Økonomiudvalget

Dagsorden godkendt.

Dialogmøde mellem forsyningsselskabet Svendborg Kraftvarme s formandskab og Økonomiudvalget.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at

• Der tages højde for dialogen ved behandling af selskabets budget og takster i december.

Som led i Svendborg Kommunes ejerpolitik s krav om dialog og samarbejde mellem bestyrelserne og byrådet, afholdes dialogmøde mellem formandskabet (bestyrelsesformand, næstformand og direktør for Svendborg Kraftvarme) og Økonomiudvalget.

Dialogmødet afholdes af en halv times varighed.

Mødedagsorden tager afsæt i ejerpolitikkens generelle forventninger til selskaberne indenfor:

• Økonomisk ansvarlighed
• Miljømæssig ansvarlighed
• Social ansvarlighed.
• Takster
• Øvrige aktuelle forhold

Direktøren introducerer med et oplæg om selskabets aktiviteter i relation til ejerpolitikken med fokus på det kommende budget suppleret med status for afvikling af Svendborg Kraftvarme A/S.

Ingen.

Ingen.

Ejerpolitik for Svendborg Kommunes forsyningsselskaber.

Økonomiudvalget.

Taget til efterretning.

Dialogmøde mellem forsyningsselskabet Vand og Affalds formandskab og Økonomiudvalget.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at

• Orientering om selskabet tages til efterretning.

Som led i Svendborg Kommunes ejerpolitiks krav om dialog og samarbejde mellem bestyrelserne og byrådet, afholdes dialogmøde mellem formandskabet (bestyrelsesformand, næstformand og direktør for Vand og Affald) og Økonomiudvalget.

Dialogmødet afholdes af en halv times varighed.

Mødedagsorden tager afsæt i ejerpolitikkens generelle forventninger til selskaberne indenfor:

• Økonomisk ansvarlighed
• Miljømæssig ansvarlighed
• Social ansvarlighed.
• Takster
• Øvrige aktuelle forhold

Direktøren introducerer med et oplæg om selskabets aktiviteter i relation til ejerpolitikken med fokus på det kommende budget.

Ingen.

Ingen.

Ejerpolitik for Svendborg Kommunes forsyningsselskaber.

Økonomiudvalget.

Taget til efterretning.

Udmøntning af deponeringspulje til ansøgninger om lånegaranti.

Direktionen indstiller til byrådets godkendelse

• At forligsparternes prioritering i forhold til de indkomne ansøgninger om lånegaranti godkendes.

I forbindelse med årets budgetforlig blev der afsat en deponeringspulje på 10 mio. kr. til efterfølgende udmøntning af forligets parter. Idet kommunen bevilger lånegaranti, skal der deponeres tilsvarende beløb.

Foreninger og andre på Kultur- og Fritidsområdet havde i foråret 2021 søgt om drifts- og anlægstilskud eller lånegaranti via facilitetsprocessen. I det netop indgåede budgetforlig for 2022 blev der prioriteret anlægstilskud til kunststofbane i Østre Bydel og driftstilskud til Trailcenter. Øvrige ansøgninger om drifts- og anlægstilskud samt lånegaranti til idræt og bevægelse blev ikke imødekommet, men alle ansøgere fik med forliget mulighed for at revurdere, således at der udelukkende søges om kommunal lånegaranti, hvorefter forligsparterne vil foretage en samlet prioritering.

Der er i alt indkommet 7 ansøgninger om kommunal lånegaranti, og der søges samlet lån for 14,8 mio. kr. Forligsparternes prioritering vil ske den 25. oktober 2021 og vil således først foreligge til Økonomiudvalgets møde den 26. oktober 2021.

Der er afsat en deponeringpulje på 10 mio. kr. i 2022 i budgetforliget, der således er fratrukket kommunens likvide beholdning. Kommunen garanterer lån i en periode på op til 25 år. Lån optages via kommuneKredit til gældende rente- og markedsvilkår.

Kendes ikke pt.

Lov om Kommunernes Styrelse

byrådet

Fremsendes til byrådets behandling.

Proces for udmøntning af reduktionspuljer i budget 2022

Direktionen indstiller, at

• Økonomiudvalget fastlægger proces for udmøntning af reduktionspuljer i budget 2022 med udgangspunkt i de to skitserede modeller.

Af forligsteksten fremgår følgende omkring besparelser:

”For at begrænse overskridelsen af servicerammen har forligsparterne besluttet at afsætte to økonomiske sparerammer.

For det første en spareramme på 5,4 mio. kr., der er knyttet direkte op på udgiftsvæksten ældreområdet, det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde. Direktionen anmodes om at udarbejde forslag, der kan begrænse udgiftsvæksten på disse områder. Forslagene forelægges for de pågældende fagudvalg ultimo 2021. Direktionen anmodes samtidig om at igangsætte en evaluering af kommunens demografimodeller, der beregner de økonomiske konsekvenser af ændringer i befolkningstallet. Evalueringen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på at sikre gennemsigtighed og et retvisende grundlag for budgetlægningen.

For det andet en tværgående spareramme på 27,2 mio. kr. Udmøntningen af sparerammen afventer i første omgang det forventede regnskabsresultat for 2021, når dette foreligger ultimo 2021. På dette tidspunkt vurderer forligsparterne behovet for i hvilket omfang sparerammen udmøntes og tager i samme forbindelse stilling til, hvorledes puljen i givet fald fordeles. Forligsparterne henstiller i denne sammenhæng til, at der overalt i kommunen udvises økonomisk mådehold så et eventuelt regnskabsmæssigt merforbrug begrænses mest muligt.” 

På denne baggrund er der i vedlagte notat skitseret 2 alternative modeller for proces for udmøntning.

Model 1 indeholder udmøntning af sparerammen på 5,4 mio.kr. ultimo 2021 og fastlæggelse af endelig spareramme for de 27,2 mio.kr. ultimo 2021 på baggrund af forventet regnskab 2021, hvor udarbejdelse af sparekatalog, høring og udmøntning foregår i 2022.

Model 2 indeholder udmøntning af sparerammen på 5,4 mio.kr. ultimo 2021 og fastlæggelse af endelig spareramme for de 27,2 mio.kr. ultimo 2021 på baggrund af forventet regnskab 2021, hvor udarbejdelse af sparekatalog, høring og udmøntning foregår i 2021.

Ved udarbejdelse af sparekatalog indgår forslag for 7,0 mio.kr. til politisk prioritering af de 5,4 mio.kr. og 33,0 mio.kr. til politisk prioritering af de 27,2 mio.kr., hvor fordeling mellem udvalg er opgjort ud fra den relative andel af budget for serviceudgifter.

Ej relevant.

Et flertal på 8 (A, V, C og O) indstiller til byrådet, at model 2 vælges. Et mindretal på 1 (Ø) indstiller, at model 1 vælges. 

Godkendelse af aconto låneoptagelse vedr. lånerammen for 2021 på 65,424 mio. kr.

Direktionen anbefaler at:

• Der optages lån på 65,424 mio. kr. med 25 års løbetid i KommuneKredit vedr. lånerammen for 2021.

På baggrund af de bogførte anlægsudgifter pr. 30. september 2021 på områder med automatisk låneadgang (innovativt energispareprojekt, byfornyelse og havneområdet) og lånedispensationer til fremrykkede anlægsprojekter er der mulighed for at låne 65,424 mio. kr.

Det skal bemærkes, at der hos KommuneKredit er øget fokus på, hvilke anlægsudgifter på havneområdet de må give lån til. Ifølge lånebekendtgørelsen er der automatisk låneadgang til anlægsudgifter, der indgår som et naturligt element i kommunale havne og lystbådehavne. Låneadgangen omfatter ikke tilkørselsveje og infrastruktur m.v. til havneområdet.

Efter de EU-retlige statsstøtteregler er det kun udgifter til ”havneinfrastruktur” (alt under vandet), ”adgangsinfrastruktur” og ”oprensning” som kommunen kan låne til hos KommuneKredit.

KommuneKredit må ikke yde lån til ”havnesuprastuktur” (bygninger, kraner m.m. over vandet).

Øvrige anlægsudgifter til ”havnesuprastruktur” kan finansieres via låneoptagelse i et pengeinstitut. Renteudgiften formodes at være noget højere, end den rente der kan lånes til hos KommuneKredit.

Andelen af udgifter til havneområdet udgør 21,103 mio. kr. Administrationen afventer bekræftelse fra KommuneKredit på, at hele beløbet kan lånes der.

Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik.

Den aktuelle restgæld på kommunens lånerammelån er fordelt med 79% med fast rente og 21% med variabel rente. Andelen af lån med variabel rente forventes at udgøre ca. 20 % ultimo år 2022.

Der optages et lån på 65,424 mio. kr. til a conto låneoptagelse vedr. lånerammen 2021. Låneydelsen på ca. 2,87  mio. kr. er budgetlagt.

Ikke vurderet.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Byrådet

Indstilles.

Vedtagelse af nye vedtægter for Svendborg Erhvervsråd.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At nye vedtægter for Svendborg Erhvervsråd godkendes.

Svendborg Erhvervsråd har i væsentlig grad ændret sin sammensætning, hvilket kræver ændringer af vedtægterne, jfr. Bilag 1 (Bilag 1. Vedtægter for Svendborg Erhvervsråd). 

Den nye sammensætning sker i erkendelse af, at den nuværende sammensætning ikke er tidssvarende for reelt at kunne repræsentere erhvervslivet ift. samarbejdet med Svendborg Kommune samt understøtte de erhvervspolitiske tiltag.

De to væsentligste ændringer ift. tidligere er:

Formanden suppleres fremover af tre næstformænd med hver deres fokusområde.

Svendborg Erhvervsråd består fremover af følgende:

Formand eller højest placerede i de formelle organisationer.

Svendborg Erhvervsråd skal godkende, hvis det ikke er formand eller højst placerede i organisationen. Hertil kommer en række medlemmer som Erhvervsrådet vurderer, der er relevante for de indsatsområder Erhvervsrådet arbejder med.    

et medlem fra fremstillingsvirksomhederne (Industrien Sydfyn)

et medlem fra Dansk Industri

et medlem fra FH Fagbevægelsen Hovedorganisation

et medlem fra erhvervsuddannelserne samt de videregående uddannelser, der peger mod den private sektor

et medlem fra de maritime Erhvervsuddannelser samt de videregående uddannelser, der peger mod den private sektor

et medlem fra Erhvervsforum Svendborg

et medlem fra Shopping Svendborg

et medlem fra Svendborg Turistforening

et medlem fra SMV Danmark / Håndværk og Industriforeningen

et medlem fra Dansk Byggeri Sydfyn

et medlem fra Den Maritime Klynge / MARLOG, der repræsenterer de maritime indsatsområder

et medlem fra den finansielle rådgiverbranche

et medlem fra den juridiske branche

et medlem fra IT-branchen

et medlem fra den største private arbejdsplads i Svendborg Kommune

borgmesteren

formand for relevant erhvervsudvalg

et medlem af Byrådet, som repræsenterer det største oppositionsparti i Byrådet

Ingen direkte ifm. vedtægtsændringer

Ingen

Ingen

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at Byrådet udpeger op til 3 medlemmer fra Byrådet uden nærmere præcisering af medlemmernes politiske poster.

Indstilles.

Der er udarbejdet et projekt af C&W Arkitekter på vegne af Naturama og Haahrs Skole i februar 2021. Projektet indeholder et forslag til ny helhedsplan for området omkring Dronningemaen, med en etapevis realisering samt overslag på omkostninger hertil.

Som led i vurderingen omkring et eventuelt fremtidigt salg af arealer til henholdsvis Naturama og Haahrs Skole, skal der foretages en række forundersøgelser, herunder undersøgelse af mulig jordforurening, geotekniske undersøgelser samt nærmere undersøgelse af de kommunale forpligtelser i forbindelse med håndtering af overfladevand, renovering af adgangsvej mv.

Sagen forelægges med henblik på bevilling og frigivelse af anlægsmidler til forundersøgelserne af projektet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 0,1 mio. kr. til forundersøgelser forud for et eventuelt salg af arealer ved Naturama og Haahrs Skole
• At dette finansieres via at et mindreforbrug i anlægsprojektet ”Forlængelse af Johannes Jørgensens Vej”.
• At administrationen igangsætter de beskrevne forundersøgelser

C&W Arkitekter udarbejdede i februar 2021, et forslag til ny helhedsplan for området omkring Dronningemaen, etapevis realisering af helhedsplanen samt overslag på omkostninger hertil. Forslaget blev udarbejdet på vegne af Naturama og Haahrs Skole.

Administrationen screenede i den forbindelse forslaget og vurderede de afledte kommunale udgifter som grundlag for politisk behandling af forslaget.

Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget behandlede forslaget den 11. marts og den 23. marts 2021. Økonomiudvalget besluttede at tage forslaget til efterretning samt at der ikke skulle igangsættes yderligere undersøgelser forud for årets budgetforhandlinger.

På baggrund af fornyet henvendelse fra C&W arkitekter rejses sagen igen. Parterne foreslår, at kommunen iværksætter forundersøgelser for at afdække forudsætningerne for eventuelt salg af arealer til hhv. Naturama og Haahrs Skole. Se bilag 1 (Bilag 1_Oplæg Udvikling Dronningemaen_februar 2021).

Forundersøgelserne vurderes at omfatte undersøgelse af mulig jordforurening, geotekniske undersøgelser samt nærmere undersøgelse af de kommunale forpligtelser i forbindelse med håndtering af overfladevand, renovering af adgangsvej mv.

Det fremgår af forslaget og dialog med rådgiver herom, at alle øvrige omkostninger til realisering af helhedsplanen afholdes af Naturama hhv. Haahrs Skole. Dette under forudsætning af, at Naturama kan rejse de nødvendige midler til etablering af den foreslåede parkeringsplads langs Dronningemaen. Rådgiver oplyser, at dette arbejde forventes at tage ca. 1 år.

C&W har på vegne af parterne skitseret følgende proces:

• Naturama udarbejder et samlet visionoplæg for museet med henblik på at rejse midler til at erhverve areal ved Dronningemaen og etablere parkeringspladser. Etableringen omfatter eventuel oprensning af forurenet jord, anlæg til håndtering af overfladevand fra det nye anlæg, etablering af elladestandere og transformerstation samt flytning af kommunal belysning mv. i forbindelse med nedlæggelse af parkeringspladser bag badmintonhallen.
• Haahrs Skole får ved omdisponering af parkeringsarealerne mulighed for at erhverve det frigjorte areal til brug for etablering af fritidsområde i tilknytning til skolen
• Haahrs Skole udarbejder projekt til udformning af fritidsområdet med henblik på dialog med kommunen og øvrige brugere af området samt aftale om benyttelse efter skoletid
• Samtidig kan der indgås aftale om skolernes delte benyttelse af den kommunale boldbane
• Haahrs Skole anlægger fritidsområdet
• Svendborg Sportsfiskerforenings klubhus kan integreres i området eller flyttes under forudsætning af, at der kan findes alternativ lokalisering og økonomi til dette.

Ovenstående proces kan gennemføres under forudsætning af de respektive bestyrelsers accept og enighed mellem parterne, herunder Svendborg Kommune, om de gensidige afhængigheder. 

Administrationens bemærkninger, herunder vurdering af afledte kommunale udgifter:

Ejerforhold

• Alle arealer er i dag ejet af Svendborg Kommune.
• Forslag til ny helhedsplan forudsætter, at Naturama hhv. Haahrs Skole erhverver arealer

Parkering mv.

• Den foreslåede parkeringsplads til Naturama forudsættes at være ubetinget offentlig tilgængeligt, idet pladserne erstatter offentlige pladser ved badmintonhallen, som ellers vil fragå det totale antal parkeringspladser, der indgår i Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn, 2019.
• Der er i princippet ikke noget til hinder for at dette, men det begrænser kommunens mulighed for at administrere arealet og der bør som minimum indgås en aftale om offentlig tilgængelighed, som tinglyses på arealet.
• Hvis der flyttes parkeringspladser, som er etableret for midler fra p-fonden skal disse etableres i acceptabel afstand fra de ejendomme, der har indbetalt til dem.
• Det bør i forbindelse med helhedsplanen overvejes, om en ny visionsplan for Naturama medfører krav om yderligere parkeringspladser. Disse skal som udgangspunkt placeres på egen grund.
• Busholdeplads ved Dronningemaen forudsættes bibeholdt.
   

Kommunal boldbane / grønt område

• Boldbanen kan fungere i kombination med ny parkeringsplads og stadig opfylde sit formål som grønt areal i byen. Ændringen kan ses som en oplagt mulighed for at renovere og supplere arealet med fx baner eller andet, der kan styrke benyttelsen for brugerne, ikke mindst for de to nærliggende skoler.
• I forslaget til helhedsplan er der alene disponeret med et nyt hegn omkring boldbanen. Hvis muligheden for at øge boldbanens attraktivitet og anvendelsesmuligheder ønskes udnyttet skal der prioriteres midler hertil. 

Håndtering af overfladevand

• Området er udfordret i forhold til overfladevand, der løber fra de omkringliggende arealer ned på boldbanen. Derfor er der etableret en pumpe til at føre vandet over i kloaksystemet. Pumpen drives af Svendborg Kommune.
• Hvis der etableres parkering på en del af boldbanen vil der blive stillet krav om forsinkelse af vand fra det befæstede areal. Vandet skal separeres i et bassin, hvis dimensioner skal aftales nærmere med Vand og Affald.
• Der vil samtidig blive stillet krav om, at parkeringspladsen ligger lavere end Dronningemaen, men højere end boldbanen, for at fremtidssikre løsningen mod en eventuel fremtidig afvanding til Møllebækken (denne mulighed afventer dog Miljøklagenævnets afgørelse og der skal i givet fald søges om tilladelse til udledning).
• Forsinkelse og etablering af bassin(er) kan eventuelt ske i samarbejde mellem Naturama som forventet bygherre på parkeringspladsen, Vand og Affald som ansvarlig for spildevand og skybrudshændelse svarende til en 10-års hændelse og Svendborg Kommune som ansvarlig for skybrudshændelser over en 10-års hændelse.
• Endelig skal det bemærkes, at der ved større skybrudshændelser står vand på boldbanen. Ved langt de fleste hændelser er der tale om overfladevand fra boldbanen samt de tilstødende arealer. Der er en meget lille risiko for, at der ved meget store regnhændelser er tale om opspædet (fortyndet) spildevand.

Renovering af adgangsvej

• Adgangsvejen til område vurderes at skulle renoveres og opgraderes grundet den øgede aktivitet i området (adgang til nye boliger i Bagergade, eventuel realisering af helhedsplanen samt anlægsarbejderne i den forbindelse) samt manglende vedligehold og udfordringer som følge af højt grundvand. Renoveringen skal i givet fald planlægges i forhold til de nævnte projekter.
• Adgangsvejen har status som privat fællesvej. Det betyder, at vedligeholdelse påhviler de tilgrænsende ejendomme, hvis ikke andet er aftalt. Udgifterne til vedligehold forudsættes derfor delt mellem brugerne, herunder også eventuel ny ejer af ny parkeringsplads. 

Ny planlægning

• Som en afledt administrativ opgave skal der udarbejdes tillæg til kommuneplan og ny lokalplan, idet anvendelsen af hhv. parkeringsareal og rekreativt området ændres med forslaget.

Dialog med områdets interessenter

I forbindelse med det genfremsendte forslag til helhedsplan har administrationen orienteret de relevante interessenter i området og fået følgende tilbagemeldinger:

• Haahrs Skoles udtrykker fortsat interesse for køb af areal til fritidsområde ved skolen, afhængigt af pris og vilkår for handelen. Optimalt set med en anden lokalisering for Sportsfiskerforeningens klubhus, men det udelukkes ikke, at det kan indpasses i planerne.
• Ørkildskolen stiller sig overordnet positive overfor det skitserede forslag for både byen og skolen. Ørkildskolen ønsker at indgå i drøftelser om retten til brugen af både boldbane og eventuelt nyt fritidsområde, som de mener bør være kommunale faciliteter med kommunale institutioner som primære brugere.
• Svendborg Sportsfiskerforening udtrykker en klar forventning om at kunne blive på stedet jf. byggetilladelse og gældende lokalplan. Klubhuset repræsenterer en stor værdi for klubben og hvis det skal flyttes, forventes det at ske uden omkostninger for foreningen og til en ligeværdig placering. Klubben påpeger, at de gerne indgår i dialog med relevante parter ift. områdets udvikling, hvilket ikke har været tilfældet indtil nu. Se bilag 2 (Bilag 2_Bemærkninger fra Svendborg Sportsfiskerforening_september 2021).

Administrationen vurderer, at udgifterne til de beskrevne forundersøgelser vil være 0,1 mio. kr. og der søges på den baggrund en anlægsbevilling på 0,1 mio. kr.

Anlægsbevillingen finansieres via et mindreforbrug i anlægsprojektet ”Forlængelse af Johannes Jørgensens Vej”.

Ingen bemærkninger, idet der alene er tale om en forundersøgelse.

Lokalplan, Kommuneplan og Vejlovgivning

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at et eventuelt projekt skal tage højde for Ørkildskolens adgang til det nye areal.

Indstilles.

Orientering om status på affaldssortering på kommunens skoler og institutioner

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At orienteringen tages til efterretning.

Byrådet besluttede den 27. april 2021 følgende:

• Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) sikrer, at alle skoler og institutioner får mulighed for at sortere plast.
• Administrationen udarbejder en plan for, hvordan og hvornår kommunen også kan sikre at plast og drikkekartoner affaldssorteres på linje med de øvrige fraktioner overalt i kommunens organisation.
  Planen forelægges til udvalgsbehandling og godkendelse i Byrådet.

Plastsortering på skoler og institutioner (1. punkt):

Administrationen har i samarbejde med Vand og Affald sørget for, at alle skoler og institutioner i Svendborg Kommune får mulighed for at sortere plast og mad- og drikkekartoner fra og med den 1. november 2021, hvor alle kommunens skoler og institutioner vil være tilmeldt til genbrugsbilen.

Der indsamles emballageplast og mad- og drikkekartoner én gang om måneden af genbrugsbilen i 110 liters plastsække. Emballageplast er mindre plastemner af både hård og blød plast, som afleveres sammen med tomme mad- og drikkekartoner.

Det bemærkes, at der ikke er investeret i indendørs beholdere til emballageplast på nuværende tidspunkt.

Administrationen vurderer, at det kan blive en udfordring på skoler og institutioner, at mad- og drikkekartoner skal være helt tømt for indhold, når det afleveres til genbrugsbilen.

Plan for sortering af plast og drikkekartoner på linje med øvrige fraktioner overalt i kommunens organisation (2. punkt):

Administrationen vurderer, at det er en forudsætning for indsamling af plast og mad- og drikkekartoner i hele kommunens organisation, at det kan afleveres i faste beholdere. Det tilbud har Vand og Affald ikke i dag, hvor plast/mad- og drikkekartoner indsamles i klare sække af genbrugsbilen.

I regulativet for husholdningsaffald fremgår det, at plastaffald skal emballeres i klare plastsække og indsamles af genbrugsbilen. Vand og Affald oplyser, at der ikke er nogle aktuelle planer om at indsamle plast i beholdere hos private husstande, men at de undersøger muligheden for i fremtiden at kunne afhente i beholdere hos større institutioner, som har en større volumen af plast.

Det vil kræve en omlægning af den nuværende indsamlingsordning, og administrationen er i dialog med Vand og Affald om en tidsplan for dette.

Regulativet for husholdningsaffald beskriver minimumskravene, og såfremt der ikke kan findes en løsning med indsamling af plast i beholdere indenfor den nuværende ordning, kan man politisk vedtage en regulativændring og dermed kræve, at der indsamles plastfraktioner i faste beholdere hos kommunens institutioner.

Det kan endvidere oplyses, at Svendborg Kommune sammen med andre fynske kommuner i ProCES-Fyn har anmodet om en undtagelsesmulighed fra affaldsbekendtgørelsens krav om særskilt indsamling af plast og mad- og drikkekartoner. Med en undtagelsesmulighed tillades det at indsamle plast/mad- og drikkekartoner sammen med det tørre restaffald, hvor plast- og mad- og drikkekartoner efterfølgende sorteres fra mekanisk med henblik på genanvendelse. Der mangler dog stadig svar på denne anmodning.

En implementering af ordningen forventes at koste 0,2 mio. kr.
Heraf vil det være muligt at finansiere 0,08 mio. kr. indenfor det nuværende anlægsprojekt ”Udrulning af affaldsordning” og det resterende over driften.
En finansiering via driften vil dog betyde et fravalg af generelle vedligeholdelsesopgaver i den kommunale ejendomsmasse.
Det bemærkes, at der ikke er investeret i beholdere til plast/mad- og drikkekartoner på nuværende tidspunkt.

Sortering af plast samt mad- og drikkekartoner vil have en positiv indvirkning på CO2 regnskabet. Det nøjagtige omfang heraf må afvente ordningens tilblivelse.

Affaldsbekendtgørelsen.

Byrådet

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at affaldssorteringen skal omfatte alle kommunens arbejdspladser.

Indstilles.

Som DK2020-kommune skal målet for klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for tre forskellige udledningskilder af CO2: scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Byrådet besluttede den 30. marts 2021, at Svendborg Kommunes Klimahandleplan derudover også skal omfatte borgere og virksomheders forbrug af varer og tjenester indenfor scope 3.

Som en del af beslutningen bad Byrådet administrationen om at udarbejde forslag til et fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester samt inddrage borgere og virksomheder i arbejdet.

Forslaget forelægges nu til politisk beslutning.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales:

• at godkende fødevarer som første fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester i Klimahandleplan 2022.

Aktiviteter, der finder sted i Svendborg Kommune, kan generere CO2-udledninger, såvel indenfor kommunen, som udenfor kommunegrænsen. For at skelne mellem forskellige kilder til udledningen, bliver udledningerne inddelt i tre kategorier.

De tre kategorier bliver benævnt scope 1, 2 og 3. Scope 1 er direkte CO2-udledninger fra aktiviteter i kommunen. Scope 2 er indirekte CO2- udledninger fra brug af el, varme og køling leveret via et forsyningsnet enten produceret i eller udenfor kommunen.

Scope 3 er indirekte CO2-udledninger, der er forårsaget af varer og tjenester, der forbruges i kommunen, men hvor CO2-udledningen sker uden for kommunegrænsen. Hvis man medregner alle udledninger fra scope 1, 2 og 3 udleder en gennemsnitsdansker ifølge tænketanken CONCITO ca. 17 tons CO2 om året.

Figur 1 på næste side viser, at cirka halvdelen af danskernes CO2-udledninger stammer fra vores eget forbrug. Store dele af dette forbrug er udledninger indenfor scope 3. Figuren viser også, at mad og drikke (fødevarer) udgør en væsentlig del af den samlede udledning af drivhusgasser cirka 18 procent.

Figur 1: Danskernes samlede årlige udledning af drivhusgasser / Klimavenlige madvaner, CONCITO, 2019/   

Som DK2020-kommune skal målet for klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Byrådet besluttede den 30. marts 2021, at Svendborg Kommunes Klimahandleplan derudover også skal omfatte borgere og virksomheders forbrug af varer og tjenester indenfor scope 3.

Som en del af beslutningen bad Byrådet administrationen om at udarbejde forslag til et fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester samt inddrage borgere og virksomheder i arbejdet.

Administrationen har gennemført en mindre digital spørgeskemaundersøgelse lokalt hen over sommeren 2021. Desuden har administrationen trukket på resultater fra en national undersøgelse, som CONCITO har gennemført i 2020. Efterfølgende har administrationen vurderet hvordan der i forbindelse med reduktionsarbejdet bedst kan opnås samarbejde med lokale virksomheder og endvidere skabes synergier til nogle af Svendborgs eksisterende styrkepositioner.

National undersøgelse

CONCITO har i 2020 udarbejdet et Klimabarometer, som er en analyse af danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen.

Et af de mest populære klimatiltag er at nedbringe madspild. Desuden mener et flertal, at det er vigtigt, at deres kommune indfører klimatiltag, der berører borgernes private forbrug. Et uddrag af relevante resultater fra Klimabarometer 2020 findes i bilag 1 (Bilag 1: Uddrag af resultater af Klimabarometer 2020).

Resultat af Svendborg Kommunes spørgeskemaundersøgelse

Administrationen har hen over sommeren 2021 gennemført en mindre lokal og digital spørgeskemaundersøgelse. Formålet med spørgeskemaet var at få en tilkendegivelse i forhold til udpegningen af et første fokusområde for en CO2-reduktionsindsats i forhold til borgernes forbrug af varer og tjenester.

Svarene på, hvilket område borgerne er mest interesseret i at nedbringe/omstille deres forbrug indenfor, er gengivet i figur 2:

Figur 2: Lokal og digital brugerundersøgelse. Svarfordelingen på spørgsmålet: ”Hvor er du mest interesseret i at nedbringe/omstille dit forbrug for at reducere dit klimaaftryk”? Svarerne summerer til mere end 100 %, da svarpersonerne havde mulighed for at sætte kryds ved to emner.

Det fulde resultat af spørgeskemaundersøgelsen med en samling af indkomne ideer er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: Resultat af spørgeskemaundersøgelse).

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er nogenlunde lige stor interesse for at nedbringe klimaaftrykket i forhold til forbrug af tøj samt mad og drikke (fødevarer). Det er administrationens vurdering at svarerne i forhold til kategorien ”biler” desværre ikke er retvisende. Det skyldes en formodning om, at der er svaret på transport fremfor køb og produktion af biler, se venligst yderligere forklaring i bilaget.

Administrationens vurdering af fødevarer som fokusområde

De gennemførte undersøgelser viser, at klimavenligt forbrug af fødevarer har stor opmærksomhed og engagement hos borgerne. Samtidig kommer en stor andel af CO2-udledningen fra forbrug for netop fødevarer.

Fødevareproduktion og -forbrug er en stor økonomi og en væsentlig markedsføringsparameter for Svendborgs virksomheder, herunder hoteller, restauranter, spisesteder og landbrug. Det tydeliggøres blandt andet gennem Cittaslow med 80 medlemsvirksomheder, hvoraf mange beskæftiger sig med fødevarer. Hertil kommer f.eks. den selvstændige forening Kulinarisk Sydfyn, hvis formål bl.a. er at skabe en bevidsthed om, at Sydfyn er et kulinarisk område med en kvalitetsbevidst kost- og spisekultur

Administrationen vurderer, at fødevarer som fokusområde vil kunne skabe et bredt engagement blandt borgere og virksomheder. Der indtages mange måltider hver dag i private hjem, institutioner og virksomheder. Det sker både i hverdagen, til fester, events og på ferie. Derfor vil alle brancher og alle aldersgrupper kunne være medspillere i forhold til fokusområdet.

Der produceres mange fødevarer af høj kvalitet lokalt, herunder grøntsager, frugter og kød. Endelig findes der mange virksomheder, der forarbejder fødevarer lokalt. Det gælder eksempelvis ost, is, brød, øl, vin og kød.

Et fokusområde indenfor fødevarer vil derfor kunne skabe synergi til den i forvejen stærke position fødevareproduktion og -forbrug har i Svendborg Kommune og bidrage til også at sætte den ind i klimadagsordenen, hvor blandt andet lokalt producerede fødevarer, reduceret madspild, m.v. vil kunne bidrage positivt til CO2 reduktionen fra forbrug af varer og tjenester (indenfor scope 3).

Administrationens forslag til fokusområde

På baggrund af den nationale undersøgelse, kommunens egen spørgeskemaundersøgelse og administrationens vurdering, foreslår administrationen, at fødevarer udpeges som første fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester.

Processen frem mod vedtagelse af indsatser indenfor det valgte fokusområde

Med afsæt i det besluttede fokusområde vil administrationen udarbejde forslag til konkrete indsatser, der skal gøre de klimavenlige valg tilgængelige og den klimavenlige adfærd lettere. Udvælgelsen af et fokusområde vil være med til at målrette indsatserne, hvor der er størst potentiale for at få medejerskab, engagement, benyttelse af kompetencer hos borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Forslag til konkrete indsatser vil blive udarbejdet i et tæt samarbejde med borgere, erhverv, uddannelsesinstitutioner og foreninger. Administrationen vil nedsætte en tværgående intern arbejdsgruppe der vil stå for borgerinddragelsen og udarbejde forslag til kommunens egne indsatser m.m.

Forslag til konkrete indsatser i Klimahandleplanen vedrørende forbrug forventes forelagt udvalg og Byråd til marts 2022.

Der er i forbindelse med budget 2022 indstillet et budgettema for implementering af nye indsatser i den kommende klimahandleplan. I budgettemaet er det foreslået at afsætte 200.000 kr./år til at gennemføre indsatser rettet mod borgernes forbrug. Det med udgangspunkt i udpegede fokusområder. Budgetteamet er i budgetseminarmappen benævnt: ”Klimahandleplan DK2020 (klimaindsats), bilag 9”.

Såfremt temaet ikke medtages i det endelige budget 2022, vil der skulle omprioriteres indenfor udvalgets eksisterende ramme for at sikre finansiering til indsatsen.

Svendborg Kommunes erhvervsliv vil blive inddraget i processen med at udarbejde forslag til konkrete indsatser, og vil kunne profitere af ny viden til erhvervets grønne omstilling.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Mens det er muligt at måle og opstille scenarier for reduktionsindsatser inden for energi, transport og landbrug, er det for nuværende ikke muligt at opstille præcise CO2-reduktionsopgørelser for indsatser inden for forbrug af varer og tjenester. Administrationen vil arbejde på at finde alternative metoder til at opstille mål for og evaluere på indsatser inden for forbrug af varer og tjenester.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ’19, Svendborg Kommune

Byrådet

Godkendt med ønske om at understøtte de igangværende tiltag på transportområdet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
 

Løsgænger Jens Munk kan ikke anbefale indstillingen, idet han mener, at kommunens ressourcer kan anvendes bedre.
 

Udvalget godkendte fødevarer som fokusområde. Udvalget ønsker, at kompetenceudvikling og uddannelse til grønne job indgår i klimahandlingsplanen.

Anbefales.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
 

Løsgænger Jens Munk var fraværende under punktets behandling.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet

Johan Emil Rasmussen (C) var fraværende.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Indstilles.

Etablering af ny padelbane i Rantzausminde.

Direktionen indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at det overfor Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet anbefales

• At godkende udvidelsen af råderetsaftalen for Rantzausminde Idrætsforening.

Nærværende allonge er baseret på henvendelse fra Rantzausminde Idrætsforening af den 2. juni 2021, og omfatter ønske om at udvide råderetsaftalen med henblik på at etablere yderligere en padelbane i tilknytning til de allerede etablerede padelbaner.

Byrådet besluttede den 7. marts 2019 at give Rantzausminde Idrætsforening råderet over et areal til etablering af to padelbaner. Se bilag 1 (Bilag 1. Råderetsaftale).

På baggrund af den stigende interesse for sportsgrenen og for at imødekomme foreningens medlemmers behov, søges der om at det lejede areal udvides fra 400 m² til ca. 600m², således at foreningen kan etablere endnu en padelbane.
 

Placeringen fremgår af vedlagte principskitse og er omfattet af en lokalplan, som kan rumme byggerier af denne karakter, se bilag 2 (Bilag 2. Allonge til råderetsaftale, Principskitse side 2).

På baggrund af dette, er der udarbejdet udkast til allonge, se bilag 2 (Bilag 2. Allonge til råderetsaftale side 1).

Det skal noteres, at lejer har til hensigt at søge eksterne midler til en overdækning af padelbanen hvilket vil medføre, at der opsættes understøttende konstruktion mellem bane 2 og 3. Ansøger er forpligtet til selv at indhente de fornødne tilladelser.

Sport og Idræt i Svendborg (SIS) har på møde den 2. september 2021 behandlet sagen og indstiller, at klubben får råderet over det ønskede areal.

Udgifter til anlæg af padelbane afholdes inden for Rantzausminde IF’s egne rammer og tilsvarende gælder dette også udgifter til drift af bane. Der vil således højest være tale om, at der skal udbetales ekstra midler til en mulig forøgelse af medlemmer under 25 år. Disse udgifter vil skulle dækkes af Folkeoplysningsudvalget.

Det må antages, at anlæg af padelbane samlet set vil forøge mængden af CO2 i opstillings- og  produktionsfasen.

Folkeoplysningsloven

Planloven

Kommunalfuldmagten

Byrådet.

Anbefales.

Lars Erik Hornemann og Erling Johansen deltog ikke i behandling af punktet.

Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh, Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, Erik Jakobsen, Anne Katrine Olsen.

Peter Bang deltog som suppleant for Frank Müller-Bøgh.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstillingen anbefales.

Johan Emil Rasmussen (C) var fraværende.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Indstilles.

Fastsættelse af satser for garantiprovision for 2022.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets afgørelse, at

• Fastsætte garantiprovisionssats for Vand og Affald, samt Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. til 0,75 % af restgælden 31.12. i 2022.
• Fastsætte garantiprovisionssats for etableret varmepumpeanlæg ved Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. til 0,5 % af restgælden 31.12. i 2022.
• Fastsætte garantiprovisionssats for evt. fjernvarmeprojekt Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. til 3,0 % af restgælden 31.12.2022.
• Fastsætte garantiprovisionssats for øvrige etablerede forsyningsselskaber til 1,0 %, af restgælden 31.12. i 2022.

Satser for garantiprovisioner 2022

Satsen for garantiprovision for 2021 er for Vand og Affald, samt Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. fastsat til 0,75 % af restgælden 31.12.

Etableret varmepumpeanlæg ved Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. er godkendt med sats 0,5 % i garantiprovision af restgælden 31.12.

For fjernvarmeprojektet Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. besluttede Økonomiudvalget den 23. marts 2021, at garantprovisionen forudsat, at det kommende

varmeprojekt er baseret på varmepumper, fastlægges til 3 % og at garantiprovisionen årligt

revurderes ud fra markedsniveau.

De øvrige etablerede forsyningsselskabers årlige garantiprovisionssats udgør 1 % af restgælden 31.12.

Satsen fastsættes årligt forud for budgetåret på baggrund af markedsniveauet.

Administrationen vurderer på baggrund af henvendelse til kommunens bankforbindelse, at niveauet for de nærværende satser svarer til markedsniveauet og lægger op til uændrede satser for 2022.

Evt. reguleringer i satser for garantiprovision vil medføre mindre-/merindtægter for Svendborg Kommune.

Ingen.

Økonomiudvalget.

Godkendt, idet udvalget dog anmoder om en fornyet vurdering af en markedsbestemt provision fsva. Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle fjernvarmeprojekt.

Sejladsen med Højestene-færgen fra 1997 indebærer stadigt stigende vedligeholdelsesudgifter og et relativt højt CO2 aftryk. Folketinget har afsat en pulje på i alt 285 mio.kr til grøn omstilling af indenrigsfærgerne, hvor der ydes tilskud på 235 mio.kr i 2021 og 50 mio.kr i 2022. Derfor forelægges en sag med henblik på at Svendborg Kommune kan afgive en hensigtserklæring om anskaffelse af klimaoptimeret standardfærge til Svendborg-Skarø-Drejø overfarten og ansøgning om tilskud fra den grønne transportpulje.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets, at udvalget drøfter om det overfor Økonomiudvalget skal anbefales:

• At der underskrives en hensigtserklæring med Danske Standardfærger om indgåelse af indkøbsaftale på en maksimalt klimaoptimeret færge
• At kommunen ansøger om tilskud fra den grønne transportpulje i 2021 såfremt hensigtserklæringen underskrives
• At såfremt hensigtserklæringen underskrives vil der i 1. kvt. 20222 blive fremlagt en konkret indkøbsaftale til beslutning

Der ønskes en udskiftning af Højestene-færgen fra 1997, da den klimamæssigt ikke lever op til Svendborg Kommunes målsætninger om en fossilfri fremtid. Derudover har den nået en alder hvor vedligeholdelsesudgifterne er støt stigende og hvor risikoen for udskiftning af hovedmotor er truende.

Færgesekretariatet har på vegne af deres medlemskommuner gennemført et udbud med henblik på at standardisere fremtidens indenrigsfærger med forventning om at kunne generere effektiviseringer gennem standardisering samt besparelser ved at udvikle fremtidens færger i fællesskab.

Med henvisning til Transport og Boligministeriets analyse af mulighederne for en grøn omstilling af indenrigsfærgerne (Bilag 2 – Færgeanalyse grøn omstilling af danske indenrigsfærger), har et flertal i Folketinget har afsat en pulje på i alt 285 mio.kr til grøn omstilling af indenrigsfærgerne. Der kan opnås tilskud på 25% udgiften til en klimaoptimeret færgeløsning. Der uddeles tilskud på 235 mio. kr. i 2021 og 50 mio. kr. i 2022.

Processplan:

Såfremt indstillingen vedtages, vil processen frem mod levering af en ny klimaoptimeret færge bestå af følgende trin:

Indgåelse af hensigtserklæring (oktober 2021):
Det anbefales, at Svendborg Kommune ultimo oktober 2021, indgår en hensigtserklæring med Danske Standardfærger K/S, der vandt Færgesekretariatets standardfærgeudbud. KL og Transportministeriets udpegede rådgiver COWI anbefaler os at indgå hensigtserklæringen baseret på det dyreste af de klimavenlige færgealternativer, der opfylder de overordnede specifikationer.

Hensigtserklæringen udtrykker derfor hensigten om at ville indgå en indkøbsaftale på en Svendborgtilpasset standardfærge med en kapacitet, der som udgangspunkt modsvarer den nuværende færge (10 biler og 98 passagerer).

Hensigtserklæringen er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 – hensigtserklæring om anskaffelse af en klimaoptimeret standardfærge).

Ansøgning til den grønne pulje (15. november 2021):

Danske Standardfærger vil med udgangspunkt i standardfærgekonceptet estimere anskaffelsessummen for den specifikke færge inkl. omkostninger til tilhørende landanlæg herunder ladefaciliteter.

Ligeledes vil Danske Standardfærger estimere prisen for den samme standardfærge med diesel som drivmiddel med henblik på beregning af klimakonsekvenserne.

Ud fra disse færgers klimabelastning, vil der blive ansøgt om tilskud fra den grønne pulje, hvor der kan opnås et tilskud på 25% af anskaffelsessummen for den klimaoptimerede færge inkl. tilhørende landanlæg.

Inddragelsesproces:

Som minimum vil Ø-udvalget og Færgegruppen (brugerudvalg bestående af øboer og fritidshusejere), færgebesætningen samt Handicaprådet blive inddraget med henblik på at sikre den bedst mulige færge.

Inddragelsesprocessen vil blive opretholdt frem til færgens levering.

Udarbejdelse af indkøbsaftale:

Med udgangspunkt i hensigtserklæringen, vil der fra administrationens side blive arbejdet videre med Danske Standardfærger for at udarbejde en indkøbsaftale til politiske behandling.

Her vil der blandt andet blive truffet endelig beslutninger om færgens design og fremdriftsmidler.

Svar på ansøgning til den grønne pulje (ultimo 2021):

Transportministeren vil meddele tilsagn eller afslag på ansøgningen ultimo 2021. Såfremt der opnås tilsagn om et tilskud, vil beløbet blive indsat på en konto hos Svendborg Kommune. På baggrund af det projekt der ender med at blive gennemført, vil der kunne blive tale om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud.

Politisk behandling af indkøbsaftale (1. kvartal 2022):

Den forpligtende indkøbsaftale vil blive fremlagt til politisk beslutning primo 2022. Tilskud fra den grønne pulje vil indgå i indkøbsaftalen.

Det forudsættes, at indkøbsaftalen på tilfredsstillende vis beskriver indretning og design på den konkrete færge, pris, finansieringsmodel, driftsmodel, anskaffelsesprocessens trin, tidsplan samt håndtering af ændringer i pris, tid eller funktionalitet.

Der skal desuden være et overblik over evt. afledte anlægs- og driftsudgifter.

De efterfølgende trin forudsætter en politisk godkendelse:

Udbud af værftskontrakt (+4-5 mdr.):

Resultatet af konkurrenceudsættelsen vil såfremt det falder uden for de i indkøbsaftalen be- sluttede tolerancer blive politisk behandlet.

Bygning (+14-16 mdr.):

Såfremt byggeprocessen afviger fra tolerancerne i indkøbsaftalen vil det blive politisk behandlet.

Levering:

Estimeret 2024

Driftsperiode:

2024-2044

Der er ikke afsat særskilt finansiering til projektet. De konkrete økonomiske konsekvenser vil blive belyst med udgangspunkt i indkøbsaftalen vedr. det konkrete færgeprojekt, der forventeligt vil blive politisk behandlet i 1. kvartal 2022.

Evt. mindre omkostninger til rådgiver i forbindelse med ansøgningen til den grønne pulje og indgåelse af indkøbsaftalen vil blive afholdt af Havnekontoret eller Færgesekretariatet.

CO2-konsekvenserne vil blive belyst med udgangspunkt i indkøbsaftalen for det konkrete færgeprojekt, der forventeligt vil blive politisk behandlet i 1. kvartal 2022

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

Godkendt. På baggrund af allerede igangsatte proces til en ny klimaoptimeret Hjortø-færge, ansøges der også om tilskud fra den grønne transportpulje”

Der blev orienteret om det almene boligprojekt på Mølmarksvej. Der var enighed om, at der kunne arbejdes videre med en justering af projektet, således det omfatter 14-16 mindre boliger på et uændret samlet boligareal.