Kommunalbestyrelsen

Svendborg Fjernvarme har fremsendt et projektforslag for etablering af en række varmeanlæg ved fjerncentralen ved Bodøvej 13-15, 5700 Svendborg. Svendborg Kommune skal behandle projektforslaget efter bestemmelserne i Projektbekendtgørelsen og Varmeforsyningsloven.

De nye produktionsanlæg bidrager til en elektrificering af varmeforsyningen, og er en forudsætning for nye udvidelser af fjernvarmenettet i dele af Svendborg By, hvor der i dag er gasforsynet, og som er udlagt til fjernvarmepotentiale i Svendborg Kommunes Varmeplan 2030.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At projektforslaget fra Svendborg Fjernvarme om ”Nye produktionsenheder ved Svendborg Fjernvarme” godkendes i henhold til Varmeforsyningslovens og Projektbekendtgørelsens bestemmelser.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der indstilles kommunegaranti på i alt 350,471 mio. kr. til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. til realisering af anlægsprojekterne i projektforslaget Svendborg Fjernvarme – Nye Produktionsenheder.
• At kommunegaranti opdeles i følgende forløb:
  • 1,9 mio. kr. frigives for udbud og forhandlinger.
  • Administrativ behandling i maj 2026 af hvorvidt resultat af udbud og forhandlinger er indenfor rammen for projektgodkendelsen og der er indgået aftale om nettilslutning, der muliggør overholdelse af projektets tidsplan.
  • Er resultatet indenfor projektgodkendelsen og er der indgået aftale om nettilslutning, kan den resterende garanti på 348,571 mio. kr. frigives for gennemførelse.  
• At der i givet fald efter opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 0,75 % årligt af restgælden 31.12.

Svendborg Fjernvarme har via deres rådgiver Ingeniør Huse den 6. juni 2025 (revideret 24. september 2025) fremsendt et projektforslag til Svendborg Kommune, der vedrører Svendborg Fjernvarme – Nye produktionsenheder. Projektforslaget kan ses af bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag – Svendborg Fjernvarme – Nye produktionsenheder).

Projektforslaget indeholder en række bilag, som fremgår og er samlet her. Bilagene har derfor ikke samme bilagsnummer, som fremgår af selve projektforslaget. Bilag 2 (Bilag 2. Bilag fra projektforslag, anlægsbudget), Bilag 3 (Bilag 3. Bilag fra projektforslag, inddata til samfundsøkonomi), Bilag 4 (Bilag 4. Bilag fra projektforslag, EnergyPro, driftens betalinger 2024+2032+2035), Bilag 5. (Bilag 5. Bilag fra projektforslag, EnergyPro, energiomsætning). Bilag 6 (Bilag 6. Bilag fra projektforslag, selskabsøkonomi og brugerøkonomi), Bilag 7 (Bilag 7. Bilag fra projektforslag, el- og gasprognoser), Bilag 8 (Bilag 8. Bilag fra projektforslag, forudsætninger til samfundsøkonomi) og bilag 9 (Bilag 9. Bilag fra projektforslag, Svendborg Fjernvarmes årsrapport 2024).

Projektforslaget indebærer en ændring af produktionssammensætningen hos Svendborg Fjernvarme ved centralen ved Bodøvej 13-15, 5700 Svendborg. Ændringen består af følgende:

• Ny 25 MW luft/vand varmepumpe
• Ny 25 MW elkedel
• Ny 10.000 m3 varmeakkumuleringstank
• Ny 35 MVA 60/10 transformer
• Nyt udpumpningssystem inkl. transmissionsledninger
• Renovering af bygning for affaldsforbrændingen

De nye produktionsanlæg bidrager til en elektrificering af varmeforsyningen, og er en forudsætning for nye udvidelser af fjernvarmenettet i dele af Svendborg By, der i dag er gasforsynet.

Anlægsprojektet i projektforslaget er budgetteret til ca. 350,5 mio. kr. inkl. en post på 10 % af anlægssum til uforudsete udgifter. Projektet forudsætter kommunal garantistillelse. Svendborg Fjernvarme har sendt en anmodning om garantistillelse, som kan ses af bilag 10 (Bilag 10. Anmodning om kommunegarantistillelse fra Svendborg Fjernvarme og opdateret tidsplan)

Projektet forudsætter udbygning af elnettet, og det fulde projekt er efter projektforslagets tidsplan beskrevet til at køre fra slutningen af 2025 frem til 2028.

Med projektforslaget styrkes forsyningssikkerheden for de elbaserede anlæg, da der tilkøbes fuld nettilslutning for 15 MW, der skal sikre driften på både den nye varmepumpe og den eksisterende varmepumpe på 60 kV-spændingsniveauet. Den eksisterende varmepumpe og elkedel er i dag nettilsluttet på begrænset netadgang på 10 kV-spændingsniveauet, og kan derfor afbrydes ved strømmangel og udfald i elnettet.

Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til

stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Projektforslaget har været sendt i 4 ugers høring hos berørte parter (Evida, FLOW Elnet og Vores Elnet).

Af hensyn til transparens har Svendborg Kommune lagt høringen på kommunens hjemmeside. Der er indkommet en meningstilkendegivelse om projektet fra en borger, som kan ses af bilag 11. (Bilag 11. Meningstilkendegivelse fra borger). Meningstilkendegivelsen har ikke givet anledning til justeringer i forhold til behandlingen af sagen.

Der er indkommet et høringssvar fra FLOW Elnet. Høringssvaret kan ses af bilag 12. (Bilag 12. Høringssvar fra FLOW Elnet), og vedrør spørgsmålet om udbygningen af elnettet mhp. at kunne forsyne projektet. Den fremsendte prognose for elnettet er information, som FLOW Elnet tidligere har gjort Svendborg Kommune og Svendborg Fjernvarme bekendt med. Svendborg Fjernvarmes svar kan ses af bilag 13 (Bilag 13. Svar fra Svendborg Fjernvarme). Fra svaret kan det fremhæves, at Svendborg Fjernvarmes egne gasmotorer kan dække for elbehovet ved både den eksisterende varmepumpe og nye varmepumpe i situationer, hvor den tilgængelige eleffekt fra eksisterende 10 kV-forbindelse nedjusteres.

Administrationen har lavet et udkast til projektgodkendelsen, hvor der er foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Udkast til projektgodkendelse kan ses af bilag 14 (Bilag 14. Udkast til projektgodkendelse).

Der er sat et vilkår i godkendelsen om, at de enkelte delelementer i projektet skal være opstartet senest 5 år fra projektgodkendelsen ellers bortfalder projektgodkendelsen for de delelementer, som ikke er opstartet. Opstart er defineret som underskrevet licitation om udførsel.

De samfundsøkonomiske beregninger i projektforslaget viser:

• Et samfundsøkonomisk overskud ved projektscenariet frem for nuværende reference på ca. 99,2 mio. kr. opgjort i nutidsværdi (over 20 år). Projektfordelen i procent er opgjort til 9,1 %.
• Et samfundsøkonomisk overskud ved et alternativscenarie med halmkraftvarme frem for nuværende reference på ca. 16,6 mio. kr. opgjort i nutidsværdi (over 20 år). Projektfordelen i procent er opgjort til 1,5 %. Scenariet er et lovkrav fra projektbekendtgørelsen.
• Følsomhedsberegninger på relevante parametre som investeringsomkostninger, brændsels- og elpriser, drift- og vedligehold, CO2-priser samt COP på varmepumpen viser fortsat samfundsøkonomisk overskud for projektscenariet. Kun ved 20 % lavere brændselspriser på gas, ses en negativ samfundsøkonomisk værdi ift. referencescenariet.

Den procentvise samfundsøkonomisk projektfordel i forskellige projektforslag Svendborg Kommune har behandlet siden 2015 svinger mellem 2 % og 45 %. Lukningen af Svendborg Kraftvarme er ikke medtaget i dette spænd, da dette projektforslag blev behandlet på dispensation ift. samfundsøkonomikravet. Den samfundsøkonomiske projektfordel ved etableringen af Svendborg Fjernvarmes eksisterende varmepumpe var 10,3 %.

De selskabsøkonomiske beregninger viser:

• En selskabsøkonomisk nutidsværdi på ca. 147 mio. kr. over 20 år.

• De selskabsøkonomiske beregninger viser et svagt negativt resultat i de første 3 år, der skifter til en positiv værdi fra år 4 og frem. 

De brugerøkonomiske beregninger viser:

• En øget omkostning op til 207 kr. inkl. moms for en standardforbruger (defineret til 18,1 MWh årligt i projektforslaget) i de første 3 år. Omkostningerne er faldende frem mod år 4 og frem, hvor der opnås en besparelse. 
• I hele beregningsperioden på 20 år vil en standardforbruger kunne spare ca. 906 kr. inkl. moms om året i gennemsnit.

De selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske beregninger er simuleret via programmet EnergyPro og ud fra nogle nedslagsår i hhv. 2024, 2032 og 2035. Prognoser for udviklingen i el- og gaspriserne er baseret på klimafremskrivning 2025, hvor der forventes et fald i priserne frem mod 2035. Der er benyttet aktuelle el- og gaspriser for 2024 til perioden fra 2028-2031.

De selskabsøkonomiske beregninger baserer sig på serielån med 20-30 års løbetid afhængig af den tekniske levetid. Der er regnet med en rente på 2,54 % + garantiprovision på 0,75 %, der giver et samlet renteniveau på 3,29 %.

I projektforslaget er der foretaget følsomhedsberegninger for selskabsøkonomien, der viser påvirkningen ift. tilbagebetalingstiden ved fx ændrede anlægspriser, renteniveau eller driftsomkostninger. Her kan bl.a. fremhæves ændringen af driftsomkostninger, der kan afspejle højere elpriser eller lavere indtjening fra systemydelser end forudsat i projektforslaget. Ved 20 % højere driftsomkostninger vil den selskabsøkonomiske nutidsværdi efter 20 år være ca. 62 mio. kr. og den simple tilbagebetalingstid være 12-13 år. Systemydelser er betalinger fra Energinet, som en aktør kan få for at afhjælpe ubalancer i elnettet ved fx at producere eller forbruge strøm samt ved at stoppe anlæg.

Størstedelen af Svendborg Fjernvarmes eksisterende forbrugere er underlagt forblivelses- og tilslutningspligt. En oversigt over de områder, som er underlagt forblivelses- og tilslutningspligt kan ses af bilag 15 (Bilag 15. Oversigt over områder med forblivelses- og tilslutningspligt). Forbrugerne er derfor som udgangspunkt forpligtede til at betale faste tariffer og tilslutningsafgift. Det er kun muligt at fritage sig forblivelses- og tilslutningspligten ved at søge dispensation ved Svendborg Kommune, hvor der er fastsat en restriktiv praksis for dispensation.

Med reglerne for det nye prisloft på fjernvarme, vil forblivelsespligten og tilslutningspligten kunne ophæves, hvis Svendborg Fjernvarme over en 3-årig periode ikke kan overholde de centralt udmeldte prislofte på fjernvarme og ikke kan bringe priserne under loftet efter udarbejdelse af en plan til forsyningstilsynet. I det tilfælde, hvor forblivelsespligt- og tilslutningspligten ikke længere er gældende eller for de områder, hvor der ikke er forblivelses- og tilslutningspligt, vil Svendborg Fjernvarme kunne indkræve udtrædelsesgodtgørelse, hvis betingelserne for dette er opfyldt. Eksempelvis at der ikke er indkommet nye forbrugere, der kan dække over de udtrædende forbrugere.

Det udmeldte fjernvarmeprisloft for 2025 ligger på 19.875 kr. inkl. moms for et standardhus (baseret på ny definition på 13,4 MWh/år og 125 m2). Fremadrettede prislofte vil ikke længere have et 15 % forsigtighedstillæg, hvilket baseret på 2025-prisloftet vil være en pris på 16.894 kr. inkl. moms for et standardhus. Administrationen vurderer det sandsynliggjort på baggrund af projektforslagets resultater for brugerøkonomien og Svendborg Fjernvarmes nuværende priser, at varmeprisen vil kunne holdes under prisloftet. Administrationen gør opmærksom på, at denne vurdering er forbundet med usikkerhed ift. fastsættelsen af fremtidige prislofte, udviklingen i energipriser, øvrige driftsomkostninger mv.

Administrationen konkluderer, at projektforslaget kan godkendes, ifølge kravene i Projektbekendtgørelsen og i Varmeforsyningsloven.

Svendborg Kommune vil som aftager af fjernvarme blive påvirket af projektet. I de år, hvor der forventes en meromkostning, vil Svendborg Kommune skulle betale en højere varmepris. De forventede besparelser på sigt vil dog ligeledes komme Svendborg Kommune til gode ved lavere varmepriser og derved driftsomkostninger til de kommunale ejendomme. Som led i afklaring af tilslutningspotentialet har er der givet en administrativ interessetilkendegivelse om tilslutning af Svendborg Kommunes bygninger, som der orienteres om i dagsordenspunktet Udvidelse af fjernvarmenettet – Svendborg Kommunes bygninger.

Projektet forudsætter kommunal garantistillelse. I henhold til reglerne om kommunal garantistillelse skal der opkræves en markedsbestemt garantiprovision.

I projektforslagets selskabsøkonomiske beregninger er der regnet med en rente på 2,54 % (KommuneKredit) samt en garantiprovision på 0,75 % p.a., hvilket giver en samlet lånerente på 3,29 %.

Et niveau på 0,75 % vurderes at afspejle markedsvilkår.

Det er Direktionens vurdering, at garantistillelsen for lån på 350,5 mio.kr. med de iboende risici jf. projektforslaget, herunder i lyset af kommunens begrænsede likviditet er betydelig, men reduceres idet størstedelen af Svendborg Fjernvarmes eksisterende forbrugere er underlagt forblivelses- og tilslutningspligt.

Administrationen gør opmærksom på usikkerheder ifm. de bruger- og selskabsøkonomiske resultater som følge af de aktuelle og fremtidige energipriser, udviklingen på systemydelsemarkedet samt prisudvikling på materialer, renteniveau og arbejdskraft.

Administrationen gør opmærksom på, at der kan forventes yderligere anmodninger om garantistillelse i forbindelse med konverteringsprojekter til fjernvarmeforsyning i de gasforsynede dele af Svendborg, der muliggøres på baggrund af dette projekt.

Administrationen anbefaler, at der til de nødvendige udbudsprocesser af de enkelte delanlægsprojekter beskrevet i projektforslaget frigives 1,9 mio. kr. af garantien, og efterfølgende frigivelse af den resterende kommunegaranti på 348,571 mio. kr. under betingelse af, at der kan fremvises udbudsresultater for de enkelte delanlægsprojekter, der samlet holder projektets anlægssum indenfor den godkendte garantistillelse på 350,471 mio. kr.

På baggrund af tidsplanen fra projektforslaget, skal udbudsresultater dokumenteres overfor Svendborg Kommune senest i maj 2026.

Overskridelse af frist eller samlet behov for garantistillelse, vil resultere i fornyet politisk stillingtagen til garantistillelsen i projektet.

Projektet bidrager til øget elektrificering af varmeforsyningen ved at reducere den gasbaserede varmeproduktion ved Svendborg Fjernvarme.

I projektforslaget er der beregnet en reduktion i CO2-ækv. på 78,2 % i projektscenariet i forhold til referencescenariet over en 20-årig periode. Dette er opgjort til en besparelse på 101.479 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode. 

Projektet muliggør udvidelser af fjernvarmenettet til de gasforsynede dele af Svendborg By. Konvertering af gasfyr til fordel for fjernvarmen vil bidrage til en yderligere CO2-reduktion fra driften. De konkrete CO2-besparelser vil fremgå i projektforslagene, der involverer konvertering af gasområder i Svendborg By.

Projektbekendtgørelsen

Varmeforsyningsloven

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

To medlemmer af udvalget undlader at stemme: Birger Jensen (liste V) og René Haahr (liste V).

Afbud: Jørgen Lundsgaard (liste B).

Liste V foreslog, at kommunegarantien (ekskl. de ”indledende” 1,9 mio. kr). er afhængig af, at projektet godkendes på en generalforsamling.

Man stemte om dette.

For stemte: 2 (V)

Imod stemte: 7 (A, C, Ø, og B)

Økonomiudvalget anbefaler herefter indstillingen.

Afbud fra Arne Ebsen (F). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Procesplan for omdannelse af Svendborg Kraftvarme fra P/S til Svendborg NYT VE A/S.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens beslutning, at:

• Svendborg Kraftvarme P/S omdannes til Svendborg NYT VE A/S pr. 31.12.2025
• Svendborg NYT VE A/S i forlængelse af omdannelsen indskydes i Svendborg Forsyning koncernen 1.1.2026.
• Der efterfølgende foretages frivillig likvidation af SKV Komplementar ApS.

I forlængelse af Økonomiudvalgets principbeslutning 21. maj 2024, om omdannelse til et aktieselskab fremlægges nu procesplan for omdannelse og efterfølgende proces.

Svendborg Kraftvarme omdannes fra P/S til Svendborg NYT VE A/S. Dette sker ved tilpasning af selskabets vedtægter. Omdannelsen anbefales at finde sted pr. 31.12.2025.

Efter omdannelse af selskabet, vil der foretages aktieombytning således, at Svendborg NYT VE A/S bliver en del af Svendborg Forsyning A/S.

Da Svendborg Kraftvarme herefter ikke længere er et P/S, er det ikke nødvendigt at beholde

komplementarselskabet, SKV Komplementar ApS. Der foretages derfor frivillig likvidation af

denne.

Processen for omdannelsen vil være:

1. Omdannelse:

Første trin i processen er at omdanne Svendborg Kraftvarme fra P/S til Svendborg NYT VE A/S. Til omdannelsen udarbejdes åbningsbalance (omdannelsesbalance) og en vurderingsberetning.

Da Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage beslutning om omdannelsen inden denne gennemførelse, udarbejdes en åbningsbalance og vurderingsberetning med foreløbige tal, som medtages som beslutningsmateriale. Desuden udarbejdes foreløbige selskabsretlige dokumenter.

De foreløbige tal baseres på perioderegnskabet for 31.08.2025, som fremskrives frem til 31.12.2025.  Ved årsafslutning korrigeres og revideres åbningsbalancen og vurderingsberetning med endelige tal, samt gøres selskabsretlige dokumenter endelige.

2. Aktieombytning:

Umiddelbart efter omdannelsen foretages aktieombytning. Hertil udarbejdes vurderingsberetning og øvrige juridiske dokumenter.

Vurderingsberetningen udarbejdes med henblik på at afgive erklæring om, at den ”ansatte økonomiske værdi” af de indskudte kapitalandele, mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele, der udstedes med eventuelt tillæg af overkurs.

3. Likvidation af komplementarselskabet:

Eftersom Svendborg Kraftvarme nu er omdannet til et aktieselskab, bortfalder behovet for komplementarselskabet. Derfor foretages frivillig likvidation af selskabet.

Blokmodregning og skattemæssige forhold ved omdannelse:

Svendborg Kraftvarme P/S kan omdannes til et A/S ved at vedtægten tilpasses, så den fremadrettet opfylder kravene for aktieselskaber. Omdannelsen vil have virkning når vedtægten er ændret og omdannelsen er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Omdannelsen vil ikke udløse krav om modregning i bloktilskuddet, idet der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering og Svendborg Kommune ikke modtager andet vederlag end aktier.

Omdannelsen fra P/S til A/S sker med universalsuccession, hvilket betyder, at omdannelsen ikke kræver samtykke fra selskabets kreditorer eller lignende, ligesom at selskabet efter omdannelsen vil bevare sit CVR-nummer. Der er således tale om samme juridiske enhed før og efter omdannelsen.

Idet P/S’et er skattemæssigt transparent vil omdannelsen ikke udløse nogen ophørsbeskatning. A/S’et vil fremadrettet være omfattet af almindelig selskabsskattepligt.

I forlængelse af omdannelsen kan aktieselskabet enten opretholdes som et selskab ejet direkte af Svendborg Kommune eller indskydes i Svendborg Forsyning koncernen.

Henset til modregningsreglerne gennemføres overdragelsen af selskabet til Svendborg Forsyning

A/S som en aktieombytning. Det vil sige, at aktierne ombyttes med aktier af en tilsvarende værdi i Svendborg Forsyning A/S.

Bestyrelse:

Efter omdannelsen indtræder ny bestyrelse 1. januar 2026.

Administrative opgaver:

Såfremt overdragelse sker 31.12.2025 til Svendborg Forsyning A/S, overgår samtidig opgaver som regnskabsaflæggelse 2025, udligning af mellemregningsforhold med Svendborg Kommune, revision m.v. til administrationen i Svendborg Forsyning A/S.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Arne Ebsen (F). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Regeringen har i forbindelse med finanslovsforslag for 2026 meldt ud at de ønsker at forenkle reglerne således kommunerne selv kan opsætte solceller.

Der ønskes en politisk beslutning om at Svendborg Kommune selv opsætter solceller på de kommunale tage, igangsættelse af pilotprojekter samt finansiering. Endelig skal brugen af ekstern rådgiver godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At godkende, at anlægspuljen ”Varmepumper” omdøbes til ”VE-anlæg” og at puljen omfatter opsætning af VE-anlæg til bl.a., varmepumper og solceller 
• At godkende, at Svendborg Kommune selv opsætter og ejer solcellerne på den kommunale bygningsmasse
• At godkende, at de kommunale solcelleanlæg som udgangspunkt etableres med en batteriløsning, som også kan fungere som nødberedskab
• At godkende igangsættelsen af pilotprojekter på:
  • Eriksholms Børnehus i 2025
  • Svendborg Svømmeland i 2025
  • Svendborgvej 135 i 2026
  • Aldersro Plejecenter i 2026
• At godkende, at opsætningen af solceller i 2025 først nettilsluttes, når lovgivningen på området er endeligt vedtaget
• At godkende at opsætningen af solceller finansieres indenfor puljen til ”VE-anlæg”
• At nettodriftsbesparelsen ved opsættelsen af solceller placeres i en driftspulje til betaling af renter og afdrag, ved efterfølgende investeringer i nye solceller, via lånoptagelse
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

I forbindelse med finanslovsforslaget for 2026, blev det meldt ud at man ønsker politisk at forenkle reglerne for opsætning af solceller for kommuner og regioner. Regeringen foreslår konkret at forenkle reglerne, så selskabsmæssig udskillelse og kommunal modregning ikke længere er et krav for solceller på offentlige bygninger.

Dette har været en stopklods for at kommunen selv opsætter solceller på kommunale tage og derfor har afsøgt muligheden for at opsætte det via Svendborg VE A/S.

Regeringens udspil betyder, at Svendborg VE A/S ikke længere behøver at stå for opsætning af solceller på den kommunale bygningsmasse. Der skal derved ikke indgås en række administrative aftaler. Fortjeneste og besparelser tilfalder Svendborg Kommune.

Til trods for den forventede ændring i lovgivningen, fortsætter samarbejdet med Svendborg VE A/S for at sikre den nødvendige fremdrift i pilotprojekterne. Skulle det mod forventning vise sig, at lovændringen ikke gennemføres, vil samarbejdet med Svendborg VE A/S fortsætte som hidtil.

Administrationen har fastsat en række kriterier for rækkefølgen af bygninger, som skal have solceller på tagene. Kriterierne tager bl.a. højde for bygningernes forbrug af el, om tagkonstruktionen kan bære solcelleanlæggene, planforhold mv. Desuden indgår sikringen af et nødberedskab i vurderingen, hvorfor der i projekterne indgår batteriløsninger. Batteriløsninger kan ligeledes forbedre den fremtidige forsyningssikkerhed gennem netbalancering. Herudover sikrer batteriløsninger indkøb af strøm, når denne er billig og grøn, samt forbrug når strømmen er dyr og sort.

På baggrund af ovennævnte kriterier vurderer administrationen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at Eriksholms Børnehus på Thurø og Svendborg Svømmeland indgår i pilotprojektet, som forventes igangsat i 2025. I begge projekter indgår en batteriløsning, som vil kunne danne grundlag for, at strømmen kan lagres og anvendes på mindre solrige tidspunkter, samt indgå i et nødberedskab. 

Udover de førnævnte bygninger, er det administrationens anbefaling at der opsættes solceller på Svendborgvej 135 og Aldersro Plejecenter i 2026. De to bygninger er valgt, idet der allerede er planlagt tagudskiftninger.

Opsætning af solceller med batteriløsninger på Eriksholms Børnehus og Svendborg Svømmelandskal skal udbydes. Det skal derfor godkendes, at brugen af ekstern rådgiver til brug for udbud af de to pilotprojekter godkendes. For så vidt angår udbud af pilotprojekterne på Aldersro Plejecenter og Svendborgvej 135, vil udbud vedrørende opsætning af solceller indgå i de respektive projekter.

Svendborg Kommune har på samme betingelser som opsætningen af varmepumper automatisk låneadgang til opsætning af vedvarende energikilder, herunder solceller. Det ønskes derfor at den nuværende anlægspulje ”Varmepumper” omdøbes til ”VE-anlæg” og at puljen herefter omfatter opsætning VE-anlæg som blandt andet varmepumper og solceller.

Nettodriftsbesparelsen ved opsætningen af solceller ønskes placeret i en særskilt driftspulje til betaling af renter og afdrag, ved efterfølgende investeringer i nye solceller, via lånoptagelse.

De nuværende omkostninger til opsætning af solceller samt nettodriftsbesparelser foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Brugen af ekstern rådgiver forventes at overstige 0,15 mio. kr., hvorfor dette skal godkendes politisk.

Det estimeres, at opsætning af solceller på Eriksholms Børnehus reducerer CO2-udledningen med ca. 5,5 ton årligt.

Det estimeres, at opsætningen af solceller på administrationsbygningen på Svendborg Svømmeland reducerer CO2-udledningen med ca. 27,5 ton årligt.

For så vidt angår Svendborgvej 135 i Vester Skerninge og Aldersro Plejecenter vil disse blive beregnet, når tilbuddene er indhentet.

Kasse- og regnskabsregulativet

Styrelsesvedtægten

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Jørgen Lundsgaard (liste B)

Indstilles.

Afbud fra Arne Ebsen (F). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

På baggrund af Budgetforlig 2026, hvor der blev afsat en kommunal medfinansiering på 0,7 mio. kr. årligt i perioden 2026 – 2029, skal den endelige Boligsociale Helhedsplan 2026 - 2029 nu godkendes.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at der overfor Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At den Boligsociale Helhedsplan 2026 – 2029 godkendes endeligt

Den nuværende Boligsociale Helhedsplan udløber ved udgangen af 2025. I den forbindelse har Landsbyggefonden, der er en selvejende institution, hvis formål er at fremme det almene byggeris selvfinansiering, givet tilsagn om en medfinansiering på 15.000.000 kr. til en ny boligsocial helhedsplan i Svendborg fra 2026 – 2029.

Svendborg Kommune og boligforeningen Sydfyns Almene Boliger (SAB) skal sammen med Landsbyggefonden finansiere den samlede helhedsplan.

Som grundlag for den kommende helhedsplan, er der udarbejdet en strategisk samarbejdsaftale. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale. Den strategiske samarbejdsaftale for den kommende helhedsplan fremgår af Bilag 1 (Bilag 1: Strategisk samarbejdsaftale 2026 – 2029).

Sydfyns Almene Boliger og Svendborg Kommune har ambitiøse mål for de udsatte boligområder og har således en fælles vision om at uddannelsesniveau, beskæftigelsesniveau, sociale forhold samt sundhedstilstanden for de 10 afdelinger højnes, så beboerne i de udsatte områder i højere grad ligger på det gennemsnitlige kommunale niveau. Afdelingerne skal fortsat være mangfoldige, etniske og kulturelt sammensatte boligområder, der understøtter aktiviteter og mødesteder for børnefamilier, unge, voksne og seniorer. Boligområderne skal invitere ind til sociale og sundhedsrettede tilbud og være attraktive hjem og gode fysiske omgivelser for alle, og de 10 afdelinger skal bidrage til udviklingen af socialt bæredygtige bydele i Svendborg kommune.

Boligområderne i helhedsplanen ligger koncentreret i den nordøstlige del af Svendborg By og skal understøtte den bystrategiske vision om at få mere liv i Svendborg NØ, hvor andelen af almene boliger udgør godt 50 % af den samlede boligmasse, mens det kommunale gennemsnit er på 16 %.

Dette sikres bl.a. ved udviklingen af et Bydelshus, beliggende i en tidligere daginstitution i Skovparken, der kan danne rammen for de mange nye indsatser, samarbejder og fællesskaber på tværs af både almene og private boliger i bydelen.

Overblik over de almene boligområder som indgår i Den Boligsociale Helhedsplan 2026 – 2029.

Den samlede økonomi for den Boligsocial Helhedsplan 2026 - 2029 udgør 28.922.000 kr. for perioden 2026-2029. Heraf medfinansierer Svendborg Kommune 6.709.000 kr.

Svendborg Kommunes medfinansiering består dels af et kontant bidrag og dels af medarbejdertimer. Medarbejdertimerne indgår under de relevante direktørområders nuværende budget. Med budgetforliget for 2026-2029 blev der givet en årlig bevilling på 700.000 kr. svarende til kommunens kontante medfinansiering.

Den samlede medfinansiering for Svendborg Kommune fordeler sig således:

Landsbyggefonden giver en medfinansiering på 15.000.000 kr.

SAB medfinansierer med 7.213.000 kr.

Ikke relevant

Lov om Almene Boliger

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Arne Ebsen (F). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Godkendelse af udbetalingsplan til Stålhallen Teater, afledt tillægsbevilling samt frigivelse af anlægstilskud.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget, at det overfor Økonomiudvalget med endelig godkendelse af Kommunalbestyrelsen anbefales at,

• Ansøgning om udbetaling af 1. rate i 2025 imødekommes og som følge her af søges tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. i indeværende regnskabsår med afledt virkning i overslagsårene. Samlet er der tale om forskydning af budgetter mellem årene, der er neutral på kassen set over en årrække.
• At anlægstilskuddet på 4,5 mio. kr. frigives i 2025.

Teaterdirektøren fra Stålhallen Teater har henvendt sig til Svendborg Kommune med henblik på udbetaling af 1. rate på 4,5 mio. kr. af i alt 22,5 mio. kr. afsat til medfinansiering af opførelsen af Stålhallen Teater på Frederiksø. Udbetalingen af 1. rate anmodes om at ske i 4. kvartal 2025.

Baggrunden for likviditetsanmodningen på nuværende tidspunkt skal ses i lyset af udgifter til totalrådgiver, diverse forundersøgelser mm. Der er medsendt likviditetsbudget for ansøgningen, som er behandlet administrativt.

Udbetaling af tilskud på i alt 22,5 mio. kr. fordelt med 4,5 mio. kr. i 2025 og 9 mio. kr. i hvert af årene 2026 og 2027 vil medføre, at der er behov for budgetomplacering mellem årene 2025-2028, som er neutral på kassen.

Budgettet er pt. placeret i årene 2026-2028 ud fra et tidligere skøn. En udbetaling i 4. kvartal 2025 vil medføre, at der skal godkendes en tillægsbevilling i 2025 på 4,5 mio. kr. med modpost på kassen. I 2026 øges det afsatte budget med 1,839 mio. kr., i 2027 øges med 0,816 mio. kr. og i 2028 reduceres budgettet tilsvarende med 7,155 mio. kr. Dermed er omplaceringen af budgettet neutral på kassen.

Ingen.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Kommunalbestyrelsen.

Udvalget stemte om indstillingen.

For stemte 6 medlemmer: Hanne Ringgaard Møller (B), Anne Katrine Olsen (A), Astrid Ejlersen (A), Torben Frost (A), Jesper Ullemose (v), Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger).
Johan Emil Sevelsted (C) undlod at stemme.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Jørgen Lundsgaard (liste B).

Indstilles.

Afbud fra Arne Ebsen (F). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Teknik- og Miljøudvalget blev i maj 2025 forelagt et indledende udkast til et indsatskatalog i Svendborg Kommunes kommende ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-36”. Indsatskataloget blev taget til efterretning.

Der er nu udarbejdet et samlet udkast til en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Teknik og Miljøudvalget skal herefter træffe beslutning om, at sende planen i 12 ugers offentlig høring.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

• at ”Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-36” sendes i 12 ugers offentlig høring

Ifølge Vandforsyningsloven skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre en langsigtet forsyning af grundvand og indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse.

Administrationen har nu udarbejdet et udkast til indsatsplan, der er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-36).

Udkastet til indsatsplanen indeholder 5 miljømål, et katalog over virkemidler, en udpegning og zonering af sårbare områder samt en tidsplan, der tilsammen skal sikre en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse.

Udkastet består desuden af en gennemgang af udfordringerne med grundvandskvaliteten og truslerne overfor grundvandet for hvert enkelt vandværk i Svendborg Kommune, og en konkret implementering af indsatskataloget på de enkelte vandværker. Der er foretaget en vurdering af grundvandets sårbarheder og en supplerende kommunal udpegning af sårbare områder. Se uddybning i bilag 2 (Bilag 2. Baggrundsnotat om indsatsplanen).

Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse skal supplere den generelle regulering af aktiviteter, der potentielt kan medføre grundvandsforurening. I tillæg til den statslige udpegning af indsatsområder, kan kommunen udpege områder, der vurderes særligt sårbare på baggrund af lokale eller specifikke udfordringer. Det er meget relevant, idet statens udpegning af sårbare områder er generel, og dermed ikke fokuserer på vandværkernes indvindingsoplande. Det har kommunen mulighed for at gøre.

Den kommunale sårbarhedsvurdering kan f.eks. begrundes med kendskab til særlige geologiske forhold, særligt stor grundvandsdannelse eller forekomst af miljøfremmede stoffer og pesticidrester. Mere end 80% af indvindingsboringerne i Svendborg Kommune har indhold af pesticidrester, og en række vandværker har måtte justere eller ligefrem opgive indvindingen fra flere boringer, for at overholde grænseværdierne. Det er derfor vurderet, at der er behov for indsatser overfor pesticidbelastningen i store dele af kommunen.

Der er lavet en sårbarhedsvurdering ud fra den tilgængelige viden med udgangspunkt i vandforsyningernes indvindingsoplande, og en supplerende statslig beregning af sårbare grundvandsdannende områder. Det er desuden vurderet, at det er områderne, hvor grundvandet dannes og strømmer frem mod boringerne indenfor 50 år, der skal prioriteres frem imod 2050. Det har tilsammen medført de udpegede sårbare områder. Udpegningen er en afvejning af, at beskyttelsen gavner den eksisterende vandindvinding, skaber en tilstrækkelig langsigtet beskyttelse, og at beskyttelsen også har en tilstrækkelig hurtig effekt.

Kommunen skal sikre proportionalitet imellem omkostningerne og målsætningen. For at sikre dette, vil kommunen arbejde for, at de enkelte vandværker får udført en tilstrækkelig kortlægning af geologien, så der kan laves en yderligere prioritering af indsatsen indenfor de udpegede sårbare områder.

De udpegede sårbare områder er prioriteret i tre zoner, hvor forskellige indsatser skal igangsættes indenfor:

• Zone 1 rummer i hovedtræk 25-års indvindingsoplandet. (Mest sårbare og boringsnære).
• Zone 2 indeholder 50-årsoplandet.
• Zone 3 er sårbare områder udenfor 50-årsoplandet.

Planen er inddelt i 3 faser fra 2026-2036, hvor der fokuseres på arealerne indenfor zone 1.  Efter 2036 og frem imod 2050 håndteres arealerne i zone 2 i fremtidige planer. Indenfor zone 1 udgør landbrugspligtige omdriftsarealer ca. 1.500 ha (eksklusive 540 ha skovrejsningsprojekt ved Skovmølleværket).

• Fase 1 (2026-2029): Arealerne kan undersøges nærmere. Prioritering af konkrete beskyttelsesarealer sammen med vandværkerne.
• Fase 2 (2030-2034): Der arbejdes på, at de prioriterede arealer beskyttes ved frivillige aftaler om pesticidreduktioner.
• Fase 3 (2035-2036): Kommunen meddeler påbud om ophør med, eller forbud imod, pesticidanvendelse i de mest sårbare områder, hvor der ikke er indgået aftaler.

Administrationens arbejde med indsatsplanen har været understøttet af rådgivende ingeniører, WSP Danmark. Herunder har WSP deltaget i vurderingen af indsatsbehovet og vurderingen af områderne, der bør indgå i planen, set i lyset af, at Svendborg Kommune har den største forekomst af pesticidrester på boringsniveau på Fyn.

For Svendborg Kommune vil der være et øget ressourcetræk i forbindelse med skærpede tilsyn, øget overvågning samt opfølgning på indsatserne i samarbejde med vandværkerne. Der kan være yderligere omkostninger til overvågning af grundvandskvaliteten i områder, der ikke er umiddelbare interesseområder for vandværkerne. Ressourcebehovet undersøges frem mod Budget 2027.

Gennemførslen af de konkrete initiativer til grundvandsbeskyttelse kan enten finansieres af Svendborg Kommune eller kan jævnfør MBL §64a finansieres af de enkelte vandværker. Administrationens indstilling er, at det vil være de enkelte vandværker, der finansierer indsatserne, da det er vandværkets forbrugere, der har gavn af indsatsen. Der skal først træffes endelig beslutning om finansieringsmodellen ved den endelige godkendelse af indsatsplanen efter høringens afslutning.

For vandværkerne vil øget kontrol af vandkvaliteten, krav om nærmere undersøgelse og kortlægning af kildepladsnære indvindingsoplande, samt frivillige eller påbudte aftaler om arealbeskyttelse medføre øgede omkostninger. Omkostningerne vil blive overført til forbrugerne via taksterne.

Det er estimeret, at supplerende geofysisk kortlægning af geologien indenfor zone 1 i de supplerende indsatsplanområder til sammen vil koste vandværkerne godt 700.000 kr. Det er desuden estimeret, at en fuldstændig arealbeskyttelse imod pesticider, uden at foretage en yderligere prioritering indenfor zone 1, vil koste vandforsyningerne godt 150 mio. kr. (ekskl. Skovrejsningsprojektet ved Skovmølleværket). Det vil betyde en gennemsnitlig prisforhøjelse på 2-3 kr./m3 for forbrugerne ved en 30-årig lånoptagelse. For en gennemsnitsfamilie svarer det til en merpris på ca. 280 kr. om året.

Prisen vil være højere pr. forbruger ved flere af de mindre vandværker, hvis hele arealet beskyttes. Planen lægger derfor, af proportionalitetshensyn, ikke op til, at alle vandværker foretager den samme beskyttelse.

For forsyninger underlagt Vandsektortilsynet (Svendborg Vand A/S), er det nødvendigt, at visse grundvandsbeskyttende aktiviteter er udformet som krav fra en myndighed eller som en politisk vedtaget målsætning, for at omkostningen kan medføre en forhøjelse af indtægtsrammen og dermed medføre en takstforhøjelse. Planens formulerede målsætninger er derfor afgørende for muligheden for at gennemføre indsatser frivilligt for Svendborg Vand A/S. Et krav fra myndigheden kan f.eks. være et forbud mod pesticidanvendelse på konkrete matrikler.

Lodsejere, der omfattes af frivillige aftaler med forsyningerne, eller som i sidste ende måtte blive pålagt restriktioner eller forbud som følge af beskyttelsesindsatserne, vil være berettiget til fuld kompensation betalt af vandværkerne.

Sammenhæng med Grøn Trepart for Det Sydfynske Øhav

Den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav har i sin omlægningsplan udpeget store dele af de grundvandsforsynende arealer til omlægning fra landbrug til skovrejsning, natur eller afgræsning.

Gennemføres disse projekter vil det reducere behovet for andre tiltag til grundvandsbeskyttelse, og dermed reducere omkostningerne for vandforsyningen og i sidste ende forbrugerne. Der er først klarhed om de statslige tilskudsordninger for grundvandsbeskyttelse og skovrejsning ultimo 2025.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere CO2-konsekvenser, men grundvandsbeskyttende aktiviteter som skovrejsning, har positiv indvirkning på CO2-regnskabet.

Vandforsyningsloven

Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse om indsatsplaner

Teknik- og Miljøudvalget

Økonomiudvalget

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Jørgen Lundsgaard (liste B).

Indstilles.

Afbud fra Arne Ebsen (F). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).