Kultur- og Fritidsudvalget
Referat • 6. oktober 2025 kl. 16.30
Indhold
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Godkendt.
Beslutningstema
Styregruppen fremlægger Horisont Svendborg – evalueringsrapport 2025.
Søren Brønserud vil på mødet gennemgå rapporten og kunne svare på spørgsmål.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- evalueringsrapporten tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Horisont Svendborg blev som planlagt afholdt den 29.-30. august 2025 som en ny kulturbegivenhed med sanselige, involverende og stedsspecifikke kulturformater. Arrangementet tog udgangspunkt i dannelse som gennemgående tema og samlede kulturoplevelser, fællesskab og refleksioner et nyt format, hvor kulturinstitutioner, kreative aktører og lokalområderne spillede en central rolle. Horisont bød på over 30 forskellige arrangementer og i alt deltog ca. 2.750 personer.
Styregruppen ser, at Horisont Svendborg har potentiale til at udvikle sig til et nyt kulturelt fyrtårn for Svendborg – en årligt tilbagevendende begivenhed, der samler by og opland uden for højsæsonen. Med sit fokus på dannelse, nysgerrighed og møder på tværs, kan Horisont bidrage til:
- at styrke sammenhængskraften lokalt
- skabe nye oplevelsesformater og partnerskaber
- positionere Svendborg som kulturelt laboratorium med mod til at eksperimentere.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der var i 2025 afsat en ramme på 400.000 kr. fra Kulturpuljen til gennemførelsen af Horisont.
Regnskabet er under udarbejdelse.
I Svendborg Kommunes forlig om budget 2026 er afsat 500.000 kr. i 2026 til Horisont kulturdage.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten
Sagen afgøres i
Kultur-og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Evalueringsrapporten taget til efterretning.
Beslutningstema
Godkendelse af udbetalingsplan til Stålhallen Teater, afledt tillægsbevilling samt frigivelse af anlægstilskud.
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget, at det overfor Økonomiudvalget med endelig godkendelse af Kommunalbestyrelsen anbefales at,
- Ansøgning om udbetaling af 1. rate i 2025 imødekommes og som følge her af søges tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. i indeværende regnskabsår med afledt virkning i overslagsårene. Samlet er der tale om forskydning af budgetter mellem årene, der er neutral på kassen set over en årrække.
- At anlægstilskuddet på 4,5 mio. kr. frigives i 2025.
Sagsfremstilling
Teaterdirektøren fra Stålhallen Teater har henvendt sig til Svendborg Kommune med henblik på udbetaling af 1. rate på 4,5 mio. kr. af i alt 22,5 mio. kr. afsat til medfinansiering af opførelsen af Stålhallen Teater på Frederiksø. Udbetalingen af 1. rate anmodes om at ske i 4. kvartal 2025.
Baggrunden for likviditetsanmodningen på nuværende tidspunkt skal ses i lyset af udgifter til totalrådgiver, diverse forundersøgelser mm. Der er medsendt likviditetsbudget for ansøgningen, som er behandlet administrativt.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udbetaling af tilskud på i alt 22,5 mio. kr. fordelt med 4,5 mio. kr. i 2025 og 9 mio. kr. i hvert af årene 2026 og 2027 vil medføre, at der er behov for budgetomplacering mellem årene 2025-2028, som er neutral på kassen.
Budgettet er pt. placeret i årene 2026-2028 ud fra et tidligere skøn. En udbetaling i 4. kvartal 2025 vil medføre, at der skal godkendes en tillægsbevilling i 2025 på 4,5 mio. kr. med modpost på kassen. I 2026 øges det afsatte budget med 1,839 mio. kr., i 2027 øges med 0,816 mio. kr. og i 2028 reduceres budgettet tilsvarende med 7,155 mio. kr. Dermed er omplaceringen af budgettet neutral på kassen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Udvalget stemte om indstillingen.
For stemte 6 medlemmer: Hanne Ringgaard Møller (B), Anne Katrine Olsen (A), Astrid Ejlersen (A), Torben Frost (A), Jesper Ullemose (v), Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger).
Johan Emil Sevelsted (C) undlod at stemme.
Beslutningstema
Svendborg kommunes deltagelse i den tværkommunale kultur- og naturfestival på Fyn med baggrund i oplæg fra Kulturregion Fyn.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget træffer beslutning om deltagelse.
Sagsfremstilling
Vinterfestival 2026 er en tværkommunal kultur- og naturfestival, der over 10 dage inden for perioden 15. januar til 22. februar 2025 iscenesætter vinterlandskabet og engagerer borgere og kultur- og naturaktører i at udforske og belyse naturens skønhed, særkende og værdi i vintermånederne. Oplægget er, at festivalen foregår samtidigt på hele Fyn i perioden.
Festivalen skal få borgerne til at opdage og udforske vinterlandskabets skønhed og særkende samt øge mulighederne for at få kulturoplevelser i de mørke måneder. Festivalen vil bestå af
- Turnerende kunst-, kultur- og naturforløb udvalgt gennem en open call-proces. Denne del forestås af Kulturregion Fyn.
- Lokale projekter, der kun kan opleves specifikke steder og i specifikke kommuner. Denne del forestås af de enkelte kommuner.
- Lokale aktørers egne aktiviteter kan komme med i et fælles fynsk program.
- Inspirationsseminar for kultur- og naturaktører, arrangeret af Kulturregion Fyn.
Udgangspunktet for festivalen er vedlagte projektbeskrivelse udarbejdet af Kulturregion Fyn.
Administrationen er lige nu i en brainstorm fase og dialog med Kulturregion om betingelserne for de lokale projekter.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Budgettet for festivalen som helhed er på 1,7 mio. kr. Der er modtaget 0,8 mio. kr. fra Region Syddanmarks Kulturpulje. Herudover søger Kulturregionen tilskud hos diverse puljer og fonde.
Hver Fynsk kommune der deltager, modtager et tilskud fra Kulturregionen på 35.000 kr. til afholdelse af min. 2 lokalt arrangerede arrangementer.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Udvalget tilsluttede sig deltagelse i den tværkommunale kultur- og naturfestival.
Beslutningstema
Status Kulturpuljen
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der er i 2025 afsat 1.085.176 kr. i Kulturpuljen. Hertil overførsel på 548.115 kr. fra 2024, i alt 1.633.291 kr. til politisk prioritering i 2025. Af puljen er pr. dato disponeret 1.328.250 kr. jfr. vedlagte oversigt.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er pr. dato et ikke disponeret beløb i Kulturpuljen på 305.000 kr.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Orienteringen taget til efterretning.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Behandling af ansøgninger til Kulturpuljen indkommet ved ansøgningsrunden med frist 1. september 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget træffer beslutning i sagen.
Sagsfremstilling
Kulturpuljen har 3 årlige ansøgningsrunder med ansøgningsfrist 1. maj, 1. september og 1. november, der samtidig rækker ind i det kommende år.
De indkomne ansøgninger skitseres nedenfor. For uddybende beskrivelser og oplysninger henvises til det vedlagte ansøgningsmateriale.
Kulturpuljens kriterier
Puljen støtter kulturelle arrangementer/projekter, der understøtter Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser. Der kan søges om midler til arrangementer/projekter, der afholdes/udvikles indenfor kommunens grænse. Puljen kan støtte sportsbegivenheder som VM, EM og DM, der afholdes indenfor kommunens grænse.
Puljen yder ikke driftsstøtte samt støtte til arrangementer/projekter, der er afviklet, inden ansøgningens behandling.
Støtte kan enten gives som tilskud eller underskudsgaranti. Der er ingen garanti for støtte. Alle ansøgninger behandles individuelt.
Ansøgninger om tilskud til musik skal søges hos Svendborg Musikudvalg, der administrerer Musikpuljen.
Hvem kan søge
Ansøgere kan være foreninger, institutioner og grupper af personer såvel som enkeltpersoner.
Ansøgere, der i forvejen modtager driftsstøtte fra Svendborg Kommune skal redegøre for og dokumentere, hvordan arrangementet/projektet rækker ud over den ordinære drift. Der kan ikke søges ekstra driftsmidler.
Arrangementer/projekter, der tidligere har modtaget støtte, skal som udgangspunkt kunne påvise en udvikling/nytænkning for at kunne opnå støtte igen.
Der kan kun søges støtte fra én kommunal pulje.
- Nielsines Svendborg som vandreudstilling
Foreningen Nielsine Nielsen 175 år søger støtte til gennemførelse af en vandreudstilling bygget på materialet fra udstillingen på SAK og bogen af samme navn: Nielsines Svendborg. Udstillingen kommer til at bestå af 9 plancher, hvor historien fortælles i koncentreret form med gengivelse af malerierne fra udstillingen. Tanken er, at udstillingen skal lånes ud til institutioner i kommunen, som plejehjem, skoler, biblioteker mv. i ønsket om at nå en bredere målgruppe. Institutionerne skal i vid udstrækning selv hænge udstillingen op, tage ned og fragte den fra sted til sted.
Ansøgt beløb: 45.000 kr.
Samlet budget: 45.000 kr.
Der er ikke søgt støtte andre steder.
Administrationens bemærkninger:
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på mødet den 2. juni 2025 foreningen et tilskud på 22.500 kr. til gennemførelse af skuespil om Nielsine Nielsen samt et tilskud på 17.000 kr. til udstillingen på SAK om Nielsines Svendborg. Begge arrangementer blev gennemført uden overskud.
- Digte til Dessert
Charlotte Gallina eventmager og digter søger støtte til dækning af billedrammer og plakater samt sit kunstnerhonorar ved eventet Digte til Dessert, vers. 2 den 8. november 2025 på Pams African Restauration. Alle digte er sat i rammer og indgår i eventet ophængt eller placeret på bordene. Ansøger fortæller om at skabe digte som billeder og læser digtene højt. De beskrives som enkeltstående værker, der dækker over store livstemaer/emner/spørgsmål.
Eventet blev første gang gennemført i forbindelse med Horisont Svendborg.
Ansøgt beløb: 9.000 kr.
Samlet budget: 25.000 kr.
Egenfinansiering: 16.000 kr.
Administrationens bemærkninger:
Horisontpuljen støttede Digte til dessert, der blev afholdt 30.august 2025 med et tilskud på 3.000 kr. for 1 times event ligeledes på Pams Restaurant.
Ansøger er selvstændig erhvervsdrivende og projekt Digte til Dessert eventet kan umiddelbart ses som et nyt tiltag, ansøger vil drive med indenfor sin virksomhed.
Det falder uden for Kulturpuljens formål at støtte privates erhvervsvirksomhed.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Eventuelle bevillinger vil være at afholde af Kulturpuljen, hvor der jfr. forrige dagsordenspunkt er ikke disponerede midler i 2025 på 305.000 kr. til politisk prioritering.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
- Nielsines Svendborg som vandreudstilling
Udvalget bevilgede en underskudsgaranti på 20.000 kr. af Kulturpuljen til produktion af plancher.
- Digte til Dessert
På baggrund af en samlet vurdering af projektet i forhold til Kulturpuljens kriterier, vedtog udvalget ikke at imødekomme ansøgningen.
Beslutningstema
Stillingtagen til henvendelser vedrørende ønsker om venskabsbysamarbejde.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt ikke engagerer sig i nye venskabsbysamarbejder.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har modtaget en henvendelse fra borgmesteren i Chortkiv, Ukraine, med ønske om at etablere et venskabsbysamarbejde. Henvendelsen er fra borgmesteren i Chortkiv. I henvendelsen lægges der vægt på ønsket om samarbejde inden for bl.a. kultur, uddannelse, turisme, økonomi og kommunal udvikling som led i Ukraines tilnærmelse til EU.
Administrationen har i forlængelse heraf kontaktet KL for at afklare, om KL – eventuelt i samarbejde med Udenrigsministeriet – har en koordinerende rolle i forhold til sådanne henvendelser. KL har oplyst, at hverken de eller Udenrigsministeriet koordinerer kommunernes stillingtagen eller besvarelse af henvendelser om venskabsbysamarbejde. KL har dog oprettet en oversigt over ukrainske byer, der har ytret ønske om samarbejde, som danske kommuner kan benytte, hvis de ønsker at indgå i nye partnerskaber.
Svendborg Kommune har desuden modtaget en henvendelse fra Mitsu Akahane fra Japan, der er ansat som leder af en afdeling i Svendborg af den japanske virksomhed Pureteq A/S. Han ønsker et venskabsbysamarbejde mellem hjembyen Matsumoto i Japan og Svendborg.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Formand Hanne Ringgaard Møller påsætter ifølge initiativretten dette punkt til politisk behandling
med følgende tekst:
Besøg hos Fortuna Svendborg og SFB vedrørende opgradering af baner
Indstilling
Det indstilles
At KFU beder administrationen om at udarbejde en sagsfremstilling inclusive økonomiske beregninger med henblik på at etablere en kunststofbane ved SFB og Fortunas træningsområder ved Ryttervej
Sagsfremstilling
SfB og Fortuna Svendborg har inviteret borgmester Bo Hansen og formand for KFU til et kaffemøde i august måned. Den 12.08.25 blev besøget afholdt med information og ønsker fra foreningerne.
Foreningerne fortalte om de mange gode og spændende ting, der foregår på og udenfor banerne på Ryttervej og på Høje Bøge samt om klubbers udvikling, drømme og tiltag fremadrettet.
Begge klubber har over de seneste år oplevet stor fremgang i børne- og ungdomsfodbolden. Både på medlemssiden, men også i tilgangen og synet på bæredygtig talentudvikling og fodboldtilbud for alle, hvor begge klubber har investeret stort i de seneste år og fremadrettet vil gøre meget. Derfor talte klubberne om behovet for tidssvarende banefaciliteter og kapacitet på Svendborg Idrætscenter.
For nuværende er foreningerne særdeles presset i vinterhalvåret, hvor man må flytte mange børn og aktiviteter helt til Rantzausminde og Oure. Her kan foreningerne konstatere, at én (god men meget slidt) kunstgræsbane (suppleret af få timer i Midtbyhallen om lørdagen) til 860 medlemmer er svære betingelser at udøve udviklende, dannende og inkluderende foreningsliv på i vinterhalvåret.
Drøftelserne har ført til at formanden for KFU vil dagsordensætte mødets indhold på kommende KFU og bede udvalget om at tage stilling til udarbejdelse af en sagsfremstilling i forhold til en ny kunststofbane.
CO2-Konsekvensvurdering
At banerne der foreslås, skal være bæredygtige
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-09-2025
Sagen udsat.
Afbud: Hanne Ringgaard Møller og Torben Frost.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Fortuna Svendborg og SFB henvises til at søge projektet ind i facilitetsprocessen.
Beslutningstema
Formand Hanne Ringgaard Møller påsætter ifølge initiativretten dette punkt til politisk behandling med følgende tekst:
Svendborg Ridehus og Rideklub har henvendt sig til formanden grundet sagen om lukning af Svendborg Rideklub. Formanden har været på besøg på Porthusvej 106 for at orientere sig i sagsforløbet
Indstilling
Det indstilles
- At administrationen for Kultur- og Fritidsudvalget udarbejder en plan for annullering af den planlagte lukning af Svendborg Ridehus 2027
- At planen udarbejdes sammen med formændene fra Svendborg Ridehus og Rideklub og formandskabet
- At sagen fremsendes til behandling på næste udvalgsmøde iKFU i november
Sagsfremstilling
I historien skal vi helt tilbage til 1941 i Svendborg, hvor et privat ridehus under samme navn blev etableret på Dronningmaen i Svendborg by, men allerede i 1950 fandt medlemmerne, at der var behov for en egentlig klub. Den etablerede klub startedes i 1950, og i 1960 indviedes en springbane på Porthusvej. Siden er bygget ridehuse, stalde m.m.
Svendborg rideklub må dermed antages at være Svendborg kommunes ældste rideklub og fejrer 75-års jubilæum d. 27.09.2025. Svendborg rideklub har hidtil haft et tæt samarbejde med både jobcenter i Svendborg kommune, om praktik, arbejdsprøvning, afklaringsforløb mv. Derudover er klubben behjælpelig med private og offentlige institutioner herunder skoler og plejehjem om skolepraktik, aflastningsforløb og rundvisninger.
I Svendborg Rideklub er der plads til alle, og værdisætningen i klubben er, at alle medlemmer er lige vigtige, om de rider en gang om ugen, eller er konkurrence rytter. Da Svendborg Ridehus og Rideklub har mange aktiviteter og er en velfungerende selvejende institution og forening vurderes sagen vedrørende lukning af Rideskolen at være en fejltagelse vurderet på et ufuldstændigt grundlag. Der er de senere år lavet større investeringer i bygninger og baner og der eksisterer en habil økonomi. Udvalget har ikke været orienteret om at rideklubben indbetaler en årlig leje til kommunen. Rideklubbens medlemmer er stigende (ca. 130 pt). Kommunen har ikke mulighed for at genhuse foreningen.
I Folkeoplysningsudvalgets høringssvar står der;
FOU anerkender kommunens behov for kloge kvadratmeter.
Forslaget om salg af arealet,hvorpå den selvejende institution Svendborg Ridehus og Svendborg Rideklub har hhv. ridehaller og stalde forårsager store konsekvenser
for Svendborg Rideklub. Der er en gammel aftale om et forenings- og økonomisk samarbejde mellem de to foreninger, som gør dem afhængig af hinanden.
Såfremt man trækker det økonomiske grundlag væk under den selvejende institution, vil det man samtidig gøre det samme for Svendborg Rideklub. Svendborg Rideklub har pt. 130 medlemmer – heraf 76 u/25 år.
Såfremt grundlaget for at drive rideklub på Porthusvej forsvinder, vil rideklubben
sandsynligvis se sig om efter andre lokaliteter. Dette vil kunne medføre ansøgning til Folkeoplysningsudvalget om lokaletilskud i henhold til Folkeoplysningsloven og vil kunne øge udvalgets udgifter til lokaletilskud betragteligt.
Den i besparelsesforslaget nævnte mulighed om, at rideklubbens elever ville kunne
rummes indenfor eksisterende rideklubber, vil være helt op til Rideklubbens bestyrelse at beslutte, om de vil nedlægge deres forening eller videreføre den andetsteds - foreningsfrihed.
Såfremt det lykkes at sælge arealet og der fortsat vil være mulighed for at drive rideklub med en privat ejer, vil det uden tvivl også medføre en leje af arealet, som pt. er vederlagsfrit. En sådan ekstraudgift er umiddelbart ikke omfattet af Folkeoplysningsloven, hvilket betyder at foreningen vil få en ekstraudgift. Såfremt det lykkes at sælge arealet til andet formål, vil der være en kommunal udgift til den selvejende institution og Svendborg Rideklub som kompensation for deres ejendomme på arealet.
I Haludvalgets høringssvar står der
Haludvalget anerkender kommunens behov for kloge kvadratmeter.
Haludvalget kan ikke støtte forslaget om at sælge grunden, der i dag huser Den selvejende institution Svendborg Ridehus smat Svendborg Rideklubs egen hal og klubbens udendørs træningsarealer af følgende grunde:
- Haludvalget kan ikke anvise anden ridehal til udøvelse af rideklubbens aktiviteter
- Haludvalget har de seneste år investeret ikke ubetydelige midler i vedligeholdelsen af Svendborg Ridehus
- Nedlæggelse af idrætsfaciliteter fluger ikke med kommunens idrætsvision, herunder Bevæg dig for livet
- Brugere af andre selvejende idrætsfacilitet, der har en råderetsaftale med kommunen må fremadrettet kalkulere med at man skal forlade sine træningslokaler ved udløb af råderetsaftalen. Dette er en usikkerhed, som ikke synes rimelig
- Vi har forstået at formålet med ”kloge kvadratmeter” er at samle aktiviteter på færre kvadratmeter, men uden at aktiviteterne skulle nedlægges. Dette formål synes ikke opfyldt her.
Haludvalgets øvrige observationspunkter:
- I sagsfremstillingen er der anført et beløb på tkr. 200 til flytning, reetablering, genplacering mm.
- Dette beløb vurderes at være utilstrækkeligt i forhold til, at der er tale om en betydelig bygningsmasse, der enten skal nedrives eller gøres anvendelig til andre formål
- I den forbindelse går haludvalget ud fra at kommunen i lighed med tilfældet med SfBs klubhus på Tipsvænget, skal købe bygninger og inventar, såvel udendørs, som indendørs på den matrikel, hvor Svendborg Ridehus ligger, såfremt forslaget gennemføres.
I sagsfremstillingen er anført, at mulig genplacering er, at medlemmerne må henvises til andre rideklubber. Den mulighed, at Svendborg Rideklub ønsker at fortsætte sine aktiviteter på anden lokation er ikke anført. Dette mener vi er en fejl, idet klubben f.eks. kan vælge at leje sig ind på en privat aktørs faciliteter. Dette vil i givet fald ikke berøre Haludvalget, men kommunen må i et sådant tilfælde imødese en udgift til lokaleudgifter, jf folkeoplysningslovens bestemmelser
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De enkelte nettodriftsbesparelser, for de enkelte reduktionsforslag, kan ses af nedenstående oversigt, i de respektive år. For Porthusvej 106 er det estimeret til 185.000 årligt. Efter gennemgang af budgetter og regnskab viser det sig, at Svendborg Ridehus indbetaler en leje på ca. 110.000, - kr.
Sagen afgøres i
Kultur og Fritidsudvalget og Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Drøftet.
Udvalgsformanden løfter sagen ind til et gruppeformandsmøde.
Udvalget beder administrationen om orientering om de løbende drøftelser mellem administrationen, Rideklubben og Den selvejende institution Svendborg Ridehus
Beslutningstema
Masterplan for området bag SG Huset/Arena Svendborg.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
På baggrund af en sag dagsordensat af udvalgsformanden, drøftede Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 2. juni 2025, dagsordenens pkt. 13, hvilket formål og hvilken anvendelse, der på sigt er hensigtsmæssigt i forhold til området bag SG Huset/Svendborg Arene.
På baggrund af drøftelserne ønskede udvalget på et kommende møde at få en orientering om de konkrete planer for området.
CETS fremsender vedlagte oversigtsplan for arealet, som blev udarbejdet i forbindelse med den aftale Svendborg Kommune indgik med Arena Svendborgs rådgivere (C&W). CETS vurderer, at denne giver et godt billede af intentionerne med projektet.
Der valgtes en løsning, hvor der uden beregning kunne omdannes et mere eller mindre passivt område til et aktivitetsområde. Når banerne står med græs, kan der åbne sig nogle muligheder, herunder campingtræf i 2026. Til hverdag forventes arealet primært anvendt af ungdomsfodboldholdene under SfB, hvorfor der er ønskerom etablering af trådhegn.
For nuværende er planerne ikke mere konkrete.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Orienteringen taget til efterretning.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Udmøntning af midler til FLUK (Fyns Laboratorie for Ung Kunst) til fremme af streetart- og gadekunst i det offentlig rum.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- De 10.000 kr. der årligt er afsat fra Kulturpuljen til vedligehold af kommunens lovlige graffitiarealer overføres til kunstskolen FLUK.
- Kunstskolen FLUK forpligtiger sig til, at midlerne udmøntes til gennemførelse af streetart- og andre gadekunstprojekter i det offentlige rum.
- Kunstskolen FLUK forpligtiger sig til at være åbne over for andre end kunstskolens egne elever, der gerne vil lave lovlige streetart projekter i Svendborg.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har siden 2009 haft fire lovlige grafittiarealer.
De blev etableret efter et ønske fra det daværende Svendborg Ungdomsråd. Ungdomsrådets tilgang til projektet var ikke kriminalpræventivt, men derimod et ønske om at etablere et tilbud til de unge, der ønskede at dyrke streetkultur og gadekunst inden for lovlige rammer, da de ellers ingen steder havde haft til den slags aktiviteter.
Ungdomsrådet var meget aktive omkring både etablering og vedligehold. Men i 2011 overtog forening Svendborg Streetart ’driften’ i form af vedligehold af væggene en gang i kvartalet.
Siden 2015 har der, på baggrund af en administrativ beslutning, været en fast årlig bevilling fra Kulturpuljen på 10.000 kr. til vedligehold og overmaling af væggene. (Overmaling betyder her, at streetart foreningen fik midler til at købe hvid maling til overmaling, så ’lærredet fremstod rent’)
Vedligehold af selve træpladevæggen på Dronningemaen varetages af CETS.
Foreningen Svendborg Streetart blev opløst i 2021, og der har siden da kun været sporadisk kontakt til graffitimiljøet. Kultur og Fritid har bevilliget mindre beløb fra rammen til nogle mindre streetart-projekter, herunder FLUK (dette er dog ikke realiseret endnu).
De fire lovlige graffitivægge i Svendborg er:
- tunnelen på Johannes Jørgensens Vej ved jernbanen
- tunnelen ved Bellevuevej ved Christiansminde
- tunnelen ved Skolegade/Dronningemaen
- pladevæggen på boldbanen ved Dronningemaen
Byg og Byudvikling har desuden haft stillet nogle betonelementer til rådighed for graffitimalere ifm. den midlertidige Prøvepark på havnen.
Administrationen har et opmærksomhedspunkt på, at midlerne ikke længere udmøntes til formålet (vedligehold af graffitivægge), og har derfor indledt en konstruktiv dialog med Kunstskolen FLUK.
Med baggrund i ovenstående sagsfremstilling lægges op til, at midlerne fremover (fra 2026) overføres til Kunstskolen FLUK, der kan udmønte dem i mindre streetart- og gadekunstprojekter i det offentlige rum.
Udmøntningen vil samtidig understøtte Kulturløftets fokusområde ’Kunst i byrummet’.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Overførslen af den faste årlige ramme på 10.000 kr. til Kunstskolen FLUK anvises fra Kulturpuljen.
Sagen afgøres i
Kultur og Fritid.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Indstillingen blev godkendt.
Johan Emil Sevelsted (C) kunne ikke tilslutte sig indstillingen.
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget har efterspurgt en orientering om regler og praksis ved kunstnerisk udsmykning af kommunale bygninger og anlægsprojekter.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På baggrund af indstillinger fra Udvalget for Kultur og Planlægning samt Udvalget for Miljø og Teknik vedtog Byrådet på mødet den 29. januar 2008, at
- der ved alle større kommunale nybygninger og nyanlæg budgetteres med midler til kunstnerisk udsmykning på minimum 5 promille (0,5%) af byggesummen.
- Udvalget for Kultur og Planlægning inddrages i beslutninger om udsmykningens art og karakter.
Ordningen blev i årene fra 2010 og indtil Billedkunstrådets nedlæggelse administreret i et samspil mellem institutionen og Billedkunstrådet nedsat af Udvalget for Kultur og Planlægning.
Nuværende praksis er, at beslutning om den kunstneriske udsmykning sker i en dialog mellem institutionen, fagområdet og CETS.
Der har i perioden 1. januar 2022 og til dato været gennemført kunstnerisk udsmykning som det fremgår af vedlagte bilag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Økonomien afsættes i forbindelse med bygge- og anlægsprojekterne.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Orienteringen taget til efterretning, idet udvalget beder administrationen om en opdatering af retningslinjerne.
Beslutningstema
Orientering om status på signaturprojekter under Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2023 Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.
Strategiens handlingsrettede del omfatter 17 signaturprojekter samt 2 tværgående projekter, der med årene forventes igangsat. Kommunalbestyrelsen kan løbende justere signaturprojekterne og som minimum gøre det i takt med den lovpligtige revision af strategien hvert fjerde år.
Implementering af signaturprojekterne er forankret i fagudvalgene. Kultur- og Fritidsudvalget er ansvarligt for følgende fire signaturprojekter:
- Signaturprojekt 7: Kunst, kultur og natur i det åbne rum
- Signaturprojekt 8: Det nye Ribers Gård
- Signaturprojekt 9: Kultur-Erhvervs-kaj på Østre Kaj
- Signaturprojekt 10: Kultur Caminoens mangfoldige oplevelser
Se vedlagte bilag for status på signaturprojekterne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutningstema
Meddelelser og orientering til udvalget
Indstilling
Direktionen indstiller;
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
- Kulturcafémøde torsdag den 23. oktober kl. 16-18 i Svendborg Forsamlingshus.
- Introduktion til udstillingen ”Hold kæft og lyt” den 8. oktober kl. 15.30 på Forsorgsmuseet.
- Sociale medier i foreningslivet og SFO, opsamling på foredragsaften arrangeret af SPULT og Unges Trivsel og Sundhed.
- Henvendelse vedr. projekt planetstier i Svendborg Kommune.
- Rytmisk Råstof.
Udvalgsmedlemmer:
Direktøren:
- Musikudvalget inviterer til Netværksmøde 22. oktober 2025 kl. 16-18 i SAK Kunstbygning
- Projekt ”Smag dig frem” og ansættelse af projektleder
Kommunikation:
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om DGI og DIF’s nye anbefalinger til brug af skærme og smartphones i idrætsforeningerne .
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På baggrund af foredrag på sidste SPULT aften om skærme og DGI og DIF’s nye anbefalinger til
brug af skærme og smartphones i idrætsforeningerne opfordrer Sport og Idræt i Svendborg og SPULT foreningslivet i Svendborg til at tage stilling til anbefalingerne.
Link til DGI og DIF’s anbefalinger: ’Anbefalinger til brug af skærme og smartphones i
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-10-2025
Orienteringen taget til efterretning.
Formanden for Folkeoplysningsudvalget, udvalgsformanden samt kultur- og fritidschefen drøfter den videre proces.