Økonomiudvalget

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter er indkaldt Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Økonomiudvalget godkendte dette.

Dagsorden godkendt.

Godkendelse af bevillingsoverførsler fra regnskab 2020.

Direktionen indstiller til Byrådet, at:

• Som udgangspunkt følges kommunens almindelige overførselsprincipper:
• Opgjorte merudgifter/mindreindtægter på 30,9 mio. kr. afledt af covid-19 kompenseres fuldt ud ved finansiering af pulje for covid-19 og midtvejsregulering.
• Der er særlige udfordringer/finansiering på netto 45,7 mio. kr., der finansieres via restpuljer og med 8,0 mio. kr. fra områder uden overførselsadgang.
• Restbudget for drift, anlæg og udskudt lånoptagelse overføres til 2021.
• Nævnte anlægsoverførsler omplaceres til andre projekter.
• Resterende mindreforbrug på 12,0 mio. kr. anvendes med 8,7 mio. kr. til pulje for imødegåelse af udfordringer i 2021 og 3,3 mio. kr. overføres ikke.

• Økonomiudvalget drøfter risici og finansieringsbehov, og på denne baggrund indstiller, om der skal reduceres i overførslerne og/eller covid-19 kompensation.

Som led i regnskabsaflæggelsen 2020 fremlægges direktionsnotat omhandlende overførsler fra 2020 til 2021.

Ved udarbejdelse af overførselsregnskabet er det lagt følgende bærende hensyn til grund:

• Tillid til og klarhed om overførselsreglerne.
• Ekstraordinære regnskabsudfordringer søges dækket ind.
• Udgifter afledt af covid-19 kompenseres fuldt ud.

Regnskabsudfordringer især på myndighedsbudgetterne på ældre-, social- og familieområdet overføres ikke, ligesom covid-19 relaterede udgifter på netto 30,9 mio. kr. kompenseres fuldt ud på trods af at kommunen pt. alene har modtaget 13,5 mio.kr. hertil. Udgifter afledt af Covid-19 er beskrevet nærmere i vedlagte bilag.

Endvidere afsættes pulje til forventet tilbagebetaling af beskæftigelsestilskud 16,5 mio.kr.

Finansieringen tilvejebringes via afsatte puljer primært fra covid-19 kompensation midtvejsregulering samt mindreforbrug, der efter overførselsreglerne tilgår kassen.

På denne baggrund vil overførslen til 2021 udgøre indtægter 16,5 mio. kr., serviceudgifter 67,4 mio.kr., anlægsudgifter 156,0 mio.kr. og renter -2,5 mio. kr.

Anlægsoverførsler jf. bilag 3 anbefales omplaceret til andre projekter for udligning af indtægts- og udgiftsbudgetter, som ikke forventes at kunne realiseres/ overholdes.

Resultat af ordinær drift udviser et overskud på 185,5 mio.kr. mod vedtaget budget på 133,8 mio.kr.

I forhold til servicerammen (vedtaget budget 2020) udviser regnskabet et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. inkl. covid-19 relaterede udgifter på 30,9 mio.kr.

Lån og deponering, brugerfinansieret, kursreguleringer og finansforskydninger udviser en samlet mindreindtægt på 114,8 mio. kr., og hvoraf 118,1 mio. kr. søges overført til 2021.

Overførslerne og Budget 2021

Driftsudgifter:
I budget 2021 udgør serviceudgifterne 2.660,2 mio.kr. svarende til kommunens serviceramme.

Heri indgår risikopulje på 20 mio.kr.

Overførslerne af serviceudgifter fra 2020 udgør 67,4 mio.kr., hvilket medfører en betydelig stigning i budgettet i forhold til servicerammen og vil således medføre en betydelig økonomistyringsopgave i forhold til overholdelse af rammen jf. kommunens økonomiske politik og risiko for sanktion.

Det skal bemærkes, at det formentlig er en udfordring for de fleste kommuner, ligesom covid-19 situationen kan have indflydelse på evt. sanktioner. Denne risiko kan ikke pt. afdækkes nærmere.

Udfordringerne på myndighedsbudgetterne samt covid-19 relaterede udgifter fortsætter i 2021 og første bud herpå vil foreligge i forbindelse med budgetopfølgning pr. 31. marts 2021, der forelægges udvalgene i maj 2021.

Kommunerne er lovet kompensation for covid-19 udgifter også i 2021, men beløbets nettostørrelse er usikkert, herunder hvordan det samlet vil indgå i kommuneaftalen for budget 2022. Endvidere vurderes at overførselsudgifterne på landsplan i 2021 vil ende betydeligt under niveauet i kommuneaftalen for 2021, hvorfor der også her er risiko for regulering og dermed finansieringsbehov.

Samlet set bør der afsættes passende risikopulje i forbindelse med overførslerne til 2021 under hensyntagen til tillid til overførselsreglerne og covid-19 kompensation.

Anlægsudgifter:
I budget 2021 udgør anlægsudgifterne netto 152,6 mio. kr.

Overførslerne fra 2020 udgør i alt netto 156,0 mio. kr., hvorefter det korrigerede anlægsbudget 2021 udgør netto 308,6 mio. kr. 

Som følge af Corona-krisen indgik Regeringen og KL i marts 2020 aftale om fremrykning af anlægsprojekter, som er undtaget det kommunale anlægsloft, og hvor den forøgede anlægsaktivitet kan lånefinansieres.

For Svendborg Kommune udgør de fremrykkede anlægsprojekter i alt 77,5 mio. kr., heraf overføres 44,0 mio. kr. til 2021. Det skal bemærkes, at såfremt de fremrykkede anlægsprojekter ikke er afsluttet senest 31.12.2021 bortfalder lånedispensationen.

Omfanget af anlægsbudgettet i 2021, herunder realisering af fremrykkede anlægsprojekter, er således en meget betydelig implementerings- og økonomistyringsopgave, hvilket også skal ses i lyset af den store aktivitet i byggesektoren med manglende arbejdskraft og stigende priser.

Likviditet:
Det skal bemærkes, at selvom kommunens gennemsnitlige likviditet ultimo februar 2021 udgør knap 230 mio.kr. er den stadig relativ lav sammenholdt med andre kommuner. Hertil skal bemærkes, at der udover likviditetsrisici jf. ovenfor også skal afregnes knap 30 mio.kr. til indefrosne feriepenge, ligesom budgetoverslagsårenes risiko-/bufferpuljer er begrænsede.   

(Direktionsnotat om overførsler er vedlagt.)

Direktionens indstilling udgør en samlet gen-/tillægsbevilling på 119,3 mio. kr., heraf udgør serviceudgifter 67,4 mio. kr.

Ingen.

Svendborg Kommunes bevillingsregler.

Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af lånerammen 2020 for Svendborg Kommune, herunder godkendelse af låneoptagelse på henholdsvis 59,215 mio. kr. og 0,106 mio. kr.

Direktionen indstiller til behandling i Økonomiudvalget samt endelig afgørelse i Byrådet, at:

• Lånerammen for 2020 godkendes. Der optages lån på 59,215 mio. kr. med 25 års løbetid vedr. lånerammen for 2020. Lånerammen udnyttes ikke fuldt ud. Lånet optages hos KommuneKredit.
• Der optages lån på 0,106 mio. kr. hos KommuneKredit med fast rente og 30 års løbetid vedr. køkkenudskiftninger i ældreboliger i 2020.

Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2020 og meddelte lånedispensationer. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter til fremrykkede anlægsprojekter, anlægsarbejder i kommunale havne, byfornyelse, innovativt energispareprojekt samt lån til betaling vedr. grundskyld. Lånerammen er godkendt af revisionen.

Den uudnyttede låneramme udgør i alt 85,640 mio. kr., jf. særskilt bilag. Der er budgetlagt med låneoptagelse på 59,215 mio. kr. af lånerammen. Derudover er der lånemulighed (automatisk låneadgang inkl. lånedispensationer til fremrykkede anlæg) for 26,425 mio. kr. som ikke er budgetlagt.

Den ikke budgetlagte del på 26,425 mio. kr. vedrører afholdte udgifter i 2020 til:
 

• Lov om lån til betaling af grundskyld på 12,132 mio. kr.
• Fremrykket anlæg på 11,471 mio. kr. (lånedispensation)
• Integration, renovering af færger m.m. på i alt 2,822 mio. kr.

Det skal bemærkes, at der hos KommuneKredit er øget fokus på, hvilke anlægsudgifter på havneområdet de må give lån til. Ifølge lånebekendtgørelsen er der automatisk låneadgang til anlægsudgifter, der indgår som et naturligt element i kommunale havne og lystbådehavne. Låneadgangen omfatter ikke tilkørselsveje og infrastruktur m.v. til havneområdet.

Efter de EU-retlige statsstøtteregler er det kun udgifter til ”havneinfrastruktur” (alt under vandet), ”adgangsinfrastruktur” og ”oprensning” som kommunen kan låne til hos KommuneKredit.

KommuneKredit må ikke yde lån til ”havnesuprastuktur” (bygninger, kraner m.m. over vandet).

Øvrige anlægsudgifter til ”havnesuprastruktur” kan finansieres via låneoptagelse i et pengeinstitut. Renteudgiften formodes at være noget højere, end den rente vi kan låne til hos KommuneKredit.

Der er i lånerammen medtaget udgifter til havneområdet på 25,9 mio. kr. Administrationen afventer svar fra KommuneKredit om tilsagn på, hvor meget der kan optages.

Der er to muligheder for den del af budgetlagt låneoptagelse til havneudgifter, som ikke kan lånes hos KommuneKredit - enten:
 

• Andelen kan budgetomplaceres til ledig låneramme jf. ovenfor, og dermed reducere denne lånemulighed.
• Andelen kan optages hos et pengeinstitut. Hvor renten dog formodes at være noget højere.

Det anbefales at lånerammen for 2020 udnyttes delvis, og at der lånes til de budgetlagte låneoptagelser svarende til en låneoptagelse på 59,215 mio. kr.

Låneoptagelsen skal godkendes inden den 31. marts 2021. Lånet skal være optaget inden den 30. april 2021. For ikke at øge låneoptagelsen yderligere, anbefales det, at der kun lånes det budgetlagte. Lånerammen for 2020 bliver således ikke udnyttet fuldt ud.

Derudover er der mulighed for at låne 0,106 mio. kr. til udskiftning af køkkener i kommunale ældreboliger på baggrund af faktiske udgifter for 2020. Låneydelsen er budgetlagt.

Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik. Den aktuelle restgæld på kommunens overvågningslån er fordelt med 73% med fast rente og 27% med variabel rente.

Der optages 59,215 mio. kr. med en løbetid på 25 år hos KommuneKredit.

Der optages 0,106 mio. kr. med en løbetid på 30 år hos KommuneKredit.

Låneydelserne er budgetlagt. Dog vil låneydelsen hos et pengeinstitut formentlig kræve øget budget.

Ikke vurderet.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Byrådet.

Udvalget indstiller, at lånerammen udnyttes maksimalt for så vidt angår lånemuligheder i Kommunekredit.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Garantiprovision for lån

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at

• garantprovisionen fastlægges til 3%.
• garantiprovisionen årligt revurderes ud fra markedsniveau.

I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning på mødet 20. oktober 2020, om forelæggelse af spørgsmål om garantiprovision for den kommunale tilsynsmyndighed, fremlægges nu tilsynsudtalelse om garantiprovision.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at Svendborg Kommune vil yde støtte til Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. i strid med det kommunalretlige hvile i sig selv-princip, hvis kommunen stiller garanti for selskabets lån uden at opkræve garantiprovision.

Det er derudover Ankestyrelsens vurdering, at der vil være tale om statsstøtte, hvis Svendborg Kommune stiller en vederlagsfri garanti for fjernvarmeselskabets lån.

Ankestyrelsen konkluderer derfor, at Svendborg Kommune er forpligtet til at opkræve garantiprovision på markedsmæssige vilkår, og at kommunen er forpligtet til at udfolde rimelige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsmæssige vilkår i forhold til den

konkrete garanti til fjernvarmeselskabet indebærer. Styrelsen foreslår i den sammenhæng, at vi anmoder vores bankforbindelse om en vurdering af dette.

I forlængelse heraf har kommunen anmodet Danske Bank om en vurdering af, hvad en markedskonform provision vil være.

Danske Bank har afgivet en vurdering af dette. I vurderingen lægger Danske Bank bl.a. vægt på, at:

-          det er et nystiftet, forbrugerejet varmeforsyningsselskab

-          der er tale om en fuld finansiering

-          der er ingen tilslutningspligt/forblivelsespligt

-          der kan ikke opnås anden sikkerhed udover selve anlæg/rørnet

-          antallet af forbrugere, både private og storforbrugere.    

På den baggrund anbefaler Danske Bank, at en garantiprovision bør ligge i niveau 3% p.a.

Danske Bank ønsker ikke at afgive tilbud på finansiering.

Administrationen har forelagt denne vurdering for Fjernvarme Ollerup - Vester Skerninge – Ulbølle. Her finder man, at en provision på 3%, vil være et urealistisk grundlag at igangsætte projektet på, og det vil betyde, at projektet må opgives. Henvendelsen er vedlagt som bilag.

Garantiprovisionen vil årligt - på linje med kommunens øvrige garantiprovisionssatser – blive revurderet for at afspejle markedsniveauet.

Fastsættelse af garantiprovision har ikke i sig selv CO2-konsekvenser, men konsekvenserne ligger i selve projektgodkendelsen.

I den nuværende projektgodkendelse til fjernvarmeværket er der beregnet en nedgang i CO2 udledning fra 4.600 ton CO2/år til 1.250 ton CO2/år i forhold til de nuværende varmeforsyninger i området og er baseret på en varmeproduktion fra flis og varmepumper (cirka 1/3 af varmeproduktionen) med et naturgasfyr som back-up.

Der er i øjeblikket planer i fjernvarmeselskabet om at ændre projektet til en varmeforsyning baseret på 100 % varmepumper med naturgasfyr som back-up. Dermed vil CO2 udledningen falde yderligere i forhold til det godkendte projektforslag.

Lånebekendtgørelse m.v.

Udsat med henblik på beslutning på næstkommende udvalgsmøde.

Liste V foreslog, at provisionen blev fastsat til 2,5%.

For stemte: 3 (V og C)

Imod stemte: 6 (A, Ø og O)

Indstillingen blev herefter godkendt, idet man forudsætter, at der er tale om det kommende varmeprojekt baseret på varmepumper.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Budskaber og økonomi for ansøgning til Realdanias kampagne ”Byerne og det stigende havvand”, der omhandler projektmodningen af klimatilpasningen i Den Blå Kant, fremlægges med henblik på udvalgets godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales,

• At der bevilliges en samlet bruttoanlægsramme på 1,46 mio. kr. til projektet og at dette finansieres med;
  • 0,600 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Den Blå Kant” i 2021
  • 0,200 mio. kr. fra puljen til ”Midlertidige aktiviteter på havnen” i 2022
  • 0,660 mio. kr. fra fondsindtægter fra ansøgningen.
• At der indarbejdes;
  • Et udgiftsbudget på 0,930 mio. kr. i 2021 og 0,530 mio. kr. i 2022 samt
  • Et indtægtsbudget på 0,330 mio. kr. i 2021 og 0,330 mio. kr. 2022
• At udgiftsbudgettet i 2021 frigives
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes

Et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania har nu åbnet anden ansøgningsrunde, hvor kystkommunerne kan ansøge om at blive pilotkommune i ”Byerne og Det Stigende Havvand”. Der gives maksimalt 1,5 mio. kr. pr. pilotprojekt, forudsat at støtten maksimalt udgør 50 % af projektsummen. Der er deadline for ansøgning d. 2. april 2021. Selve projektet forventes at blive gennemført fra medio 2021 til ultimo 2022.

Svendborg Kommune ansøgte også første runde og fik efterfølgende mulighed for at tilpasse ansøgningen, da partnerskabet ønskede en mere åben tilgang til, hvad formålet med projektet kunne være. Teknik og Erhvervsudvalget besluttede på daværende tidspunkt i oktober 2019, at administrationen skulle takke nej til at sende en tilpasset ansøgning. 

Hvor langt er realiseringen af Den Blå Kant?

Den Blå Kant vinderforslaget fra 2018 omfatter en samlet strategi for beskyttelse mod højvandsstigning med sikringskote +3.00 langs den ydre del af Svendborg Havn. Projektet foreslår to sluseløsninger med klapper på havbunden og en kombineret sluse- og broløsning ved Træskibshavnen. Alle tre sluser kombineres med en række digeløsninger på land. Gennem denne ydre højvandssikring af Svendborg Havn opretholdes nærheden til vandet mest muligt, uden forhøjede kanter i den indre havn. Tidsplanen for realiseringen afhænger af, i hvilken takt der skabes den nødvendige finansiering til projektet.

Det økonomiske overslag for realisering af Den Blå Kant vinderforslaget udgør henved 680 mio. kr. Udgiften til etablering af de tre sluseelementer er i vinderforslaget ca. 450 mio. kr. Overslaget er imidlertid behæftet med en del usikkerhed, men udgør en meget stor post i det samlede økonomiske overslag.

Første etape er et rent byrumsprojekt uden klimatilpasning og står færdigt sommeren 2021. Byrådet har i seneste budgetforlig afsat 36,6 mio.kr til at realisere højvandssikringen for Søndre Havn, der bl.a. omfatter den første af i alt tre sluseanlæg. Projektet forventes at blive realiseret 2022-24 og vil sikre en stor del af den sydlige del af havnen fra Havnepladsen til Gasværkskajen. 

De øvrige etaper

De to øvrige sluseanlæg i vinderforslaget vil skulle realiseres samlet, da de udgør dele af en sikring for eet samlet område. Dette projekt udgør en så betydelig anlægsøkonomi, at det kan være vanskeligt at tilvejebringe finansieringen indenfor en overskuelig tidsperiode. Samtidig er byudviklingen af den del af havnen, der vil blive beskyttet af de to sluser i fuld gang med realiseringen af SIMAC, erhvervspark og udvikling af Godbanearealet samt udbud af byggemuligheder på Jessens Mole. De enkelte bygherrer sikrer i dag deres byggeri til kote tre. Derfor er der behov for en cost benefit undersøgelse på, om investeringen i sikringen står mål med den værdi, der beskyttes, sammenholdt med risikoen for oversvømmelse. Det er relevant at undersøge, hvorledes højvandssikringen samlet set kan realiseres økonomisk mest fordelagtigt alle forhold taget i betragtning.

At planlægge for en ukendt fremtid

Klimaforandringernes omfang og karakter er ukendte faktorer. Derfor er der brug for en dynamisk planlægning for klimatilpasningen, hvor vi sikrer at de investeringer, der foretages på kort sigt også er fornuftige set i et fremtidigt perspektiv. Vinderforslaget anviser en stor og langsigtet løsning, men er vanskeligt at realisere i takt med byudviklingen. Dertil kan det ikke med sikkerhed fastslås om kote +3,00 yder den rigtige beskyttelse på meget lang sigt. Derfor vil projektmodningen undersøge om der findes adaptive løsninger, hvor sikringskoten kan udbygges over tid i takt med risikoen for hændelser øges.

Administrationen anbefaler derfor at sende en ansøgning til anden ansøgningsrunde af Byerne og Det Stigende Havvand, som er en anledning til at overveje projektets samlede realiserbarhed, projektets effekt over tid og de samfundsøkonomiske konsekvenser, så der opnås mest værdi for pengene - både på kort og langt sigt. Derudover vil projektet give viden fra netværk med andre kommuner og fagpersoner, der arbejder med lignende klimatilpasningsprojekter.

Opsummerende bliver budskaberne i ansøgningen:

• at udarbejde et dynamisk planlægningsværktøj for realisering af klimatilpasning af havneområdet på kort og lang sigt.
• at kortlægge værdier sammenholdt med risiko for oversvømmelse og omkostninger af de forskellige sikringsløsninger i en cost-benefit analyse.
• at kvalificere vinderforslagets løsninger samt at undersøge stedsspecifikke, alternative løsninger, der kan udbygges over tid og realiseres i takt med byudviklingen.
• at undersøge forskellige finansieringsmuligheder og på sigt træffe politisk beslutning om dette.
• at give politikere og borgerne kendskab og ejerskab til projektet og skabe dialog om værdier og risiko og i hvilken takt realiseringen skal ske.

I vedhæftede Bilag 1.1 (Bilag 1.1: Realdania ansøgning Svendborg) præsenteres ansøgningens budskaber.

Organisering og ressourcer

Projektet søges indledningsvist godkendt af Teknik og Erhvervsudvalget, der derefter løbende orienteres og træffer vigtige, strategiske valg undervejs i projektet. Byrådet orienteres og træffer beslutning på baggrund af projektets resultater.

En administrativ styregruppe kvalificerer valg i projektet og sikrer de fornødne ressourcer. Derudover arbejder en faglig projektgruppe med kortlægning af eksisterende viden samt udviklingen af projektet.

Projektet udvikles med hjælp fra eksterne rådgivere, der bistår kommunen med udarbejdelse af projektmateriale. Det omfatter bl.a. juridisk vurdering af finansieringsmuligheder, teknisk rådgivning til værdikortlægning og risikoanalyser samt forslag til konkrete klimatilpasningsløsninger. Derudover forventer administrationen, at anvende konsulenter til at udarbejde et dynamisk planlægningsværktøj for etapevis realisering af klimatilpasningen.

Svendborg Kommune forventer at søge 1,600 mio. kr. inklusive fondsmoms, hvoraf partnerskabet forventes at dække de 50%, altså 0,800 mio.kr.

Når kommunen modtager tilskud fra private fonde, skal der afregnes 17,5 % i fondsmoms, hvorfor der skal af løftes 0,140 mio. kr. af de 0,800 mio. kr. man søger via partnerskabet.

Dette betyder at når fondsmomsen er frataget, vil projektet være finansieret med 0,660 mio. kr. fra partnerskabet og de resterende 0,800 mio. kr. fra Svendborg kommune.

I regnskabsaflæggelsen af de 1,600 mio. kr. der er søgt hos partnerskabet, vil fondsmomsen indgå som en udgifts post på 0,140 mio. kr. Hvilket i praksis betyder, at man kan bruge 1,460 mio. kr. på projektet.

På baggrund af dette søges der et samlet udgiftsbudget på 1,460 mio. kr. og et samlet indtægtsbudget på 0,660 mio. kr. 

Svendborg kommunes andel søges finansiers med 0,600 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Den Blå Kant” i 2021 og 0,200 mio. kr. fra puljen til ”Midlertidige aktiviteter på havnen” i 2022.

Der søges herudover at udgifts- indtægtsbevillinger fordeles med følgende rådighedsbeløb i 2021 og 2022

Ikke relevant

Byrådet

Punkt 7 blev behandlet som punkt 3 på dagsordenen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.
 

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Orientering om behov for fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, med fokus på at sikre erhvervsområder langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder samt andre transporttunge virksomheder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets orientering, med oversendelse til endelig orientering i Byrådet:

• At orienteringen om fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 tages til efterretning

Forslag til Kommuneplan 2021-2033 er i offentlig høring frem til den 3. marts 2021. Svendborg Kommune har i den pågående høringsperiode modtaget foreløbige bemærkninger fra de statslige myndigheder, som skal sikre de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Dialog med Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har bemærket, at kommunen mangler at redegøre for, hvordan den nationale interesse om prioritering af erhvervsområderne langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder samt andre transporttunge virksomheder er tilgodeset. Der har ikke tidligere, eller i den aktuelle kommuneplan været udlagt erhvervsområder langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder, da det er vurderet, at der ikke har været et behov for denne type erhverv i Svendborg Kommune.

Vejdirektoratets fokus er blevet skærpet i forbindelse med den aktuelle planlægning for et nyt aflastningscenter ved Odensevej i Svendborg Nord.

Vejdirektoratet gør gældende, at den nationale interesse af erhvervsområderne langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder ikke er tilstrækkeligt tilgodeset i Svendborg Kommune.

Det har ikke været muligt at udpege et konkret område til formålet på nuværende tidspunkt i planlægningsprocessen, både rent planlægningsmæssigt og politisk, hvilket medfører at Vejdirektoratet gør indsigelse mod forslag til Kommuneplan 2021 – 2033. Dette betyder blot, at Kommuneplan 2021 – 2033 ikke kan endelig vedtages før der er udpeget et konkrete rammeområde til transport- og logistikvirksomheder, i tilknytning til motorvejsnettet. 

Administrationen har i samarbejde med Vejdirektoratet og Plan– og Boligstyrelsen afdækket mulighederne for at undgå en indsigelse. Alle mulige løsninger har skabt udfordringer, enten for den formelle proces i styrelserne eller i Svendborg Kommune. Beslutningen om at Vejdirektoratet afgiver en indsigelse er sket i god dialog med styrelserne, og konklusionen er, at en indsigelse vil være den løsning, som skaber de bedste forudsætninger for at lave en god og fremtidssikker kommuneplan.

Fremadrettet proces

For at leve op til Vejdirektoratets krav, vil der være behov for at udlægge et nyt særskilt erhvervsområde forbeholdt transport- og logistikvirksomheder i Svendborg Kommune. Administrationen arbejder på at finde det rette område, i sammenhæng til den øvrige by – og erhvervsudvikling. Det endelige område vil være indeholdt i det nye forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, som skal politisk godkendes.

Fornyet høring og tidsplan

Ved væsentlige ændringer i forslag til en kommuneplan, skal der ske en fornyet offentlig høring jf. Planlovens offentlighedsregler. Det er administrationens vurdering, at der i dette tilfælde er tale om en væsentlig ændring, og at derfor er behov for at sende forslaget i fornyet høring.

Den nye høring vil blive målrettet temaet omkring transport – og logistik virksomheder, og de relevante myndigheder, naboer mv.

De høringssvar og den inddragelsesproces, der har været hidtil, er fortsat gældende, og vil indgå i den videre behandling af kommuneplanen, frem mod endelig vedtagelse.

Den fornyede høring skal formelt igangsættes af Byrådet, og vil tidligst kunne finde sted i april 2021. Dette betyder at den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 forventes udskudt til august 2021.

Finansieringen af udarbejdelse af kommuneplanen sker indenfor Plan- og Udviklings eksisterende driftsramme.

Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Planloven

Byrådet

Orienteringen taget til efterretning og oversendes til Byrådets endelige orientering.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

På vegne af Naturama og Haahrs skolen har C&W Arkitekter i november 2020 fremsendt forslag til helhedsplan for området omkring Dronningemaen. Teknik- og Erhvervsudvalget blev indledningsvist orienteret om forslaget den 4. februar 2021 og Økonomiudvalget 9. februar 2021.

C&W Arkitekter har herefter udarbejdet et forslag til, hvordan helhedsplanen kan realiseres i etaper. Af planen fremgår også hvilke elementer i helhedsplanen, som Naturama hhv. Haahrs Skole forventer at kunne finansiere. Forslaget indebærer salg af kommunale arealer til hhv. Haahrs Skole og Naturama, samt flytning af lystfiskerklubben klubhus fra den nuværende placering.

Sagen lægger op til beslutning om administrationens eventuelle videre arbejde med realisering af forslag til helhedsplan set i relation til omkostninger herved for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales:

• At administrationen påbegynder det videre arbejde med realisering af forslag til helhedsplan, herunder at forundersøgelser vedr. jordforurening og håndtering af regnvand mv. iværksættes.
• At der bevilliges og frigives en anlægsbevilling med et udgiftsbudget på 0,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,1 mio. kr.
• At indtægtsbudgettet finansieres indenfor Teknik- og Erhvervsudvalgets samlede anlægsramme, dog senes ved regnskabsafslutningen for 2021.
• At vilkår for salg samt mulighederne for flytning af lystfiskerklubben afklares nærmere.
• At der udarbejdes forslag til budgettema til budget 2022 for de afledte kommunale udgifter til realisering af forslaget. På nuværende grundlag estimeres disse udgifter til ca. 9 mio. kr. Beløbet kvalificeres i forbindelse med det videre arbejde.

Eller

• At forslaget tages til efterretning og at der ikke igangsættes yderligere undersøgelser med henblik på realisering af forslag til helhedsplan.

Som grundlag for den politiske beslutning om eventuel igangsættelse af det videre arbejde med realisering af projektet, har administrationen anmodet parterne om at oplyse deres mulighed for at finansiere hele eller dele af projektet.

C&W Arkitekter har på den baggrund udarbejdet et forslag til etapevis realisering af helhedsplanen, som administrationen har modtaget d. 17. februar 2021. Af dette forslag fremgår det hvilke elementer i helhedsplanen, som Naturama og Haahrs Skole forventer at kunne finansiere. Se bilag 2: (Bilag 2. Udvikling Dronningemaen pr. 18. februar 2021).

Arealerne i forslag til helhedsplan er alle kommunalt ejede. Parterne ønsker derfor at kende Svendborg Kommunes indstilling til eventuelt salg af arealer samt de tilknyttede betingelser.

Haahrs Skole ønsker, som en forudsætning for køb af arealet betegnet ”område 1” i forslaget, at få afdækket risici og omkostninger vedr. oprensning af eventuel forurenet jord.

Parterne forudsætter, at Svendborg Kommune afholder udgifter til denne undersøgelse samt yderligere afdækning af omkostninger i forbindelse med håndtering af overfladevand.

En forudsætning for realisering af den samlede plan er, at der kan findes finansiering til etablering af parkeringspladsen langs Dronningemaen og dermed frigøre areal til eventuelt salg til Haahrs Skole.

Salg af arealet vil, afhængigt af de tilknyttede betingelser, repræsentere en indtægt for kommunen.

C&W Arkitekter har oplyst, at de arbejder på et overslag på omkostninger til delelementer af helhedsplanen (idræts- og fritidsområde ved Haahrs og parkeringsplads ved Dronningemaen), som på nuværende tidspunkt ikke er færdigt.

Administrationen vurderer, at anlæg af parkeringspladsen vil være en kommunal udgift og ikke en udgift for Naturama, som det fremgår i fremsendte plan for realisering, bilag 2: (Bilag 2. Udvikling Dronningemaen pr. 18. februar 2021).

Administrationen vurderer således, at realisering af forslaget til helhedsplan, uanset overslagspriser for de enkelte dele, medfører kommunale udgifter på minimum 9 mio. kr.

Udgiften på minimum 9 mio. kr. indbefatter etablering af parkering, håndtering af forurenet jord, omlægning af boldbane, renovering af vejadgang, træer og beplantning, klargøring til elladestandere og transformerstation, etablering af rørbassin til håndtering af vand samt flytning af lystfiskerklub, nedrivning af bygning mm.

Det økonomiske overslag er et groft estimat baseret på erfaringstal. Det vil skulle kvalificeres ved eventuel igangsætning af realisering af helhedsplan.

Udover de afledte kommunale omkostninger i forbindelse med forslaget har administrationen afdækket følgende forudsætninger, som er beskrevet nærmere i bilag 3: (Bilag 3. Administrationens screening af forslag til helhedsplan pr. 24. februar 2021).

• Relation til igangværende projekt (Entreprise B) – etablering af parkeringspladserne i det igangværende projekt som forudsætning for ibrugtagningstilladelse til den nye hal
• Planmæssige forudsætninger. Der skal udarbejdes tillæg til kommuneplanen og ny lokalplan for området
• Diverse myndighedsforhold vedr. trafik og miljø
• Etablering af el-ladestandere og placering af transformerstation
• Benyttelse af boldbane og grønne områder for byens øvrige skoler og borgere.
• Alternativ placering af lystfiskernes klubhus, som i dag udgør en forhindring for en god udnyttelse af arealet, som foreslås indrettet til skolerelaterede formål.

På baggrund af administrationens overslag vurderes den kommunale andel af helhedsplanen at være i størrelsesordenen 9 mio. kr.

Såfremt man vælger at administrationen påbegynder det videre arbejde med realisering af forslag til helhedsplanen, vil dette kræve en forventet udgift på 0,1 mio. kr. til forundersøgelser.

Udgifterne til forundersøgelserne vil omfatte undersøgelse af jordforurening, rørbassin og volumen, transformerstation og el ladestandere, flytning af pumpebrønd, vurdering af overfladevand til Dronningebækken og geotekniske undersøgelser.

Det er ikke muligt for administrationen at pege på finansiering og der søges derfor en anlægsbevilling, med et udgiftsbudget på 0,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,1 mio. kr. Finansieringen af indtægtsbudgettet skal findes indenfor Teknik- og Erhvervsudvalgets samlede anlægsramme ved mindreforbrug i - eller nedlæggelse af planlagte anlægsprojekter, dog senest ved regnskabsafslutningen for 2021.

Sagen vurderes ikke i første omgang at have konsekvens for CO2-udledningen. Hvis det besluttes, at arbejde videre med forslag til helhedsplan skal konsekvenserne forbundet med de foreslåede anlæg beregnes.

Planloven, Kommuneplanen.

Byrådet

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at forslaget tages til efterretning, og at der ikke igangsættes yderligere undersøgelser forud for årets budgetforhandlinger.
 

Godkendt.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Med visionen FYN 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid foreslår Borgmesterforum, at Fyn står sammen og med ambitiøse målsætninger og konkrete handlinger går foran i kampen mod klimaudfordringen og for en bæredygtig fremtid. På baggrund heraf og på baggrund af de enkelte kommuners klimapolitikker og den danske Klimalov er der udarbejdet ambitiøse fælles fynske målsætninger for klima og ressourcer og en ambitiøs fælles fynsk vision. Borgmesterforum Fyn sender ”Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid” til behandling med indstilling til godkendelse i de fynske byråd.

Borgmesterforum Fyn indstiller til Miljø og Naturudvalget, at det overfor Byrådet anbefaler:

• at vedtage visionen Fyn 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid med fælles fynske målsætninger om 80 procent CO2-reduktion fra 1990 til 2030 og genanvendelse af 80 procent af plastaffaldet og 70 procent af det øvrige husholdningsaffald i 2030.

 Klimaforandringerne og omstillingen til et bæredygtigt samfund står højt på den politiske dagsorden overalt på kloden. Herhjemme har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en klimalov med ambitiøse målsætninger, som Regeringen og Folketinget forfølger gennem lovgivning og sektorspecifikke klimaplaner. Samtidig står det klart, at mens rammerne for den grønne omstilling sættes nationalt og internationalt, skal de konkrete løsninger ofte findes regionalt og lokalt – i samspillet mellem kommuner, virksomheder, forsyninger og borgere.

Det er baggrunden for at de fynske borgmestre fremlægger forslag til en fælles grøn vision for Fyn, Bilag 1 (Bilag 1 FYN 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid). Med vedtagelsen af en fælles grøn vision kan Fyn demonstrere sammenhængskraft og fælles politisk lederskab i arbejdet for en bæredygtig fremtid, hvor konkrete målsætninger for klima og ressourcer er de første vigtige skridt i en fælles vision om et klimaneutralt Fyn uden affald.

Som baggrund for visionen er der udarbejdet et fynsk klimaregnskab, som viser de samlede fynske klimaudledninger og status over udviklingen fra 1990 til i dag, se bilag 2 (bilag 2: Klimaregnskab for Fyn 2018).

Målsætninger for Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid

Det fynske klimaregnskab viser en status, der er stort set identisk med det nationale klimaregnskab, både i fordelingen af klimaudledninger på sektorer og i udviklingen fra 1990 til i dag. Det indikerer, at udfordringerne på Fyn svarer til de nationale udfordringer, og at løsningerne skal findes i dialogen med de nationale indsatser og de rammevilkår, der sættes for klimaindsatsen. Det er sammen med kommunernes individuelle klimapolitikker lagt til grund for den fælles fynske målsætning.

Kommunerne på Fyn har enkeltvis allerede løftet betydelige klimaindsatser lokalt og har alle en ambitiøs klima- og bæredygtighedspolitik. Med udgangspunkt heri vurderes en fælles fynsk målsætning om 80 procent CO2 reduktion i 2030 som en ambitiøs målsætning. Hertil kommer en målsætning om at genanvende 80 procent af plastaffaldet og 70 procent af det øvrige husholdningsaffald i 2030. Tilsammen udgør målsætningerne vigtige skridt mod den ambitiøse vision om et klimaneutralt Fyn uden affald i 2040.

Vejen til at indfri målsætningerne er summen af hver enkelt kommunes klimahandlingsplaner samt de fælles fynske initiativer, der bygger ovenpå med fælles løsninger og samarbejde der, hvor indsatserne spiller sammen og skaber stærkere og mere holdbare løsninger. Det gælder både fælles kommunale tiltag, hvor kommunerne har initiativmuligheder, samt tiltag, der kræver partnerskaber med andre aktører. En oversigt over de første mulige handlinger er udarbejdet med angivelse af, om de kan gennemføres som rent kommunale handlinger eller kræver øvrige aktører i bilag 3 (bilag 3: Klimahandlinger Fyn 2030). I bilaget er samtidig angivet sammenhæng til den vedtagne ”Energiplan Fyn - Rammeplan”, som tidligere har belyst mulighederne for fælles fynske klimaindsatser.

De fynske kommuner deltager fra 2021 alle i det nationale DK-2020 projekt, som sikrer sammenlignelige effektmålinger gennem fælles datagrundlag, værktøjer og videndeling. Det understøtter det fælles fynske perspektiv, og den samlede deltagelse forventes samtidig at udgøre en platform for udviklingen af fælles handlinger.

De fælles fynske handlinger i Fyn 2030 og koordinering med DK-2020 forankres i Teknisk Direktørforum Fyn med sekretariatsbetjening ved Byregion Fyn / Erhvervshus Fyn, og med reference til Kommunaldirektørforum og Borgmesterforum Fyn.

Visionen udgør en fælles strategiske ramme, som skal understøtte den enkelte kommunes indsats og skabe et fælles fynsk perspektiv. Implementeringen af visionen og tilhørende handlinger bygger på kommunernes individuelle og fælles indsatser og finansieres gennem disse, og vedtagelsen af den fælles vision er således budgetneutral.

”FYN 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid” vurderes at have en positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Lov om Klima, Lov nr. 965 af 26. juni 2020

Byrådet

Indstillingen anbefales til Byrådet.

Liste Ø kan ikke tiltræde anbefalingen, da de ønsker, at den kollektive trafik skal omlægges til eldreven transport.
 

Jens Munk (løsgænger) var fraværende.

Indstilles. Liste Ø var imod, idet man mener, at planen Fyn 2030 langt fra er tilstrækkelig ambitiøs og ikke lægger op til de nødvendige handlinger. Dels åbner man op for at busserne på Fyn kan blive drevet på biodiesel, som på ingen måde er klimaneutral, man stiller ikke krav til fjernvarmesektoren om at gå væk fra afbrænding af biomasse og så lægger man op til ukritisk at øge produktionen af biogas, på trods af at det samtidigt understøtter en husdyrproduktion, som er helt uholdbar for klimaet. 

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af anlægsbevilling i forbindelse med realisering af vandløbsprojekter jf. de statslige vandområdeplaner. Indsatserne er finansieret af staten og EU.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der søges godkendt en samlet bruttoanlægsbevilling på 1.565.374 kroner til realisering af tre vandplanprojekter.

Som der bliver redegjort for under forrige dagsordenspunkt nr. 8, Vandområdeplaner 2021, er kommunerne ansvarlige for at realisere en række indsatser jf. de statslige vandområdeplaner (2015-2021), herunder indsatser i vandløb.

Som følge heraf har administration gennemført en række forundersøgelser af indsatser, som er udpeget i Svendborg Kommune. Af disse ønsker administrationen at gå videre med tre projekter i 2021 beliggende i Hundstrup Å, Skelbækken og i Vandløb fra Egense. I projektet ved Hundstrup Å skal der skabes passage ved Elleskov Mølle, mens der i de to øvrige vandløb skal gennemføres strækningsbaseret indsatser, hvor de fysiske forhold skal forbedres.

Foruden ovennævnte projekter gennemføre administrationen forundersøgelser i en række vandløb, blandt andet i Hørup Å i 2021. Fører disse undersøgelser til realisering vil udvalget og Byrådet blive anmodet om en bruttoanlægsbevilling.

Fiskeristyrelsen har givet kommunen tilsagn om 100 % finansiering af indsatserne, som vil medvirke til, at de enkelte vandløb kan opfylde de miljømål, som er beskrevet i statens vandområdeplan.

Realiseringen af vandløbsprojekterne lever op til en aftale indgået mellem staten og KL om gennemførelse af vandløbsindsatserne. Aftalen forpligtiger kommunerne til at gennemføre indsatserne inden afslutningen af anden vandplanperiode (2015-2021), hvis projekterne er realiserbare. Der er således tale om en bunden opgave for Svendborg Kommune.

Der er i de nuværende anlægsrammer ikke afsat bruttoanlægsmidler til realisering af de tre vandløbsprojekter.

Fiskeristyrelsen har givet 100 % tilskud med statslige og EU-midler til realisering af de enkelte projekter, som således som udgangspunkt er udgiftsneutrale for Svendborg Kommune. Erfaringen viser dog, at kommunerne kan have ekstra udgifter i forbindelse med projekterne.

Bruttoanlægsbevillingen for projekterne fremgår af nedenstående tabel.

Vurderes ikke at være relevant.

Kasse- og Regnskabsregulativ, Vandløbsloven og Miljømålsloven

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Det ene af de to mål i Svendborg Kommunes kommende klimahandleplan, er at kommunen senest i 2050 på geografisk niveau skal opnå klimaneutralitet. Udledningen af drivhusgasser er opdelt i tre kategorier, kaldet scope 1, 2 og 3. Som DK2020-kommune skal handleplanen vise indsatser for drivhusgasreduktion for de første to kategorier. For scope 3 er der alene krav om klimaneutralitet fra kommunens affaldshåndtering. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor stor den øvrige indsats skal være i denne kategori. Sagen fremlægges med henblik på udvalgets beslutning herom. Udvalget orienteres endvidere om beregningsmetoden for det årlige CO2-regnskab.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget at anbefale overfor Byrådet,

• A) at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1 og 2 samt 3 for så vidt angår affaldshåndtering inden for kommunens grænser (minimumskrav for DK2020-kommuner).

Eller

• B) at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1, 2 og 3 med flere elementer ud over affaldshåndtering (mere ambitiøs end minimumskrav for DK2020-kommuner) samt
• at forslag til proces for beslutning af fokusområder for scope 3 godkendes samt
• at der udarbejdes og fremsendes et budgettema for arbejdet med scope 3 til årets budgetforhandlinger for budget 2022
   

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,

• at orienteringen om beregningsmetode for Svendborg Kommunes årlige CO2-regnskab tages til efterretning.

Ramme for klimareduktionsindsatsen i Svendborg Kommunes klimahandleplan

Som DK2020-kommune har Svendborg Kommune forpligtet sig til at udarbejde en klimahandleplan. Planen skal med konkrete, politisk vedtagne initiativer, vise vejen til at Svendborg Kommune senest i 2050 og inden for kommunegrænsen er:

• Klimaneutral: CO2-neutral jf. Parisaftalens målsætninger om at begrænse temperaturstigningerne til under 2 grader og gerne tættere på 1,5 grader.
• Klimarobust: Modstandsdygtig over for gener fra klimaforandringer.

Aktiviteter, der finder sted i kommunen, kan generere CO2-udledninger, der forekommer indenfor kommunen, såvel som udenfor kommunegrænsen. For at skelne mellem kilder til udledningen, bliver udledningerne inddelt i tre kategorier. De tre kategorier bliver benævnt scope 1, 2 og 3.

Scope 1 er direkte CO2-udledninger fra aktiviteter i kommunen. Scope 2 er indirekte CO2-udledninger fra brug af el, varme og køling leveret via et forsyningsnet enten produceret i eller udenfor kommunen. Scope 3 er indirekte CO2-udledninger, der er forårsaget af varer og tjenester, der forbruges i kommunen, men hvor CO2-udledningen sker uden for kommunegrænsen.

Hvis man medregner alle udledninger på scope 1, 2 og 3 udleder en gennemsnitsdansker ifølge Tænketanken Concito ca. 17 tons CO2 om året. Mindst halvdelen (8-10 tons) stammer fra forbrugsvarer under scope 3.

For yderligere beskrivelse af scope 1, 2 og især 3, se bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af Scope 3 med eksempler på indsatser for CO2-reduktion).

Som DK2020-kommune skal målet om klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den også vil medtage andre indsatser end affaldshåndtering i forhold til scope 3.

Svendborg Kommune har allerede nogle indsatser indenfor scope 3. Eksempler herpå er Grønt Flag skoler og grønnere kommunale indkøb, se også bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af Scope 3 med eksempler på indsatser for CO2- reduktion).

I den kommende klimahandleplan kan Byrådet beslutte at fortsætte med disse initiativer og/eller tilføje flere indsatser indenfor scope 3. Beslutter Byrådet at sætte yderligere indsatser i gang under scope 3, vil administrationen – med afsæt i en borger- og/eller virksomhedsinddragende proces - udarbejde forslag til fokusområder indenfor scope 3. Et fokusområde kan for eksempel være klimavenligt forbrug af tekstiler eller elektronik. Et andet kan være klimavenlige madvaner med mindsket madspild og mere plantebaseret mad.

Den overordnede politiske proces for Svendborgs klimahandleplan, som blev præsenteret for Miljø- og Naturudvalget på mødet den 2. februar 2021 er:

• Marts 2021: Stillingtagen til om klimahandleplanen skal indeholde flere indsatsen indenfor scope 3 end minimumskravet som DK2020 kommune
• Juni 2021: Opdateret overblik over CO2-udledningskilder og risikoområder inden for klimarobusthed
• August 2021: Beslutning af metode til at prioritere klimaplanens indsatser. Samt beslutning om fokusområder for scope 3, hvis Byrådet beslutter indstilling B
• December 2021: Præsentation af forslag til indsatser for klimaneutralitet og klimarobusthed
• Marts 2022: Vedtagelse af indsatser
• Maj 2022: Endelig vedtagelse af samlet klimahandleplan
• Juni 2022: Certificering af klimahandleplanen

Som det fremgår af tidsplanen, vil administrationens forslag til fokusområder for scope 3 kunne fremlægges for Miljø- og Naturudvalget og Byrådet i august 2021. På de samme møder vil Miljø- og Naturudvalget og Byrådet skulle tage stilling til metode for prioritering af klimahandleplanens øvrige indsatser.

Beregningsmetode for kommunens CO2-regnskab

Med det formål at følge udviklingen i kommunens CO2-reduktion udarbejder administrationen årligt to CO2 -regnskaber. Et regnskab for kommunen som virksomhed og et regnskab for kommunen som geografisk område. Da der skal samles data fra forskellige instanser, er der en forsinkelse i offentliggørelsen af regnskaberne for de enkelte år. På virksomhedsniveau kan regnskabet offentliggøres ca. 8 måneder efter årets afslutning. På geografisk niveau kan regnskabet offentliggøres ca. 18 måneder efter årets afslutning.

Regnskaberne er udarbejdet ved brug af metoder, som følger Energistyrelsens ”Energi- og CO2 -regnskabet”. Energistyrelsens beregningsværktøj Energi- og CO2-regnskabet er tilgængeligt online og administrationen kan downloade data til brug for CO2-regnskabet på geografisk niveau.

På virksomhedsniveau er beregningen baseret på interne data, og data vi henter fra leverandører:

• Forbrugsdata for alle kommunens bygninger: Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS).
• Kørselsdata: fra kommunens HR-afdeling og fra Kommuneleasing.
• Elforbrug til vejbelysning: Vand og Affald.
• Brændstofforbrug til offentlig trafik: Fynbus (skal udbygges med data for skolekørsel og specialkørsel).

Region Syddanmark står sammen med de øvrige regioner, KL, Concito og Realdania bag DK2020-Klimaplaner for Danmark. De har som en del af deres bidrag valgt at få udarbejdet Energi- og CO2-regnskaber for 2019 for alle 22 kommuner i Syddanmark. Desuden udarbejder de en 1990-baseline samt fremskrivninger til 2030 og 2050 for alle 22 kommuner. Arbejdet gennemføres i første halvdel af 2021.

Til beregning af regnskaber for 2019 for alle kommuner anvendes Energistyrelsens beregningsværktøj ”Energi- og CO2-regnskabet”. Det er støttet af de 22 syddanske kommunaldirektører, som opfordrer kommunerne til at tage udgangspunkt i dette beregningsværktøj. Det b.la. for at udvikle et fælles beregnings- og datagrundlag, for at muliggøre vidensdeling og sammenligninger på tværs af kommunegrænser samt at koordinere fælles kommunale handlinger.

Data, som ligger til grund for ”FYN 2030 Sammen om en bæredygtig fremtid”, er ligeledes baseret på Energistyrelsens beregningsværktøj ”Energi- og CO2 -regnskabet”.

Energi- og CO2-regnskabet har de seneste to år gennemgået en større udvikling. Der indgår nu flere data fra flere kilder, usikkerheden på data er generelt mindsket, så data er mere retvisende. Især på landbrugs- og transportområdet er datagrundlaget forbedret væsentligt. Varmeforbrugsdata er forbundet med store usikkerheder, og der pågår stadig et arbejde med at forbedre disse data senest i dialog med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Arbejdet følges tæt af kommunerne.

Administrationen baserer fortsat kommunens CO2-regnskaber på data og metode fra Energistyrelsens værktøj ”Energi- og CO2-regnskabet”. Derved sikres en ensartethed i data og metode i forhold til de øvrige fynske og syddanske kommuner.

Indstilling B er mere ressourcekrævende end indstilling A. Det øgede ressourceforbrug vil i planlægningsfasen (april 2021-maj 2022) primært trække på medarbejderne i programteamet og tilknyttede projekter dvs. primært i Natur- og Miljøafdelingen, Planafdelingen og Fællessekretariatet i Miljø og Teknik og i mindre grad fra de øvrige forvaltningsområder. Ressourceforbruget vil skulle dækkes inden for eksisterende rammer og opgaverne prioriteres blandt områdernes øvrige opgaver.

I udførelsesfasen (fra medio 2022) vil ressourcetrækket afhænge af, hvilke konkrete indsatser, der politisk besluttes at arbejde med, men der vil skulle anvendes betydelige administrative ressourcer på analyser, formidling og borger- og virksomhedsrettede kampagner, indgåelse af partnerskaber, m.v.

Med valget af indstilling B, vil der derfor skulle beskrives og fremsendes et budgettema til budgetforhandlingerne for budget 2022. Scope 3 vil være et element i et samlet budgettema for klimaindsatsen i regi af Svendborgs kommende klimahandleplan.

Svendborg Kommunes klimahandleplan vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau. Som DK2020-kommune forpligtiger Svendborg Kommune sig til at arbejde med klimareduktion i forhold til scope 1 og 2 og i mindre grad scope 3. Medtages yderligere handlinger inden for scope 3, vil det bidrage til yderligere reduktion af CO2-udledningen.

Mens det er muligt at opstille ret præcise reduktionsscenarier for indsatser inden for scope 1 og 2, er det for nuværende ikke muligt at opstille præcise CO2-reduktionsopgørelser for indsatser inden for scope 3. Der kan dog findes alternative metoder til at opstille mål for og evaluere på indsatser inden for scope 3.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Byrådet

Orienteringen om beregningsmetode for CO2-regnskab tages til efterretning.

Miljø- og Naturudvalget anbefaler alternativ B overfor Byrådet, herunder

• at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1, 2 og 3 med flere elementer ud over affaldshåndtering (mere ambitiøs end minimumskrav for DK2020-kommuner) samt
• at forslag til proces for beslutning af fokusområder for scope 3 godkendes samt

• at der udarbejdes og fremsendes et budgettema for arbejdet med scope 3 til årets budgetforhandlinger for budget 2022

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af projektforslaget ”Elektrisk varmepumpe til Rantzausmindeskolen” efter varmeforsyningsloven. Svendborg Kommune har søgt om at etablere en 100 kW elektrisk varmepumpe på Rantzausminde Skole, der skal erstatte en del af den nuværende opvarmning med naturgas. Projektforslaget har været i høring, og skal nu politisk godkendes.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byråd anbefales

• At projektforslaget ”Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen” godkendes i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.

På Rantzausmindeskolen skal der etableres yderligere en elektrisk varmepumpe. Da den samlede varmeproduktion har en effekt på mere end 250 kW, skal projektet godkendes efter Varmeforsyningsloven som en blokvarmecentral.

Rambøll har på vegne af Svendborg Kommune fremsendt et projektforslag, der vedrører ”Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen”. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag: Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen).

Baggrunden for projektet er, at Svendborg Kommune ønsker at udskifte skolens primære varmekilde fra naturgas til el, for at producere en større andel af varmen ved hjælp af vedvarende energi med reduceret CO2-udledning til følge.

På nuværende tidspunkt ligger Rantzausminde Skole udenfor kollektiv varmeforsyning, men op ad naturgasforsynet område jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Kort over området). I dag forsynes skolen med naturgas, ca. 80 procent, og med eksisterende varmepumper, ca. 20 procent.

Ifølge varmeforsyningsloven er anlæg med en varmeproduktion over 250 kW, defineret som en blokvarmecentral. En blokvarmecentral skal have en godkendelse efter varmeforsyningsloven.

Med et nyt 100 kW varmepumpeanlæg kan produktionen af varme fra naturgasmotor og naturgaskedel reduceres med ca. 427 MWh/år (svarende til ca. 48.450 Nm3 naturgas pr. år). Den samlede dækning med varmepumpeanlæg forventes dermed at være ca. 93 % af den årlige varmeproduktion, og den resterende varmeproduktion kan fremover dækkes alene med gaskedel, så gasmotoren kan tages ud af drift.

I projektforslaget er der lavet beregninger ud fra at:

• den nuværende gasmotor tages ud af drift
• den nuværende gaskedel bruges som backup
• de eksisterende varmepumper fortsætter
• etablering af et cirka 100 kW varmepumpeanlæg

Varmepumpeanlægget placeres i den eksisterende varmecentral på Rantzausminde Skole, og varmen hentes fra udeluften.

De planlagte varmeproducerende anlæg (nye og eksisterende varmepumper samt gaskedlen) har en samlet varmekapacitet på 450 kW, og skolen er dermed en blokvarmecentral.

Det fremgår af projektforslaget, at der er positiv samfunds- og selskabsøkonomi i projektet.

De samfundsøkonomiske beregninger viser en samfundsøkonomisk gevinst på 208.000 kr. (nutidsværdi over 20 år) ved etablering af varmepumpeanlægget frem for at fortsætte den nuværende drift, hvilket svarer til en 4,7 % reduktion af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Der er regnet følsomhed på kapitalomkostninger, brændselsomkostninger og CO2-omkostninger.

De selskabsøkonomiske beregninger viser et selskabsøkonomisk overskud - set over beregningsperioden på 750.000 kr.

Formanden for Miljø- og Naturudvalget har den 21. december 2020 godkendt, at projektforslaget sendes i høring. Miljø- og Naturudvalget er orienteret om dette den 2. februar 2021. Projektforslaget har været sendt i 4 ugers høring i perioden 23. december 2020 til den 25. januar 2021, hos EVIDA og Sydfyns Elforsyning A/S. Der indkom høringssvar fra EVIDA. De har ikke bemærkninger til projektforslaget.

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Inden Byrådet kan meddele godkendelse til projektet, skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Disse vurderinger er foretaget og fremgår af udkastet til projektgodkendelsen jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Udkast til godkendelse).

Den samlede anlægsudgift forbundet med at etablere varmepumperne på Rantzausminde Skole afholdes indenfor det afsatte anlægsbudget til varmepumper i projektet ”CO2-reduktionsplan 2021-2030” for 2021.

Frigivelsen af anlægsmidlerne blev behandlet på Miljø- og Naturudvalget den 1. december 2020 og efterfølgende på Teknik- og Erhvervsudvalget den 3. december 2020.

I forhold til det vedtagne budget er det valgt at fortsætte den nuværende drift af gaskedlen som backup. Der er endnu ikke indhentet konkrete tilbud på det planlagte anlæg.

Projektet vil få betydning for udledningen af CO2 indenfor opvarmning. I de samfundsøkonomiske beregninger er der beregnede værdier for udledning af en række emissioner. Hvis skolen bliver forsynet med primært varmepumper i stedet for naturgas, så vil CO2-ækvivalenterne reduceres med 1.681 tons over den beregnede 20-årige periode, svarende til et fald på 87 %.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 1792 af 27. december 2018.

Lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 1215 af 14. august 2020.

Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik 2020-2025.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af byggeregnskab / Skema C, herunder kommunal garantistillelse, efter gennemførte renoverings- og forbedringsarbejder for afdeling 7502 Toftemarken, Klintemarken og Frilandsvej v. Boligselskabet Sydfyn.

Direktionen indstiller til godkendelse i Byrådet, at

• Byrådet godkender byggeregnskab / skema C efter gennemførte renoverings-, ombygnings- og sammenlægningsarbejder for i alt 284,7 mio. kr., herunder at
• Kommunen garanterer et beløb på netto 104,3 mio. kr. for lån på 208.6 mio. kr.

Renoveringen af afdeling 7502 blev afsluttet i 2020. Renoveringen omfatter nyindretning af 60 større boliger (sammenlagte boliger), og nyindretning af 78 boliger til bevægelseshæmmede (tilgængelige boliger). Disse boliger er elevatorbetjent og der er lavet niveau fri adgang til dem fra terræn. Resterende 112 boliger har fået nye køkkener og badeværelser. Der er udført ny tagbelægning, tagisolering og vinduesudskiftning i tagetagen overalt. Alle boliger har fået mekanisk ventilation, ny vandinstallation, og målersystem for separat afregning af vand og varme.

Der er nedlagt 25 boliger for at muliggøre indretning af de 250 nye tidssvarende boliger.

Alle lejligheder er efter renoveringen lejet ud.

Afdelingen har fået et nyt fælleshus i sameje med naboafdelingen afd. 7504.

Den samlede udgift for renoveringsprojektet udgør 284.7 mio. kr. mod forventet 273.9 mio. kr. ved skema B. Forøgelsen kan især henføres til uforudsete problemer, som opdages undervejs i processen, og som Landsbyggefonden ikke accepterer at der afsættes midler til på forhånd. Det handler her om bl.a. råd i facadepartier ved tagaltaner, skadet armering i betonremme, nye afløb fra altaner, isolering af altanbrystninger, generel forbedring i boliger, der kun har fået renoveret køkken og bad, renovering af facader, der var let tilgængelige pga. stillads for tagarbejder m.m.

Den samlede anlægsøkonomi for renoveringsprojektet fordeler sig som følger: 

Opretning af byggeskader/uforudsete udg. (gruppe 1 arbejder) kr.     8.029.488

Ombygning/sammenlægning/tilgængelighed (gruppe 1 arbejder) * kr.  194.082.000

Dynamisk varmeregnskab  (gruppe 1 arbejder) * kr.      6.430.102

Overskridelse    (gruppe 2 arbejder) kr.          919.068

Modernisering og vedligeholdelse  (gruppe 2 arbejder) * kr.    25.000.810

Uforudsete udgifter og tilkøb  (gruppe 3 arbejder) kr.     1.830.387

Ekstraordinære moderniserings- og

vedligeholdelsesarbejder  (gruppe 3 arbejder) * kr.           48.436.127

Samlet anlægssum inkl. moms og omkostninger  kr.         284.727.982

*) Beløb godkendt ved Skema B

Renoveringsarbejderne finansieres jævnfør Landsbyggefondens finansieringsskitse og Boligorganisationens supplerende (*) bidrag:

 Ydelsesstøttet realkreditlån (gruppe 1 arbejder) kr. 208.541.590

 Ustøttet realkreditlån (gruppe 2 og 3 arbejder) kr.    61.560.000

 Fællespuljetilskud, Landsdispositionsfond, LBF kr.      5.500.000

 Reguleringskontoen   kr.     4.150.265

 Egen trækningsret (*)   kr.     1.840.000

 Tilskud fra selskabets dispositionsfond (*)  kr.     1.000.000 

 Henlæggelser fra afdelingen (*)   kr.         636.127             

 Kapitaltilførsel (femtedelsordning)  kr.             1.500.000

 Samlet finansiering   kr.         284.727.982

Byggeregnskabet har været forelagt Landsbyggefonden og er her taget til efterretning, inklusiv fordeling mellem støttede og ustøttede byggearbejder samt finansieringen heraf.

Kommunal garantistillelse:

De støttede byggearbejder finansieres med realkreditlån, hvor kommune og Landsbyggefond garanterer for hver 50 %. Den øgede udgift under støttede renoveringsarbejder (gruppe 1) på 8.0 mio. kr. medfører, at kommunens garantier netto vokser med halvdelen af dette beløb (4,0 mio. kr.) fra 100,3 mio. kr. til 104,3 mio. kr.

Der er ikke knyttet garantikrav på de ustøttede lån.

Svendborg kommune har ved skema A godkendt kommunal kapitaltilførsel til projektet på 300.000 kr. (femtedelsordning).

Lov om almene boliger

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Lokaludvalget besluttede den 9. december 2020 at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller, som gør henholdsvis flexture for unge og lokalbusser gratis som en forsøgsordning. Lokaludvalget bedes drøfte modellerne og beslutte, hvilken model administrationen skal arbejde videre med.

Direktionen indstiller til Lokaludvalget, at det overfor Teknik-og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler en af de følgende fire modeller, som administrationen skal arbejde videremed for at kunne igangsætte en forsøgsordning senere på året:

• 1A. Gratis flexture for unge i aldersgruppen 13 til 21 med visitation til ordning af Svendborg Kommune

eller

• 1B. Gratis flexture for unge i aldersgruppen 15 til 21 med bestilling gennem rejseplanen

eller

• 2. Gratis lokalruter i Svendborg kommune om eftermiddagen

eller

• 3. Målrettet markedsføring af eksisterende transportordninger til Svendborg Kommunes unge 

Lokaludvalget drøftede på sit sidste møde d. 9. december 2020 muligheden for gratis flextur for unge og gratis lokalbusser og besluttede, at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller på baggrund af udvalgets drøftelser.

Offentlig transport involverer mange forskellige aktører (Fynbus, rejseplanen, rejsekort, taxaselskaber) og mange forskellige tekniske løsninger, der skal spille sammen. Derfor kan det være vanskeligt at ændre på delelementer for en kortere periode. Administrationen har i samarbejde med Fynbus undersøgt mulighederne, som er beskrevet herunder. Foruden modeller for forsøgsordninger med gratis flexture for unge og gratis lokalruter, har administrationen skitseret en tredje model, som vurderes at kunne øge mobiliteten for unge i hele kommunen.

Fynbus’ bestyrelse har ifølge loven om trafikselskaber takstkompetencen. Derfor skal model 1A, 1B og 2 godkendes af Fynbus bestyrelse, da forsøgsordningerne ændrer taksterne. 

Administrationen foreslår, at forsøgsordningen bliver gennemført efter sommerferien, hvor nuværende corona-restriktioner pt. forventes ophævet. Den nuværende corona-situation vil ikke give et retvisende billede af effekten af ordningen og hvor udbredt den vil være uden restriktioner i samfundet og især skole- og fritidslivet. Administrationen vurderer dog, at man allerede inden sommerferien kan begynde at informere om forsøgsordningen forud for igangsættelsen.

Model 1: Gratis flexture for unge

Flexture er en del af den kollektive trafik og alle kan benytte sig af muligheden. Med Flextur bliver man hentet i en taxa på adressen og bliver kørt til den anden adresse. Flexturen skal bestilles gennem rejseplanen eller Fynbus senest 2 timer før rejsen. Der skal indregne en længere rejsetid, da forskellige ture bliver samlet i samme taxa, hvilket kan betyde, at der bliver kørt en omvej i forhold til de enkelte ture.

Med Lokaludvalgets ønske om at sikre bedre transportforhold for unge, der går i ungdomsskolen og unge som går på en ungdomsuddannelse, er målgruppen for forsøgsordningen unge mellem 13 og 21.

Administrationen foreslår, at ordningen er gældende i tidsrummet kl. 17 til 24, som dækker det tidsrum, hvor de fleste lokalbusser ikke længere kører og som vurderes af både ungdomsskolen og Svendborg gymnasium, som et passende tidsrum. Forsøgsordningen gælder ture i hele kommunen.

Fynbus vurderer, at forsøgsordningen kan gennemføres i ca. 4-6 måneder med de 300.000 kr., som er til rådighed. Der vil være udgifter til kommunikationen af forsøgsordningen og til visitation af de unge i den kommunale administration i model 1A. Det er svært at give et præcist estimat af disse udgifter, da de blandt andet afhænger af antallet af unge, der bruger ordningen.

Det er ikke muligt at lægge et automatisk stop i systemet, så der bliver lukket ned for ordningen, når der er brugt 300.000 kr. Fynbus kan levere en månedlig rapport, som kan fortælle, hvor mange penge der er brugt. Det er ligeledes en klar fordel at kommunikere en fast periode, hvor der ordningen er gratis, da ordningen ellers bliver for usikkert at bruge.

Model 1 kan udformes på to forskellige måder, som adskiller sig ved den måde, de unge bestiller turene på. En beskrivelse af de to forskellige varianter er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 - To modeller for gratis flexture for unge i Svendborg Kommune).

Forsøgsordningen skal kommunikeres til de unge, så de får kendskab til den. Administrationen vurderer umiddelbart, at model 1A og 1B ikke kan kombineres, fordi det vil være svært at kommunikere to forskellige ordninger til de to målgrupper (13-14-årige og 15-21-årige).

Permanentgørelse af ordningen:

• Forsøgsordningen skal evalueres for at kunne vurdere effekten.
• Det er svært at kunne give et eksakt estimat, hvad det vil koste at permanentgøre ordningen efterfølgende, da prisen afhænger af hvor mange unge der bruger den og hvor meget de vil bruge den.
• Fynbus arbejder med en pris på ca. 150 kr. per tur i gennemsnit. Der er lige nu 6377 unge i målgruppen bosat i kommunen. Som eksempel vil en flextur om ugen per ung medføre en udgift på 52.5 mio. kr. om året (udgifter til visitering af de unge og kommunikation er ikke medregnet).

Lokaludvalget har på sit møde d. 28.01.2021 bedt administrationen om at undersøge, hvordan prøvehandlingens økonomi kan styres.

Administrationen har været i dialog med FynBus vedrørende muligheden for at kunne følge med i forbruget løbende. Det er muligt for FynBus at sende rapporter ca. hver anden uge, således at Svendborg Kommunes administrationen kan følge forbruget. Det er ikke muligt at stoppe prøvehandlingen automatisk, når en øvre grænse på 300.000 kr. er nået.

Administrationen vil anbefale at følge forbruget løbende og melde ud til de tilmeldte brugere med en uges varsel, når forbruget nærmer sig den øvre grænse. Denne løsning kan dog være svært at kommunikere til brugerne.

Flextur er et nyt koncept i Svendborg kommune, som blev indført for et år siden. Corona-situationen har betydet et anderledes brugsmønster, end der kan forventes i en normal situation. Det er derfor svært at vurdere, hvor populær ordningen vil være blandt de unge.  

Model 2: Gratis lokalruter om eftermiddagen

Model 2 går ud på, at alle lokalruter i Svendborg Kommune er gratis om eftermiddagen. Lokalruter er typisk ruter, som servicerer folkeskolerne, men som også kan bruges af andre. For ikke at øge presset på disse ruter om morgenen, hvor alle børn skal i skole samtidig, vil ordningen kun gælde mellem kl. 13 og 18. 

Forsøgsordningen med gratis lokalruter om eftermiddagen (mellem kl. 13 og 18) vil give et indtægtstab på ca. 230.000 kr. årligt (baseret på Budget 2020). Det skal bemærkes, at de afledte økonomiske konsekvenser ved at indføre gratis lokalruter om eftermiddagen ikke er endeligt vurderet, da der fx skal indregnes tabt statsligt tilskud og konsekvenser fra regnskabet for månedskort.

Forsøgsordningen giver en række tekniske udfordringer, som administrationen har været i dialog med Fynbus om. På nuværende tidspunkt vurderer Fynbys ikke, at den tekniske model for gratis bybusser er en god løsning til implementering af gratis lokalruter om eftermiddagen. Derfor er der behov for en yderlige afklaring og drøftelse af, hvordan gratis lokalruter om eftermiddagen kan implementeres, herunder hvordan der kan sikres data til evaluering af tiltaget.

Model 3: Målrettet markedsføring af eksisterende transportordninger til Svendborg Kommunes unge

En anden mulighed, som kan understøtte de unges mobilitet i hele kommunen og som er drøftet af administrationen og Fynbus, er en kommunikationsindsats, som informerer de unge I Svendborg Kommune om de forskellige transportmuligheder bl.a. flexture og plusture.

Markedsføringen kan udformes på forskellige måder og kan holdes inden for rammen af de 300.000 kr.

Ordningen med plusture og flexture blev indført d. 3. februar 2020. Fynbus og administrationen vurderer, at kendskabet til ordningen er begrænset og nærmest ikke eksisterende hos de unge.

• Flexture giver mulighed for at blive kørt fra adresse til adresse billigere end i en almindelig taxa.
• Plusture giver mulighed for at blive kørt fra adressen til det nærmeste trafikknudepunkt eller omvendt. Ordningen koster 25 kr. (halv pris for unge under 16) og er gratis, hvis man har et ungdomskort, som er for unge mellem 16 og 19 og som berettiger til kørsel på hele Fyn.

Priseksempler

Tirsdag, 20:30

Ordningen er et relativt billigt supplement til lokalruterne.

Gennem målrettet information kan de unge gøres opmærksom på de allerede eksisterende muligheder. Rejseplanen er den platform, der præsenterer de forskellige muligheder samlet og overskueligt og giver den billigste pris for flexture. Administrationen vurderer, at de unge nemt kan finde informationerne i app’en, når de er blevet informeret om muligheden.

Som en del af kommunikationsindsatsen kunne der gennemføres brugerinddragelse og forskellige undersøgelser, der kunne afdække de behov, som ikke bliver dækket af den kollektive transport lige nu. Denne viden kan bruges fremadrettet til at tilpasse kommunens tilbud til de unge.

Forsøgsordningen er en udmøntning af de 300.000 kr. som Lokaludvalget har afsat af puljen ”Liv i mit lokalområde”, der blev afsat i budgetforlig 2021.

Det er svært at vurdere CO2-konsekvenserne for en gratis flextursordningen for unge, inden den bliver prøvet af, da vi ikke kan forudse, hvordan ordningen vil blive brugt. Det kan tænkes, at ordningen kan erstatte mange ture med kun enkelte unge i private biler ved at samle turene og dermed spare CO2. Det kan også tænkes, at ordningen kan få nogle unge til at fravælge cyklen til fordel for taxaen, hvilket vil have en negativ effekt på CO2-forbruget.

Økonomiudvalget.

Lokaludvalget anbefaler model 1A overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget med bemærkning om, at forsøgsperioden i første omgang igangsættes for en 4 måneders periode, hvorefter den evalueres.

Fraværende Susanne Gustenhoff (Ø). Stedfortræder Jesper Kiel (Ø), var fraværende under punkt 1, 2 og 3.

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler model 2 med gratis lokalruter i Svendborg Kommune om eftermiddagen overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at denne model ikke kræver ekstra administration.

Liste C foreslog, at sagen blev sendt tilbage til Teknik- og Erhvervsudvalget med henblik på et fællesmøde mellem Lokaludvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget

Udvalget godkendte dette.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Forslag om at kommunen afsætter midler til fortsat at kunne understøtte iværksættere med kompetenceudvikling for at opnå at iværksættervirksomhederne overlever og vækster.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales, at
 

1. Erhvervskontoret/Fremtidsfabrikkerne udarbejder et budgettema for 2022, der lægger op til hhv. en basisversion og/eller en udvidet version for kommunens iværksætterindsats.

Iværksætteri er en styrkeposition for Svendborg, der bliver lagt mærke til udenfor kommunegrænsen fx af tilflyttere og ’tilbageflyttere’. Det gør der selvfølgelig, først og fremmest på grund af de driftige borgere og det kultur- og erhvervsliv, kommunen er begunstiget med - men også fordi kommunen har gjort en bevidst og ambitiøs indsats for iværksætteriet de sidste ti år.

Hvis det omdømme ikke skal forfalde, skal det vedligeholdes. I krisetider ses ofte en opblomstring af nystartede virksomheder. Bl.a. pga. af mistede jobs, men også fordi der ud af kriser opstår nye muligheder og idéer - og her er det særligt aktuelt at kunne hjælpe de nye virksomheder.

Efter afslutningen af EU-projektet Medstrøm i dec. 2020 har lokale iværksættere ikke adgang til de længerevarende iværksættertilbud, som har haft en markant, dokumenteret effekt for virksomhedernes vækst og overlevelse. Det anbefales derfor, at kommunen afsætter egne midler, hvis iværksættermiljøet og udviklingen af virksomhederne i kommunen fortsat skal styrkes. Herved kan der opnås:

•          At en større andel af iværksættere i kommunen overlever. Medstrøms resultater peger på, at deltagerne kan hjælpes til en overlevelse (over de fire første år) på 85, mod 67% normalt. Det burde dermed være muligt at løfte den samlede overlevelse i kommunen op over 70% (hvor de allerbedste kommuner i regionen ligger).

•          At de virksomheder, som deltager i de længere forløb, bliver så godt rustede, at de i gennemsnit vokser med samme fart som Gazelle-virksomheder (dvs. fordobler deres omsætning mellem år to og år fem) – selvom de ikke nødvendigvis at lever op til Gazelle kriterierne for størrelse fra starten (omsætning på 1 mio. kr.) og virksomhedsform (aps. eller a/s).

•          At iværksætteri i Svendborg derfor fremstår som en tiltrækkende og realistisk mulighed. Både for indbyggere (enten fordi de har en drøm, en god idé, eller fordi er ledige) og for tilflyttere (med eller uden CVR-nummer).

Erhverv kan fx arbejde videre med én af følgende to muligheder:

1. BASISVERSION - med fokus på de nyeste iværksættere – på tværs af brancher og iværksættertyper – med en tilpasset egenbetaling. Rækkevidde/behov: ca. 100 virksomheder.
2. UDVIDET VERSION - som også omfatter forretningsudvikling til dem, som er kommet længere og vil mere. Større andel af egenbetaling, som afspejler at deltagerne har højere betalingsevne. Rækkevidde/behov: Yderligere 100 virksomheder.

Det planlagte indhold og yderligere information om de to versioner er beskrevet i Bilag 1 (Bilag 1. Indhold i iværksætterindsatser).

For resultaterne i Medstrøm henvises til Økonomiudvalgets behandling på mødet 8. december 2020 Bilag 2 (Bilag 2. ØU Referat 2020.12.08 Punkt 19).

Det foreslås, at der udarbejdes et budgettema for 2022. Afhængig af hvilken model der arbejdes videre med vil udgifterne udgøre enten 1.000.000 kr. for basisversionen eller 1.750.000 kr. for den udvidede version.

Erhvervskontorets nuværende budget for 2021 giver ikke mulighed for at videreføre aktiviteterne, så hvis der ikke skal være et afbræk, forudsætter det, at der gives en tillægsbevilling til Erhvervskontoret på enten 1.150.000 kr. eller 1.550.000 kr. i 2021 alt efter hvilken model, der vælges. Direktionen kan ikke indenfor udvalgets budget for 2021 pege på finansiering af tillægsbevillingen.

Budgettet for 2021 afspejler dels, at der er engangsudgifter forbundet med opstarten, dels at nogle af aktiviteterne, især i den udvidede version, tager tid at bygge op.

Iværksættere fra de andre (syd)fynske kommuner kunne fx deltage med tredobbelt egenbetaling (hvor merprisen efter aftale kan dækkes af deltagerens kommune). Dette er ikke indregnet i budgettet ovenfor, da det endnu er uvist hvor stor efterspørgslen vil være til den højere pris og/eller hvor mange af de andre kommuner, der vil betale for deres borgere.

Indsatserne vil bidrage til at flere af kommunens iværksættere lykkedes, og dermed gøre det fortsat attraktivt at være iværksætter i Svendborg Kommune. Det påvirker jobskabelsen positivt og vil sandsynligvis have afledte effekter på kommunens bosætning og image.

Indsatserne skønnes ikke at have direkte effekter på emission af CO2. De indirekte effekter i form af fx øget produktion (og dermed potentielt øget emission) eller nye grønne løsninger (og dermed potentielt mindsket emission) kan der ikke sættes tal på.

Erhvervsfremmeloven.

I den udvidede version skal tilbuddene efter erhvervsfremmeloven koordineres med Erhvervshus Fyn for at undgå overlap (ligesom de er blevet i Medstrøm).

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at der først i forbindelse med budgetforhandlingerne tages stilling til versionen af indsatsen.

Godkendt.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Beslutning om leasing af ny 400 liters kip-gryde til Det Gode Madhus.

Direktionen indstiller,

• At Økonomiudvalget godkender, at Det Gode Madhus indkøber ny kip-gryde via leasingaftale over 7 med år med en årlig ydelse på 39.497 kr. og en restværdi efter 7 år på 12.000 kr. Ydelsen og restværdien finansieres af Det Gode Madhus’ driftsbudget.

Det Gode Madhus er Svendborg Kommunes kommunale leverandør af mad til pensionister i eget hjem og på kommunens plejecentre.

Gryderne, der anvendes af Det Gode Madhus, er ved at nå en alder, hvor der er et påtrængende behov for udskiftning. Der rådes i dag over 6 store gryder (60 – 400 liter), og de fleste er over 20 år gamle. Den ene af de to nuværende 400 liters gryder er 23 år gammel og er nu så slidt, at reparatøren har anbefalet en udskiftning, da det er vanskeligt fortsat at kunne svejse gryden i bunden, så den holder tæt. Der har i 2019-2020 være årlige reparationsudgifter på knap 20.000 kr. excl. moms, mens der i 2021 allerede har været reparationer for 16.000 kr.

Prisen for en ny 400 l kip-gryde incl. montering er 276.530 kr. Det er ikke muligt at finansiere anskaffelser i denne størrelsesorden ved kontant køb via Det Gode Madhus’ driftsbudget. Det foreslås derfor, at købet finansieres via en leasingaftale hos Kommuneleasing over en 7-årig periode, idet den årlige udgift derved vil være lige under 40.000 kr. årligt, hvilket vil kunne holdes inden for driftsbudgettet. Levetiden for gryden vurderes til at være 25 år.

Da der er leveringstid på gryden, har Det Gode Madhus været nødsaget til at foretage bestillingen allerede nu. Såfremt Økonomiudvalget ikke godkender indgåelse af den foreslåede leasingaftale, vil gryden i stedet blive leaset over en 5-årig periode, hvilket ikke kræver Økonomiudvalgets godkendelse. Anskaffelse af den nye gryde kan af driftsmæssige årsager ikke udsættes.

Det Gode Madhus har i perioden 2019-2020 i gennemsnit anvendt knap 20.000 kr. årligt til reparation og service af den 400 liters gryde, som det er nødvendigt at udskifte nu.

Tilbuddet fra Brønnum lyder på 276.530 kr. for indkøb, levering og opsætning af gryde.

Der er indhentet tilbud fra Kommuneleasing på leasing af gryden over en 7-årig periode. Ifølge Svendborg Kommunes forretningsgangsbeskrivelse for leasing skal leasingaftaler, der løber over mere end 5 år, godkendes af Økonomiudvalget.

Den årlige ydelse forventes at kunne finansieres af Det Gode Madhus’ driftbudget.

Ikke beregnet.

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af budget 2022 inkl. Overslagsår for Beredskab Fyn.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse:

• At forslag til budget 2022 jf. notatet ”Beredskab Fyn – Budget 2022 inkl. Overslagsår” godkendes.

Jf. vedtægterne skal Beredskabskommissionen hvert år udarbejde et forslag til budget og flerårigt budgetoverslag. Efterfølgende skal budgetforslaget fremsendes til ejerkommunerne senest den 15. juni.

Budget 2022 er lavet ud fra den fordelingsnøgle, som blev godkendt i 2020, fordelingsnøglen er indbyggertal i kommunerne.

Budgettet er fremskrevet med pris- og lønfremskrivningsprocenten.

Såfremt ejerkommunerne ikke har bemærkninger til budgettet, vil det være godkendt.

Svendborg kommunes bidrag for 2022 er efter fordelingsnøglen. Herudover er der tilkøb af 2 min. Beredskab i hverdagene samt tilkøb af redningsvogn.

Svendborg kommunes bidrag fremgår af bilag og udgør 12.686.394 kr. i 2022.

Fremskrivningsprocenten er 2,1 % i henhold til vejledende PL skøn fra KL pr. juni 2020.
Fordelingsnøgle er indbyggertal pr. 1. januar 2021.

Fremskrivningsprocenten er højere end Svendborg kommunes interne fremskrivning af budgetterne, grundet den generelle effektiviseringsreduktion der arbejdes med i Svendborg Kommune.

Beredskab Fyns vedtægter.

Økonomiudvalget.

I forbindelse med godkendelse af budget 2021 fik Økonomiudvalget kompetencen til at godkende budgettet, når der ikke er tale om væsentlige ændringer i budgetgodkendelsen.

Godkendt.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af kriterier for evaluering af beredskabet i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller at:

• Økonomiudvalget godkender forslag til kriterier for evaluering.

Byrådet besluttede på møde den 23. februar 2021, at der for beredskabet skulle ske

• En samlet evaluering af de sidste 5 års beredskab i Svendborg Kommune, herunder hvorvidt de forventede økonomiske stordriftsfordele ved sammenlægningen er opnået.
• En samlet evaluering af det lokale frivillighedsområde og de seneste 5 års udvikling på den frivillige indsats.

Nedenfor oplistes forslag til, hvilke elementer der kan indgå i evalueringen.

Opgaven løses af både Beredskab Fyn og Svendborg Kommune.

Økonomi

Udarbejdes af Svendborg Kommune

Der gives et overordnet overblik over økonomiens udvikling i perioden 2016 til 2020. Her sammenlignes udgiftsudviklingen i beredskab Fyn med udgiftsudviklingen i andre beredskaber – herunder ikke-fusionerede beredskaber.

Der redegøres for udgiftsudviklingen i de enkelte kommuner inden for Beredskab Fyn, og der gives forklaringer på den forskellige udgiftsudvikling, herunder f.eks. betydningen af Brandskolen og fordelingsnøglerne.

Opgørelse over hvad der gik med ind i Beredskab Fyn fra Svendborg Kommune og beskrivelse af, hvilke aktiver, der evt. kan tilbageføres.

Opgaveløsning

Udarbejdes af Beredskab Fyn

En evaluering af Beredskab Fyns virksomhed med relevans for Svendborg Kommune, herunder arbejdet med

• Opgaver under Beredskabskommissionen
• Forvaltnings- og administrationsopgaver
• Den operative drift og indsatser (herunder serviceniveau og responstider)
• Forebyggelsesområdet
• Uddannelsesområdet

Frivillighedsområdet

Beredskab Fyn udarbejder en vurdering over frivillighedsområdet for Svendborg Kommune, samt den udvikling der er sket i de sidste fem år. Evalueringen skal indeholde en vurdering af det fremtidige behov for frivillige, og hvis der er behov, hvordan man rekrutterer frivillige.

Tidsfrist

Evaluering fremlægges på økonomiudvalgets møde i juni md. 2021.

Økonomiudvalget.

Godkendt, idet man skal supplere med økonomioplysninger fra før 2016 og benchmarks fra andre kommuner, hvor dette er muligt. Samtidig anmodes Falck om at give et tilbud på, hvad beredskabsopgaven for Svendborg kunne koste.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

A: Beslutning

Beslutning vedr. værtskab for Spejdernes Lejr 2026

Direktionen indstiller,

• At der ikke afgives et officielt bud på værtskabet for Spejdernes Lejr 2026 på de vilkår, der er opstillet af SPEJDERNE i det præsenterede værtsmateriale
• At der indsendes en interessetilkendegivelse og et tilbud om forhandling af vilkårene for et værtskab (se separat sag)

Baggrund

Spejdernes Lejr (SL) afvikles hvert fjerde år (indtil SL2022 var det hvert femte år) med ca. 40.000 deltagere og et tilsvarende antal forventede gæster. Den primære målgruppe for deltagere er børn og unge mellem 10 og 17 år, og gæster er typisk familie. Lejren løber i 10 dage og afvikles af SPEJDERNE, der er en paraplyorganisation for fem danske spejderkorps. SPEJDERNE har fremsendt værtsmateriale (bilag 1) med henblik på at indgå en aftale med en værtskommune for SL2026.

Potentialer

Det er administrationens vurdering, at SL på en lang række parametre kan understøtte de styrkepositioner, der er fremhævet som værende et særligt potentiale for Svendborg. SL har således potentiale til at understøtte de særlige styrkepositioner indenfor oplysning og undervisning og natur, og med de mange gæster, der besøger lejren og værtskommunen, kan den samtidig understøtte turismen. I forbindelse med SL2017 i Sønderborg så de turismeøkonomiske effekter således ud:

Udover den afledte turisme har SL også potentiale til at generere en forholdsvis stor medieomtale, der med den rette aktivering kan være platform for at fortælle en lang række historier om Svendborgs styrkepositioner og Svendborgs udvikling inden for eksempelvis Geopark Det Sydfynske Øhav, bæredygtighed, udeliv mv.

I forbindelse med SL2017 oplevede Sønderborg Kommune desuden stor opbakning fra både borgere og erhvervsliv. Efter afholdelse betragtede 95 % af borgerne og 88 % af erhvervslivet værtskabet som en god/meget god idé og henholdsvis 90 % og 95 % mente, at kommunen skulle arbejde på at tiltrække lignende events. Den samlede evaluering fra Sønderborg Kommune er vedlagt (bilag 2). Samrådet for spejdere i Svendborg, BUS har bidraget til afdækningen her, og har i den forbindelse indsendt den vedlagte udtalelse (bilag 3).

Organisering og økonomi

Udgangspunktet i det fremsendte værtsmateriale (bilag 1) er, at værtskommunen er ansvarlig for etablering af faciliteter, trafikal infrastruktur og forsyning, imens SPEJDERNE er ansvarlige for lejrens indhold. Dette gælder både i handling/udførsel og i finansiering.

Efter en geografisk screening af kommunen på baggrund af en lang række kriterier, er det administrationens vurdering, at Svendborg Kommune vil kunne imødekomme langt størstedelen af de ønsker og krav, der stilles til lejren. Med en placering i området nord for Tankefuld, syd for Faaborgvej og øst for Hvidkilde, samt området omkring Svendborg Idrætscenter, vil pladskrav og infrastruktur kunne imødekommes. Samtidig sikres en relativt bynær placering, der gør det lettere for både deltagere og gæster at besøge og opleve Svendborg by til gavn for handelsliv, restaurationer, kulturliv mv. En placering i det nævnte område formodes samtidig at generere en række synergier med det forventede værtskab for Harley-Davidson Super Rally samme år. De involverede lodsejere er orienteret.

På baggrund af erfaringerne fra SL2017 i Sønderborg og kendskabet til området ifm. DGI Landsstævne 2022 vurderes det, at omkostningerne ved at imødekomme de vilkår, der er defineret i værtsmaterialet, beløber sig til ca. 30 mio. kr. I forbindelse med SL2017 havde Sønderborg Kommune udgifter for 37 mio. kr. hvoraf ca. 9 mio. kr. var blivende anlægsinvesteringer. Det fremgår af SPEJDERNES hjemmeside, at SPEJDERNE kom ud af SL2017 med et overskud på 17 mio. kr. Der er altså ikke fælles økonomi, som det eksempelvis kendes fra landsstævnet.

I forbindelse med SL2022 i Hedeland ses en helt anden organisering, hvor de tre kommuner bag værtskabet (Roskilde, Greve og Høje Taastrup) tilsammen har ydet SPEJDERNE et tilskud på 6 mio. kr. og stillet et areal til rådighed uden yderligere væsentlige forpligtelser.

Potentialet ved at værtskab må forventes at variere alt efter graden af engagement.

Konklusion

På baggrund af den gennemførte potentialeafdækning er det administrationens vurdering, at Svendborg Kommune ikke kan indgå i et samarbejde med SPEJDERNE på det foreliggende grundlag, selvom potentialerne vurderes at være gode. Det indstilles derfor, at Svendborg Kommune stiller sig til rådighed for yderlige drøftelser med SPEJDERNE vedrørende vilkårene for et eventuelt samarbejde, såfremt SPEJDERNE er interesserede i dette.

Administrationens mandat ved en eventuel drøftelse behandles særskilt af hensyn til en eventuel forhandling (lukket sag).

De økonomiske konsekvenser behandles særskilt.

Som synliggjort ovenfor forventes et værtskab at generere en væsentlig erhvervsmæssig aktivitet hos eksempelvis handels- og restaurationsliv, overnatningssteder mv. Dertil kommer en lokal omsætning i relation til etablering af lejr og eventuelle partnerskaber.

Udgangspunktet for vurderingen er erfaringer vedr. forbrug ifm. SL2017 i Sønderborg. For SL2017 er forbruget opgjort for el og diesel. Baseret på nyeste emissionsfaktorer kan det opgjorte forbrug af el og diesel omregnes til samlet set 115 tons CO2, svarende til ca. 0,03 % af den samlede CO2-udledning for Svendborg Kommune som geografisk område (2018-tal). Udover el og diesel har SL2017 registreret et vandforbrug på ca. 25.000 m3. Der er ikke registreret et varmeforbrug, da vand til fx badvogne opvarmes med diesel og dermed er indregnet i det samlede dieselforbrug. Udledning fra transport er ikke opgjort, men man har registreret 52.355 køretøjer ud af lejren. Samlet set er den administrative vurdering, at lejren ikke vil få væsentlige konsekvenser for den samlede CO2-udledning. Såfremt Svendborg Kommuner bliver vært for SL2026, vil der blive arbejdet målrettet med klimahensyn i planlægningsfasen jfr. Klima- og Energipolitikken.

Kommunalfuldmagten

Byrådet.

Indstillingen godkendtes.

Godkendt.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Administrationen orienterede om sager vedr. forældelsesfrist i forhold til tilbagebetaling af ejendomsskatter.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Stillingtagen til en række mulige tiltag til afhjælpning af konsekvenser af corona-pandemien.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:

• At drøfte en række mulige tiltag, der på forskellige områder kan afhjælpe de negative konsekvenser af coronapandemien.
• drøfte, hvorvidt der skal igangsætte tiltag, i givet fald hvilke, samt niveauet for disse.

Coronapandemien har haft negative konsekvenser på en række områder. Borgmesteren har derfor anmodet administrationen om at pege på en række mulige tiltag, der kan afhjælpe negative konsekvenser på børn- og ungeområdet og negative konsekvenser i forhold til erhvervslivet. Administrationen har derfor udarbejdet nedenstående katalog over mulige tiltag. De fleste tiltag er skalérbare – forstået på den måde, at der kan afsætte et større eller mindre beløb til det pågældende tiltag. 

Med afsæt i dette katalog anmodes Økonomiudvalget om at drøfte, hvorvidt der skal igangsættes tiltag og i givet fald hvilke, herunder niveauet for disse.

Børn- og ungeområdet

I forhold til børn- og ungeområdet peges på følgende tiltag, der kan være understøttende for børnenes trivsel og understøtte fællesskaberne:

1. En sum penge uddeles til alle elevråd. Pengene skal anvendes til aktiviteter der styrker fællesskab og trivsel på den samlede skole.  

Elevrådet har ansvaret for at indsamle ideer til, og udvælge hvad pengene bruges til.  

Kriterierne for brugen af pengene er, at de skal bruges til aktiviteter eller indkøb der vil skabe fællesskab og trivsel. Pengene kan eksempelvis bruges til en skolefest, bolde og øvrige legeredskaber til frikvartererne, indkøb til fællesområder, besøg udefra, koncert, teater, fælles idrætsaktiviteter, cirkus... 

Beløbet til skolerne kan tildeles på en af følgende måder – og beløbet kan skrues op og ned:

• Efter skolestørrelse, foreslået at skoler under 200 elever modtager 10.000 kr., 200 - 400 elever 15.000 kr., 400 – 600 elever 20.000 kr. og skoler over 600 elever modtager 25.000 kr.
• Efter elevtal, foreslået 25 kr. pr. elev.

Udgift ca. 190.000 kr.

2. Alle klasser tildeles et klippekort til to fælles aktiviteter.

 Alle klasser modtager et klippekort, med mulighed for at vælge to klip ud af et fem-turs kort med aktiviteter til klassen. Klippekortets ”klip” kan eksempelvis være: En tur i svømmehallen, en tur i bowlinghallen, en tur i biografen, bestille mad (pizza/burger/kebab) til klassefest/hygge, en tur til en lokal sportsbegivenhed (GOG/Rabbits/andet).

• Gennemsnitspris pr. aktivitet pr. elev på 40 - 50 kr. Samlet udgift mellem 420.000 – 520.000 kr.

3. Dagtilbudsområdet:

På dagtilbudsområdet foreslås det, at hvert børnehus og dagplejegruppe får tildelt et beløb til en særlig aktivitet med børnene, når der igen er mulighed for at åbne op.

Det kan fx være en udflugt, et besøg af en kunstner, en musiker, en kulturel aktivitet mm. Aktiviteten vil inden for det overordnede formål være efter dagtilbuddets eget valg, da det i forhold til aldersgruppen vil skabe bedre mulighed for et meningsfuldt indhold end et egentligt klippekort til bestemte aktiviteter. Aktiviteten skal afholdes i løbet af 2021 på et tidspunkt efter eget valg.

Hvis der tildeles et beløb på 5.000 kr. pr børnehus/dagplejegruppe vil det svare til en samlet udgift på ca. 200.000 kr.

Erhvervsområdet

Et år med Corona har ligeledes ramt nogle dele af Svendborgs erhvervsliv hårdt. Staten trækker det store læs med de generelle hjælpepakker, men fra byens erhvervsliv er der også efterspørgsel efter en lokale indsats, som kan tilpasses og målrettes de lokale udfordringer og behov.

Erhvervskontoret har i dialog med erhvervsforeningerne identificeret en række mulige indsatser som ville kunne gavne dele af byens erhvervsliv som har været – eller er – ramt af nedlukningerne og de affødte konsekvenser.

1. 2 timers gratis parkering i forbindelse med julehandlen 2021, inklusiv regional markedsføring af initiativet.

[Foreslået af Shopping Svendborg]

CETS vurderer at 2 timers gratis parkering på de tidspunkter hvor parkeringsbehovet er størst, medfører en langsommere udskiftning og dermed færre brugere i løbet af en dag. Det kan derfor risikere at påvirke butikkernes omsætning negativt.

Udgift: Administrationen forventer på baggrund af erfaringerne at det vil koste mellem 200.000 og 300.000 kr. pr måned i tabte P-afgifter (alt efter hvilke måneder der er tale om).

2. National markedsføring af Svendborg, Øhavet, Geoparken osv. i efteråret 2021 og foråret 2022 i samarbejde med Destination Fyn (og om muligt også i samarbejde med de tre andre sydfynske kommuner)

[Foreslået af Visit Svendborg og Shopping Svendborg]

Udgift: 2.500.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

3. Aktiviteter i byen der understøtter søndags-åbent i sommerferien

[Foreslået af Shopping Svendborg]

Udgift: 250.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

4. Fortsat iværksætterindsats

At kunne imødekomme dette behov i 2021 er særligt relevant fordi:

1. Der forventes fortsat forhøjet ledighed og øget omsætning på arbejdsmarkedet de næste par år. Det betyder flere nye iværksættere, for erfaringen viser at ledighed ofte er det sidste skub potentielle iværksættere skulle have, for at turde gå i gang.
2. Det er turbulent at starte i krisetider – men forskningen viser at dem starter og overlever midt i en krise, har større succes på den lange bane. Så kan virksomhedernes overlevelse og vækst styrkes i de første kritiske år, så giver det netop i en krise ekstra gevinst på lang sigt.

[I hele Corona-perioden har der været en konstant strøm af iværksættere som henvender sig til Fremtidsfabrikken og Erhvervskontoret for at få hjælp til at starte nyt.]

Udgift: I resten af 2021 kan en ’skrabet’ basis-version (hvor dele af udviklingen ’skubbes’ til 2022) udføres for 770.000 kr.

5. Mere Styrket Erhverv i Gadeplan – forretningsudvikling og digital omstilling af eksisterende forretninger

Der arbejdes allerede på at kunne udnytte de gode erfaringer fra Styrket Erhverv i Gadeplan i et fælles fynsk regi. Derfor anbefaler administrationen ikke at der på nuværende tidspunkt afsættes midler til en midlertidig indsats alene i Svendborg.

[Foreslået af Erhvervsrådet]

6. Task force for brug af det offentlige rum

Genoprette den ’task force’ som i sommeren 2020 gav mulighed for hurtig og smidig myndighedsbehandling af ansøgninger om tilladelser til arrangementer på offentlige steder, udvidet udeservering m.m.

Administrationen vurderer at dette kan gøres med en relativt lille indsats, da meget vil være gentagelser fra sidste år.

7. Yderligere tiltag

Ikke alle dele af erhvervslivet er organiserede i råd og foreninger – derfor vil Erhvervskontoret udføre en spørgeskema-undersøgelse som sendes bredt ud på tværs af alle brancher for at sikre at der ikke er corona-ramte dele af erhvervslivet med behov som ikke er omfattet af ovenstående liste.

Udgift: Kan gøres med eksisterende administrative ressourcer.

Eksisterende tiltag

1. Eventpuljen 2021
2. Mulighed for at ansøge om lejeudsættelse i kommunalt ejede ejendomme

Udgifterne til tiltagene fremgår af nedenstående tabeller.

Tiltag på børn- og ungeområdet:

Alle tiltag vil have en afledt positiv effekt for erhvervslivet.

Tiltag i forhold til erhvervslivet:

Alle tiltag forventes – i forskellig grad – at have positive effekter for forskellige dele af erhvervslivet.

Der anbefales, at direktionen anviser finansieringen efterfølgende afhængig af, hvilke tiltag Økonomiudvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med, men der kan umiddelbart peges på en mulig finansiering via risikopuljen.

Afhænger af hvilke tiltag der igangsættes, og er i de fleste tilfælde ikke mulige at sætte tal på. Ingen af tiltagene vurderes at have væsentlige effekter på CO2 udledning.

Erhvervsfremmeloven

L161 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om spil

Økonomiudvalget

Sagen udsættes med henblik på en høring af Social- og sundhedsudvalget, Børne- og ungeudvalget, Kultur- og fritidsudvalget samt teknik- og erhvervsudvalget.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).