Senior- Social- og Sundhedsudvalget
Referat • 9. maj 2023 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Godkendt.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Beslutningstema
Drøftelser vedrørende budget 2024
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget drøfter besparelser til budget 2024.
Sagsfremstilling
Udvalget orienteres om administrationens foreløbige tanker om besparelserne til budget 2024 inden for hvert af de tre politikområder ældre, social og sundhed.
På mødet i august vil beskrivelser af besparelserne blive forelagt sammen med beskrivelser af demografi og udfordringer. Høringsperiode for besparelsesforslagene er planlagt til perioden 16. – 30. august 2023.
Vedlagte ECO-nøgletal kan anvendes i forbindelse med udvalgets drøftelser af besparelser til budget 2024. Hvis de politiske drøftelser på baggrund af ECO-nøgletallene giver anledning til yderligere spørgsmål, vil dette kunne uddybes på det efterfølgende møde i juni.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udvalgets andel af sparekataloget udgør 24,4 mio. kr. i 2024 stigende til 40,6 mio. kr. i 2027, hvortil kommer 5,0 – 5,5 mio. kr. yderligere i årene 2024-2026 på grund af negative puljer overført fra 2022.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Drøftet.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2023 for Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen for Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2023 jf. vedlagte bilag. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 23. maj 2023.
Ifølge koncernrapporten forventes det forventede regnskab pr. 31. marts vedr. serviceudgifter at overskride den vejledende serviceramme med 32,5 mio. kr. (ekskl. afledte udgifter vedr. Covid-19 og Ukraine). På denne baggrund anbefaler Direktionen, at administrationen iværksætter tilstrækkelige tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat, således at fagudvalget i overensstemmelse med rammestyringen forventes at overholde det korrigerede driftsbudget frem mod budgetopfølgningen pr. 30. juni 2023, herunder at der udvises tilbageholdenhed med brug af overførsler fra 2022.
I forhold til det forventede regnskab på anlæg anbefaler direktionen, at det forventede regnskabsforbrug for 2023 i sammenhæng med forslag til periodiseret budget for 2024 til 2027 prioriteres og reduceres frem mod budgetopfølgningen 30. juni i sammenhæng med presset på kommunens likviditet.
Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets budgetopfølgning viser følgende afvigelser mellem det forventede regnskab og korrigeret budget:
Serviceudgifter:
For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 1,158 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 11,2 mio. kr. Merindtægten på statsrefusion vedr. særligt dyre enkeltsager på 6,1 mio. kr. under overførselsområdet skal medgå i udvalgets resultat (socialområdets) ved regnskabsafslutningen, hvorfor udvalgets reelle merforbrug herefter er på 5,1 mio. kr.
Merforbruget fordeler sig således på politikområder:
I mio.kr. | Merforbrug | Bemærkning |
Ældre | 2,6 |
|
Social | 7,8 | Reduceres til 1,7 mio. kr. incl. statsrefusion dyre enkeltsager |
Sundhed | 0,8 |
|
I alt | 11,2 | Reduceres til 5,1 mio. kr. incl. statsrefusion dyre enkeltsager |
Overførselsudgifter:
For overførselsudgifterne udgør det forventede regnskab 202,2 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug / merindtægt på 5,7 mio.kr. I beløbet indgår en forventet merindtægt på 6,1 mio. kr. vedr. statsrefusion særligt dyre enkeltager, som ved regnskabsafslutningen medgår i socialområdets resultat.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til vedlagte bilag.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Taget til efterretning.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Beslutningstema
Orientering om revideret tids- og procesplan for masterplan for det sociale område.
Indstilling
Direktionen indstiller;
- at orientering om revideret tids- og procesplan for masterplan for det sociale område tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Tids- og procesplan for masterplan for det sociale område er revideret. Se bilag 1.
I den reviderede tids- og procesplan planlægges den endelige politiske godkendelse af masterplanen at ske i april 2024.
Arbejdet med masterplanen forlænges to til tre måneder, så der er ekstra tid til at sikre endnu større involvering af de relevante interessenter.
Svendborg Kommune modtog over 410 input til udvikling af det sociale område til startmødet den 14. marts 2023. Der er nedsat seks arbejdsgrupper, som arbejder videre med disse mange input. I det videre arbejde inddrages borgere, medarbejdere og de mange vigtige samarbejdspartnere.
Der er særligt fokus at involvere de borgere, som i dag får støtte. Derfor afholdes der tre dialogmøder med borgerne, som kommer til at foregå i tre forskellige tilbud. Senior-, Social- og Sundhedsudvalget får datoerne tilsendt, når planlægningen af disse tre dialogmøder endelig er på plads.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Lovgrundlag
Ingen.
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Taget til efterretning.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Beslutningstema
Afvikling af det uvisiterede værested På Banen.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at:
- værestedet På Banen, Nordre Havnevej 11, bringes til ophør.
Sagsfremstilling
På Banen har siden september 2016 været i brug som et uvisiteret værested for socialt udsatte på adressen Nordre Havnevej 11. Inden lå På Banen på Frederiksøen i en skurvogn, der udbrændte i 2015.
Formålet med På Banen er at stille et værested til rådighed for borgere, der kan have et aktivt stofmisbrug. Dermed indgår På Banen i viften af væresteder, der giver mulighed for, at borgere indenfor forskellige målgrupper kan søge egne fællesskaber.
På Banen har igennem årene været anvendt af op til ca. 15 brugere. Brugen af stedet har været meget varierende med perioder, hvor det ikke har været anvendt af målgruppen. I perioder hvor På Banen ikke har været anvendt af målgruppen, har unge i havneområdet i flere omgange taget ophold i bygningen og udøvet omfattende hærværk indenfor, som har gjort stedet periodevis ubrugeligt.
Socialafdelingen konstaterede medio 2022, at På Banen havde stået ubrugt hen af målgruppen gennem flere måneder. Værestedet blev, efter dialog med målgruppen bl.a. i regi af brugerrådet på Behandlingscenter Svendborg Voksenafdelingen, forsøgsvis lukket. Der har siden ikke været efterspørgsel om genåbning fra målgruppen.
Rådet for socialt udsatte borgere blev på rådets møde den 7. december 2022 orienteret om værestedets manglende anvendelse og kvitterede for administrationens orientering om at lukke tilbuddet. Rådet kvitterede ligeledes for, at Administrationen vil arbejde for oprettelse af nyt tilbud på anden matrikel, hvis der senere skulle opstå behov for lignende tilbud.
Socialafdelingen har i 2023 forlænget forsøgsperioden og kan fortsat konstatere, at værestedet ikke efterspørges. Bygningen har i forsøgsperioden atter været udsat for hærværk.
Socialafdelingen har været i dialog med CETS for at afdække, om den midlertidige lukning har haft afsmittende virkning på fx offentlige toiletter og andre opholdssteder. CETS oplyser, at det ikke har været tilfældet. Der er periodisk konstateret stofindtag, der ikke adskiller sig fra tidligere. Ligeledes er Fyns Politi blevet spurgt, og Politiet har ikke bemærket påfaldende ændringer.
Det skal bemærkes, at På Banen har en uhensigtsmæssig placering ift. udvikling af havneområdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
På Banen ejes af Svendborg Kommune og har været stillet til rådighed for Socialafdelingen. Der har igennem årene været begrænsede udgifter ifm. rengøring og vagtselskab.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Lovgrundlag
Lov om social service.
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Godkendt.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Beslutningstema
Orientering om Tænketank samt statusrapport for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på ældreområdet
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at orientering om Tænketank for rekruttering og fastholdelse på ældreområdet tages til efterretning.
- at statusrapport for rekruttering og fastholdelse på ældreområdet for 2022 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Tænketank for rekruttering og fastholdelse
Den 7. september 2021 besluttede daværende Social- og Sundhedsudvalg at nedsætte en Tænketank for rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale til ældreområdet med eksterne samarbejdspartnere samt medarbejdere og ledelse fra ældreområdet.
Tænketanken har til formål at komme med forslag til, hvordan vi i fællesskab løfter rekrutteringsindsatsen og målretter indsatser for at sikre sundhedspersonale på ældreområdet.
Tænketanken har afholdt 5 møder. Ældrechef Kirsten Vie vil på mødet give en status på Tænketankens arbejde og tanker om det videre arbejde.
Statusrapport 2022
Som led i en aktiv rekrutterings- og fastholdelsesindsats gør ældreområdet én gang årligt status på området. Formålet er at følge udviklingen og løbende tilpasse indsatser.
Samlet set giver statusrapporten anledning til et fortsat fokus på at igangsætte og drive indsatser i forhold til rekruttering- og fastholdelse på ældreområdet.
Der er både fra nationalt hold og kommunale samarbejder iværksat forskellige indsatser, der skal understøtte fremadrettet rekruttering.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen kendte
Sagen afgøres i
Senior-, Social-, og Sundhedsudvalget
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Taget til efterretning.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Beslutningstema
Status for pårørenderådgivning på voksenområdet i Svendborg Kommune
Indstilling
Direktionen indstiller, at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager status for pårørenderådgivning til efterretning
Sagsfremstilling
Pr. 1. marts 2022 blev tilbud om rådgivning til pårørende etableret. Pårørenderådgivningen dækker pårørende på Ældre-, Social- og Sundhedsområdet. Stillingen er normeret til 20 timer/ ugen og er forankret i Ældreområdets myndighedsafdeling.
Formålet med tilbud om pårørenderådgivning er at imødekomme pårørendes behov for støtte og hjælp til at håndtere de tanker og udfordringer, der kan være, når ens nærtstående er syg eller på anden måde belastet.
I opstartsåret har der særligt været fokus på 3 indsatsområder:
- Generel vejledning til pårørende
- Individuelle samtaler
- Gruppetilbud
I det første år har 63 pårørende gjort brug af tilbuddet.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen kendte
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Taget til efterretning.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Relaterede bilag
Beslutningstema
Godkendelse af skema A til Fyns Almennyttige Boligselskab for etablering af 48 almene plejeboliger samt servicearealer og aktivitetscenter beliggende Sofielund Skovvej, herunder indskud af kommunal grundkapital samt kommunegarantistillelse.
Herudover bemyndigelse til administrationen til at godkende valg af totalentreprenør i forbindelse med afslutning på udbud.
Endeligt orientering om status på købsaftale og tildelingskriterier.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
- At der via Skema A godkendelse stilles grundkapital på 9.9 mio. kr. og kommunegaranti på 88 mio. kr. til rådighed for etablering af 48 almene plejeboliger,
- At der via Skema A godkendelse stilles kapital på 26.6 mio. kr. til rådighed for etablering af 994 m2 kommunale servicearealer inkl. 300 m2 aktivitetscenter,
- At der opkræves gebyr for kommunal sagsbehandling på 2,5 promille af anskaffelsessummen ekskl. gebyrer svarende til 0,31 mio. kr.
- At godkende præciseringer og fravigelser fra ABT 18
- At godkendelse af Skema B (endeligt anlægsbudget på baggrund af licitation) og Skema C (byggeregnskab) delegeres til administrationen, og påtegning af krav om kommunegaranti sker administrativt
- At bemyndige administrationen – i samarbejde med FAB - til at godkende valg af totalentreprenør i forbindelse med udbud,
- At bemyndige administrationen til at gennemføre handlen på vegne af Kommunalbestyrelsen,
- At bemyndige administrationen til at godkende ejerlejlighedsvedtægter, samarbejdsaftale, driftsaftale, byggeadministrationsaftale på vegne af Kommunalbestyrelsen, og
- At tage orientering vedr. købsaftale og tildelingskriterier til efterretning
Sagsfremstilling
Sofielund Plejecenter kommer til at bestå af en almen boligdel, der indeholder 48 demensvenlige 2-rums plejeboliger med tilhørende fællesboligarealer, der ejes af Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) og en servicedel, der består af servicearealer og aktivitetscenter, der ejes af Svendborg Kommune. Begge parter indgår i en fremtidig ejerforening med én ejerlejlighed hver.
Det sikres, at visionerne for plejecenteret og de ældrefaglige kriterier, der også ligger til grund
for FAB’s ansøgning og idéoplæg, opfyldes ved beskrivelser og illustrationer i udbudsmaterialet. Det drejer sig blandt andet om kravene til fremtidens demensboliger, nærhed til naturen, det gode boligliv, fællesskabet, kvalitet og bæredygtighed i byggeriet og ikke mindst en god arbejdsplads. Det sikres samtidig, at der er sammenhæng i forhold til haveanlæg, fælles faciliteter og p-pladser. Der er ikke udarbejdet et idéforslag, som totalentreprenørerne skal prissætte, men udelukkende at forslag til disponering af bygningerne på grunden for at illustrere kravene til sammenhænge mellem funktioner, herunder forslag til placering og sammenhæng med en evt. kommende daginstitution.
Der har været afholdt 5 workshops med deltagere fra Svendborg Kommunes ledere- og medarbejderrepræsentanter på det kommende plejecenter, teknisk personale, Seniorråd, Ældresagen samt repræsentanter fra projektledelsen og FAB til afdækning af konkrete krav til rumfunktion og indhold. En af workshoppene omhandlede specifikt afdækning af omfanget af velfærdsteknologi med oplæg fra Public Intelligence.
Der stilles krav til, at byggeriet certificeres til DGNB-guld niveau specielt med fokus på, at
byggeriets samlede CO2 udledning begrænses mest muligt og i øvrigt i henhold til FAB’s
fokusområder indenfor både den økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed.
ABT 18
Under henvisning til Støttebekendtgørelsens § 30, ønskes fravigelser til ABT 18 godkendt. De af
FAB ønskede fravigelser er en følge af de for alment byggeri gældende forhold. De for dette
projekt ønskede relevante fravigelser er vedhæftet.
Bedømmelsesudvalg
Til bedømmelse af prækvalifikationsansøgninger og totalentreprisetilbud er der nedsat et bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget er sammensat af styregruppens formandskab, en konkurrencesekretær og fire hold af fagdommere med ansvar for at bedømme de indkomne ansøgninger/tilbud ud fra hver deres særlige faglige fokusområde. De fire fokusområder er arkitektur, teknik, funktioner og bæredygtighed. FAB og Svendborg Kommune er ligeligt repræsenteret i bedømmelsesudvalget. Se bilag 3 (Bilag 3. Bedømmelsesudvalg).
Købsaftale
Købsaftalen er forhandlet på plads mellem Svendborg Kommune og FAB. Begge parter har anvendt eksterne advokater til at sikre, at købsaftalen med dertil hørende bilag omfatter alle juridiske aspekter i den henseende jf. bilag 4 og bilag 5 (Bilag 4. Betinget købsaftale) (Bilag 5. Øvrige aftaledokumenter).
Tildelingskriterier
Tildelingskriterierne til udbuddet er blevet udarbejdet i samarbejde mellem Svendborg Kommune og FAB.
Kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der tilbyder det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der identificeres på grundlag af tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, jf. udbudslovens § 162, stk. 1, nr. 3.
Til brug for identificeringen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vil bygherre lægge følgende underkriterier til grund for tildelingen af kontrakten:
Underkriterie | Vægtning |
A. Pris | 20 % |
B. Arkitektur og kvalitet | 40 % |
C. Organisation og proces | 40 % |
Der er i underkriterierne lagt stor vægt på, at tilbudsgiver skal dokumentere, at bæredygtighed er indarbejdet i hele projektet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De 48 almene plejeboliger er planlagt til et samlet boligareal inkl. fællesareal på 3600 m2. som med det aktuelle maksimumsbeløb 2023 – tillagt fastprisregulering/forventet indeksering af entreprisekontrakten og totaløkonomiske merinvesteringer – vil have en anskaffelsessum inkl. moms på 99.666.000 kr. Den kommunale grundkapital udgør 10 % af anskaffelsessummen – ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer – lig med 9.927.600 kr.
Huslejen er budgetteret til kr. 1.306 kr. pr. m2 ekskl. forsyningsudgifter.
Udover den kommunale grundkapital, skal Svendborg Kommune stille garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60% af ejendommens værdi. Det er skønnet, at lånegarantien bliver på 88 mio. kr. Garantistørrelsen kan først blive nøje fastlagt ved den endelige vurdering af byggeriet.
Servicedelen, der sammenbygges med plejecentret, er på 994 m2, hvoraf aktivitetscenteret udgør de 300 m2. Anskaffelsessummen vil her være 26.549.740 kr. inkl. moms, og anlægsbevilling hertil er afsat i det kommunale budget.
Kommunen opkræver med hjemmel i almenboliglovens § 107 et gebyr for støttesagsbehandlingen på 2,5 promille af den godkendte anskaffelsessum ekskl. gebyrer svarende til 312 tkr. Gebyret reguleres endeligt ifm. Skema B.
Lovgrundlag
LBK nr. 1877 af 27-09-2021 om almene boliger mv.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Indstillingerne tiltrådt.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Relaterede bilag
Beslutningstema
Orientering og drøftelse af eventuel videreførelse af det satspuljefinansierede rygestoptilbud til udsatte borgere ”Farvel og tobak”.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
- orienteres om erfaringerne fra projektet ”Farvel og tobak” og
- drøfter om tilbuddet evt. skal videreføres.
Sagsfremstilling
Siden begyndelsen af 2021 har Sundhedshuset haft det satspuljefinansierede rygestoptilbud til udsatte borgere ”Farvel og Tobak”. Projektet ophører ultimo 2023 og med projektets afslutning er der ikke længere finansiering af et tilpasset rygestoptilbud til udsatte borgere.
Målgruppen for projektet er udsatte borgere, primært borgere med en psykisk sygdom, som ønsker at stoppe med at ryge.
I projektet er målgruppen tilbudt et særligt tilrettelagt rygestop tilbud. Med projektet har det været muligt at afprøve forskellige, til målgruppen, tilpassede metoder, som alternativ til de alment orienterede gruppeforløb, som de fleste kommuner kører.
Projektet foregår i et samarbejde mellem Sundhedshuset og Socialområdets bo- og dagtilbud samt andre aktører, hvor målgruppen er aktuel. I samarbejdet mellem Socialområdet og Sundhedshuset hjælper de socialfaglige medarbejdere med rekruttering af borgere samt motivationsarbejde mellem mødegangene. Én af de betydende faktorer er, at rygestoprådgiverne afholder størstedelen af projektets rygestopaktiviteter i de tilbud, hvor borgerne i forvejen færdes. Kun få borgere i målgruppen har ønsket individuelle forløb og i de tilfælde afholdes de i Sundhedshuset.
Da projektet slutter ved udgangen af 2023, fremlægges her de foreløbige erfaringer og resultater fra den løbende evaluering.
Igennem projektperioden er der løbende blevet evalueret og på den baggrund sket tilpasning af projektets aktiviteter. Erfaringerne viser, at det målrettede og tilpassede tilbud har haft en meget positiv betydning for dels om udsatte borgere kan nedbringe eller stoppe deres rygning og dels den oplevede kvalitet af et rygestoptilbud for målgruppen ift. de ordinære rygestoptilbud i Sundhedshuset.
En opgørelse af deltagelse pr. januar 2023 viste, at i alt 115 borgere har deltaget i projektet. Heraf har 23 borgere modtaget et individuelt forløb og 92 borgere har deltaget på i alt 12 gruppeforløb. Rygestopraten ved forløbenes ophør er i 2022 for gruppeforløb 46% og individuelle forløb 32 %. Til sammenligning er rygestopraten ved de ordinære tilbud 65 % (2021).
Den løbende evaluering viser desuden at målgruppen:
- foretrækker lukkede gruppeforløb hvis det kan ske sammen med kendte andre og i vante omgivelser, hvor den socialfaglige medarbejder ofte har deltaget både til støtte for borgerne og for rygestopvejlederen.
- har brug for længere forløb, typisk 8-10 mødegange samt opfølgningsmøder.
- i høj grad har brug for økonomisk tilskud til nikotinerstatning. Det har betydning både for rekruttering og fastholdelse i indsatsen samt for at opnå røgfrihed
- har brug for mere hjælp og støtte til fastholdelse/deltagelse i forhold til rygestopforløbet og kontakt/støtte mellem mødegangene. Her er det støttende arbejde af både Socialområdets medarbejdere og rygestopmedarbejderne et væsentligt aspekt.
- har nogenlunde samme frafaldsrate som hos deltagere i ordinære rygestopforløb, når der samtidig er afsat ressourcer til løbende støtte til fastholdelse
- oplever mere lighed i sundhed, ved at der tages højde for målgruppens udfordringer
- oplever positive sidegevinster ved at fx alkohol- og stofmisbrug kan reduceres
Med projektet er det muligt at give borgerne tilskud til nikotinerstatning i form af værdibeviser som kan indløses på apotekerne. Der kan gives op til 6 værdibeviser af 450 kr. pr forløb. Antallet af værdibeviser pr forløb er fastlagt efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.
Sundhedshuset er jf. KLs økonomiaftaler og sundhedsaftalerne forpligtiget til at levere rygestop til borgere henvist fra egen læge og sygehuse. Derfor er det ikke muligt fx at nedprioritere de almene rygestophold til fordel for indsatser målrettet socialt udsatte. Sundhedshuset kan således ikke umiddelbart indenfor nuværende budget finde de nødvendige midler eller tilpasse aktiviteter. Hvis udvalget ønsker at fastholde tilbuddet, skal der derfor findes finansiering hertil.
Der er udarbejdet to modelforslag. Dels med udgangspunkt i fortsættelse af aktivitetsniveau som i projektet, model 1. Dels med et lavere aktivitetsniveau, model 2.
1) Model 1: Fortsættelse med samme aktivitetsniveau som i projektperioden. 104 borger kan få et holdtilbud eller individuelt tilpasset tilbud pr år.
Der afsættes midler til 1) ansættelse af rygestopmedarbejder med ansvar for fortsat løbende tilpasning af aktiviteter, proaktiv rekruttering, tæt samarbejde med socialfaglige medarbejdere på Socialområdets bo- og dagtilbud samt tæt opfølgning med borgere ift. at sikre motivation og fastholdelse. 2) 4 værdibeviser til nikotinerstatning, svarende til 2-3 mdr. forbrug pr. deltager.
I alt: 675.000 kr. pr år.
2) Model 2: Fortsættelse med et aktivitetsniveau som rummer det forventede behov på sigt, og samtidig mulighed for at lave opsøgende samarbejder med andre aktører. I model 2 kan ca. 65 borgere årligt, få et holdtilbud eller individuelt tilpasset tilbud.
Der afsættes midler til 1) ansættelse af rygestopmedarbejder med ansvar for fortsat løbende tilpasning af aktiviteter, proaktiv rekruttering, tæt samarbejde med socialfaglige medarbejdere på Socialområdets bo- og dagtilbud samt tæt opfølgning med borgere ift. at sikre motivation og fastholdelse. 2) 4 værdibeviser til nikotinerstatning, svarende til 2-3 mdr. forbrug pr. deltager.
I alt: 440.000 kr. pr år.
Senior., Social- og Sundhedsudvalget er 8. juni inviteret til temamøde om emnet, tilbuddets indhold, erfaringer og resultater.
Derudover har Udsatterådet udtrykt ønske om, at Svendborg Kommune, så vidt muligt, fastholder tilbuddet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I henhold til budgetprocedure for budget 2024 er kommunens principper for rammestyring og kommunens økonomi, at fagudvalgene ikke kan fremsende udvidelsesforslag, men at forslagene skal prioriteres inden for udvalgenes egne rammer.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Udvalget beslutter at afvente budgetlægningen for 2024.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Sagsfremstilling
- Orientering fra udvalgsformanden
- Orientering fra udvalgsmedlemmerne
- Orientering fra administrationen
- Besøg af Alzheimerforeningen – Nis Peter Nissen – 13.06.23 kl. 13.00 i Demensbyen
- Demens Topmøde 2023 afholdes 07.09.2023
- Tandklinik
- KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum - Temamøde 11.-12. maj 2023
- Status på bolighandlingsplan.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 09-05-2023
Taget til efterretning.
Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).