Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Dagsorden • 12. august 2025 kl. 14.30
Indhold
Beslutningstema
Plan- og Lokalsamfundsudvalget har på møde den 6. maj 2025 anmodet administrationen om at belyse, hvorledes bestemmelser i lokalplaner kan realiseres i forbindelse med ibrugtagningstilladelser. Administrationen har på den baggrund udformet et forslag til dette. Sagen forelægges til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
- at orienteringen om mulighederne for realisering af bestemmelser i lokalplaner i forbindelse med ibrugtagning tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Plan- og Lokalsamfundsudvalget har anmodet administrationen om at belyse, hvorledes bestemmelser i lokalplaner kan realiseres i forbindelse med ibrugtagningstilladelser, se bilag 1 (Bilag 1. Beslutning fra møde i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 6. maj 2025).
Helt grundlæggende kan pligten til at overholde en lokalplans bestemmelser deles op i følgende to kategorier:
- Pligt til at overholde en lokalplans bestemmelser, når f.eks. en borger selv beslutter at igangsætte en handling i form af at opføre et hus.
- Aktiv handlepligt i forbindelse med betingelser for ibrugtagning.
Pligten til at overholde en lokalplans bestemmelser gælder direkte jf. planlovens § 18. En borger der opfører et hus vil derfor være forpligtet til at overholde lokalplanens bestemmelser om husbyggeri. Det samme gælder for de øvrige bestemmelser, der direkte knytter sig til husbyggeriet. Borgeren vil derimod som udgangspunkt ikke have pligt til fx at plante træer i sin have, selvom lokalplanen indeholder bestemmelser om, at der skal være træer. Det skyldes, at der som udgangspunkt ikke er handlepligt forbundet med en lokalplan. Se eventuelt mere om dette i bilag 2 (Bilag 2. Karnovs lovguide - Handlepligt) og bilag 3 (Bilag 3. Uddrag af vejledning om lokalplanlægning)
Kommunen har mulighed for at sikre handlepligt i lokalplaner i forbindelse med forudsætningerne for ibrugtagning. I det nævnte eksempel med huset, vil kommunen kunne stille som forudsætning for ibrugtagning, at der etableres træer jf. lokalplanens bestemmelse om træer. Huset vil derfor ikke lovligt kunne tages i brug, inden der er etableret træer i overensstemmelse med lokalplanen.
Plan- og Lokalsamfundsudvalgets bedste mulighed for at realisere bestemmelser i lokalplaner i forbindelse med ibrugtagningstilladelser er derfor at øge brugen af betingelser for ibrugtagning. Det vil sige i højere grad at indskrive henvisninger til de ønskede bestemmelser i lokalplanernes afsnit om forudsætninger for ibrugtagning. Det er reguleret i planlovens § 15. Dette vil gøre sig gældende i forhold til den fremadrettede planlægning, men vil ikke kunne ændre håndhævelsen af de eksisterende lokalplaner. Det vil stadig være et vilkår, at visse ældre lokalplaner kun kan håndhæves i begrænset grad. Det skyldes dels ændringer i den moderne, juridiske forståelse ved fortolkning af ældre formuleringer, dels manglen på konkrete, indskrevne forudsætninger for ibrugtagning.
Det vil også være en mulighed at øge tilsynsfrekvensen fra administrationens side i forbindelse med færdigmelding af byggerier. Det vil sige øget kontrol inden udstedelsen af ibrugtagningstilladelser, i det administrationen i stigende grad oplever, at byggeri udføres anderledes end beskrevet i ansøgningsmaterialet til byggetilladelserne
Et konkret forslag til udmøntning af et sådant tilsyn kan være at lade det følge den eksisterende ordning for stikprøvekontrol i bygningsreglementet, som omfatter at kommunalbestyrelsen i 10 pct. af de byggesager, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse, skal foretage stikprøvekontrol med den samlede dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding af et byggearbejde. Dette vil kunne suppleres med et tilsyn.
Denne ordning gælder imidlertid ikke enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt byggesager vedrørende garage jf bygningsreglementet. Et supplerende forslag kan derfor være yderligere at føre tilsyn med, at forudsætningerne for ibrugtagning i lokalplanerne er overholdt ved udlæg af nye boligområder.
Det bemærkes, at den nuværende stikprøvekontrol er et afledt resultat af den lovbestemte afbureaukratisering, hvor ansvar for sagens oplysning er pålagt bygherre.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Allokering af tid til øget tilsyn med byggesagerne vil betyde, at der går tilsvarende tid fra sagsbehandlingen af nye sager. Afhængigt af omfanget af øget tilsyn kan det derfor få betydning for sagsbehandlingstiden.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Planloven
Byggeloven
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
Beslutningstema
Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal prioritere anvendelsen af restmidler fra lokalsamfundspuljerne 2019-2023 til nye initiativer, herunder potentialeplaner, mobilitetsprøvehandlinger og ungemiljøer.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales at godkende
- at 1.672.590 kr. i restmidler fra lokalsamfundspuljerne 2019-2023 anvendes til nye formål, herunder 961.695 kr., som tidligere er reserveret til LAG SØM mellemfinansiering.
- at midlerne fordeles som angivet i sagsfremstillingen.
- at nye LAG SØM-projekter fremover forelægges politisk, og at den nuværende mellemfinansiering på 770.900 kr. til tre projekter tilbagebetales senest med udgangen af 2026.
Sagsfremstilling
Den 4. februar 2025 godkendte Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at der kunne disponeres over restmidler fra lokalsamfundspuljerne 2019-2023 til nye initiativer. Restbeløbet er efterfølgende opgjort til 1.672.590 kr. inkl. midler, der tidligere har været prioriteret til LAG SØM mellemfinansiering. Den 6. maj. 2025 vurderede Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at der var behov for input fra lokalrådene, hvilket skete på netværksmødet for lokalrådene den 2. juni 2025.
Det samlede input på netværksmødet var, at alle tre foreslåede initiativer blev vurderet som relevante og værdifulde med den overordnede rettelse at midlerne til potentialeplaner kun målrettes de lokalråd, der selv efterspørger en plan og ikke alle der mangler.
Administrationen foreslår på den baggrund, at midlerne prioriteres til følgende formål:
Initiativ | Bevilling |
1) Nye potentialeplaner | 800.000 kr. |
2) Mobilitets-prøvehandlinger | 450.000 kr. |
3) LAG Småøerne (allerede besluttet) | 20.000 kr. |
4) Pulje til attraktive ungemiljøer | 402.590 kr. |
SUM | 1.672.590 kr. |
1) Nye potentialeplaner
Der afsættes 800.000 kr. til potentialeplaner i Tved, Svendborgsund, 5700 Vest og Gudmekongens land, hvor lokalrådene selv har efterspurgt det. Gudmekongens land har en potentialeplan fra 2018, der blev udviklet i forbindelse med Landsbyklyngeprojektet og som ikke er finansieret af Svendborg Kommune. Lokalrådet for Gudmekongens land ønsker en potentialeplan der er mere anvendelig og handlingsorienteret end den gamle. Ingen af de øvrige lokalområder har tidligere fået midler til en potentialeplan. Administrationen vurderer, at tidligere potentialeplaner har manglet en klar forventningsafstemning. Derfor anbefales tættere samarbejde mellem kommune og lokalråd om realiserbarheden, herunder myndighedskrav og økonomi.
Planerne igangsættes med én opstart hvert halve år fra 2. halvår 2025 til 1. halvår 2027. Rækkefølgen aftales med lokalrådene.
2) Mobilitets-prøvehandlinger
Der afsættes 450.000 kr. til 2-3 mobilitetsprøvehandlinger i lokalområder uden for Svendborg by. Prøvehandlingerne bliver en integreret del af mobilitetsplanen og skal teste løsninger på trafikale udfordringer. Udvælgelsen sker på baggrund af en faglig vurdering og dialog med lokale interessenter.
Der lægges vægt på initiativer, der har potentiale på tværs af lokalområder. Prøvehandlingerne forventes gennemført i august-oktober 2025 og/eller marts-april 2026.
3) LAG Småøerne (allerede besluttet)
Midlerne på 20.000 kr. er tidligere godkendt som tilskud til en erhvervsindsats via LAG Småøerne for erhvervsdrivende på de danske småøer (beslutning den 4. marts 2025).
4) Pulje til attraktive ungemiljøer
Der afsættes 402.590 kr. til en ny pulje (læs udvidet beskrivelse i Bilag 1. Udmøntning af pulje til attraktive ungemiljøer), der skal støtte udvikling af ungemiljøer i lokalområderne udenfor Svendborg by. Baggrunden er bl.a. Lokalområdeanalysen fra 2022 og input fra dialogmøder 2024-2025.
Puljen skal fremme lokale initiativer for unge mellem 10 og 20 år og skal udmøntes over to runder i 2026.
Aktører som foreninger, juniorklubber og skoler kan søge, og projekterne skal tage udgangspunkt i de unges egne behov og idéer. Puljen forankres i Planafdelingen med tværfaglig understøttelse fra relevante fagområder.
Erfaringer og resultater opsamles og forelægges de relevante politiske udvalg i 2027.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der prioriteres i alt 1.672.590 kr. som éngangsudgift, finansieret via restmidler fra tidligere puljer og projekter. Der forventes ingen erhvervsmæssige konsekvenser.
Finansieringskilde | Kr. |
Potentialeplans- og Lokalsamfundspuljerne 2021 restmidler | 79.554 |
Mellemfinansiering LAG SØM | 961.695 |
Borgerbudgetmidler til øerne 2022-23 (ikke uddelt) | 200.000 |
Borgerbudget restmidler (fra afsluttede projekter) | 17.528 |
SVENDBY-puljen restmidler (fra afsluttede projekter) | 9.639 |
Uforbrugte midler afsat til administration | 22.000 |
Pulje til nye potentialeplaner og opfølgning på potentialeplaner | 85.000 |
Tidligere periodisering fra 2023 samt pris- og lønfremskrivning | 297.174 |
SUM | 1.672.590 |
Ovenstående oversigt indeholder disponeret restbudget på 961.695 kr. til mellemfinansiering af LAG SØM midler. Der lægges op til, at disse midler prioriteres til konkrete projekter under Lokalsamfundsmidlerne, hvilket vil kræve Økonomiudvalgets godkendelse af udlæg på 770.900 kr. indtil ultimo 2026. Der kan være en lille risiko for tab ifm. mellemfinansieringen, men da LAG SØM sekretariatet er inde over i forhold til rådgivning m.m., er risikoen for manglende tilbagebetaling ved projektets afslutning meget lille. Tilbagebetalingen sker direkte fra Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet til Kommunen.
Der er pt. en mellemfinansiering på 770.900 kr., til 3 projekter henholdsvis Tankefuld Rideklub (123.000 kr.), Rytmisk Råstof (342.900 kr.) og Kulinarisk Sydfyn (305.000 kr.). Projektet Tankefuld Rideklub forventes tilbagebetalt medio 2025, og de to andre projekter forventes tilbagebetalt ultimo 2026. Et eventuelt merforbrug et år, vil blive overført til efterfølgende år.
CO2-Konsekvensvurdering
Det vurderes, at fordelingen af restmidlerne ikke har direkte konsekvenser for CO2-udledningen.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal træffe beslutning om den videre proces for det ansøgte VE-hybridprojekt ved Stenstrup-Lunde.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
- At godkende afholdelse af borgermøde 8. september med Svendborg Kommune som vært
- At beslutte om politisk beslutning om hvorvidt der skal igangsættes planlægning for det ansøgte projekt behandles politisk,
A: af den nuværende Kommunalbestyrelse sidst i 2025.
eller
B: af den kommende Kommunalbestyrelse i januar 2026.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. maj 2025, at det ansøgte hybridprojekt Stenstrup-Lunde går videre i ansøgningsprocessen, som det eneste tilbageværende VE-projekt i ansøgningsrunden. Det blev også besluttet, at der skal afholdes åbent borgermøde, hvor projektet præsenteres, og at der herefter i dialog med ansøger, naboer og lokalsamfund evt. skal ske indledende tilpasninger af projektet, før der fremlægges sag om stillingtagen til, hvorvidt der kan igangsættes planlægning for det ansøgte projekt.
Forslag til proces
Administrationen foreslår, at Svendborg Kommune afholder åbent borgermøde i Stenstrup Hallen den 8. september 2025 kl. 17-19. På borgermødet kan alle interesserede høre nærmere om projektansøgningen og den fremadrettede proces. Formålet med borgermødet er, at Kommunalbestyrelsen får inputs fra borgere og lokalsamfund, før der skal træffes politisk beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes planlægning for VE-projektet. Administrationen foreslår, at invitationer sendes ud til borgere i en radius af 5 km, og at borgermødet som almindeligvis også annonceres på kommunens hjemmeside og lokalaviserne. Det anbefales, at interesserede skal tilmelde sig, hvis de ønsker at deltage i borgermødet, for at sikre, at der er plads nok.
Administrationen foreslår, at der efter borgermødet, kan indsendes bemærkninger til Svendborg Kommune til og med den 21. september 2025. De indkomne bemærkninger vil indgå som en del af grundlaget for den kommende politiske sagsfremstilling om eventuel igangsættelse af planlægning.
Grundet det kommende kommunalvalg i november skal Plan- og Lokalsamfundsudvalget træffe beslutning om, hvorvidt igangsættelsessagen for VE-projektet skal behandles af den nuværende Kommunalbestyrelse (på møder i enten november eller december afhængigt af omfang af indsendte bemærkninger) eller af den nye Kommunalbestyrelse i januar 2026.
Projektansøger har i løbet af efteråret 2024 og foråret 2025 afholdt en række lokale møder og workshops med naboer og lokalsamfund. Disse møder er afholdt uden administrationens deltagelse eller medvirken. Oversigt over projektansøgers afholdte møder fremgår af bilag 1 (Bilag 1: projektansøgers afholdte møder).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I henhold til §14 i Lov om fremme af vedvarende energi skal opstillere af VE-anlæg indbetale et beløb til en kommunal Grøn pulje. Opstiller skal indbetale 313.000 kr. pr. MW. for landvindmøller og 125.000 kr. pr. MW for solceller.
CO2-Konsekvensvurdering
Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen fra elforbruget væsentligt.
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 29-04-2025, ikke endeligt at godkende lokalplanforslag 643 for et boligområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej og i stedet for sende sagen tilbage til Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
Sagen forelægges med henblik på, at der træffes beslutning om den videre proces omkring redegørelse for erhvervsområdets udviklingsmuligheder og mulige tiltag.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse, at:
- Igangsætte udarbejdelse af en støjredegørelse, som skal belyse mulige støjpåvirkninger af det nye boligområde ved udvikling af Erhvervsområde Øst med mere støjende aktiviteter.
- At støjredegørelsen afgrænses til kun at omfatte de dele af Erhvervsområde Øst, hvor udvikling af erhvervsområdet vil blive begrænset af det nye boligområde udover hvad erhvervsområdet har af begrænsninger i dag.
- At støjredegørelsen skal komme med forslag til, hvilke tiltag som vil kunne gennemføres i det nye boligområdet som kan sikre udviklingsmulighederne for Erhvervsområde Øst.
Sagsfremstilling
Baggrund
Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 13. august 2024 at offentliggøre forslag til lokalplan 643 for et nyt boligområde i Tved mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej.
Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 29-04-2025 ikke at godkende lokalplanforslaget endeligt, men i stedet at sende lokalplanforslaget tilbage til Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
Lokalplanforslaget blev tilbagesendt til udvalget med henblik på en vurdering af, om man med yderligere tiltag i lokalplanforslag 643 kan sikre Erhvervsområde Østs fremtidige udviklingsmuligheder bedst muligt inden for de rammer, der defineres af erhvervsområdets lokalplan (gældende lokalplan 678 for Erhvervsområde Øst).
Kommunalbestyrelsen ønskede samtidig en vurdering af, hvorvidt disse yderligere tiltag er tilstrækkelige til at sikre erhvervsområdets udviklingsmuligheder.
Ny støjredegørelse
Bygherre har tidligere fået udarbejdet en støjredegørelse som belyser, at det nye boligområde ikke er støjpåvirket fra Erhvervsområde Øst. Denne støjredegørelse tager i overensstemmelse med planlovens krav kun højde for erhvervsområdets nuværende aktiviteter som er det, der skal være redegjort for, når et areal er eller kan være belastet af støj.
Bygherres støjredegørelse tager derfor ikke højde for mulige fremtidige udvidelser af aktiviteterne i Erhvervsområde Øst. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en ny støjredegørelse som vil skulle belyse konsekvenserne af mulige fremtidige udvidelser af aktiviteterne i erhvervsområdet for det nye boligområde. Støjredegørelsen vil blive udarbejdet af et eksternt støjakkrediteret rådgivningsfirma.
Afgrænsning af ny støjredegørelse
En stor del af Erhvervsområde Øst vurderes ikke at blive yderligere støjmæssigt begrænset af det nye boligområde, da erhvervsområdet i forvejen vurderes at være støjmæssigt begrænset af omkringliggende eksisterende boliger og kolonihavehuse.
Den gældende lokalplan 678 for Erhvervsområde Øst opdeler erhvervsområdet i to delområder med en ydre ring til let/lokalt erhverv og et indre areal til tungt erhverv. Det er i lokalplan 678 fastsat vejledende støjgrænser for hvert af disse delområder, hvor ydre ring skal fungere som en bufferzone til de omkringliggende boligområder. I ydre ring (område A) er den vejledende støjgrænse fastsat til 60 dB, mens den for det indre areal (område B) er fastsat til 70 dB.
Det skal dog bemærkes, at der ifølge retspraksis ikke er hjemmel til at fastsætte støjgrænser i en lokalplan. Dette reguleres via anden lovgivning som fx miljøbeskyttelsesloven og støjbekendtgørelsen.
Opdelingen i delområder i Lokalplan 678 betyder samtidig, at virksomheder beliggende i det indre areal allerede er begrænset i deres muligheder for støjende aktiviteter. Det skyldes, at tungt erhverv efter Miljøbeskyttelsesloven er forpligtiget til at overholde en støjgrænsen på 60 dB, når støjen rammer den ydre ring, da den ydre ring er udlagt til let/lokalt erhverv.
Administrationen anbefaler derfor, at den nye støjredegørelse kun vil fokusere på de erhvervsejendomme som er beliggende nærmest det nye boligområde som forventes at kunne blive yderligere begrænset støjmæssigt. Afgrænsningen er vist i nedenstående figur (lyseblå markering -område B).
Forslag til tiltag i ny lokalplan
Den nye støjredegørelse skal anvise forslag til tiltag som kan gennemføres i det nye boligområde, samt medvirke til belyse mulighederne for fremtidig udvidelse af aktiviteterne i Erhvervsområde Øst. Hensigten er at opnå konkrete forslag til tiltag som vil kunne indarbejdes i et tilrettet lokalplanforslag.
Videre proces
Når den nye støjredegørelse foreligger, vil den sammen med de konkrete forslag til tiltag blive forelagt udvalget for stillingtagen til, hvordan lokalplanforslaget ønskes tilpasset. Det skal bemærkes, at et tilpasset lokalplanforslag vil skulle i offentlig høring igen, hvis ændringerne er af væsentlig karakter.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til ekstern støjrådgiver i forbindelse med udarbejdelse af den nye støjredegørelse afholdes inden for Byg og Byudviklings eksisterende økonomiske ramme.
Den nye støjredegørelse skal medvirke til at sikre Erhvervsområde Østs udviklingsmuligheder i fremtiden, så erhvervsområdet ikke begrænses i sine fremtidige aktiviteter af det nye boligområde.
CO2-Konsekvensvurdering
Den nye støjberegning forventes ikke at medføre ændringer til CO2 udledningen, da støjberegningen i sig selv ikke ændrer på omfanget af bebyggelse som lokalplanforslaget giver mulighed for.
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Beslutningstema
Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal træffe beslutning om igangsættelse af en ny lokalplan for klimatilpasning af Søndre Havn og Havnepladsen.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse, at:
- igangsætte udarbejdelse af et forslag til lokalplan for klimatilpasning for Søndre Havn og Havnepladsen
Sagsfremstilling
Baggrund og formål
Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. februar 2025 at fortsætte projektudvikling af etape 1 samt en fremskyndelse af etape 3 (i det følgende kaldt for Søndre Havn og Havnepladsen.) jf. Handleplan for højvandsbeskyttelse af Svendborg Havn.
Stormflodsbeskyttelsen af Søndre Havn og Havnepladsen omfatter en strækning på ca. 815 m af den eksisterende havnekaj og havnearealer som vist i bilag 1, (Bilag 1, Strækning for højvandsbeskyttelsen af Søndre Havn og Havnepladsen.)
Samlet skal projektet kunne beskytte mod fremtidige oversvømmelser fra havet op til en 100-årshændelse i 2075, svarene til fremtidig stormflodskote på 2,5 m DVR90.
Stormflodsbeskyttelsen har til formål at beskytte et samlet geografisk område ved Gasværkskajen, Kullinggade, Havnepladsen, Brogade og Frederiksgade.
Projektet for Søndre Havn og Havnepladsen omfatter højvandsmure på land, hvori der integreres byrumsinventar som bænke, trappetrin og beplantning. Herudover skal der som en del af stormflodsbeskyttelsen af Søndre Havn etableres spunsede moler, en højvandsport og en ny, oplukkelig bro over Mudderhullet.
For at realisere projektet skal der gives tilladelse til anlæg og bebyggelse i området.
Administrationen vurderer at projektet med dets tilpasninger er lokalplanpligtigt, da der er tale om et større bygge- og anlægsarbejde af almen interesse. Projektet vil blandt andet bevirke ind- og udsigtsændringer pga. nye moler og broforbindelse, ændre på stiforbindelser i området og ind- og udsejlingen til lystbådehavnen ved Mudderhullet. Der skal derfor udarbejdes en lokalplan som kan ligge til grund for fremtidige anlægs- og byggetilladelser. For at projektet kan realiseres skal det også have en række andre myndighedstilladelser.
Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 3. juni 2025 at lokalplanen prioriteres til igangsættelse i løbet af 2. halvår af 2025.
Afgrænsning af lokalplan
Den nye lokalplan omfatter stormflodsbeskyttelsen på land samt moler og broforbindelse over Mudderhullet. Lokalplanen vil derudover omfatte de tilstødende, kajer, vejarealer og pladser. For at undgå uhensigtsmæssige overlap imellem lokalplaner, anbefaler administrationen, at den bevarende lokalplan 238 for Hudes Pakhus ophæves og omfattes af den nye lokalplan.
I arbejdet med den nye lokalplan vil der blive taget stilling til, om den nye lokalplan skal ophæve flere af de gældende lokalplaner for området.
Den forventede afgrænsning af den nye lokalplan kan ses på bilag 2 (Bilag 2, Forventet lokalplanafgrænsning).
Den endelige linjeføring af broforbindelsen og højvandsmuren på land er ikke endeligt fastlagt. Hvis Linjeføringen bevæger sig uden for kommuneplanrammerne, vil der være nødvendigt samtidig at udarbejde et kommuneplantillæg.
Retningslinjer for den nye lokalplan
Administrationen anbefaler, at der fastsættes følgende retningslinjer for den fremadrettede planlægning:
- Højvandsmuren gives topkote på maksimalt 3 (DVR90)
- Højvandsmuren skal udover at holde vandet ude indrettes med rekreative elementer der giver mulighed for ophold.
- Der stilles krav om at tilstødende områder beplantes
- Broforbindelse udføres med oplukkelig bro, der muliggør besejling til og fra mudderhullet
- Der optages bevarende bestemmelser for Pakhuset.
Videre proces
Efter udvalgets igangsættelse af lokalplanen, vil administrationen udarbejde et forslag til en lokalplan for Søndre Havn.
Når planforslaget er færdigudarbejdet vil Plan- og Lokalsamfundsudvalget skulle tage stilling til om planforslaget kan godkendes og sendes i offentlig høring.
Sideløbende med lokalplanarbejdet vil ejendomsejere der får fordel af projektet blive inddraget i en proces omkring bidragsfordeling.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til udarbejdelse af lokalplanen afholdes indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.
CO2-Konsekvensvurdering
En ny lokalplan vil give mulighed for opførsel af ny bebyggelse, hvilket vil få konsekvens for udledningen af CO2 i forbindelse med byggearbejderne.
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Beslutningstema
Som led i områdefornyelsen i Hesselager har den lokale idrætsforening ønske om at udvide byens stadion herunder med plads til en større centralt beliggende legeplads. Udvidelsen er betinget af en ny lokalplan, som samtidig skal sikre den tilstødende butik fremtidige udviklingsmuligheder. Kommuneplantillægget har til formål at ajourføre rammeafgrænsningen for byens stadion, så det omfatter alle nuværende og fremtidige aktiviteter.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse, at
- igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Hesselager Stadion og tilstødende butiksområde
Sagsfremstilling
I områdefornyelsesprogrammet for Hesselager, som blev politisk godkendt af Plan- og Lokalsamfundsudvalget 12. juni 2023 indgår indsatsområdet Byens Hjerter, hvis primære formål er at fremme byens fællesskaber. Konkret er der et stort ønske om opgradering af den eksisterende legeplads på stadion, som er ejet og driftet af Hesselager Forenede Sportsklubber (HfS). Stadion er centralt beliggende i Hesselager og tiltrækker mange brugere, herunder også dagplejemødre og familier, som vil have stor glæde af en opgraderet legeplads.
HfS ønsker at fremtidssikre deres område med tilkøb af et mindre areal syd for deres klubhus, hvor den nye legeplads skal placeres, og hvor en fremtidig udvidelse af klubhuset på sigt kan finde sted. Arealet skal erhverves af HfS fra den lokale møbelhandler, som i dag ejer jorden. Møbelhandleren har betinget salget af, at der udarbejdes en ny lokalplan, som fremtidssikrer butikkens udviklingsmuligheder i form af en potentiel fremtidig lagerbygning.
Hesselager Stadion og møbelhandleren er i dag omfattet af lokalplan 42, Boligområde samt område for offentlige formål i Hesselager. Lokalplanen er fra 1988, og giver møbelhandleren en byggeret på 50% som allerede er udnyttet. En ny lokalplan skal derfor dels sikre møbelhandleren en øget byggeret, dels indeholde en præcisering af udviklingsmulighederne på stadion, herunder placering af en legeplads til gavn for hele byen.
Som optakt til en ny lokalplan fremsendte HfS og møbelhandleren et fælles høringssvar til forslag til Kommuneplan 2025 med forslag om at ændre rammeafgrænsningen mellem stadion og butiksområdet. Høringssvaret blev imødekommet, men administrationen ser nu behov for en yderligere justering af rammeområdet for stadion, så det også bliver ajourført i forhold til HfS’s nuværende aktiviteter. Bebyggelsesprocenten på 75% for butiksområdet fastholdes som hidtil, da den anses for at være tilstrækkelig til at muliggøre møbelhandlerens ønskede udvidelsesmulighed.
Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 3. juni 2025, at lokalplanen prioriteres til igangsættelse i løbet af 2. halvår af 2025. På den baggrund vil administrationen i løbet af efteråret udarbejde et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg med afgrænsninger som vist i bilag 1 (Kortbilag 1; Nuværende og fremtidige planforhold).
Lokalplanen vil blive udarbejdet i dialog med HfS, den lokale møbelhandler samt områdefornyelsens følgegruppe. Planforslagene bliver forelagt til politisk behandling i udvalget forud for offentlig høring.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg afholdes indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.
CO2-Konsekvensvurdering
En ny lokalplan vil give øget byggeret, hvor et nybyggeri potentielt kan få negativ effekt på CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Lov om planlægning
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Beslutningstema
Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal træffe beslutning om igangsættelse af en ny lokalplan for Rantzausminde Skole. Den nye lokalplan skal give mulighed for opførsel af en padeltennishal, som ønskes opført af Svendborg Padel/Egense Rantzausminde Idrætsforening.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse, at:
- Igangsætte udarbejdelse af forslag til ny lokalplan for Rantzausminde Skole.
- Lokalplanen skal tage udgangspunkt i de retningslinjer, som er beskrevet i sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Baggrund
Svendborg Padel/Egense Rantzausminde Idrætsforening ønsker at opføre en padeltennishal på ca. 950 m² og med en bygningshøjde på ca. 10,5 m. Padeltennishallen skal indrettes med tre indendørs baner, som det er hensigten skal være tilgængelige for både Svendborgs foreningsliv og eleverne på Rantzausminde Skole. Et skitseprojekt for padeltennishallen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Skitseprojekt Rantzausminde Padeltennis).
Rantzausminde Skole har den 21. november 2024 givet positivt tilsagn til projektet i form af en samarbejdserklæring, jf. bilag 2 (Bilag 2. Samarbejdserklæring Rantzausminde Padeltennis). Derudover har Skole- og Uddannelse afgivet en støtteerklæring til padeltennishallen under forudsætning af, at skolen ikke begrænses i dets muligheder for at udvide på sigt, se bilag 3 (Bilag 3. Støtteerklæring Rantzausminde Padeltennis).
Det bemærkes i den forbindelse at eventuelle udgifter eller økonomiske forhold omkring leje af grunden til foreningen, opførsel af padeltennishallen og efterfølgende brugsretsaftale for Rantzausminde Skole er under afklaring og behandles særskilt.
Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 3. juni 2025, at lokalplanen prioriteres til igangsættelse i løbet af 2. halvår af 2025.
Nuværende plangrundlag
Området er omfattet af lokalplan 87 som udlægge anvendelsen til offentlige formål i form af skole med idrætsfaciliteter.
Padeltennishallen ønskes placeret omtrent indenfor et eksisterende byggefelt ved parkeringspladsen som er udlagt til udvidelsesmulighed for skolen. Lokalplanen indeholder endnu et byggefelt øst for skolens bebyggelse som også er udlagt til udvidelsesmuligheder.
Opførsel af padeltennishallen kan ikke gennemføres i overensstemmelse med den nuværende lokalplans bestemmelser, da en idrætshal til en privat forening ikke er et offentligt formål i form af skole.
Området er omfattet af kommuneplanramme 07.02.O2.466 i Kommuneplanen 2025-2037, hvor anvendelsen udlægges til offentlige formål i form af skoler, børne- og uddannelsesinstitutioner. I rammens særlige bestemmelser gives der mulighed for, at der inden for området i et mindre omfang må planlægges for anvendelser til private og offentlige kultur- og fritidsformål, så længe det er foreneligt med den primære anvendelse. Det er derfor i overensstemmelse med kommuneplanen, at udarbejde en ny lokalplan, som giver mulighed for den ønskede padeltennishal.
Retningslinjer for den nye lokalplan
Den nye lokalplan vil omfatte hele matrikel 25be, Egense By, Egense tilsvarende lokalplan 87.
Administrationen anbefaler, at der fastsættes følgende retningslinjer for den fremadrettede planlægning:
- Den primære anvendelse udvides til også i et mindre omfang at kunne anvendes til private og offentlige kultur- og fritidsformål.
- Padeltennishallen skal placeres ud til parkeringsarealet på det ubebyggede areal.
- Der skal muliggøres en padeltennishal på ca. 900-1.000 m² med en maksimal bygningshøjde på 11 m.
- Facaden mod parkeringspladsen og gavl mod øst skal tilpasses den øvrige bebyggelse, fx i valget af materialer.
- Det eksisterende byggefelt mod øst skal udvides til erstatning for byggefeltet som inddrages til padeltennishal.
Videre proces
Efter udvalgets igangsættelse af lokalplanen vil administrationen udarbejde et forslag til en ny lokalplan. Planforslaget vil tage afsæt i ovenstående retningslinjer.
Efter planforslaget er færdigudarbejdet vil Plan- og Lokalsamfundsudvalget skulle tage stilling til om planforslaget kan godkendes og sendes i offentlig høring.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til udarbejdelse af lokalplanen afholdes indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.
CO2-Konsekvensvurdering
En ny lokalplan vil give mulighed for opførsel af ny bebyggelse, hvilket vil få konsekvens for udledning af co2 i forbindelse med byggearbejderne.
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen besluttede 29. april 2025 at vælge grunden Hellet 14 til etablering af 8-10 små boliger til borgere i udsathed (af Social- og Boligstyrelsen benævnt "skæve boliger") og igangsætte lokalplansarbejdet.
På baggrund af henvendelse fra privat grundejer på Ørbækvej 100, 5700 Svendborg, skal der træffes beslutning om, hvorvidt arbejdet med lokalplanen på Hellet 14 sættes i bero. Med henblik på at undersøge mulighederne for placering af 8-10 små boliger ved Ørbækvej 100.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales
- At godkende, at administrationen undersøger muligheder og vilkår for placering af 8-10 små boliger ved Ørbækvej 100.
- At budgettema vedrørende nedrivning af eksisterende bygninger på Hellet 14 stilles i bero.
Direktionen indstiller til Plan – og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse
- At lokalplansarbejdet for Hellet 14 sættes i bero. Med henblik på at undersøge muligheder og vilkår for placering af 8-10 små boliger ved Ørbækvej 100.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune oplever et stigende behov for boliger til socialt udsatte og hjemløse borgere. Som følge af regeringens hjemløsereform fra oktober 2023, som reducerer statsrefusionen for ophold på forsorgshjem, ønsker kommunen at etablere små boliger til borgere i udsathed, som en mere økonomisk og socialt bæredygtig løsning.
Der er afsat 2 mio. kr. i Budget 2025 til opførelse af 8-10 små boliger i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB). Målgruppen er hjemløse borgere med psykiske og sociale udfordringer, der har svært ved at bo i traditionelle boligformer. Boligerne skal placeres tæt på Svendborg bymidte for at sikre adgang til netværk og støttefunktioner.
17 mulige byggegrunde er tidligere blevet screenet ud fra en tværfaglig vurdering med fokus på både det planfaglige, socialfaglige, økonomiske og boligselskabets perspektiver og behov. På den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen den 29. april 2025 at vælge Hellet 14 som grund for de kommende 8-10 små boliger.
Administrationen har ultimo juni 2025 fået en henvendelse fra en privat grundejer, der har tilbudt, at hans grund på Ørbækvej 100 samt den del af grunden på Ørbækvej 99b, der ligger sydøst for rundkørslen, eventuelt kan anvendes til 8-10 små boliger. Oversigtskort over grunden på Ørbækvej 99b og Ørbækvej 100 (de skraverede områder) er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1: Oversigtskort).
Administrationen foreslår, at man undersøger muligheder og vilkår for, at grunden ved Ørbækvej 100 samt den del af grunden på Ørbækvej 99b, der ligger sydøst for rundkørslen, kan anvendes til 8-10 små boliger. Grunden vil blive vurdereret ud fra planfaglige, socialfaglige og økonomiske perspektiver. Herunder vil der blive indledt dialog og drøftelse med Sydfyns Almene Boliger, der vil være bygherre for de små boliger. Rådet for Socialt Udsatte vil blive inddraget helt fra starten af processen.
Kommunalbestyrelsen anmodede den 29. april 2025 administrationen om et budgettema vedrørende nedrivning af eksisterende bygninger på grunden Hellet 14. Det sættes foreløbigt i bero.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I Budget 2025 blev der afsat 2 mio. kr. som et kommunalt tilskud til realisering af projektet i samarbejde med en almen boligorganisation som bygherre. Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB) som bygherre. Byggeriet finansieres af SAB med tilskud fra Social – og Boligstyrelsen. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at der opnås fuldt tilskud på 500.000 kr. pr. bolig fra Social- og Boligstyrelsen. Samt at de 2 mio. kr. der er afsat i Budget 2025 anvendes til opførelse af boligerne, da beregninger fra boligselskabet viser, at det er relativt vanskeligt at få projektet til at hænge økonomisk sammen, da der er krav om, at huslejen ikke må overstige 3500 kr., hvis det skal matche borgernes betalingsevne.
Jævnfør ”Bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger”, kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket vurderes også at være en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.
Ved eventuel etablering af 8-10 små boliger ved Ørbækvej 100 skal økonomien nærmere afklares.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant på nuværende tidspunkt.
Lovgrundlag
Almenboligloven og bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Relaterede bilag
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Kristensen ønsker på vegne af Venstres kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 24. juni 2025:
” Venstre stiller nedenstående forslag om indførelse af kodeks for etiske retningslinjer i forbindelse med etablering af VE-anlæg.
Baggrund:
Magtbalancen mellem borgere og naboer til VE-anlæg og projektudviklere opleves ofte som skæv og en kamp mellem "David og Goliat".
Svendborg Kommune har også i flere sager mødt kritik for en oplevelse af utilstrækkelig borgerinddragelse, manglende dialog og uklarhed omkring lokal kompensation. I det hele taget er der en voksende mistillid til de demokratiske beslutningsprocesser i forbindelse med etablering af VE-anlæg. Det skal vi blive bedre til at planlægge!
Udover manglende dialog og inddragelse er der en særlig bekymring for, at borgere oplever at blive mødt med krav om begrænsning af ytringsfriheden i høringsfaser eller oplever anden form for pres fra projektudviklere. En tendens, der ikke er unik for Svendborg Kommune, men som også ses i andre kommuner. For eksempel i Nordfyns Kommune har lignende problematikker i indeværende år fået kommunalbestyrelsen til at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af et tydeligt formuleret kodeks for etiske retningslinjer i forbindelse med etablering af VE-anlæg.
DR.dk har for nylig afdækket, hvordan borgere oplever at få mundkurv på, når de indgår i tidlige dialoger om blandt andet kompensation med projektudviklere. Det samme giver borgerne i Gudbjerg/Lakkendrup udtryk for at have oplevet i det aktuelle solcelleprojekt. Dette undergraver både demokratiet og den offentlige tillid til VE-projekter, og vi bør ikke acceptere, at denne behandling af borgerne praktiseres i Svendborg Kommune.
Derfor foreslås det, at der formuleres et Kodeks for etiske retningslinjer for etablering af VE-projekter inspireret af det arbejde, der aktuelt foregår i Nordfyns Kommune.
Indstilling:
Kommunalbestyrelsen anmoder administrationen om at udarbejde et udkast til kodeks for etiske retningslinjer for etablering af VE-anlæg i Svendborg Kommune. Kodekset kan blandt andet - men ikke udtømmende – kunne sikre:
- Reelt og meningsfuld borgerinddragelse fra start til slut.
- Gennemsigtig og ligeværdig dialog mellem lodsejere, naboer og lokalråd.
- At borgere frit kan ytre sig om VE-projekter uden pres eller krav om tavshed.
- Tydelige og klare rammer for kompensation, grøn pulje og lokalt medejerskab.
- At midler fra den Grønne Pulje tilgår lokalområdet i forholdet 1:1 og med lokal medbestemmelse.
- Der inddrages ved enhver VE-proces en uafhængig procesfacilitator eller konsulent til at støtte dialogprocesserne og de lokale naboer.
Der foreslås endvidere afholdt et temamøde senest ultimo 2025, hvor kommunalbestyrelsen, administration og relevante aktører drøfter udkastet til kodekset, inden det vedtages og indarbejdes som standard i planprocessen.”
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2025
Liste F foreslog, at sagen blev oversendt til behandling i PLU. Kommunalbestyrelsen godkendte dette.
Liste O var imod.
Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Johan Weltzin Kristensen (Ø). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Malene Hildegaard Larsen (Ø).
Beslutningstema
Udvalget orienteres om status for arbejdet med lokalplanlægning for Skårup Seminarium, herunder hovedlinjerne i den videre proces.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
- at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Plan- og lokalsamfundsudvalget besluttede i juni 2022 at udsende lokalplanforslag for boliger ved Skårup Seminarium i offentlig høring. Lokalplanforslaget omfatter omdannelse af den fredede hovedbygning til boliger samt opførelse af ny bebyggelse i området.
Plan- og lokalsamfundsudvalget fik senest en orientering om de indkomne høringssvar i september 2022.
Hovedtemaerne på bemærkningerne var følgende:
- Positive over for udvikling af området og bevarelse af hovedbygningen
- Der er ikke ønske om eller behov for etageejendomme i Skårup
- 3 etager er for stort – de fleste ønsker kun 2 etager
- Bebyggelsesprocent på 30 % er for højt
- 12 meters bygningshøjde er for højt
- Byggeriet placeres for tæt på naboskel og på vejskel
- Indbliksgener for nærmeste naboer er for store
- Byggeriet er ikke tilstrækkeligt tilpasset langs Østergade og Vestergade
- Projektet tager ikke tilstrækkeligt hensyn til kulturmiljøet
- Ønske om bygningsbevarelse, særligt for den gule gymnastiksal fra 1879
- Nye etageejendomme er for ensartede og er ikke tilpasset kulturmiljøet
- Parken skal være offentlig tilgængelig
- Træer i parken og generelt som ønskes bevaret og ikke må fældes
De indkomne høringssvar gav anledning til drøftelser med bygherre, hvilke dog ikke udmøntede sig i et revideret lokalplanforslag.
Jf. Planloven bortfalder et forslag til lokalplan hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efter offentliggørelse.
Da lokalplanforslaget blev vedtaget i juni 2022, er det nu bortfaldet og der skal herved offentliggøres et nyt lokalplanforslag i offentlig høring, hvis en ny lokalplan for Skårup Seminarium skal vedtages.
Med baggrund i de indsendte høringssvar har bygherre udarbejdet revideret tegningsmateriale, hvor bygherre vurderer, at hovedtemaerne for de indgivne høringssvar er adresseret. Administrationen er ved at bearbejde det indkomne materiale, herunder en vurdering af nødvendige ændringer og tilpasninger, jf. den nyligt vedtagne kommuneplan.
Når der foreligger et revideret lokalplanforslag vil det blive forelagt til udvalgets godkendelse, inden det på ny skal sendes i offentlig høring.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen umiddelbare konsekvenser på nuværende tidspunkt.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen umiddelbare konsekvenser på nuværende tidspunkt
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Plan- og lokalsamfundsudvalget
Beslutningstema
Sager til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
- Orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Administrationen:
- Endelig vedtagelse af Lokalplan 592 – tillæg 1 for et område ved postvænget i Gudme
Den 6. maj 2025 vedtog Plan- og Lokalsamfundsudvalget at sende forslag til Lokalplan 592 – tillæg 1 for et område ved Postvænget i Gudme i offentlig høring. Lokalplanen har været i høring frem til den 23. maj 2025. Der indkom ingen høringssvar i høringsperioden. Administrationen var af Plan- og Lokalsamfundsudvalget blevet bemyndiget til at vedtage lokalplanen, hvis der ikke indkom høringssvar, lokalplanen er herefter blevet vedtaget administrativt.
Kommende større sager:
Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 2. september 2025:
- Vedtagelse af lokalplan for fjernvarmen ved Bodøvej
- Igangsættelse af lokalplan for Stålhallen Teater
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
Beslutningstema
Status på Plan- og Lokalsamfundsudvalgets arbejde i perioden 2022-2025
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Plan- og Lokalsamfundsudvalget tager status til orientering.
Sagsfremstilling
Plan- og Lokalsamfundsudvalget har i perioden 1. januar 2022-25 haft ansvaret for byggesager, lokalsamfundsudvikling, byfornyelse, fysisk planlægning og arealanvendelse m.v. i Svendborg Kommune.
Bilag 1 ”Status for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets arbejde 2022-2025” giver et overblik over udvalgte initiativer og indsatser, som Plan- og Lokalsamfundsudvalget har igangsat og/eller gennemført i perioden 2022 og frem til nu inden for de nævnte områder.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser
CO2-Konsekvensvurdering
Ej relevant
Lovgrundlag
Ej relevant
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af mødekalender for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møder i 2026.
Indstilling
Direktionen indstiller Plan- og Lokalsamfundsudvalgets mødekalender til godkendelse.
Sagsfremstilling
Administrationen foreslår, at møder i 2026 fastlægges således:
Plan- og Lokalsamfundsudvalget på følgende tirsdage kl. 14.30:
13/1, 3/2, 3/3, 7/4, 5/5, 2/6, 11/8, 1/9, 3/11 og 1/12.
Der gøres opmærksom på, at mødet den 6/10, afvikles allerede kl. 10, på grund af temamøde og kommunalbestyrelsesmøde fra kl. 14.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Orientering af Erhvervs- og Turismeudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget om Dansk Erhvervs analyse og anbefalinger vedrørende fremtidens bymidter.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
- at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Den 25. juni 2025 modtog Borgmesteren og Kommunaldirektøren en henvendelse fra Dansk Erhverv med vedlagt analyse og anbefalinger om, hvordan bymidterne kan styrkes som erhvervs-, bosætnings- og kulturomdrejningspunkter.
Henvendelsen kom i forlængelse af Dansk Erhvervs konference Fremtidens Bymidter, som blev afholdt den 27. maj i Odense med deltagelse af over 200 repræsentanter fra erhvervsliv og kommuner – herunder mere end 40 kommuner på tværs af landet.
Dansk Erhvervs analyse viser blandt andet:
- at bymidten i 97 ud af 98 kommuner er det centrale område for private serviceerhverv og dermed en vigtig kilde til arbejdspladser og hverdagsliv.
- at 7 ud af 10 storbyboere og 68 % af unge under 30 år tillægger en levende bymidte stor betydning for deres valg af bolig.
- at stabile rammer og helhedstænkning er nødvendige for at sikre investeringer, bosætning og byliv.
- at udvikling af bymidten kræver tværgående indsatser, der kobler handel, kultur, mobilitet og boligudvikling.
Analysen munder ud i 9 anbefalinger til, hvordan kommuner og lokale aktører kan samarbejde om at fremtidssikre bymidterne – blandt andet ved at tænke bymidten som erhvervspolitisk knudepunkt, skabe forpligtende partnerskaber og integrere bæredygtig udvikling og klimasikring fra start.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen umiddelbare konsekvenser, da sagen alene forelægges til orientering
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen umiddelbare konsekvenser, da sagen alene forelægges til orientering
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Beslutningstema
Forslag til lokalplan 003.230 – tillæg 1 skal godkendes til offentlig høring. Tillægget giver mulighed for, at den fredede bygning på Dronningholmsvej 72, som i dag anvendes til lager, fremadrettet også vil kunne anvendes til udvalgsvarebutik eller liberalt erhverv.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendelse, at:
- Forslag til lokalplan 003.230 – tillæg 1 sendes i offentlig høring i mindst 2 uger.
- At der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
Sagsfremstilling
Baggrund
Bygningen på Dronningholmsvej 72 er fredet og ejeren har henvendt sig til Svendborg Kommune med et ønske om at kunne indrette fx et galleri eller en mindre specialbutik, hvilket forventes at kunne indrettes med få eller ingen ændringer til den fredede bebyggelse.
Nuværende plangrundlag
Ejendommen er i dag omfattet af lokalplan 003.230 og beliggende i delområde III(a), hvor bygningerne kun må bruges til værksteder, lagervirksomhed, garager, udhuse og parkering.
De ønskede anvendelser er betegnet som udvalgsvarebutik og/eller liberalt erhverv. Det kræver en ændring af lokalplanens anvendelsesmuligheder for Dronningholmsvej 72, da disse anvendelser ikke kan rummes indenfor den nuværende lokalplan.
Området er omfattet af kommuneplanramme 01.01.C3.591 som udlægger området til centerområde i form af blandet bolig- og erhvervsformål. Den specifikke anvendelse er udlagt til publikumsorienterede serviceerhverv, butikker, kontor- og serviceerhverv og boligområde. Det er derfor muligt at udarbejde et lokalplantillæg, som giver mulighed for de ønskede anvendelser.
Lokalplantillæg
Lokalplan 003.230 – tillæg 1 er udarbejdet som en såkaldt lokalplan af mindre betydning, hvorfor det kun er ændringer anført med grønt som skal godkendes til høring. Lokalplantillægget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Forslag til lokalplan 003.230 – tillæg 1).
Lokalplantillægget giver mulighed for at Dronningholmsvej 72 udover de nuværende anvendelser til værksteder, lagervirksomhed, garager, udhuse og parkering fremadrettet også må anvendes til udvalgsvarebutikker og liberale erhverv. Der er fastsat en maks. butiksstørrelse svarende til stueplan af bygningen.
Der er derudover tilføjet en bestemmelse om parkeringskravet som skal sikre, at der etableres parkeringspladser i overensstemmelse med kommuneplanens krav i forhold til de nye anvendelser.
Administrationen har haft en forudgående dialog med Slots- og Kulturstyrelsen omkring anvendelsesændringen af den fredede bygning. Styrelsen har ingen indvendinger til anvendelsesændringerne forudsat, at det fremgår af lokalplantillægget, at alle bygningsarbejder, som går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver styrelsens tilladelse.
Miljøscreening
I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan er der gennemført en miljøscreening som konkluderer, at planforslaget ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke krav om miljøvurdering af planforslaget.
Videre proces
Efter udvalgets godkendelse vil administrationen sende forslag til lokalplan 003.230 – tillæg 1 i offentlig høring i mindst 2 uger. Der vil ikke blive afholdt borgermøde i forbindelse med den offentlige høring, da planforslaget ikke giver væsentlige nye bebyggelsesmuligheder i forhold til den tidligere lokalplan.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til udarbejdelse af lokalplanen afholdes indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.
Dronningholmsvej 72 er beliggende inden for detailhandelsudlægget for bymidten i Kommuneplan 2025-2037 og det vurderes at en omdannelse af ejendommen kan have en positiv effekt på bymidtens detailhandelsstruktur.
CO2-Konsekvensvurdering
Tilvejebringelse af lokalplantillægget giver ikke mulighed for opførsel af nyt byggeri på Dronningholmsvej 72, da bebyggelsen er fredet. Det vurderes derfor, at lokalplantillægget vil have ingen eller meget begrænsede CO2-konskvenser.
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Beslutningstema
Der skal træffes beslutning om, hvorvidt administrationen skal igangsætte et udbud af ca. 18.500 m² af kommunens areal på Tved Kirkevej 5E med henblik på etablering af bebyggelse til offentlige eller sociale formål.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
At godkende, at administrationen arbejder videre med ét af følgende scenarier:
- Scenarie 1: Udbyde ca. 18.500 m² af arealet på Tved Kirkevej 5E til salg på markedsvilkår med henblik på bebyggelse til offentlige/sociale formål.
- Scenarie 2: Bevare kommunalt ejerskab af hele arealet
Direktionen indstiller til Senior-, Social, og Sundhedsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget:
- At sagen tages til orientering.
Sagsfremstilling
Kommunen har modtaget en konkret henvendelse fra en privat udvikler, som ønsker at købe et ca. 18.500 m² stort delareal af den samlede grund på Tved Kirkevej 5E (i alt ca. 37.000 m²). Se bilag 1, kort over arealet der kan udbydes (Bilag 1: Kort over areal der kan udbydes).
Det ca. 18.500 m² store kommunalt ejede areal er omfattet af en lokalplan, som udlægger området til offentlige formål – herunder sociale eller kulturelle institutioner. Den ønskede anvendelse til brug for autismecenter vurderes at kunne rummes indenfor den eksisterende lokalplan. Udviklers forslag til dispositionsplan er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: Dispositionsplan).
Udvikler har været i dialog med socialafdelingen i Svendborg Kommune. Fonden autisme oplyser, at man ønsker at opføre et tilbud med 48 pladser efter servicelovens §§ 107 og 108. Af de 48 pladser vil 8 pladser være senior pladser, hvor det er muligt, at levere mere praktisk og personlig hjælp og lejlighederne vil være handicapvenligt indrettet. Derudover vil der være 4 solist pladser til borgere med et behov for mere ro og tættere personaledækning i en periode. Tilbuddets målgruppe er ikke misbrugere og udadreagerende borgere. Fonden autisme beskriver målgruppen som værende autisme i kategori 1 og 2 og uden væsentlig grad af udviklingshæmning.
Det er socialafdelingens vurdering, at der ikke er noget fagligt til hinder for etablering af et autismetilbud i Svendborg Kommune.
Lokalplanens oprindelige formål har været at udlægge areal for et plejecenter. Med det kommende byggeri af plejecenter i Tankefuld, vurderes der jf. behovsanalyser ikke at være behov for yderligere kommunale plejehjemspladser i nær fremtid. Det fremsendte forslag til autismecenter efterlader dog mulighed for, at der i fremtiden kan etableres et plejecenter hvis behovet opstår, da der resterer et areal, svarende til arealudlægget til plejecenter i Tankefuld.
Ved et frasalg vil kommunen friholde ca. 12.000 m² byggefelt til et muligt fremtidigt plejecenter eller anden anvendelse. Det resterende areal er udlagt til grønne områder, afstandsbælter og regnvandsbassin.
I forbindelse med valg af placering for nyt plejecenter, er der tidligere afholdt dialogmøder med lokalrådet i Tved om anvendelse af det kommunale areal. Lokalrådet har, efter fravalg af placering til plejecenter i Tved, ønsket udvikling af boliger på Tved Kirkevej. Det skal i den forbindelse bemærkes at der planlægges for op til 170 boliger ved Ørbækvej, hvorved boligbehovet dækkes for lokalområdet i Tved. Arealet ved Tved Kirkevej er derfor ikke udlagt til kommende boligbebyggelse i den netop vedtagne kommuneplan 2025-37.
Videre proces
Såfremt scenarie 1 vælges, vil administrationen udarbejde særskilt politisk salgssag, hvor udbudsvilkår, salgspris, adgangsforhold og de økonomiske konsekvenser for kommunen belyses.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Et eventuelt salg vil medføre en indtægt til kommunen og muliggøre udvikling af området i tråd med lokalplanens formål.
CO2-Konsekvensvurdering
-
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme nr. 369 af 3. marts 2021.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutningstema
Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal tage stilling til forslag om ny disponering af 100.000,00 kr. bevilget igennem Potentialeplanspuljen til Gudbjerg Forsamlingshus.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at godkende følgende model for anvendelse af midler fra Potentialeplanspuljen:
At puljebeløbet på 100.000,00 kr. som oprindeligt er allokeret til nye solceller på taget af Gudbjerg Forsamlingshus, i stedet disponeres til reparation af en nedslidt mur på forsamlingshuset, samt rådgiverbistand til at skabe overblik over forsamlingshusets videre renoveringsprojekter.
Sagsfremstilling
Gudbjerg Forsamlingshus har i 2021 modtaget støttemidler via Potentialeplanspuljen (Pulje afsat til at understøtte realiseringen af potentialeplanerne). Støttemidlerne består af 100.000,00 kr. og er oprindeligt allokeret til at etablere solceller i forbindelse med en større tagrenovering.
Da tagrenoveringen ikke er realiseret, er det umiddelbart ikke relevant at etablere solceller på taget, og derfor har bestyrelsen i Gudbjerg Forsamlingshus ønsket at ændre anvendelsen af puljemidlerne.
Bestyrelsen ønsker at opdele beløbet, så midlerne bruges til henholdsvis murerarbejde på en væsentligt nedslidt mur på forsamlingshuset samt rådgivertimer, der skal klarlægge behovet for den videre renovering af forsamlingshuset.
Gudbjerg Forsamlingshus har desuden ytret ønske om på et senere tidspunkt at ansøge om midler fra Bygningsfornyelsespuljen, hvor rådgivning fra f.eks. en arkitekt eller ingeniør vil være relevant og kunne hjælpe med at klarlægge de mest presserende behov i en videre renoveringsproces.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgiften er en omprioritering af allerede afsatte midler til lokalområdeudvikling.
CO2-Konsekvensvurdering
Det vurderes, at en overførsel af midlerne kan bidrage til at forsamlingshuset renoveres og bevares og derfor så vidt muligt undgår en evt. nedrivning med et dertilhørende CO2 aftryk.
Lovgrundlag
Plan- og Lokalsamfundsudvalget