Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Administrationen har udarbejdet et forslag til kodeks for planlægning for Vedvarende Energianlæg (VE). Forslaget til VE-kodeks fremlægges til vedtagelse.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at:

• vedtage det fremlagte VE-kodeks

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har den 12. august 2025 anmodet administrationen om at udarbejde og fremlægge et forslag til etiske retningslinjer for VE-planlægning i Svendborg Kommune, se bilag 1 (Bilag 1: Udkast VE kodeks nov. 2025).

Svendborg Kommune har i flere sager om planlægning for vedvarende energianlæg (VE) mødt kritik for en oplevelse af utilstrækkelig borgerinddragelse, manglende dialog og uklarhed omkring lokal kompensation. Udover manglende dialog og inddragelse er der en særlig bekymring for, at borgere oplever at blive mødt med krav om begrænsning af ytringsfriheden i høringsfaser eller oplever anden form for pres fra projektudviklere. En tendens, der ikke er unik for Svendborg Kommune, men som også ses i andre kommuner. Det kan resultere i en voksende mistillid til de demokratiske beslutningsprocesser i forbindelse med planlægning for VE-anlæg. 

Formålet med retningslinjerne er at tilstræbe en åben, respektfuld og gennemsigtig dialog mellem opstiller, borgere og Svendborg Kommune i forbindelse med projekter vedrørende VE-anlæg.

Retningslinjerne foreslås navngivet VE-kodeks, da begrebet retningslinjer allerede er et juridisk begreb indenfor fysisk planlægning, som er fastlagt i Planloven, men med en anden betydning end der ønskes her.

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan med tilhørende miljøvurdering for et VE hybridprojekt ved Stenstrup-Lunde.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at beslutte, hvorvidt det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales: 

1. At igangsætte udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for hybridprojekt ved Stenstrup-Lunde med tilhørende miljøvurdering 

eller

2. At afvise ansøgningen om planlægning for hybridprojekt Stenstrup-Lunde.

Baggrund og formål 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. november 2024 at indkalde ansøgninger til vedvarende energianlæg i form af vindmølle- og hybridprojekter i Svendborg Kommune. Af de indkomne ansøgninger besluttede Kommunalbestyrelsen den 20. maj 2025, at hybridprojektet ved Stenstrup-Lunde er det eneste tilbageværende projekt i ansøgningsrunden.  

Projektområdet har et bruttoareal på ca. 195 ha. Indenfor dette område ønskes opsat/etableret: 

• 2 vindmøller med en maksimal højde på 160 m

• Solceller 

• Transformerstationer og batterier 

• Grønne områder med natur, rekreative arealer samt stier 

Ansøgerkredsen er

• SEF (Sydfyns Elforsyning)
• Kroghenlund og Hvidkilde godser
• European Energy

Siden indsendelse af ansøgningen i januar 2025 har ansøgerkredsen afholdt en række borgermøder og workshops, samt været i dialog med hovedparten af de omkringboende. Efter denne proces har ansøger arbejdet videre med tilpasning af projektet. Hvis planlægningen igangsættes, er det for nuværende ansøgers forventning, at et tilpasset projekt vil indeholde ønske om ca. 125 ha. solceller. Bruttoarealet er fortsat ca. 195 ha. De resterende hektar vil derfor kunne anvendes til grønne og nærrekreative formål. 

Hoveddokumentet fra projektansøgningen for hybridprojekt Stenstrup-Lunde fremgår af bilag 1 (Bilag 1: Projektbeskrivelse Stenstrup-Lunde). Administrationens indledende screening og vurdering af projektansøgningen fremgår af bilag 2 (Bilag 2: Indledende screening og vurdering).

Svendborg Kommune afholdt den 8. september 2025 borgermøde for ca. 400 borgere i Stenstruphallen. På borgermødet blev projektansøgningen præsenteret og borgerne ytrede sig både positivt og negativt om projektansøgningen.  

Omkringboende i en radius af 5 km var inviteret direkte via e-boks. I alt 7556 personer og virksomheder modtog invitation og opfordring til at indsende bemærkninger. Herudover blev der inviteret bredt via hjemmeside, aviser og sociale medier.  

Svendborg Kommune har modtaget 25 skriftlige bemærkninger. 2 af bemærkningerne er indsendt på vegne af en større gruppe borgere, og nogle borgere har sendt flere bemærkninger. Se bilag 3 (Bilag 3: Oversigt over bemærkninger og underskrifter) for et samlet overblik over de indsendte bemærkninger samt kort over, hvor bemærkningerne er indsendt fra.  

Fem af de indkomne bemærkninger er positive overfor projektansøgningen og bakker op om udbygningen af VE på land. 

De 21 øvrige indkomne bemærkninger omhandler fortrinsvist: 

• Værditab 

• Landskabelig påvirkning  

• Påvirkningen af dyreliv og natur 

• Støjgener og refleksioner 

• Utilstrækkelige kompensationsordninger 

• Livskvalitet og helbred 

• Drikkevand 

• Anlægsfasen 

• Manglende VE-kodeks  

• Udtagning af landbrugsjorder til VE-produktion 

• Forslag til andre placeringer eller anden udnyttelse af projektområdet 

Der stilles herudover en række spørgsmål til hvilke vurderinger, der er foretaget. Hovedparten af de efterspurgte vurderinger hører til i en miljøvurderingsproces og igangsættes først, hvis kommunalbestyrelsen beslutter at igangsætte planlægningen. Administrationen har derfor ikke besvaret disse spørgsmål. 

De samlede bemærkninger inkl. en underskriftindsamling imod det ansøgte projekt fremgår af bilag 4 (Bilag 4: Samlede indkomne bemærkninger - Hybridprojekt Stenstrup-Lunde).   

Den videre proces 

Såfremt der igangsættes planlægning, skal der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljøvurdering. Forud for udarbejdelse af forslag vil der i en foroffentlighedsproces blive indkaldt ideer og forslag til den kommende planlægning, samt afholdt nyt borgermøde. Formålet med en foroffentlighedsproces er at sikre, at offentligheden kan påvirke udformningen af et projekt, før kommune og ansøger lægger sig fast på indretningen af projektområdet.

? 

Når planforslagene er udarbejdet, vil Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om planforslagene kan godkendes og sendes i offentlig høring.

Udgifterne i forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan afholdes indenfor Byg og Byudviklings eksisterende driftsramme.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen fra elforbruget.

Lov om planlægning

Kommunalbestyrelsen

I juni 2024 indgik regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og en række øvrige organisationer den såkaldte ”Grønne Trepartsaftale”, der skal forbedre havmiljøet, sikre mere natur og omstille landbruget til en mere klimavenlig produktion.

Den Lokale Trepart for Det Sydfynske Øhav har nu opnået enighed om en omlægningsplan for landbruget på Sydfyn og øerne. Omlægningsplanen skal behandles i de fem kommunalbestyrelser omkring Øhavet mhp. at de enkelte projekter kan igangsættes.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At orienteringen, vedrørende Grøn Trepart - principvedtagelse af omlægningsplan for Det Sydfynske Øhav, tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At Kommunalbestyrelsen principvedtager omlægningsplanen, og at der arbejdes videre med projekterne i omlægningsplanerne.

Som en del af den Grønne Trepart er der nedsat lokale treparter omkring hvert vandopland. Denne omlægningsplan vedrører vandoplandet Det Sydfynske Øhav, og er udarbejdet i den Lokale Trepart i enighed blandt repræsentanterne fra Nyborg -, Langeland -, Ærø -, Fåborg-Midtfyn - og Svendborg Kommune, samt de lokale repræsentanter fra Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrugets organisationer se bilag 1 (Bilag 1. Aftaletekst).

De lokale treparter har fået til ansvar at planlægge og følge den lokale omlægning af landbruget, og har i 2025 skulle udarbejde en omlægningsplan for, hvilke landbrugsarealer der kan omlægges til bl.a. vådområder, skov og braklægning for at reducere kvælstofudledningen til havet. Den lokale trepart er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, så den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af de nationalt fastlagte mål om god økologisk tilstand i Det Sydfynske Øhav (DSØ).

Kommunalbestyrelserne skal senest i december 2025 principvedtage omlægningsplanerne for landbruget. Kommunalbestyrelsen skal tilslutte sig, at Svendborg Kommune og Den Lokale Trepart for Det Sydfynske Øhav arbejder videre med de projekter, der foreligger på nuværende tidspunkt. Principvedtagelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men er en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med at konkretisere projekterne i de udpegede områder i dialog med lodsejerne.

De enkelte projekter skal godkendes og myndighedsbehandles i Svendborg Kommune i takt med at de bliver konkrete. Teknik- og Miljøudvalget vil løbende blive forelagt status på arbejdet.

På baggrund af omlægningsplanen vil Svendborg Kommune gå dialog med de relevante lodsejere mhp. konkretisering og realisering af projekterne. Staten har afsat en pulje på 43 mia. kr. til værditabskompensation til de berørte lodsejere, men det er kommunerne, der skal løfte arbejdet med at forberede og igangsætte størstedelen af projekterne.

Vedlagt er et kort, der viser projekterne i omlægningsplanen jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kort Omlægningsplan DSØ), samt den aftaletekst, som treparten har udarbejdet i forbindelse med omlægningsplanen jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Aftaletekst).

Hovedindhold i omlægningsplanen

Omlægningsplanen indeholder i alt 307 skitseprojekter, der til sammen reducerer kvælstofudledningen med 256 tons, svarende til en målopfyldelse for delvandoplandet Det Sydfynske Øhav på 127 procent. Dette betyder, at der er en ”buffer” således at målet fortsat nås, selvom enkelte projekter ikke kan realiseres.

Planen sikrer derudover tilstrækkelig målopfyldelse i de enkelte delvandoplande omkring Det Sydfynske Øhav og en balanceret omlægning af landbruget på tværs af i de enkelte kommuner. Svendborg Kommune vurderer derfor, at Den Lokale Treparts omlægningsplan lever op til de nationale krav til omlægningsplanerne.

Omlægningsplanen udpeger derudover i alt 2663 hektar til potentiel skovrejsning. Arealerne er valgt ud fra, hvad der allerede er udlagt til skovrejsning, samt de arealer, der samtidig kan sikre grundvandsbeskyttelse. Den præcise placering af skovrejsningen skal konkretiseres i 2026.

Endeligt peger omlægningsplanen på potentialet for et stort, sammenhængende naturområde omkring Den Sydfynske Højderyg.

Omlægningsplanen er blevet fagligt verificeret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Verificering af omlægningsplan).

Lodsejerdialog

Omlægningsplanen forventes i alt at påvirke 2.100 lodsejere i Svendborg Kommune. De berørte lodsejere er orienteret om omlægningsplanen via Digital Post, og der har været afholdt to orienteringsmøder, hvor det var muligt at stille spørgsmål og bidrage med forslag til potentielle projekter. Der har derudover været afholdt to tidlige møder for alle lodsejere med mere end fem hektar jord, hvor man har kunne komme forslag til projekter. Lodsejerdialogen vil fortsætte i forbindelse med at de enkelte omlægningsprojekter konkretiseres fra skitseprojekter til egentlige anlægsprojekter.

Svendborg Kommune har i Budget 2026 afsat midler til at ansætte tre projektledere til arbejdet med at realisere projekterne i Grøn Trepart. De enkelte omlægningsprojekter finansieres via. statslige puljer.

Skovrejsningen i omlægningsplanen vil have en væsentlig positiv påvirkning af klimaet. På tværs af de fire kommuner forventes skovrejsningen at binde i alt 32.411 tons CO2 pr. år.

CO2-reduktionen i Svendborg Kommune alene vil blive beregnet i 2026, når arbejdet med skovrejsning konkretiseres, og kan indgå i Klimahandleplanen, når projekterne gennemføres.

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

-          Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024

-          Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

-          Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

-          Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

Kommunalbestyrelsen

Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal tage stilling til, om arbejdet med en ny lokalplan for blandet bolig- og erhvervsformål på Kullinggade 29 skal igangsættes.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkender:

1. At der igangsættes udarbejdelse af forslag til lokalplan for blandet bolig- og erhvervsområde på Kullinggade 29.
2. At den tidligere vedtagne lokalplan danner udgangspunkt for det nye forslag, suppleret med redegørelse for forekomst af flagermus samt bestemmelse om bynatur.

Baggrund og formål
Planklagenævnet har ophævet Svendborg Kommunes lokalplan nr. 689 og tilhørende kommuneplantillæg for Kullinggade 29. Nævnet vurderede, at kommunens oprindelige vurdering af området som muligt yngle- og rasteområde for flagermus var utilstrækkelig.

For at kunne genoptage planlægningen er der gennemført nye undersøgelser af bygningerne på ejendommen. Undersøgelserne viser, at der ikke findes yngle- eller rasteområder for flagermus, og der er derfor ikke behov for yderligere artsundersøgelser.

Udover ovennævnte har afgørelsen behandlet spørgsmålet om planloven er overholdt i forhold til lokalplanens bestemmelser for et vandområde inden for havnens dækkende værker. Afgørelsen stadfæster at kommunen ikke har hjemmel til, at et landfaste broanlæg i delområde C skal gives byzone status. Derfor udgår følgende af lokalplanen: §2.4 ”Det landfaste broanlæg i delområde C skal gives samme status som det omgivende områdes zonestatus - byzone. Den øvrige del af lokalplanområdet forbliver havnebassin”.

Endelig har afgørelsen behandlet og tilbagevist følgende klagepunkter:

1. Om lokalplanen har karakter af ekspropriation.
2. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens regler om inddragelse af offentligheden.
3. Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. forvaltningslovens § 19.
4. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet.
5. Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag ved planvedtagelsen.
6. Om lokalplanen er ugyldig som følge af en eventuel modstrid med kommunens forpligtelser i medfør af Cittaslow.

Eksisterende plangrundlag
Området er i kommuneplanen udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål. Den tidligere lokalplan fastlagde en struktur der gav mulighed for ny etagebebyggelse og erhverv i eksisterende fredet bebyggelse eller i stueplan. Den tidligere lokalplan videreføres i den nye plan.

En ny lokalplan udarbejdes, så den er i overensstemmelse med Kommuneplan 2025-2037 og områdets kommuneplanramme 01.01.C4.059 - Centerområde Kullinggade.

Administrativ vurdering
Administrationen vurderer, at en ny lokalplan bør bygge på det tidligere plangrundlag og alene suppleres med:

• en særskilt redegørelse for flagermus og bestemmelse for bynatur, jf. kommuneplanens generelle rammer
• mindre redaktionelle ændringer

Den videre proces
Efter udvalgets beslutning vil administrationen udarbejde et forslag til lokalplan nr. 689 (ny version).
Når forslaget foreligger, fremlægges det for Plan- og Lokalsamfundsudvalget med henblik på godkendelse og udsendelse i offentlig høring.

Udgifter til udarbejdelse af lokalplanforslaget afholdes inden for Byg og Byudviklings eksisterende driftsramme.
Der forventes ingen erhvervsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Den nye lokalplan vil muliggøre opførelse af ny bebyggelse, som vil medføre udledning af CO2 i forbindelse med byggearbejderne. Der vurderes ikke væsentlige forskelle i forhold til den tidligere plan.

Lov om planlægning.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Der er på ejendommen purreskovvej 47, 5884 Hesselager søgt om tilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle til ejendommens drift. Administrationen har den 30. juni 2025 meddelt afslag på det ansøgte. Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede på udvalgets møde den 23. september 2025, at sagen skulle forelægges til udvalgets beslutning. Sagen forelægges på baggrund heraf til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning, at:

• det af administrationen meddelte afslag af 30. juni 2025 på ansøgning om landzonetilladelse til en husstandsvindmølle fastholdes

eller

• det af administrationen meddelte afslag af 30. juni 2025 på ansøgning om landzonetilladelse til en husstandsvindmølle ophæves, og sagen genbehandles med henblik på meddelelse af en landzonetilladelse

Sagen handler om ejendommen purreskovvej 47, 5884 Hesselager, se bilag 1 (Bilag 1. Oversigtskort).

Ejer af ejendommen har søgt om tilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle til ejendommens drift, se bilag 2 (Bilag 2. Ansøgning om landzonetilladelse). Ansøgningen omhandler opstilling af en Solid Wind Power 25 kW husstandsmølle med en totalhøjde på 25 m.

Administrationen har den 30. juni 2025 meddelt afslag på det ansøgte, se bilag 3 (Bilag 3. Afslag på landzoneansøgning).

I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens § 35, stk. 1. Opstilling af husstandsvindmøllen forudsætter derfor landzonetilladelse.

Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervsinteresser blandt de hensyn, der ligger bag landzonereglerne. Efter hidtidig praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager (præcedensvirkning). Efter hidtidig praksis meddeles afslag på opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan udelukkes, at opstilling af husstandsmøllen vil få en væsentlig negativ indvirkning på oplevelsen af landskabet.

I vurderingen af om der kan gives landzonetilladelse skal administrationen have følgende med i vurderingen:

1. Planlovens formål og hensynene bag planlovens landzonebestemmelser.
2. Jordbrugsinteresser, natur- og landskabelige hensyn.

Hustandsvindmøllen ønskes placeret inden for landskabskarakterområdet 14.M3 Vormark Moræneflade, Kystforlandet, kystnærhedszone og er omfattet af lokalplan nr. 69, se bilag 4 (Bilag 4. Lokalplan nr. 69).

14.M3

Landskabet skal landskabet beskyttes, og udsigten fra det højtliggende bakkedrag over kysten mod syd og det omkringliggende landskab mod nord og syd friholdes for placering af nyt byggeri og tekniske anlæg. Kan nyt byggeri ikke undgås skal dette placeres lavt i terrænet og bag skærmende bevoksning. Hustandsvindmøllen vil præge udsigten ud mod kysten og vil selvom den placeres lavt i terrænet bag skærmende bevoksning stadig rage højt op i landskabet og kan ikke skjules grundet dens højde på 25 meter.

Kystforlandet

Udsigterne over kystlandskabet skal friholdes for markante tekniske anlæg og nyt byggeri. Især byggeri, som vil bryde udsigten. Bevoksningen nær kysten giver dog mulighed for indpasning af

nye anlæg såfremt disse kan holdes lavere end den omkringliggende bevoksning og derved  afskærmes fra de bagvedliggende og omkringliggende dele af kystforlandet.

Kystnærhedszonen

Planklagenævnets praksis: Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed, og der må kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 5 a, stk. 1, og § 35, stk. 3. Dette indebærer, at de landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser, der er knyttet til kystnærhedszonen, skal tillægges særlig betydning ved stillingtagen til landzonetilladelser.

Lokalplan nr. 69

Et af lokalplanens formål er, at anlægget ved hjælp af bebyggelsens udformning og afskærmende beplantning indpasses på harmonisk måde i landskabet. Det nævnes i §8.2, at Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til mindre ændringer, der ikke ændrer områdets karakter.

Broholmvindmøllerne

Administrationen forventer, at der inden længe kommer en anmeldelse af tre vindmøller til opstilling i lokalplan 658, oftest benævnt Broholmmøllerne. Hvis der inden da er anmeldt en husstandsvindmølle ved Purreskovvej, skal opstiller af Broholmvindmøllerne undersøge, om husstandsvindmøllen skal indgå i støjberegningerne for disse.

Omvendt, hvis Broholmvindmøllerne er anmeldt først, skal nye vindmøller gøre rede for støjudbredelse inklusiv Broholmvindmøllerne.

Fokus i denne øvelse med de samlede støjbidrag ligger i at belyse, om der er arealfølsom anvendelse i området, der modtager bidrag fra begge vindmølleprojekter, som samlet bevirker, at støjgrænserne overskrides.

Det var dette forhold, der i den første miljøvurdering af Broholmprojektet ikke var tilstrækkeligt undersøgt, idet der pludselig ikke kunne indgås kontrakt om, at Ouremøllen (200 kW) skulle nedtages. I stedet blev der i det efterfølgende projekt indarbejdet beregning af støjreduceret drift af den sydligste Broholm-mølle, hvis Oure-møllen blev stående. Her ligger netop et område med arealfølsom anvendelse mellem møllerne.

Derfor kan der også i det evt. kommende projekt være brug for at undersøge støjudbredelsen nærmere. Her skal der tages udgangspunkt i de konkrete kildestyrker for de anmeldte mølletyper.

En nærmere udtalelse fra Svendborg Kommunes miljøafdeling kan læses i bilag 5 (Bilag 5. Bemærkninger om støj fra husstandsvindmølle)

Genbehandling af sagen

Ved ny sagsbehandling med udfald i en landzonetilladelse, vil sagen skulle i nabohøring og offentliggørelse, hvor interesseorganisationer skal høres direkte. Her forventes det, at Danmarks naturfredningsforening vil påklage afgørelsen. Sker dette, vil sagen blive efterprøvet i Planklagenævnet.

Sagen vil ikke få økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune

Administrationen er ikke bekendt med, hvilken konsekvens opstilling af husstandsvindmøllen vil have for CO2-regnskabet.

Administrationen bemærker i den forbindelse, at eventuelle CO2-konsekvenser ikke er et sagligt forhold for vurderingen af, om der kan gives landzonetilladelse til husstandsvindmøllen. Skønt den grønne omstilling aktuelt er væsentlig i samfundet, indgår den ikke direkte som saglig begrundelse for landzonetilladelser.

Planloven.

Landzonebestemmelserne.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. april 2025 prioriteringsoversigten for strategiske udviklingsprojekter og analyser. Samtidig blev det besluttet, at projekter inden for den eksisterende ressourcekapacitet i Trafik og Infrastruktur samt Klima, Natur og Miljø kunne fortsætte som planlagt, mens øvrige projekter blev sat midlertidigt i bero. Den politiske prioriteringsopgave blev midlertidigt udsat til efter budgetforhandlingerne.

Med afsæt i det godkendte budget for 2026 orienteres om status for de strategiske udviklingsprojekter og analyser, herunder den aktuelle udfordring med ressourcer til gennemførslen af projekterne. Formålet er at forberede udvalgene til beslutningen vedrørende prioriteringen af projekterne, som forelægges på møderne i december.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om ressourcegrundlaget for de strategiske udviklingsprojekter og analyser tages til efterretning

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. april 2025 prioriteringsoversigten for strategiske udviklingsprojekter og analyser. Samtidig blev det besluttet, at projekter inden for den eksisterende ressourcekapacitet i Trafik og Infrastruktur samt Klima, Natur og Miljø kunne fortsætte som planlagt, mens øvrige projekter blev sat midlertidigt i bero.

I forbindelse med budgettemaet for 2026 blev der fremlagt et forslag om at tilføre samlet fire årsværk til arbejdet med de strategiske udviklingsprojekter. Forslaget omfattede to årsværk til Trafik og Infrastruktur og to årsværk til Klima, Natur og Miljø. Formålet var at sikre tilstrækkelig kapacitet til både de igangværende og kommende udviklingsprojekter. Budgettemaet fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Budgettema).

I budgetforliget for 2026 blev der afsat ét ekstra årsværk i 2026 og to årsværk i overslagsårene til arbejdet med strategiske udviklingsprojekter. Udvidelsen skal blandt andet bidrage til fremrykningen af udstykningen i Kirkeby og sikre realiseringen af klimasikringsprojektet ved Søndre Havn.

Der er identificeret en midlertidig mulighed for at styrke kapaciteten yderligere i 2026, ved at omplacere ét årsværk fra Havn og By til arbejdet med strategiske projekter i Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø. Løsningen kan gøre det muligt at ansætte én medarbejder på hvert af de to fagområder i 2026 og frem. Løsningen løser dog ikke den samlede kapacitetsudfordring hverken på kort eller på længere sigt.

En opdateret opgørelse viser, at det samlede ressourcebehov stadig overstiger kapaciteten. Hvis alle projekter skulle gennemføres som planlagt, vurderes der fortsat at mangle omkring to årsværk i 2026.

Som optakt til den politiske prioritering på møderne i Teknik- og Miljøudvalget den 27. november, Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 2. december, Økonomiudvalget den 9. december og Kommunalbestyrelsen den 16. december 2025, vil administrationen på nærværende udvalgsmøde gennemgå projektstatus og den aktuelle ressourcesituationen.

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser ved orienteringen.

Eventuelle ændringer i prioriteringen af de strategiske udviklingsprojekter og analyser kan få betydning for gennemførslen af projekterne.

Sagen vurderes ikke at have direkte betydning for kommunens CO2-udledning.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget

Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet v/Pia Dam – Tættere samarbejde mellem lokalrådene, omkring flere stier/adgang til naturen.

”A og SF ønsker følgende dagsordensat på næstkommende PLU-møde:

Der er et stort ønske fra vores mange lokalråd om at igangsætte et tættere samarbejde mellem lokalrådene og med hjælp fra administrationen for at indfri ønskerne om flere stier/adgang til naturen i vores kommune. 

Derfor blev der i Budgetforliget for 2026 indskrevet, at PLU skal drøfte, hvorledes vi kan hjælpe lokalrådene i dette arbejde. Vi ønsker en drøftelse, der kan skabe grundlag for en realisering af projekterne.”

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Opfølgning på Arkitekturens dag.

Deltagelse i netværket hos Samuelsen.

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Kommende større sager:

Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 2. december 2025:

• Rantzausminde Havn, vedtagelse af lokalplan.
• Landsbyfornyelse – Status og disponering.

Lokalplan 003.230 – tillæg 1 giver mulighed for anvendelse af den fredede bygning på Dronningholmsvej 72 i Svendborg til udvalgsvarebutik eller liberalt erhverv. Planen har været i offentlig høring og der er indkommet 2 høringssvar, som giver anledning til en mindre præcisering af planen. Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af planen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at:

• Lokalplan 003.230 – tillæg 1 vedtages endeligt med de i hvidbogen anbefalede ændringer.
• Høringssvar besvares som angivet i hvidbogen.

Baggrund

Ny planlægning for Dronningholmsvej 72 i Svendborg blev administrativt igangsat i februar 2025, hvor Plan- og Lokalsamfundsudvalget blev orienteret om dette den 4. februar 2025. Udvalget besluttede den 12. august 2025 at sende forslag til Lokalplan 003.230 – tillæg 1 i offentlig høring.

Planlægningens indhold

Lokalplan 003.230 – tillæg 1 er udarbejdet som en såkaldt lokalplan af mindre betydning, hvorfor det kun er ændringer anført med grønt, der skal godkendes til høring. Forslaget til lokalplantillægget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Forslag til lokalplan 003.230 – tillæg 1).

Tillægget giver mulighed for, at Dronningholmsvej 72 – udover de nuværende anvendelser til værksteder, lagervirksomhed, garager, udhuse og parkering – fremadrettet også må anvendes til udvalgsvarebutikker og liberale erhverv.  Der er fastsat en maksimal butiksstørrelse svarende til stueplan af bygningen.

Derudover er der tilføjet en bestemmelse om parkeringskravet, som skal sikre, at der etableres parkeringspladser i overensstemmelse med kommuneplanens krav i forhold til de nye anvendelser. 

Offentlig høring

Planforslaget har været i offentlig høring i perioden 10. september til og med 26. september 2025.

Der er i høringsperioden modtaget i alt 2 høringssvar fra borgere. De fulde høringssvar fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Samlede høringssvar).

Høringssvarene omhandler primært:

• Fredningsbestemmelser         
• Støj ved udendørs ophold
• Parkering

Høringssvarene giver anledning til en mindre præcisering i planen om, at parkering skal etableres på egen grund.

Herudover giver høringssvarene ikke anledning til ændringer.

De fulde besvarelser af høringssvarene og ændringsforslag til planen fremgår af hvidbogen (Bilag 3. Hvidbog). 

Videre proces

Hvis udvalget beslutter at vedtage lokalplan 003.230 – tillæg 1 med den foreslåede præcisering omkring parkeringspladser, vil det endelige lokalplantillæg blive offentliggjort herefter. Borgere, som har afgivet høringssvar, vil modtage besvarelse som angivet i hvidbogen.

Udgifter i forbindelse med planlægningen er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende driftsramme.

Dronningholmsvej 72 er beliggende inden for detailhandelsudlægget for bymidten i Kommuneplan 2025-2037, og det vurderes, at en omdannelse af ejendommen kan have en positiv effekt på bymidtens detailhandelsstruktur.

Tilvejebringelse af lokalplantillægget giver ikke mulighed for opførsel af nyt byggeri på Dronningholmsvej 72, da bebyggelsen er fredet. Det vurderes derfor, at lokalplantillægget vil have ingen eller meget begrænsede CO2-konskvenser.

Planloven

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

I forbindelse med fejringen af Nielsine Nielsens 175-års fødselsdag i 2025, er der i et samarbejde mellem foreningen ”Nielsine Nielsen 175 år”, ved formand Susanne Magelund, og den lokale skulptør Sven Peter Hansen skabt en model til en buste af Nielsine Nielsen. Busten foreslås placeret i sammenhæng med nyt byrum ved UCL.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 3. december 2024 at navngive en plads for Nielsine Nielsen i forbindelse byrum ved UCL. En del af anlægssummen til byrummet skal afsættes til kunst i det offentlige rum og det fremgik af sagen, at denne sum kan disponeres til en stedlig markør, fx en buste af Nielsine Nielsen, i sammenhæng med det nye byrum.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

-          at orienteringen om opstilling af Nielsine Nielsen busten tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

-          at orienteringen om at det offentlige byrum foran UCL (på Nordre Kaj) får stednavnet ”Nielsine Nielsens Plads” jf. beslutning i udvalget den 3. december 2024 tages til efterretning.

-          at orienteringen om at busten af Nielsine Nielsen placeres i det pågældende byrum tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

-          at godkende at busten af Nielsine Nielsen opstilles idet offentlige byrum vest for Hudes Plads, i det allerede etablerede bånd af brosten

-          at godkende at den del af anlægsrammen, der er reserveret til kunst, anvendes til at medfinansiere busten.

Baggrund

Nielsine Nielsen (1850-1916) blev født i Svendborg og var Danmarks første kvindelige læge og akademiker. Hun blev optaget på universitetet i 1874 og banede vejen for kvinders adgang til højere uddannelse.

I anledning af Nielsine Nielsens 175-års fødselsdag i 2025 har foreningen ”Nielsine Nielsen 175 år”, ved formand Susanne Magelund, taget initiativ til en buste som hyldest til hendes indsats.

Foreningen beskriver busten som et identitetsskabende element i forhold til valg af uddannelse og fag ud fra personlig motivation uden at skele til køn og tradition. Samtidig var Nielsine Nielsens udlængsel knyttet til havet som udsyn til verden.

Placering

Administrationen har i forbindelse med udarbejdelse af skitseforslag til offentligt byrum omkring UCL og placering af busten været i dialog med UCL, foreningen ”Nielsine Nielsen 175 år” ved formand Susanne Magelund og øvrige relevante interessenter om en række forskellige placeringsmuligheder. 

Samtidig er mulighederne vurderet i forhold de erhvervsmæssige og trafikale forhold i området og det samlede design af byrummene på Nordre Kaj.

På den baggrund anbefaler administrationen, at busten placeres umiddelbart vest for Hudes Plads, i det allerede etablerede bånd af brosten, som er planlagt til færdsel og ophold for fodgængere samt bænke, belysning mv. Busten skal opstilles tæt på den eksisterende lygtepæl for at minimere risikoen for påkørsel i forbindelse med isætning og optagning af både på Hudes Plads.

Her er der luft omkring busten, den vil være synlig fra alle sider og der vil være mulighed for en diskret markering med fx målrettet belysning og en rødlig toning af belægningen. Busten vil rette blikket mod den kommende Nielsine Nielsen Pladsen foran UCL. Se bilag 1 ”Placering af buste - visualisering”.

Administrationen bemærker at 

-          det er en forudsætning, at busten ikke står i vejen for isætning og optagning af både

-          der skal søges tilladelse til opsætning af kunst på offentlig vejmatrikel

-          opsætning forudsætter godkendelse af myndighed og Fyns Politi

-          opstilling af busten vil formentlig kræve en byggetilladelse samt ibrugtagningstilladelse.

Foreningen ”Nielsine Nielsen 175 år”, ved formand Susanne Magelund oplyser, at der forventes et samlet budget på 300.000 kr. til udførelse og opstilling af busten, der planlægges udført i bronze og soklen af bornholmsk granit.

Busten er delvist finansieret med 110.000 kr. fra A.P. Møller og frues fond.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. januar 2024 salg af areal til UCL og bevilgede samtidig en anlægsramme på 13,36 mio. kr. til at etablere et offentligt byrum omkring UCL. 0,5% af anlægssummen, svarende til 44.242,5 kr., skal afsættes til kunst i det offentlige rum og afsættes i det konkrete tilfælde til realisering af en buste af Nielsine Nielsen.

Den resterende finansiering af busten og opstillingen af denne skal tilvejebringes af foreningen ”Nielsine Nielsen 175 år” via fundraising. Det er en forudsætning for realisering, at den resterende finansiering tilvejebringes.

Eventuel overskydende fondsmidler kan eventuelt bidrage til fx belysning, integreret formidling el.lign., der understøtter oplevelsen af busten og byrummet som helhed.

Navngivning af pladsen vil medføre en mindre udgift til skilt eller anden form for markering samt opsætning / etablering heraf.

Projektet vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på CO2-udledningen.
Materialerne (bronze og granit) har begrænset klimaaftryk, og busten indgår i et eksisterende anlægsprojekt.

Fyns Amts Avis har bragt et debatindlæg, hvori det fremføres, at byggesagsafdelingen manipulerer statistikker for byggesagsbehandling. På den baggrund har udvalgsformanden anmodet administrationen om at fremlæggelse en redegørelse for, hvordan sagsbehandlingstid for byggesager opgøres. Redegørelsen fremlægges til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets orientering.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at

• orienteringen om opgørelse af sagsbehandlingstider for byggesager tages til efterretning.

Fyns Amts Avis har bragt et debatindlæg, hvori det fremføres, at byggesagsafdelingen manipulerer statistikker for byggesagsbehandling, se bilag 1 (Bilag 1. Artikel fra Fyns Amts Avis).

I forlængelse af den nævnte artikel fra Fyns Amts Avis har udvalgsformanden for Plan- og Lokalsamfundsudvalget anmodet administrationen om en redegørelse for, hvordan sagsbehandlingstid for byggesager opgøres.

Redegørelsen inddeles i følgende hovedoverskrifter:

• Generelle principper for opgørelse af sagsbehandlingstid for byggesager
• Gældende procedure for afvisning af byggesager i Svendborg Kommune
• Vurdering af afvisningsprocedurens påvirkning af den registrerede byggesagsbehandlingstid

Generelle principper for opgørelse af sagsbehandlingstid for byggesager

Regeringen og KL har i 2015 indgået en aftale om nationale servicemål for byggesager. Servicemålene er et udtryk for, hvor lang tid kommunerne må bruge på de enkelte typer af byggesager. Dette måles i selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø, der skal anvendes til ansøgning om byggetilladelser jf byggelovens § 16, stk. 3. Dette forudsætter en høj grad af korrekt registrering i systemet fra myndighedens side.

Populært sagt svarer dette til benyttelsen af et skakur i skak. Tiden tæller hos kommunen, når den har modtaget materiale fra ansøger, indtil der er handlet på baggrund af det. Enten i form af en afgørelse eller ved at efterspørge yderligere materiale, hvor ”pilen” vendes tilbage på ansøger. Den registrerede sagsbehandlingstid i systemet er dermed et udtryk for, hvor lang tid sagen reelt har ligget til behandling hos kommunen. Typisk vil dette være udtryk for tiden, der går fra en sag registreres som ”fuldt oplyst” i kommunen, til ansøgeren står med en afgørelse.

Selve registreringen er ikke helt simpel. Vejledningen til logning af servicemål er vedlagt, se bilag 2 (Bilag 2. Vejledning til logning af servicemål). Der er to ting, der er særligt væsentlige være opmærksom på.

Den første er, at sagsbehandlingstiden først regnes fra det tidspunkt, hvor der er indsendt en fuldt oplyst ansøgning. Kommunen har en såkaldt visitationsperiode på 21 effektive dage til at sikre, at sagen er fuldt oplyst. Den reelle sagsbehandlingstid måles først, fra sagen er fuldt oplyst. I praksis vil langt størstedelen af byggesagerne kunne oplyses uden et tidsforbrug på mere end 21 dage hos kommunen. Dette gælder uagtet, at sagen kan have været længe undervejs, da dette oftest skyldes, at kommunen afventer yderligere oplysninger fra ansøger. Så længe sagen forsat er ved at blive oplyst og kommunen ikke har brugt mere end 21 dage på dette, påvirkes byggesagsbehandlingstiden for sagen ikke.

Den anden er, at der er indbygget en 7-dages regel i systemet. Det handler om, at hvis en sag først er erklæret fuldt oplyst, dvs. hvis de fornødne oplysninger er til stede, tæller de første syv dage af ansøgers svartid som kommunens sagsbehandlingstid, uanset at kommunen ikke har anvendt tiden. Ved større sager med meget korrespondance frem og tilbage kan dette i nogle tilfælde føre til en anseelig sagsbehandlingstid i systemet på kommunens regning, skønt kommunen ikke har forårsaget det. En illustration af dette kan ses på side 10 i vejledning, se bilag 2 (Bilag 2. Vejledning til logning af servicemål).

Gældende procedure for afvisning af byggesager i Svendborg Kommune

Den principielle baggrund for afvisning af sager er primært bygherres oplevede sagsbehandlingstid og ny lovgivning, sekundært kommunens registrerede sagsbehandlingstid

Bygherres oplevede sagsbehandlingstid

Den aktuelle praksis for behandling af modtagne byggeansøgninger er i hovedtræk følgende:

• Der foretages en hurtig, indledende screening af modtagne sager. Denne sker typisk inden for en uge.
• Hvis alle oplysninger til brug for sagsbehandlingen er indsendt, registreres sagen som fuldt oplyst ved indsendelse. Den behandles derefter som udgangspunkt med det samme, medmindre der er særlige forhold, der gør sig gældende. I praksis sker dette desværre ikke ofte som følge af udfordringerne med formkravene i Bygningsreglement 2018.
• Hvis der er mangler i ansøgningsmaterialet, sendes der et brev til ansøger med anmodning om det manglende materiale. Ansøger får to uger til at levere det ønskede materiale. Leveres dette ikke inden for tidsfristen, afvises sagen. Det sker ofte, at denne frist forlænges, hvis ansøger kan gøre rede for, at de ønskede oplysninger er nært forestående, fx at en landinspektør først kan levere en afsætningsplan to dage efter fristen.

I 2018 blev der indført en ændret praksis for byggesagsbehandlingen som følge af en indsats for dels forbedring af erhvervsklimaet i Svendborg, dels forkortelse af byggesagsbehandlingstiden. Vedhæftet er det notat, der lå til grund for beslutningen dengang, se bilag 3 (Bilag 3. Internt notat vedrørende nye tiltag i Byg og BBR - 14112018). Se særligt punkt 3 øverst på side syv under Strukturelle initiativer.

Den aktuelle praksis om afvisning af sager er indført med primær begrundelse i bygherres oplevede sagsbehandlingstid. I modsætning til den aktuelle sagsbehandlingstid. Hvor den aktuelle sagsbehandlingstid omfatter kommunens reelle tidsforbrug, er bygherres oplevede sagsbehandlingstid udtryk for netop det. Hvor lang tid bygherre oplever, at sagen har taget. Helt overvejende gælder dette fra det tidspunkt, at bygherrens rådgiver oplyser vedkommende om, at sagen er indsendt til kommunen. Hvad der måtte være af kommunikation frem og tilbage rådgiver og kommunen imellem er for mange bygherrer irrelevant. De er kun optaget af, hvor hurtigt de kan få deres tilladelse. Det var, og er, vores opfattelse, at rådgiverne kun i meget ringe grad oplyser bygherren om, at kommunen efterspørger yderligere materiale som følge af mangelfuldt ansøgningsmateriale fra rådgivers side. Det havde den konsekvens, at kommunen i årene op til 2018 modtog betydelig kritik fra bygherrers side om sagsbehandlingstiden i sager, hvor forsinkelsen reelt skyldtes rådgiverne.

Det er en grundlæggende forudsætning, at myndighedsbehandling af byggesager foregår efter den lovgivning, der er gældende på behandlingstidspunktet. Dog vil en fuldt oplyst ansøgning skulle behandles efter det regelsæt, der er gældende på ansøgningstidspunktet. En ansøgningsproces kan derfor sædvanligvis ikke strække sig over længere tid uden at forholde sig til ny lovgivning, der kommer til under forløbet.

Det er blandt andet dette princip, der ligger til grund for, at en byggetilladelse kun er gældende i ét år jf byggelovgivningen. Byggeriet skal derfor påbegyndes inden denne frist, ellers bortfalder byggetilladelsen.

Erfaringsmæssigt er det slet ikke usædvanligt, at ansøgninger kan ligge i flere år, hvis ikke sagerne afvises.

Det kan forekomme, at enkelte sager afvises, hvor det indgår i vurderingen, at kommunen ikke ønsker at udsætte en afgørelse yderligere, da dette vil belaste kommunens sagsbehandlingstid som følge af den tidligere beskrevne 7-dages regel.

Vurdering af afvisningsprocedurens påvirkning af den registrerede byggesagsbehandlingstid

Administrationen er tidligere blevet spurgt til statistik for årene 2024 og 2025. Disse anvendes derfor som grundlag for overskuelighedens skyld. Undersøgelsen kan udvides, hvis det findes nødvendigt.

Det kan således konstateres, at antallet af afviste byggesager udgør 103/1070 = 9,6 % af det samlede antal byggesager. Antallet af byggesager, hvor der efterfølgende er truffet afgørelse efter afvisning i første omgang, udgør således 45/1070 = 4,2 % af det samlede antal byggesager.

En manuel gennemgang af de enkelte byggesager ligger uden for denne redegørelses sigte. Det vurderes imidlertid, at det med rimelighed kan konstateres ud fra almindelige principper for beregning af gennemsnit, at 4,2 % ikke ville kunne påvirke det samlede resultat væsentligt. Det bemærkes, at sager altovervejende afvises, inden de har ligget 21 dage hos kommunen og dermed er inden for visitationsperioden, som blev beskrevet tidligere. Derfor ville de alligevel ikke belaste den samlede sagsbehandlingstid. Derudover bemærkes, at den tidligere omtalte 2-ugers frist for indsendelse af materiale heller ikke i sig selv forbedrer statistikken, da ”pilen” for registrering af tid her peger på ansøger og ikke kommunen.

Det bemærkes, at en afvist byggesag ikke medregnes i den officielle statistik. Selve afvisningen af byggesager forårsager derfor ikke forbedring af byggesagsstatistikken.

Ikke aktuelt

Ikke relevant

Byggeloven

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Budgetopfølgning pr. 30. september 2025 for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets område.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At budgetopfølgningen for Plan- og Lokalsamfundsudvalget tages til efterretning.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2025. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 11. september 2025.

Regnskabet forventes pr. 30. september 2025 at udgøre ca. 22,5 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 23,7 mio. kr. betyder det et forventet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på området. Udover lånebidrag til støttet byggeri og udvalgets udisponerede pulje, er mindreforbruget primært begrundet i ubesatte stillinger ifm. afvikling af barsler.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Der henvises til vedlagte bilag (Bilag1. Budgetopfølgning pr. 30. september 2025 - drift).

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Budgetforligets betydning for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets område.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At orienteringen om budgetforligets betydning for Plan- og Lokalsamfundsudvalget tages til efterretning.

Budgetforliget for budget 2025 blev indgået fredag den 19. september 2025 og 2. behandlet af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2025.

Drift:

På udvalgets område, blev der i budgetforliget afsat 0,75 mio. kr. i 2026, stigende til 1,5 mio. kr. fra 2027-29 til prioritering af de planlagte og fremtidige strategiske udviklingsprojekter. Disse er efterfølgende flyttet administrativt til Teknik- og Miljøudvalget, da det er administrationen her, som skal udmønte det i praksis.

Igennem de senere år har kommunens afdelinger og institutioner været underlagt et årligt effektiviseringskrav. Forligspartierne har aftalt, at effektiviseringskravet videreføres i 2026-29 og fastsættes uændret til 0,3 procent. De 0,3 procent svarer til ca. 0,06 mio. kr. i budget 2026 for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets, som er fordelt ud på alle konti.

Anlæg:

Ovenstående er de anlæg som vedrører udvalget og omhandler indarbejdelse af yderligere budget til både den eksisterende og ny etape af Stormflodsbeskyttelsen af Søndre Havn og Havnepladsen, dels en periodisering af Geo-Havneparken.

Øvrigt:

Forligsparterne blev enige om, at for at sikre en aktiv og positiv udvikling af Svendborg som handelsby afsættes årligt 0,5 mio. kr. under Erhvervs- og Turismeudvalget. Finansieringen fra kommunen vil blive fulgt op af en tilsvarende finansiering af Shopping Svendborg, udlejere, fonde, banker og andre private aktører. Herudover skal der arbejdes med en strategisk udviklingsplan, som omtalt i kommuneplanen.

Forligsparterne er i øvrigt enige om at anmode Plan- og Lokalsamfundsudvalget om at understøtte, at lokalsamfundspuljen fremover også bør kunne anvendes til etablering af stier i det åbne land.

I budgetforliget blev der afsat en årlig negativ pulje på 10 mio. kr. med henvisning til at pris- og lønudviklingen for 2026 forventes at blive ca. 0,3 procentpoint lavere end skønnet ved kommuneaftalens indgåelse. Dette skyldes primært regeringens forslag om at nedsætte elafgiften i 2026 og 2027. Puljen på 10 mio. kr. er for 2026 fordelt ud til 1) afdelinger med et større elforbrug og 2) øvrigt forbrug. Plan- og Lokalsamfundsudvalgets andel af den negative pulje til øvrigt forbrug udgør ca. 0,02 mio. kr. i 2026.

Påvirkning af de enkelte års rammer fremgår af ovenstående tekst og økonomi oversigter.

Fremgik under de enkelte temabeskrivelser.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har efterspurgt en orientering om praksis for visning af navne og adresser i høringssvar og hvidbøger, udvalget orienteres hermed om gældende praksis.

Direktionen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar modtages hovedsageligt digitalt via systemet Cowiplan eller via en mail til plan@svendborg.dk.

I Cowiplan er alle indkomne høringssvar synlige på en samlet oversigt over høringssvarene – denne kan tilgås både under og efter høringen. Ved indsendelse af høringssvar oplyses der om, at høringssvarene offentliggøres.

På Cowiplan offentliggøres adressen på alle indsendere af høringssvar – andre oplysninger offentliggøres ikke. I nogle tilfælde vedhæfter borgere høringssvar, hvor navn, adresse, e-mail og telefonnummer kan fremgå.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e følger det, at: ”personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles….”

Ved udarbejdelse af Hvidbog fjernes alle personlige oplysninger og kun adressen på indsender af høringssvaret fremgår, med mindre indsender har adressebeskyttelse.

Adressen på borgeren, der indsender høringssvar, er det, der er relevant i forhold til lokalplanen.

Der fremgår derfor ikke navne, e-mailadresser eller telefonnumre i hvidbøger eller andet materiale til dagsordenspunkter.

Proceduren er tilrettet i 2024 på baggrund i en afgørelse fra Planklagenævnet og følger praksis for kommuners offentliggørelse.

Ikke relevant

Ikke relevant

Planloven

Plan- og lokalsamfundsudvalget