Økonomiudvalget

Godkendt, idet punkt 10 udgik af dagsordenen.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Dorthe Ullemose var indbudt til at overvære behandlingen af punkt 2, men deltog ikke.

Indstilling af budgetforslag 2023 og overslagsårene 2024-26 samt takstoversigt til Kommunalbestyrelsens 1. behandling.

Orientering om indkomne høringssvar vedr. forslag til reduktioner på Økonomiudvalgets budget 2023.

Direktionen indstiller, at:

• Direktionens budgetudkast lægges til grund for Svendborg Kommunes budget 2023 og overslagsårene 2024-26 og fremsendes til Kommunalbestyrelsens 1. behandling.
• Vedlagte forslag til takster for 2023 fremsendes til Byrådets 1. behandling
• Fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 26. september 2022 kl. 23.59.
• Indkomne høringssvar vedr. Økonomiudvalgets besparelsesforslag indgår i de kommende politiske forhandlinger.

Direktionens budgetudkast tager udgangspunkt i det tekniske budget for 2023, jf. budgetnotat af 23. august 2022 samt det forventede regnskab for 2022 jf. koncernrapport pr. 30. juni 2022.

Direktionens forslag ligger stort set inden for den økonomiske politiks målsætninger. Kommunens serviceudgifter vil i forslaget ligge på niveau med den udmeldte, vejledende serviceramme fra KL, som er aftalt mellem KL og regeringen. Forslaget fremgår af vedlagte bilag.

Forventede skatte- og tilskudsindtægter er baseret på statsgaranti, og indtægter fra skat og grundskyld er budgetlagt med uændret skatteprocent og grundskyldspromille.

Selv om der i budgettet er taget højde for kendte merudgifter, er der fortsat en række risici, der kan true budgettet. Bl.a. er 3 mia. kr. af statens tilskud betinget af, at kommunerne under ét overholder servicevækstrammen, og 1 mia. kr. er betinget af, at kommunerne ligeledes overholder den aftalte anlægsramme.

Budgetforslaget for 2023 udviser herefter et forbrug af likvide aktiver på 66.653.000 kr. Resultatet af ordinære driftsvirksomhed udviser et overskud på 197.440.000 kr., som sammen med budgetlagt lånoptagelse på 23.546.000 kr.  og 11.019.000 kr. vedr. finansforskydninger skal medgå til finansiering af anlægsudgifter på 188.041.000 kr., samt afdrag på lån på 110.617.000 kr.

Budgetmaterialet i det foreliggende udkast hviler på, at udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat fastsættes uændret til 26,30 procent.

Grundskyldspromillen fastsættes uændret til 23,32 promille (for landbrugsjord dog 7,2 promille svarende til lovens maksimum). Der opkræves dækningsafgift for offentlige ejendomme (kommunens egne ejendomme undtaget) baseret på 11,66 promille af grundværdier.

Forslaget er baseret på valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2023. I forbindelse med 2. behandling af budgetforslaget skal der tages særskilt stilling hertil.

Det oplyses desuden, at den kirkelige udskrivningsprocent udgør 1,02 procent. Beslutning om eventuel ændring meddeles af Provstiet inden 2. behandling af budgettet.

Fristen for fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling i Økonomiudvalget den 4. oktober 2022 fastsættes til mandag den 26. september 2022 kl. 23.59. Ændringsforslag skal ske på særskilt bilag til resultatoversigten, som fremsendes til Staben.

Med udgangspunkt i det tekniske budget, som ligger til grund for budgetnotatet, er der udarbejdet forslag til takster for 2023. Som følge af at taksterne er beregnet på baggrund af det tekniske budget, vil der, som følge af budgetændringer i forbindelse med kommende budgetforhandlinger, være ændringer i taksterne. Taksterne fremgår af vedlagte bilag.

Økonomiudvalget har på mødet den 22. marts 2022 besluttet, at der til budget 2023 udarbejdes reduktionsforslag for 35 mio. kr., heraf udgør Økonomiudvalgets andel 1,549 mio. kr. Forslagene under Økonomiudvalget har været sendt til høring med frist den 6. september 2022. Der er indkommet 4 høringssvar, som fremgår af vedlagte bilag.

De økonomiske konsekvenser fremgår af direktionens forslag til 1. behandling, som er vedlagt sagen.

Ikke vurderet

Den kommunale styrelseslov

Kommunalbestyrelsen

Indstillingerne blev godkendt, idet sagen blev oversendt til kommunalbestyrelsens 1. behandling.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Godkendt, idet budgetforslaget oversendes til kommunalbestyrelsens 2. behandling.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B), Rasmus Feldingbjerg Drabe (F), René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B), Dennis Ørsted Petersen (F) og Johan Weltzin Kristensen (Ø).

Orientering om det forventede regnskab 2022 på baggrund af koncernrapporten pr. 30. juni 2022, tillægsbevilling samt status på budgetforlig 2022.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At rapporten tages til efterretning
• At udvalgene generelt udviser tilbageholdenhed og i tråd med rammestyringen fører en stram økonomistyring med henblik på at overholde kommunens serviceramme, og at fagudvalgene frem mod regnskabsafslutningen fortsætter med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat.
• At nettoprovenuet vedr. tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. reserveres til finansiering af udfordringer ifm. regnskabsafslutningen.

Samlet set er det forventede regnskab forbedret med knap 22 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 31. marts. 2022. Det forventede regnskab for 2022 er naturligt forbundet med usikkerhed bl.a. som følge af det er midt på året, samt afledte konsekvenser af krigen i Ukraine, herunder prisstigninger, inflation og flygtninge.

Det forventede regnskab 2022 efterlever ikke den økonomiske målsætning for så vidt angår overholdelse af servicerammen. Serviceudgifterne ekskl. afledte udgifter vedr. Covid-19 og krigen i Ukraine udviser et merforbrug på 37,7 mio. kr. i forhold til vejledende serviceramme (korrigeret for midtvejsregulering og nye pl-skøn) og et merforbrug på 47,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget (efter overførsler fra 2021 og reduktion med 25 mio. kr.). Inden for servicerammen er der områder, der er økonomisk udfordret, mens andre områder forventer mindreforbrug.

For serviceudgifterne er forventet regnskab steget med 15,3 mio. kr., hvoraf 9,7 mio. kr. kan henføres til Covid-19 og krigen i Ukraine. Væksten i regnskab kan primært henføres til et fortsat pres på det specialiserede socialområde, samt familieafdelingen under Børn- og Ungeudvalget, som dog delvis modsvares af stigende merindtægt. vedr. refusion af særlig dyre enkeltsager under overførselsudgifter.

I forbindelse med koncernrapporten pr. 30.6.2022 vil der blive rejst en fælles tillægsbevillingssag, som medfører et provenu på 0,8 mio. kr., som kan henføres til tilpasning af lån byfornyelse, samt depositum vedr. lejemål i Maritim Erhvervspark.

Herudover indgår en række bevillingsomplaceringer, som er neutral på kassen. Direktionen anbefaler at nettoprovenu vedr. tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. reserveres til finansiering af udfordringer ifm. regnskabsafslutningen.

De økonomiske konsekvenser fremgår af vedlagte bilag.

Ej vurderet

Økonomiudvalget

Godkendt.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Kommunalbestyrelsen har som kommende DK2020 kommune og med tilslutning til Fyn2030 forpligtiget sig til, at hele kommunen senest i 2050 er både klimaneutral og klimarobust. Klimahandleplan 2022 er kommunens første samlede plan for de klimaindsatser, der skal til for at nå de ambitiøse mål.

Udkast til Klimahandleplan 2022 som blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. juni 2022 er efter forhåndsvurdering hos den grønne tænketank CONCITO blevet tilrettet og fremlægges nu til endelig godkendelse. Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse, bliver klimahandleplanen sendt til certificering, med det formål at Svendborg Kommune bliver godkendt som DK2020 kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At godkende de tilrettede mål for klimarobusthed.
• At godkende den detaljerede tidsplan udarbejdet på baggrund af klimahandleplanens indsatskatalog.
• At godkende oversigt over personaleressourcer til klimaindsatsen.
• At godkende den tilrettede fremgangsmåde for monitorering, evaluering og revision af klimahandleplanen.
• At godkende den tilrettede Klimahandleplan 2022 med tilhørende indsatskatalog og dokumentationsrapport.
• At godkende at Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 indsendes til C40 Cities for certificering som DK2020 kommune.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. juni 2022 udkast til Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 med tilhørende indsatskatalog. Herefter blev planen sendt til forhåndsvurdering hos Tænketanken CONCITO forud for den egentlige certificering som DK2020 kommune. En certificering som forventes at finde sted i oktober 2022.

Forhåndsvurderingen tjener som en trykprøvning af, om Svendborg Kommunes Klimahandleplan lever op til kravene for certificering hos C40 Cities. C40 Cities er et bynetværk af klimaambitiøse storbyer, og som i Danmark er blevet tilpasset klimaarbejdet i kommunerne i det landsdækkende projekt DK2020.

Resultat af forhåndsvurderingen

Den 8. august 2022 modtog Svendborg Kommune forhåndsvurderingen fra Tænketanken CONCITO. Tænketanken noterer sig, at kommunen på bl.a. følgende områder udmærker sig eller går videre end kravene til certificering:

• ”Kommunens indsatskatalog er grundigt og forbilledligt opbygget. Det vidner om stor seriøsitet i planlægningsarbejdet og generelt meget god indarbejdelse af krav iht. Climate Action Planning Framework (den vejledning der beskriver kravene til certificering som DK2020 kommune).

• Der er gjort en stor indsats for inddragelse af interessenter og aktører på flere niveauer. Det fremgår at inddragelse allerede forinden har været en generel prioriteret for kommunen, og det kunne derfor med fordel eksemplificeres endnu tydeligere hvordan DK2020 handleplanen er blevet præget og styrket af inddragelsesindsatserne.

• Kommunen opstiller et videregående mål om reduktion af biomasseafbrænding.

• Kommunen har en spændende satsning på klimavenlig madkultur som et første indsatsområde i forhold til klimabelastning fra forbrug af varer og tjenester (scope 3)”.

CONCITO vurderer, at kommunens klimaplan m.v. vil kunne leve op til certificering under forudsætning af:

• ”at alle mål, tiltag og opfølgning på planen eller planerne vedtages politisk, samt at nødvendige personaleressourcer er angivet,

• at Svendborg Kommune inden den politiske vedtagelse imødegår de nødvendige tilpasninger,

• at den politiske vedtagelse, og eventuelle politiske høring, derudover ikke ændrer afgørende på det grundlag, som har været forelagt CONCITO ud over de nødvendige tilpasninger skitseret i forhåndsvurderingen”.

De nødvendige tilpasninger indeholder 11 elementer, hvor CONCITO vurderer, at der er behov for tilretninger i klimahandleplanen eller de bagvedliggende dokumenter for at opnå certificering.

Nødvendige tilpasninger

Administrationen har gennemgået de nødvendige tilpasninger og foretaget ændringer eller tilføjelser i klimahandleplanen samt givet kommentarer til CONCITO’s anmærkninger.

I Bilag 1 (Bilag 1: Forhåndsvurdering fra CONCITO tilføjet administrationens rettelser og kommentarer) er en samlet oversigt over de foretagne ændringer. De er indarbejdet i Bilag 2 (Bilag 2: Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022), Bilag 3 (Bilag 3: Indsatskatalog) og Bilag 4 (Bilag 4: Dokumentationsrapport).

Mål for klimarobusthed

Der kan særligt peges på, at mål for robusthed, for så vidt angår mål for stormflod og skybrud, er præciseret med afsæt i mål angivet i udkast til Klimahandleplan 2022 og mål i indsatskataloget. For flere mål er tilføjet en mere præcis angivelse af, hvornår implementering af konkrete klimahandlinger vil blive påbegyndt. Målene er at finde i klimahandleplanen, se Bilag 2 (Bilag 2: Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022), kapitel: ”Mål for klimarobusthed”.

Tidsplan

Der er udarbejdet en mere detaljeret tidsplan, Tidsplanen giver et samlet overblik over, hvornår de enkelte handlinger under hver indsats vil blive udført. Tidsangivelserne er mest detaljeret for de førstkommende år. Bilag 5 (Bilag 5: Tidsplan og plan for statusrapportering).

Personaleressourcer

De personaleressourcer der bliver anvendt til implementering af klimahandleplanen i kommunen samt hos Vand og Affald samt Svendborg VE A/S er estimeret til i størrelsesordenen 20 årsværk. Der er tale om normeringer, der er integreret i den daglige drift, kommunens plan- og myndighedsarbejde og den løbende udvikling af f.eks. undervisningstilbud på kommunens skoler. Opgørelsen er i Bilag 6 (Bilag 6: Personaleressourcer) samt indeholdt i (Bilag 4: Dokumentationsrapport). 

Monitorering, evaluering og revision

Hvert år i første kvartal forud for fremsættelse af budgettemaer udarbejder administrationen en statusrapport til Kommunalbestyrelsen. Statusrapporten vil indeholde en monitorering af fremdriften for hver af de 49 klimaindsatser, CO2-opgørelser m.m. I året for kommunevalg vil der blive udarbejdet en samlet evaluering. Evalueringen vil indeholde:

• Status for effekterne af klimahandleplanen.
• En opdatering af CO2-scenarieberegninger, der viser hvor meget indsatserne bidrager til at nå målene for CO2-reduktion.
• En gennemgang af indsatskataloget sammen med de deltagende aktører
• Sammenstilling af erfaringer fra klimaarbejdet.
• En opsamling på nye rammebetingelser f.eks. ny lovgivning og ny teknologiske løsninger.

Klimahandleplanen revideres hvert 4. år. Revisionen foretages så vidt muligt parallelt med revision af kommuneplanen og først i hver kommunalbestyrelsesperiode. I Bilag 2 (Bilag 2: Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022), kapitlet, ”Sådan følger vi op” er monitorering, evaluering og revision af planen nærmere beskrevet.

På mødet vil administrationen give en uddybning af de foretagne ændringer i Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022.

Lancering af klimahandleplanen

Svendborg Kommune afholder fra den 19. september til den 25. september 2022 den årlige klimauge. Klimahandleplanen vil blive lanceret i forbindelse med uddelingen af de 2 nye klimapriser fredag den 23. september 2022. Planen vil være tilgængelig elektronisk på kommunens hjemmeside. Det fremadrettede arbejde med både igangværende og nye klimaindsatser vil blive målrettet de aktører og borgere, som indsatsen har betydning for gennem involvering og dialog.

I de nuværende anlægsbudgetter er der vedtaget midler til en række klimaindsatser, som indgår i

Klimahandleplan 2022. Det drejer sig både om indsatser, der har fokus på Svendborg

Kommunes egen drift samt indsatser målrettet borgere og virksomheder. Der er f.eks. tale om

omstilling af kommunens bilflåde til elbiler, energirenovering af kommunale bygninger samt det

videre arbejde med klimasikring af Blå Kant inklusive Svendborg Havn.

For 2023 er der på nuværende tidspunkt ikke fremsat budgetforslag til yderligere klimaindsatser, end dem der allerede er vedtaget. Fra 2024 og frem må det forventes, at der bliver fremsat budgetforslag for nye prioriterede klimaindsatser.

Klimaplanens indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant både for hele kommunen som geografisk enhed og på virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation).

En væsentlig forudsætning er naturligvis, at indsatserne bliver gennemført. Når det sker, vil

udledningen af drivhusgasser være reduceret med 73% i 2030 (målt i forhold til 1990).

Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 81% i forhold til 1990.

For at opnå klimaneutralitet i 2050, er der især brug for yderligere indsatser indenfor landbruget. Udfordringen er den samme for alle kommuner, hvor landbrug udgør en stor andel af CO2-udledningen. Svendborg Kommune vil i samarbejde med landbrugserhvervet arbejde for at finde løsninger. Det være sig fælles fynske initiativer under den samarbejdsaftale som det fynske borgmesterforum har tilsluttet sig, at der arbejdes videre med, samt specifikke indsatser med de enkelte landbrug i Svendborg Kommune.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Kommuneplan 2021-2033, Svendborg Kommune

Fyn2030 – sammen om en bæredygtig fremtid

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Administrationen bemærker, at der er lavet en korrekturrettelse af grafikken på klimahandleplanens side 12.

Afbud: Jørgen Lundsgaard (B). Stedfortræder: Rasmus Feldingbjerg Drabe (F).

Indstilles.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Godkendt.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B), Rasmus Feldingbjerg Drabe (F), René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B), Dennis Ørsted Petersen (F) og Johan Weltzin Kristensen (Ø).

Det skal besluttes, om Svendborg Kommune skal søge tilskud hos Energistyrelsens tilskudsordning til energiforbedringer og digitaliseringsprojekter i kommunale bygninger.  

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At godkende igangsættelse af energistyringsprojekt, under forudsætning af, at der opnås tilskud.
• At bemyndige administrationen til at søge tilskud hos Energistyrelsen til projektet.
• At kommunens egenfinansiering i projektet finansieres ved at disponere midler fra anlægspuljen ”Vedligeholdelse af kommunale bygninger” i 2023.

Fra den 26. september frem til den 7. oktober 2022 er det muligt for kommunerne at søge tilskud hos Energistyrelsen til energiforbedringsprojekter og digitaliseringsprojekter i kommunale bygninger. Herefter lukker ordningen permanent.

Ved digitaliseringsprojekter kan der f.eks. søges tilskud til digitale projekter, der optimerer energiforbruget i kommunale bygninger. Det omfatter også projekter, der overvåger bygningens energiforbrug, hvorfra man kan trække konkrete indsigter til optimering.

Det kan f.eks. være:

• Opsætning af udstyr til målinger
• Design af energiledelsessystemer
• Kompetenceudvikling ved undervisning relateret til energirigtig drift

Tilskudsloftet for digitaliseringsprojekter er på 1 mio. kr. Energistyrelsens tilskud dækker op til 30% af projektets realiserede omkostninger. Dog maksimalt det i tilsagnet opnåede tilskud.

Energimarkedet er presset på mange parametre med meget høje priser til følge. Energipriserne for varme og el fortsætter med at stige og der opfordres til at spare på energien. En energibesparelse og et mindre pres på energimarkedet kan opnås ved at understøtte en mere energieffektiv drift af kommunens bygninger. Administrationen vurderer derfor, at det er mest hensigtsmæssigt at indføre et energistyringssystem, som kan bidrage til at nedbringe forbruget og udgifterne til energi. Opsætning af fjernstyrede målere gør det muligt at overvåge og forvalte energien i bygninger. Der kan så reageres hurtigt, såfremt energiforbruget for varme, vand og el f.eks. er højere end det forventede udgangspunkt. Energieffektiviteten kan løbende forbedres og udgifter til energi nedbringes. Energistyringssystemet bidrager også til den grønne omstilling og omsætningen af kommunens klima- og energipolitik.

Administrationen har afsøgt markedet for energistyringssystemer. Det er muligt at bygge videre på det eksisterende Facility Management program eller at indkøbe et system. Administrationen vil undersøge hvilket af disse to muligheder ud fra et økonomisk og udbyttemæssigt perspektiv er mest hensigtsmæssigt at anvende. Start af projektet, dvs. indføring af selve energistyringssystemet, kan dog først igangsættes, når der er givet tilsagn til tilskud. Det forventes at blive meddelt i 2023.       

Tilsagn om tilskud hos Energistyrelsen er betinget af, at kommunalbestyrelsen eller formanden for kommunalbestyrelsen har godkendt projektets igangsættelse, under forudsætning af, at der opnås tilskud.

Da man afsøger markedet for energistyringssystemer, er det ikke muligt at opliste den præcise økonomi for projektet.

Det er dog estimeret at opsætning af fjernaflæste målere koster 1,7 mio. kr. Hertil kommer der udgifter til energistyringssystemer, licenser, uddannelse mm.

Det forventes at driften af energistyringssystemet vil medføre en merudgift, som afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets eksisterende driftsramme.

Af de af ovenstående støtteberettigeudgifter søges 30% i tilskud hos Energistyrelsen.

Under forudsætning af, at der opnås tilsagn, søges Svendborg Kommunes egenfinansiering ind i projektet finansieres via anlægspuljen ”Vedligeholdspuljen for kommunale ejendomme” i 2023. Finansieringen foretages i 2023, da projektet først kan igangsættes efter et tilsagn, som forventes at blive meddelt i 2023.

Det forventes, at indførelse af energistyringssystem vil være tjent ind igen efter en kortere årrække.

Det forventes, at et energistyringssystem vil kunne nedbringe kommunens CO2-belastning med 200 tons pr. året.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Godkendt.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B), Rasmus Feldingbjerg Drabe (F), René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B), Dennis Ørsted Petersen (F) og Johan Weltzin Kristensen (Ø).

Sagen forelægges med henblik på udvalgets beslutning om at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg samt forslag til om tillæg til lokalplan for Tankefuld. Planernes formål er at præcisere områdets anvendelse og disponere et større areal til offentlige formål og dermed muliggøre at der kan placeres et plejecenter og en daginstitution i Tankefuld.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende forslag til kommuneplantillæg 2021.08 og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.
• at godkende forslag Lokalplan 609 – tillæg 2 og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.
• at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Baggrund

Den demografiske udvikling i Svendborg Kommune gør, at der er behov for flere pleje- og demensboliger de kommende år. Det daværende Social- og Sundhedsudvalg besluttede den 9. november 2021 at der skal opføres et nyt plejecenter for at sikre at kommunen kan tilbyde de nødvendige pleje- og demensboliger. Efterfølgende besluttede det daværende Byråd, den 21. december 2021, at det nye plejecenter skal placeres i Tankefuld.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte den 8. marts 2022, at igangsætte arbejdet med kommuneplantillæg og lokalplan for at muliggøre et nyt plejecenter, med den ønskede placering i Tankefuld.

Kommuneplantillæg 2021.08

Forslag til Kommuneplantillæg 2021.08 er udarbejdet for at tilføje følgende specifikke anvendelser til den gældende ramme 07.01.C3.919.

- Almene boliger

- Sundhedsinstitutioner

- Daginstitutioner

- Døgninstitutioner

- Offentlig administration

Der ændres ikke på rammens øvrige bestemmelser.

Lokalplan 609 – tillæg 2

Tillægget til den gældende lokalplan har til formål at inddrage delområde B2 (tæt-lav boligbebyggelse) til et delområde C (offentlige og private serviceformål). I praksis betyder det, at de eksisterende delområder B2 og C2 sammenlægges til et delområde C. I den forbindelse foretages der mindre justeringer af de tilstødende delområder, blandet andet for at sikre, at der fortsat minimum er det samme antal kvadratmeter friareal.

Det er primært kortbilag 2, der ændres. Ændringerne i kortbilag 2 bevirker dog, at der foretages konsekvensrettelser i de øvrige kortbilag og i enkelte bestemmelser.

Borgermøde

Administrationen anbefaler at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden. Der har den 10. februar 2022 været afholdt et fyraftensmøde om de foreløbige planer for et nyt plejecenter i Tankefuld, hvor der har været dialog med borgerne.

Udgifterne forbundet med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan afholdes indenfor den afsatte økonomiske ramme til det samlede projekt.

Ændringen af plangrundlaget vil ikke medføre væsentlige konsekvenser i forhold til CO2.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen blev godkendt.

Afbud: Per Nykjær Jensen (V). Stedfortræder: Birger Jensen (V).

Indstilles.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Godkendt.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B), Rasmus Feldingbjerg Drabe (F), René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B), Dennis Ørsted Petersen (F) og Johan Weltzin Kristensen (Ø).

Sagen forelægges med henblik på kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af kommuneplantillæg samt beslutning om at ophæve en del af gældende lokalplan for at muliggøre en apotekerhave i Gudbjerg.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at vedtage kommuneplantillæg 2021.06
• at ophæve Lokalplan 20a for den del som omfatter matrikel 64b, Gudbjerg By, Gudbjerg.

Baggrund

Menighedsrådet for Gudbjerg-Gudme-Brudager Pastorat ønsker at opføre en mindehave til kirkelige og offentlige formål på Byvej 34 i Gudbjerg Sydfyn. Mindehaven er til ære for den forhenværende apoteker Christian Ditlev Ammentorp Hansen, der grundlagde det firma, der i dag hedder Chr. Hansen Holding. Mindehaven får navnet ”Apotekerhaven”.

Matrikel 64b Gudbjerg By, Gudbjerg (Byvej 34, Gudbjerg), hvor mindehavne skal placeres, er i kommuneplanen udlagt til boligområde og er desuden omfattet af Lokalplan nr. 20a ”Boligområde i Gudbjerg (Lakkendrupvej-Byvej-Kirkevej)”. Området er i lokalplanen ligeledes udlagt til boligområde. Det er nødvendigt at ændre plangrundlaget for at muliggøre, at matriklen kan anvendes til en offentlig mindehave.

Nyt plangrundlag

Forslag til Kommuneplantillæg 2021.06 inddrager matrikel 64b Gudbjerg By, Gudbjerg i kommuneplanrammen for Gudbjerg Kirke udlagt til offentlige formål. Samtidig stilles der forslag om at ophæve den del af Lokalplan 20a som omfatter matrikel 64b Gudbjerg By, Gudbjerg. Ved en endelig vedtagelse vil det betyde, at matriklen fortsat er beliggende i byzone og kun er reguleret af kommuneplanrammen og af bygningsreglementets bestemmelser.

Høring

Forslag til kommuneplantillæg samt forslag om delvis ophævelse af lokalplan 20a har været i offentlig høring fra den 29. juni til og med den 10. august 2022. Der er indkommet ét høringssvar fra en nabo til matrikel 64b Gudbjerg By, Gudbjerg.

I Høringssvaret fremføres, at de som nærmeste nabo ikke tidligere er blevet kontaktet ang. projektet. De vil gerne vide hvad ændringerne af planerne betyder for dem og se de tegninger der er for parken. Nabo har et ønske om at ny beplantning ikke komme for tæt på/vokser for højt op ved deres matrikel.

Ændringen af planerne betyder, at det ikke vil være muligt at etablere en bolig på matrikel 64b Gudbjerg By, Gudbjerg. Fremadrettet kan matriklen anvendes til park eller have til kirkelige og offentlige formål. Matriklen vil fortsat være beliggende i byzone og er reguleret af kommuneplanrammen og af bygningsreglementets bestemmelser.

Tegningerne for parken fremgår ikke af kommuneplantillægget, da kommuneplanrammen kun bestemmer anvendelsen af området. Kommuneplanrammen indeholder ikke bestemmelser for hvordan området skal beplantes. Der gøres opmærksom på at beplantning i skel er omfattet af hegnsloven. Menighedsrådets tegninger for parken er vedlagt som Bilag 4.

Det er administrationens anbefaling af høringssvaret ikke giver anledning til ændringer inden den endelige vedtagelse.

Økonomiudvalget har den 23. juni 2020 besluttet at bevillige 500.000 kr. til projektet fra puljen anlægsprojekter i lokalområderne. Projektet kan realiseres efter en endelig vedtagelse af kommuneplantillægget samt ophævelse af en del af Lokalplan 20a. Der vil ikke være yderligere økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune i forbindelse med beslutningen.

Ingen væsentlig konsekvens i forhold til CO2

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen blev godkendt.

Afbud: Per Nykjær Jensen (V). Stedfortræder: Birger Jensen (V).

Indstilles.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Godkendt.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B), Rasmus Feldingbjerg Drabe (F), René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B), Dennis Ørsted Petersen (F) og Johan Weltzin Kristensen (Ø).

Strategi Fyn 2022-2025 fremsendes hermed til politisk behandling i de fynske kommuner.

Direktionen indstiller til fagudvalgene, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At Strategi Fyn 2022-25 godkendes som grundlag for det fælles fynske samarbejde

Tradition for samarbejde for et fælles bedste
På Fyn arbejder kommunerne sammen om at understøtte den fælles udvikling og vækst. De fynske kommuner kan hver især noget forskelligt. Og tilsammen noget helt særligt. Hver kommune har sine forcer og spiller sin egen unikke rolle i samarbejdet. På Fyn spiller man hinanden gode og står stærkere sammen end hver for sig.

De fynske kommuner deler en fælles ambition om at stå stærkt, når det handler om vækst, udvikling samt at være et attraktivt område for bosætning og erhverv. Det kræver fokus, samarbejde og politisk lederskab.

Således blev Fynprojektet skabt i 2011 med det formål gennem et øget samarbejde på Fyn at understøtte og fremme den fynske vækst og udvikling. Siden fulgte Strategi Fyn 2014-2017, som blev afløst af den nuværende Strategi Fyn 2018-2021.

Med Strategi Fyn 2022-2025 står de fynske kommuner sammen om handlinger, der i fire strategiske spor sætter fælles retning for udviklingen af Fyn og skaber grobund for bæredygtig udvikling, flere arbejdspladser, øget bosætning og en stærk infrastruktur.

Et stærkt fundament har skabt resultater
De fynske kommuner står med lokale muligheder og udfordringer, hvor af hovedparten skal gribes og håndteres bilateralt i kommunerne. Fælleskommunale handlinger skal, i respekt for det lokalpolitiske råderum, supplere og bygge ovenpå kommunernes egne indsatser og være med til at sikre lokal og regional vækst og udvikling. Derfor er og har det været fundamentet i Strategi Fyn, at strategien har fokus på de fælles udfordringer og muligheder, der med fordel kan løses i fællesskab. Den skaber retning og fokus – og ikke mindst rum for stærke initiativer i og på tværs af de fynske kommuner.

Det fælles fynske samarbejde er med hver strategiperiode blevet stærkere og stærkere og i dag samarbejdet og sammenhængskraften historisk stærk. Det ses på flere måder og flere områder – og det har skabt synlige resultater.

Flere års samarbejde, fælles strategier for blandt andet infrastruktur, turisme, erhvervsudvikling, bæredygtighed og grøn omstilling har skabt et solidt fundament at bygge videre på. Og et styrket fynsk sammenhold og sammenhængskraft har understøttet den fynske position og gennemslagskraft på nationale dagsordener.

Strategi Fyn 2022-2025
Den strategiske ramme for den kommende periode i det fælles fynske samarbejde bygger videre på et stærkt erfaringsgrundlag.

Strategi Fyn 2022-2025 står således på et stærkt fundament fra otte års arbejde med Strategi Fyn og de udfordringer, styrker, potentialer og resultater, der ligger heri. Den bygger videre på de seneste års tætte samarbejde og stærke fundament indenfor områderne, Arbejdsmarked & Uddannelse, Bosætning & Attraktivitet, Infrastruktur & Mobilitet og med tilføjelse af et målrettet fokus Natur og Miljø.

Herudover har Fyn og øerne et udtalt mål om at skabe bæredygtig vækst og med strategien Fyn 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid, går Fyn foran med en fælles politisk vision og ambitiøse målsætninger i kampen mod klimaudfordringen ved at vise vejen mod et klimaneutralt Fyn. 

Det betyder, at bæredygtighed vil være gennemgående i alle strategiske prioriteringer, og at der altid vil være fokus på at sikre et bæredygtighedselement i strategiske projekter, indsatser, partnerskaber og det daglige virke. Bæredygtighed er således et tværgående parameter, der rækker ind i og går på tværs af alle områder.

Den 10. maj 2022 var de ”nyvalgte” fynske byråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer samlet til fælles strategiseminar for at sætte den fælles retning for udviklingen af Fyn de kommende fire år. Målet var og er at få udviklet og defineret Strategi Fyn 2022-2025 af de byråd / kommunalbestyrelser, der skal arbejde aktivt med strategien og det fælles fynske samarbejde fremadrettet. Dagen bød på flere oplæg, workshops og netværk på tværs. På baggrund af et intensivt arbejde i fire workshopgrupper med hver et hovedemne – Arbejdsmarked og Uddannelse, Bosætning og Attraktivitet, Infrastruktur og Mobilitet, Natur og Miljø – blev en række fokusområder prioriteret for hvert emne.

I overskriftform var prioriteringen i de enkelte spor

Arbejdsmarked og Uddannelse
- Fyn er fin. Fokus på det gode liv
- Uddannelsesøen
- Fynske Fyrtårne

Bosætning og Attraktivitet
- Bolig og boligformer
- Uddannelsesø
- Kulturø
- Lokale fællesskaber

Infrastruktur og Mobilitet
- Transport via grøn energi – el og brint
- Digital infrastruktur
- Kollektiv transport

Natur og Miljø
- Fælles fynsk naturpolitik
- Forpligtende samarbejde – politisk mod
- Vandmiljø – kystlinje
- Grøn teknologi

Det har dannet rettesnoren for redigeringen frem mod det endelige udkast til Strategi Fyn 2022 – 2025.

Tidligere resultater har skabt fundamentet for fremtidens Fyn
Som tidligere nævnt er det fælles fynske samarbejde med hver strategiperiode blevet stærkere og stærkere og i dag er samarbejdet og sammenhængskraften historisk stærk. Det ses på flere måder og flere områder – og det har skabt synlige resultater. Nedenstående laves nedslag i en del af de resultater, der er skabt i et stærkt fælles fynsk samarbejde. Dette er således ikke en stringent evaluering af Strategi Fyn 2018-2021, ligesom det ej heller er en udtømmende liste over fælles fynske resultater.

De fynske kommuner valgte, i forbindelse med den nye nationale erhvervsfremmelovgivning og dermed nye erhvervsfremmestruktur, at gentænke og udforme det fynske erhvervsfremmesystem, så det i højere grad blev tilpasset den fynske erhvervsstruktur, og samarbejdet blev styrket yderligere. Med etableringen af Erhvervshus Fyn P/S, der er tæt forbundet med S/I Erhvervshus Fyn, som er den lovpligtige del, der også findes i resten af landet, er der skabt et fælles fynsk sammenhængende, énstrenget og overskueligt erhvervsfremmesystem målrettet virksomhederne og aktørerne. Her arbejder Erhvervshus Fyn, erhvervsklynger og den lokale erhvervsservice tæt sammen i et værdiskabende samarbejde om udvikling og vækst i det fynske erhvervsliv. I 2020 styrkedes den fynske sammenhængkraft yderligere ved at indlemme Geo Fyn, Havørred Fyn og Byregion Fyn i Erhvervshus Fyn P/S, og dermed forankre den fælles fynske vækstfremme og den fynske erhvervsfremme i samme organisering. Det samarbejde findes ikke andre steder i Danmark, og det gør, at Fyn står stærkere ift. at skabe synergi, sammenhængskraft, videndeling og resultater.

Med den målrettede fælles indsats er det lykkedes at sikre flere af de nationale erhvervsklynger stærk fynsk forankring. Ikke mindst med robotklyngen, Odense Robotics, som er udpeget til at drive Danmarks nye nationale robot- og droneklynge. Samtidig er der sikret fynske hubs indenfor væsentlige nøgleerhverv som det maritime og logistik, der er et stort og vigtigt erhvervsområde for Fyn, og byggeri og anlæg, som har stor betydning for den grønne omstilling.

Herudover er der med konsolideringen af Destination Fyn skabt en styrket organisering og sammenhængskraft, og ikke mindst kampagnen Fyn skal det være manifesterer sig som et eksempel på - og resultat af - et stærkt fælles fynsk samarbejde.

Også i forhold til de statslige infrastrukturinvesteringer har en stærk fælles fynsk prioritering og målrettet interessevaretagelse båret frugt. Borgmesterforum Fyn besluttede i 2017 med tiltrædelsen af Fyn i bevægelse, Infrastrukturstrategi Fyn 2017-35 en række fælles prioriteringer i forhold til de statslige infrastrukturinvesteringer. Alle fire fælles fynske prioriteringer på infrastrukturområdet er i varierende grad indeholdt i Infrastrukturplan 2035.

Herudover er der skabt en række samarbejdsstrukturer og -netværk, der er med til at styrke sammenhængskraften og samarbejdskulturen, og hvor der både internt mellem de fynske kommuner og i nogle tilfælde også med inddragelse af eksterne parter som erhvervsliv og vidensinstitutioner arbejdes sammen om udvalgte strategiske indsatser og udviklingsprojekter. Som eksempel kan næves samarbejds- og udviklingsnetværk mellem de fynske kommuner og SOSU Fyn, hvor der er fokus på rekruttering og fastholdelsesudfordringer på SOSU-området samt det øgede branchesamarbejde omkring den digitale infrastruktur på Fyn.  Herudover er der skabt et netværk, der på tværs af de fynske kommuner arbejder med bosætning herunder fælles indsatser som eksempelvis fælles markedsføring til medarbejdere i de udflyttede statslige arbejdspladser. Den fælles fynske jobcenterchefgruppe, der har haft et fælles fokus på indsatser under Covid-19 herunder leveret løbende dataindsights til Borgmesterforum Fyn, der har fulgt området tæt.

Med den politiske vedtagelse i alle 10 fynske kommuner af Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid, er det fynske samarbejde og den fynske sammenhængskraft yderligere konsolideret i fælles ambitiøse målsætninger for en bæredygtig fremtid, der kræver en stærk indsats af de enkelte kommuner samtidig med en forpligtende fælles fynsk indsats for at målsætningen om et klimaneutralt Fyn.

Afhænger af de initiativer, som de respektive kommuner igangsætter.

Afhænger af de initiativer, som de respektive kommuner igangsætter.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen blev godkendt.

Udvalget ønsker desuden et overblik over, hvilke udgifter kommunen har til fælles fynske tiltag.

Indstillingen blev godkendt, med en bemærkning om det i Strategi Fyn 2022-25 bør indgå at transmissionsnet til elforsyning skal dimensioneres efter vedvarende energikilder.

Afbud: Per Nykjær Jensen (V). Stedfortræder: Birger Jensen (V).

Indstilles.

Anbefales godkendt og der opfordres til et temamøde for Kommunalbestyrelsen, hvor de fynske samarbejder sættes på dagsorden.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Jørgen Lundsgaard (B). Stedfortræder: Rasmus Feldingbjerg Drabe (F).

Godkendt.

Der var afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleant deltog Ib Knudsen (Ø).

Indstillingen godkendt.

Der var afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø).

Indstilles med fagudvalgenes bemærkninger.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Godkendt med udvalgenes bemærkninger.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B), Rasmus Feldingbjerg Drabe (F), René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B), Dennis Ørsted Petersen (F) og Johan Weltzin Kristensen (Ø).

Intet.

Tre almene boligforeninger har deltaget i Svendborg Kommunes udvælgelsesproces med henblik på at indgå aftale om opførelse og drift af et nyt plejecenter i Tankefuld. Der skal træffes beslutning om valg af boligforening.

Direktionen indstiller til Senior, - Social- og Sundhedsudvalget,

• at orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at godkende brugen af ekstern rådgiver

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at DOMEA vælges som Svendborg Kommunes samarbejdspartner til opførelse og drift af nyt plejecenter i Tankefuld.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. december 2021 at placere et nyt plejecenter til 48 beboere i området Tankefuld. Det nye plejecenter skal opføres i samarbejde med en almen boligforening. Plejecentret opføres delvist som erstatningsbyggeri for det eksisterende plejecenter, Caroline Amalielund, der skal lukkes, og delvist for at imødekomme behovet for flere plejeboliger i Svendborg Kommune, affødt af den demografiske udvikling.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. marts 2022, at der skal udvælges en boligforening, som herefter udbyder totalentreprise med fokus på arkitektur, funktion, tid og økonomi. Herudover besluttede Kommunalbestyrelsen, at udbuddet sker uden forudgående arkitektkonkurrence. Udvælgelsesprocessen skulle tage afsæt i en række kriterier med fokus på arkitektur, funktion, tid og økonomi.

Det er boligforeningerne SAB, FAB og DOMEA, der har ansøgt og kommet med et idéoplæg til opførelse og drift af et nyt plejecenter i Tankefuld. Boligforeningernes ansøgninger er vedlagt som bilag 1-3 (Bilag 1. Ansøgning SAB), (Bilag 2. Ansøgning FAB), (Bilag 3. Ansøgning DOMEA). Administrationen har i samarbejde med ekstern rådgiver vurderet de tre ansøgninger og de tre boligforeninger har mundtlig præsenteret deres idéoplæg for den administrative styregruppe. Det samlede vurderingsskema, der tager afsæt i de konkrete udvælgelseskriterier, fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Vurderingsskema).

Generelt lever de tre ansøgere op til de formelle krav, som Svendborg Kommune har stillet til ansøgningerne. Administrationen vurderer, at alle tre boligforeninger demonstrerer, både i deres skriftlige og mundtlige fremlæggelser, at have de nødvendige erfaringer med tilsvarende projekter, forståelse for Svendborg Kommunes intentioner og visioner for projektet samt relevant organisering til at kunne være en kompetent samarbejdspartner både i anlægs- og driftsfasen.

Særligt gennemførelsen af et totalentrepriseudbud adskiller boligforeningerne sig dog fra hinanden: 

• SAB har valgt at organisere sig med et bygherrerådgivningsteam, der består af to arkitekter, en ingeniør og en landskabsarkitekt. Dette team vil udarbejde et detaljeret byggeprogram og dispositionsforslag som totalentreprenøren efterfølgende skal prissætte.

• FAB har valgt at udbyde i en to-fase totalentreprise, hvor totalentreprenørerne inviteres til forhandling undervejs i tilbudsfaserne.

• DOMEA har valgt at indgå aftale direkte med en totalentreprenør på rammeaftale, og vil dermed ikke gennemføre et totalentrepriseudbud.

I den samlede vurdering af ansøgningerne har administrationen særlig lagt vægt på boligforeningernes interne organisering og de muligheder og udfordringer, det medfører samt boligforeningernes erfaring med DGNB-certificeret byggeri og erfaring i at indtænke det fra start. Administrationen har også vurderet muligheder og udfordringer i forhold til den ovenfor omtalte projektering som henholdsvis totalentreprise med udbud over for totalentreprise uden udbud via rammeaftaler. Set i lyset af den nuværende markedssituation har styregruppen lagt særlig vægt på økonomi- og budgetoverholdelse. Derudover er der lagt vægt på muligheden for stor indflydelse i planlægnings- og byggeprojektfaserne. I DOMEAS forslag er det en samarbejdskonstellation mellem entreprenør, bygherre og rådgiver i tæt samspil med stor mulighed for at præge projektet. Administrationen vurderer på den baggrund, at DOMEA er den rette samarbejdspartner til at opføre og drifte det nye plejecenter i Tankefuld.

Til brug for faserne projektudvikling samt projektering og udførelse, vurderes det hensigtsmæssigt at anvende en ekstern rådgiver til at bistå som Svendborg Kommunes rådgiver i forhold til at sikre implementeringen af de ældrefaglige kriterier og sikre de juridiske, tidsmæssige og økonomiske forudsætninger i samarbejdsaftalen overholdes. 

Dagtilbudsområdet har også været inddraget i udvælgelsesprocessen og bakker om anbefalingen om at vælge DOMEA.

Der er i årene 2022 til 2026 afsat en samlet anlægsramme på 31,5 mio. kr., i 2023 niveau, til at dække Svendborg Kommunes samlede forpligtelser ind i projektet.

Brugen af ekstern rådgiver overstiger 0,15 mio. kr., hvorfor det skal politisk godkendes.

Kommunalbestyrelsen

Punktet udgik af dagsordenen.

Afbud: Jørgen Lundsgaard (B). Stedfortræder: Rasmus Feldingbjerg Drabe (F).

Punktet udgik af dagsordenen.

Der var afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø).

Sagen udgik af dagsordenen.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Henvendelse fra Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. om en forlængelse af driftsperioden for Svendborg Kraftvarme P/S i en periode på op til 6 år, eller alternativt ejerskab med ikrafttræden tidligere end nugældende lukkedato 30. november 2023.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

• At hvis det besluttes at forlænge driftsperioden skal ejerskabet overgå til Svendborg Fjernvarme A.m.b.A.

I forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning af 26. april 2022 om forlængelse af Svendborg Kraftvarme P/S driftsperiode til udgangen af november 2023, har Svendborg Kommune modtaget en henvendelse af 7. september 2022 fra Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. s bestyrelse med ønske om længerevarende udskydelse af planlagt nedlukning af Svendborg Kraftvarme P/S:

”I lyset af de seneste måneders uro på energimarkederne, og heraf følgende flerdobling af priser på både el og gas ser Svendborg Fjernvarme potentielt ind i en fremtid hvor omkostningerne til produktion af varme til nettet kan stige med både 200 og 300 % eller mere.

Lægges dertil et udtalt samfundsønske om at se konstruktivt på udvidelse af fjernvarmenettene i Danmark kan det, for Svendborg Fjernvarmes tilfælde, let betyde, at marginalomkostningerne til produktion af varme ved afbrænding af olie og naturgas stiger til langt over 1.000 kr./MWh.

Udvides fjernvarmenettet i Svendborg inden for den eksisterende selskabsstruktur og med overholdelse af nugældende regler må de hermed forbundne omkostninger ikke lægge nuværende andelshavere til last. Dette vil i princippet betyde at nye andelshavere skal bære både de fulde udbygnings- og tilslutningsomkostninger samt den høje marginalpris for merproduktionen af varme baseret på dyre energikilder. Et sådant scenarie risikerer at gøre overvejelser om udvidelse urentable og dermed ikke realiserbare. En nærmere afdækning heraf ventes i øvrigt i den masterplan, Svendborg Fjernvarme venter at modtage omkring 1. oktober 2022.

De seneste beregninger fra Svendborg Kraftvarme indikerer dog, at merindtægter fra salg af el kan bringe varmeprisen ned omkring 150 kr./MWh, altså i størrelsesordenen 10-15 % af den nuværende marginalomkostning. Nuvel udviklingen i elpriser forventes at stagnere for senere at falde over de kommende år, affaldsmarkedet er vanskeligt at forudsige.

Ikke desto mindre er varme leveret fra Svendborg Kraftvarme til Svendborg Fjernvarme på få måneder gået fra at være den dyreste til den billigste varmekilde.

Svendborg Fjernvarme ønsker derfor snarest at indgå i en konstruktiv dialog med Svendborg Kommune, som kraftvarmeværket ejer, om fortsat drift af værket i en periode på op til seks år efter nugældende lukkedato. Det vil sige til udgangen af 2029.

Den forlængede driftsperiode skal bruges til at sikre stabil og omkostningseffektive i en periode hvor der bør investeres i etablering af såvel VE-produktionsfaciliteter, sol og vind, samt nye og fremtidssikrede varmeproduktionsanlæg, som antageligt overvejende bliver elbaserede, da vi som fjernvarmeselskab også skal lægge en plan for udfasning af ledningsgas. Dertil kan antageligt tilføjes en udvidelse af forsyningsområdet i et endnu ikke nærmere bestemt omfang.

Skulle ovenstående anlægsaktiviteter overflødiggøre kraftvarmeværket tidligere end udgangen af 2029 vil lukning overvejende sandsynligt ske på et sådant tidligere tidspunkt.

Det er Svendborg Fjernvarme bekendt at Svendborg Kommune har, eller har haft, et ønske om at frigøre sig for risikoen ved fortsat at eje og drive Svendborg Kraftvarme P/S hvorfor, Svendborg Fjernvarme også på dette punkt er villig til at indgå i konstruktiv dialog omkring et alternativt ejerskab af SKV, evt. med ikrafttræden tidligere end nugældende lukkedato 30.11.2023.

En sådan dialog bør inkludere opdateret afdækning af værkets vedligeholdsstand samt konkretisering af eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger vedrørende erkendt forurening på grunden Bodøvej 15.”

Det skal bemærkes, at der endnu ikke er kommet svar fra Energistyrelsen vedr. dispensation til lukning af værket.

Der er ikke foretaget beregning af de økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for forlænget driftsperiode eller ændret ejerskab.

Der er ikke foretaget CO2 konsekvensberegning for forlænget driftsperiode.

Kommunalbestyrelsen.

Udvalget indstiller, at driftsperioden forlænges til 2029, idet ejerskabet overgår til Svendborg Fjernvarme.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Hanne Ringgaard Møller (B) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Godkendt.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (B), Rasmus Feldingbjerg Drabe (F), René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B), Dennis Ørsted Petersen (F) og Johan Weltzin Kristensen (Ø).