunden til dette er, at forsøg har vist, at kemisk bekæmpelse har begrænset effekt, medmindre der bruges meget store mængder bekæmpelsesmiddel over mange år.

Japansk pileurt og kæmpepileurt bliver således ikke længere bekæmpet, hverken kemisk eller mekanisk, i Svendborg Kommune. Eftersom Svendborg Kommune ikke har en strategi for bekæmpelse af invasive planter, er kommunen ikke forpligtet til at bekæmpe dem.

En mekanisk bekæmpelse af japansk pileurt og kæmpepileurt er meget omkostningstungt, og økonomisk står bekæmpelsen ikke mål med effekten.

Kæmpebjørneklo er derfor den eneste invasive plante, som stadigvæk bliver bekæmpet kemisk.

På nuværende tidspunkt bekæmper Svendborg Kommune kæmpebjørneklo på ca. 65 lokaliteter. Det nuværende forbrug af bekæmpelsesmiddel (Roundup) udgør ca. 8 liter årligt. Denne mængde svarer til forbruget ved én gang ukrudtsbekæmpelse på 2-3 hektar.

I 2021 forventes forbruget af bekæmpelsesmiddel at stige til ca.15 liter, da der er fundet en ny stor forekomst af kæmpebjørneklo på et kommunalt areal i Kirkeby. Forbruget forventes efter 2 år igen at falde til ca. 8 liter årligt.

Alternativet til den kemiske bekæmpelse er mekanisk opgravning. Mekanisk opgravning er både dyrere samt en længere proces. Desuden er det en fysisk hård opgave for personen, der skal udføre opgaven.

De nuværende udgifter til bekæmpelse af kæmpebjørneklo er ca. 100.000 kr. Udgifterne afholdes på driftsbudgetterne for veje og grønne områder.

Hvis den kemiske bekæmpelse af kæmpebjørneklo ophører, og overgår til mekanisk bekæmpelse, vurderer administrationen, at udgiften vil stige til 300.000 kr. årligt, svarende til en merudgift på 200.000 kr. årligt.

Den ekstra udgift kan ikke afholdes på driftsbudgettet for veje og grønne områder.

Sagen vurderes til ikke at have konsekvens for CO2-udledningen

Intet

Økonomiudvalget.

Indstillingens model B anbefales overfor Teknik- og Erhvervsudvalget, således

• at den kemiske bekæmpelse af invasive planter ophører og overgår til mekanisk bekæmpelse.

• at finansieringen af den mekaniske bekæmpelse oversendes til budgetforhandlingerne for 2022.

Liste C, liste V og Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende model B, idet den nuværende praksis ønskes fortsat.

Indstillingens model B anbefales overfor Økonomiudvalget, således

• at den kemiske bekæmpelse af invasive planter ophører og overgår til mekanisk bekæmpelse.

• at finansieringen af den mekaniske bekæmpelse oversendes til budgetforhandlingerne for 2022.

Liste C, liste V og Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende model B, idet den nuværende praksis ønskes fortsat.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag 668 område til særligt pladskrævende varer, Nordre Ringvej 151

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At lokalplan 668 for et område til særligt pladskrævende varer, Nordre Ringvej 151 vedtages endeligt

Lokalplan 668 har til formål at omdanne området fra et køreteknisk anlæg til et område for detailhandel for særligt pladskrævende varegrupper. Herunder etablering af en tømmerhandel med dertilhørende håndværkerbutik, pålæsnings- og lagerplads. Derudover sikrer lokalplanen parkeringspladser og tilkørselsforhold for både biler, tung trafik og varelevering.

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede den 22. juni 2021 at udsende lokalplanforslaget i 6 ugers offentlig høring. Den offentlige høring foregik fra den 23. juni 2021 til og med den 4. august 2021.

I høringsperioden er der ikke indkommet nogle høringssvar eller bemærkninger til lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2021-2033 og dette tilføjes i den endelig lokalplan. Der foretages derudover ingen ændringer af lokalplanforslaget frem mod endelig vedtagelse.

Skovbyggelinje

Lokalplanområdet er beliggende inden for skovbyggelinjen fra skoven Græsholmene, som er beliggende nord for lokalplanområdet. På baggrund af en endelig vedtaget lokalplan 668, ansøges Miljøstyrelsen for en ophævelse af skovbyggelinjen indenfor lokalplanområdet.

Aflysning af lokalplan

Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplan 003.182. Med en vedtagelse af lokalplan 668, ophæves lokalplan 003.182 for den del af området, som er omfattet af lokalplan 668.

Udgifterne i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af lokalplansforslaget er afholdt af bygherre.

Såfremt projektet realiseres, antages det at have positive konsekvenser for detailhandelsstrukturen idet den bliver udbygget og giver mulighed for særligt pladskrævende varegrupper.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen på langt sigt.

Lokalplanområdet er udlagt til kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Der er forbud mod el-opvarmning, men der må gerne benyttes varmepumper. Vælges varmepumper som opvarmningskilde vurderes CO2-udledningen ikke væsentlig, da elnettet antages at være CO2-neutral inden 2030.

Der gives mulighed for grønne tage samt opsætning af solenergi på bebyggelsens tagflader der integreres i eller parallelt med tagfladen. På flade tage kan solpaneler vinkles, de skal dog placeres minimum 1,5 m fra facaden og orienteres i samme retning.

Lov om Planlægning (Planloven)

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Beslutning om offentliggørelse af lokalplanforslag 670 for en udvidelse af eksisterende dagligvarebutik, Mølmarksvej.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, 

• At forslag til lokalplan 670 offentliggøres i 4 uger,
• At der foretages en screening for miljøvurdering parallelt med lokalplanprocessen. VVM-screeningsafgørelsen skal foreligge seneste samtidig med en byggetilladelse.

Teknik- og Erhvervsudvalget blev på udvalgsmøde den 11. marts 2021 orienteret om, at projektejer, på eget initiativ og regning, opstartede udarbejdelsen af et forslag til en ny lokalplan. Lokalplanforslaget har afventet en endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033, hvor kommuneplanrammen for den maksimale butiksstørrelse er ændret fra 1.500 m2 til 2.500 m2. Den nye lokalplan 670 giver mulighed for, at eksisterende dagligvarebutik Lidl kan udvides op til 2.500 m2.

Høringen vil foregå over 4 uger fra september til oktober måned.

Området er angivet på oversigtskort, jf. bilag 1 (Bilag 1 oversigtskort)

Lokalplansforslaget

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Lidl, om at udvide den eksisterende dagligvarebutik. Lidl ønsker at modernisere og forbedre logistikken i butikken, herunder at udvide butikken med yderligere salgsareal. Forslaget til lokalplan 670 fremgår af bilag 2 (Bilag 2 Forslag til lokalplan 670 – for en udvidelse af eksisterende dagligvarebutik, Mølmarksvej).

Formålet med lokalplanen er at sikre, at en udvidelse af butikken sker i overensstemmelse med den eksisterende butik, så butikken fremstår som en helhed. Lokalplanen sikrer parkeringspladser og tilkørselsforhold for biler og varelevering. Der ønskes etableret en overdækket varegård og der opsættes støjskærm langs med skel mod naboer ved Pasopvej, for at overholde støjkrav.

I forbindelse med udvidelse af dagligvarebutikken, nedlægges den gennemkørende vejadgang fra Vestergade. Vejadgangen har kun været til varetransport. Lukning af vejadgangen fra Vestergade, giver mulighed for at udstykke arealet med tilpasning til omgivelserne. Der kan ved en eventuel udstykning opføres bebyggelse til bolig eller erhverv på arealet ud mod Vestergade.

Der fastsættes desuden bestemmelser for skiltning i området, herunder skiltning på facader samt for master/pyloner. Skiltningens størrelse tilpasses bygningsproportionerne.

Bebyggelsens udseende
Lokalplanen fastlægger bestemmelser for dagligvarebutikkens ydre fremtræden og skal udføres i overensstemmelse med den eksisterende butik. Taget skal fremstå med samme hældning for hele bygningen. Facaderne på butikken skal fremstå hvide og lysegrå. Vinduesrammer og døre skal fremstå i grå eller lignende i grå nuancer.

På udstykningsarealet ud mod Vestergade skal bebyggelse tilpasses de omgivende bygninger i placering og volumen. Ny bebyggelse skal placeres tilbagetrukket i facadelinje med nabobebyggelser og fremstå i blank mur, pudset eller malet facade i jordfarveskala, hvid eller sort. Tag på bebyggelse ud mod Vestergade opføres med fladt tag eller sadeltag.

Aflysning af lokalplan

Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplan nr. 556 – for et område til detailhandel ved Mølmarksvej. Med byrådets vedtagelse af lokalplan 670 ophæves lokalplan 556 for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan 670.

Miljøscreening
Lokalplanen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er vedlagt som bilag (Bilag 3 Afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplanforslag).

Projektet for en udbygning af eksisterende dagligvarebutik anses for VVM-screeningspligtigt, da projektet er opført på bilag 2 jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), punkt 10, b). Således foretages VVM-processen parallelt med lokalplanprocessen. VVM-screeningsafgørelsen skal foreligge seneste samtidig med en byggetilladelse.

Det videre forløb

Efter Teknik- og Erhvervsudvalgets behandling af lokalplanforslag 670 og miljøvurdering af plangrundlaget, offentliggøres materialet i 4 uger. Efter høringen vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til endelig politisk vedtagelse.

Udgifter i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af forslag til lokalplan varetages af ekstern rådgiver, i samarbejde med Svendborg Kommune, og udgifterne hertil afholdes af bygherre.

Såfremt projektet realiseres, antages det at have positive konsekvenser for detailhandelsstrukturen og aflastningscenteret Svendborg Storcenter, idet en eksisterende butik udvider, hvor der indenfor aflastningscenteret ikke er fysisk plads til ny bebyggelse.

Ny planlægning for området gør det muligt at udbygge eksisterende dagligvarebutik samt eventuel udstykning. Forøges bygningsmassen vil det medføre en øgning i CO2-udledningen i forbindelse med realiseringen af byggeriet samt ved den efterfølgende opvarmning af den nye bygningsmasse.

Lokalplanområdet er udpeget til kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Den eksisterende Lidl butik er tilsluttet fjernvarme, og ejendommen skal fortsat være tilsluttes fjernvarme.
 

Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, da fjernvarmen endnu ikke er CO2-neutral. Det antages, at fjernvarmen vil være CO2-neutral inden 2030, hvilket gør, at de langsigtede konsekvenser for CO2-udledningen vurderes ikke væsentlige.

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Lov om Planlægning (Planloven)

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Teknik- og Erhvervsudvalget

Sagen blev udsat.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

For at muliggøre et nyt blandet bolig- og erhvervsområde på hjørnet af Ryttervej og Skovsbovej igangsættes arbejdet men en ny lokalplan for området.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At igangsætte lokalplanlægning for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Ryttervej og Skovsbovej.

Svendborg Erhvervsskole, som er grundejer, har indgået aftale om at afhænde området på hjørnet af Ryttervej og Skovsbovej til en udvikler, som ønsker at opføre et blandet bolig- og erhvervsområde.

Den røde stiplede linje viser det forventede lokalplanområde

Området anvendes i dag til boldbaner og til parkering ved større events og turneringer i SG-hallen.

Området er i Kommuneplan 2021-2033 omfattet af to kommuneplanrammer, som udlægger området til et blandet bolig- og erhvervsområde.

Lokalplanen vil være i overensstemmelse med kommuneplanen, og dermed bidrage til kommuneplanens virkeliggørelse.

Lokalplanen vil give mulighed for, at området kan anvendes til boliger i form af rækkehuse/kædehuse og etageboliger. Den sydlige del af området skal anvendes til kontor- og serviceerhverv, evt. i kombination med boliger.

De bygningsregulerende bestemmelser for den nye bebyggelse er:

For den nordlige del af området:

• Maksimalt to etager
• En maksimal bygningshøjde på 8,5 meter

For den sydlige del af området

• Maksimalt tre etager
• En maksimal bygningshøjde på 15 meter

Den nye lokalplan vil samtidig ophæve den gældende Lokalplan 112, for den del som omfatter det nye lokalplanområde.

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Plan og Udvikling.

Administrationen vurderer, at igangsætningen af planarbejdet ikke vil have væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen.

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Beslutning om igangsætning af udarbejdelse af nyt forslag til lokalplan for et boligområde ved Grønnedal 13.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At igangsætte udarbejdelse af forslag til ny lokalplan for et boligområde ved Grønnedal 13.
• At principperne beskrevet i sagsfremstillingen danner grundlag for planlægningen.

Baggrund

Svendborg Kommune er blevet kontaktet af ejeren af Grønnedal 13, med et ønske om at få ændret dele af den gældende lokalplan 566. Ændringerne omfatter placering af friarealer og en ændring således at området kan bebygges kun med parcelhuse. Derudover ønskes justeringer af lokalplanens bestemmelser for bl.a. byggelinje, minimums grundstørrelse, vejbredde og terrænregulering.

Der forelægger et skitseprojekt fra bygherre som viser ét bud på ønsket udnyttelse af området, se bilag 1 (Bilag 1. Skitseprojekt Grønnedal). Det bemærkes, at ejer påtænker at udstykke én parcelhusgrund på ca. 1.000 m2 fra Grønnedal 13 i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Udstykningen vil blive gennemført forud for den nye lokalplan.

Området er i lokalplan 566 udlagt til overvejende tæt-lav bebyggelse (rækkehuse) samt maks. 1/3 del åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Friarealernes placering er principielle, hvilket betyder de skal placeres omtrent som vist i lokalplanen og dermed ikke kan imødekomme ejers ønske til udstykning af området. Oversigtskort over området med indtegnet friarealer er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Oversigtskort Grønnedal).

Ændringerne kan kun gennemføres ved udarbejdelse af en ny lokalplan.

Principper for planlægningen

• Der planlægges for, at området fremover kun kan udnyttes til åben-lav bebyggelse. Ejers ønske kan imødekommes, da området fortsat vil fremstå varieret.
• Der fastlægges nye grønne friarealer. De nuværende friarealer er ikke hensigtsmæssigt placeret og er større end kommuneplanens krav om 80 m2 pr. bolig. Friarealerne skal fortsat være med til at gøre området attraktivt.
• Minimums grundstørrelsen hæves fra 800 m2 til 1.000 m2. Ny rækkehusbebyggelse i området har medvirket til en mere tæt bebyggelse, hvorfor større grunde her vil kunne medvirke til at åbne området op.
• Landskabet skal bevares og bebyggelsen skal indpasses i landskabet. Lokalplanområdet er udpeget som sårbart kystlandskab og terrænet er skrånende ned mod kysten. Der er fokus på bevaring af landskabet og på at boligerne tilpasses landskabet og derved fremstår som et harmonisk bosætningsmiljø.

Planlægningen forventes at kunne gennemføres i overensstemmelse med kommuneplanen 2021-2033.

Videre forløb

Efter igangsætning, vil der blive udarbejdet et lokalplanforslag for området. Lokalplanforslaget vil blive forelagt politisk inden gennemførsel af en offentlig høring.

Udgifter til udarbejdelse af forslag til lokalplansforslag samt endelig udarbejdelse af lokalplan, afholdes indenfor Plan og Udviklings eksisterende ramme.

Området ligger uden for vedtaget forsyningsområde. Der kendes derfor endnu ikke de afledte CO2 konsekvenser som denne lokalplan vil medføre. Det forventes dog at være i et mindre omfang.

Planloven

Bosætningsstrategien 2020

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt, herunder principperne for planlægningen.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Orientering om kortlægning af klimatruede områder, værdisætning og udarbejdelse af en risikokortlægning af områder i Svendborg Kommune, hvor klimaforandringerne forventes at give størst skade. Risikokortlægningen vil danne grundlag for opdatering af prioriterede geografiske fokusområder, indenfor hvilke der skal udarbejdes forslag til indsatser for at gøre områderne robuste over for de kommende klimaforandringer. Indsatser der vil indgå i Svendborg Kommunes kommende klimahandleplan.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at orienteringen om kortlægningen af klimatruede områder tages til efterretning.

En del af grundlaget for udarbejdelsen af klimahandleplanen er en kortlægning der indeholder en forudsigelse af fremtidige klimatruede områder. Det vil sige områder der er i risiko for skader eller hyppigere skader end i dag som følge af klimaforandringer. Skader der er forårsaget af f.eks. flere og kraftigere skybrud, højere vandstand i havet og stigende grundvand. Kortlægningen der er opdateret med nye og flere data blev præsenteret på et politisk temamødet forud for dette udvalgsmøde.

Fra kortlægning til prioriterede geografiske fokusområder for klimaindsatsen

Kortlægningen er det første trin i arbejdet hen mod prioritering og vedtagelse af konkrete handlinger der skal gøre, at Svendborg Kommune kan blive så robust som muligt over for klimaforandringerne

Næste trin er at værdisætte de skader, der kan forekomme. Fremgangsmåden hertil er beskrevet i næste afsnit og vil medtage flere forhold end den værdikortlægning der blev udarbejdet i forbindelse med tematillæg for vand og klimatilpasning til kommuneplanen i 2014. Kortlægningen af klimatruede områder skal, sammen med værdisætningen af skader, bruges til at udføre en risikokortlægning af Svendborg Kommune, som angiver hvor store omkostninger ved skader, der forventes hvert år i et givent område.

Det er tredje og sidste trin hen mod at få udpeget og vedtaget prioriterede geografiske fokusområder for klimaindsatsen. Prioriterede fokusområder blev allerede udpeget i 2014 for havvand og regnvand. Her er der for hvert element udpeget 10 områder, hvor den økonomiske skaderisiko er størst. Fokusområder som har dannet grundlaget for den klimaindsats der allerede er i gang i Svendborg Kommune f.eks. under projektet Den Blå Kant. Fokusområderne har siden 2014 været med i de efterfølgende kommuneplaner.

Det arbejde som nu pågår, vil medføre en opdatering af risikokortlægningen med nye data og bedre metoder. Dermed kan der vedtages en tilpasning af de områder som blev udpeget i 2014. Når de opdaterede fokusområder er besluttet af byrådet, vil der blive arbejdet videre med forslag til, hvad der skal gøres i hvert område for at gøre dem klimarobuste. Indsatser der vil afhænge af, hvad skaderne skyldes (Grundvand, skybrud, stormflod og/eller vandløb) og størrelsen på skaderne. En prioritering af disse indsatser foreslås og vedtages til sidst. En skitse for processen kan ses i bilag 1 (Bilag 1 – Proces for udpegning af indsatser for klimarobusthed).

Som udgangspunkt, følger forslag til prioriteringer af de fokusområder, hvor der sker størst skade pr. år. Det kan dog drøftes, om der er lokale forhold der gør, at nogle fokusområder, skal prioriteres højere end andre. Det kan f.eks. være en særlig indsats for kommunens beboede øer.

For at blive godkendt som DK2020 kommune, skal der beskrives indsatser for øget klimarobusthed mindst de næste 4 år og gerne frem til 2030 i den kommende klimahandleplan.

Fynsk udviklingsprojekt for værdisætning af skader som følge af klimaforandringer

I forbindelse med værdisætningen har Assens, Middelfart og Odense Kommune, sammen med Geo Fyn, indledt et samarbejde med DTU og LNH Water, om at udvikle et nyt værktøj (kaldet SkadeØkonomi) for værdisætning af skader i forbindelse med oversvømmelse ved skybrud, stormflod, terrænnært grundvand og vandløb. Geo Fyn er et geodatasamarbejde ejet af de fynske kommuner og en del af Erhvervshus Fyn. Geo Fyn afholder udgifterne til udviklingen af det generelle værktøj der kan bruges af alle de fynske kommuner. Et værktøj som gør det muligt at de fynske kommuner på sammenligneligvis kan opgøre skader som følge af klimaforandringerne.

Værktøjet indeholder ikke blot værdisætning af skader på bygninger og funktioner, men også afledte effekter af oversvømmelserne som:

-          Fysiske og psykiske personskader, heriblandt tabt arbejdskraft.

-          Forøget rejsetid grundet oversvømmelse af infrastruktur.

-          Tabt arbejdskraft grundet oversvømmelse af industri og private virksomheder.

-          Omkostninger ved oversvømmelse af rekreative områder.

-          Mistede indtægter grundet færre overnatninger fra turister.

-          Oversvømmelse af kritisk infrastruktur.

-          Oversvømmelse af offentlige serviceydelser.

Derudover indeholder værktøjet en vurdering af ændring i biodiversiteten ved oversvømmelse af arealer med særlig biodiversitet. Dele af værktøjet kan tilpasses lokale forhold i den enkelte kommune, hvis dette ønskes.

Formålet med at gøre værktøjet tilgængelig for alle fynske kommuner er, at værdisætningen af skader ved oversvømmelse på Fyn kan foretages ensartet.

Fordelen ved et fælles værktøj er desuden, at det gør eventuelle opdateringer nemmere og billigere, end hvis hver kommune har sin egen model.

Værktøjet forventes at være klar til test i august/september 2021 og afleveres endeligt til de fynske kommuner i oktober/november 2021.

Hver kommune skal selv levere oversvømmelseskort til brug i værktøjet.

Kortlægningen, værdisætningen, risikovurderingen og udpegningen af geografiske fokusområder er grundlaget for det videre arbejde med forslag til indsatser som vil indgå i Svendborg Kommunes klimahandleplanen.

Adgang til og udvikling af værktøjet SkadesØkonomi finansieres af GeoFyn. Der kan blive tale om en mindre omkostning for Svendborg Kommune i forbindelse med indarbejdelse af lokale data for Svendborg Kommune.

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Kommuneplantillæg 2013.16. Tematillæg for vand og klimatilpasning, 2014

Kommuneplan 2021 – 2033 (Forudsat vedtaget på Byrådsmødet den 31. august 2021)

Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.
 

Orienteringen taget til efterretning.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Sager til orientering.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Spørgsmål fra Niels Christian Nielsen (Liste A):

• Spørgsmål vedrørende plan for affaldssortering i den kommunale virksomhed.
• Spørgsmål om planlægning af udbudsrunder vedrørende grønne udbud.
• Spørgsmål om Vejdirektoratets vedligeholdelse af rastepladser og informationsskilte langs statsveje.

Der rejses en række spørgsmål til hegn, hæk og lignende og administrationen anbefaler, at der rettes henvendelse til trafikafdelingens mailboks: ti@svendborg.dk, hvorefter der vil blive fulgt op på de konkrete sager.

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. eldelebiler
2. Klage vedr. privat fællesvej i Hesselager

Orientering vedr. event i Sofielundskoven – biodiversitet og forberedelse af urørt skov den 15. september, kl. 16.30 – ca. 18.30.
 

Borgermøde i Kirkeby om Kommunal udstykning den 15. september kl. 19.00 – 20.30

Kommende større sager:

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at den kommende sag vedrørende udvikling af Efterskolevej udskydes til senere behandling.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).