Social- og Sundhedsudvalget
Referat • 4. maj 2021 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Beslutningstema
Udvalget gives en status på projektet
Indstilling
Direktionen indstiller at
- Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Ved budgetforhandlingerne 2020 blev der afsat 333.334 kr. årligt, hen over en treårig periode, til projektet ”Min ryg”. Projektet sker i et samarbejde mellem Svendborg Kommune, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Syddansk Universitet og omhandler afprøvning af kommunalt rehabiliteringsforløb for borgere med langvarige rygsmerter.
Projektet løber i perioden 2020-2023, og har et samlet budget på 4.000.000 kr.
Formålet med projektet er at:
- forbedre livskvaliteten blandt borgere med langvarigt rygbesvær
- udvikle, implementere og evaluere en ny, tilpasset, kommunal rygrehabiliteringsindsats gennem samskabelse mellem borgere og beskæftigelses- og sundhedsfaglige, samt inddragelse af forskningsbaseret viden
- kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere ift. håndtering af borgere med langvarigt rygbesvær
- mindske kommunale udgifter relateret til borgere med rygbesvær, herunder reduceret udgifter til sygedagpenge og førtidspension
Svendborg Kommune bidrager udover økonomi med bl.a. medarbejdertimer og rekruttering af borgere.
På mødet deltager projektejer Per Kjær og projektleder Tina Junge fra UCL og giver en status på projektets fremdrift og foreløbige resultater.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2021
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om den aktuelle situation.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Administrationen giver en kort orientering om den aktuelle situation på udviklingen samt de indsatser der er igangsat.
Sagen afgøres i
Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2021
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2021 for Social- og Sundhedsudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen godkendes og indgår i den samlede opfølgning til Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2021.
Budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalgets område viser følgende afvigelser mellem det forventede regnskab og korrigeret budget.
Serviceudgifter:
For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 1.067,9 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 28,8 mio. kr. De forventede udgifter som følge af Covid-19 udgør 12,9 mio. kr. heraf. I merforbruget indgår ligeledes 5,7 mio. kr. vedr. den negative overførselspulje, der er overført fra 2020.
Merforbruget fordeler sig således på politikområder:
- 6,7 mio. kr. på ældreområdet, heraf 8,6 mio. kr. vedr. Covid-19
- 13,9 mio. kr. på socialområdet, heraf 1,5 mio. kr. vedr. Covid-19
- 2,4 mio. kr. på sundhedsområdet, heraf 2,8 mio.kr. vedr. Covid-19
- 5,7 mio. kr. i negativ overførselspulje, overført fra 2020
- 28,8 mio. kr. i alt
På socialområdet skal ekstraindtægter på 3,3 mio. kr. vedr. særligt dyre enkeltsager (overførselsudgifter) modregnes den forventede afvigelse.
Udvalget budgetopfølgning viser således en afvigelse på i alt 6,9 mio. kr., hvis Covid-19-udgifter og negativ overførselspulje udelades og merindtægt på særligt dyre enkeltsager modregnes.
Overførselsudgifter:
For overførselsudgifterne udgør det forventede regnskab 207,0 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug / en merindtægt på 3,8 mio. kr., bestående af en merindtægt på 3,3 mio. kr. vedr. særligt dyre enkeltsager og en mindreudgift på 0,5 mio. kr. på enkeltydelser på socialområdet. Den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet forventes at balancere.
Kommunens samlede forventede regnskab:
Kommunens forventede regnskabsresultat for 2021 efterlever ikke den økonomiske politik omkring gældsafvikling, overholdelse af servicerammen, samt målet om et ordinært driftsresultat på minimum 170 mio. kr. Derfor anbefaler Direktionen, at der generelt udvises mådehold og fortsat fokus på udfordrede driftsbudgetter med vedvarende pres på myndighedsområderne.
På den kortere bane er kommunens økonomi polstret til at imødegå disse udfordringer, da den økonomiske målsætning om en gennemsnitslikviditet på minimum 125 mio. kr. fortsat forventes overholdt.
Direktionen anbefaler, at der udvises besindighed i forhold til forventningerne til budget 2022, og at der i forbindelse med konsekvenserne af kommuneaftalen for 2022, herunder midtvejsregulering for 2021, vurderes om der vil være behov for tiltag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til vedlagte rapport.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2021
Godkendt og indgår i opfølgning på Økonomiudvalget.
Beslutningstema
Drøftelse af temaer til budget 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget drøfter temaer til budget 2022.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2022 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. På udvalgets møde i april blev det besluttet, at følgende områder skal undersøges og drøftes med henblik på udarbejdelse af temabeskrivelser og evt. efterfølgende til budgetforhandlingerne
Temaforslag fra udvalgets møde den 13. april 2021:
- Akutpladser
- Demografi
- Én indgang i psykiatrien
- Sundhedshuse
- Varmtvandsbassin
- Plejehjemspladser
- Unge og mental sundhed
- Alkoholbehandling
I forlængelse af mødet er der udarbejdet udkast til tema-beskrivelser for (vedlagt):
- Varmtvandsbassin nybyggeri + afledt drift
- Plejehjemspladser + afledt drift
- Akutpladser
- Demografi
Ifølge budgetproceduren anbefaler direktionen, at udvalgene med udgangspunkt i ECO-nøgletal drøfter muligheder og udfordringer inden for udvalgenes områder med henblik på vurdering af serviceniveau og mulig finansiering af udvalgte temaer. Hvis de politiske drøftelser i fagudvalgene giver anledning til yderligere spørgsmål/analyser, vil dette kunne uddybes på det efterfølgende møde i udvalget i juni.
ECO-nøgletallene for budget 2021 er vedlagt som bilag. I juni forventes nøgletallene at blive opdateret med regnskab 2020. I lighed med tidligere år vil der i budgetmappen være et afsnit om ECO-nøgletal, hvor tallene for både budget 2021 og regnskab 2020 vil indgå.
Der er vedlagt et kort notat vedr. nøgletallene for Social- og Sundhedsudvalgets område.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Jævnfør budgetproceduren skal udgiften til temaer ledsages af tilsvarende forslag til finansiering inden for udvalgets egen budgetramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2021
Drøftet. Udvalget ønsker, at administrationen afdækker muligheder omkring pårørendekonsulent. Temaerne oversendes til næste møde.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Godkendelse af, at nytårskuren 2021 rykkes.
Indstilling
Direktionen indstiller
- At Social- og Sundhedsudvalget drøfter afholdelse af nytårskur i 2021.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 10. november 2020, at de på mødet i maj ønskede at tage stilling til punktet vedr., at nytårskuren rykkes til efter sommerferien 2021.
Den årlige nytårskur for det frivillige sociale område med uddeling af priser afholdes sædvanligvis i januar eller februar måned. Til nytårskuren i 2020 var deltagerantallet tæt på 300. Nytårskuren er bl.a. en lejlighed til, at deltagerne får styrket deres netværk og relationer på tværs. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at afholde arrangementet, når situationen gør, at det igen kan afholdes sikkert og trygt.
De gældende nationale retningslinjer vedr. corona betyder stadig, at arrangementet ikke kan afholdes i sin nuværende form. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle arrangementer, der har et socialt formål aflyses. Der er ikke aktuelle udmeldinger, der peger præcist på, hvornår det bliver muligt, at arrangementet kan afholdes. Estimeret bud vil være hen på efteråret. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det så kan kollidere med en nytårskur i januar-februar måned i 2022.
Administrationen kan udarbejde et forslag til arrangementet, når indholdet i retningslinjerne vedr. sociale forsamlinger er kendte. Forslaget koordineres med Svendborg Frivilligråd og Kontakt mellem Mennesker. Tidsrammen for processen vedr. prisuddeling og planlægning er estimeret til 4 måneder.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke kendt.
Lovgrundlag
Servicelovens § 18.
Sagen afgøres i
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2021
Drøftet. Udvalget ønsker, at afholde nytårskur december 2021.
Beslutningstema
Orientering om udmøntning af stimuli til oplevelsesindustrien gennem kommunernes og regionernes indsatser for ældre og udsatte borgere, herunder mennesker med handicap.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Social- og Ældreministeriet har den 24. marts 2021 udarbejdet notat om forslag til udmøntning af stimuli til oplevelsesindustrien gennem kommunernes og regionernes indsatser for ældre og udsatte borgere, herunder mennesker med handicap, som særligt oplever ensomhed som følge af isolation under COVID-19. Af de 750 mio. kr. afsat i 2021 til at understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien forankres 171,1 mio. kr. i kommunerne og udmøntes gennem aktiviteter på social- og ældreområdet, sådan at støtten kommer bredt ud til gavn for borgere, lokale tilbud og virksomheder.
Udbetaling af midlerne til kommunerne vil finde sted i oktober. Ministeriet oplyser dog, at kommunerne har likviditet til at påbegynde indsatsen parallelt med udbetalingen af de indefrosne feriepenge. Ministeriet oplyser endvidere, at servicerammen vil blive hævet tilsvarende, så anvendelsen ikke forhindres heraf.
Anvendelsen skal finde sted i 2021 under hensyn til de begrænsninger, som COVID-19 pandemien og de medfølgende restriktioner udgør for målgruppen.
Tilbud omfattet af aftalen er udelukkende kommunens egne tilbud efter Serviceloven, der fremgår af Tilbudsportalen (på nær plejefamilier og ambulante og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere), botilbudslignende tilbud efter almenboligloven og friplejeboliger, som fremgår af Tilbudsportalen samt i egne plejehjem, plejecentre og friplejeboliger, som fremgår af Plejehjemsoversigten. Pengene kan således kun komme borgere til gavn, som er visiteret til bo- eller dagtilbud i kommunen.
Administrationen anbefaler at anvende den hidtidige nøgle med fordeling af 2/3 af midlerne til Ældreområdet og 1/3 til Socialafdelingens tilbud.
På baggrund af vanlig fordeling af centrale midler kan Svendborg Kommune forvente at få rådighed over ca. 1,7 mio. kr. Administrationen anbefaler at frigive 1,2 mio. kr. før sommerferien og de resterende, når den endelige fordeling kendes, efter sommerferien.
Administrationen anbefaler ligeledes jf. aftalen, at det er det enkelte tilbud, der selv beslutter, hvordan de konkret udmønter midlerne og til hvilke aktører og aktiviteter, så de på bedste vis matcher de lokale forhold. Det fremgår af aftalen, at der er ønske om at etablere samarbejder med oplevelsesindustriens aktører, der kan danne grundlag for evt. blivende partnerskaber og aktiviteter, som også efter COVID-19 kan komme både borgere og oplevelsesindustri til gavn.
Der lægges i aftalen op til, at kommunen kan gå i dialog med relevante aktører. Administrationen anbefaler derfor, at følgende inviteres til dialog om ideer til udmøntningen til inspiration for de enkelte tilbud:
- Frivilligrådet
- Ældrerådet
- Rådet for socialt udsatte
- Handicaprådet
- Den Boligsociale helhedsplan
- Erhvervsråd
- Kulturelt Samråd
Aftalen giver mulighed for, at en del af midlerne anvendes til at sikre, at borgerne har mulighed for at deltage i aktiviteterne eksempelvis i form af transport, ledsagelse med videre, ligesom en del af midlerne vil kunne anvendes til at sikre ressourcer til at afholde aktiviteterne, når afholdelsen kræver ekstra medarbejdere.
I aftalen nævnes, at de fire partnerskaber på social- og ældreområdet bidrager til ideer til anvendelse, og der peges på eksempler som:
- Kulturaktiviteter og oplevelser
- Ture til kultur- og fritidsinstitutioner i lokalområdet
- Madfællesskaber og fællesspisningsaktiviteter
- Ferieaktiviteter og udendødsaktiviteter
KL vil i begyndelsen af 2022 gennemføre en overordnet samlet opfølgning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Anvendelsen af midlerne vil have positive konsekvenser for kommunens erhvervs-, kultur- og fritidsliv.
CO2-Konsekvensvurdering
Afhænger af hvilke tiltag, der igangsættes. Det er ikke muligt at sandsynliggøre væsentlige effekter.
Sagen afgøres i
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2021
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- Orientering fra udvalgsformanden
- Temamøde om bolighandlingsplan
- Temamøde om bolighandlingsplan
- Orientering fra udvalgsmedlemmerne
- Orientering om akutprojekt i Odense.
Udvalgsmedlem René Haahr (V) har anmodet om en orientering vedr. et tværsektorielt akutprojekt i Odense. Dagsordensættes til et kommende møde.
- Orientering om akutprojekt i Odense.
- Orientering fra administrationen
- Metoder og faglige tilgange i Socialafdelingen
- Udmøntning af Økonomiudvalgets beslutning om ”Tiltag til afhjælpning af negative konsekvenser af coronaepidemien”
- Bolighandlingsplan Ældreområdet
- Tilbagemelding fra Region Syddanmark vedr. bekymringsskrivelse.
- Orientering om initiativ til samarbejde med SIND
- Retssikkerhedsalliancen.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2021
Taget til efterretning.