Miljø- og Naturudvalget

Dagsordenen godkendt.

For at sikre en god politisk forankring, også i det nye byråd fra 2022, foreslås en revideret procesplan for klimahandleplanen.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,

• At den reviderede procesplan for udarbejdelse af klimahandleplanen godkendes.

Projektstyregruppen for DK2020 har besluttet at gøre det muligt at udskyde afleveringen af klimahandleplanen med op til fire måneder. Det sker efter en henvendelse fra syv fynske kommuner heri blandt Svendborg Kommune. Begrundelsen for udskydelsen er ønsket om en god politisk forankring hos de nyvalgte byråd. Administrationen har på den baggrund revideret den tidligere politiske procesplan og indlagt mere tid i foråret til de politiske drøftelser, se bilag 1 (Bilag 1: Procesplan for Svendborg Kommunes Klimahandleplan).

Det fremgår heraf, at klimahandleplanen vil blive fremlagt til 1. godkendelse i juni 2022, og til endelig godkendelse i byrådet i september 2022 efter DK2020 sekretariatets forhåndsvurdering. Af procesplanen fremgår det, at både det nuværende og det nye byråd vil skulle træffe en række beslutninger forud for den endelig godkendelse af den samlede klimahandleplan.

Ingen

Ændringen i procesplanen er så beskeden, at den ikke vil have nogen konsekvens.

Klima- og Energipolitik 2020-2025,

Svendborg Kommune Bæredygtighedsstrategi 2020,

Svendborg Kommune Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Miljø- og Naturudvalget.

Indstillingen godkendt.

I forbindelse med DK2020-arbejdet har Region Syddanmark som noget nyt bestilt og betalt CO2-opgørelser for 1990, 2019, 2030 og 2050 på geografisk niveau for alle de syddanske kommuner. Der orienteres om CO2-opgørelsen for Svendborg Kommune, samt det fremadrettede arbejde med at nå kommunens klimamål.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,

• at orienteringen om CO2-opgørelserne tages til efterretning.

På klimaområdet arbejder Svendborg Kommune for at nå en række mål for CO2-reduktion og omstilling til vedvarende energi.

CO2-opgørelserne for 2019 og 1990

I forbindelse med DK2020-arbejdet har Region Syddanmark i 2021 fået udarbejdet CO2-opgørelser for 1990, 2019, 2030 og 2050 på geografisk niveau for alle de syddanske kommuner. Opgørelserne er udarbejdet af konsulentfirmaet Viegand Maagøe. Dermed kan de fynske kommuner nu og i fremtiden sammenholde CO2-udledninger, da beregningsgrundlaget er ens for hele Fyn. Opgørelserne skal anvendes i kommunernes arbejde med at kortlægge nuværende CO2-udledninger og vurdere behovet for yderligere tiltag.

I opgørelsen for 2019 er den samlede udledning opgjort til 369.100 ton CO2, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: CO2-opgørelse 2019). De største udledningskilder er energi, landbrug og transport. I forhold til 2018 er det en reduktion i CO2-udledningen på ca. 3% (dog er data ikke helt sammenlignelige, da der for 2019 indgår mere præcise beregninger som resultat af at en større datamængde indgår i de nye beregninger).

Den samlede andel af vedvarende energi i 2019 er 34%.

Opgørelsen for 1990 er en tilbageskrivning af opgørelsen for 2019 og anvendes som baseline i forhold til Fyn 2030-målsætningen om 70% CO2-reduktion i 2030. I opgørelsen for 1990 er den samlede udledning opgjort til 671.900 ton CO2, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Baseline 1990). I forhold til 1990 er CO2-udledningen i 2019 blevet reduceret med 45%.

Fremskrivning

Udover CO2-opgørelserne er der lavet en fremskrivning som inkluderer 2030 og 2050. De er baseret på Energistyrelsens Klimafremskrivning 2021 og inkluderer lovgivning og nationale aftaler vedtaget før 1. januar 2021 samt vurderede tendenser heraf. Fremskrivningen inkluderer ikke Svendborg-specifikke tiltag. Disse skal indarbejdes efterfølgende.

Fremskrivningen er et godt værktøj til at illustrere den forventede udvikling, og hvad der kræves af yderligere omstilling og reduktion.

Fremskrivningen viser, at CO2-udledningen vil udgøre 234.500 ton CO2 og 193.400 ton CO2 i henholdsvis 2030 og 2050, jævnfør bilag 3 (Bilag 3: Fremskrivning af CO2-udledningen 2030 og 2050). Det svarer til en CO2-reduktion i 2030 på 65% i forhold til 1990. Der udestår dermed tiltag, som kan sikre yderligere minimum 5%-point CO2-reduktion i 2030, for at nå Fyn 2030-visionen.  

Fremskrivningen tager dog ikke højde for specifikke Svendborg-tiltag, som er besluttet eller vil blive vedtaget som en del af Klimahandleplanen. Det videre arbejde i Svendborg Kommune vil derfor inkludere scenarieberegninger, som netop inkluderer lokale tiltag.

Fremskrivningen viser også, at andelen af vedvarende energi (VE) vil være 63% i 2030 og 76% i 2050. Igen skal de specifikke Svendborg-tiltag indarbejdes i scenarieberegninger for at vurdere om målsætningerne opfyldes.

Det videre arbejde

Der udestår nu et arbejde i administrationen med at beregne, hvor meget CO2-reduktion forskellige tiltag kan bidrage med. Dertil har Region Syddanmark stillet et scenarieværktøj frit til rådighed for de syddanske kommuner. Administrationen forventer at præsentere resultaterne af beregningerne for Miljø- og Naturudvalget i december 2021.

Administrationen vil inkludere tiltag, som allerede er politisk vedtaget i Svendborg Kommune. Desuden er der nedsat 4 administrative arbejdsgrupper, som skal bidrage med idéer til yderligere tiltag nødvendige for at nå målsætningerne. Administrationen forventer at præsentere de første forslag til tiltag for alle politiske udvalg i december 2021.

Arbejdsgrupperne vil også inddrage eksterne aktører herunder indgå i dialog med virksomheder i kommunen og komme med forslag til partnerskabsaftaler.

Kommunens råderum og indflydelse er i mange sammenhænge begrænset. Eksempelvis indenfor transport- og landbrugsområdet, hvor regulering af CO2-udledningen i overvejende grad bestemmes af national lovgivning og EU-lovgivning. På den baggrund vil administrationen arbejder videre med at indgå partnerskabsaftaler med eksterne aktører f.eks. landbrugsorganisationer, hvor det er muligt, og det eventuelt i samarbejde med andre fynske kommuner. Administrationen forventer at præsentere forslag til partnerskabsaftaler for alle politiske udvalg i december 2021.

Der er ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

CO2-opgørelserne har ingen direkte væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen i kommunen, men bruges til at synliggøre udviklingen samt udestående målopfyldelse.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Fyn2030, Erhvervshus Fyn

Miljø- og Naturudvalget

Orienteringen taget til efterretning.

Orientering om kortlægning af klimatruede områder, værdisætning og udarbejdelse af en risikokortlægning af områder i Svendborg Kommune, hvor klimaforandringerne forventes at give størst skade. Risikokortlægningen vil danne grundlag for opdatering af prioriterede geografiske fokusområder, indenfor hvilke der skal udarbejdes forslag til indsatser for at gøre områderne robuste over for de kommende klimaforandringer. Indsatser der vil indgå i Svendborg Kommunes kommende klimahandleplan.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at orienteringen om kortlægningen af klimatruede områder tages til efterretning.

En del af grundlaget for udarbejdelsen af klimahandleplanen er en kortlægning der indeholder en forudsigelse af fremtidige klimatruede områder. Det vil sige områder der er i risiko for skader eller hyppigere skader end i dag som følge af klimaforandringer. Skader der er forårsaget af f.eks. flere og kraftigere skybrud, højere vandstand i havet og stigende grundvand. Kortlægningen der er opdateret med nye og flere data blev præsenteret på et politisk temamødet forud for dette udvalgsmøde.

Fra kortlægning til prioriterede geografiske fokusområder for klimaindsatsen

Kortlægningen er det første trin i arbejdet hen mod prioritering og vedtagelse af konkrete handlinger der skal gøre, at Svendborg Kommune kan blive så robust som muligt over for klimaforandringerne

Næste trin er at værdisætte de skader, der kan forekomme. Fremgangsmåden hertil er beskrevet i næste afsnit og vil medtage flere forhold end den værdikortlægning der blev udarbejdet i forbindelse med tematillæg for vand og klimatilpasning til kommuneplanen i 2014. Kortlægningen af klimatruede områder skal, sammen med værdisætningen af skader, bruges til at udføre en risikokortlægning af Svendborg Kommune, som angiver hvor store omkostninger ved skader, der forventes hvert år i et givent område.

Det er tredje og sidste trin hen mod at få udpeget og vedtaget prioriterede geografiske fokusområder for klimaindsatsen. Prioriterede fokusområder blev allerede udpeget i 2014 for havvand og regnvand. Her er der for hvert element udpeget 10 områder, hvor den økonomiske skaderisiko er størst. Fokusområder som har dannet grundlaget for den klimaindsats der allerede er i gang i Svendborg Kommune f.eks. under projektet Den Blå Kant. Fokusområderne har siden 2014 været med i de efterfølgende kommuneplaner.

Det arbejde som nu pågår, vil medføre en opdatering af risikokortlægningen med nye data og bedre metoder. Dermed kan der vedtages en tilpasning af de områder som blev udpeget i 2014. Når de opdaterede fokusområder er besluttet af byrådet, vil der blive arbejdet videre med forslag til, hvad der skal gøres i hvert område for at gøre dem klimarobuste. Indsatser der vil afhænge af, hvad skaderne skyldes (Grundvand, skybrud, stormflod og/eller vandløb) og størrelsen på skaderne. En prioritering af disse indsatser foreslås og vedtages til sidst. En skitse for processen kan ses i bilag 1 (Bilag 1 – Proces for udpegning af indsatser for klimarobusthed).

Som udgangspunkt, følger forslag til prioriteringer af de fokusområder, hvor der sker størst skade pr. år. Det kan dog drøftes, om der er lokale forhold der gør, at nogle fokusområder, skal prioriteres højere end andre. Det kan f.eks. være en særlig indsats for kommunens beboede øer.

For at blive godkendt som DK2020 kommune, skal der beskrives indsatser for øget klimarobusthed mindst de næste 4 år og gerne frem til 2030 i den kommende klimahandleplan.

Fynsk udviklingsprojekt for værdisætning af skader som følge af klimaforandringer

I forbindelse med værdisætningen har Assens, Middelfart og Odense Kommune, sammen med Geo Fyn, indledt et samarbejde med DTU og LNH Water, om at udvikle et nyt værktøj (kaldet SkadeØkonomi) for værdisætning af skader i forbindelse med oversvømmelse ved skybrud, stormflod, terrænnært grundvand og vandløb. Geo Fyn er et geodatasamarbejde ejet af de fynske kommuner og en del af Erhvervshus Fyn. Geo Fyn afholder udgifterne til udviklingen af det generelle værktøj der kan bruges af alle de fynske kommuner. Et værktøj som gør det muligt at de fynske kommuner på sammenligneligvis kan opgøre skader som følge af klimaforandringerne.

Værktøjet indeholder ikke blot værdisætning af skader på bygninger og funktioner, men også afledte effekter af oversvømmelserne som:

-          Fysiske og psykiske personskader, heriblandt tabt arbejdskraft.

-          Forøget rejsetid grundet oversvømmelse af infrastruktur.

-          Tabt arbejdskraft grundet oversvømmelse af industri og private virksomheder.

-          Omkostninger ved oversvømmelse af rekreative områder.

-          Mistede indtægter grundet færre overnatninger fra turister.

-          Oversvømmelse af kritisk infrastruktur.

-          Oversvømmelse af offentlige serviceydelser.

Derudover indeholder værktøjet en vurdering af ændring i biodiversiteten ved oversvømmelse af arealer med særlig biodiversitet. Dele af værktøjet kan tilpasses lokale forhold i den enkelte kommune, hvis dette ønskes.

Formålet med at gøre værktøjet tilgængelig for alle fynske kommuner er, at værdisætningen af skader ved oversvømmelse på Fyn kan foretages ensartet.

Fordelen ved et fælles værktøj er desuden, at det gør eventuelle opdateringer nemmere og billigere, end hvis hver kommune har sin egen model.

Værktøjet forventes at være klar til test i august/september 2021 og afleveres endeligt til de fynske kommuner i oktober/november 2021.

Hver kommune skal selv levere oversvømmelseskort til brug i værktøjet.

Kortlægningen, værdisætningen, risikovurderingen og udpegningen af geografiske fokusområder er grundlaget for det videre arbejde med forslag til indsatser som vil indgå i Svendborg Kommunes klimahandleplanen.

Adgang til og udvikling af værktøjet SkadesØkonomi finansieres af GeoFyn. Der kan blive tale om en mindre omkostning for Svendborg Kommune i forbindelse med indarbejdelse af lokale data for Svendborg Kommune.

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Kommuneplantillæg 2013.16. Tematillæg for vand og klimatilpasning, 2014

Kommuneplan 2021 – 2033 (Forudsat vedtaget på Byrådsmødet den 31. august 2021)

Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.
 

Danmarks første havplan er i offentlig høring frem til den 30. september 2021. Med input fra Geopark Det Sydfynske Øhav, har administrationen udarbejdet et høringssvar. Svendborg Kommunes høringssvar til havplanen skal godkendes.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales,

• At høringssvaret fra Svendborg Kommune vedrørende Danmarks første havplan godkendes til afsendelse til Søfartsstyrelsen.

Danmarks første havplan er i offentlig høring frem til den 30. september 2021. Med havplanen indføres for første gang i Danmark en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Svendborg Kommune har afholdt internt møde, hvor administrationen og Geopark Det Sydfynske Øhav er kommet med faglige begrundede input. Administrationen anbefaler, at der afgives et høringssvar fra Svendborg Kommune, hvor høringssvaret fra Geopark Det Sydfynske Øhav er vedlagt som bilag. Høringssvaret fra Geopark Det sydfynske Øhav behandles også i de tre andre sydfynske kommuner.

I høringssvaret ses bekymringer i forhold til råstofindvinding ved Thurø, skaldyrsopdræt i vandsøjlen samt dyrkningsmetoder i forhold til skaldyrsopdræt som evt. vil kunne skade biodiversiteten på havbunden. Der er i høringssvaret lagt særligt vægt på, at der ikke lægges hindringer for den maritime aktivitet – færge og fritidssejlads.

Desuden opfordrer Svendborg Kommune til, at der bliver udlagt områder for stenrev.

Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Havplanen skal planlægge for følgende anvendelser og aktiviteter: 

1. Energisektoren til søs
2. Søtransport
3. Transportinfrastruktur
4. Fiskeri og akvakultur
5. Indvinding af råstoffer på havet og
6. Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Derudover kan der planlægges for bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv samt landindvinding. 

Involverede myndigheder
 

Udarbejdelsen af havplanen er koordineret af Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet. Havplanen har mange interessenter og berørte parter, da havet har stor betydning for Danmark.  Arbejdet med udarbejdelse af havplanen er derfor sket i tæt samarbejde mellem følgende ministerier og styrelser: 

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Transportministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen samt Trafikstyrelsen.

Havplanssekretariatet har deltaget i adskillige Nordsø- og Østersøprojekter om havplanlægning. Østersøprojektet Pan Baltic Scope har finansieret dele af arbejdet med havplandata.

Link til havplan:

https://havplan.dk/da/page/info

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser ved at indsende høringssvarene.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2- udledningen

Havplanen har hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fra 2016. Loven gennemfører EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en havplan.

Gældende lovgivning for maritim fysisk planlægning:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/400

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd med bemærkning om, at der i høringssvaret ligeledes bør lægges vægt på at undgå hindringer for erhvervssejlads.

Det bemærkes i øvrigt, at der skal medsendes aktive links til havplanen til den videre politiske behandling.
 

Byrådet vedtog på mødet den 29. juni 2021, at oversende forslaget fra Enhedslisten om at stoppe brugen af kemiske ukrudtsmidler til bekæmpelse af invasive planter, til behandling i Miljø og Naturudvalget. Svendborg Kommune anvender i dag kemiske ukrudtsmidler til bekæmpelse af invasive planter. Det skal besluttes, hvorvidt denne praksis skal fortsætte eller ophøre.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at der overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget anbefales en af de to muligheder,

• (A) at den nuværende praksis med kemisk bekæmpelse af invasive planter forsætter,

Eller

• (B) at den kemiske bekæmpelse af invasive planter ophører og overgår til mekanisk bekæmpelse.

• At finansieringen af den mekaniske bekæmpelse oversendes til budgetforhandlingerne for 2022.

I 1996 vedtog Byrådet et forbud mod brugen af kemiske ukrudtsmidler i driften af kommunens arealer. Undtaget fra forbuddet er bekæmpelse af de invasive planter, kæmpebjørneklo samt japansk pileurt og kæmpepileurt.

Kemisk bekæmpelse af japansk pileurt og kæmpepileurt har tidligere kun været anvendt i et begrænset omfang, og en nu helt indstillet. Grunden til dette er, at forsøg har vist, at kemisk bekæmpelse har begrænset effekt, medmindre der bruges meget store mængder bekæmpelsesmiddel over mange år.

Japansk pileurt og kæmpepileurt bliver således ikke længere bekæmpet, hverken kemisk eller mekanisk, i Svendborg Kommune. Eftersom Svendborg Kommune ikke har en strategi for bekæmpelse af invasive planter, er kommunen ikke forpligtet til at bekæmpe dem.

En mekanisk bekæmpelse af japansk pileurt og kæmpepileurt er meget omkostningstungt, og økonomisk står bekæmpelsen ikke mål med effekten.

Kæmpebjørneklo er derfor den eneste invasive plante, som stadigvæk bliver bekæmpet kemisk.

På nuværende tidspunkt bekæmper Svendborg Kommune kæmpebjørneklo på ca. 65 lokaliteter. Det nuværende forbrug af bekæmpelsesmiddel (Roundup) udgør ca. 8 liter årligt. Denne mængde svarer til forbruget ved én gang ukrudtsbekæmpelse på 2-3 hektar.

I 2021 forventes forbruget af bekæmpelsesmiddel at stige til ca.15 liter, da der er fundet en ny stor forekomst af kæmpebjørneklo på et kommunalt areal i Kirkeby. Forbruget forventes efter 2 år igen at falde til ca. 8 liter årligt.

Alternativet til den kemiske bekæmpelse er mekanisk opgravning. Mekanisk opgravning er både dyrere samt en længere proces. Desuden er der tale om et problematisk arbejdsmiljø, for personen der udfører opgaven.

De nuværende udgifter til bekæmpelse af kæmpebjørneklo er ca. 100.000 kr. Udgifterne afholdes på driftsbudgetterne for veje og grønne områder.

Hvis den kemiske bekæmpelse af kæmpebjørneklo ophører, og overgår til mekanisk bekæmpelse, vurderer administrationen, at udgiften vil stige til 300.000 kr. årligt, svarende til en merudgift på 200.000 kr. årligt.

Den ekstra udgift kan ikke afholdes på driftsbudgettet for veje og grønne områder.

Sagen vurderes til ikke at have konsekvens for CO2-udledningen

Intet

Økonomiudvalget.

Indstillingens model B anbefales overfor Teknik- og Erhvervsudvalget, således

• at den kemiske bekæmpelse af invasive planter ophører og overgår til mekanisk bekæmpelse.

• at finansieringen af den mekaniske bekæmpelse oversendes til budgetforhandlingerne for 2022.

Liste C, liste V og Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende model B, idet den nuværende praksis ønskes fortsat.

For at komme i mål med Svendborg Kommunes klimamålsætninger er det nødvendigt, at individuelle olie- og naturgasfyr konverteres til vedvarende energikilder, som varmepumper og grøn fjernvarme. Administrationen har udpeget nogle områder, hvor indsatsen med at udbrede fjernvarmeforsyningen og andre kollektive varmeløsninger har det største potentiale, og som derfor skal prioriteres. Kortet med de prioriterede områder skal godkendes, da det skal danne grundlag for den videre dialog med fjernvarmeselskaberne.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At kortgrundlaget for den prioriterede indsats for udbredelse af fjernvarmeforsyning og andre kollektive varmeløsninger i Svendborg Kommune godkendes.

Den kollektive varmeforsyning i Svendborg Kommune består i dag af en række områder, der forsynes med enten fjernvarme eller naturgas, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Kollektiv varmeforsyning i varmeplanen). Det er administrationens vurdering, at flere af de områder, der i dag er forsynet med naturgas, har potentiale til at blive konverteret til fjernvarmeforsyning.

For at opfylde Svendborg Kommunes klimamålsætninger, er det centralt, at olie- og naturgasfyr konverteres til grønne varmeløsninger. Det er administrationens vurdering, at fjernvarmen som varmeløsning vil være særlig relevant i områder, hvor der kan udnyttes overskudsvarme, og i forbindelse med tæt bebyggelse, hvor alternativet er mange luft-til-vand varmepumper, der kan udgøre en støjmæssig udfordring. Fjernvarme giver også mulighed for at indarbejde ny teknologi for mange varmebrugere på én gang. 

Der blev d. 9. marts 2021 afholdt et temamøde med fjernvarmeselskaberne i Svendborg Kommune og Miljø- og Naturudvalget. Her fortalte fjernvarmeselskaberne om deres nuværende udvidelsesplaner og planer for omstilling til grøn varmeproduktion. På baggrund af den efterfølgende drøftelse i Miljø- og Naturudvalget blev der nedsat en arbejdsgruppe med fjernvarmeselskaberne og administrationen.  

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt for den videre dialog med forsyningsselskaberne og den generelle varmeplanlægning, at der politisk godkendes et kortgrundlag, der prioriterer indsatsområderne for omstillingen.

En alternativ tilgang til godkendelsen af dette kortgrundlag, vil være udarbejdelsen af en ny strategisk varmeplan. Der blev udarbejdet et udkast til en strategisk varmeplan i 2017, som ikke blev politisk vedtaget. Det er en tidskrævende og ressourcetung proces at udarbejde en strategisk varmeplan. Godkendelsen af kortgrundlaget vurderes derfor af administrationen at være en hurtigere og bedre økonomisk tilgang i forhold til at opnå konkrete resultater på nuværende tidspunkt.

Kortgrundlaget fungerer som en tilkendegivelse fra Svendborg Kommune om, hvor der vurderes at være størst potentiale for fjernvarmeforsyning og andre kollektive varmeløsninger på nuværende tidspunkt. Svendborg Kommune vil derfor prioritere indsatsen for at belyse og realisere potentialerne i disse områder. Dette kortgrundlag kan ses i bilag 2 (Bilag 2: Kortgrundlag for prioriterede indsatsområder).

Hvordan er områderne udpeget?

Kortgrundlaget med de prioriterede indsatsområder bygger på en screening med data fra baggrundsanalyserne fra udkastet til den strategiske varmeplan fra 2017, udmeldinger fra fjernvarmeselskaberne, tidligere projektansøgninger, BBR-stamdata for nuværende varmekilder, vurderinger i forhold til bygningstæthed i områderne, og potentielle gode varmekilder jf. bilag 3 (Bilag 3: Baggrundsnotat).

Det fremadrettede arbejde

Når kortgrundlaget er godkendt, vil der efterfølgende blive indledt en dialog mellem Svendborg Kommunes politikere og fjernvarmeselskabernes bestyrelser. Dialogen skal omhandle fjernvarmeselskabernes nuværende målsætninger for udvidelse af fjernvarmen, og eventuelle roller i fremtidige ø-varmeprojekter. Et ø-varmeprojekt er etablering af nye fjernvarmenet uden forbindelse til eksisterende fjernvarmenet. Kortgrundlaget kan også være udgangspunkt for en dialog med andre fjernvarmeselskaber, som eksempelvis Fjernvarme Fyn.

Efter dialogen med fjernvarmeselskaberne, skal der følges op med mere detaljerede analyser for de konkrete områder. Her vurderes det, hvilken varmeløsning der vil være den samfundsøkonomisk mest optimale for det enkelte område. Denne vurdering laves i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre relevante aktører.

Udvalget vil blive orienteret, når der udvælges områder til mere detaljerede analyser.

Ingen på nuværende tidspunkt. Nærmere detaljerede analyser kan indebære omkostninger til eksterne konsulenter afhængig af om kommunen eller forsyningsselskaberne finansierer disse. Behandling af dette vil blive behandlet særskilt.

Fortrængning af naturgas/oliefyr til fordel for fjernvarme vil reducere CO2-udledningen væsentligt.

Varmeforsyningsloven.

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Svendborg Kommune har fået svar på høringssvar vedrørende Region Syddanmarks nye Råstofplan 2020. Der orienteres om svaret og det fremadrettede arbejde.

Direktionen indstiller til Miljø og Naturudvalget, at det overfor Byrådet anbefales

• at orienteringen vedrørende høringssvar til råstofplan 2020 tages til efterretning.

Regionerne er ansvarlige for at udarbejde råstofplaner. Planerne indeholder regionsrådets strategi for den fremtidige forsyning med råstoffer, indsatsområder, og retningslinjer for råstofindvinding. Den 21. juni 2021 vedtog Region Syddanmark en ny råstofplan, Råstofplan 2020.

Byrådet vedtog den 27. april 2021, at fremsende administrationens kommentarer til Region Syddanmarks Udkast til Råstofplan 2020, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Administrationens bemærkninger til Råstofplan 2020).

Samtidig besluttede et flertal i Byrådet at fremsende et forslag til Region Syddanmark om, at Jernskovs Hjørne nær ved Skovholm Mosen, ikke blev udlagt som graveområde, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Byrådets beslutning fra mødet den 27. april 2021).

Regionen har taget administrationens kommentarer til efterretning, men har valgt ikke at tage graveområdet ved Jernskovs Hjørne ud, som Byrådet anbefalede, jævnfør bilag 3 (Bilag 3: Region Syddanmarks svar på Svendborg Kommunes høringssvar).

Det fremadrettede arbejde

Der kan ikke klages over, hvilke graveområder der udlægges i en råstofplan. Der kan alene påklages, hvis regionen ikke har overholdt de juridiske spilleregler i forbindelse med udarbejdelsen af råstofplanen.

Administration vil være opmærksom på, at der ikke gives en gravetilladelse før der enten er redegjort for, at Skovholm Mose ikke påvirkes når der graves, eller der er foretaget de nødvendige tiltag til at sikre vandstanden i Skovholm Mose før der graves.

Administrationen vil også arbejde på, at der iværksættes et monitoreringsprogram i området, så gravningen kan stoppes, hvis der sker en ændring i vandstanden i Skovholm Mose, som kan tilskrives råstofindvindingen.

Desuden vil der være stor opmærksomhed på, at hasselmusen og dens levesteder tilgodeses.

Ingen

En lokal råstofindvinding kan nedbringe CO2-udledning fra transport.

Råstofloven

Byrådet

Orienteringen tages til efterretning.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om følgende:

• Status på skovrejsning ved Skårup.

• Skovballe borgergruppes invitation til deltagelse i et møde den 9.september. Formanden og administrationen deltager.

• Event ved Sofienlund Skoven den 15.september. Eventen markerer opstarten på implementeringen af skovstrategien.

• Klimaugen i uge 39. 

Kommende større sager:

Region Syddanmark har udsendt høring om øget Bentonit udvinding på Tåsinge. Lokalområdet inddrages i forbindelse med forberedelse af sagen, der forelægges på det kommende udvalgsmøde den 28.september.

Miljø- og Naturudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.