Økonomiudvalget
Dagsorden • 13. maj 2025 kl. 15.30
Indhold
Beslutningstema
Orientering om det forventede regnskab 2025 på baggrund af koncernrapporten pr. 31. marts 2025, tillægsbevilling samt status på budgetforlig 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,
- At rapporten tages til efterretning
- At set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.
- At der i forbindelse med koncernrapporten pr. 31.3.2025 rejses en fælles tillægsbevillingssag på 3,7 mio. kr., som tilføres puljen til regnskabsafslutningen, hvor endelig udmøntning afklares.
Sagsfremstilling
Samlet set udviser det forventede regnskab en mindreudgift på 124,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2025. Mindreudgiften kan primært henføres til finansiering som følge af risiko- og bufferpuljen, jobcenter, ældreområdet, overførselsudgifter, finansforskydninger og anlæg. Dette modsvares delvis af merudgifter vedr. skoleområdet, samt lavere lånoptagelse. I forventet regnskab indgår udgifter afledt af krigen i Ukraine med i alt 9,9 mio. kr.
Direktionen henleder opmærksomheden på følgende:
Geopolitiske og finansielle usikkerheder
De aktuelle geopolitiske og finansielle faktorer på verdensplan kan påvirke det forventede regnskabsresultat i negativ retning. Den nuværende situation om verdenshandlen kan påvirke beskæftigelsen, herunder udgifter til forsikrede ledige, som dog forventes kompenseret via kommuneaftalen. Tilsvarende vil nuværende finansielle uro kunne påvirke afkastet af kommunens investeringer. Jf. kommunens finansielle strategi må der investeres maks. 25 % i aktier, hvor kommunen pt. har investeret 20 %.
Skole og Uddannelse
På området forventes et merforbrug på 23,9 mio. kr. Hvis de forventede merudgifter i forbindelse med elever fra Ukraine på 3,8 mio. kr. dækkes, vil det forventede merforbrug være på 20,1 mio. kr.
Merforbruget kan primært henføres til mangfoldige læringsmiljøer på 15,9 mio. kr., som følge af et stigende antal segregerede elever, samt 3,5 mio. kr. vedr. mellemkommunale betalinger. I Skole og Uddannelse er der iværksat flere tiltag, som skal medvirke til at finde nye løsninger med lavere udgifter til følge. Endvidere er der skoler med underskud, der via handleplaner reduceres de kommende år.
Familie, Børn og Unge
Under Familie, Børn og Unge forventes en mindreudgift på 4,4 mio. kr. vedr. serviceudgifter, og en mindreindtægt på 3,8 mio. kr. under overførselsudgifter – netto en mindreudgift på 0,6 mio. kr. Der har gennem en længere periode været igangsat en række handlinger med henblik på at reducere udgifterne og omkostningsoptimere på tværs af Familie, Børn og Unge.
Socialområdet
På socialområdet forventes en mindreudgift på 2,8 mio. kr. under serviceudgifter, og en min-dreindtægt på 6,0 mio. kr. vedr. refusion dyre enkeltsager under overførselsudgifter – netto et merforbrug på 3,2 mio. kr.
Anlæg
Ved udarbejdelse af det forventede regnskab indgår oplæg til periodisering af anlægsbudgettet 2025, som fremlægges på anlægsseminaret den 29. april 2025, hvorfor der kan komme ændringer hertil efterfølgende. Det forventende regnskab 2025 er erfaringsmæssigt højt først på året, hvorfor det formentlig vil blive lavere, men ellers udfordrende for likviditeten.
Kommunens vejledende brutto anlægsramme for 2025 udgør 168 mio. kr., hvor det forventede regnskab udgør 218,2 mio. kr. ekskl. udgifter til ældreboliger, som holdes uden for rammen. Selvom en evt. overskridelse af den samlede anlægsramme for kommunerne under ét ikke er forbundet med sanktion i forbindelse med regnskabsafslutningen, vil en evt. overskridelse indgå i ministeriets samlet vurdering af kommunernes regnskab 2025.
Direktionens anbefaling:
Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.
Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktio-nen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.
Direktionen anbefaler ligeledes, at der i forbindelse med koncernrapporten pr. 31.3.2025 vil blive rejst en fælles tillægsbevillingssag, som medfører et samlet provenu på 3,7 mio. kr., som anbefales tilført puljen til regnskabsafslutningen. Tillægsbevillingen omfatter bl.a. modregning af bloktilskud på 1,0 mio. kr. som følge af kommunerne har overskredet servicerammen for 2025, 3,9 mio. kr. vedr. udskydelse af renter og afdrag på lån, samt mindreudgift på 0,7 mio. kr. vedr. garantiprovision.
Status på budgetforlig 2025.
Der vedlægges status på indsatser jf. budgetforliget for budget 2025.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fremgår af vedlagte bilag
CO2-Konsekvensvurdering
Ej vurderet
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Relaterede bilag
Beslutningstema
ECO-nøgletal med regnskabstal for 2024.
Program for budgetseminar 24. juni 2025
Oplæg til budgetborgermøde vedr. budget 2026.
Økonomiudvalgets drift- og anlægstemaer til budget 2026
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,
- At ECO-nøgletal med regnskabstal for 2024 tages til efterretning.
- At program for budgetseminar 24. juni 2025 drøftes
- At Økonomiudvalget beslutter, hvorvidt der skal afholdes budgetborgermøde vedr. budget 2026, herunder fastlæggelse af eventuel dato herfor.
- At udvalgets drifts- og anlægstemaer drøftes med henblik på endelig behandling på Økonomiudvalgets møde den 24. juni 2025.
Sagsfremstilling
ECO-nøgletal
På baggrund af regnskab 2024 for landets kommuner har ECO udsendt nøgletalsoversigt, som vedlægges til orientering. ECO-nøgletallene viser med udgangspunkt i regnskab 2024 et overblik over 19 udgiftsområder, som er efterfulgt af mere detaljerede opgørelser.
Jf. nuværende praksis offentliggøres ECO-nøgletallene på kommunens hjemmeside i den elektroniske budgetmappe til budget 2026.
Program budgetseminar 24. juni 2025
Jf. budgetproceduren for 2026 afholdes der budgetseminar den 24. juni 2025, hvor HMU deltager. Der vedlægges udkast til foreløbigt program til Økonomiudvalgets drøftelse. Budgetseminar afholdes fra 13.00 – 16.00 i Rådhussalen.
Formålet med seminaret er primært at give en orientering om kommuneaftalen mellem Regeringen og KL, herunder de foreløbig afledte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Efterfølgende gives der en status på udvalgenes fremsendte driftstemaer, samt status på anlægsbudgettet, herunder nye anlægstemaer.
Budgetborgermøde vedr. budget 2026
I budgetproceduren for budget 2026 er der lagt op til, at Økonomiudvalget inden sommerferien træffer beslutning om, hvorvidt der skal afholdes budgetborgermøde i forbindelse med budget 2026.
Såfremt Økonomiudvalget beslutter, at der skal afholdes budgetborgermøde ifm. budget 2026 samt dato herfor, udarbejdes program m.m. til udvalgets møde den 18. juni 2025.
Udvalgets drifts- og anlægstemaer til budget 2026
Jf. budgetproceduren drøfter udvalgene i foråret evt. temaer til budget 2026, hvor udvalgene maks. kan fremsende 3 drifts- og anlægstemaer til de politiske budgetforhandlinger. Beslutning om fremsendelse af temaer til budget 2026 skal jf. budgetproceduren senest ske på udvalgets møde i juni.
Driftstemaer:
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 22.4.2025 at ansøgning om støtte til Studiestartfestival indgår i forhandlingerne om budget 2026, og der vil til mødet i juni foreligge en temabeskrivelse.
I samarbejde med Den Sociale Investeringsfond arbejdes der med en investeringscase på tværs af Familie, Børn og Unge, Borger og Arbejdsmarked og Socialafdelingen, som indgår som tema under Økonomiudvalget. Det foreslås desuden, at der udarbejdes budget tema vedr. nyt dagsordensmodul. Direktionen anbefaler, at der udarbejdes tema vedr. medfinansiering af ny Boligsocial Helhedsplan 2026-2030.
Anlægstemaer:
Der lægges op til, at der i lighed med budget 2025 udarbejdes anlægstema vedr. almene boliger i lokalområderne.
Udvalget vil på mødet få en orientering om de øvrige fagudvalgs temaer, som der pt. arbejdes med.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen pt.
CO2-Konsekvensvurdering
Ej relevant
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Tilpasning af anlægsbudget 2025 til 2029 med henblik på et mere retvisende anlægsbudget.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:
- At der periodiseres netto 41,9 mio. kr. fra anlægsbudgettet 2025 og ud i budgetårene 2026 til 2029.
- At der periodiseres anlægsbudget imellem budgetårene 2026 til 2029.
Sagsfremstilling
I forlængelse af Kommunalbestyrelsens anlægsseminar 29. april 2025, forelægges nu den foreslåede periodisering af nærværende anlægsbudget 2025 til 2029.
Den samlede periodisering betyder følgende ændringer i anlægsbudgettet:
- Budget 2025: -41,9 mio. kr. netto (brutto -79,5 mio. kr.).
- Budget 2026: -6,4 mio. kr. netto (brutto 7,9 mio. kr.).
- Budget 2027: 38,6 mio. kr. netto (brutto 61,3 mio. kr.).
- Budget 2028: 10,4 mio. kr. netto (brutto 10,9 mio. kr.).
- Budget 2029: - 0,7 mio. kr. netto (brutto 1,3 mio. kr.).
Ændringerne er specificeret på projekter i vedlagte bilag (Bilag 1. Periodisering af anlægsbudget 2025 til 2029.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ændringen medfører et mindre pres på kommunens likviditet i 2025, og et mere retvisende anlægsbudget 2025 til 2029 set i forhold til mulig udførelse.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-05-2025
Indstillingen anbefales med bemærkning om, at de følgende budgetposter i 2025 ikke ønskes periodiseret:
Natura 2000: 400.000 kr.
Naturgenopretning – Biodiversitet: 600.000 kr.
Afbud fra René Haahr (V). Som stedfortræder deltog Mustafa Diken (V).
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 2021.13 samt Lokalplan 667 – Sydfyns Fri Fag- og Efterskole på baggrund af den offentlige høring.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at godkende
- At indkomne høringssvar behandles som beskrevet i dagsordenspunktet.
- At Kommuneplantillæg 2021.13 og lokalplan 667 vedtages endeligt med de foreslåede tilpasninger.
Sagsfremstilling
Baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. januar 2025 at sende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Sydfyns Fri Fag- og Efterskole i offentlig høring i 8 uger. Se kommuneplantillæg 2021.13 og lokalplan 667 på henholdsvis bilag 1 (Bilag 1, Kommuneplantillægget 2021.13) og bilag 2 (Bilag 2, lokalplan 667 – Sydfyns Fri Fag- og Efterskole)
I høringsperioden er der indkommet ét høringssvar samt mindre ønsker til rettelser fra rådgivers side. Se bilag 3 for høringssvar i sin fulde længde (Bilag 3, Indkomne høringssvar)
Høringssvaret omhandler
- Solcelleanlæggets placering og synligheden vest og nordvest for skolens bygningsmasse.
I byggefelt 4 gives der i lokalplanen mulighed for placering af solceller på terræn med tilhørende krav om beplantning. Indsiger ser ikke et problem i placeringen nord for skolen, men solcellerne vest og nordvest for skolens bygningsmasse, vil være generende ift. deres udsyn, når den afskærmende beplantning om vinteren ikke skærmer i samme grad. - Et spørgsmål vedrørende skolens forventede antal elever.
Administrationens bemærkninger
A) Lokalplanen fastsætter bestemmelser om minimum et 3-rækket beplantningsbælte, svarende til 5 meter i bredden rundt om solcellerne. Beplantningsbæltet skal være bestående af en blanding af træer og buske. Buske i beplantningsbælterne skal etableres med en maksimal afstand på 1-1,5 meter og træer med en maksimal afstand på 10 – 15 meter.
Det vurderes med disse bestemmelser at minimere eventuelle indsigtsgener, når beplantningen er vokset op. Dertil er nærmeste boligbebyggelse, som ikke er en del af skolen, beliggende ca. 290 m væk fra byggefelt 4, hvor der ligeledes er et fald på ca. 5 m i terrænet. Så solcellerne vil ligge lavere end bagvedliggende boliger langs Nørremarken.
Langs lokalplanens afgrænsning, findes ligeledes eksisterende beplantning, langs det beskyttede sten- og jorddige. Denne beplantning har dog ikke en så stor bredde, men det vurderes ligeledes at virke afskærmende.
Det kan være svært, visuelt at afskærme et solcelleanlæg fuldstændigt især om vinteren. Dog vurderes kravene til ny beplantning, den eksisterende beplantning, at terrænforholdene falder og afstanden til nærmeste boliger samlet at minimere de visuelle gener for de omkringboende i en sådan grad, at begge byggefelter til opstilling af solcelleanlæg kan anbefales. Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer i lokalplanen.
B) Skolen har oplyst, at de i dag har 107 sengepladser og at skolen ikke har planer om flere elever, som det er på nuværende tidspunkt.
Ændringsønsker fra rådgiver
Rådgiver har ønsket at ændre følgende i lokalplanen, som anbefales imødekommet:
- At øge muligheden for terrænregulering, fra 0,5 m til 1 m ved placeringen af spisesalen, da terrænet i dag er sænket en smule på denne placering.
- At der foretages mindre tilpasninger af byggefelterne 1, 2 og 3, hvor spisesalen og hallen skal opføres samt tilpasning af opholdsarealet. Ændringerne vurderes ikke at være væsentlige for vedtagelsen af lokalplanen og alle byggefelterne er beliggende indenfor delområde 1 og ændrer ikke på delområde 1’s afgrænsning.
Skovbyggelinje
I forbindelse med høringen har Svendborg Kommune anmodet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om muligheden for at reducere skovbyggelinjen til 50 meter, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17. Styrelsen har i sinde at reducere skovbyggelinjen, men der træffes først endelig afgørelse, når lokalplanen er endeligt vedtaget. Se bilag 4 for modtaget sindetskrivelse om reduktion af skovbyggelinjen (Bilag 4, Sindetskrivelse om reduktion af skovbyggelinjen)
Formålet med planlægningen
Skolen har behov for fysiske udvidelser, som planlægningen giver mulighed for, så skolen kan rumme de mange aktiviteter, der ønskes. Skolen modtog i juni 2024 en større donation fra A.P. Møller Fonden, hvilket skal være med til at finansiere en større samlings- og idrætshal, undervisningslokaler og en udvidelse af skolens spisesal.
Planlægningen indeholder, udover institutionsformål, også mulighed for en udvidelse af rammeområdet mod nord, som kan benyttes til placering af op til 1 ha solceller på terræn. Solcelleanlægget skal være med til at fremtidssikre skolens udvikling og grønne omstilling.
Derudover kan der i den sydlige del af området udstykkes boliger, langs med Nørremarken. Boligerne kan benyttes dels til skolens elever og lærer, alternativt frasælges og udstykkes. Et fremtidigt mindre boligområde vil samtidig binde byen sammen med skolen og afslutte arealet mod Nørremarken. Der vil være plads til placering af op til 5 nye boliger til åben-lav eller op til 15 tæt-lav boliger, såfremt at eksisterende forstanderboliger inddrages.
Videre proces
Ved beslutning om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 2021.13 samt Lokalplan 667, vil det vedtagne kommuneplantillæg og lokalplan med de foreslåede ændringer blive offentliggjort med en klagefrist på 4 uger.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende budget.
Ved en udvidelse af skolens mulighed for bebyggelse, gives der mulighed for at skolen kan tilbyde flere faglinjer på skolen samt etablering af en aktivitets- og samlingshal.
CO2-Konsekvensvurdering
Der gives mulighed for nyt byggeri til at understøtte skolen samt ny boligbebyggelse. Al nyopførsel har en øget CO2-udledning i forbindelse med byggeriet.
Planlægningen er med til at understøtte skolens energiforsyning ved at give mulighed for placering af et solcelleanlæg på op til 1 ha. Dette vil forventeligt minimere skolens varige CO2 udledning og understøtte selvforsyningsgraden.
Lovgrundlag
Planloven
Naturbeskyttelsesloven
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 06-05-2025
Indstillingen anbefales.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen orienteres om den indledende vurdering af de indkomne VE-hybridprojekter og skal træffe beslutning om den videre proces.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
- at hybridprojekt Stenstrup-Lunde går videre i ansøgningsprocessen, og at der afholdes borgermøde om dette projektønske
- at hybridprojekt Skjoldemose Gods ikke indgår i den videre proces.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. november 2024 at indkalde ansøgninger om planlægning for opstilling af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) med ansøgningsfrist den 31. januar 2025. Kommunalbestyrelsen besluttede, at der i ansøgningsrunden alene skulle indkaldes VE-ansøgninger for planlægning af nye vindmølle- og hybridprojekter (vindmøller og solceller i kombination). Der blev ligeledes truffet beslutning om proces for behandling af ansøgninger frem til en beslutning om faktisk igangsættelse af et eller flere projekter.
Kommunalbestyrelsen blev den 25. marts orienteret om resultatet af ansøgningsrunden; herunder, at 4 af ansøgningerne er projekter, hvor der ønskes planlagt for nye hybridprojekter. Jf. kommunalbestyrelsens kriterie om fremover alene at igangsætte planlægning for vindmølle- og hybridprojekter, er der derfor ikke arbejdet videre med de projektansøgninger, der alene indeholdt rene solcelleprojekter. Efter kommunalbestyrelsens møde i marts har to ansøgere trukket deres projekter tilbage; hybridprojektet ved Heldager og hybridprojektet ved Nørregårdsvej/Stjernegårdsvej.
Indledende screening og vurdering
De ansøgte hybridprojekter er besigtiget, og der er foretaget indledende screening og vurdering af projektansøgningerne, ligesom der er afholdt møder med ansøgerne.
Projektønsket Stenstrup-Lunde vurderes at have en delvis kapacitet til placering af større tekniske anlæg. Hybridprojektet vurderes egnet til, at der arbejdes videre med projektønsket. Det foreslås, at projektet præsenteres på et åbent borgermøde, hvorefter der i dialog med ansøger, naboer og lokalsamfund evt. skal ske indledende tilpasninger af projektet, før der fremlægges sag om stillingtagen til, hvorvidt der kan igangsættes planlægning for det ansøgte projekt. Administrationen bemærker, at den relativt bynære placering (ca. 1800 borgere inden for 2000 m af vindmøllerne) kræver en særlig opmærksomhed.
Hybridprojekt Skjoldemose anbefales ikke prioriteret grundet de landskabelige interesser i området. Det vurderes, at projektet vil få en væsentlig negativ landskabelig påvirkning i et relativt uforstyrret landskab med indblik fra kystlandskabet og det sydfynske øhav.
Den sammenfattede indledende screening og vurdering af de to ønsker om hybridprojekter fremgår af bilag 1 (Bilag 1: Screening og vurdering af ansøgte hybridprojekter).
Forslag til proces
Administrationen anbefaler, at processen justeres således, at kommunalbestyrelsen på baggrund af administrationens indledende screening beslutter, hvilket projekt der skal indgå i en nærmere afklaringsproces, og at der kun afholdes et åbent borgermøde for dette projekt. Administrationens anbefaling er dermed, at der afholdes et borgermøde, hvor hybridprojekt Stenstrup-Lunde præsenteres, se bilag 2 (Bilag 2, tidligere besluttet proces).
En tilrettet proces giver naboer, ansøgere og øvrige interessenter hurtigere afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelsen ønsker at afsøge mulighederne nærmere for planlægning de pågældende steder.
Udvælgelse af hvilke projekter, der går videre i ansøgningsprocessen er ikke en politisk igangsættelse af ny planlægning for et projekt. Igangsættelse af ny planlægning vil følge senere.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I henhold til §14 i Lov om fremme af vedvarende energi skal opstillere af VE-anlæg indbetale et beløb til en kommunal Grøn pulje. Opstiller skal indbetale 313.000 kr. pr. MW. for landvindmøller og 125.000 kr. pr. MW for solceller.
CO2-Konsekvensvurdering
Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen fra elforbruget væsentligt.
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 06-05-2025
Indstillingen anbefales.
Beslutningstema
Anvisningsret for Socialafdelingen til 22 almene boliger på Mølmarksvej 101.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales
- At Socialafdelingen får fuld anvisningsret til 22 almene boliger på Mølmarksvej 101, 5700 Svendborg.
Sagsfremstilling
Boligerne på Mølmarksvej 101 opføres af Sydfyns Almene Boliger på baggrund af stor efterspørgsel og deraf dækning af et kommunalt behov for mindre billige boliger. Opførslen er betinget af, at Socialafdelingen påtager sig fuld anvisningsret til boligerne.
Anvisningen til de 22 boliger vil ske via den akutte boligliste, som Socialafdelingen administrerer. I årene 2021 til 2024 blev nedenstående antal borgere anvist bolig via den akutte boligliste.
* En større andel heraf var Ukrainske flygtninge.
Der opleves generelt stor søgning på de boliger, der er på akutboliglisten, og der bliver løbende skrevet nye borgere op. Det vil primært være nye borgere, der skal anvises til boligerne på Mølmarksvej. Borgerne, der får anvist en af boligerne på akutboliglisten, vil indgå egen lejekontrakt med Sydfyns Almene Boliger.
Det forventes, at presset på billige boliger i Svendborg Kommune stiger grundet implementeringen af den ny kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. juli 2025, og blandt andet betyder at borgere på kontanthjælp kan opleve at gå ned i forsørgelsesydelse.
Etablering
Sydfyns Almene Boliger vil i løbet af 2025 påbegynde opførslen af de 22 mindre boliger på 46 BBRm2 på Mølmarksvej 101, 5700 Svendborg. Boligerne er fordelt på to blokke med 14 boliger i den ene blok og 8 boliger i den anden blok. Boligerne er placeret i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Boligerne indeholder et mindre soveværelse, et badeværelse, og en køkken-stue-entre ud i et.
For at holde huslejeniveauet nede er boligerne designet minimalistisk med rå gulve, mini-køkken, og garderobeskabe og anden opbevaring er ikke medtaget i projektet. Huslejen forventes at være på omkring 4.000 kr. pr måned plus forbrug (el, varme og vand). De 22 boliger forventes at stå færdige og være klar til indflytning i løbet af 2026.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I forbindelse med at Svendborg Kommune får anvisningsretten til de 22 boliger, er det aftalt at Svendborg Kommune dækker huslejeudgifter til Sydfyns Almene Boliger ved eventuel manglende udlejning.
Svendborg kommunes årlige udgifter til Sydfyns Almene Boliger kan derfor variere, alt efter hvor mange og hvor længe boligerne står tomme. Forventningen er at boligerne vil blive udlejet, men der vil være en potentiel udgift fra 0 kr. til 1. mio. kr., afhængigt af udlejningsgraden.
Sydfyns Almene Boliger har tilkendegivet, at hvis Socialafdelingen får vanskeligt ved at udleje boligerne på Mølmarksvej 101 vil de gerne være behjælpelige med at få boligerne udlejet.
En finansiering af de huslejeudgifter, der vil være i forbindelse med at boligerne står tomme, skal findes indenfor den eksisterende driftsramme under Senior- Social- og Sundhedsudvalget.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant på nuværende tidspunkt.
Lovgrundlag
Almenboligloven.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 08-04-2025
Anbefales.
Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte udleveret.
Dorthe Ullemose (O) var fraværende. Henrik Nielsen (C ) deltog som suppleant.
Beslutningstema
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget orienteres om den videre forventede proces for fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle på baggrund af det væsentligt forhøjede udbudsresultat på ledningsarbejdet i projektet.
Svendborg Kommune har igangsat projektforslagsprocessen, der udlægger området til individuel forsyning.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales
- At orienteringen om det videre forløb for fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte et revideret projektforslag fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme d. 30. april 2024 til fjernvarmeforsyning af landsbyerne.
Til denne beslutning blev der fastsat en række kriterier ift. kommunal garantistillelse af midler til hhv. en myndighedsproces og udbudsproces samt garantistillelse for den fulde anlægssum på 165 mio. kr. til selve fjernvarmeprojektet.
Dette omfattede fx sikkerhed for indbetalte tilslutningsbidrag i forbindelse med tilslutningsaftaler, opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse i anlægsfasen og opnåelse af tilslutningsaftaler for minimum 755 forbrugere (eller tilsvarende et beregnet varmebehov på 19.500 MWh). Der blev også sat en tidsfrist på 1 år fra projektgodkendelsen til at opnå de nødvendige tilslutninger. Ellers ville der blive igangsat en proces for udarbejdelse af et projektforslag for individuel forsyning.
Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme sendte en efterfølgende forespørgsel til Kommunalbestyrelsen i forhold til lempelse af disse kriterier. Kommunalbestyrelsen godkendte nogle lempede kriterier for garantistillelsen af den fulde anlægssum d. 8. oktober 2024, hvor der nu skulle opkræves 20 % af tilslutningsbidraget på 50.000 kr. for standardforbrugere i depositum ved underskrivelse af tilslutningsaftale. Tidsfristen på 1 år til at skaffe de nødvendige tilslutninger blev skubbet til at være gældende fra 1. oktober 2024 frem til 1. oktober 2025. Kravet om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under anlægsfasen, hvor der ikke var sket varmeleverance, blev ligeledes fjernet.
Fjernvarmeselskabet fik frigivet de resterende 2,3 mio. kr. ud af de tidligere godkendte 3 mio. kr. til at køre udbudsprocessen for fjernvarmeprojektet i forbindelse med Kommunalbestyrelsens beslutning i april 2024. Fjernvarmeselskabet fik i marts 2025 et udbudsresultat på dellicitationen for ledningsarbejdet, der havde været i EU-udbud. Her var det billigste udbudsresultat en anlægspris på ca. 149 mio. kr. ift. det budgetterede på ca. 99 mio. i projektforslaget, der blev godkendt april 2024. Det samlede anlægsbudget var i projektforslaget af april 2024 opgjort til ca. 165 mio. kr. for den fulde udbygning.
Fjernvarmebestyrelsen vurderer på baggrund af udbudsresultatet og processen med opnåelse af tilslutningsaftalerne i området, at fjernvarmeprojektet vil være meget vanskeligt at realisere. På den baggrund lægger den nuværende fjernvarmebestyrelse op til en indstilling af projektet på deres generalforsamling d. 27. maj 2025.
Svendborg Kommune er varmeplanlægningsmyndighed og skal derfor drage omsorg for varmeplanlægningen i kommunen herunder at der bliver udarbejdet projektforslag.
Da området i dag er klassificeret som vedtaget fjernvarmeområde, så har borgerne i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle samt fritliggende huse imellem ikke mulighed for at søge tilskud til individuelle varmepumper via varmepumpepuljen.
Kommunalbestyrelsen traf den 28. februar 2023 en beslutning om, at hvis Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme ikke kan eller ønsker at gennemføre projektet, igangsætter og finansierer Svendborg Kommune en projektforslagsproces, der udlægger landsbyerne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle samt boliger imellem til individuel forsyning.
Svendborg Kommune har på baggrund af møde med bestyrelsen i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme valgt at igangsætte projektforslagsprocessen. Den politiske behandling af projektforslaget vil først ske efter udfaldet af generalforsamlingen d. 27. maj 2025 er blevet kendt.
Projektforslaget vil tage udgangspunkt i det indkomne udbudsresultat og skal vise at individuel forsyning med varmepumper udviser bedre samfundsøkonomi end fjernvarmeprojektet for at Svendborg Kommune kan godkende det.
Der forventes en tidshorisont på ca. 3-5 måneder fra en rådgiver igangsættes med opgaven til projektforslaget er godkendt i kommunalbestyrelsen og borgerne kan søge tilskud til individuelle varmepumper.
Når området er udlagt til individuel forsyning, vil de kommunale ejendomme i landsbyerne også være fritstillet til at omlægge til varmepumper jf. Kommunalbestyrelsens principbeslutning af 25. juni 2024.
Svendborg Kommune skal i en videre proces finde ud af hvad der ønskes med den kommunalt ejede matrikel 59c, V. Skerninge By, V. Skerninge, hvor fjernvarmecentralen var planlagt opført og hvor der i dag er lokalplanlagt til fjernvarmeanlæg.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Kommune har indhentet et prisoverslag fra rådgiver udarbejdelse af projektforslag til individuel forsyning. Dette projektforslag er opgjort til 45.000-55.000 kr. ex moms. Spænd afhænger af besvarelse af eventuelle indkomne høringssvar i forbindelse med behandling af projektforslaget. Omkostning til projektforslag finansieres af allokerede DUT-midler til fremskyndet varmeplanlægning i kommunerne.
Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme har foreløbigt brugt ca. 2,75 mio. kr. til myndighedsbehandlingen og udbudsprocessen, som Svendborg Kommune er garantistiller for. Det vurderes ikke, at fjernvarmeselskabet vil kunne tilbagebetale dette lån og derfor hæfter Svendborg Kommune for denne omkostning.
Ved nedlæggelse af fjernvarmeprojektet vil Svendborg Kommune ikke længere skulle stille garanti på de op til 165 mio. kr. til det fulde fjernvarmeprojekt.
CO2-Konsekvensvurdering
Det vurderes ikke, at orienteringen i sig selv har en CO2-konsekvens. I forbindelse med udarbejdelse af et nyt projektforslag vil der blive udarbejdede reviderede tal for CO2-udledningen.
I projektforslaget, der blev godkendt i april 2024, er det beregnet, at følgende scenarier vil have denne udledning:
Fjernvarmescenariet: 14.430 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode
Varmepumpescenariet: 13.217 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode.
Fortsat fossil reference: 53.318 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode.
Den laveste udledning ses ved varmepumpescenariet, såfremt varmepumperne kan opnå samme tilslutningstakt som fjernvarmescenariet.
Lovgrundlag
Varmeforsyningsloven
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-05-2025
Taget til efterretning.
Afbud fra René Haahr (V). Som stedfortræder deltog Mustafa Diken (V).
Beslutningstema
Lundeborg Varme har modtaget udbudsresultater på deres fjernvarmeprojekt, hvor anlægsomkostningen er steget fra 28 mio. kr. i projektforslaget til ca. 42 mio. kr. i udbudsresultatet.
Bestyrelsen i Lundeborg Varme har på den baggrund sat fjernvarmeprojektet i bero og afventer Svendborg Kommunes stillingtagen til de næste skridt.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at vælge en af følgende modeller for næste skridt i fjernvarmeprojektet i Lundeborg:
Model A:
- Svendborg Kommune igangsætter og finansierer en genberegning af brugerøkonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi baseret på det indkomne udbudsresultat.
- Ved negativ samfundsøkonomi finansierer og indsender Svendborg Kommune et projektforslag om udlægning af Lundeborg til individuel forsyning til Svendborg Kommunes behandling.
Eller
Model B:
- Svendborg Kommune afventer eventuel overskridelse af den 3-årige frist i den meddelte projektgodkendelse af 30. april 2024. Herefter bortfalder projektgodkendelsen til fjernvarmeforsyning af Lundeborg og området falder tilbage som naturgasforsynet i vedtagne forsyningsområder.
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Lundeborg Varme har på baggrund af Kommunalbestyrelsens projektgodkendelse af 30. april 2024 arbejdet på at få gennemført et udbud på deres fjernvarmeprojekt.
Til denne beslutning blev der frigivet 1,7 mio. kr. i garantistillelse til at køre den videre udbudsproces. Der blev ligeledes fastsat en række kriterier for garantistillelsen for den fulde anlægssum på 28 mio. kr. til selve fjernvarmeprojektet.
Dette omfattede fx sikkerhed for indbetalte tilslutningsbidrag i forbindelse med tilslutningsaftaler, opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse i anlægsfasen og opnåelse af tilslutningsaftaler for minimum 139 forbrugere (eller tilsvarende et beregnet varmebehov på 2.749 MWh).
Lundeborg Varme sendte en efterfølgende forespørgsel til Kommunalbestyrelsen i forhold til lempelse af disse kriterier. Kommunalbestyrelsen godkendte nogle lempede kriterier for garantistillelsen af den fulde anlægssum d. 26. november 2024, hvor der nu skulle opkræves 20 % af tilslutningsbidraget på 35.000 kr. for forbrugere op til 500 m2 i depositum ved underskrivelse af tilslutningsaftale. Kravet om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under anlægsfasen, hvor der ikke var sket varmeleverance, blev ligeledes fjernet.
Lundeborg Varme ville efter udbudsprocessen igangsætte en kampagne for at skaffe de tilstrækkelige tilslutningsaftaler baseret på Kommunalbestyrelsens reviderede kriterier for garantistillelse af den fulde anlægssum.
I løbet af februar 2025 har Lundeborg Varme fået udbudsresultaterne ind for fjernvarmeprojektet. Her er der sket en væsentlig stigning i den samlede anlægspris, så den samlede anlægsomkostning nu er steget til ca. 42 mio. kr. ift. projektforslagets oprindelige budget på ca. 28 mio. kr.
Lundeborg Varme har den på baggrund informeret lokalområdet i Lundeborg om stigningen i anlægsprisen og sat fjernvarmeprojektet i bero. Lundeborg Varme har fremsendt en anmodning om genberegning af projektet til Svendborg Kommune, som kan læses af bilag 1 (Bilag 1. Anmodning fra Lundeborg Varme).
Projektet afventer nu Svendborg Kommunes stillingtagen i forhold til det næste skridt.
Lundeborg er i øjeblikket klassificeret som fjernvarmeforsyningsområde i de vedtagne forsyningsområder. På den baggrund kan borgerne i Lundeborg indenfor forsyningsområdet ikke søge tilskud til varmepumper efter gældende regler for varmepumpepuljen. Der er aktuelt kun afsat finansiering til varmepumpepuljen frem til og med 2026. Der er ikke kendskab til hvilke initiativer, Folketinget ønsker at igangsætte for at fremme varmepumper herefter.
Der er sat en tidsfrist i projektgodkendelsen af april 2024, hvor godkendelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er igangsat indenfor 3 år. Der vil derfor være behov for en aktiv proces med udarbejdelse af et nyt projektforslag, hvis borgerne i området skal kunne søge varmepumpepuljen inden dens forventede udløb i 2026.
I tilfælde af, at der vælges en tilgang, hvor der ønskes udarbejdet et projektforslag, der udlægger Lundeborg Varme til individuel forsyning, så forventes en tidshorisont på ca. 3-5 måneder fra en rådgiver igangsættes med opgaven til projektforslaget er godkendt i kommunalbestyrelsen og borgerne kan søge tilskud til individuelle varmepumper.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Kommune forventer som garantistiller for Lundeborg Varmes lån at skulle hæfte for denne omkostning, da lånet ikke vil kunne tilbagebetales, når fjernvarmeprojektet ikke realiseres.
Da udbudsresultaterne blev kendt af Lundeborg Varme, blev igangværende arbejder standset, hvorledes der er opbygget en gæld på ca. 1 mio. kr., som Svendborg Kommune hæfter for. Såfremt der ikke vælges en likvidation af Lundeborg Varme og indfrielse af indeværende lån, vil der blive tilskrevet yderligere renter og garantiprovision, som Svendborg Kommune hæfter for.
Svendborg Kommune har indhentet et prisoverslag fra rådgiver til udførsel af hhv. genberegning og projektforslag til individuel forsyning.
Genberegning af brugerøkonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi er opgjort til 35.000 kr. ex moms.
Efterfølgende projektforslag på baggrund af genberegningen er opgjort til 15.000-25.000 kr. ex moms. Spænd afhænger af besvarelse af eventuelle indkomne høringssvar i forbindelse med behandling af projektforslaget. Omkostning til genberegning og projektforslag kan finansieres af allokerede DUT-midler til fremskyndet varmeplanlægning i kommunerne.
CO2-Konsekvensvurdering
Det er vanskeligt at vurdere den reelle CO2-konsekvensvurdering af de forskellige modeller, der fx afhænger af om fjernvarmeprojektet kan realiseres. Såfremt Lundeborg omlægges til individuel forsyning vil der være en tilskyndelse til at installere individuelle varmepumper, da der kan opnås tilskud hertil.
I det godkendte projektforslag af 30. april 2024 er der beregnet, at følgende scenarier vil have disse udledninger:
Fjernvarmescenariet (Projekt): 2.358 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode
Individuelle varmepumper (Reference): 1.683 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode
Uden nogen konvertering: 8.092 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode
Den laveste udledning ses ved varmepumpescenariet, såfremt varmepumperne kan opnå samme tilslutningstakt som fjernvarmescenariet. Resultaterne er scenarierne er dog afhængig af, at der i praksis sker en væsentlig udskiftning fra bl.a. olie- og gasfyr i området til individuelle varmepumper, hvilket ikke er en garanti.
Lovgrundlag
Varmeforsyningsloven
Projektbekendtgørelsen
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-05-2025
Model A godkendes.
Afbud fra René Haahr (V). Som stedfortræder deltog Mustafa Diken (V).
Beslutningstema
FynBus har udviklet et nyt koncept for åben flextrafik, kaldet FlexTrafik, som samler de eksisterende produkter (Flextur, Plustur, TeleRute og Teletaxi) under ét samlet produkt. Konceptet indebærer en forenklet prisstruktur, ensartede åbningstider og et optimeret bestillingsflow for at gøre flextrafikken mere tilgængelig og overskuelig for borgerne.
Ved at tilslutte os det nye koncept, giver vi afkald på vores selvbestemmelse over ændringer i Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.
Konceptet blev sendt i høring i slutningen af januar 2025, og alle indkomne høringssvar er nu modtaget og samlet. På den baggrund sendes høringssvarene til orientering i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget samt endelig godkendelse af det nye koncept for åben flextrafik i Økonomiudvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,
- At orienteringen om høringssvarene for det nye koncept for åben flextrafik tages til efterretning.
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,
- At det nye koncept for åben flextrafik, FlexTrafik, godkendes med de justeringer, der er foreslået på baggrund af de indkomne høringssvar.
Sagsfremstilling
FynBus arbejder på at forenkle flextrafiktilbuddet ved at samle de eksisterende produkter (Flextur, Plustur, TeleRute og Teletaxi) under ét samlet koncept kaldet FlexTrafik, vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Nyt koncept for åben flextrafik). Det nye koncept skal være mere overskueligt for kunderne og harmonisere prisstruktur og åbningstider på tværs af alle kommuner i FynBus’ område.
Nøgleelementer i det nye koncept:
- Ét samlet produkt: FlexTrafik med ensartede regler for pris og åbningstider.
- Prissætning efter serviceniveau: Kunden betaler efter serviceniveau og egen indsats.
- Forenklet bestillingsflow: Ingen krav om kundeoprettelse og mulighed for bestilling med 1 times varsel.
- Knudepunkter: Indførelse af knudepunktsskilte for bedre synlighed og samkørsel.
Ved at tilslutte Svendborg Kommune til det nye koncept, giver kommunen afkald på selvregulering af Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.
Høringsproces:
Materialet for det nye koncept blev sendt i høring i slutningen af januar. Høringen omfattede følgende råd og institutioner:
- Handicaprådet
- Ældrerådet
- Ungerådet
- Alle lokalråd i kommunen
- Alle skoler og ungdomsuddannelser i Svendborg
Høringen forløb i perioden 29. januar til og med 15. april. Der indkommet to høringssvar. Høringssvarene er vedlagt i deres fulde længde som bilag 2 (Bilag 2. Høringssvar).
Fra høringssvarene kan følgende fremhæves:
- Skolebestyrelsen på Thurø Skole er ændringerne som relevante og positive
- Handicaprådet tager Fynbus’ nye koncept til efterretning
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Overgangen til det nye koncept forventes at give en merindtægt på 0,159 mio. kr.
FynBus har dog valgt at indarbejde en ny fordeling af fællesudgifterne, som betyder, at taksten for ”Handicapkørsel og åben FlexTrafik” stiger fra 45,21 kr. til 64,77 kr. For det nye koncept betyder dette en merudgift til administration hos FynBus på 0,176 mio. kr.
Det nye koncept forventes at betyde en samlet merudgift på ca. 17.000 kr. fra 2026 og frem
Beregningen tager udgangspunkt i den nuværende brug af ordningen. Hvis anvendelsen øges, vil merudgiften tilsvarende stige. Det bemærkes, at prisen på egenbetalingen pr. flextur generelt vil stige, hvilket kan have betydning for, hvor meget det nye koncept vil blive brugt fremadrettet.
Ved at tilslutte Svendborg Kommune til det nye koncept, giver kommunen dermed afkald på selvregulering af Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.
Den årlige merudgift vil kunne finansieres indenfor de eksisterende midler der er afsat til realisering af kommunens CO2-reduktionshandleplan 2021-2030.
CO2-Konsekvensvurdering
Ved at samle flextrafikprodukterne i én samlet løsning og tilskynde til mere samkørsel via knudepunktsmodellen forventes en reduktion i antallet af kørsler med lav belægning. Dette kan mindske det samlede kørselsomfang og dermed CO2-udledningen, da færre individuelle ture foretages.
Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-05-2025
Orienteringen taget til efterretning.
Afbud fra René Haahr (V). Som stedfortræder deltog Mustafa Diken (V).
Beslutningstema
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget orienteres om målsætning for reduktion af CO2-udledning i administrationens kantiner, samt indsatser, som understøtter målsætningen.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget godkendte den 23. januar 2024 en målsætning om, at CO2-udledningen fra fødevareforbruget i administrationens kantiner blev reduceret med minimum 50% i 2024 i forhold til 2019. Herudover blev det godkendt, at kantinerne i samarbejde med administrationen skulle arbejde med handlinger indenfor reduktion af madspild, flere lokale fødevarer, flere bælgfrugter samt efteruddannelse af personale.
Målsætningen læner sig op ad Svendborg Kommunes Klimahandleplan fra 2022, hvor målsætningen var, at kommunen vil gøre klimavenlig mad til det nemme valg. Herudover at kommunens egne køkkener skulle inspirere kunder og medarbejdere til at spise grønnere. I indsatsen for en mere klimavenlig madkultur er der i klimahandleplanen i første omgang fokuseret på kommunens egne køkkener.
De tre kommunale kantiner i Svendborg Kommune på Rådhuset, Svinget og i Vester Skerninge har arbejdet med de besluttede indsatsområder. Madaffald bliver vejet hver dag i et år og personalet har været på forskellige kurser. Der anvendes væsentlig flere bælgfrugter end tidligere. Kantinerne foretager køb af lokale fødevarer, men kantinerne er også underlagt en central indkøbsaftale via SKI (Staten og Kantinernes Indkøbsservice A/S).
Nu er CO2-udledningen fra fødevareforbruget opgjort. Opgørelsen viser, at kantinerne i perioden fra 2019 til 2024 har formået at reducere CO2-udledningen fra kødprodukter med 58%. Kød har været det primære og påvirkelige fokusområde for kantinerne, se bilag 1 (Bilag 1. Kategoriseringsoversigt 2019-2024). Som det fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Kategoriseringsdiagram), falder CO2-udledningen på kød, mens det stiger på f.eks. frugt og grønt. Det er en logisk udvikling, da kød erstattes af frugt og grønt samt plantebaserede alternativer, som f.eks. bælgfrugter.
CO2-udledningen udregnes på baggrund af fakturaer og dermed varens pris. Pt. fremgår varernes vægt ikke af fakturaer. Opgørelsesmetoden med udgangspunkt i fakturaer og varernes pris har den svaghed, at når en vare stiger i pris, vil den tilhørende CO2-udledning også stige. Opgørelsen er derfor ikke nøjagtig, hvad angår mængden af CO2, men metoden er retvisende i forhold til, at den kan vise, at animalske fødevarer udleder væsentlig mere CO2 end plantebaserede fødevarer. Der er taget højde for inflation i opgørelsen via nettoprisindeks fra Danmarks Statistik.
Hvis man medtager alle forhold i opgørelsen, er CO2 udledningen reduceret med 43% i perioden fra 2019 til 2024. Den totale opgørelse tæller nogle forhold, som kantinerne kun har begrænset indflydelse på. Det kan være på områder som salg af sodavand og kaffe, samt arrangementer såsom receptioner, jubilæer osv. På de områder er der ikke lavet særlige indsatser – pånær at grillpakker til kommunale institutioner ikke længere indeholder okse- og lammekød, som udgør en særlig stor klimamæssig belastning.
Det bemærkes, at kantinernes omsætning også er steget siden 2019. Dermed kan en del af CO2-udledningen tilskrives en øget omsætning.
Hvis målsætningen på 50% CO2-reduktion sammenlignet med 2019 skal nås, vil det kræve særlige indsatser, som vil få konsekvenser. Det kunne f.eks. være, at der ikke længere sælges sodavand til mødevirksomhed, eller at set-up i forhold til særlige arrangementer skal ændres markant.
Administrationens kantiner er også en ”forretning”, som er afhængig af at leve op til budgetterne. Kantinernes sortiment skal til en til en vis grad understøtte efterspørgslen. Udfordringen er, at kunderne ikke altid værdsætter forandringer. Det handler om vaner, som skal ændres og det tager tid. Administrationen vil derfor i 2025 arbejde med at informere kunder og medarbejdere om kantinens arbejde, og hvordan alle bør bidrage til omstillingen hen mod flere plantebaserede fødevarer.
Svendborg Kommune indgår sammen med to andre kommuner i projektet ”Smag dig frem” i 2025-2028. Projektet er initieret af Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og Madkulturen. Kommunens administrative kantiner indgår i projektet, som har til formål at skubbe danskernes kost i en sundere og mindre klimabelastende retning på en positiv måde. De klimavenlige indsatser i kantinerne vil derfor fortsætte fremover.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Tiltagene til reduktion af CO2-udledningen i de kommunale kantiner er finansieret indenfor eksisterende driftsramme.
En ændring af de kommunale indkøb hen mod mere plantebaserede fødevarer har reduceret indkøb af f.eks. kød- og mejeriprodukter, mens indkøb af f.eks. bælgfrugter, korn, frugt og grøntsager er øget. Det kan have en konsekvens i forhold til producenter af de nævnte fødevaregrupper.
CO2-Konsekvensvurdering
Den totale CO2-udledning på kantinedriften er reduceret med godt 82 tons CO2 i 2024 sammenlignet med 2019. CO2-udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener er inkluderet i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed.
Lovgrundlag
Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-05-2025
Taget til efterretning.
Afbud fra René Haahr (V). Som stedfortræder deltog Mustafa Diken (V).
Beslutningstema
Orientering om status for signaturprojekter under Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget
- At orientering om status for signaturprojekter under Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2023 Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.
Strategiens handlingsrettede del omfatter 17 signaturprojekter samt 2 tværgående projekter, der med årene forventes igangsat. Kommunalbestyrelsen kan løbende justere signaturprojekterne og som minimum gøre det i takt med den lovpligtige revision af strategien hvert fjerde år.
Implementering af signaturprojekterne er forankret i fagudvalgene, som sammen med administrationen skal sikre, at der løbende igangsættes en prioritering og konkretisering med henblik på, at:
• Skabe fokus på og eventuelt supplere allerede igangsatte initiativer
• Igangsætte projekter inden for udvalgets økonomiske rammer
• Udarbejdelse af temaer til prioritering i kommende års budgetlægning.
• Sikre tværgående prioritering og udnytte evt. synenergimuligheder med andre signaturprojekter.
Udarbejdelse af mål, indsatser og opfølgning på signaturprojekterne integreres i den løbende budgetlægning og budgetopfølgning, og i forlængelse heraf, har direktionen fastlagt, at der foretages en obligatorisk opfølgning i forbindelse med fagudvalgenes budgetopfølgning pr. 31. marts og pr. 30. september,
I vedlagte oversigt er vist status for signaturprojekterne, hvor der ud for hvert signaturprojekt er anført en kort beskrivelse af status på projektet. Signaturprojekterne har været forelagt de respektive fagudvalg primo maj måned.
Oversigten forelægges til Økonomiudvalgets drøftelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant eller kommenteres, hvis det fremgår af statusbeskrivelsen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Analyse af overførselsudgifterne - sygedagpengeområdet
Indstilling
Direktionen indstiller, at analysen drøftes
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetforliget for 2025 fremgik det, at:
”Forligsparterne anmoder administrationen om at igangsætte en analyse af årsager til, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau på en række overførselsudgifter ligger over udgiftsniveauet i andre sammenlignelige kommuner. På baggrund af analysen anmodes BAU om at drøfte mulige tiltag til at nedbringe udgiftsniveauet.”.
Økonomiudvalget besluttede på møde den 19. november 2024, at analysen skulle fokusere på sygedagpengeområdet, da det er her det største potentiale ses.
På den baggrund har administrationen udarbejdet vedlagte analyse af området.
Analysen omfatter såvel udvikling i antallet af sager og økonomi, sagernes varighed og brug af forlængelser samt personaleudviklingen.
I analysen beskrives de tiltag, der er igangsat samt de fokusområder, der er på baggrund af analysen.
Analysen slutter med en anbefaling til det videre forløb.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
ECO-nøgletallene for 2024 viser et økonomisk potentiale på 15 mio. kr. hvis Svendborg Kommunes nettodriftsudgifter nedbringes til det gennemsnitlige niveau for Region Syddanmark.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Relaterede bilag
Beslutningstema
Foreningen Sydfyns Morskabsteater har henvendt sig til Borgmesteren om støtte på 125.000 kr. til opførelse af forestillingen Kiss me Kate på Svendborg Teater i august 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning i sagen.
Sagsfremstilling
Foreningen Sydfyns Morskabsteater søger støtte til opførelse af forestillingen Kiss me Kate på Svendborg Teater i august 2025. Foreningen forventer et årligt aktivitetsniveau med 25 forestillinger, samt 4 events målrettet erhvervskunder, hvor hele salen bookes til dem, og der arrangeres meet & greet i samarbejde med lokalt spisested.
Foreningen håber, det kan blive en årlig tradition i Svendborg med en sommermusical – ikke tænkt som en konkurrence til allerede eksisterende kulturtilbud, men som et supplement til at trække flere teaterinteresserede til byen.
Foreningens aktiviteter foregår som udgangspunkt i Svendborg Kommune, idet foreningens formål i henhold til vedtægterne er at opsætte forestillinger på Svendborg Teater. Forestillingerne vil være tilbagevendende med fokus på at skabe morskabsteater med afsæt i Svendborg Teaters rammer og ånd.
Budgettet fremgår af bilaget:
Samlet budget: 3,3 mio.kr.
Budgetteret overskud er 0,4 mio. kr.
Administrationens bemærkninger
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 2. december 2024 blev der på baggrund af en lignende ansøgning bevilget Sydfyns Morskabsteater en underskudsgaranti på 50.000 kr. fra Kulturpuljen til delvis sikring af entréindtægten ved forestillingens gennemførelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der kan ikke anvises finansiering udover bevillingen fra Kulturpuljen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2025
Udvalget fandt ikke nye momenter i ansøgningen, der kunne begrunde yderligere støtte fra Kulturpuljen og oversender ansøgningen til Økonomiudvalget.
Beslutningstema
Godkendelse af budget 2026 inkl. overslagsår for Beredskab Fyn.
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse:
- At forslag til budget 2026 jf. notat ”Beredskab Fyn – Budget 2026 inkl. Overslagsår” godkendes.
Sagsfremstilling
Jævnfør vedtægterne skal Beredskabskommissionen hvert år udarbejde et budget og flerårigt budgetforslag. Efterfølgende skal budgetforslaget fremsendes til ejerkommunerne senest den 15. juni til godkendelse.
Budget 2026 er lavet ud fra den fordelingsnøgle som blev godkendt i 2020. Fordelingsnøglen er indbyggertal i kommunerne pr. 1. januar det år, hvor budgettet godkendes.
Såfremt ejerkommunerne ikke har bemærkninger til budgettet, vil det være godkendt.
Budgettet er beregnet med udgangspunkt i budget 2024, og indeholder derfor 2. pct. reduktion pr. 1. januar 2024. Udgift til redningsvogn er fjernet i 2025 og fremadrettet. Herudover er der tilkøb i Svendborg kommune af 2. min. beredskab i hverdagene i dagtimerne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg kommunes bidrag fremgår af bilag og udgør 14.327.196 kr. Budgettet er fremskrevet med 3,4% iht. marts 2025 PL-skøn fra KL.
Beløbet kan afholdes indenfor budgettet på området.
CO2-Konsekvensvurdering
Ej relevant
Lovgrundlag
Beredskab Fyns vedtægter.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.
I forbindelse med godkendelse af budget 2021 fik Økonomiudvalget kompetencen til at godkende budgettet, når der ikke er væsentlige ændringer i budgetgodkendelsen.