Teknik- og Erhvervsudvalget

Dagsordenen godkendt.

Løsgænger Jens Munk var fraværende under punktets behandling.

Som DK2020-kommune skal målet for klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for tre forskellige udledningskilder af CO2: scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Byrådet besluttede den 30. marts 2021, at Svendborg Kommunes Klimahandleplan derudover også skal omfatte borgere og virksomheders forbrug af varer og tjenester indenfor scope 3.

Som en del af beslutningen bad Byrådet administrationen om at udarbejde forslag til et fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester samt inddrage borgere og virksomheder i arbejdet.

Forslaget forelægges nu til politisk beslutning.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales:

• at godkende fødevarer som første fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester i Klimahandleplan 2022.

Aktiviteter, der finder sted i Svendborg Kommune, kan generere CO2-udledninger, såvel indenfor kommunen, som udenfor kommunegrænsen. For at skelne mellem forskellige kilder til udledningen, bliver udledningerne inddelt i tre kategorier.

De tre kategorier bliver benævnt scope 1, 2 og 3. Scope 1 er direkte CO2-udledninger fra aktiviteter i kommunen. Scope 2 er indirekte CO2- udledninger fra brug af el, varme og køling leveret via et forsyningsnet enten produceret i eller udenfor kommunen.

Scope 3 er indirekte CO2-udledninger, der er forårsaget af varer og tjenester, der forbruges i kommunen, men hvor CO2-udledningen sker uden for kommunegrænsen. Hvis man medregner alle udledninger fra scope 1, 2 og 3 udleder en gennemsnitsdansker ifølge tænketanken CONCITO ca. 17 tons CO2 om året.

Figur 1 på næste side viser, at cirka halvdelen af danskernes CO2-udledninger stammer fra vores eget forbrug. Store dele af dette forbrug er udledninger indenfor scope 3. Figuren viser også, at mad og drikke (fødevarer) udgør en væsentlig del af den samlede udledning af drivhusgasser cirka 18 procent.

Figur 1: Danskernes samlede årlige udledning af drivhusgasser / Klimavenlige madvaner, CONCITO, 2019/   

Som DK2020-kommune skal målet for klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Byrådet besluttede den 30. marts 2021, at Svendborg Kommunes Klimahandleplan derudover også skal omfatte borgere og virksomheders forbrug af varer og tjenester indenfor scope 3.

Som en del af beslutningen bad Byrådet administrationen om at udarbejde forslag til et fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester samt inddrage borgere og virksomheder i arbejdet.

Administrationen har gennemført en mindre digital spørgeskemaundersøgelse lokalt hen over sommeren 2021. Desuden har administrationen trukket på resultater fra en national undersøgelse, som CONCITO har gennemført i 2020. Efterfølgende har administrationen vurderet hvordan der i forbindelse med reduktionsarbejdet bedst kan opnås samarbejde med lokale virksomheder og endvidere skabes synergier til nogle af Svendborgs eksisterende styrkepositioner.

National undersøgelse

CONCITO har i 2020 udarbejdet et Klimabarometer, som er en analyse af danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen.

Et af de mest populære klimatiltag er at nedbringe madspild. Desuden mener et flertal, at det er vigtigt, at deres kommune indfører klimatiltag, der berører borgernes private forbrug. Et uddrag af relevante resultater fra Klimabarometer 2020 findes i bilag 1 (Bilag 1: Uddrag af resultater af Klimabarometer 2020).

Resultat af Svendborg Kommunes spørgeskemaundersøgelse

Administrationen har hen over sommeren 2021 gennemført en mindre lokal og digital spørgeskemaundersøgelse. Formålet med spørgeskemaet var at få en tilkendegivelse i forhold til udpegningen af et første fokusområde for en CO2-reduktionsindsats i forhold til borgernes forbrug af varer og tjenester.

Svarene på, hvilket område borgerne er mest interesseret i at nedbringe/omstille deres forbrug indenfor, er gengivet i figur 2:

Figur 2: Lokal og digital brugerundersøgelse. Svarfordelingen på spørgsmålet: ”Hvor er du mest interesseret i at nedbringe/omstille dit forbrug for at reducere dit klimaaftryk”? Svarerne summerer til mere end 100 %, da svarpersonerne havde mulighed for at sætte kryds ved to emner.

Det fulde resultat af spørgeskemaundersøgelsen med en samling af indkomne ideer er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: Resultat af spørgeskemaundersøgelse).

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er nogenlunde lige stor interesse for at nedbringe klimaaftrykket i forhold til forbrug af tøj samt mad og drikke (fødevarer). Det er administrationens vurdering at svarerne i forhold til kategorien ”biler” desværre ikke er retvisende. Det skyldes en formodning om, at der er svaret på transport fremfor køb og produktion af biler, se venligst yderligere forklaring i bilaget.

Administrationens vurdering af fødevarer som fokusområde

De gennemførte undersøgelser viser, at klimavenligt forbrug af fødevarer har stor opmærksomhed og engagement hos borgerne. Samtidig kommer en stor andel af CO2-udledningen fra forbrug for netop fødevarer.

Fødevareproduktion og -forbrug er en stor økonomi og en væsentlig markedsføringsparameter for Svendborgs virksomheder, herunder hoteller, restauranter, spisesteder og landbrug. Det tydeliggøres blandt andet gennem Cittaslow med 80 medlemsvirksomheder, hvoraf mange beskæftiger sig med fødevarer. Hertil kommer f.eks. den selvstændige forening Kulinarisk Sydfyn, hvis formål bl.a. er at skabe en bevidsthed om, at Sydfyn er et kulinarisk område med en kvalitetsbevidst kost- og spisekultur

Administrationen vurderer, at fødevarer som fokusområde vil kunne skabe et bredt engagement blandt borgere og virksomheder. Der indtages mange måltider hver dag i private hjem, institutioner og virksomheder. Det sker både i hverdagen, til fester, events og på ferie. Derfor vil alle brancher og alle aldersgrupper kunne være medspillere i forhold til fokusområdet.

Der produceres mange fødevarer af høj kvalitet lokalt, herunder grøntsager, frugter og kød. Endelig findes der mange virksomheder, der forarbejder fødevarer lokalt. Det gælder eksempelvis ost, is, brød, øl, vin og kød.

Et fokusområde indenfor fødevarer vil derfor kunne skabe synergi til den i forvejen stærke position fødevareproduktion og -forbrug har i Svendborg Kommune og bidrage til også at sætte den ind i klimadagsordenen, hvor blandt andet lokalt producerede fødevarer, reduceret madspild, m.v. vil kunne bidrage positivt til CO2 reduktionen fra forbrug af varer og tjenester (indenfor scope 3).

Administrationens forslag til fokusområde

På baggrund af den nationale undersøgelse, kommunens egen spørgeskemaundersøgelse og administrationens vurdering, foreslår administrationen, at fødevarer udpeges som første fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester.

Processen frem mod vedtagelse af indsatser indenfor det valgte fokusområde

Med afsæt i det besluttede fokusområde vil administrationen udarbejde forslag til konkrete indsatser, der skal gøre de klimavenlige valg tilgængelige og den klimavenlige adfærd lettere. Udvælgelsen af et fokusområde vil være med til at målrette indsatserne, hvor der er størst potentiale for at få medejerskab, engagement, benyttelse af kompetencer hos borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Forslag til konkrete indsatser vil blive udarbejdet i et tæt samarbejde med borgere, erhverv, uddannelsesinstitutioner og foreninger. Administrationen vil nedsætte en tværgående intern arbejdsgruppe der vil stå for borgerinddragelsen og udarbejde forslag til kommunens egne indsatser m.m.

Forslag til konkrete indsatser i Klimahandleplanen vedrørende forbrug forventes forelagt udvalg og Byråd til marts 2022.

Der er i forbindelse med budget 2022 indstillet et budgettema for implementering af nye indsatser i den kommende klimahandleplan. I budgettemaet er det foreslået at afsætte 200.000 kr./år til at gennemføre indsatser rettet mod borgernes forbrug. Det med udgangspunkt i udpegede fokusområder. Budgetteamet er i budgetseminarmappen benævnt: ”Klimahandleplan DK2020 (klimaindsats), bilag 9”.

Såfremt temaet ikke medtages i det endelige budget 2022, vil der skulle omprioriteres indenfor udvalgets eksisterende ramme for at sikre finansiering til indsatsen.

Svendborg Kommunes erhvervsliv vil blive inddraget i processen med at udarbejde forslag til konkrete indsatser, og vil kunne profitere af ny viden til erhvervets grønne omstilling.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Mens det er muligt at måle og opstille scenarier for reduktionsindsatser inden for energi, transport og landbrug, er det for nuværende ikke muligt at opstille præcise CO2-reduktionsopgørelser for indsatser inden for forbrug af varer og tjenester. Administrationen vil arbejde på at finde alternative metoder til at opstille mål for og evaluere på indsatser inden for forbrug af varer og tjenester.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ’19, Svendborg Kommune

Byrådet

Godkendt med ønske om at understøtte de igangværende tiltag på transportområdet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
 

Løsgænger Jens Munk kan ikke anbefale indstillingen, idet han mener, at kommunens ressourcer kan anvendes bedre.
 

Udvalget godkendte fødevarer som fokusområde. Udvalget ønsker, at kompetenceudvikling og uddannelse til grønne job indgår i klimahandlingsplanen.

Anbefales.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
 

Løsgænger Jens Munk var fraværende under punktets behandling.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet

Johan Emil Rasmussen (C) var fraværende.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Sejladsen med Højestene-færgen fra 1997 indebærer stadigt stigende vedligeholdelsesudgifter og et relativt højt CO2 aftryk. Folketinget har afsat en pulje på i alt 285 mio.kr til grøn omstilling af indenrigsfærgerne, hvor der ydes tilskud på 235 mio.kr i 2021 og 50 mio.kr i 2022. Derfor forelægges en sag med henblik på at Svendborg Kommune kan afgive en hensigtserklæring om anskaffelse af klimaoptimeret standardfærge til Svendborg-Skarø-Drejø overfarten og ansøgning om tilskud fra den grønne transportpulje.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets, at udvalget drøfter om det overfor Økonomiudvalget skal anbefales:

• At der underskrives en hensigtserklæring med Danske Standardfærger om indgåelse af indkøbsaftale på en maksimalt klimaoptimeret færge
• At kommunen ansøger om tilskud fra den grønne transportpulje i 2021 såfremt hensigtserklæringen underskrives
• At såfremt hensigtserklæringen underskrives vil der i 1. kvt. 20222 blive fremlagt en konkret indkøbsaftale til beslutning

Der ønskes en udskiftning af Højestene-færgen fra 1997, da den klimamæssigt ikke lever op til Svendborg Kommunes målsætninger om en fossilfri fremtid. Derudover har den nået en alder hvor vedligeholdelsesudgifterne er støt stigende og hvor risikoen for udskiftning af hovedmotor er truende.

Færgesekretariatet har på vegne af deres medlemskommuner gennemført et udbud med henblik på at standardisere fremtidens indenrigsfærger med forventning om at kunne generere effektiviseringer gennem standardisering samt besparelser ved at udvikle fremtidens færger i fællesskab.

Med henvisning til Transport og Boligministeriets analyse af mulighederne for en grøn omstilling af indenrigsfærgerne (Bilag 2 – Færgeanalyse grøn omstilling af danske indenrigsfærger), har et flertal i Folketinget har afsat en pulje på i alt 285 mio.kr til grøn omstilling af indenrigsfærgerne. Der kan opnås tilskud på 25% udgiften til en klimaoptimeret færgeløsning. Der uddeles tilskud på 235 mio. kr. i 2021 og 50 mio. kr. i 2022.

Processplan:

Såfremt indstillingen vedtages, vil processen frem mod levering af en ny klimaoptimeret færge bestå af følgende trin:

Indgåelse af hensigtserklæring (oktober 2021):
Det anbefales, at Svendborg Kommune ultimo oktober 2021, indgår en hensigtserklæring med Danske Standardfærger K/S, der vandt Færgesekretariatets standardfærgeudbud. KL og Transportministeriets udpegede rådgiver COWI anbefaler os at indgå hensigtserklæringen baseret på det dyreste af de klimavenlige færgealternativer, der opfylder de overordnede specifikationer.

Hensigtserklæringen udtrykker derfor hensigten om at ville indgå en indkøbsaftale på en Svendborgtilpasset standardfærge med en kapacitet, der som udgangspunkt modsvarer den nuværende færge (10 biler og 98 passagerer).

Hensigtserklæringen er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 – hensigtserklæring om anskaffelse af en klimaoptimeret standardfærge).

Ansøgning til den grønne pulje (15. november 2021):

Danske Standardfærger vil med udgangspunkt i standardfærgekonceptet estimere anskaffelsessummen for den specifikke færge inkl. omkostninger til tilhørende landanlæg herunder ladefaciliteter.

Ligeledes vil Danske Standardfærger estimere prisen for den samme standardfærge med diesel som drivmiddel med henblik på beregning af klimakonsekvenserne.

Ud fra disse færgers klimabelastning, vil der blive ansøgt om tilskud fra den grønne pulje, hvor der kan opnås et tilskud på 25% af anskaffelsessummen for den klimaoptimerede færge inkl. tilhørende landanlæg.

Inddragelsesproces:

Som minimum vil Ø-udvalget og Færgegruppen (brugerudvalg bestående af øboer og fritidshusejere), færgebesætningen samt Handicaprådet blive inddraget med henblik på at sikre den bedst mulige færge.

Inddragelsesprocessen vil blive opretholdt frem til færgens levering.

Udarbejdelse af indkøbsaftale:

Med udgangspunkt i hensigtserklæringen, vil der fra administrationens side blive arbejdet videre med Danske Standardfærger for at udarbejde en indkøbsaftale til politiske behandling.

Her vil der blandt andet blive truffet endelig beslutninger om færgens design og fremdriftsmidler.

Svar på ansøgning til den grønne pulje (ultimo 2021):

Transportministeren vil meddele tilsagn eller afslag på ansøgningen ultimo 2021. Såfremt der opnås tilsagn om et tilskud, vil beløbet blive indsat på en konto hos Svendborg Kommune. På baggrund af det projekt der ender med at blive gennemført, vil der kunne blive tale om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud.

Politisk behandling af indkøbsaftale (1. kvartal 2022):

Den forpligtende indkøbsaftale vil blive fremlagt til politisk beslutning primo 2022. Tilskud fra den grønne pulje vil indgå i indkøbsaftalen.

Det forudsættes, at indkøbsaftalen på tilfredsstillende vis beskriver indretning og design på den konkrete færge, pris, finansieringsmodel, driftsmodel, anskaffelsesprocessens trin, tidsplan samt håndtering af ændringer i pris, tid eller funktionalitet.

Der skal desuden være et overblik over evt. afledte anlægs- og driftsudgifter.

De efterfølgende trin forudsætter en politisk godkendelse:

Udbud af værftskontrakt (+4-5 mdr.):

Resultatet af konkurrenceudsættelsen vil såfremt det falder uden for de i indkøbsaftalen be- sluttede tolerancer blive politisk behandlet.

Bygning (+14-16 mdr.):

Såfremt byggeprocessen afviger fra tolerancerne i indkøbsaftalen vil det blive politisk behandlet.

Levering:

Estimeret 2024

Driftsperiode:

2024-2044

Der er ikke afsat særskilt finansiering til projektet. De konkrete økonomiske konsekvenser vil blive belyst med udgangspunkt i indkøbsaftalen vedr. det konkrete færgeprojekt, der forventeligt vil blive politisk behandlet i 1. kvartal 2022.

Evt. mindre omkostninger til rådgiver i forbindelse med ansøgningen til den grønne pulje og indgåelse af indkøbsaftalen vil blive afholdt af Havnekontoret eller Færgesekretariatet.

CO2-konsekvenserne vil blive belyst med udgangspunkt i indkøbsaftalen for det konkrete færgeprojekt, der forventeligt vil blive politisk behandlet i 1. kvartal 2022

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

Vedtagelse af nye vedtægter for Svendborg Erhvervsråd.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At nye vedtægter for Svendborg Erhvervsråd godkendes.

Svendborg Erhvervsråd har i væsentlig grad ændret sin sammensætning, hvilket kræver ændringer af vedtægterne, jfr. Bilag 1 (Bilag 1. Vedtægter for Svendborg Erhvervsråd). 

Den nye sammensætning sker i erkendelse af, at den nuværende sammensætning ikke er tidssvarende for reelt at kunne repræsentere erhvervslivet ift. samarbejdet med Svendborg Kommune samt understøtte de erhvervspolitiske tiltag.

De to væsentligste ændringer ift. tidligere er:

Formanden suppleres fremover af tre næstformænd med hver deres fokusområde.

Svendborg Erhvervsråd består fremover af følgende:

Formand eller højest placerede i de formelle organisationer.

Svendborg Erhvervsråd skal godkende, hvis det ikke er formand eller højst placerede i organisationen. Hertil kommer en række medlemmer som Erhvervsrådet vurderer, der er relevante for de indsatsområder Erhvervsrådet arbejder med.    

et medlem fra fremstillingsvirksomhederne (Industrien Sydfyn)

et medlem fra Dansk Industri

et medlem fra FH Fagbevægelsen Hovedorganisation

et medlem fra erhvervsuddannelserne samt de videregående uddannelser, der peger mod den private sektor

et medlem fra de maritime Erhvervsuddannelser samt de videregående uddannelser, der peger mod den private sektor

et medlem fra Erhvervsforum Svendborg

et medlem fra Shopping Svendborg

et medlem fra Svendborg Turistforening

et medlem fra SMV Danmark / Håndværk og Industriforeningen

et medlem fra Dansk Byggeri Sydfyn

et medlem fra Den Maritime Klynge / MARLOG, der repræsenterer de maritime indsatsområder

et medlem fra den finansielle rådgiverbranche

et medlem fra den juridiske branche

et medlem fra IT-branchen

et medlem fra den største private arbejdsplads i Svendborg Kommune

borgmesteren

formand for relevant erhvervsudvalg

et medlem af Byrådet, som repræsenterer det største oppositionsparti i Byrådet

Ingen direkte ifm. vedtægtsændringer

Ingen

Ingen

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at Byrådet udpeger op til 3 medlemmer fra Byrådet uden nærmere præcisering af medlemmernes politiske poster.

Der er udarbejdet et projekt af C&W Arkitekter på vegne af Naturama og Haahrs Skole i februar 2021. Projektet indeholder et forslag til ny helhedsplan for området omkring Dronningemaen, med en etapevis realisering samt overslag på omkostninger hertil.

Som led i vurderingen omkring et eventuelt fremtidigt salg af arealer til henholdsvis Naturama og Haahrs Skole, skal der foretages en række forundersøgelser, herunder undersøgelse af mulig jordforurening, geotekniske undersøgelser samt nærmere undersøgelse af de kommunale forpligtelser i forbindelse med håndtering af overfladevand, renovering af adgangsvej mv.

Sagen forelægges med henblik på bevilling og frigivelse af anlægsmidler til forundersøgelserne af projektet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 0,1 mio. kr. til forundersøgelser forud for et eventuelt salg af arealer ved Naturama og Haahrs Skole
• At dette finansieres via at et mindreforbrug i anlægsprojektet ”Forlængelse af Johannes Jørgensens Vej”.
• At administrationen igangsætter de beskrevne forundersøgelser

C&W Arkitekter udarbejdede i februar 2021, et forslag til ny helhedsplan for området omkring Dronningemaen, etapevis realisering af helhedsplanen samt overslag på omkostninger hertil. Forslaget blev udarbejdet på vegne af Naturama og Haahrs Skole.

Administrationen screenede i den forbindelse forslaget og vurderede de afledte kommunale udgifter som grundlag for politisk behandling af forslaget.

Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget behandlede forslaget den 11. marts og den 23. marts 2021. Økonomiudvalget besluttede at tage forslaget til efterretning samt at der ikke skulle igangsættes yderligere undersøgelser forud for årets budgetforhandlinger.

På baggrund af fornyet henvendelse fra C&W arkitekter rejses sagen igen. Parterne foreslår, at kommunen iværksætter forundersøgelser for at afdække forudsætningerne for eventuelt salg af arealer til hhv. Naturama og Haahrs Skole. Se bilag 1 (Bilag 1_Oplæg Udvikling Dronningemaen_februar 2021).

Forundersøgelserne vurderes at omfatte undersøgelse af mulig jordforurening, geotekniske undersøgelser samt nærmere undersøgelse af de kommunale forpligtelser i forbindelse med håndtering af overfladevand, renovering af adgangsvej mv.

Det fremgår af forslaget og dialog med rådgiver herom, at alle øvrige omkostninger til realisering af helhedsplanen afholdes af Naturama hhv. Haahrs Skole. Dette under forudsætning af, at Naturama kan rejse de nødvendige midler til etablering af den foreslåede parkeringsplads langs Dronningemaen. Rådgiver oplyser, at dette arbejde forventes at tage ca. 1 år.

C&W har på vegne af parterne skitseret følgende proces:

• Naturama udarbejder et samlet visionoplæg for museet med henblik på at rejse midler til at erhverve areal ved Dronningemaen og etablere parkeringspladser. Etableringen omfatter eventuel oprensning af forurenet jord, anlæg til håndtering af overfladevand fra det nye anlæg, etablering af elladestandere og transformerstation samt flytning af kommunal belysning mv. i forbindelse med nedlæggelse af parkeringspladser bag badmintonhallen.
• Haahrs Skole får ved omdisponering af parkeringsarealerne mulighed for at erhverve det frigjorte areal til brug for etablering af fritidsområde i tilknytning til skolen
• Haahrs Skole udarbejder projekt til udformning af fritidsområdet med henblik på dialog med kommunen og øvrige brugere af området samt aftale om benyttelse efter skoletid
• Samtidig kan der indgås aftale om skolernes delte benyttelse af den kommunale boldbane
• Haahrs Skole anlægger fritidsområdet
• Svendborg Sportsfiskerforenings klubhus kan integreres i området eller flyttes under forudsætning af, at der kan findes alternativ lokalisering og økonomi til dette.

Ovenstående proces kan gennemføres under forudsætning af de respektive bestyrelsers accept og enighed mellem parterne, herunder Svendborg Kommune, om de gensidige afhængigheder. 

Administrationens bemærkninger, herunder vurdering af afledte kommunale udgifter:

Ejerforhold

• Alle arealer er i dag ejet af Svendborg Kommune.
• Forslag til ny helhedsplan forudsætter, at Naturama hhv. Haahrs Skole erhverver arealer

Parkering mv.

• Den foreslåede parkeringsplads til Naturama forudsættes at være ubetinget offentlig tilgængeligt, idet pladserne erstatter offentlige pladser ved badmintonhallen, som ellers vil fragå det totale antal parkeringspladser, der indgår i Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn, 2019.
• Der er i princippet ikke noget til hinder for at dette, men det begrænser kommunens mulighed for at administrere arealet og der bør som minimum indgås en aftale om offentlig tilgængelighed, som tinglyses på arealet.
• Hvis der flyttes parkeringspladser, som er etableret for midler fra p-fonden skal disse etableres i acceptabel afstand fra de ejendomme, der har indbetalt til dem.
• Det bør i forbindelse med helhedsplanen overvejes, om en ny visionsplan for Naturama medfører krav om yderligere parkeringspladser. Disse skal som udgangspunkt placeres på egen grund.
• Busholdeplads ved Dronningemaen forudsættes bibeholdt.
   

Kommunal boldbane / grønt område

• Boldbanen kan fungere i kombination med ny parkeringsplads og stadig opfylde sit formål som grønt areal i byen. Ændringen kan ses som en oplagt mulighed for at renovere og supplere arealet med fx baner eller andet, der kan styrke benyttelsen for brugerne, ikke mindst for de to nærliggende skoler.
• I forslaget til helhedsplan er der alene disponeret med et nyt hegn omkring boldbanen. Hvis muligheden for at øge boldbanens attraktivitet og anvendelsesmuligheder ønskes udnyttet skal der prioriteres midler hertil. 

Håndtering af overfladevand

• Området er udfordret i forhold til overfladevand, der løber fra de omkringliggende arealer ned på boldbanen. Derfor er der etableret en pumpe til at føre vandet over i kloaksystemet. Pumpen drives af Svendborg Kommune.
• Hvis der etableres parkering på en del af boldbanen vil der blive stillet krav om forsinkelse af vand fra det befæstede areal. Vandet skal separeres i et bassin, hvis dimensioner skal aftales nærmere med Vand og Affald.
• Der vil samtidig blive stillet krav om, at parkeringspladsen ligger lavere end Dronningemaen, men højere end boldbanen, for at fremtidssikre løsningen mod en eventuel fremtidig afvanding til Møllebækken (denne mulighed afventer dog Miljøklagenævnets afgørelse og der skal i givet fald søges om tilladelse til udledning).
• Forsinkelse og etablering af bassin(er) kan eventuelt ske i samarbejde mellem Naturama som forventet bygherre på parkeringspladsen, Vand og Affald som ansvarlig for spildevand og skybrudshændelse svarende til en 10-års hændelse og Svendborg Kommune som ansvarlig for skybrudshændelser over en 10-års hændelse.
• Endelig skal det bemærkes, at der ved større skybrudshændelser står vand på boldbanen. Ved langt de fleste hændelser er der tale om overfladevand fra boldbanen samt de tilstødende arealer. Der er en meget lille risiko for, at der ved meget store regnhændelser er tale om opspædet (fortyndet) spildevand.

Renovering af adgangsvej

• Adgangsvejen til område vurderes at skulle renoveres og opgraderes grundet den øgede aktivitet i området (adgang til nye boliger i Bagergade, eventuel realisering af helhedsplanen samt anlægsarbejderne i den forbindelse) samt manglende vedligehold og udfordringer som følge af højt grundvand. Renoveringen skal i givet fald planlægges i forhold til de nævnte projekter.
• Adgangsvejen har status som privat fællesvej. Det betyder, at vedligeholdelse påhviler de tilgrænsende ejendomme, hvis ikke andet er aftalt. Udgifterne til vedligehold forudsættes derfor delt mellem brugerne, herunder også eventuel ny ejer af ny parkeringsplads. 

Ny planlægning

• Som en afledt administrativ opgave skal der udarbejdes tillæg til kommuneplan og ny lokalplan, idet anvendelsen af hhv. parkeringsareal og rekreativt området ændres med forslaget.

Dialog med områdets interessenter

I forbindelse med det genfremsendte forslag til helhedsplan har administrationen orienteret de relevante interessenter i området og fået følgende tilbagemeldinger:

• Haahrs Skoles udtrykker fortsat interesse for køb af areal til fritidsområde ved skolen, afhængigt af pris og vilkår for handelen. Optimalt set med en anden lokalisering for Sportsfiskerforeningens klubhus, men det udelukkes ikke, at det kan indpasses i planerne.
• Ørkildskolen stiller sig overordnet positive overfor det skitserede forslag for både byen og skolen. Ørkildskolen ønsker at indgå i drøftelser om retten til brugen af både boldbane og eventuelt nyt fritidsområde, som de mener bør være kommunale faciliteter med kommunale institutioner som primære brugere.
• Svendborg Sportsfiskerforening udtrykker en klar forventning om at kunne blive på stedet jf. byggetilladelse og gældende lokalplan. Klubhuset repræsenterer en stor værdi for klubben og hvis det skal flyttes, forventes det at ske uden omkostninger for foreningen og til en ligeværdig placering. Klubben påpeger, at de gerne indgår i dialog med relevante parter ift. områdets udvikling, hvilket ikke har været tilfældet indtil nu. Se bilag 2 (Bilag 2_Bemærkninger fra Svendborg Sportsfiskerforening_september 2021).

Administrationen vurderer, at udgifterne til de beskrevne forundersøgelser vil være 0,1 mio. kr. og der søges på den baggrund en anlægsbevilling på 0,1 mio. kr.

Anlægsbevillingen finansieres via et mindreforbrug i anlægsprojektet ”Forlængelse af Johannes Jørgensens Vej”.

Ingen bemærkninger, idet der alene er tale om en forundersøgelse.

Lokalplan, Kommuneplan og Vejlovgivning

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at et eventuelt projekt skal tage højde for Ørkildskolens adgang til det nye areal.

Virksomheden NCC har ansøgt Region Syddanmark om en forlængelse af deres gravetilladelse til bentonit ved Bjerreby. Region Syddanmark har bedt om et høringssvar fra Svendborg Kommune vedrørende ansøgningen fra virksomheden. I forbindelse med Svendborg Kommunes høringssvar, er Lokalrådet for Sydtåsinge blevet bedt om at komme med deres eventuelle kommentarer til ansøgningen. Svendborg Kommunes høringssvar forelægges til godkendelse.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Byrådet anbefales,

• At Svendborg Kommunes høringssvar til ansøgningen om forlængelse af gravetilladelse af bentonit ved Bjerreby godkendes.

Virksomheden NCC har gravet bentonit ved Bjerreby siden 2002. Deres eksisterende gravetilladelse udløber i december 2022, jævnfør bilag 1 (Bilag: 1 NCC’s nuværende gravetilladelse).

Den 3. september 2019 gav Region Syddanmark virksomheden tilladelse til, at der i 30 dage om året, må udleveres bentonit fra graven i tidsrummet mandag til lørdag fra kl. 06.00 til 22.00, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: NCC’s tillæg om udvidet aktivitet). Denne tilladelse blev givet, så virksomheden ikke skulle søge hver gang, de havde brug for at køre bentonit til et skib i Svendborg Havn. Svendborg Kommune gav også lignende tilladelser til virksomheden i perioden 2007 til 2013, hvor kommunerne var myndighed på råstoftilladelser.

Virksomheden har den 11. juni 2021 søgt Region Syddanmark om en forlængelse af deres tilladelse til at grave bentonit ved Bjerreby med 10 år, jævnfør bilag 3 (Bilag 3: NCC’s ansøgning om forlængelse af gravetilladelsen). Desuden ønsker virksomheden, at deres tilladelse til at udlevere bentonit i det udvidet tidsrum, 30 dage om året, videreføres til den nye forlængede aftale.

Region Syddanmark har bedt Svendborg Kommune om at kommentere på ansøgningen fra virksomheden, jævnfør bilag 4 (Bilag: 4 Regionens høringsbrev). Svendborg Kommune høres i forbindelse med tilladelsen til råstofgravning, da dele af tilladelsen hører under kommunen.

Administrationens høringssvar

På baggrund af Region Syddanmarks henvendelse har administrationen udarbejdet et høringssvar til virksomhedens ansøgning, jævnfør bilag 5 (Bilag 5: Svendborg Kommunes høringssvar til NCC’s ansøgning om forlængelse af gravetilladelse).

Der er i forbindelse med udarbejdelse af høringssvaret også blevet inddraget forhold vedrørende udskibning på havnen, trafikale forhold og planforhold.

Lokalrådet for Sydtåsinges kommentarer

I forbindelse med Svendborg Kommunes høringssvar er Lokalrådet på Sydtåsinge blevet bedt om at komme med deres eventuelle kommentarer til ansøgningen. Der er kommet flere kommentarer til ansøgningen, herunder bekymring for undergrunden, støjgener, øget kørsel og værdiforringelse af ejendomme, jævnfør bilag 4 (Bilag 6: Lokalrådets kommentarer til NCC’s ansøgning). På baggrund af de mange kommentarer fra Lokalrådet på Sydtåsinge, opfordrer Svendborg Kommune Region Syddanmark, til at afholde et borgermøde om forlængelse af tilladelsen. Svaret fra lokalrådet sendes til regionen sammen med kommunens høringssvar.

Det fremadrettede arbejde

Administrationen udarbejder et generelt svar til Lokalrådet for Sydtåsinge, og tager kontakt til de borgere, der har givet udtryk for specifikke bekymringer, så de oplyses om de næste skridt i sagsbehandlingen.

Ingen

Ingen

Råstofloven

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.

Etablering af ny padelbane i Rantzausminde.

Direktionen indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at det overfor Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet anbefales

• At godkende udvidelsen af råderetsaftalen for Rantzausminde Idrætsforening.

Nærværende allonge er baseret på henvendelse fra Rantzausminde Idrætsforening af den 2. juni 2021, og omfatter ønske om at udvide råderetsaftalen med henblik på at etablere yderligere en padelbane i tilknytning til de allerede etablerede padelbaner.

Byrådet besluttede den 7. marts 2019 at give Rantzausminde Idrætsforening råderet over et areal til etablering af to padelbaner. Se bilag 1 (Bilag 1. Råderetsaftale).

På baggrund af den stigende interesse for sportsgrenen og for at imødekomme foreningens medlemmers behov, søges der om at det lejede areal udvides fra 400 m² til ca. 600m², således at foreningen kan etablere endnu en padelbane.
 

Placeringen fremgår af vedlagte principskitse og er omfattet af en lokalplan, som kan rumme byggerier af denne karakter, se bilag 2 (Bilag 2. Allonge til råderetsaftale, Principskitse side 2).

På baggrund af dette, er der udarbejdet udkast til allonge, se bilag 2 (Bilag 2. Allonge til råderetsaftale side 1).

Det skal noteres, at lejer har til hensigt at søge eksterne midler til en overdækning af padelbanen hvilket vil medføre, at der opsættes understøttende konstruktion mellem bane 2 og 3. Ansøger er forpligtet til selv at indhente de fornødne tilladelser.

Sport og Idræt i Svendborg (SIS) har på møde den 2. september 2021 behandlet sagen og indstiller, at klubben får råderet over det ønskede areal.

Udgifter til anlæg af padelbane afholdes inden for Rantzausminde IF’s egne rammer og tilsvarende gælder dette også udgifter til drift af bane. Der vil således højest være tale om, at der skal udbetales ekstra midler til en mulig forøgelse af medlemmer under 25 år. Disse udgifter vil skulle dækkes af Folkeoplysningsudvalget.

Det må antages, at anlæg af padelbane samlet set vil forøge mængden af CO2 i opstillings- og  produktionsfasen.

Folkeoplysningsloven

Planloven

Kommunalfuldmagten

Byrådet.

Anbefales.

Lars Erik Hornemann og Erling Johansen deltog ikke i behandling af punktet.

Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh, Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, Erik Jakobsen, Anne Katrine Olsen.

Peter Bang deltog som suppleant for Frank Müller-Bøgh.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstillingen anbefales.

Johan Emil Rasmussen (C) var fraværende.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Orientering om status på affaldssortering på kommunens skoler og institutioner

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At orienteringen tages til efterretning.

Byrådet besluttede den 27. april 2021 følgende:

• Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) sikrer, at alle skoler og institutioner får mulighed for at sortere plast.
• Administrationen udarbejder en plan for, hvordan og hvornår kommunen også kan sikre at plast og drikkekartoner affaldssorteres på linje med de øvrige fraktioner overalt i kommunens organisation.
  Planen forelægges til udvalgsbehandling og godkendelse i Byrådet.

Plastsortering på skoler og institutioner (1. punkt):

Administrationen har i samarbejde med Vand og Affald sørget for, at alle skoler og institutioner i Svendborg Kommune får mulighed for at sortere plast og mad- og drikkekartoner fra og med den 1. november 2021, hvor alle kommunens skoler og institutioner vil være tilmeldt til genbrugsbilen.

Der indsamles emballageplast og mad- og drikkekartoner én gang om måneden af genbrugsbilen i 110 liters plastsække. Emballageplast er mindre plastemner af både hård og blød plast, som afleveres sammen med tomme mad- og drikkekartoner.

Det bemærkes, at der ikke er investeret i indendørs beholdere til emballageplast på nuværende tidspunkt.

Administrationen vurderer, at det kan blive en udfordring på skoler og institutioner, at mad- og drikkekartoner skal være helt tømt for indhold, når det afleveres til genbrugsbilen.

Plan for sortering af plast og drikkekartoner på linje med øvrige fraktioner overalt i kommunens organisation (2. punkt):

Administrationen vurderer, at det er en forudsætning for indsamling af plast og mad- og drikkekartoner i hele kommunens organisation, at det kan afleveres i faste beholdere. Det tilbud har Vand og Affald ikke i dag, hvor plast/mad- og drikkekartoner indsamles i klare sække af genbrugsbilen.

I regulativet for husholdningsaffald fremgår det, at plastaffald skal emballeres i klare plastsække og indsamles af genbrugsbilen. Vand og Affald oplyser, at der ikke er nogle aktuelle planer om at indsamle plast i beholdere hos private husstande, men at de undersøger muligheden for i fremtiden at kunne afhente i beholdere hos større institutioner, som har en større volumen af plast.

Det vil kræve en omlægning af den nuværende indsamlingsordning, og administrationen er i dialog med Vand og Affald om en tidsplan for dette.

Regulativet for husholdningsaffald beskriver minimumskravene, og såfremt der ikke kan findes en løsning med indsamling af plast i beholdere indenfor den nuværende ordning, kan man politisk vedtage en regulativændring og dermed kræve, at der indsamles plastfraktioner i faste beholdere hos kommunens institutioner.

Det kan endvidere oplyses, at Svendborg Kommune sammen med andre fynske kommuner i ProCES-Fyn har anmodet om en undtagelsesmulighed fra affaldsbekendtgørelsens krav om særskilt indsamling af plast og mad- og drikkekartoner. Med en undtagelsesmulighed tillades det at indsamle plast/mad- og drikkekartoner sammen med det tørre restaffald, hvor plast- og mad- og drikkekartoner efterfølgende sorteres fra mekanisk med henblik på genanvendelse. Der mangler dog stadig svar på denne anmodning.

En implementering af ordningen forventes at koste 0,2 mio. kr.
Heraf vil det være muligt at finansiere 0,08 mio. kr. indenfor det nuværende anlægsprojekt ”Udrulning af affaldsordning” og det resterende over driften.
En finansiering via driften vil dog betyde et fravalg af generelle vedligeholdelsesopgaver i den kommunale ejendomsmasse.
Det bemærkes, at der ikke er investeret i beholdere til plast/mad- og drikkekartoner på nuværende tidspunkt.

Sortering af plast samt mad- og drikkekartoner vil have en positiv indvirkning på CO2 regnskabet. Det nøjagtige omfang heraf må afvente ordningens tilblivelse.

Affaldsbekendtgørelsen.

Byrådet

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at affaldssorteringen skal omfatte alle kommunens arbejdspladser.

Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til ”Højvandssikring og stiforbindelse i Søndre Havn”

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At der af rådighedsbeløbet i 2021 frigives 0,5 mio. kr. til ekstern rådgiver bistand
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes

Byrådet prioriterede ved budgetforliget for 2021 realiseringen af ”Højvandssikring og stiforbindelse i Søndre Havn”. Projektet er en realisering af 2. etape i Den Blå Kant-projektet og rummer, i modsætning til 1. etape ved Frederiksbro, en væsentlig klimaindsats.

Projektet bidrager således til realisering af såvel Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik (bilag 1 – Klima- og energipolitik, side 21) og kommunens Bæredygtighedsstrategi (bilag 2 – Bæredygtighedsstrategi, side 26). Samtidig vil en realisering af projektet skabe en helt unik stiforbindelse der vil binde den nordlige og sydlige del af Svendborg havn sammen.

Projektet omfatter etablering af en spunset bro tværs over ”Mudderhullet” fra Havnepladsen til Gasværkskajen med en indbygget stormflodsport samt hejsebro, der muliggør at besejlingen af Mudderhullets bådpladser kan opretholdes.

Projektet har den sidegevinst, at der etableres en længe savnet fodgængerforbindelse mellem den centrale og sydlige del af havnen.

I forhold til de store beslutninger om den langsigtede løsning for stormflodssikring af hele havnen, som jf. vinderforslaget i Den Blå Kant omfatter to store sluser henholdsvis ved Hudes Plads og Honnørkajen, vil etableringen af en spunset bro og en sluse ved Mudderhullet ikke foregribe eller forhindre senere beslutninger om disse store anlægsprojekter.

Projektet vil ske i tæt koordinering med RealDania-projektet ’Byerne og det stigende havvand’, hvor den samlede højvandssikring i Den Blå Kant kvalificeres og DK2020-projektet, hvor der udarbejdes en handleplan for den samlede kommunale klimaindsats.

Administrationen har igangsat projektudviklingen af Søndre Havn-projektet og har i indeværende år behov for budget til konsulenthonorar til videreudvikling af projektforslag, herunder vurdering af alternative tekniske løsninger og mulige finansieringsformer.

Ved budgetforliget 2021 blev der afsat 36,9 mio. kr. til projektet ”Højvandssikring og stiforbindelse i Søndre Havn”.

Heraf blev der afsat et rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. i 2021. Heraf søges der nu en frigivelse på 0,5 mio. kr. til ekstern rådgiver bistand.

Udgifterne til brug af ekstern rådgivning overstiger den politisk vedtaget grænsen på 0,150 mio. kr., hvorfor der søges en godkendelse.

Den indledende projektudvikling har ikke økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Beløbet der søges frigivet skal anvendes til rådgivning og vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Offentliggørelse af forslag til lokalplan 665 – Boligområde ved Højensvej i Svendborg.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At forslag til lokalplan nr. 665 sendes i offentlig høring i 4 uger.
• At der ikke udarbejdes miljøvurdering af planforslaget. Afgørelsen herom offentliggøres sammen med forslaget til ny lokalplan,
• At der afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.
• At der gives en anlægsbevilling på 0,05 mio. kr., til at imødekomme kommunes forpligtelser, og at dette finansieres via at et mindreforbrug i anlægsprojektet ”Forlængelse af Johannes Jørgensens Vej”.

Baggrund

Ejer af Højensvej 159 har anmodet Svendborg Kommune om et plangrundlag for etablering af et nyt boligområde i landsbyen Egense. Ejendommen, der i dag er centralt beliggende i landsbyen, var tidligere anvendt som landejendom med tilhørende bebyggelser og mark.

Kommuneplan 2021-33 udlægger området til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav byggeri. Forslag til lokalplan 665 giver mulighed for at der i området etableres et nyt boligområde bestående af åben-lav boliger.

Om lokalplanen

Lokalplanen har til formål:

• At udlægge lokalplanområdet til boligformål.
• At skabe mulighed for åben-lav bebyggelse med tilhørende veje, stier og grønne fælles arealer.
• At sikre en tilpasning til det eksisterende landsbymiljø.
• At sikre vejbetjening af området fra hhv. Toftevænget, Egense Stationsvej og Højensvej.

Bebyggelsens disponering og fremtræden

Landsbyen Egense har en særlig kulturhistorisk karakter som ’slynget vejby’, hvor den ældre gård- og husbebyggelse har ligget langs et slynget og terrænbestemt vejforløb. For at sikre indpasning i bymiljøet regulerer lokalplanen ny bebyggelses overordnede højde og disponering, materiale/farvevalg samt placering og orientering langs Højensvej. Ligeledes fastlægger lokalplanen bestemmelser om bevaring af lokalplanområdets karaktergivende beplantning.

Bæredygtighed og klima

Forslag til lokalplan ønsker at realisere et boligbyggeri med fokus på fællesskaber, grønne områder og klimavenlige løsninger. Derfor udlægges grønne fællesarealer, som et centralt element i det nye boligområdes disponering.

I forbindelse med lokalplanens realisering og principper for afledning kan der etableres regnvandsbassiner. Bassiner tjener som anlæg til opsamling og forsinkelse af regnvandet. Lokalplanen muliggør, at noget af bassinets areal kan anvendes til fælles ophold, når bassinet er tilstrækkeligt tørlagt.

Miljøvurdering

Forslag til lokalplan er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er vedlagt som bilag ”Afgørelse vedrørende miljøvurdering af planforslag”.

Det videre forløb

Forslag til lokalplan 665 udsendes i offentlig høring i 4 uger, hvorefter Teknik- og Erhvervsudvalget, samt Byrådet træffer endelig afgørelse om lokalplanens vedtagelse. Afgørelse i forhold til miljøvurdering offentliggøres med klagefrist på 4 uger.

Efter bygherrens ønske om inddragelse af lokale beboere i lokalplanprocessen, afholdes et borgermøde i løbet af den offentlige høringsperiode.

En endelig vedtagelse af lokalplan 665 vil medføre en forventet økonomisk forpligtigelse for Svendborg Kommune på 0,05 mio. kr. til køb af jord og rådgiver. Udgiften vil falde på det tidspunkt at bygherre ønsker at realisere det ønskede byggeri i lokalplan 665.

Der søges på den baggrund en anlægsbevilling på 0,05 mio. kr.

Anlægsbevillingen finansieres via et mindreforbrug i anlægsprojektet ”Forlængelse af Johannes Jørgensens Vej”.

Det nye vejforhold vil medføre en mindre driftsudvidelse, som finansieres indenfor Teknik- og Erhvervsudvalgets eksisterende rammer.

Svendborg Kommunes økonomiske forpligtelse ligger i at tilkøbe det jord, hvorpå den offentlige vej Toftevænget skal udvides. Dette kræver at der reserveres et areal i lokalplansområdet langs Toftevænget til vejudvidelsen. En vejudvidelse er nødvendig når boligområdet skal realiseres, som sikring af den øgede trafikale belastning. Bygherre pålægges finansiering af de nødvendige forbedringer af den offentlige vej efter vejlovens bestemmelser.

Udgifterne i forbindelse med planlægningen af forslag til lokalplan afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Plan og Udvikling.

Etablering af det nye boligområde vil medføre en øget bosætning i landsby Egense. Der forventes derudover ingen direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2- udledningen.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om følgende:

• at ordet ”teglsten” udgår af lokalplanens afsnit 7.4
• at tagflader, der i sin helhed udgøres af solceller, kan tillades

På Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 9. september, blev det besluttet at fodgængerforholdene skulle undersøges nærmere. Dette er nu uddybet under afsnittet ’lokalplanforslaget’ i sagsfremstillingen.

På den baggrund genfremsendes sagen til behandling i Teknik- og Erhvervsudvalget, med en beslutning om offentliggørelse af lokalplanforslag 670, for en udvidelse af eksisterende dagligvarebutik, Mølmarksvej.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, 

• At forslag til lokalplan 670 offentliggøres i 4 uger,
• At der foretages en screening for miljøvurdering parallelt med lokalplanprocessen. VVM-screeningsafgørelsen skal foreligge seneste samtidig med en byggetilladelse.

Teknik- og Erhvervsudvalget blev på udvalgsmøde den 11. marts 2021 orienteret om, at projektejer, på eget initiativ og regning, opstartede udarbejdelsen af et forslag til en ny lokalplan. Lokalplanforslaget har afventet en endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033, hvor kommuneplanrammen for den maksimale butiksstørrelse er ændret fra 1.500 m2 til 2.500 m2. Den nye lokalplan 670 giver mulighed for, at eksisterende dagligvarebutik Lidl kan udvides op til 2.500 m2.

Høringen vil foregå over 4 uger fra oktober til november måned.

Området er angivet på oversigtskort, jf. bilag 1 (Bilag 1 oversigtskort)

Lokalplansforslaget

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Lidl, om at udvide den eksisterende dagligvarebutik. Lidl ønsker at modernisere og forbedre logistikken i butikken, herunder at udvide butikken med yderligere salgsareal. Forslaget til lokalplan 670 fremgår af bilag 2 (Bilag 2 Forslag til lokalplan 670 – for en udvidelse af eksisterende dagligvarebutik, Mølmarksvej).

Formålet med lokalplanen er at sikre, at en udvidelse af butikken sker i overensstemmelse med den eksisterende butik, så butikken fremstår som en helhed. Lokalplanen sikrer parkeringspladser og tilkørselsforhold for biler og varelevering. Der ønskes etableret en overdækket varegård og der opsættes støjskærm langs med skel mod naboer ved Pasopvej, for at overholde støjkrav.

I forbindelse med udvidelse af dagligvarebutikken, nedlægges den gennemkørende vejadgang fra Vestergade. Vejadgangen har kun været til varetransport. Lukning af vejadgangen fra Vestergade, giver mulighed for at udstykke arealet med tilpasning til omgivelserne. Der kan ved en eventuel udstykning opføres bebyggelse til bolig eller erhverv på arealet ud mod Vestergade.

Der fastsættes desuden bestemmelser for skiltning i området, herunder skiltning på facader samt for master/pyloner. Skiltningens størrelse tilpasses bygningsproportionerne.

Fodgængerforhold

Generelt set er der mangelfulde forhold for fodgængere i området ved Svendborg Storcenter, hvor Lidl ønsker at udvide. Den eksisterende infrastruktur for hele området, kan ikke forbedres for gående via nærværende projektlokalplan. Lokalplanforslaget omhandler alene Lidl’s matrikel og kan ikke regulere eller sætte bestemmelser udover hvad der ligger inden for lokalplanområdet. Lokalplanforslaget bevarer eksisterende stier og der etableres en ny stiadgang for gående. 

Stiforbindelser inden for lokalplanområdet

I forbindelse med udvidelsen af Lidl butikken nedlægges den lille vej, som i dag forbinder Vestergade med butikkens område ved vareleveringen. Der er i dag ikke fortov på denne strækning, som dog bliver brugt af gående.

En lukning af vejen betyder, at gåendes adgang bagom butikken ophører. Politiet har udtrykt, at de sætter pris på en lukning af bagvejen i forhold til bilkørsel.

I stedet for bagvejen etablerer Lidl en ny stiforbindelse med tilgængelighed for gående fra krydset ved Mølmarksvej og Vestergade og ned på parkeringsarealet. Dermed kan de gående i stedet komme denne vej ind i området.

Desuden fastholdes de to trappeforbindelser, der er placeret ved rundkørslen og fodgængerfelterne over mod HTH-butikken og Jysk. se sti markeringerne i området på bilag 4 (Bilag 4 Stimarkeringer i lokalplanområdet).

Langs Mølmarksvej og ved rundkørslen er der etableret fortov. Dette fortov er trukket med ned langs Lidls parkeringspladser kun afbrudt af indkørsler til butikkens parkeringsareal. Fortovet giver de gående mulighed for at komme videre til stien til Pasopvej.

Der er vedhæftet billeder af eksisterende fortov i området se bilag 5 (Bilag 5 Billeder af fodgængerforhold i området)

Bebyggelsens udseende
Lokalplanen fastlægger bestemmelser for dagligvarebutikkens ydre fremtræden og skal udføres i overensstemmelse med den eksisterende butik. Taget skal fremstå med samme hældning for hele bygningen. Facaderne på butikken skal fremstå hvide og lysegrå. Vinduesrammer og døre skal fremstå i grå eller lignende i grå nuancer.

På udstykningsarealet ud mod Vestergade skal bebyggelse tilpasses de omgivende bygninger i placering og volumen. Ny bebyggelse skal placeres tilbagetrukket i facadelinje med nabobebyggelser og fremstå i blank mur, pudset eller malet facade i jordfarveskala, hvid eller sort. Tag på bebyggelse ud mod Vestergade opføres med fladt tag eller sadeltag.

Aflysning af lokalplan

Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplan nr. 556 – for et område til detailhandel ved Mølmarksvej. Med byrådets vedtagelse af lokalplan 670 ophæves lokalplan 556 for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan 670.

Miljøscreening
Lokalplanen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er vedlagt som bilag (Bilag 3 Afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplanforslag).

Projektet for en udbygning af eksisterende dagligvarebutik anses for VVM-screeningspligtigt, da projektet er opført på bilag 2 jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), punkt 10, b). Således foretages VVM-processen parallelt med lokalplanprocessen. VVM-screeningsafgørelsen skal foreligge seneste samtidig med en byggetilladelse.

Det videre forløb

Efter Teknik- og Erhvervsudvalgets behandling af lokalplanforslag 670 og miljøvurdering af plangrundlaget, offentliggøres materialet i 4 uger. Efter høringen vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til endelig politisk vedtagelse.

Udgifter i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af forslag til lokalplan varetages af ekstern rådgiver, i samarbejde med Svendborg Kommune, og udgifterne hertil afholdes af bygherre.

Såfremt projektet realiseres, antages det at have positive konsekvenser for detailhandelsstrukturen og aflastningscenteret Svendborg Storcenter, idet en eksisterende butik udvider, hvor der indenfor aflastningscenteret ikke er fysisk plads til ny bebyggelse.

Ny planlægning for området gør det muligt at udbygge eksisterende dagligvarebutik samt eventuel udstykning. Forøges bygningsmassen vil det medføre en øgning i CO2-udledningen i forbindelse med realiseringen af byggeriet samt ved den efterfølgende opvarmning af den nye bygningsmasse.

Lokalplanområdet er udpeget til kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Den eksisterende Lidl butik er tilsluttet fjernvarme, og ejendommen skal fortsat være tilsluttes fjernvarme.
 

Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, da fjernvarmen endnu ikke er CO2-neutral. Det antages, at fjernvarmen vil være CO2-neutral inden 2030, hvilket gør, at de langsigtede konsekvenser for CO2-udledningen vurderes ikke væsentlige.

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Lov om Planlægning (Planloven)

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Teknik- og Erhvervsudvalget

Sagen blev udsat.

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Indstillingen godkendt.

Svendborg Efterskole og Trailcenter Svendborg ønsker at etablere et trailcenter i en af efterskolens bygninger. Trailcenteret skal fungere som et multifunktionelt mødecenter for udendørs aktiviteter. Sagen forelægges til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning vedrørende udarbejdelse af en ny lokalplan for projektet og dispensation fra den gældende lokalplan.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• At der udarbejdes en ny lokalplan til etablering af trailcenter og udvidelse af efterskole og samtidig gives dispensation fra den gældende lokalplan på forudsætning af udarbejdelse af en ny lokalplan

Sagen omhandler indretning af et trailcenter i en eksisterende bygning ved Svendborg Efterskole, benævnt Stråhytten, se bilag 1 (Bilag 1. Luftfoto).

Svendborg Efterskole og Trailcenter Svendborg ønsker at etablere et trailcenter i en af efterskolens bygninger. Trailcenteret skal fungere som et multifunktionelt mødecenter for udendørs aktiviteter og er beregnet til at kunne anvendes af flere klubber.

Finansieringen af anlægget er sket gennem donationer fra bl.a. Svendborg Kommune på 2,5 mio. kr. En nærmere redegørelse for historikken i dette kan ses på bilag 2 (Bilag 2. Henvendelse fra Trailcenter Svendborg).

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 004.202  ”for et område i Gammel Hestehave (SID kursusejendom)”, se bilag 3 (Bilag 3. Lokalplan nr. 004.202).

Af lokalplanen fremgår det, at ejendommen kun må benyttes til kursusvirksomhed, TV-studie samt offentligt tilgængeligt friareal. Det er administrationens vurdering, at den ønskede anvendelse vil være i strid med lokalplanens principper, og der er derfor tidligere meddelt til ansøger, at der ikke kan gives dispensation, se bilag 2 (Bilag 2. Henvendelse fra Trailcenter Svendborg). Planloven indeholder bestemmelser, der giver mulighed for at dispensere fra en lokalplans principper. Forudsætningerne for det er ikke opfyldt i denne sag, da der foretages en væsentlig ombygning.

Anvendelse af ejendommen til det ønskede formål forudsætter, at der laves en ny lokalplan for ejendommen med mulighed for etablering af trailcenter og udvidelse af efterskolen. Dette vil også give efterskolen de byggemuligheder, de inden for 3-5 år forventes at have behov for. På den måde kan der foretages en samlet planlægning for området som en helhed i stedet for planlægning for efterskolen og trailcenteret, separat. Det er administrationens anbefaling, at udarbejdelse af en ny, samlet lokalplan udarbejdes.

Det er også administrationen vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at give dispensation til at etablere det ønskede trailcenter med det samme, såfremt det besluttes at udarbejde en lokalplan med henblik på at muliggøre lagerfunktion i det pågældende område.

Sædvanligvis kan der kun gives dispensation fra anvendelsesbestemmelser, hvis den påtænkte anvendelse ligger meget tæt op ad det tiltænkte i lokalplanen. I den aktuelle situation vurderer administrationen, at den tiltænkte anvendelse for området med rimelighed kan inddrages i vurderingen. Det er også væsentligt, at det vurderes, at den ønskede ændring ikke vil være til gene for naboer, da ejendommen ligger isoleret.

Alternativet til en dispensation kan være at aflyse den eksisterende lokalplan for det område, hvor det ønskes at etablere et trailcenter. Derefter kan anvendelsen tillades på baggrund af en landzonetilladelse med dertil hørende nabohøring og offentliggørelse. Dette er imidlertid en tung og uhensigtsmæssig løsning set i lyset af, at der uanset hvad vil komme et behov for en planlægning, der giver mulighed for udvidelse af efterskolen. Den vil imidlertid være stærkere juridisk end løsningen med en dispensation.

Beslutningerne vil ikke have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have væsentlig konsekvens for C02-udledningen.

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Menighedsrådet for Gudbjerg-Gudme-Brudager Pastorat ønsker at opføre en pavillon til kirkelige formål på Byvej 34 i Gudbjerg Sydfyn. Pavillonen skal være en del af en planlagt mindehave benævnt ”Apotekerhaven”. Sagen forelægges til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning vedrørende udarbejdelse af en ny lokalplan for projektet og dispensation fra den gældende lokalplan.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• at der skal udarbejdes en ny lokalplan for kirkeformål på Byvej 34 i Gudbjerg Sydfyn

Sagen omhandler et tilstødende areal til kirken i Gudbjerg, se bilag 1 (Bilag 1. Luftfoto).

Ejer af ejendommen, Menighedsrådet for Gudbjerg-Gudme-Brudager Pastorat, ønsker at anlægge en mindehave for apoteker Christian Ditlev Ammentorp Hansen, der grundlagde det firma, der i dag hedder Chr. Hansen Holding. I den forbindelse ønsker menighedsrådet at opføre en pavillon, der skal anvendes til formidling af historien om apotekeren, udendørsgudstjenester, vielse i det fri og små koncerter, se bilag 2 (Bilag 2. Idéoplæg). Pavillonen vil ikke kunne lejes.

Finansieringen af anlægget er sket gennem donationer fra Svendborg Kommunes Lokalsamfunds-pulje og Nordea Fondens ”Her bor vi”-pulje.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 20a ”Boligområde i Gudbjerg (Lakkendrupvej-Byvej-Kirkevej)”, se bilag 3 (Bilag 3. Lokalplan nr. 20a). Som det fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Luftfoto med lokalplanafgrænsning), ligger den aktuelle ejendom ikke inden for samme lokalplan som selve kirken.

Af lokalplanen fremgår det, at ejendommen Byvej 34 kun må benyttes til boligformål eller det erhverv, der kan drives i en bolig. Det er administrationens vurdering, at den ønskede anvendelse vil være i strid med lokalplanens principper, og der er derfor givet afslag på det ansøgte. Da ejendommen lovligt anvendes til kirkegård i øjeblikket, kan den anvendelse fortsætte. Væsentlige ændringer medfører, at lokalplanen skal overholdes.

Planloven indeholder bestemmelser, der giver mulighed for at dispensere fra en lokalplans principper. Forudsætningerne for det er ikke opfyldt i denne sag, da der opføres byggeri af permanent karakter.

Anvendelse af ejendommen til det ønskede formål forudsætter, at der laves en ny lokalplan for ejendommen. Idet der er givet kommunal støtte til projektet, er det administrationens anbefaling, at udarbejdelse af en ny lokalplan igangsættes.

Som nævnt kan der ikke gives dispensation i strid med en lokalplans principper. I helt særlige situationer kan det overvejes at gøre det alligevel, når det er besluttet at igangsætte planlægning for det ønskede, og det ikke kan forventes at genere nogen. Udvalget har mulighed for at beslutte dette, men det er meget usikkert juridisk. Det er administrationens vurdering, at denne løsning ikke bør anvendes i den aktuelle sag. Det skyldes, at den aktuelle ejendom er beliggende i et boligområde, og den ændrede anvendelse kan derfor forventes at være væsentlig for en eller flere naboer.

Beslutningerne vil ikke have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have væsentlig konsekvens for C02-udledningen.

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Teknik- og Erhvervsudvalget blev på udvalgsmøde den 11. marts 2021 orienteret om, at projektejer, på eget initiativ og regning, opstartede udarbejdelsen af et forslag til en ny lokalplan.

Sagen forelægges med henblik på beslutning om offentliggørelse af lokalplanforslag 669, for en udvidelse af eksisterende dagligvarebutik, Vestergade.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, 

• At forslag til lokalplan 669 offentliggøres i 4 uger,
• At der foretages en VVM-screening af projektet for miljøvurdering parallelt med lokalplanprocessen. VVM-screeningsafgørelsen skal senest foreligge samtidig med en byggetilladelse.

Lokalplanforslaget har afventet en vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033, hvor kommuneplanrammen har udvidet eksisterende lokalcenter, hvori der kan udlægges detailhandel. Den nye lokalplan 669 giver mulighed for, at den eksisterende Aldi butik kan udvides fra 1.050 m2 op til 1.200 m2, derudover laves der bedre tilkørselsforhold samt omplacering af eksisterende tankanlæg i området.

Høringen vil foregå over 4 uger fra oktober til november måned.

Lokalplanområdet er angivet på oversigtskort, jf. bilag 1 (Bilag 1 oversigtskort)

Lokalplanforslaget

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Aldi om at udvide den eksisterende butik. Aldi ønsker at modernisere og forbedre logistikken i butikken, herunder at udvide butikken med yderligere salgsareal og lager. Butikken er i dag på 1.050 m2 og udvides med 150 m2. Facaderne ønskes opdateret, så de til svarer Aldi’s nye koncept for facadeudtryk i grålige nuancer.

I forbindelse med udvidelsen af butikken udvides den nuværende ind- og udkørsel til Vestergade, for at give en forbedret trafikafvikling i forhold til parkeringsplads og tankanlæg. Dette sker ved at inddrage og nedrive nabomatriklen Vestergade 121.

Herudover inddrages matr.nr. 3b, Svendborg Markjorder, Svendborg, som ligger bagerst i området se oversigtskort bilag 1 (Bilag 1 oversigtskort). Inddragelsen af matriklen giver plads til at flytte det nuværende tankanlæg som flyttes længere mod syd, for derved at skabe en bedre indretning af området og placere flere parkeringspladser centralt i området. For at muliggøre denne flytning, skal der ske terrænregulering med opfyld på en del af det grønne areal, der i dag ligger op til parkeringspladsen.

I den tidligere lokalplan for området, var der mulighed for at opføre boligbebyggelse syd for butikken. Denne mulighed viderebringes ikke i nærværende lokalplan.

Der er udarbejdet en støjrapport for virksomhederne i området. Konklusionen er, at der skal opsættes støjafskærmning ud mod naboer i området. Støjafskærmningen vil have varierende højder til naboområdet, for at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for erhvervsstøj og trafikstøj kan overholdes. Det antages ikke at give negative indvirkninger for naboer, da naboer mod syd i forvejen ligger lavere og mod vest etableres støjafskærmningen mod eksisterende murværk. Se visualisering af støjskærm mod nabo i Vestergade som bilag (Bilag 4 Visualisering af støjskærm ved nabo).

Der fastsættes desuden bestemmelser for skiltning i området, herunder skiltning på facader samt for master/pyloner.

Bebyggelsens udseende
Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende butik kan udvides op til 1.200 m2 indenfor byggefelt A. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden, som skal ske i overensstemmelse med Aldi’s koncept for facadeudtryk, som er tegl i grå nuancer med større glaspartier. Opførelse af facademur skal ske i forlængelse af den eksisterende facade og i samme materialer. Taget på butikken skal fremstå med samme udformning og hældning som det eksisterende byggeri.

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan ske et større opfyld på et mindre areal i lokalplanområdet. Opfyldningen skal sikre, at tankanlægget kan flyttes og terrænet opfyldes til et kørebart niveau på det samlede parkerings- og køreareal.

Terrænregulering må ikke medføre øgede gener fra overfladevand på anden mands grund. Det er grundejers ansvar at sikre, at der ikke opstår øgede gener ved befæstelse af arealer eller terrænreguleringer.

Aflysning af lokalplan

Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplan nr. 002.405 – For et område til butikker og boliger i Vestergade. Med byrådets vedtagelse af lokalplan 669 ophæves hele lokalplan 002.405.

Miljøscreening
Lokalplanen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er vedlagt som bilag (Bilag 3 Afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplanforslag).

Når det endelige projekt foreligger for udvidelsen af Aldi og flytning af tankanlægget, skal bygherre indsende et ansøgningsskema i forhold til at screene projektet for en VVM-pligt. Projektet anses for VVM-screeningspligtigt, da projektet er opført på bilag 2 jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), punkt 10, b). Således foretages VVM-processen parallelt med lokalplanprocessen. VVM-screeningsafgørelsen skal foreligge seneste samtidig med en byggetilladelse.

Det videre forløb

Efter Teknik- og Erhvervsudvalgets behandling af lokalplanforslag 669 og miljøvurdering af plangrundlaget, offentliggøres materialet i 4 uger. Efter høringen vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til endelig politisk vedtagelse.

Udgifter i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af forslag til lokalplan varetages af ekstern rådgiver, i samarbejde med Svendborg Kommune, og udgifterne hertil afholdes af bygherre.

Såfremt projektet realiseres, antages det at have positive konsekvenser for detailhandlen i området, da der skabes en bedre fremkommelighed til lokalplanområdet, idet der laves bredere tilkørsel og større manøvreringsarealer for lastbiler indenfor lokalplanområdet.

Ny planlægning for området gør det muligt at udbygge eksisterende dagligvarebutik samt flytning af eksisterende tankanlæg. Bygningsmassen forøges med 150 m2, hvilket ikke forventes at forøge den samlede CO2-udledning væsentligt.

Lokalplanområdet er udpeget til kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Den eksisterende Aldi butik er tilsluttet fjernvarme, og ejendommen skal fortsat være tilsluttes fjernvarme.
 

Det antages, at fjernvarmen vil være CO2-neutral inden 2030, hvilket gør, at de langsigtede konsekvenser for CO2-udledningen vurderes ikke væsentlige.

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Lov om Planlægning (Planloven)

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Liste Ø kan ikke godkende indstillingen, idet tiden ikke er inde til etablering af nye konventionelle tankstationer med fossilt brændstof.

Nedlæggelse af en privat vej og stiforbindelse ved Klintholm har skabt en uhensigtsmæssig trafikal situation, da bløde trafikanter nu er nødsaget til at færdes i et skarpt sving på Klintholmvej, hvor lastbiler kører i høj fart. Administrationen har derfor ansøgt politiet om hastighedsnedsættelse i svinget. Det skal besluttes om man vil afvente politiets afgørelse, inden der foretages yderligere i sagen.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
 

• At orienteringen om sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,
 

• At afvente politiets sagsbehandling af administrationens ansøgning om hastighedsnedsættelse til 40 km/t i svinget på Klintholmvej, inden der foretages yderligere i sagen.

De to rekreative områder, sommerhusområdet Klintholm Strand og naturområdet Klintholm Kalkgrave, har tidligere haft en sammenhængende forbindelse via den private vej langs vestsiden af Stenagergård, som har været åben for offentlighedens færdsel til fods og på cykel. Forbindelsen udgjorde samtidig en delstrækning af kommunens kystnære vandresti ”Klokkefrøstien”. Vejen og stiforbindelsen er nu blevet nedlagt og lukket for al offentlig færdsel.

Lukningen af vejen skyldes, at Stenagergård tidligere var ejet af det fælleskommunale affaldsselskab Klintholm I/S, der benyttede ejendommen erhvervsmæssigt. Ved årsskiftet 2018/2019 solgte Klintholm I/S ejendommen. Den nye ejer opsatte afspærring og skiltning i begge ender af den private vej, og lukkede vejen for offentlighedens færdsel.

I forbindelse med, at vejen blev nedlagt, modtog kommunen den 25. marts 2019 en borgeranmeldelse om lukningen af vejstrækningen. Svendborg Kommune traf den 29. august 2019 en tilsynsafgørelse i sagen, som gav ejeren af vejen medhold i, at den private vejstrækning kan lukkes med henvisning til naturbeskyttelseslovens bestemmelser om hensynet til privatlivets fred.

Administrationen har efterfølgende modtaget flere klager fra sommerhusejere over nedlæggelsen af forbindelsen mellem sommerhusområdet og Klintholm Kalkgrave. Klagerne går på, at fodgængere og cyklister nu er nødsaget til at færdes på den tungt trafikerede Klintholmvej, netop hvor vejen slår et skarpt sving. Oplevelsen i lokalområdet er, at Klintholmvej dagligt benyttes af mange tungt læssede lastbiler, som i høj fart kører transporter til Klintholm Deponi. Sommerhusejerne, der har klaget, finder derfor situationen utryg og farlig.

På den pågældende strækning af Klintholmvej er den tilladte hastighed 80 km/t, og der skiltes med skarpt sving med en anbefalet gennemkørselshastighed på 40 km/t. Det er administrationens vurdering, at lastbiler i høj fart ikke er hensigtsmæssige i forhold til vejens fysiske forhold og tilstedeværelsen af bløde trafikanter. Administrationen har derfor på baggrund af situationen ansøgt politiet om hastighedsnedsættelse til 40 km/t i svinget. Politiet har meddelt, at de ønsker en konkret trafiktælling for den pågældende strækning (i selve kurveforløbet) før kommunens ansøgning kan vurderes. Trafiktællingen blev fortaget i uge 35, og administrationen afventer politiets afgørelse.

Med henblik på en alternativ stiforbindelse, har administrationen undersøgt alle alternative stiforløb i området mellem Klintholmvej og kysten. Administrationen må konkludere, at det ikke ad frivillighedens vej, er muligt at indgå aftaler om et nyt stiforløb mellem Klintholm Strand og Klintholm Kalkgrave. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at henvise offentligheden til færdsel langs stranden, da stranden flere steder blokeres af forholdsvis høje og brede stenhøfder, der kun kan forceres ved at klatre hen over dem. Desuden skal man forbi et vanskeligt passérbart slæbested.

Administrationen ser derfor ikke andre løsninger under de givne forhold og på frivillig basis, end at henvise til færdsel langs Klintholmvej, hvor politiets afgørelse om permanent hastighedsnedsættelse til 40 km/t i svinget afventes.

Ingen

Ingen

Naturbeskyttelsesloven, Vejloven

• Miljø- og Naturudvalget
• Teknik- og Erhvervsudvalget

Orienteringen taget til efterretning.

Indstillingen godkendt.

Varmepumper i de kommunale bygninger skal bidrage til at opnå den vedtagne målsætning om 100 % VE (vedvarende energi) i 2030 for Svendborg Kommune som virksomhed. Svendborg Kommune er i gang og fortsætter med at etablere varmepumper for at sikre omstillingen til 100% VE.

Svendborg VE A/S har udtrykt interesse for at overtage ejerskab og drift af kommunens varmepumper.

Administrationen undersøger mulighederne for at lægge nuværende og fremtidige varmepumper over i selskabet Svendborg VE A/S. En status for denne undersøgelse forelægges til udvalgets orientering.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at orienteringen tages til efterretning.

I det følgende gives en status for udbygning af varmepumper på kommunens ejendomme, samt fremdriften i undersøgelsen af mulighederne for at få disse anlæg overdraget til Svendborg VE A/S.

Status for etablering af varmepumper

Følgende ejendomme opvarmes med 100 % varmepumpe:

• Tved Skole, Byhaveskolen, Øbakkerne Sundhøj Børnehus, Tipsvænget 17, Sydbo, Værestedet Nymarkskolen, Tåsinge Skolen afd. Sundhøj Lærerforberedelsen, Energihuset Sundhøj, Brændeskov Klubhus, Sundbyøster Humlebien

Følgende ejendomme er der planlagt varmepumper for i 2021:

• Sundbyøster Kobberbækken Nord og Syd, Sundbyøster Poppellunden, Thurø Skole, Tåsinge Skole afd. Lundby, Kolibrien, Dagplejernes Hus
• Rantzausminde Skole (over 250 kW), se dog nedenfor Anlæg over 250 kW

For en række ejendomme afventes, at der træffes beslutning om at etablere fjernvarme i de respektive områder:

• Ørkildskolen afd. Øst, Frederiksø 4A
• Svendborgvej 135, Ollerup Plejecenter, Vestermarkskolen, Øbakkerne Ollerup Børnehus, Heldagsskolen, evt. Vestre Stationsvej 2

Status for mulighed for at overdrage varmepumpeanlæg til Svendborg VE A/S

Når varmepumpeanlæg overdrages til et selskab, skal der skelnes mellem anlæg under og over 250 kW.

Kommunernes hjemmel til at drive varmeforsyning i et selskab omfatter alene kollektive varmeforsyningsanlæg, f.eks. et fjernvarmeanlæg og andre anlæg over 250 kW, der har en projektgodkendelse.

Anlæg over 250 kW

Administrationen har hidtil vurderet, at der kunne lægges seks anlæg over i Svendborg VE A/S. De fem anlæg skal dog undersøges nærmere for, om der reelt er et varmebehov over 250 kW på den enkelte lokation. Det er varmebehovet der afgør, om anlægget regnes for over eller under 250 kW.

Svendborg Kommune har for nuværende kun ét anlæg (Rantzausminde Skole), der kan overføres til et selskab, idet dette anlæg både er over 250 kW og har den fornødne projektgodkendelse.

Det vurderes, at den økonomiske gevinst ved at flytte ét anlæg vil være begrænset, særlig henset til det store administrative arbejde, der følger med, når anlægget er omfattet af varmeforsyningsloven. Der afventes derfor fortsat en afklaring af, hvilke administrative opgaver Svendborg VE A/S skal udføre for at overholde bestemmelserne i varmeforsyningsloven ved forsyning af anlæg over 250 kW. 

Særlige udfordringer ved Rantzausminde Skole

Der foreligger en projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven, som gør det muligt at flytte anlægget over i et selskab. Projektgodkendelsen er godkendt af Byrådet den 30. marts 2021. Projektgodkendelsen dækker dog ikke muligheden for at opvarme skolen 100 % med varmepumper.

De samfundsøkonomiske beregninger, der ligger til grund for projektgodkendelsen for Rantzausminde Skolen, tillader maksimalt en investering på 1 mio. kr. Projektet er dog anslået til 2,5 mio. kr. Det betyder, at det ikke er muligt at udføre et 100 % varmepumpeprojekt, men at der skal suppleres med andre energikilder, som ikke nødvendigvis er 100 % VE. Dette vil ikke være i overensstemmelse med kommunens målsætninger i klima- og energipolitikken.

En samfundsøkonomisk beregning tager afsæt i forudsætninger udmeldt af Energistyrelsen. Det forventes, at der bliver offentliggjort nye forudsætninger i november 2021. Det forventes at nye beregninger vil kunne give mulighed for 100 % varmepumpe, som vil forudsætte en ny projektgodkendelse.

Anlæg under 250 kW

Er et anlæg under 250 kW er der tale om individuel varmeforsyning. Administrationen undersøger i øjeblikket om disse mindre anlæg på de kommunale bygninger også kan flyttes til et selskab.

Både revisionsfirmaet BDO og advokatfirmaet Energi og Miljø har for Svendborg Kommune undersøgt reglerne. Svendborg Kommune har på den baggrund anmodet Ankestyrelsen om at fortolke reglerne om at drive individuelle anlæg i et kommunalt selskab. Ankestyrelsen har oplyst, at styrelsen vil vende tilbage med et svar sidst i september, jf. Bilag 1 (Bilag 1 Brev fra Ankestyrelsen af 20. august 2021)

BDO vurderer, at Svendborg Kommune kan blive modregnet bloktilskud, hvis ejerskabet og driften af eksisterende små varmepumpeanlæg overdrages til Svendborg VE A/S jf. Bilag 2 (Bilag 2. BDO notat Svendborg VE A/S). Det undersøges om en alternativ metode til at spare elafgifter kan være gennem en råderetsaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S. BDO vurderer, at det umiddelbart er muligt, men anbefaler, at det afklares nærmere jf. Bilag 3 (Bilag 3. Svar fra BDO).

Administrationen vurderer derfor, at en afklaring af spørgsmålet kan foreligge, når Ankestyrelsen er vendt tilbage med svar på om det er muligt at drive små varmepumper i selskabsregi.

Der foreligger ingen lignende sager hos andre kommuner. Svendborg Kommune er firstmover på dette felt. Administrationen vurderer derfor, at reglerne skal undersøges grundigt.

På Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 3. december 2020 blev midlerne til etablering af varmepumpeanlæg frigivet. Midlerne forventes fortsat anvendt på etablering af varmepumper på Rantzausminde Skole og Lundby Skole.

Stillingtagen til overdragelse af varmepumpeanlæg på Rantzausminde Skole til Svendborg VE A/S vil blive forelagt udvalget i en særskilt sag herom. En overdragelse skal ske på markedsmæssige vilkår.

Idet der ikke foreligger ændringer fra tidligere beslutninger, er der ikke beregnet ændringer i CO2-aftrykket.

Varmeforsyningsloven

Kommunalfuldmagten

Miljø- og Naturudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget

Orienteringen taget til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Orientering om status på funktionskontrakt for asfaltvedligeholdelse udenfor Svendborg By.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at orientering om status på funktionskontrakt tages til efterretning.

Svendborg Kommune indgik i 2012 en 15-årig funktionskontrakt, som omhandler asfaltvedligeholdelse udenfor Svendborg By på ca. 740 km veje, stier og pladser samt rabatvedligeholdelse. Kontrakten udløber den 31. januar 2027.

Der er i kontraktperioden fra 2012 til 2021 udført ny asfaltbelægning på ca. 234 km vej.

Da kontrakten i 2012 blev indgået, blev kommunens daværende vejkapital (værdien af vejnettet) og efterslæbet beregnet til følgende værdier:

Vejkapital år 2012: 660 mio. kr.

Efterslæb år 2012: 58,1 mio. kr.

Disse værdier ser i september 2021 således ud:

Vejkapital år 2021: 691 mio. kr.

Efterslæb år 2021: 11,5 mio. kr.

Hele Svendborg Kommunes vejnet vedligeholdes i henhold til det politisk besluttede serviceniveau, som blev fastlagt ved indgåelse af funktionskontrakten i 2012. Det er dette serviceniveau som funktionskontrakten lever op til og som asfaltentreprenøren bliver målt på, når der af ekstern rådgiver bliver kørt tilstandsregistrering (eftersyn) på 1/3af vejnettet om året.

I funktionskontrakten har asfaltentreprenøren skullet indhente efterslæbet på de 58,1 mio. kr. i løbet af de første 5 sæsoner, og hele vejnettet skal ved kontraktens udløb den 31. januar 2027 overholde serviceniveauet.

Når der beregnes efterslæb på nuværende tidspunkt, vil der altid være nogle strækninger, som ikke overholder serviceniveauet, hvilket ses på det beregnede efterslæb på 11,5 mio. kr.

De strækninger som ikke overholder serviceniveauet på nuværende tidspunkt er følgende:

- Strækninger som er udsat på grund af opgravninger eller andre arbejder i vejene.

- Strækninger som er faldet ved årets eftersyn og som skal udføres i 2022 (ca. 15,4 km).

- Strækninger som endnu ikke er udført i 2021.

Det skal nævnes, at vejkapital-værdierne for 2012 og 2021 ikke kan sammenlignes, da der i kontrakten i 2017 er tilføjet ca. 12,7 km veje/stier, som har påvirket kapitalen i positiv retning.

Ved kontraktens udløb den 31. januar 2027 skal samtlige veje i kontrakten være tilstandsregistreret i løbet af 2026 af ekstern rådgiver, for at sikre overholdelse af serviceniveauet. Veje som falder for kravene ved tilstandsregistreringen skal i løbet af 2026 have udlagt ny asfaltbelægning eller repareres.

Sammenlignet med andre af landets kommuner kan henvises til SAMKOMs rapport ”Resultat af landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand 2017”, hvor Svendborg Kommune lå blandt de 19 bedste, ud af 72 deltagende kommuner, set i forhold til kørebanernes tilstand. SAMKOM er et samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet

Udover at der bliver tilstandsregistreret 1/3 af vejnettet om året af ekstern rådgiver, foretager administrationen også løbende tilsyn af vejnettet, hvor alle veje i kommunen besigtiges minimum 1 gang om året. Udover dette følges der op på kontrakten ved løbende afholdelse af driftsmøder.

Generelt vurderes det overordnede vejnet som godt, men med enkelte strækninger, som ikke overholder serviceniveauet.

Det kan være strækninger, som ikke er tilstandsregistreret de sidste 2 år, og som i mellemtiden har fået skader. Det kan også være en delstrækning på en lang vej, som ikke er faldet for kravene, hvis ikke den er opdelt i en skadesstrækning for sig.

Da entreprenøren har metodefrihed til valg af løsning for overholdelse af serviceniveauet, er der veje, hvor de valgte løsninger overholder kravene, men hvor administrationen ville have foretrukket en anden løsning, hvis det havde været muligt kontraktmæssigt og økonomisk.

Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.

Enhedslistens byrådsgruppe.

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 7. oktober 2021:

” Sikring af badestrande ved Svendborgsund

Der er kommet en henvendelse til kommunen om årligt driftstilskud på 5000 kr., som udgangspunkt for, at en gruppe frivillige kan søge fondsmidler og tilladelse til at markere badestrande med bøjer ved Christiansminde og Lystbådehavnen. 

Gruppen af frivillige vil stå for den årlige vedligeholdelse, opsætning og nedtagning af bøjer, men ønsker tilsagn om årligt driftstilskud på 5000 kr. til at dække reservedele og brændstof mm. 

Enhedslisten foreslår:

• Udvalget giver tilsagn om årlig driftsstøtte på 5000 kr. under forudsætning af, at gruppen bag projektet skaffer fondsstøtte til at etablere sikring med bøjer
• Administrationen anviser finansiering i forbindelse med budget 2023.
• Der afholdes et borgermøde, hvor gruppen fremlægger planerne og hvor andre intressenter ytrer sig.”

Forslaget godkendes med bemærkning om, at gruppen selv skal indkalde og afholde borgermøde samt meddele administrationen, hvilken forening, der vil stå bag ansøgningen til Kystdirektoratet og driftstilskuddet.

Enhedslistens byrådsgruppe.

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende drøftet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 7. oktober 2021:

” Der har været en række henvendelser fra tidligere torvehandlere, som enten er blevet bortvist eller ikke har følt sig velkomne på Svendborg Torv. Der er skabt tvivl om stadepladserne fordeles uden, at private interesser spiller ind. Det er er uklart om kommunen undgår inhabilitet og sikrer, at forvaltningsloven overholdes med den nuværende ordning.

Derfor foreslår Enhedslisten: 

• de nuværende retningslinjer suspenderes på følgende sætninger med omgående virkning:

“Disse retningslinjer for torvehandel i Svendborg by, ha°ndhæves af formanden for Torvehandlerne.”

“Hvis man er forhindret i at passe sin stadeplads, skal man melde afbud til formanden for Torvehandlerne.”

“Dette gælder uanset om varerne er forudbestilte.” 
“Tildeling af stadepladsen sker ved kontakt til formanden for Torvehandlerne.”

“Hvis man er forhindret i at passe sin stadeplads, skal man melde afbud til formanden for Torvehandlerne.”

“Al kommunikation mellem Svendborg Kommune og torvehandlerne forega°r gennem formanden for Torvehandlerne.”

“Formanden for Torvehandlerne eller dens stedfortræder kan afkorte perioden under særlig omstændigheder.”

“Formanden for Torvehandlerne har ret til at bortvise enhver bil fra Torvet, som ikke vurderes nødvendig for salg af varer.”
 

• Administrationen overtager umiddelbart opgaverne, som hidtil har været overladt til formanden for torvehandlerne.
• Bortviste og tidligere torvehandlende inviteres til at vende tilbage til torvet hurtigst muligt.
• Administrationen bedes udarbejde nye retningslinjer, som sikrer at tildeling og administration af stadepladser håndteres uvildigt, men i dialog med torvehandlerne.
• Der tages udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner.
• Der indbydes til dialogmøde om fremtidens torvehandel, hvor både nuværende og mulige torvehandlere, andre interessenter og de forretningsdrivende ved torvet indgår i processen.
   

De nuværende retningslinjer.

https://www.svendborg.dk/sites/default/files/acadre/Files_4493_5760275/bilag_3_-_retningslinjer_for_torvehandler_i_svendborg_by.docx.pdf

Omtale
Svendborg Kommune går enegang med håndteringen af torvet: Nu vil byrådsmedlem inddrage torveformandens beføjelser.”

Administrationen anmodes om at ophæve bortvisningen fra 1.november 2021.

Administrationen anmodes om at igangsætte et arbejde med henblik på at evaluere de nuværende retningslinjer og forelægge et nyt sæt retningslinjer for torvehandel i Svendborg By, hvori kommunens myndighedsfunktion tydeliggøres. Forslaget fra Liste Ø skal indgå i administrationens arbejde. De nye retningslinjer skal forelægges til politisk behandling i første kvartal af 2022.

Jens Munk kan ikke godkende beslutningen, idet han bemærker:

”Da Preben Malund har gyldig grund til at afvise en torvehandler.

Afvisningen er sket i samarbejde med forvaltningen, da torvehandleren ikke har overholdt det gældende ordensreglement på Torvet”.

Oversigt over politiske aktiviteter og resultater i perioden 2018-2021.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• orientering om periodens centrale politiske resultater tages til efterretning.

Teknik- og Erhvervsudvalget har i perioden 1. januar 2018 og til nu haft ansvar for kommunens opgaver bl.a. indenfor byggesagsadministration m.m., lov om planlægning, lov om offentlige veje, lov om private fællesveje og færdselsloven, arealforvaltning, anlæg af kommunalt byggeri og anlæg, driftsopgaver, grønne områder.

For at få et overblik over, hvilke væsentlige indsatser, initiativer, planer og strategier, der er iværksat i perioden, er der udarbejdet et notat/oversigt, der kort beskriver de væsentligste igangværende og afsluttede indsatser og projekter. Bilag 1. (Bilag 1. Politiske resultater Teknik- og Erhvervsudvalget for valgperioden 2018-2021).

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1.      Trafik og Infrastruktur har til hensigt at ansøge om, at Svendborg Kommune bliver forsøgskommune for hastighedstiltag

2. Orientering om udbud af rådgiverbistand på udarbejdelse af lokalplaner
3. Orientering om administrativ vedtagelse af Lokalplan 112 – tillæg 1 for et område ved Ryttervej
4. Orientering vedr. torvehandel
5. Igangsætning af lokalplan for omdannelse fra erhverv til boligformål samt blandet bolig- og erhvervsformål ved Odensevej, Svendborg

Kommende større sager:

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.