Ø-udvalget
Referat fra ekstraordinært møde • 25. juni 2025 kl. 09.00
Indhold
Beslutning i Ø-udvalget den 25-06-2025
Godkendt.
Afbud fra Birgitte Svendsen.
Beslutningstema
Drøftelse af henvendelse fra Trafikstyrelsen vedr. ny pulje til styrket postbetjening på småøer.
Ø-udvalget skal drøfte opmærksomhedspunkter, ønsker og konkrete ideer, hvordan postbetjeningen kan tilrettelægge, her evt. med forslag til lokale løsninger, som administrationen kan arbejde videre med.
Samtidig skal drøftes om kommunen skal overveje at søge puljen.
Indstilling
Drøftes.
Sagsfremstilling
Fra 1. januar 2026 håndterer Post Nord ikke længere brevforsendelser.
Postaftalekredsen har derfor afsat en pulje som har til formål at støtte lokale løsninger til postbetjeningen på de mindre øer.
Puljens formål er at etablere og opretholde en betryggende postbetjening på de mindre øer for håndtering af forsendelser reguleret af postloven, dvs. adresserede breve og pakker op til 20 kg. Dette skal sikre, at borgerne på de mindre øer kan modtage og afsende breve og pakker f.eks. uden at skulle sejle over til fastlandet, og at de landsdækkende operatører har et kontraktpunkt på øerne hvor de kan aflevere og modtage forsendelser.
Af administrationsgrundlaget fremgår det, at puljen skal understøtte lokale løsninger for posthåndtering og omdeling. Eksempler kan være (ikke udtømmende)
- Der kan ydes støtte til indretning af en brev- og pakkeshop i eksisterende detailhandel på øen eller i lokaler, som tilvejebringes lokalt og eksempelvis drives af en lokal forening
- Der kan ydes støtte til initiativer til opsætning og vedligeholdelse af brev- og pakkeanlæg på øen.
- Der kan ydes støtte til lønudgifter til omdeling og afhentning af post, fx hvis en lokal beboer omdeler breve og pakker.
Der har været rejst en række spørgsmål til Trafikministeren (disse er vedlagt) hvor det fremgår at:
- Alle småøer er sikret husstandsomdeling i henhold til Postloven.
- Puljen er et supplement, hvor der er mulighed for at få midler til postfaciliteter samt til, at eksempelvis en lokal beboer kan indsamle og omdele post – som et supplement og ikke som erstatning for postvirksomheders postlevering.
Det må ud fra ministerens svar være en mulighed ikke at søge og så vil øerne få noget der ligner samme betjening som i dag fra postleverandørerne.
Nuværende ordninger er:
Hjortø
Post Nord aflever i en aflåset kasse på havnen, som kun havnen og Hjortø-skipperen har nøgle til.
Skipperen tager posten med til øen hvor den lægges i en kasse på havnen. Der er en beboer (Post Nord) postbud som er postomdeler af posten.
Det har fungeret upåklageligt i mange år.
Beboeren bliver vederlagt af Post Nord.
Drejø og Skarø
Post/pakker fra PostNord håndteres efter ankomst til øerne af beboer (PostNord) Postbud, GLS o.a. som kan finde ud af det lægger pakker i ”prærievogn” som vi selv afhenter på øen. Afsendelse af breve håndteres af vores Postbud som bringer til færgen.
Pakker kan kun sendes fra øerne med PostNord, Posten sætter dem på færgen og varskoer PostNord som afhenter dem i Svendborg.
Det fungerer iflg. Lars Milling ok, efter der havde været problemer et stykke tid.
Lovgrundlag
Politisk aftale af 27. juni 2023, samt Folketingets Finansudvalg har 22. maj 2025 godkendt aktstykke nr. 219 om styrket postbetjening på småøer.
Beslutning i Ø-udvalget den 25-06-2025
Øerne finder at de har en postordning til brevomdeling som på nuværende tidspunkt fungerer tilfredsstillende.
Ø-boerne er af den opfattelse at husstandsomdelt post er den bedste løsning.
Det skyldes bl.a. at der er ældre borgere og borgere som kan have begrænset mobilitet.
Det må forventes at de distributører som får opgaven, sikrer ordnede forhold for deres medarbejdere som de evt. indgår aftale med på øerne.
Trafikministeren har udtalt at puljen er et supplement, hvor der er mulighed for at få midler til postfaciliteter samt til, at f.eks. en lokal beboer kan indsamle og omdele post – som et supplement og ikke som erstatning for postvirksomheders postlevering.
Det er svært at se at en butik eller boksordninger skulle være bedre, det vil være dårligere end husstandsomdeling. Hvorvidt det kan samtænkes med en eksisterende butik vides ikke.
Det er generelt svært at gennemskue ansvar og håndtering i en model hvor øerne og kommunen overtager opgaven, uden der er lovmæssigt grundlag.
Der er umiddelbart ikke forslag til andre modeller end den eksisterende model, og der kan næppe nå at udvikles noget til sidst i august md.
Det må forventes at det senere bliver muligt at søge igen, hvis der skal søges, er det kommunen som skal gøre det.
Afbud fra Birgitte Svendsen.
Beslutning i Ø-udvalget den 25-06-2025
Intet.
Afbud fra Birgitte Svendsen.
Sagsfremstilling
Mandag den 25. august 2025.
Beslutning i Ø-udvalget den 25-06-2025
Tidligere godkendt.
Afbud fra Birgitte Svendsen.