Teknik- og Erhvervsudvalget

Dagsorden godkendt.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen  (C) .

Orientering om resultat af undersøgelse om, hvor mange af Center for Ejendomme og Teknisk Services (CETS’) rengøringsassistenter og -teknikere, der ønsker mere beskæftigelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales

• at orienteringen tages til efterretning.

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 3. december 2020, at der skulle iværksættes en skriftlig undersøgelse blandt rengøringsassistenter ansat i CETS for at afklare, hvor mange, som ønsker mere beskæftigelse.

CETS har foretaget undersøgelsen blandt afdelingens i alt 96 rengøringsassistenter og -teknikere. Herunder er de vigtigste uddrag fra undersøgelsen:

• 26 medarbejdere (svarende til 27%) har et ønske om flere timer
• 14 af disse medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis timerne er placeret på deres primære arbejdssted (f.eks. en skole)
• 8 af disse medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis timerne er placeret i deres primære distrikt
• 4 af disse medarbejdere er klar til at arbejde i hele kommunen for at få flere timer
• 23 medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis de kan ligge i forlængelse af deres nuværende timer

Distriktslederne i CETS har fået forelagt undersøgelsens resultater, og de vil så vidt muligt tage hensyn til omfanget af den ugentlige arbejdstid, før man ansætter nye rengøringsassistenter jf. overenskomsten for området.

Ingen.

Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser.

Overenskomst for offentligt ansatte rengøringsassistenter mellem KL og Fagligt Fælles Forbund.

Økonomiudvalget

Orienteringen anbefales til Økonomiudvalgets efterretning.
 

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Beslutning om genudbud af rengøringsområdet i de kommunale bygninger, efter samme principper som i det forrige udbud, dog med enkelte mindre korrektioner.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales

• at den nuværende kombinationsmodel mellem kommunal- og udliciteret rengøring fastholdes.
• at rengøringen i Miljø og Teknik på Svendborgvej 135 i Vester Skerninge pr. 1. november 2021 overgår til kommunalt regi, og at rengøringstimerne så vidt muligt givet til de kommunalt ansatte rengøringsassistenter, som ønsker flere timer jf. den netop gennemførte undersøgelse, som der er orienteret om i dagsordenens pkt. 2.
  eller
• at rengøringen i Miljø og Teknik på Svendborgvej 135 i Vester Skerninge pr. 1. november 2021 fastholdes som udliciteret rengøring.
• at der gennemføres udbud på 3 delaftaler på rengøringsområdet.
• at der indgås en fortsat rammeaftale på 4 års varighed gældende fra 1. november 2021 – dog således, at kontrakten efter 2 år kan opsiges med 4 måneders varsel.
• at ét firma godt kan byde på og vinde flere delaftaler.
• at prisen vægter med 50%. Øvrige tildelingskriterier fastlægges administrativt – heri vil som noget nyt indgå kriteriet miljø/bæredygtighed.
• at enkelte pakker af rengøringsopgaver ikke udbydes til registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Rengøringen på de kommunale bygninger i Svendborg Kommune, hvor Center for Ejendomme og Teknisk Service har rengøringsansvaret, varetages i øjeblikket efter en kombinationsmodel, hvor rengøringen på ca. 2/3 af matriklerne varetages af kommunens egne rengøringsassistenter, men ca. 1/3 er udliciteret til private rengøringsfirmaer. Denne fordeling er blevet politisk bestemt på Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2016.

På såvel Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 3. december 2020 og Økonomiudvalgets møde den 8. december 2020 blev det besluttet, at der – inden der træffes endelig afgørelse i sagen – skulle iværksættes en skriftlig undersøgelse blandt de kommunale rengøringsassistenter for at undersøge, hvor mange, som ønsker flere timer. Der er givet en orientering om denne undersøgelse i dagsordenens punkt 2.

Såfremt man ønsker at tilgodese de kommunalt ansatte rengøringsassistenter med flere timer, kunne en model være, at man hjemtager rengøringen på enheden Svendborgvej 135 i Vester Skerninge, hvor Miljø og Teknik har til huse. Herved vil der kunne tilbydes ca. 30 timers rengøring pr. uge på forskellige tider af døgnet.

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede også den 3. december 2020, at det endvidere skulle undersøges, om enkelte pakker af opgaver kan udbydes til registrerede socialøkonomiske virksomheder. Det er administrationens konklusion, at det ikke er muligt for Svendborg Kommune at reservere opgaver til socialøkonomiske virksomheder på rengøringsområdet. Det skyldes blandt andet at formålet med kontrakten ikke længere vil være rengøring, men eksempelvis integration, social styrkelse eller andet. Der henvises til bilag 1 (Bilag 1. Notat vedrørende socialøkonomiske virksomheder og rengøringsydelser).

De udliciterede enheder består af 3 delaftaler (udkanten af Svendborg, indre Svendborg samt offentlige toiletter), og disse kontrakter udløber pr. 31. oktober 2021. Principperne for de nuværende rengøringskontrakter blev besluttet på daværende Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets møde den 10. april 2017.

Overordnet set har den nuværende kombinationsmodel, efter en vanskelig og administrativt meget ressourcekrævende opstart, virket efter hensigten. Det anbefales derfor at fortsætte med denne model og gennemføre et nyt udbud i den nuværende form med tre delaftaler. Dette betyder, at der stort set fastholdes den samme fordeling af kommunal- og udliciteret rengøring, som der er i de nuværende aftaler – dog med mulighed for mindre tilpasninger/justeringer.

Det foreslås, at den 4-årige kontrakt – i modsætning til den nuværende kontrakt – kan opsiges med 4 måneders varsel allerede efter 2 år. Dette gør bindingsperioden kortere, og er en fordel, hvis der eksempelvis opleves samarbejdsudfordringer med den valgte leverandør. Opsigelsesvarslet er nu foreslået til 4 måneder, så det matcher opsigelsesvarsler i de private overenskomster.

Smitterisikoen i forhold til Covid-19 har medført, at der har været øget fokus på rengøringsområdet generelt, og der anvendes ekstra ressourcer på såvel den kommunale som den private rengøring. Svendborg Kommune følger til stadighed Sundhedsstyrelsens anbefalinger med en gang daglig rengøring samt ekstra daglig rengøring og desinficering af kontaktflader og toiletter. Merudgiften hertil posteres pt. på Covid-19 kontoen. Det vides endnu ikke, hvor længe denne ordning kan opretholdes med statslig kompensation.

Kombinationen af både kommunal- og udliciteret rengøring har virket efter hensigten i forbindelse med pandemien, og det har vist sig at være en fordel med en fleksibel kombinationsmodel, hvor man kan trække på ekstra ressourcer fra begge områder.

Der er i det kommende udbud lagt op til en ordning baseret på det normale rengøringsniveau uden ekstra Covid-19 rengøring. Der lægges dog en option ind i udbudsmaterialet, så man har mulighed for at tilkøbe ekstra rengøring på alle eller udvalgte institutioner efter nærmere beslutning.

Prisen på rengøringsydelsen kendes først, når udbuddet har været gennemført. De valgte vægtningskriterier vil have betydning for prisniveauet. Det må formodes, at den samlede pris kan blive højere end i dag. Det er administrationens vurdering, at prisen blev trykket ved det foregående udbud på grund af meget stor konkurrence på rengøringsmarkedet. Desuden kan kvalitets, dokumentations- og miljøkrav i udbuddet betyde en højere pris. Der lægges endvidere op til et muligt opsigelsesvarsel allerede efter 2 år. Det vides ikke, om dette kan have betydning for prisen.

Det må ligeledes forventes, at der i den første del af en ny kontraktperiode skal anvendes ekstraordinært flere administrative ressourcer i forhold til kontraktstyring af leverandøren.

Der lægges endelig op til en hjemtagelse af rengøringen på Svendborgvej 135 i Vester Skerninge. Der må forventes en merudgift her, fordi de kommunalt ansatte rengøringsassistenter arbejder efter en anden overenskomst og arbejdstakt end de private rengøringsfirmaer. Den forventede merudgift hertil afholdes indenfor den almindelige drift.

Det vurderes, at nødvendige udgifter og ressourcer til at gennemføre udbuddet, kan holdes indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Der forventes stort set ingen erhvervsmæssige konsekvenser, idet alle tre foreslåede delaftaler i forvejen er udliciterede. Der kan dog være nogle mindre justeringer, som kan have erhvervsmæssige konsekvenser.

Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser.

Udbudsloven

Svendborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik

Økonomiudvalget

Liste Ø ønsker følgende ændringsforslag bragt til afstemning:

”Rengøringen på alle kommunale ejendomme hjemtages”.

For stemmer 1 medlem: Liste Ø

Imod stemmer 8 medlemmer: Liste A, C, V og løsgænger Jens Munk.

Dermed var forslaget forkastet.

Herefter bringes indstillingen til afstemning.

For stemmer 8 medlemmer: Liste A, C, V og løsgænger Jens Munk.

Imod stemmer 1 medlem: Liste Ø

Indstillingen anbefales dermed overfor Økonomiudvalget, herunder:

• at rengøringen i Miljø og Teknik på Svendborgvej 135 i Vester Skerninge pr. 1. november 2021 overgår til kommunalt regi, og at rengøringstimerne så vidt muligt givet til de kommunalt ansatte rengøringsassistenter, som ønsker flere timer jf. den netop gennemførte undersøgelse, som der er orienteret om i dagsordenens pkt. 2.

Liste Ø kan ikke anbefale indstillingen, idet man ønsker at socialøkonomiske organiseringsformer skal inddrages i tildelingskriterierne og at medarbejdernes krav om flere timer i højere grad skulle have været tilgodeset.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C) .

I budgetforliget for 2021 er der afsat 2,7 mio. kr. til at afdække muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse.

Administrationen har afsøgt de muligheder, der er inden for rammerne af de afsatte midler i budgetforliget 2021. Administrationen har været i dialog med Hundstrup Borgerforening, som har drøftet foreningens ønske for Filippahusets fremtid, og de har orienteret administrationen om deres ønske. 

Teknik- og Erhvervsudvalget skal træffe beslutning om, hvilket af de oplistede scenarier anlægspuljen til Filippahusets fremtidige anvendelse skal bruges til.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse

• at anlægspuljen skal anvendes på
  • Scenarie 1: Råderetsaftale, eller
  • Scenarie 2: Bygning på lejet grund, eller
  • Scenarie 3: Salg af grund uden bygning, eller
  • Scenarie 4: Salg af saneret bygning, eller
  • Scenarie 5: Salg som beset (ikke saneret), eller
  • Scenarie 6: Opdeling af ejendom forud for salg
• At et rådighedsbeløb op til 2,7 mio. kr. frigives til det valgte scenarie Filippahusets fremtidige anvendelse

I forbindelse med budgetforliget 2021 vedtog Byrådet at afsætte 2,7 mio. kr. til at afdække Filippahusets fremtidige anvendelse. Forud for budgetforhandlingerne blev sagen vedrørende Filippahuset behandlet af flere omgange i både Lokaludvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget.

I marts 2020 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget, at der skulle indhentes tilbud på udgifter for sanering og genetablering af en del af bygningen og nedrivning af resten af ejendommen. Administrationen indhentede disse oplysninger, som dannede grundlag for det aftalte budget.

Vedståelsesfristen for det tilbud kommunen har på at få saneret mv. udløber 13. februar 2021, hvorefter tilbudsgiver ikke nødvendigvis er forpligtet til at vedstå sig sit tilbud. Det betyder at kommunen kan risikere at skulle vælge det næstebilligste tilbud, hvilket må forventes at fordyre de enkelte scenarier væsentligt. Såfremt ingen af tilbudsgiverne ønsker at vedstå sig deres afgivne tilbud efter den 13. februar 2021, betyder det, at der skal foretages et nyt udbud.

Efter vedtagelsen af budgettet har administrationen afholdt møde med Hundstrup Borgerforening, der var repræsenteret dels af bestyrelsesmedlemmer og dels af medlemmer af aktionsgruppen for Forum 5762. Her præsenterede administrationen de scenarier, som er mulige inden for den økonomiske og juridiske ramme, hvor der er taget højde for Hundstrup Borgerforenings ønsker for ejendommens fremtid.

Scenarierne er kort opridset nedenfor, og nærmere gennemgået i bilag 1 (Bilag 1. Notat vedr. muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse). I de gennemgåede scenarier nedenfor, er der taget udgangspunkt i, at Hundstrup Borgerforening for fremtiden anvender Filippahuset. Ved et offentligt udbud af ejendommen sælges den på markedsvilkår, og øvrige bydende aktører udelukkes ikke fra et eventuelt salg.

Scenarie 1: Råderetsaftale

Fordelen ved denne løsning er, at bygningen saneres og foreningen får råderet over bygningen til deres foreningsaktiviteter. I dette scenarie vil bygningen stå tilbage som et råhus, som skal genopbygges til det konkrete fremtidige formål.

Det forudsættes, at Hundstrup Borgerforening overtager en ejendom, som skal genoprettes efter sanering.

Ulemperne ved denne løsning er, at Hundstrup Borgerforening ikke må drive forsamlingshus fra ejendommen, samt at de ikke får ejerskabet over ejendommen, hvilket de ønsker. Herudover skal der rejses midler til genopretning af ejendommen efter sanering.

Scenarie 2: Bygning på lejet grund

Fordelen ved denne løsning er, at bygningen saneres og nedrives, og at foreningen kan opføre deres egen bygning på grunden. De får ejerskab over den nye bygning, men ejerskabet over grunden er fortsat kommunens. Der vil skulle laves en grundlejeaftale mellem kommunen og foreningen. En markedsbaseret lejebetaling er en forudsætning for at drive forsamlingshus.

Ulemperne ved denne løsning er, at foreningen skal rejse midler til at opføre deres egen bygning på grunden, samtidig med betaling af grundleje.

Scenarie 3: Salg af grund uden bygning

Fordelen ved denne løsning er, at bygningen saneres og nedrives, og grunden udbydes ved offentligt udbud. Herefter vil Hundstrup Borgerforening kunne erhverve grunden på markedsvilkår og opføre deres egen bygning, hvorfra de vil kunne drive forsamlingshus.

Alternativt kan ejendommen sælges som landbrugsjord.

Ulempen er, at foreningen skal rejse midler til erhvervelse samt opførelse af bygning.

Scenarie 4: Salg af saneret bygning

Fordelen ved denne løsning er, at bygningen saneres og efterfølgende sælges via et offentligt udbud. I denne løsning er det ligeledes muligt at nedrive den del af bygningen, som Hundstrup Borgerforening ikke er interesseret i at erhverve. I dette scenarie vil bygningen stå tilbage som et råhus, som skal genopbygges til det konkrete fremtidige formål.

Det forudsættes, at Hundstrup Borgerforening overtager en ejendom, som skal genoprettes efter sanering.

Ulempen vil være, at foreningen skal rejse midler til erhvervelse af ejendommen samt genopretning af denne efter sanering.

Scenarie 5: Salg som beset (ikke saneret)

Fordelen ved denne løsning er, at der ikke anvendes midler på sanering og nedrivning af bygningen, men at ejendommen sælges på markedsvilkår som den står på nuværende tidspunkt. Det vil i så fald være den fremtidige ejers forpligtelse at udarbejde en handleplan for sanering af ejendommen.

Ulemperne ved denne løsning vil være, at Hundstrup Borgerforening skal rejse midler til erhvervelse af ejendommen samt sanering og genopbygning af bygningen som foreningen ønsker det.

Scenarie 6: Opdeling af ejendom forud for salg

Forum 5762 har foreslået en opdeling af bygningen, og at man sælger de to ejendomme til to separate parter på markedsvilkår.

Det er en forudsætning, at de to separate ejendomme sælges som beset, hvilket betyder at kommunen ikke anvender anlægsmidler på sanering og nedrivning af bygningerne. Ved dette scenarie vil det ikke være muligt for Svendborg Kommune at bidrage økonomisk til PCB-saneringen efter et salg af ejendommene med de afsatte anlægsmidler. Dog vil det være muligt for foreningen at søge midler fra diverse puljer, jf. nedenfor.  

Fordelen ved denne løsning er, at Hundstrup Borgerforening alene erhverver den del af bygningen, som de ønsker at overtage og anvende.

Ulemperne er at Svendborg Kommune ikke er bekendt med andre interesserede aktører i området til netop denne specifikke ejendom. Kan den del af ejendommen ikke sælges skal kommunen rejse driftsmidler til fortsat drift af ejendom, som ikke forventes anvendt i kommunalt regi. En nærmere gennemgang af denne løsning findes i Bilag 1 (Bilag 1. Notat vedr. muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse).

Hundstrup Borgerforenings ønske for Filippahusets fremtidige anvendelse

Hundstrup Borgerforening har afholdt en afstemning i lokalområdet i forhold til de oplistede scenarier ovenfor, og de har meldt tilbage, at de ønsker at midlerne anvendes på scenarie 6, jf. bilag 2 (Bilag 2. Hundstrup Borgerforenings ønske).

Forud for deres afstemning har Hundstrup Borgerforening overfor medlemmerne redegjort for deres ønske til Filippahusets fremtidige anvendelse, jf. bilag 3 (Bilag 3. Hundstrup Borgerforenings redegørelse forud for afstemning). Følgende fremgår af redegørelsen:

”Byggeudvalget anbefaler at stemme: A

Kommunen anbefales at sætte det samlede hus til salg - opdelt i 2 matrikler jfr. vedlagte kortmateriale - i bygning 1 og bygning 2+3. Huset deles op med fast adskillelse mellem de 2 matrikler og udendørsarealet opdeles efter nærmere aftale. Det anbefales til kommunen, at der i forbindelse med salget udarbejdes ny lokalplan for bygning 2 og 3, der herefter alene kan anvendes til forsamlingshuslignende formål. Det anbefales at foreningen i forbindelse med udbuddet køber huset, som det er nu, og at foreningen selv ved brug af ekstern rådgiver står for PCB renoveringen.”

Endvidere fremgår følgende af redegørelsen:

”Byggeudvalget har selv indhentet overslagspriser fra egne rådgivere og entreprenører for dels etablering af effektiv genvækstventilation og enten forsegling af PCB fuger eller fjernelse af PCB-fuger. (700.000 – 800.000 kr.) Forudsættes finansieret af kommunen inden for rammen af de afsatte 2,7 mio.”

Hundstrup Borgerforening har udarbejdet et notat vedrørende den estimerede økonomi, som de har fremsendt til administrationen. Det fremgår heraf, at de forventer, at omkostningerne til sanering beløber sig til 952.000 kr., jf. bilag 4 (Bilag 4. Hundstrup Borgerforenings estimeret pris for sanering).

Administrationen bemærker hertil, at det ikke er muligt indenfor lovgivningens rammer at forhåndsreservere kommunale midler forud for et salg til at dække Hundstrup Borgerforenings udgifter til PCB-saneringen på op til 952.000 kr. Såfremt foreningen erhverver ejendommen, vil foreningen dog på lige fod med øvrige foreninger kunne søge diverse kommunale puljer, herunder anlægspuljen under Lokaludvalget, forsamlingshuspuljen under Kultur- og Fritidsudvalget, Landsbyfornyelsespuljen mv. Se Bilag 1 (Bilag 1. Notat vedr. muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse) for en nærmere gennemgang af puljer.

Administrationen bemærker endvidere, at det vil være særdeles omkostningstungt og teknisk udfordrende at opdele bygningen til to selvstændige ejendomme, idet forsyningen til hele bygningsmassen er i bygning 2. Der er overfor administrationen oplyst, at der muligvis kan være en interesseret køber til bygning 1. Det kan dog indebære en økonomisk risiko for kommunen, såfremt salget af bygning 1 ikke kan realiseres, idet kommunen ikke alene vil have anvendt anlægsmidler på at separere forsyningen mellem de to ejendomme, men også bindes til at finansiere driften på bygning 1 indtil et eventuelt senere salg kan realiseres. 

For at imødekomme Hundstrup Borgerforenings ønske til Filippahusets fremtidige anvendelse indenfor scenarie 6, er det derfor administrationens anbefaling, at bygning 1 saneres og nedrives inden for de afsatte anlægsmidler, og at bygning 2 og 3 med hele grunden udbydes til salg som beset.

Med henvisning til budgetforliget for 2021 blev der afsat 2,7 mio. kr. i investeringsoversigten og det er derfor muligt at frigive rådighedsbeløbet.

De samlede estimerede anlægsudgifter, i de enkelte scenarier, fremgår af nedenstående tabel:

*Scenarie 6 vil medføre et nyt udbud, da tidligere udbud vil skulle reduceres væsentligt. Herudover bygger udgifterne til sanering/nedrivning på estimater.

I alle scenarier udlignes nuværende indarbejdet salgsbudget, på 0,38 mio. kr. for salg af Filippahuset, i den samlede anlægsudgift.

Filippahuset er oprindeligt en del af arealeffektiviseringsprojektet Vestermarkskolen, hvor:

• Salgsprovenuet indgik i anlægsfinansieringen, med ca. 0,38 mio. kr. i 2020.
• Det oprindelige driftsbudget er fra 2021 modregnet i arealeffektiviseringspuljen, hvorfor at der fra 2021 ikke er afsat særskilt budget til at drifte Filippahuset.

Afhængig af hvilket scenarie, der vælges, kan det have en indflydelse på bygningens CO2 -udledning som følge af et ændret varme- og elforbrug. Det fremtidige forbrug kan ikke estimeres, da det vil afhænge af saneringsgrad og anvendelse. Administrationen vurderer, at ingen af scenarierne vil medføre en væsentlig konsekvens for CO2 -udledningen.

Kommunalfuldmagten

Lov om kommunernes styrelse

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme

Konkurrenceloven

Kasse- og Regnskabsregulativet

Teknik- og Erhvervsudvalget

Punktet udsættes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Administrationen præsenterer hvert år lister med trafiksikkerhedsprojekter til politisk prioritering.

I forbindelse med prioriteringen ansøges der i samme omgang om frigivelse af rådighedspuljen ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2021” på 1.289.243 kr.

På Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 9. maj 2019 blev besluttet at anvende eventuelle besparelser på driftskontoen ”Almen Skolekørsel” til befordring af elever, til at forbedre elevers vej til skolen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At der fra rådighedspuljen ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2021” frigives 1.244.243 kr. til projekter anbefalet af administrationen.
• At der fra rådighedspuljen ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2021” frigives 45.000 kr. til Trafiksikkerhedskampagner 2021.
• At der fra driftskontoen ”Almen Skolekørsel 2020” frigives 600.000 kr. til ”Trafiksikkerhedsprojekter og andre trafiksikkerhedstiltag i nærheden af skoler 2021” under forudsætning af, at beløbet bevilges overført fra 2020 til 2021 til anlæg.
• At der fra driftskontoen ”Almen Skolekørsel 2020” frigives 1.000.000 kr. til trafiksikkerhedsprojekter anbefalet af administrationen med formål at forbedre elevers vej til skolen under forudsætning af, at beløbet bevilges overført fra 2020 til 2021 til anlæg.
• At trafiksikkerhedsprojekter til udførsel udvælges.

Administrationen præsenterer hermed en række projektforslag til brug for Teknik- og Erhvervsudvalgets prioritering af, hvilke projektforslag, der skal udføres med opstart i 2021.

”Liste 1 Projektkatalog”, vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Liste 1 Projektkatalog), er de projektforslag som administrationen indstiller til politisk prioritering. For disse projektforslag er der udarbejdet skitsetegning, prisoverslag samt vægtningsberegning. Administrationen har i projektkataloget markeret med henholdsvis grønt og gult fra toppen og nedefter, hvilke projektforslag administrationen anbefaler udført. Grøn markerer de projektforslag administrationen umiddelbart kan sætte i gang efter frigivelsen af rådighedspuljen ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2021”. Gul markerer de projektforslag med formål at forbedre elevers vej til skolen. De gule markeringer kan først disponeres over efter regnskabsaflæggelse for 2020, under forudsætning af, at de overføres.

Projektforslagene i projektkataloget knytter sig overvejende til Trafiksikkerhedsplan 2020-2024.  Det vil sige, at det primært er belastede uheldslokaliteter jf. trafiksikkerhedsplanen (omtalt som ”sortplet” i projektkataloget), borgernes høringssvar til trafiksikkerhedsplanen samt særligt hastighedsbelastede strækninger i kommunen, der indgår i årets projektkatalog. Der er udarbejdet en læsevejledning til projektkataloget vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Læsevejledning til projektkatalog).  

”Liste 2 Borgerønsker ikke optaget i projektkatalog”, vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Liste 2 Borgerønsker ikke optaget i projektkatalog), er de projektønsker, der enten ud fra administrationens faglige vurderinger eller prioriteringer ikke er indført i Projektkatalog. Projektønskerne i liste 2 er kort beskrevet med ønske/problem og dertil administrationens umiddelbare vurdering. På liste 2 indgår der ikke skitsetegning, prisoverslag eller vægtningsberegning.

Teknik- og Erhvervsudvalget kan således prioritere fra både liste 1 og liste 2.

Af listerne fremgår det, hvis der i forbindelse med projektønsket er en interesse for borgerfinansiering af projektets udførelse. Desuden fremgår det af listerne, hvis borgere har foretaget en underskriftindsamling i forhold til opbakning til projektforslaget.

Projektforslag, der har omhandlet tiltag på statsveje, er ikke medtaget i listerne. Det skal hertil nævnes, at der som høringssvar til Trafiksikkerhedsplan 2020-2024 er indgået flere projektønsker til cykelsti/forbedret cykelforhold ved Hvidkilde Gods. Det skal bemærkes, at der ud over puljen, som frigives i denne sag, ligeledes er en pulje på 5.758.283 kr. til cykelstiprojekter. Disse midler kan indgå som medfinansiering, hvis det ønskes politisk. Pengene er endnu ikke frigivet.

De 600.000 kr. som ønskes frigivet til ”Trafiksikkerhedsprojekter og andre trafiksikkerhedstiltag i nærheden af skoler 2021”, skal, foruden anvendt til mindre trafiksikkerhedsprojekter, anvendes i dialog med skolerne omkring evt. udfordringer med trafiksikkerheden for elevers vej til skolerne.

Der er i rådighedspuljen ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2021” afsat 1.289.243 kr.

Driftskontoen ”Almen Skolekørsel 2020” viser et forventet mindre forbrug på 1.600.000 kr., som ved regnskabsaflæggelse 2020 søges bevilget overført til anlægsrammen for ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2021”. Beløbet kan først disponeres herefter.

Under en forudsætning af bevilget overførsel fra ”Almen Skolekørsel 2020” er det samlede beløb til trafiksikkerhedsprojekter 2021 på i alt 2.889.243 kr.

Administrationen ønsker de samlede midler frigivet således:

• 1.244.243 kr. til trafikprojekter på prioriteringsliste 1
• 45.000 kr. til ”Trafiksikkerhedskampagner 2021”
• 1.000.000 kr. til trafikprojekter på prioriteringsliste 1, med formål at forbedre elevers vej til skolen
• 600.000 kr. til ”Trafiksikkerhedsprojekter og andre trafiksikkerhedstiltag i nærheden af skoler 2021”

Projekterne vurderes ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Vejloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Svendborg Kommune modtager løbende borgerhenvendelser vedrørende trafik- og infrastrukturmæssige tiltag. De fleste henvendelser drejer sig om trafikal utryghed og ønsker om forbedring af trafiksikkerheden. Administrationen imødekommer nogle af henvendelserne indenfor driftsrammen. Ønsker af større anlægsmæssig karakter sendes til politisk udvælgelse én gang om året.

Blandt borgerhenvendelserne findes der henvendelser, hvor en borger eller en borgergruppe ønsker selv at betale trafik- eller infrastrukturmæssige tiltag, hvis projektet ikke ellers vil blive prioriteret.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At retningslinjer for borgerfinansierede trafik- og infrastrukturmæssige tiltag på offentligt vejareal i Svendborg Kommune godkendes.

For at kunne imødekomme flest mulige trafiksikkerhedstiltag og reducere den oplevede utryghed indstilles, at borgere skal have mulighed for at finansiere tiltag på Svendborg Kommunes veje og grønne områder. Det skal bemærkes, at det altid vil være administrationen, der vurderer, om tiltaget skal tillades uanset tilbud om egenfinansiering. 

Trafiktiltag, som ikke bliver udført indenfor driftsrammen eller politisk prioriteret ved den årlige præsentation, bliver efter tre år fjernet fra projektlisten. Det er derfor usandsynligt, at alle ønsker på baggrund af borgerhenvendelser bliver udført. F.eks. kan en borger/borgergruppe ønske et bump tæt ved egen matrikel for at reducere farten. Hvis der eksempelvis kun er tale om en minimal eller ingen hastighedsoverskridelse, vil et sådan ønske sjældent blive prioriteret af administrationen. Ligeledes kunne et ønske om flere vejtræer i et villakvarter være et tema, som potentielt kunne egenfinansieres, hvis det ikke påvirker trafiksikkerheden negativt.

På nuværende tidspunkt er det ikke en mulighed i Svendborg Kommune, at man som borger kan egenfinansiere trafik- eller infrastrukturmæssige tiltag.

Administrationen ønsker, at der tages stilling til, om man politisk ønsker at give borgerne mulighed for at egenfinansiere trafik- og infrastrukturmæssige tiltag på offentligt vejareal i Svendborg Kommune.

Administrationen har i den forbindelse udarbejdet retningslinjer, vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Retningslinjer for borgerfinansiering af trafiktiltag). Retningslinjerne skal fungere som orienteringsmateriale for interesserede borgere, og som arbejdsmanual for administrationen.

Borgerne betaler selv for anlægsdelen af projektet. Såfremt driftsudgifterne overstiger et beløb, der ikke kan afholdes indenfor den eksisterende kommunale driftsramme, vil projektet ikke blive godkendt.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Vejloven

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendt.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Orientering om budgetproceduren for 2022.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at budgetproceduren for 2022 tages til efterretning.
• at forslag til udvalgets egen proces/tidsplan godkendes.

Økonomiudvalget godkendte den 19. januar 2021 budgetproceduren for 2022, som er vedlagt i bilag 1 (Bilag 1. Budgetprocedure for 2022).

De vigtigste elementer i budgetproceduren er følgende:

• Rammestyring – udvalgene skal som udgangspunkt selv finansiere udgifter til realisering af nye tiltag via omstilling og prioritering inden for udvalgets rammer.
• Der afholdes anlægsseminar forud for Byrådets møde den 27. april.
• Senest på junimøderne fremsender fagudvalgene de forslag til Økonomiudvalget, som udvalgene ønsker skal indgå i de politiske forhandlinger frem til budgetvedtagelsen.

På anlægsseminaret den 27. april er det planen, at retningen for anvendelse af den udisponerede anlægspulje sættes.

Forløbet af budget 2022 følger de senere års praksis, hvor fagudvalgene i foråret drøfter budgettemaer/indsatser samt eventuelle særlige budgetmæssige udfordringer. Senest på møderne i juni fremsender fagudvalgene de beskrevne budgettemaer til Økonomiudvalget.

Herudover vedlægges bilag 2 (Bilag 2. Budgetproces og tidsplan 2022 for Teknik- og Erhvervsudvalget).

Ingen.

Ingen.

Styrelsesloven.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendt.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Venstres byrådsgruppe.

Venstres byrådsgruppe ønsker følgende drøftet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 4. februar 2021:

” Beslutningstema:

Vedrørende området "Grønnedal/Badstuen" i lokalplan 566.

Indstilling:

1)      Der ønskes en drøftelse af forløbet omkring ovenstående - fra oktober 2012, og frem til nu.

2)      Der ønskes en omgørelse af det afslag på lodsejerens ønske om en mere åben udstykningsplan, som er fremsendt fra kommunen den. 22 december 2020, således at det alternative forslag, som er vist på side 4 i bilag 001 – herefter tillades.

Sagsfremstilling:

Venstre mener at lodsejeren som ejer matrikel 135h fejlagtigt har modtaget afslag på den ønskede udstykningsplan, og at det er sket som følge af den megen tumult der har omgivet Yduns Have, som ligger i den nordlige del af samme lokalplan. Det betyder at lodsejeren siden august 2018 har været kastebold imellem flere afdelinger.

Resumé:

• Problemerne begyndte da vejafdelingen i august 2018 ville omlægge den oprindeligt tegnede vejføring på udstykningen, således at to parallelle mindre veje blev lagt sammen til én bred vej midt i udstykningen. Denne ændring passede ikke med lodsejers planer for fremtidig bebyggelse (se udkast fra Praksisarkitekter på bilag 002), og han klagede derfor over det af vejafdelingen ønskede vejudlæg. Herunder fremførte lodsejer at den nye vej jo dermed ville komme til at gå lige hen over de i lokalplanen skitserede fællesarealer. Den klage fik lodsejeren medhold i planafdelingen,  men planafdelingens medhold blev skudt ned af vejafdelingen, som skriftlig belærte lodsejer og planafdeling om at fællesarealerne blot var tegnet ind som vejledende, og at placeringen var tænkt således at den skulle tilpasses en endelig udstykningsplan.
• Siden er nu fire handler strandet på uheldig sagsbehandling og manglende eller modstridende svar. Især har det har ikke været muligt at få konkrete og svar på størrelser og placering af fællesarealer. Disse kuldsejlede planer er dokumenteret overfor Venstre i brev fra den ejendomsmægler som i flere år forgæves har forsøgt at hjælpe lodsejeren med at få området aktiveret.
• I bilag 001, som er et notat udarbejdet af landmålerfirmaet LIFA, for lodsejers regning, fremgår det på side 2, at der i udkastet til lokalplan 566 var udlagt et fællesområde uden rød kant, altså et område som kan flyttes og modelleres i en endelig udstykningsplan. Området er her fordelt med 100% nøjagtighed således at der er lige meget fællesareal på lodsejerens matrikel 135h og nabomatriklen 135g.  I den endelige lokalplan er fællesarealet ved en fejl tegnet ind på kortbilaget således at 2/3 nu ligger på lodsejerens matrikel, og kun 1/3 på nabomatriklen. Derved forringes lodsejerens matrikel væsentligt.
• Som det fremgår af skitsematerialet fra Praksisarkitekter var der i de oprindelige tanker lagt op til en lavtæt bebyggelse med ca. 38 boliger. Derfor blev der skitseret fællesarealer svarende til 38 boliger x 80 M2 = 3.040 M2. 
• I det nuværende forslag, som ses på LIFA notatets side 4, ønsker lodsejerne af 135h, og naboen med 135g, nu lang færre lavtæt enheder, formodentlig 12-16 enheder. og resten af udstykningerne bliver parcelhuse og en enkelt storparcel, indrettet som naturgrund, da vil kravet til fællesarealer blive under det halve, nemlig max 16 enheder x 80 M2 = 1280 M2.  På trods heraf har kommunen valgt at give afslag på en udstykning efter den udstykningsskitse som LIFA beskriver.”

Administrationen anmodes om en redegørelse for sagen på det kommende møde.
 

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Konservatives byrådsgruppe.

Konservatives byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 4. februar 2021:

” Beslutningstema:

Etablering af 24-timers pladser på parkeringspladsen Voldgade Vest

Indstilling:

Det Konservative Folkeparti og Venstre stiller forslag om, at der enten

1. Permanent etableres gratis 24-timers P-pladser på den del af parkeringspladsen Voldgade Vest, der er længst væk fra centrum (se grøn markering på foto af Voldgade Vest).

Eller

2. At der mens renovering af psykiatrisk afd på OUH Svendborg Sygehus pågår, midlertidigt etableres gratis 24-timers P-pladser på den del af parkeringspladsen Voldgade Vest, der er længst væk fra centrum (se grøn markering på foto af Voldgade Vest).

Sagsfremstilling:

Generelt er der et pres på de små tilstødende veje i området omkring OUH Svendborg Sygehus og p-pladsen Voldgade Vest. Et problem, der kan afhjælpes ved permanent at etablere gratis 24-timers pladser på p-pladsen Voldgade Vest.

Pt pågår renovering af psykiatrisk afdeling ved OUH Svendborg Sygehus, hvilket optager en stor del af sygehusets parkeringspladser. Samtidig er der igangværende vejarbejde på Egensevej. Det forårsager et yderligere pres på parkeringspladserne på de små tilstødende veje i området til stor gene for private borgere og virksomheder.

Voldgades parkeringsområde anvendes pt ikke i et særligt stort omfang på grund af tvungen Corona-nedlukning af store dele af midtbyens butikker, restauranter og caféer. Forslaget vil derfor ikke påvirke disse, såfremt den angivne del af parkeringspladsen Voldgade Vest omdannes midlertidigt til 24-timers gratis parkering for at håndtere den aktuelle situation, hvis man ikke ønsker en permanent løsning. Ordningen vil således kunne indføres, mens renovering af psykiatrisk afdeling ved OUH Svendborg Sygehus pågår (forventes afsluttet i foråret 2021). I et forsøg på at ændre parkeringsadfærd og lette presset på de mindre tilstødende veje foreslås det hermed at indføre gratis 24-timers pladser som anvist enten permanent eller midlertidigt.  

Parkeringspladsen Voldgade Vest. Parkeringspladser, der ønskes ændret til 24-timers pladser er markeret med grøn indramning.”

Forslaget kunne ikke godkendes.

Det bemærkes, at beboerne på Egensevej vil kunne få en 24-timers kommunal parkeringstilladelse til Voldgade, som udløber 1.april.

Kommunen vil kontakte borgerne med nærmere information.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Enhedslistens byrådsgruppe.

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 4. februar 2021:

” Enhedslisten ønsker følgende to punkter sat på dagsordenen i TEU 4. februar 2021

Udskiftning af skilte med gade- og vejnavne

På baggrund af administrationens udmeldinger om udskiftning skilte med gade- og vejnavne redegør administrationen for den påtænkte praksis og i hvilket omfang de gamle skilte med reliefbogstaver udskiftes.

Udvalget drøfter den påtænkte praksis.

Bilag
https://faa.dk/artikel/skilte-i-kommunen-ensartes-derfor-har-nogle-vejskilte-i-svendborg-skiftet-farve”

Liste Ø fremsætter følgende beslutningsforslag:

• Den igangværende udskiftning af 1200 skilte sættes straks i bero. Nedtagne gamle skilte med reliefskrift opbevares indtil videre.
• Administrationen udarbejder en plan for renovering af skilte med gade- og vejnavne, til politisk godkendelse
• Planen tager udgangspunkt i følgende principper:
  • De enkelte by- og lokalområders traditionelle farver og stil for skilte fastholdes med udgangspunkt i principperne i Cittaslow Charteret
  • Lokaludvalget går i dialog med lokalomåder og borgere om hvilke skilte, der passer til deres områder
  • Gamle skilte med reliefbogstaver bevares og renoveres
  • I områder med bevarende lokalplaner og i bevaringsværdige kulturmiljøer skiftes, der om nødvendigt til nye reliefskilte, hvor det er nødvendigt for at bevare områdets tradition.
• Administrationen afdækker priser for at få malet gamle skilte og udarbejder samtidigt en alternativ model for hvordan skoler, foreninger, lokalråd eller borgere kan byde ind på at løse opgaven til en pris, der modsvarer udgiften til indkøb og montering af nye skilte. 

Cittaslow Charter https://www.cittaslow.org/sites/default/files/content/page/files/257/nuovo_statuto_cittaslow_en_12.05.pdf

Citat: 

“- an environmental policy is implemented aimed at maintaining and developing the characteristics of the area and urban fabric, appreciating in first place the techniques of recovery and recycle.”

Forslaget bringes til afstemning.
 

For stemmer 1 medlem af udvalget: Liste Ø.
 

Imod stemmer 6 medlemmer af udvalget: Flemming Madsen (A), John Arly Henriksen (A), Niels Christian Nielsen (A), Liste C og Liste V.

2 medlemmer af udvalget undlod at stemme: Torben Frost (A) og Jens Munk, Løsgænger.

Dermed faldt forslaget.

Liste A og Liste V fremsætter herefter følgende forslag:
 

Den administrative praksis godkendes, dog skal udskiftning af vejskiltene i områder med bevarende lokalplaner ske under hensyntagen hertil. 

For stemmer 6 medlemmer af udvalget: Flemming Madsen (A), John Arly Henriksen (A), Niels Christian Nielsen (A), Liste V og liste C. 

Imod stemmer 2 medlem af udvalget: Liste Ø og Jens Munk, Løsgænger.

1 medlem af udvalget undlader at stemme: Torben Frost (A).
 

Dermed var forslaget vedtaget.
 

Liste Ø begærer sagen i Byrådet.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Enhedslistens byrådsgruppe.

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 4. februar 2021:

”Der en nu indgået lejekontrakter med en række aktører i bygningen Snedkeriet på Frederiksøen. Der sker løbende en nødtørftig vedligeholdelse, som sikrer at bygningen er lovlig, men der sker ikke en vedligeholdelse, som kan sikre bygningen på lang sigt og bygningens udtryk bærer præg af midlertidige løsninger.  Samtidigt er kajarealet i fuld gang med at blive opgraderet, derfor er det oplagt at bygningen fremtidssikres og sikres et udseende, som passer bedre til den oprindelige arkitektur.

Der har hidtil været rejst tvivl om bygningen skal bevares og derfor har der ikke været taget hånd om bygningens udseende eller langsigtede tilstand. 

En af bygningens lejere: Kristian Hansen har fremsendt et forslag til byrådet om at sætte nye vinduer i bygningen, som bedre matcher bygningens oprindelige udtryk. Se tegning:

 

Tegning: Kristian Hansen, Center for Maritim Arkitektur

Enhedslisten mener at bygningen bør bevares, og i en eller anden grad føres tilbage til sit oprindelige udtryk for dermed  at være en del af havnens fortælling. Vedligeholdelse af bygningen bør derfor i højere grad være langsigtet og tage hensyn til bygningens udtryk, samtidigt med, at man sikrer ejendommens nuværende brug.

Enhedslisten foreslår:

• Udvalget  tilkendegiver at man ønsker bygningen bevaret.
• Administrationen redegør for i hvilket omfang man planlægger at gennemføre vedligeholdelse af  bygningens klimaskærm.
• Administrationen udarbejder overslag for en langsigtet vedligeholdelse, hvori en udskiftning af vinduerne til noget der kunne matche bygningens oprindelige udtryk, således at det kan indgå i budgetforhandlingerne.
• Administrationen indgår i dialog med bygnings lejere om en plan for langsigtet vedligeholdelse og om at sikre bygningens udtryk.

Bilag
Oplæg til nye vinduer til Snedkerier af Kristian Hansen

https://drive.google.com/file/d/17ttAu3c3EOUX_MR5Dcr3SzG9MqA6RRpQ/view

Foto af bygningen fra 1975
http://finn-j.dk/kroeniken/svendborg/havn/91.html”

Udvalget anerkender bygningens kulturhistoriske værdi, hvorfor det besluttes at fortsætte med den mest nødvendige vedligeholdelse af bygningen, herunder bygningens klimaskærm, indtil bygningens fremtidige anvendelse afklares.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

På vegne af Naturama og Haahrs skolen har C&W Arkitekter i november 2020 fremsendt forslag til helhedsplan for området omkring Dronningemaen. Forslaget omfatter Naturama, boldbanen og arealerne omkring den nye badmintonhal, hvor C&W også er rådgiver. Se bilag 1: (Bilag 1. Idéoplæg pr. 28. oktober 2020).

Hensigten med forslaget til en ny helhedsplan er at styrke sammenhæng, parkeringsforhold og udvidelsesmuligheder for Naturama samt at give bedre muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter for Haarhs Skole.

Svendborg Kommune har vurderet forslagets potentialer, konsekvenser og afledte økonomi, herunder også i relation til det igangværende projekt på stedet. Se bilag 2: (Bilag 2. Ny helhedsplan for området omkring Naturama, Haahrs Skole og badmintonhal?, Administrationens screening af potentialer og konsekvenser, 27. november 2020, suppleret 25. januar 2021).

Administrationen er i dialog med parterne om mulighederne for realisering og finansiering af forslaget.

Sagen fremlægges til orientering. Herefter følger en beslutningssag om det eventuelt videre arbejde i administrationen samt økonomi til eventuel realisering, idet de eksterne parter har udbedt sig tid til at udarbejde et forslag til finansiering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget:

• At udvalget tager orienteringen til efterretning
• At udvalget tager til efterretning, at igangværende arbejder fortsætter (dvs. den igangværende reetablering efter nedrivning af den gamle badmintonhal, etablering af parkeringspladser, belysning, elladestationer mv.)

Forslag til ny helhedsplan er udarbejdet af C&W Arkitekter på vegne af Naturama og Haarhs Skole. Formålet er at optimere forholdene for de to institutioner på stedet og samtidig bidrage til, at området som helhed forskønnes og bidrager til byens liv og attraktioner.

Parternes behov, ønsker og muligheder for finansiering

Naturama beskriver deres behov, ønsker og muligheder for finansiering som følger:

• behov for udvidelse og større synlighed for museet, herunder ankomst, billettering, mødelokaler og parkering
• drøm om passage over vejen for at skabe sammenhæng fra pavillon til museum
• museet forventer, at der over tid kan tilvejebringes fondsmidler i mindre omfang til museumsformål og lignende, men ikke til parkeringspladser

Haahrs Skole beskriver deres behov, ønsker og muligheder for finansiering som følger:

• behov for bedre idræts- og fritidsfaciliteter i tilknytning til skolen
• derfor interesse i at erhverve 1500 m2 areal syd for badmintonhallen og i tilknytning til den nuværende skolegård
• det er skolens intentionen, at arealerne skal være offentligt tilgængelige, også uden for skoletid, men det vil være nødvendigt at afgrænse dem af hensyn fx boldspil og især de mindre børns sikkerhed
• skolen forventer, at der over tid kan tilvejebringes midler til at finansiere anlæg og drift af undervisningsrelaterede projekter

Forudsætninger og omkostninger i forbindelse med realisering

I den foreløbige dialog med parterne har de fremhævet, at det er afgørende for dem, at kende Svendborg Kommunes indstilling til eventuelt salg af et areal til Haarhs Skole samt de forudsætninger, der vil være knyttet hertil.

Haarhs Skole ønsker, som en forudsætning for køb/salg af arealet, at få afdækket risici og omkostninger vedr. oprensning af eventuel forurenet jord.

Det skal i den forbindelse aftales, hvem der afholder udgifterne til mere detaljerede undersøgelser og håndtering af eventuel forurenet jord.

På samme måde skal udgifterne til håndtering af overfladevand undersøges nærmere.

På det grundlag ønsker parterne defineret og aftalt med Svendborg Kommune, hvem der afholder hvilke udgifter i forbindelse med hvilke arealer, herunder eventuel oprensning, anlæg samt fremtidig drift.

Det er parternes tilgang, at grundlaget hermed vil være til stede for en mere detaljeret plan for realisering og finansiering af helhedsplanens elementer. Efter al sandsynlighed som en etapevis udvikling, der vil give parterne mulighed for at tilvejebringe finansiering over tid.

Administrationens foreløbige opmærksomhedspunkter er som følger:

På baggrund af det foreliggende materiale har administrationen undersøgt behovet for finansiering af de forskellige elementerne i forslaget til helhedsplanen.

Omkostninger beløber sig til ca. 10 mio. kr., inklusiv den seneste vurdering af omkostninger til håndtering af regnvand og forurenet jord. 

Det bemærkes, at det ikke vil være muligt at overføre midler fra det igangværende projekt (reetablering efter nedrivning af den gamle badmintonhal, etablering af parkeringspladser, belysning, elladestationer mv.) til realisering af helhedsplanen.

Det er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse til den nye hal, at de planlagte parkeringspladser etableres. Det skal som udgangspunkt ske inden for den nuværende projektøkonomi og i givet fald under hensyn til en efterfølgende realisering af helhedsplanen. 

Der henvises til bilag 2: (Bilag 2. Ny helhedsplan for området omkring Naturama, Haahrs Skole og badmintonhal?, Administrationens screening af potentialer og konsekvenser, 27. november 2020, suppleret 25. januar 2021).

En fuld realisering af helhedsplanen kræver udarbejdelse af en ny lokalplan for området. I den forbindelse skal planen vurderes i en større bymæssig sammenhæng, hvilket kan medføre tilpasninger af den skitserede helhedsplan undervejs i processen.

En række myndighedsforhold skal ligeledes håndteres som forudsætning for realisering. Se Svendborg Kommunes screening af forslaget. Disse fremgår ligeledes af bilag 2.

Endelig skal der, som led i et eventuelt salg af areal til Haarhs Skole, findes en alternativ placering til lystfiskernes klubhus, som i dag udgør en forhindring for en god udnyttelse af arealet til skolerelaterede formål. Omkostninger i forbindelse med genhusning kendes ikke pt.

Udgifter til finansiering er under nærmere undersøgelse.

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales til Økonomiudvalget.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Fyn og Øerne er gennem Bike Island Fyn-projektet ved at få opbygget en rigtig god kendskabsgrad i forhold til at være hotspot for nationale og internationale cykelturister. Især den nationale cykelrute, N8-Østersøruten, har været med til at øge kendskabsgraden. Østersøruten løber som et 8-tal gennem Sydfyn (og Syddanmark) og er et godt og fortsat vigtigt cykelprodukt, men fra et fynsk synspunkt, mangler der en rute, som er rent fynsk, og som fastholder turisterne på Fyn og Øerne, og samtidig får koblet et godt cykelprodukt til de kommuner, som ikke ligger på Østersøruten, og som tilmed kommer de lokale borgere til gode. Derudover er det ikke alle eksisterende regionale skiltede cykelruter på Fyn, der er tidssvarende – hverken ud fra et sikkerhedsmæssigt eller herlighedsmæssigt synspunkt.
 

Ambitionen er derfor at skabe en ren fynsk, national cykelrute, der vil styrke vores cykelprodukt på Fyn og Øerne samt give en markant øget turismeomsætning til det lokale erhverv og ikke mindst spredning af turismeomsætningen længere rundt på Fyn og Øerne. Desuden vil cykelruten være med til at forlænge turistsæsonen og være til glæde for de lokale borgere i samtlige fynske kommuner.
 

Derfor er der i løbet af det sidste år blevet arbejdet på at kortlægge den mest naturskønne og seværdige cykelrute rundt på Fyn og Øerne. En rute der både viser turisterne den lokale natur, og samtidig kommer forbi de mange attraktioner, gårdbutikker og herregårde. Herregårdsruten er dermed et cykelruteprodukt, som har potentiale til at give en god afsmittende effekt på det lokale handelsliv, overnatningssteder samt andre turismeaktører. Med kombinationen af Østersøruten og Herregårdsruten vil Fyn stå med et virkelig stærkt kort i konkurrencen om cykelturister, både set fra et nationalt, men også internationalt synspunkt.

Det indstilles til Teknik- og Erhvervsudvalget,

a)      at der gives tilsagn til, at Destination Fyn på vegne af de 10 fynske kommuner indsender en ansøgning til Vejdirektoratets SUV-udvalg den 15. februar 2021 om at kategorisere den kommende cykelrute som national cykelrute

b)      at der bakkes op ift. at understøtte processen med udarbejdelse af skilteplaner for Herregårdsruten.

c)      at skiltning af Herregårdsruten indtænkes i planlægningen ude i den enkelte kommune – både ud fra et budgetmæssigt og et procesmæssigt perspektiv – med forbehold for fordeling af de faktiske endelige skiltningsomkostninger.

Herregårdsruten – en kommende national cykelrute på 625 km

Herregårdsruten bliver en 625 km langcykelrute, der kører gennem alle 10 fynske kommuner. Ruteforløbet er blevet kortlagt i et tæt samarbejde mellem Destination Fyns og turisme- samt plan- og miljøafdelingerne i de enkelte kommuner for at sikre, at der tages højde for lokale ønsker og præferencer, både ift. infrastrukturmuligheder, men også for at få ruten til at passere forbi relevante lokale seværdigheder og kommercielle turistaktører. (Se Bilag 1, der beskriver forventet ruteforløb).

Ambitionen er altså at skabe en ren fynsk, national cykelrute, der vil styrke cykelproduktet på Fyn og Øerne samt give en markant øget turismeomsætning til det lokale erhverv og ikke mindst sprede turismeomsætningen længere rundt på Fyn og Øerne. Cykelruten vil være med til at forlænge turistsæsonen og være til glæde for de lokale borgere i samtlige fynske kommuner. Med kombinationen af Østersøruten og Herregårdsruten vil Fyn stå med et virkelig stærkt kort i konkurrencen om cykelturister, både set fra et nationalt, men også internationalt synspunkt.

En national kategorisering vil styrke rutens positionering både nationalt og internationalt som anerkendt cykelrute, hvilket vil lette og forbedre markedsføringen cykelturismemulighederne på Fyn og øerne betragteligt.  Ruten kommer automatisk med i den generelle markedsføring, der laves nationalt og internationalt om de danske nationale cykelruter, og blive koblet på det internationale cykelrutenet.

Det bliver også lettere at markedsføre cykelturisme på tværs af kommunegrænser og i Destination Fyn. Længden på ruten er også afgørende, da Herregårdsruten med sine ca. 625 km. er lang nok til en længere cykelferie eller flere, og så kan man som cykelturist koble sig på Østersøruten (N8), hvis man ønsker at lave sløjfer på Fyn og Øerne, og ikke cykle hele ruten rundt. Det vil desuden gøre det mere oplagt for cykelturister at lave en kobling med andre nationale cykelrute, hvilket igen styrker den fynske rute. En national kategorisering øger desuden mulighederne for at søge eksterne fonde til finansiering af eksempelvis fysiske kendetegn/landart, infoskilte, madpakkehuse, bikestations m.m. langs ruten.

Kategoriseringen kræver en godkendelse i Vejdirektoratets SUV-udvalg. En ansøgning til Vejdirektoratet forudsætter, at der er opbakning fra kommunerne idet Vejdirektoratet kun vil godkende en national cykelrute, såfremt kommunerne også er indforstået med at få den skiltet.

Bilag 1:

Herregårdsruten fordelt pr. kommune:

En stor del af Herregårdsruten ligger på eksisterende skiltet cykelrute, hvilket gør skiltningen samt vedligehold billigere, end ved en helt ny skiltet cykelrute.

Langeland: Ca. 160 km. hvoraf ca. 105 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges.

Ærø: Ca. 33 km. hvoraf ca. 25 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges.

Nyborg: Ca. 53 km. hvoraf de ca. 27 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren vil kunne genbruges.

Svendborg: Ca. 78 km. hvoraf ca. 8 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges, og ca. 22 km. er på Østersøruten, hvor der blot skal skilt op i hver ende om, at Herregårdsruten følger Østersøruten.

Faaborg-Midtfyn: Ca. 42 km. hvoraf ca. 11 er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges, og ca. 6 km. er langs Østersøruten, hvor der blot skal skilt op i hver ende om, at Herregårdsruten følger Østersøruten.

Assens: Ca. 82 km. hvoraf ca. 32 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges, og 10 km. er langs Østersøruten, hvor der blot skal skilt op i hver ende om, at Herregårdsruten følger Østersøruten.

Middelfart: Ca. 64 km. hvoraf ca. 28 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges, og ca. 21 km. er langs Østersøruten, hvor der blot skal skilt op i hver ende om, at Herregårdsruten følge Østersøruten.

Nordfyn: Ca. 94 km. hvoraf de 48 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges. (OBS! Ruten er endnu ikke godkendt af VisitNordfyn, og antallet af kilometer kan derfor blive mindre).

Odense: Ca. 27 km. hvoraf ca. 24 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges.

Kerteminde: Ca. 19 km. hvoraf ca. 3 km. er på skiltet regional cykelrute, hvor standeren kan genbruges.
 

Der er for den enkelte kommune ingen omkostninger forbundet med selve ansøgningen til national cykelrute eller udarbejdelse af skilteplanen. Destination Fyn har gennem en ansøgning til Erhvervsfremmebestyrelsen hentet finansiering til en stor del af arbejdet med skiltningen.

Finansieringen vil dække skilteplanlægningen og udarbejdelse af selve skilteplanen, der er en detaljeret plan for ruten som også angiver et fælles princip for skiltetype og placering. De enkelte kommuner modtager en præcis placering for opsætning af skilte herunder en oversigt over, hvilke typer af skilte, der skal bruges hvor. En del af rutestrækningen løber på eksisterende regionale ruter, hvorfor det vil være muligt at genbruge en del af de eksisterende skiltestandere. Bilag 1 viser et foreløbigt kort og estimat for antal af km, som skal skiltes i hver kommune.

Herudover dækker finansieringen også en del af skiltene. Det formodes dog ikke, at finansieringen kan dække den fulde skiltning. Det må derfor forventes, at selve skiltningen vil være forbundet med en udgift for den enkelte kommune. Når den færdige skilteplan foreligger i løbet af foråret, vil kommunerne blive præsenteret for det præcise bud på, hvor stor omkostningen i den enkelte kommune vil være. Ambitionen er, at selve skiltningen skal forestå i efteråret 2021 / foråret 2022.

Grundet processer i Vejdirektoratets SUV-udvalg, hvor der afholdes relativt få årlige møder, ønsker Destination Fyn, for ikke at forsinke processen med skiltningen, allerede på SUV-udvalgets kommende møde den 15. februar 2021, at få behandlet en ansøgning om, at Herregårdsruten får en national status d. 15. februar 2021.

Det bemærkes, at såfremt visionen om at rejse midler til at skabe det fynske cykeleksperimentarium lykkes, vil disse midler også finansiere den fulde skiltning af Herregårdsruten.

Ikke relevant

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Ejer af Ryttervej 63 i Svendborg, ønsker at lokalplan 112 ændres, således at området kan anvendelse til andet end teknisk skole.

Sagen fremlægges med henblik på, at der igangsættes planlægning for ændringer til lokalplan 112.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, 

at igangsætte ændringer til lokalplan 112, for et område ved Ryttervej således, at området også kan anvendes til offentlig og privat administration, kontor og serviceerhverv samt skole og institution.

Baggrund

Bygningsejer ønsker mulighed for at afhænde ejendommen beliggende Ryttervej 63, 5700 Svendborg. Ejendommen er omfattet af lokalplan 112 for et område ved Ryttervej, som blev udarbejdet i 1981 for at muliggøre opførelsen af Svendborg Tekniske Skole.

Lokalplanens formålsbestemmelse er begrænsende for anden anvendelse, da formålet med lokalplanen er at muliggøre en teknisk skole samt udlæg af arealer til station, veje og stier.

Ønsket er, at lokalplan 112 suppleres med få ekstra bestemmelser således, at det tydeligt fremgår, at lokalplanens område A og B kan anvendes til offentlig og privat administration, kontor og serviceerhverv samt skole og institution og at det ligeledes fremgår af formålsbestemmelsen. Ud fra et byplanfagligt perspektiv, er der intet til inder for den ønskede ændring.
 

Proces og delegering
Høringsperioden vil blive fastsat til 4 uger.

Lokalplanen er jævnfør kompetencefordelingsplanen en ”A-plan”. Hvis der ingen eller få høringssvar modtages i høringsperioden er direktionen delegeret kompetencen til at foretage den endelig vedtagelse.

Udgifter i forbindelse med ændringerne af lokalplan 112 afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Plan og Udvikling.
 

Der forventes derudover ingen direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Den ændrede lokalplan vil være med til at understøtte erhvervslivet i Svendborg by.

Ændringen af lokalplanen forventes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Lov om Planlægning

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Bevilling og frigivelse af anlægspulje til havneprojekter 2021.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At anlægspuljen på ca. 2,5 mio. kr. til ”Generel vedligeholdelse af havnen i 2021” frigives.
• At anlægspuljen på de ca. 2,5 mio. kr. disponeres til planlægning, eftersyn og vedligeholdelse af havneprojekter.
• At administrationen må bruge rådgiver på enkelte planlægningsprojekter, hvis opgaven kræver specialviden.

• At det forventede samlede mindre forbrug på ca. 1,559 mio. kr. fra puljen ”Reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner 2019/20” overføres til puljen ”Generel vedligeholdelse af havnen i 2021” til planlægning, eftersyn og vedligeholdelse af havneprojekter under forudsætning af, at beløbet bevilges overført fra 2020 til 2021.

Puljen til havneprojekter i 2021 skal bruges på vedligeholdelsesopgaver vedrørende havnefaciliteter, løbende genoprettelse, udskiftning af udtjente havneanlæg og til indhentning af akutte driftsefterslæb på diverse havneanlæg.

Konkret forventer administrationen, at bevillingen anvendes som angivet herunder. De enkelte projekter er nærmere beskrevet i bilag 1 (Bilag 1. Liste over havnens projekter 2021).  

• Planlægning og eftersyn med mere.
• Akut pulje
• Faldhuller med mere.
• Pæleudskiftning
• Forankringskæder, Tolderbro flydebro
• Hjortø, oprensning af sejlrende
• Skarø, venteværelse
• Nye pæle ved værftskaj
• Højestene fendertræ
• Hudes Plads renovering

Da nogle af projekternes omfang ikke kan forudsiges med sikkerhed førend arbejderne sættes i gang, kan det blive nødvendigt at tilpasse/prioritere i opgavernes udførelse.

I forbindelse med planlægning og udførelse af de enkelte projekter forventes der behov for brug af ekstern rådgiver på enkelte projekter, og udgifterne hertil forventes samlet set at overstige 150.000 kr.    

Der er ved prioriteringen af projekterne så vidt muligt taget højde for det kommende byggeri af SIMAC og projektet ”Den Blå Kant”. Ved projektet, renovering af kajanlæg ved Hudes Plads, vil det dog være nødvendigt at fjerne fendertræ, hvor slusen skal placeres.

Der er i anlægsrammerne for havnen i 2021 indarbejdet 2.494.426 kr. til generel vedligeholdelse af havnen.

Puljen til reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner for 2019 og 20 udviser et samlet forventet mindreforbrug på 1.558.718 kr., som ved regnskabsaflæggelsen for 2020 søges tillagt anlægsrammen for ”Generel vedligeholdelse af havnen 2021”. Beløbet kan først disponeres herefter, under forudsætning af, at det overføres.

Puljerne for 2021 på 2.494.426 kr. og mindreforbruget for 2019 og 2020 på 1.558.718 kr. søges prioriteret som anført i vedlagte bilag (Bilag 1. Liste over havnens projekter 2021).

En del af opgaverne vil forbedre de erhvervsdrivendes mulighed for at benytte kajstrækningen, der udlejes af Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Svendborg Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Anlægsprojektet ”Den Blå Kant - Første etape” begyndte tilbage i 2016 og forventes at være afsluttet midt 2021.

Det overordnede formål med projektet er at skabe en bedre sammenhæng mellem bymidten og havnen samt at give Frederiksø mere attraktive byrum.

For at kunne realisere anlægsprojektet søges der om en frigivelse af rådighedsbeløbet for 2021.

 Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At frigive rådighedsbeløbet på 8,6 mio. kr. til projektet ”Den Blå Kant – Første etape”.
• At godkende brugen af ekstern rådgiver til at bearbejde de økonomiske og tekniske sider i den samlede klimatilpasningsløsning.

Anlægsprojektet ”Den Blå Kant – Første etape” vedr. området omkring havnebassinet mellem ved Frederiksbro, Udrustningskajen og Frederiksø.

Den overordnede idé er at skabe en forbedret forbindelse mellem bymidte og havn samt at skabe attraktive byrum på havnen, der kan danne nye rammer om endnu mere liv på kajen og ved vandet.

Projektet er opdelt i følgende delområder:

• Krydset (Frederiksgade, Havnepladsen, Jessens Mole og Frederiksbro)
• Bryggen (Syd for Frederiksbro og kajerne vest og øst for denne)
• Ankomstpladsen (plads mellem administrationsbygning, kantinebygning og Kammerateriet)
• Udrustningskajen A (den nordlige del / Plads foran Rundbuehallen)
• Udrustningskajen B (den sydlige del / Plads foran Lystsejladsmuseet og Snedkeriet)

En visualisering af projektet kan ses af Bilag 1. (Bilag 1. Den Blå Kant – Første etape – Visualisering).
 

Projekt er i udførelsesfasen, med forventet aflevering primo juni 2021

Den samlede anlægsbevilling i projektet er på 30,7 mio. kr., hvoraf der er afsat et rådighedsbeløb på 8,6 mio. kr. i buget 2021. Det er derfor muligt jf. indstillingen at frigive rådighedsbeløbet.

Rådighedsbeløbet for 2021 er disponeret til færdiggørelse af projektet, kunst og en kvalificering af den samlede klimatilpasningsløsning for hele havneområdet.

Kvalificering af den samlede klimatilpasningsløsning for Den Blå Kant blev godkendt i Byrådet den 17. december 2019. Dette vil indebære tilkøb af konsulentydelser, der forventes at overstige 150.000 kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Projektet understøtter erhvervsudvikling på Svendborg Havn, herunder videreførelse af anlægsprojektet, der fremmer erhvervsudvikling og bosætning. Anlægsprojektet vil fremme muligheder for iværksætteri indenfor kultur og erhverv på Frederiksø.

Ikke relevant

Teknik og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Svendborg Havn er under rivende udvikling.

Af de større projekter som er i gang på Svendborg Havn kan nævnes; ”Den blå kant – Første etape”, ”Godsbanearealet” på nordre kaj, som er under udvikling og at SIMAC er påbegyndt deres byggeri.

For at kunne videreudvikle og realisere ”Udviklingsplanen for Svendborg Havn”, søges der om en frigivelse af rådighedsbeløbene for puljerne ”Svendborg Havn, analyse m.v.” og ”Midlertidige aktiviteter på Havnen”.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at frigive rådighedsbeløbet på 5,06 mio. kr. til ”Svendborg Havn, analyse m.v.”
• at frigive rådighedsbeløbet på 0,36 mio. kr. til ”Midlertidige aktiviteter på Havnen.”

Fælles for de anførte rådighedsbeløb er, at midlerne anvendes til projektudviklingen, i forlængelse af byrådets vedtagelse af ”Udviklingsplanen for Svendborg Havn”, i februar 2014.

Havneudvikling og analyser

Nærmere bestemt benyttes disse rammer til aflønning af plan- og projektmedarbejdere samt tilkøb af ydelser f.eks. analyser af juridiske, økonomiske og tekniske forhold, planlægning, projektudvikling, kommunikation og information.

Midlertidige aktiviteter

Med henblik på at øge havnens attraktivitet, at afprøve idéers bæredygtighed og at sikre bygninger mod forfald i perioder med tomgang, benytter Fremtidens Havn sig af midlertidige aktiviteter og anvendelser. Budgettet anvendes ikke mindst på aktiviteter, der understøtter afprøvningen af byrådets besluttede scenarie for fremtidens Frederiksø: Kulturkajen og maritime oplevelser. Der arbejdes endvidere på at styrke midlertidige aktiviteter i andre dele af havnen, herunder Prøveparken.

I det vedtagne budget for 2021 er der indarbejdet følgende rådighedsrammer, forbundet med udvikling af Fremtidens Havn 2021:

• Svendborg Havn, analyse m.v. på 5,06 mio. kr.
• Midlertidige aktiviteter på Havnen på 0,36 mio. kr.

Det er derfor jf. indstillingen muligt at frigive de enkelte rådighedsbeløb.

En væsentlig andel af de ansøgte anlægsmidler vil gennem bygge- og anlægsprojekter understøtte erhvervsudvikling og bosætning på Svendborg Havn samt fremme mulighederne for iværksætteri indenfor kultur og erhverv bl.a. på Frederiksø.

Ikke relevant

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Der er i budget 2021 afsat midler til Forsamlingshuspuljen. Da midlerne er afsat på anlægsbudgettet, anmodes Teknik- og Erhvervsudvalget om at frigive midlerne.

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler:

• At godkende, at anlægsmidlerne på 210.788 kr. frigives til udmøntning af Forsamlingshuspuljen.

Anlægsmidler til Forsamlingshuspuljen er afsat i budgettet med 210.788 kr. til kulturaktiviteter i forsamlingshusene.

En frigivelse af anlægsmidlerne vil medføre en udmøntning af puljen på 210.788 kr.

Ingen.

Kasse- og regnskabsregulativet.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstilles godkendt.

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Der er i budget 2021 afsat midler til renovering af foreningsejede klubhuse. Da midlerne er afsat på anlægsbudgettet, anmodes Teknik- og Erhvervsudvalget om at frigive midlerne.

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler:

• At godkende, at anlægsmidlerne på 323.138 kr. frigives til udmøntning til foreningsejede klubhuse i 2021.

Anlægsmidlerne til renovering af foreningsejede klubhuse disponeres i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget efter ansøgning fra foreningslivet. Der er 2 ansøgningsrunder pr. år med ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober. Ansøgningerne behandles derefter på Folkeoplysningsudvalgets møder i maj og november.

Der er generelt et stort behov for renovering af de foreningsejede klubhuse. Midlerne anvendes til udvendig renovering samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/lokaler. Administrationen vurderer, at hele puljen vil blive disponeret i de to ansøgningsrunder.

Der er afsat 323.138 kr. i budget 2021 til de foreningsejede klubhuse.

Administrationen vurderer, at CO2-udledningen fra klubhusene mindskes, når de renoveres, og i særlig grad når de energirenoveres. Et estimat af størrelsen på CO2-effekten kan først beregnes, når administrationen kender omfanget af de ansøgte og bevilgede projekter i 2021.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstilles godkendt.

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Sager til orientering.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Jens Munk (Løsgænger) spørger til kommunens vintervedligeholdelsen i forhold til konsekvenser for grundejeres snerydning.

Jesper Kiel (Liste Ø) spørger til kommunens vintervedligeholdelse i forhold til cykelbaner og cykelstier.

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):
 

1. Orientering om tennishallen
2. Orientering om lysglimt i Mørket – lysudstilling på Frederiksø
3. Orientering om ansøgning til Realdania vedr. Byerne og det stigende havvand, herunder at der på udvalgsmødet i marts forelægges en skitse til en ansøgning.
4. Orientering vedr. udskiftning af vejnavnsskilte
5. Orientering vedr. Landsbyfornyelsespuljen 2020-2024

KL’s kommunalpolitiske konference på teknik- og miljøområdet, TEKNIK & MILJØ ’21 afholdes virtuelt den 16. april 2021 – så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Program for konferencen vil blive offentliggjort i starten af februar hvor tilmelding desuden åbner. Konferencens arbejdstitel er TM’21 – Kommunalvalg: Borger, by og bæredygtighed.

Kommende større sager:

1. Godkendelse af den strategiske udviklingsplan for godsbanearealet – fase 2
2. Trafikale forbedringer på den sydlige del af Tåsinge
3. Trafik ved Valdemar Slot
4. Ny praksis for administration af landzonetilladelser
5. Ny praksis for betaling for udfærdigelse af lokalplaner

Orienteringen taget til efterretning.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).