Miljø- og Naturudvalget
Referat • 10. november 2020 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Dagsordenen godkendt.
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 30. september 2020 for Miljø- og Naturudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede koncernrapportering.
Sagsfremstilling
Regnskabet pr. 30. september 2020 forventes at udgøre ca. 15,4 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 15,6 mio. kr., betyder det et forventet mindre forbrug på 0,2 mio. kr. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.
Umiddelbart er området ikke påvirket af Covid-19.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til vedlagte rapport.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Indstillingen taget til efterretning.
Beslutningstema
Opfølgning på de punkter i budgetforliget, der har betydning for Miljø- og Naturudvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Budgetforligets indvirkning på drift og anlæg i Miljø- og Naturudvalget tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Budgetforligets indvirkning på driften for 2021 – 2024, under Miljø- og Naturudvalget:
I 1.000 kr. | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Skovforvaltning, herunder medarbejder- Ressourcer til implementering. *) | 300 | 300 | 300 | 300 |
Natur- og Miljøområdet, 2 årsværk | 1.200 | 1.200 | 1.200 | 1.200 |
Deltagelse i DK-2020 | 600 | 600 | 600 | 600 |
Udmøntning af CO2- reduktionsplan 2021-2030 – Alternativ 1 **) | 1.115 | 1.115 | 1.115 | 1.115 |
Samlet | 3.215 | 3.215 | 3.215 | 3.215 |
*) En del af det afsatte beløb skal overføres til Teknik- og Erhvervsudvalgets til udmøntning.
**) Opgaven koordineres med Teknik- og Erhvervsudvalget, da de afsatte midler jf. budgetforligsteksten primært skal investeres i varmepumper og elbiler.
Budgetforligets indvirkning på anlæg for 2021 – 2024:
I 1.000 kr. | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Naturgenopretning i relation til biodiversitet. | 500 | 1.000 | 1.000 | 2.000 |
Udmøntning af CO2-reduktionsplan 2021-2030 – Alternativ 1 **) | 6.800 | 5.700 | 8.700 | 9.350 |
Samlet | 7.300 | 6.700 | 9.700 | 11.350 |
**) Opgaven koordineres med Teknik- og Erhvervsudvalget, da de afsatte midler jf. budgetforligsteksten primært skal investeres i varmepumper og elbiler.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fremgik af de enkelte budgettemabeskrivelser.
CO2-Konsekvensvurdering
Afledte konsekvenser vil fremgå af de kommende udmøntningssager.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Indstillingen taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Miljø og Naturvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
I 2019 udledte Svendborg Kommune som virksomhed i alt 7.877 ton CO2. Den udledning er ikke direkte sammenlignelig med sidste års opgørelse, da buskørsel ikke var inkluderet i opgørelsen for 2018.
Når der kun medregnes den udledning, som reelt kan sammenlignes med 2018 (bygninger, kørsel, færger og vejbelysning samt reduktion fra skov) var CO2-udledningen i 2019 på 6.971 ton. Det svarer til en CO2-reduktion på 10 % i forhold til 2018.
CO2-opgørelsen er vedlagt som bilag 1. Opgørelsen er baseret på elforbrug, varmeforbrug og brændstofforbrug i ”virksomheden” Svendborg Kommune. Bilag 2 er et bilag til CO2-opgørelsen, som i CO2-opgørelsen benævnes bilag A. Det forklarer udregningerne af emissionsfaktorerne for fjernvarme samt forskel i beregningsmetode hos Svendborg Kommune og Svendborg Kraftvarme.
Elforbruget
For elforbruget oplyser Energinet hvert år en omregningsfaktor for el (kWh) til CO2. Da en meget stor andel el produceres på basis af vindenergi, har det meget stor betydning for emissionsfaktoren, hvor meget det har blæst det pågældende år. Altså om det er et godt, gennemsnitligt eller dårligt vindår. Ifølge Energinet var 2019 et gennemsnits vindår.
Alligevel blev 2019 et rekordår for elproduktion fra vind og sol. Vindmølleparken Horns Rev 3 blev sat i drift i august 2019 og samtidig var der en stor udbygning med solceller. Danske vindmøller og solceller producerede energi svarende til næsten 50 % af det danske elforbrug.
Kommunens elforbrug faldt med 3 % fra 2018 til 2019, men fordi el blev produceret på basis af en stor andel vedvarende energi, faldt CO2-udledningen med hele 29 %.
Varmeforbruget
For varmeforbruget anvendes også emissionsfaktorer. De udregnes af ekstern konsulent for hvert fjernvarmeselskab (baseret på deres brændselstyper). Emissionsfaktorerne er vist i følgende tabel:
kg CO2/kWh
Selskab | Brændsler | 2019 |
Svendborg Fjernvarme | Affald, naturgas, bioolie, biomasse og el | 0,145 |
Skårup Fjernvarme | Naturgas og sol | 0,165 |
Stenstrup Fjernvarme | Halm og naturgas | 0,001 |
Varmeforbruget var stort set uændret fa 2018 til 2019. CO2-udledningen faldt dog med 2 %, hvilket skyldes, at andelen af vedvarende energi (VE) var lidt større i varmeproduktionen.
Transport
CO2-udledningen fra kørslen var faldende, på trods af, at der er flere biler med i opgørelsen. Når flere biler er med i opgørelsen, skyldes det, at flere biler løbende inkluderes i LeasePlans dataudtræk. Af ressourcemæssige årsager har det ikke været muligt at indhente data for de biler, som ikke er en del af LeasePlan. Der var 215 biler med i opgørelsen for 2018, og der er 265 biler med i opgørelsen for 2019.
CO2-udledningen fra medarbejderkørslen er samlet set faldet med 5 % fra 2018 til 2019. Det vil sige, der har været kørt færre kilometer. Både i 2018 og 2019 var der 4 elbiler i kommunens bilpark.
Opgørelsen inkluderer også CO2-udledning fra færgedrift og regionalbuskørsel. Samlet set udledes 2.575 ton CO2 fra transport i 2019.
Opgørelsen er sendt til Danmarks Naturfredningsforening den 2. november 2020, og uploades på deres hjemmeside, når de har godkendt den: https://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/klimakommuner/.
Grøn strøm
I 2019 købte Svendborg Kommune ikke grøn strøm.
I 2020 har kommunen købt et vindstrøms-certifikat hos SEF, som dokumenterer, at kommunens samlede elforbrug i perioden januar 2020 til og med december 2021 vil komme fra vedvarende energi. Køb af grøn strøm vil dog ikke blive medregnet i opgørelsen for 2020, da det jævnfør aftalen med DN ikke er muligt. Det skyldes, at der ofte kan sås tvivl om, hvorvidt merprisen for strømmen reelt sikrer etablering af nye VE-anlæg. Korrespondance med DN er vedlagt i bilag 3.
Grøn strøm tæller heller ikke med i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab, som beregner CO2-udledningen for hver af de danske kommuner på geografisk niveau. Det fremgår af side 5 i bilag 4: ”Metode og data til Energi- og CO2-regnskabet”.
Strøm fra landvindmøller tæller med i den kommune, de fysisk er placeret. Havvindmøller tæller med i den nationale residual-el, mens kystnære havmøller tæller med 50 % til kystkommunen og 50 % til residual-el.
VE-andel 2019
Andelen af vedvarende energi for 2019 er beregnet til følgende:
| El | Varme | Transport | Total |
Energiforbrug (MWh) | 9.206 | 22.945 | 10.428 | 42.579 |
VE-forbrug (MWh) | 6.905 | 5.854 | 408 | 13.167 |
VE-andel | 75 % | 26 % | 4 % | 31 % |
VE-andelen for el er oplyst af Energinet. For transport og varme er andelen af VE beregnet af administrationen.
VE-andelen stiger løbende. I 2018 var den 27 %.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.
CO2-Konsekvensvurdering
CO2-opgørelsen for Svendborg Kommune som virksomhed har ingen væsentlige konsekvenser for udledningen i kommunen, men bruges til, at synliggøre udviklingen, og hvor der er potentiale for forbedringer.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-2025
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Orientering om CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som geografisk område i 2018.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Miljø- og Naturudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
I 2018 udledte Svendborg Kommune som geografisk område i alt 343.800 tons CO2. Opgørelsen bygger på Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab. Opgørelsen for 2017 og 2018 blev begge frigivet i 2020, og administrationen har valgt kun at præsentere 2018 data. Energi- og CO2-regnskabet er finansieret af Realdania, Energistyrelsen samt af brugerbetaling fra medlemskommunerne, herunder Svendborg Kommune.
CO2-opgørelsen for geografisk niveau 2018 er vedlagt som bilag 1.
Den samlede CO2-udledning er fordelt på kategorierne energi, transport, landbrug, kemiske processer, affaldsdeponi og spildevand. Fordelingen er vist i følgende figur.
Den seneste offentliggjorte opgørelse af CO2-udledningen på geografisk niveau er fra 2015. Data var først tilgængelige i 2017. I følgende tabel er CO2-udledningen i 2015-2018 vist.
| 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
Samlet CO2-udledning (ton) | 347.300 | 357.600 | 305.000 | 343.800 |
Ændring (%) | - | +2,9 | -14,7 | +12,7 |
CO2-udledning per indbygger (ton) | 6 | 6,1 | 5,2 | 5,9 |
Det er svært at konkludere på ændringerne over årene, da Energi- og CO2-regnskabet fortsat er under udvikling, opdateres jævnligt, og løbende inddrager flere faktorer og mere præcise data.
Fra 2015 til 2018 har der været samfundsmæssige og individuelle tiltag, som bidrager til mere energieffektive løsninger. Samtidig har der også været et stigende forbrug på mange områder, eksempelvis flere biler og flere elforbrugende apparater.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.
CO2-Konsekvensvurdering
CO2-opgørelsen for Svendborg Kommune som geografisk område har ingen væsentlige konsekvenser for udledningen i kommunen, men bruges til, at synliggøre udviklingen, og hvor der er potentiale for forbedringer.
Lovgrundlag
Klima- og energipolitik 2020-25
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutningstema
Praksis for håndtering af væltede træer i offentlige vandløb foreslås ændret tilbage til tidligere praksis med henblik på, at sikre afstrømningen i vandløbene og forsimple vandløbsmyndighedens administration.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalgets beslutning, at
- Praksis for vandløbsmyndighedens håndtering af væltede træer i offentlige vandløb ændres tilbage til tidligere praksis, så vandløbsmyndigheden fremover selv foranstalter væltede træer fjernet.
Sagsfremstilling
Vandløbsmyndigheden (kommunen) vedligeholder åbne offentlige vandløb, der er omfattet af vandløbsregulativerne. Vedligeholdelsen påvirkes jævnligt af væltede træer, der besværliggør grødeskæringen og/eller forringer afstrømningen i vandløbet. Alle træer i og ved vandløbene ejes af bredejerne. I henhold til de gældende vandløbsregulativer, der bl.a. fastsætter bestemmelser om vandløbenes vedligeholdelse, kan vandløbsmyndigheden bede bredejerne om at fjerne væltede træer, der har indflydelse på afstrømningen i vandløbet. Vandløbsmyndigheden kan dog også selv foranstalte fjernelse af væltede træer.
I forbindelse med budgetforliget for 2013-16 blev der vedtaget rammebesparelser for de respektive fagudvalg. På baggrund af et sparekatalog traf det daværende udvalg, Udvalget for Teknik og Miljø, på møde den 04.02.2013, beslutning om at udmønte besparelser på vandløbsvedligeholdelsen i perioden fra 2014 og fremad. Konsekvensen af besparelsen var en serviceforringelse, hvor administrationen ændrede praksis således, at vandløbsmyndigheden ikke længere fjerner væltede træer, men i stedet henstiller til bredejerne selv at fjerne træerne.
Denne praksis har vist sig at være uhensigtsmæssig, fordi vandløbsmyndigheden anvender uforholdsmæssigt meget administrationstid i forbindelse med væltede træer (lokalisering, henstilling og opfølgning). Ventetiden for at bredejerne får fjernet væltede træer i vandløbet, kan desuden udgøre et problem i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen, fordi væltede træer i vandløbet forringer afstrømningen.
Praksis foreslås derfor ændret tilbage til den tidligere praksis, hvor vandløbsmyndigheden selv foranstaltede fjernelse af væltede træer.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vandløbsmyndighedens udgift til, at fjerne væltede træer i vandløbene, forventes at udgøre ca. 25.000 kr./år, som afholdes inden for den almindelige driftsramme.
Forslaget om ændret praksis skal ses i forhold til vandløbsmyndighedens ansvar for at sikre, at den regulativmæssigt fastsatte skikkelse eller vandføringsevne overholdes - bl.a. af hensyn til jordbrugserhvervet.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen konsekvens.
Lovgrundlag
Vandløbslovens §12, der fastsætter regler for vandløbsmyndighedens udarbejdelser af vandløbsregulativer, som bl.a. skal indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne samt praksis for vandløbets vedligeholdelse.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Indstillingen godkendt.
Beslutningstema
Orientering vedrørende udskillelse af stier på Thurø.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Det er et lovkrav, at alle nye og eksisterende offentlige veje og stier skal være udskilte og have sin egen afgrænsning i matriklen ved et vejlitra. Nye offentlige veje og stier udskilles umiddelbart efter, at de er anlagt.
Af historiske årsager er et stort antal gamle offentlige veje og stier uudskilte både i Svendborg Kommune og andre kommuner. Svendborg Kommune har ca. 170 kilometer uudskilte offentlige veje og stier.
Selvom en offentlig vej eller sti er uudskilt, er det stadig kommunen, der har ejendomsretten til vejen eller stiens areal, uanset at arealet på matrikelkortet kan fremtræde som en del af en anden ejendom. En udskillelse af arealer sikrer derfor alene ejerforholdet, og der er ikke tale om en erhvervelse af arealet. Dette giver til tider anledning til misforståelse ved grundejere om vejarealernes ejendomsretlige situation. Ved en udskillelse gives grundejeren derfor et mere retmæssigt billede af deres ejendomsretlige forhold i forhold til vejen.
Derfor foretages der en prioritering af hvilke uudskilte offentlige veje eller stier, der skal udskilles.
I denne omgang er det prioriteret, at der sættes fokus på de uudskilte stier på Thurø, der ligger nær vandet. Prioriteringen bygger bl.a. på et hensyn til den udvikling af ejendommene nær vandet og stierne og det generationsskifte, der observeres på Thurø samt et par enkeltsager på Thurø, hvor forholdene omkring stierne er blevet ønsket klarlagt. Prioriteringen går desuden også i tråd med Det Grønne Råds udflugt, hvor der har været fokus på henkastning af affald, badebroer og udbredelse over kommunale areal.
De resterende budgetmidler fra i år rækker ikke til en udskillelse af alle de uudskilte offentlige stier på Thurø og derfor deles de pågældende stier op i strækninger, der vil blive udskilt henholdsvis i år og de kommende år. De stistrækninger der udskilles i år fremgår af bilag (bilag 1 – kortbilag til udskillelse). De øvrige stistrækninger vil blive udskilt de kommende budgetår.
Udskillelserne skal foretages af en privat praktiserende landinspektør, og stistrækningerne for i år er sendt i udbud ved to lokale landinspektører, hvorefter Forskel Landinspektørfirma ApS har fået tildelt opgaven. I forlængelse heraf er sendt et orienteringsbrev til de berørte lodsejere (bilag 2 – orienteringsbrev) og afmærkningen af stierne forventes udført i uge 45.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
En udskillelse af alle uudskilte offentlige veje og stier på én gang er meget omkostningstungt, og det er derfor almen praksis, at lovkravet opfyldes ved at kommunen løbende udskiller de uudskilte offentlige veje og stier. Svendborg Kommune afsætter årligt et beløb til dette, og der blev i 2020 afsat 92.739 kr.
Udgifterne til udskillelse af de ovennævnte offentlige stier afholdes inden for Trafik og Infrastrukturs driftsbudget til udskillelse af veje i 2020.
CO2-Konsekvensvurdering
Der vurderes ikke at være CO2-konsekvenser.
Lovgrundlag
Lov om offentlige veje (vejloven).
Sagen afgøres i
Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om forlængelse af de af storskraldsordningen.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Miljø- og Naturudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Som en del af de nye affaldsordninger for Svendborg Kommune er det af byrådet den 29. maj 2018 vedtaget, at der skal ske følgende ændringer med den nuværende storskraldsordning.
1. Storskraldsordningen gøres til en bestilleordning
2. Storskraldsordningen skifter navn til Genbrugsbilen
3. Genbrugsbilen skal som noget nyt indsamle røde kasser med farligt affald
4. I dag indsamles haveaffald sammen med storskrald. Der skal etableres en ordning for afhentning af haveaffald, som skal ”hvile i sig selv”. Det vil bl.a. betyde, at det kun er brugere af ordningen, som skal betale ind til ordningen, og betaling vil være som abonnementsordning.
Ændringerne er planlagt til at træde i kraft den 1. januar 2021. VA ønsker dog at forlænge dele af den nuværende storskraldsordning og dermed haveaffaldsordningen.
Storskrald vil fortsat skifte navn til ”Genbrugsbilen” fra januar 2021, ligesom ordningen for farligt affald implementeres primo 2021. Men VA ønsker at udskyde hhv. punkt 1 og 4, nemlig at Genbrugsbilen gøres til bestilleordning og at ordningen for haveaffald gøres separat.
1.januar 2021 overtager VA selv kørslen med Genbrugsbilen og kan indsamle relevant data og viden om ordningen, så den kan tilrettelægges, så den giver mest værdi og service for borgerne i Svendborg Kommune. Erfaringerne fra 2021 skal dermed give grundlag for at genbesøge designet af ordningen for Genbrugsbilen og haveaffald i efteråret 2021, eventuelt med henblik på en ny politisk beslutning vedr. dette.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering vedrørende kommunens optagelse i kampagnen Giftfri Have.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Miljø- og Naturudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalget orienteres om, at Svendborg Kommune er tilmeldt kampagnen Giftfri Have, som det blev besluttet på Miljø- og Naturudvalget den 4. februar 2020.
Kommunen har tilmeldt et areal på 8.557.500 m2 svarende til 1198,5 fodboldbaner eller 2649 gange Krøyers Have. Dette areal indbefatter kommunens samlede jorde minus bygningsmasser, to bortforpagtede arealer med konventionelt landbrug og områder med kæmpebjørneklo. På understående link ses de arealer, som indgår i kampagnen. Arealerne, som indgår, er markeret med grønt på kortet, undtagelser herfra er arealer med rød skravering (konventionelt landbrug) og grønne, gule, røde og blå prikker (bjørnekloforekomster).
https://drift.kortinfo.net/map.aspx?site=svendborg&page=GiftfriHaver
Svendborg Kommune har været giftfri i driften siden 1996. Den eneste undtagelse herfra er bjørneklobekæmpelsen. Forbruget af sprøjtemiddel i den forbindelse var i 2020 7,8 liter, svarende til forbruget ved én bekæmpelse af ukrudt på 2-3 ha. landbrugsjord. I 2020 kostede bekæmpelsen 79.500 kr. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo uden brug af pesticider vil koste kommunen ca. 200.000 kr. årligt. I praksis vil det ske ved manuel opgravning (rodstikning), og være forbundet med en vis sundhedsrisiko. Manuel bekæmpelse vurderes endvidere at være mindre effektivt end sprøjtning.
Alle nye forpagtningsaftaler indeholder forbud mod anvendelse af gift på kommunens jorde. Arealet med bortforpagtede jorde til konventionelle landbrug bliver støt mindre, efterhånden som kommunen trækker arealer ud til ny bebyggelse. De eksisterende to aftaler med konventionelt landbrug kan ikke opsiges af Svendborg Kommune.
Arealet, som indgår i kampagnen Giftfri Have, opdateres en gang årligt og indmeldes til Danmarks Naturfredningsforening, som driver kampagnen. Svendborg Kommune er den tredje fynske kommune (efter Odense og Ærø), som tilmelder sig kampagnen.
Om Giftfri Have: Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag initiativet Giftfri Have. Formålet er at motivere haveejerne til at droppe giften i haven og dermed spare grundvand, natur og mennesker for påvirkning fra sprøjtegift.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutningstema
Sager til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Administrationen:
Kommende større sager:
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 10-11-2020
Der var ingen sager til orientering.