Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Ib Knudsen (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 26. august 2025:

” Forslag fra Enhedslisten vedr. Overenskomst

Enhedslisten ønsker følgende behandlet på Kommunalbestyrelsens dagsorden 26/8 2025.

Kommende overenskomstforhandlinger på det kommunale område

Medlemskommunerne kan indsende forslag til krav til overenskomsterne til KL

Enhedslisten foreslår:

• at KL arbejder for at løn- og pensionsstigninger udmøntes i samme kronebeløb til alle i stedet for procentvis stigning.”

Udpegning af medlem til Sydfyns Elforsynings repræsentantskab.

Repræsentant i Sydfyns Elforsyning Knud Clemmensen (Ø) er afgået ved døden.

Svendborg Kommunalbestyrelse skal udpege ny repræsentant.

Enhedslisten indstiller, at Flemming Hansen, Bergmannsvej 62, Thurø, 5700 Svendborg (Ø) udpeges til repræsentantskabet.

På udvalgsmødet d. 9. april 2025 besluttede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget at sende sagen om placering af udgifter til fratrædelsesgodtgørelse ved skolelederes afsked i høring. Sagen omfatter tilfælde, hvor der sker uansøgt afsked.

Efter høringen fremlægges modeller for placering af udgiften, herunder beskrivelse af økonomiske konsekvenser, til beslutning i udvalget.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på baggrund af sagsfremstillingen drøfter de beskrevne modeller 1-3 samt høringsmaterialet og træffer beslutning om placering af udgifter ved en skoleleders fratrædelse på baggrund af uansøgt afsked:

1. Den nuværende model
2. Udgiften deles af skolerne forholdsvist efter elevtal
3. Udgiften placeres centralt i Skole og Uddannelse

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 5. februar 2025, blev der efterspurgt alternative modeller til håndtering af udgiften til fratrædelsesgodtgørelse ved en skoleleders uansøgte afsked. På baggrund heraf blev der på udvalgets møde d. 9. april 2025 fremlagt tre modeller, der har været sendt i høring i perioden 29. april 2025 til 16. juni 2025.

Der er indkommet høringssvar fra

1. Issø-skolen skolebestyrelse

2. Nymarkskolen skolebestyrelse

3. Rantzausminde Skole skolebestyrelse

4. Skårup Skole skolebestyrelse

5. Stokkebækskolen skolebestyrelse

6. Thurø Skole skolebestyrelse

7. Tved Skole skolebestyrelse

8. Tåsingeskolen skolebestyrelse

9. Vestermarkskolen skolebestyrelse

10. Vestre Skole skolebestyrelse

11. Ørkildskolen skolebestyrelse

12. Byhaveskolen skolebestyrelse

13. Skolelederforeningen Svendborg-Ærø

Samlet set peger høringssvarene på

Alle høringssvar er i deres fulde længde vedlagt sagen som bilag.

Modeller og baggrundsviden præsenteret på udvalgsmødet d. 9. april 2025

Når en kontraktansat skoleleder fratræder sin stilling ved uansøgt afsked, forholder det sig ifølge rammeaftalen for chefer i kommuner, sådan, at en skoleleder har krav på 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Valget af finansieringsmodel vil have direkte indflydelse på skolernes økonomiske råderum og deres evne til at planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter samt antallet af medarbejdere.

Nedenfor er tre mulige modeller for finansiering præsenteret i forhold til fordele og ulemper.

Administrationen anbefaler model 1, hvor udgiften til en evt. fratrædelsesgodtgørelse ved skoleleders uansøgte afsked fastholdes på den enkelte skole.

Model 1

Den nuværende model: Alle lønmidler til en skole er lagt fuldt ud til den enkelte skole, hvorfor det også er den enkelte skole, der håndterer lønudgiften i forbindelse med en evt. fratrædelsesgodtgørelse for en skoleleder. Lønmidlerne er en samlet sum og en del af en skoles samlede råderum.

• Fordele:
  • Skolernes budgetter påvirkes ikke økonomisk af hinandens udfordringer.
  • De samlede lønmidler indgår som en del af den enkelte skoles råderum til lokale prioriteringer.

• Ulemper:
  • Enkeltskoler rammes hårdt økonomisk på et enkelt budgetår

Model 2

Udgiften deles af skolerne forholdsvist efter elevtal

• Fordele:
  • Skolerne vil solidarisk dele udgiften.

• Ulemper:
  • Små skoler med lavt elevtal kan blive økonomisk pressede, hvilket kan gå ud over kvaliteten af undervisningen.
  • Skoler med stabil skoleledelse ville skulle bidrage solidarisk til en lokal udfordring på en anden skole.
  • Skolerne vil opleve en direkte økonomisk belastning, hvilket kan påvirke deres daglige drift og ressourcer til undervisning
  • Der vil være en administrativ opgave i at skulle omfordele budgetter midt i et skoleår.

Model 3

Udgiften placeres centralt i Skole og Uddannelse: Her hentes budget på skolerne til en central pulje. Hvis der ikke er behov for at udbetale fratrædelsesgodtgørelse, kan midlerne enten forblive centralt eller fordeles tilbage til skolerne.

• Fordele:
  • Skolerne kan fokusere på deres kerneopgaver uden at bekymre sig om økonomiske konsekvenser ved lederskifte.
  • Skole og Uddannelse vil bære udgiften, hvilket kan give en mere stabil økonomisk situation for de enkelte skoler

• Ulemper:
  • Det økonomiske råderum bliver mindre for den enkelte skole.
  • Den enkelte skole ville skulle aflevere midler forlods, og dermed estimere med en undernormering i forhold til antal ansatte
  • Skole og Uddannelse vil centralt bære risikoen for fratrædelsesgodtgørelse.

Udgiften til fratrædelsesgodtgørelse for en skoleleder afholdes inde for Skole og Uddannelses samlede ramme. I alle tre modeller finansieres udgiften af skolernes budgetter.

Fratrædelsesgodtgørelse er reguleret af funktionærlovens § 2a, som fastsætter betingelserne for udbetaling af godtgørelse ved uansøgt afsked. Derudover er chefer samt kontraktansatte skoleledere i kommuner omfattet af rammeaftalen, med deraf følgende krav om 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse ifm. uansøgt afsked.

Udvalget stemte om indstillingen.

Et flertal bestående af Mette Kristensen (V) og Mustafa Diken (V), Rasmus Drabe (løsg.) og Ib Knudsen (Ø) stemte for model 3 med den tilføjelse, at modellen indfases gradvist over 3 år på et niveau svarende til halvandet årsværk.

Et mindretal bestående af Henrik Nielsen (C), Maria Haladyn (A) og Pia Dam (A) stemte for model 1.

Henrik Nielsen anvendte sin standsningsret og begærer sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Kommunens revision BDO A/S har fremsendt vedlagte redegørelse for ønske om at omstrukturere ejer- og koncernstrukturen ved at overdrage al driftsaktivitet i BDO til et partnerselskab, hvilket jf. kommunalstyrelseslovens § 42 kræver Kommunalbestyrelsens og Ankestyrelsens godkendelse.

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at:

• Afskedige BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab A/S
• Antagelse af BDO statsautoriseret Revisionspartnerselskab P/S som ny revision for den resterende del af kontraktperioden.

Omstrukturering hos BDO

BDO A/S har fremsendt vedlagte redegørelse for ønske om at omstrukturere ejer- og koncernstrukturen ved at overdrage al driftsaktivitet i BDO til et partnerselskab (kommanditselskab), hvori aktionærerne via deres holdingselskaber (kommanditisterne) indskyder en bestemt kapital, fordelt på aktier, og ved at etablere et anpartsselskab som komplementarselskab, der ejes af aktionærernes holdingselskaber, og som hæfter ubegrænset for al gæld i Partnerselskabet.

Aktionærerne har på den baggrund besluttet at omstrukturere BDO-koncernen og etablere en partnerselskabsstruktur. Omstruktureringen vil ske pr. 1. juli 2025.

Omstruktureringen kræver, at Kommunalbestyrelsen både afskediger BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab A/S og derefter antager BDO statsautoriseret Revisionspartnerselskab P/S som ny revision for den resterende del af kontraktperioden.

Afskedigelse af revision og antagelse af ny revision kræver samtykke fra Ankestyrelsen, jf. kommunalstyrelseslovens § 42.

Kommunalbestyrelsens beslutning bliver herefter indsendt til Ankestyrelsen med henblik på endelig godkendelse af overdragelsen.

Ingen.

Kommunalstyrelsesloven §42.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Tilpasning af styrelsesvedtægten på grund af udpegning til Sundhedsrådet, samt præcisering af opgaver i Teknik- og Miljøudvalget.

Direktionen indstiller, at Økomnomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler at:

• Den nye styrelsesvedtægt godkendes.

Der skal på grund af ændring i regionsloven som følge af sundhedsreformen laves ændring i Svendborg Kommunes styrelsesvedtægt.

Endvidere er der behov for en præcisering af Teknik- og Miljøudvalgets opgaver.

Sundhedsråd

Med baggrund i ændring af regionsloven og en række andre love som følge af sundhedsreformen

nedsættes 17 sundhedsråd.

Alle kommuner skal senest den 1. november 2025 have fastsat bestemmelser i kommunens styrelsesvedtægt om kommunens repræsentation i sundhedsrådet.

Kommuner med under 80.000 indbyggere har en repræsentant som enten kan være borgmesteren eller en udvalgsformand.

Der behøves i først omgang ikke tages stilling til hvilken udvalgsformand det skal være hvis det ikke er borgmesteren. Dette skal man dog have taget stilling til i styrelsesvedtægten inden konstitueringen.

Hvis det ikke er Borgmesteren skal det være formanden for det stående udvalg, der varetager hovedparten af kommunens opgaver inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

I forslag til ny styrelsesvedtægt er det foreslået at:

• Udvalgsformand for Senior-, Social- og Sundhedsudvalget udpeges til være medlem af sundhedsrådet.
• Næstformand for Senior-, Social- og Sundhedsudvalget udpeges som stedfortræder for Udvalgsformanden.

Der er lavet nyt kapitel VI i styrelsesvedtægt som omhandler Sundhedsråd.

Teknik- og Miljøudvalget

Under § 19 stk. 2 ændres der i teksten for sidste punkt,

På nuværende tidspunkt står:

• Natur og vandløb

I forslag til ny styrelsesvedtægt foreslås dette punkt ændret til tre punkter:

• Natur og friluftsliv
• Vandløb og ekstreme vejrhændelser
• Grøn Trepart og arealomlægning

Ovenstående ændringer i Styrelsesvedtægten er markeret med rødt i vedlagte udkast til Styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2026.

Til orientering skal en ændring af styrelsesvedtægten undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Styrelsesvedtægten forventes derfor behandlet på kommunalbestyrelsesmødet den 26. august 2025 og den 16. september 2025

Den kommunale styrelseslov

Lovgivning i forbindelse med Sundhedsreformen

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegarantier for byggekredit / lån på 14,6 mio. kr. til renovering af ledningsnettet, og lån på 8,1 mio. kr. til renovering af administrationsbygning på Bodøvej 15.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

• At der stilles kommunegaranti for byggekredit / 25-årigt lån på 14,6 mio. kr. til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. til renovering af ledningsnettet.
• At der stilles kommunegaranti for byggekredit / 15-årigt lån på 8,1 mio. kr. til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. til renovering af administrationsbygning på Bodøvej 15.
• At der i givet fald efter gældende praksis opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 0,75 % årligt af restgælden 31.12.

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har 7. juli 2025 ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for optagelse af byggekreditter/ lån på i alt 22,7 mio. kr. opdelt på:

• Byggekredit / 25-årigt lån til renovering af ledningsnettet på 14,6 mio. kr.
• Byggekredit / 15-årigt lån til renovering af administrationsbygning på Bodøvej 15.

Med lånoptagelsen kan Svendborg Fjernvarme sikre at produktionen af fjernvarme kan øges, hvilket er en forudsætning for udvidelsen i nye forsyningsområder i Svendborg Kommune og en mere CO2 neutral produktion.  

Med de planlagte lån forventer Svendborg Fjernvarme ligeledes, at priserne kan holdes i ro i de kommende år for forbrugerne.

Til orientering kan det oplyses, at på Svendborg Fjernvarmes ekstraordinære generalforsamling den 14. april 2011 blev det besluttet, at der såvel fremadrettet som med tilbagevirkende kraft ikke skal indgå omkostninger ved tilslutning til fjernvarmeforsyningen i andelsselskabets egenkapital, hvorfor der over en årrække vil skulle foretages en ekstraordinær nedskrivning af de afskrivningsberettigede anlægsaktiver.

Herved vil fjernvarmens forbrugere få en reduktion i varmeprisen som følge af mindre afskrivning på tidligere anlægsaktiver. Til gengæld vil Svendborg Fjernvarmes behov for lånefinansiering af fremtidige anlægsprojekter øges.

Det er oplyst, at der ved udgangen af 2024 er 5.188 forbrugere tilsluttet Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

Seneste årsregnskab pr. 1.1.2024 - 31.12.2024 udviser: 

• Årets resultat efter afskrivninger 0 kr.
• Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver er steget fra 211,2 mio. kr. i 2023, til 228,1 mio. kr. ultimo 2024.
• Omsætningsaktiver og tilgodehavender er faldet fra 28,7 mio. kr. i 2023, til 27,9 mio. kr. ultimo 2024. Heraf udgør den likvide beholdning 8,0 mio. kr. (9,0 mio. kr. ultimo 2023).
• Egenkapitalen udgør 11,5 mio. kr. ultimo 2024.
• Kortfristede gældsforpligtelser er faldet fra 59,1 mio. kr. i 2023 til 44,0 mio. kr. ultimo 2024.
• Den langfristede gæld er steget fra 170,5 mio. kr. i 2023, til 188,2 mio. kr. ultimo 2024.

Såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt, er der ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Ud over nærværende ansøgning udgør Svendborg Kommunes garantier for lån til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. pr. 29.7.2025 ca. 192,4 mio. kr. 

Den samlede garanti ved fuld udnyttelse af byggegarantier/lån for nærværende ansøgning på 22,7 mio. kr. udgør således godt 215,1 mio. kr., svarende til ca. 41.461 kr. pr. forbrugere (2024).

Efter gældende praksis opkræves Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. garantiprovision på markedsvilkår svarende til pt. 0,75 % årligt af restgælden pr. 31.12.

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Varmeforsyningsloven §20.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Som følge af den forhøjede anlægspris for fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle har Svendborg Kommune udarbejdet et projektforslag, der udlægger området til individuel forsyning. Projektforslaget skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Baggrunden for projektforslaget er, at frigøre Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme fra eksisterende forsyningspligt og så borgerne i området kan søge tilskud til etablering af individuelle varmepumper.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at:

• Godkende projektforslaget, der udlægger Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle samt enkelte boliger imellem til individuel forsyning.

og

• Ophæve tidligere vedtagne forbud mod elopvarmning i forsyningsområdet, da området ikke længere er planlagt til kollektiv varmeforsyning.

Bestyrelsen i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. har på baggrund af deres generalforsamling d. 27. maj 2025 valgt at igangsætte processen med nedlæggelse af selskabet.

Svendborg Kommune er varmeplanlægningsmyndighed og skal derfor drage omsorg for varmeplanlægningen i kommunen herunder, at der bliver udarbejdet projektforslag.

Da området i dag er klassificeret som vedtaget fjernvarmeområde, så har borgerne i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle samt fritliggende huse imellem ikke mulighed for at søge tilskud til individuelle varmepumper via varmepumpepuljen.

Administrationen har derfor udarbejdet et projektforslag til behandling på baggrund af det forhøjede udbudsresultat for ledningsarbejdet forbundet med fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle. Projektforslaget kan ses af bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag for individuel forsyning ved Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle).

Projektforslaget har været i offentlig høring i 2 uger i perioden fra 2. juni 2025 til d. 16. juni hos relevante parter jf. projektbekendtgørelsen.

Der indkom ikke nogen høringssvar.

Projektforslaget er udarbejdet af rådgivningsfirmaet DFP med udgangspunkt i oplysningerne fra det godkendte projektforslag af april 2024, der blev udarbejdet af Rambøll. Her er der foretaget en tilpasning, så der tages udgangspunkt i forudsætningerne, som benyttes til beregning af det nye forbrugerprisloft på fjernvarme og de forhøjede anlægspriser fra det afholdte udbud for ledningsarbejde.

DFP vurderer, at grundet de højere anlægspriser, så vil der ikke kunne opnås en attraktiv brugerøkonomi selv under normale tilslutningsniveauer. På den baggrund vurderes det ikke realistisk, at der kan opnås et normalt tilslutningsniveau, hvilket igen har en negativ påvirkning på brugerøkonomien for de potentielle forbrugere.

I projektforslaget er der derfor taget udgangspunkt i et tilslutningsniveau på 11 % af potentielle forbrugere (inkl. alle kommunale ejendomme), hvilket resulterer i en væsentligt dårligere samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi for området sammenlignet med et scenarie med individuel forsyning i form af varmepumper.

Med den lave tilslutningsgrad på 11 % vil brugerøkonomien med dækning af det selskabsøkonomiske underskud resultere i varmepriser på over 100.000 kr. inkl. moms om året for de enkelte forbrugere. Til sammenligning vil forbrugerprisloftet på fjernvarmeforsyning for et standardhus i 2025 (opgjort til 14 MWh årligt og 125 m2 i projektforslaget) udgøre ca. 20.700 kr. inkl. moms årligt.  

For at der kan opnås en positiv samfundsøkonomi for fjernvarmeprojektet med den reviderede anlægsøkonomi, skal der som minimum opnås en tilslutningsgrad på 82 % (inkl. alle kommunale ejendomme).

Udkastet til godkendelse af projektforslaget kan ses af bilag 2 (Bilag 2. Udkast til godkendelse af projektforslag).

Ved godkendelse af projektforslaget vil Ollerup - V. Skerninge - Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. blive frigjort fra deres forsyningspligt. Ligeledes vil borgerne i projektområdet få mulighed for at søge tilskud til varmepumper under gældende regler for varmepumpepuljen.

Efter godkendelsen af projektforslaget vil borgere og virksomheder, der har gasforsyning i dag, stadig have ret til gasforsyning under gældende regler.

Da området omklassificeres til ikke længere at være kollektivt forsynet i vedtagne forsyningsområder, vurderes det, at grundlaget for det eksisterende elvarmeforbud ikke er til stede. Derfor ophæves elvarmeforbuddet i området i forbindelse med godkendelse af projektforslaget (elvarmeforbuddet gælder fx elradiatorer og elovne og således ikke eldrevne varmepumper).

Grundet reglerne i bygningsreglementet og alternativer med varmepumper vurderes ophævelsen af elvarmeforbuddet ikke at få nogen videre praktisk betydning for området.

Når området er udlagt til individuel forsyning, vil de kommunale ejendomme i landsbyerne også være fritstillet til at omlægge til varmepumper jf. Kommunalbestyrelsens principbeslutning af 25. juni 2024.

Administrationen foretager en justering af Varmeplanskort 2030, så det afspejler områdets fremtidige potentiale for fælles løsninger.

I forbindelse med nedlæggelse af Ollerup - V. Skerninge - Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. vil Svendborg Kommune hæfte for den opbyggede gæld, som der er stillet garantistillelse for og som med fjernvarmeprojektets afslutning ikke vil kunne tilbagebetales.

Administrationen vurderer dette beløber sig til den fulde garantistillelse på 3 mio. kr.

I projektforslaget er der lavet følgende beregning for klimapåvirkningen i et scenarie med 11 % tilslutning (Inkl. alle kommunale ejendomme). Beregningen omfatter således kun de konverterede ejendomme.

Fjernvarmescenarie: ca. 669 tons CO2ækv. over 20-årig periode.

Varmepumpescenarie: ca. 285 tons CO2ækv. over 20-årig periode.

Den faktiske klimapåvirkning i hele det berørte forsyningsområde vil være afhængig af, om borgerne i tilstrækkelig grad konverterer til individuelle varmepumper i stedet for nuværende fossile varmekilder som f.eks. olie- og gasfyr.

Varmeforsyningsloven

Projektbekendtgørelsen

Tilslutningsbekendtgørelsen

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Afregning af garanti til KommuneKredit på 2,8 mio. kr. for Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. under opløsning.

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen,

• At garanti ved KommuneKredit for Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. på 2.827.223 kr. indfries ved finansiering fra Risikopuljen.

I forbindelse med projektering af fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle har kommunalbestyrelsen godkendt en kommunegaranti på 3 mio. kr. til projektering, udarbejdelse af et udbudsmateriale og myndighedsbehandling uden krav til opfyldelse af ovenstående betingelser.

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. har til dato anvendt 2.827.223 kr. af den givne garanti, samt henstand på betaling af garantiprovision 2024 på 81.332 kr.

Svendborg Kommune har den 12. august 2025 modtaget henvendelse fra Kielberg Advokater A/S om, at Ollerup-Vester Skerninge-Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. i overensstemmelse med selskabets vedtægter har besluttet, at selskabet skal opløses. Og i den forbindelse er Kielberg Advokater A/S blevet udpeget som likvidator.

Likvidator kan konstatere, at selskabet ikke kan lukkes solvent og der vil derfor blive indgivet begæring til Skifteretten om, at selskabet opløses ved en konkurs.

Svendborg kommune er den absolut største kreditor som følge af kommunens garantistillelse overfor KommuneKredit.

Administrationen anbefaler, at garantien indfries ved finansiering af risikopuljen, og herefter anmeldes et samlet krav i konkursboet.

På Økonomiudvalgsmøde 25. januar 2025 blev efter henvendelse fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. redegjort for anvendelse af garanterede midler (Dagsordenspunkt og bilag vedlægges).

Såfremt der ikke er tilstrækkelige midler i konkursboet, vil den samlede omkostning for Svendborg Kommune udgøre op til ca. 2,9 mio. kr., som foreslås finansieret via risikopulje.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Fjernvarmeprojektet i Ollerup – Vester Skerninge – Ulbølle er blevet nedlagt, hvilket betyder at der ikke er planlagt VE-varmekilde til den kommunale bygningsmasse i området. Administrationen anbefaler derfor, at bygningerne indgår i puljen til varmepumper.

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende omprioriteringen af puljen til varmepumper.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende omprioriteringen af puljen til varmepumper

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At anlægsrammerne på 0,500 mio. kr. i 2025 og 2,178 mio. kr. i 2027, vedr. tilslutning af kommunale bygninger til fjernvarme i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle fjernvarmeprojektet tilgår kassen med 0,500 mio. kr. samt udligning af lånoptagelse i projektet på 2,178 mio. kr.

Svendborg Kommune havde i forbindelse med det daværende fjernvarmeprojekt for Ollerup – Vester Skerninge – Ulbølle tilkendegivet at tilslutte de kommunale bygninger i området til fjernvarmen. Det betyder, at der ikke er blevet udskiftet varmekilder i en årrække, da det har afventet fjernvarmeprojektet. Flere af de nuværende varmekilder er derfor nødtørftigt blevet repareret, og fremadrettet vil det være mest hensigtsmæssigt at udskifte disse til varmepumper.

Varmekilden på Svendborgvej 135 er et gasfyr, der er så nedslidt, at reparation ikke længere er muligt. For at sikre varmeforsyningen til bygningen, anbefaler administrationen, at der etableres varmepumpe på bygningen snarest muligt. Planlægning og udbud af tagudskiftning på bygningen sker hen over efteråret 2025. Det vil praktisk og økonomisk være mest hensigtsmæssigt at indarbejde udskiftningen af varmekilde i samme projekt.

Den nuværende pulje til udskiftning af varmepumper er disponeret for 2025. For 2026 vil den kommunale bygningsmasse i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle indgå i puljen til udskiftning af varmepumper. Svendborgvej 135 i Vester Skerninge vil i den forbindelse blive opprioriteret. De øvrige bygninger i området vil indgå på samme vilkår som de nuværende bygninger i puljen. 

Nedlæggelsen af fjernvarmeprojektet i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle betyder derfor, at der skal laves en omprioritering af puljen til varmepumper. Samlet set tilføjes der 6 kommunale bygninger i området, som skal omlægges til varmepumper, herunder Svendborgvej 135. Omkostningen til omlægning af varmekilder i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle indgår i anlægstema vedrørende Klimahandleplanen. Den nye prioritering fremgår af vedhæftede bilag 1 (Bilag 1. Prioritering af udskiftning af varmepumper).

I budgetforliget for 2021 blev der afsat samlet 40 mio. kr. for perioden 2021 til 2030, til udskiftning af varmepumper i den kommunale bygningsmasse. I forbindelse med udskiftningen af de eksisterende energikilder til varmepumper har administrationen oplevet en større prisstigning i materialer, varmepumper mm. Det er derfor ikke længere muligt at realisere projektet indenfor den tidligere afsatte anlægsramme på 40 mio. kr. Ved budgetforhandlingerne for 2026 foreligges der derfor en udvidelse på 32 mio. kr. for at kunne nå det politiske mål om at Svendborg kommunes bygninger bliver omstillet til 100 % vedvarende energi. Midlerne i varmepumpeprojektet er låneoptaget.

Vedrørende tilslutningen af de kommunale bygninger til fjernvarme i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle fjernvarmeprojektet er der samlet afsat en anlægsramme på 2,678 mio. kr., med 0,5 mio. kr. i 2025 og 2,178 mio. kr. i 2027.

Omlægning af varmekilde i de kommunale bygninger til varmepumper i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle udgør estimeret 9,6 mio. kr., og indgår i anlægstemaet vedrørende Klimahandleplanen.

Projektet er delvist finansieret med 2,178 mio. kr., via lånoptagelse.

Det indstilles at den samlede anlægsramme på 2,678 mio. kr. tilgår kassen med 0,500 mio. kr. samt udligning af lånoptagelse i projektet på 2,178 mio. kr.

Omlægning af varmekilde på Svendborgvej 135 giver en samlet CO2 besparelse på 43 ton CO2.

Omlægning af varmekilder fra gaskedler til varmepumper i den kommunale bygningsmasse i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle vil give en samlet CO2 besparelse på 256 ton CO2.

Kasse- og regnskabsregulativet

Kommunalbestyrelsen

Det første indstillingspunkt godkendes.

Det andet indstillingspunkt anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Kommunalbestyrelsen besluttede 29. april 2025 at vælge grunden Hellet 14 til etablering af 8-10 små boliger til borgere i udsathed (af Social- og Boligstyrelsen benævnt "skæve boliger") og igangsætte lokalplansarbejdet.

På baggrund af henvendelse fra privat grundejer på Ørbækvej 100, 5700 Svendborg, skal der træffes beslutning om, hvorvidt arbejdet med lokalplanen på Hellet 14 sættes i bero. Med henblik på at undersøge mulighederne for placering af 8-10 små boliger ved Ørbækvej 100.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

• At godkende, at administrationen undersøger muligheder og vilkår for placering af 8-10 små boliger ved Ørbækvej 100.
• At budgettema vedrørende nedrivning af eksisterende bygninger på Hellet 14 stilles i bero.

Direktionen indstiller til Plan – og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse

• At lokalplansarbejdet for Hellet 14 sættes i bero. Med henblik på at undersøge muligheder og vilkår for placering af 8-10 små boliger ved Ørbækvej 100.

Svendborg Kommune oplever et stigende behov for boliger til socialt udsatte og hjemløse borgere. Som følge af regeringens hjemløsereform fra oktober 2023, som reducerer statsrefusionen for ophold på forsorgshjem, ønsker kommunen at etablere små boliger til borgere i udsathed, som en mere økonomisk og socialt bæredygtig løsning.

Der er afsat 2 mio. kr. i Budget 2025 til opførelse af 8-10 små boliger i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB). Målgruppen er hjemløse borgere med psykiske og sociale udfordringer, der har svært ved at bo i traditionelle boligformer. Boligerne skal placeres tæt på Svendborg bymidte for at sikre adgang til netværk og støttefunktioner.

17 mulige byggegrunde er tidligere blevet screenet ud fra en tværfaglig vurdering med fokus på både det planfaglige, socialfaglige, økonomiske og boligselskabets perspektiver og behov. På den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen den 29. april 2025 at vælge Hellet 14 som grund for de kommende 8-10 små boliger.

Administrationen har ultimo juni 2025 fået en henvendelse fra en privat grundejer, der har tilbudt, at hans grund på Ørbækvej 100 samt den del af grunden på Ørbækvej 99b, der ligger sydøst for rundkørslen, eventuelt kan anvendes til 8-10 små boliger. Oversigtskort over grunden på Ørbækvej 99b og Ørbækvej 100 (de skraverede områder) er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1: Oversigtskort).

Administrationen foreslår, at man undersøger muligheder og vilkår for, at grunden ved Ørbækvej 100 samt den del af grunden på Ørbækvej 99b, der ligger sydøst for rundkørslen, kan anvendes til 8-10 små boliger. Grunden vil blive vurdereret ud fra planfaglige, socialfaglige og økonomiske perspektiver. Herunder vil der blive indledt dialog og drøftelse med Sydfyns Almene Boliger, der vil være bygherre for de små boliger. Rådet for Socialt Udsatte vil blive inddraget helt fra starten af processen.

Kommunalbestyrelsen anmodede den 29. april 2025 administrationen om et budgettema vedrørende nedrivning af eksisterende bygninger på grunden Hellet 14. Det sættes foreløbigt i bero.

I Budget 2025 blev der afsat 2 mio. kr. som et kommunalt tilskud til realisering af projektet i samarbejde med en almen boligorganisation som bygherre. Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB) som bygherre. Byggeriet finansieres af SAB med tilskud fra Social – og Boligstyrelsen. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at der opnås fuldt tilskud på 500.000 kr. pr. bolig fra Social- og Boligstyrelsen. Samt at de 2 mio. kr. der er afsat i Budget 2025 anvendes til opførelse af boligerne, da beregninger fra boligselskabet viser, at det er relativt vanskeligt at få projektet til at hænge økonomisk sammen, da der er krav om, at huslejen ikke må overstige 3500 kr., hvis det skal matche borgernes betalingsevne.

Jævnfør ”Bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger”, kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket vurderes også at være en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Ved eventuel etablering af 8-10 små boliger ved Ørbækvej 100 skal økonomien nærmere afklares.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Almenboligloven og bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger.

Kommunalbestyrelsen

Venstre foreslår at den kommunale grund, Tipsvænget 17 også undersøges.

Man stemte om dette.

For stemte: Jesper Larsen (V).

Imod stemte: Hanne Klit (A), Anne Katrine Olsen (A), Mikael Hansen (A), Dorthe Ullemose (O). Johan Weltzin (Ø) og Johan Emil Sevelsted (C).

Forslaget faldt hermed bort.

Udvalget stemte herefter om indstillingen, i det den kommunale grund, Byhavevej 15 også ønskes undersøgt, da der ikke længere er behov for erstatningsskov på grunden.

For stemte: Hanne Klit (A), Anne Katrine Olsen (A), Mikael Hansen (A), Johan Weltzin (Ø), Johan Emil Sevelsted (C) og Dorthe Ullemose (O).

Jesper Larsen (V) undlod at stemme.

Mette Kristensen (V) stillede følgende ændringsforslag:

”At lokalplanarbejdet for Hellet 14 sættes i bero med henblik på at undersøge mulighederne for at etablere mindre boliger på Ørbækvej 100 og Tipsvænget.”

For stemte 3 medlemmer:

Mette Kristensen (V), Per Nykjær Jensen (I) og Ib Knudsen (Ø)

Imod stemte 4 medlemmer:

Flemming Madsen (A), Pia Dam (A), Torben Frost (A) og Arne Ebsen (F)

Hermed faldt forslaget.

Man stemte herefter om indstillingen.

For stemte 6 medlemmer:

Flemming Madsen (A), Pia Dam (A), Torben Frost (A), Ib Knudsen (Ø), Arne Ebsen (F) og Mette Kristensen (V)

Imod stemte 1 medlem:

Per Nykjær Jensen(I)

Indstillingen var dermed godkendt. 

Liste I afgav følgende mindretalsudtalelse:

” Liberal Alliance kan ikke støtte punkt 9, da det findes betænkeligt at kommune nu skal ud og Indkøbe nye arealer til placering af skæve boliger, når kommunen allerede ejer byggemodnede og velegnede arealer, på blandt andet Tipsvænget”

Liste V stillede ændringsforslag om at den kommunale grund, Tipsvænget 17 også undersøges.

For stemte: 3 (V og B)

Imod stemte: 5 (A, F, Ø)

Undlod: 1 (C )

Hermed faldt forslaget.

Man stemte herefter om flertalsindstillingen fra Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

For stemte: 6 (A, Ø, F og B,)

Imod stemte: 0

Undlod: 3 (V og C)

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

For at kunne gennemføre vejprojektet på den sydlige del af Gambøtvej, skal der træffes en politisk beslutning om ekspropriation og arealerhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder fra tre ejendomme grænsende op til Gambøtvej.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At træffe ekspropriationsbeslutning vedr. ejendommene lb.nr. 1-5, med hjemmel i vejlovens § 48, §§ 96 til 98 og § 102.
• At ekspropriationen gennemføres i henhold til ekspropriationsmaterialet og ekspropriationsprotokollen, jævnfør bilag 3-6.
• At de indkomne bemærkninger fra grundejerne besvares, jævnfør bilag 7.
• At grundejerne tilbydes ekspropriationserstatning, jævnfør bilag 10.
• At godkende aftale om mageskifte med lb.nr. 3, jævnfør bilag 2.
• At et mindre stykke privat fællesvej opklassificeres til offentlig vej, jævnfør bilag 4.

Bygherren på Gambøtvej 26, Thurø, ønsker at udnytte ejendommen indenfor rammerne af lokalplan 591 fra 2016.

Som en del af den udbygningsaftale, der blev indgået i forbindelse med vedtagelse af den gældende lokalplan, skal bygherren etablere et trafiksikkert vejprojekt på den sydligste del af Gambøtvej, for at kunne realisere sit byggeri på ejendommen Gambøtvej 26, Thurø.

Ekspropriation til etablering af vejprojekt

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. maj 2023 at igangsætte en ekspropriationsproces ved Gambøtvej. Formålet med beslutningen var at erhverve de nødvendige arealer til etablering af et vejprojekt på den sydlige del af Gambøtvej.

På bygherres anmodning besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 8. februar 2024 at udsætte ekspropriationsprocessen i op til tre måneder for at undersøge et nyt vejprojekt.

Det reviderede vejprojekt er efterfølgende blevet godkendt af Vejmyndighed og Fyns Politi. Begge parter vurderer, at det nye projekt er mere fleksibelt og giver en bedre trafikal løsning. Det bidrager til en mere sikker afvikling af både den nuværende og fremtidige trafik, herunder trafikken til og fra de nye boliger ved Thurøbund Marina.

Beskrivelse af vejprojektet

Vejprojektet indebærer en ombygning af den sydligste del af Gambøtvej. I projektet etableres et gangareal i vejens ene side på min. 1,2 meters bredde langs hele strækningen, og vejen ombygges til to ensporede delstrækninger afbrudt af en kort strækning (svinget) med tosporet færdsel med vige- og passagemulighed. De ensporede delstrækninger reguleres ved vigepligtstavler. Vejen udvides ind i skrænten mod nord for at skabe den nødvendige plads til gangarealet og sikre vige- og passagemulighed, den nødvendige oversigt og manøvreplads for trafikanter, herunder større køretøjer. Realiseringen forudsætter, at der eksproprieres. En plantegning for vejprojektet fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Plantegning).

Etableringen af vejprojektet er nødvendigt, da den sydligste del af Gambøtvej kun har;

• en vejbredde på mellem 2,5 m og 3,5 m,
• meget dårlige oversigtsforhold og
• et kraftigt langsgående fald ned mod havnen.

Tilsammen udgør det en væsentlig udfordring for trafiksikkerheden og fremkommeligheden for tunge køretøjer, biler, cykler og gående. Etablering af vejprojektet vil sikre, at den sydligste del af Gambøtvej kan afvikle den eksisterende og kommende trafik fra de nye boliger ved Thurøbund Marina på en hensigtsmæssig måde. Vejprojektet vil skabe en mere trafiksikker trafikafvikling af både lette og tunge trafikanter.

Vejprojektet er opdelt i 2 etaper:

• Etape 1 blev etableret i sommeren 2024 og indebar en udvidelse af vejen i svinget, for at forbedre oversigtsforholdene og vige- og passagemulighederne. 
• Etape 2 omfatter de resterende dele af vejprojektet, men kræver areal- og rettighedserhvervelse fra tre tilstødende ejendomme som sikres ved aftale og ekspropriation. Etape 2 forventes igangsat i løbet af 4. kvartal af 2025.

Bygherre afholder udgifterne til etablering af vejprojektet, men det er kommunens opgave at sikre de nødvendige arealer til vejprojektet og afholde de hertil forbundne udgifter.

Som led i vejprojektet optages et mindre stykke privat fællesvej som offentlig vej, jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Ekspropriationsplan). Vejstykket fungerer som bindeled til en offentlig stiforbindelse mod vest og udgør en vigtig vendemulighed for større køretøjer på Gambøtvej og bør derfor optages som offentlig vej. Vejstykket er i dag ejet af Svendborg Kommune.

Areal- og rettighedserhvervelse / ekspropriationsindgreb

Administrationen har i processen afsøgt alternative muligheder til vejprojektet og vurderer, at der i en helhedsbetragtning ikke er hensigtsmæssige eller forsvarlige alternativer, der er mindre indgribende for de tilstødende grundejere.

Administrationen er lykkedes med at indgå en aftale om erhvervelse af areal fra én af de pågældende ejendomme, se bilag 2 (Bilag 2. Aftale om mageskifte). Aftalen indebærer ikke rettigheder til en trappeadgang til naboen og ejendommen indgår derfor fortsat i ekspropriationen ift. rettigheder. Aftalen er betinget af politisk godkendelse og gennemførelse af ekspropriationen.

De nødvendige arealerhvervelser omfatter for alle tre ejendomme alene skråningsarealer, der ikke kan anvendes intensivt og ikke er synlige fra den øvrige del af ejendommene. Billeder af strækningen er vedlagt som bilag 9 (Bilag 9. Billeder fra strækningen). To af ejendommene har uformelle trappeanlæg på skråningerne, mens den tredje ejendom har resterne af et trappeanlæg, der har været nedlagt i mindst syv år.

Som en del af vejprojektet, der eksproprieres til, er grundejerne blevet tilbudt, at der reetableres trappeanlæg til alle tre ejendomme. En skitsering og forklaring af trappeanlæggene fremgår af ekspropriationsmaterialet jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Arealfortegnelse nr 1a) og bilag 4 (Bilag 4. Ekspropriationsplan).

Åstedsforretning samt bemærkninger fra grundejerne

De berørte ejendomme blev den 25. marts 2025 indkaldt til en åstedsforretning til gennemgang af projektet og det planlagte indgreb i grundejeres ejendom jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Arealfortegnelse nr 1a), bilag 4 (Bilag 4. Ekspropriationsplan) og bilag 5 (Bilag 5. Projektbeskrivelse). Åstedsforretningen og ekspropriationsmaterialet blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 25. marts 2025. Åstedsforretningen blev afholdt den 28. april 2025, og der blev under åstedsforretningen ført protokol som efterfølgende er sendt ud til grundejerne jævnfør bilag 6 (Bilag 6 Ekspropriationsprotokol).

De berørte grundejere har efter åstedsforretningen haft fire uger til at komme med bemærkninger til den planlagte ekspropriation. Grundejernes bemærkninger er opsummeret i en hvidbog sammen med administrationens forslag til besvarelse jævnfør bilag 7 (Bilag 7. Hvidbog). Grundejernes bemærkninger er vedlagt i deres fulde længde som bilag 8 (Bilag 8. Indkomne høringssvar). Af hensyn til GDPR er personoplysninger fjernet.

Videre proces for gennemførelse af ekspropriationen

Det er administrationens vurdering at den nødvendige areal- og rettighedserhvervelse fra de tre ejendomme vil få en marginal konsekvens for ejendommene, da alle tre ejendomme fastholder en gående adgang til Gambøtvej.

På baggrund af de pågældende forhold, og ved en afvejning af hensynene til ejendommene og de trafikale forhold, er det administrationens vurdering, at der er et samfundsmæssigt og fagligt sagligt grundlag for at træffe beslutning om ekspropriation til erhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder til gennemførelse af vejprojektet.

Ekspropriationsbeslutningen vil få virkning over for grundejerne den dag beslutningen meddeles til grundejerne. Ekspropriationsbeslutningen vil blive meddelt til grundejerne i umiddelbar forlængelse af kommunalbestyrelsens beslutning den 26. august 2025.

Ved ekspropriationen skal grundejerne modtage erstatning. Som erstatning for ekspropriationen foreslås det, at grundejerne tilbydes vedlagte erstatningstilbud jævnfør bilag 10 (Bilag 10. Erstatningstilbud). Erstatningstilbuddene er baseret på en ekstern vurdering. Ekspropriationserstatningerne forrentes med Danmarks Nationalbanks diskonto på ekspropriationstidspunktet.

Hvis der ikke opnås enighed om erstatningen skal kommunen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen senest otte uger efter at ekspropriationsbeslutningen er meddelt. Kommunen skal afholde omkostningerne forbundet med taksation, og taksationskommissionen har mulighed for at pålægge kommunen at betale grundejeren en passende godtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand under taksationssagen.

Ekspropriationsbeslutningen og fastsættelse af erstatning er to separate og uafhængige forløb.

Anlægsomkostningerne for etablering af vejprojektet, herunder nødvendig udbygning af vejen og reetablering af trapper m.m., afholdes af bygherre.

Udgiften til ekspropriationsprocessen og erstatningen for erhvervelse af arealerne afholdes indenfor den eksisterende anlægsbevilling til projektet. Forslaget til erstatningens størrelse er vedlagt som bilag 10 (Bilag 10. Erstatningstilbud). Eventuelle udgifter til taksationskommissionen forventes ligeledes indeholdt indenfor de eksisterende bevillinger.

Ekspropriationsbeslutningen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lov om offentlige veje nr. 435 af 24. april 2024 § 15, § 48, §§ 96 til 98 og § 102 og lov om private fællesveje nr. 1050 af 17. september 2024.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Godkendelse af ny forretningsorden for Integrationsrådet 

Direktionen indstiller,

• at Økonomiudvalget indstiller den nye forretningsorden til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Integrationsrådet afholder årlige møder med Borgmester Bo Hansen. På det seneste møde den 9. september 2024 udtrykte Integrationsrådet ønsker om ændringer i den nuværende forretningsorden for rådet.

Svendborg Kommunes Integrationsråd har eksisteret i sin nuværende form siden kommunesammenlægningen i 2007.

Integrationsrådet består dels af en række borgere, der vælges via et demokratisk valg, hvor borgere fra udvalgte lande har mulighed for at stille op. Derudover er der en række medlemmer, der udpeges efter indstilling for forskelle relevante parter.

Integrationsrådet deltog den 19. november 2024 på møde sammen med Økonomiudvalget, hvor rådet fremlagde deres ønsker om ændringer i forretningsordenen. På mødet blev det aftalt, at der skulle udarbejdes udkast til en ny forretningsorden for det kommende Integrationsråd. 

Ændringerne i forretningsordenen vedrører primært:

-          Integrationsrådets formål, hvor det tydeliggøres, at rådet har til opgave at medvirke til og støtte integrationsfremmende initiativer.

-          Valg til Integrationsrådet, hvor flere borgergrupper, herunder også borgere fra f.eks. Ukraine får mulighed for at stille op og stemme ved valget.

-          Udpegning af repræsentanter, der kan understøtte integrationsrådets formål.

Integrationsrådet har drøftet udkastet til en ny forretningsorden og har haft mulighed for at bidrage med deres input og ønsker.

Integrationsrådets funktionsperiode følger så vidt det er muligt den kommunale valgperiode, hvilket betyder, at der planlægges valg til afholdelse ultimo 2025/primo 2026. Den nye forretningsorden skal danne grundlag for det kommende integrationsråds arbejde efter valget.

Integrationsrådet har et årligt budget på 0,1 mio. kr. der kan anvendes til integrationsfremmende aktiviteter.

ingen

Integrationsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).

Kommunalbestyrelsesmedlem Dorthe Ullemose (O) ønsker på vegne af Dansk Folkeparti’s kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 26. august 2025:

”Punkt: Genindførsel af morgensang med kristne sange og danske traditioner i kommunens folkeskoler

Forslagsstiller: Dorthe Ullemose, Dansk Folkeparti

Indstilling:

Det indstilles,

• at Svendborg Kommune opfordrer alle kommunale folkeskoler til at genindføre daglig eller ugentlig morgensang,
• at repertoiret for morgensangen tager udgangspunkt i danske og kristne sange og salmer med historisk og kulturel betydning,
• samt at skolernes ledelser inddrages med henblik på at udforme lokale løsninger for implementering.

Baggrund:

Morgensang har historisk set været en samlende tradition i de danske folkeskoler. Det har givet eleverne en rolig og værdibåret start på dagen og styrket fællesskab, dannelse og kulturel forståelse.

Kristne sange og salmer som fx I østen stiger solen op, Se nu stiger solen af havets skød og Dejlig er jorden er en del af vores kulturarv. Der er ikke tale om forkyndelse, men om kulturel dannelse, som alle børn bør have adgang til.

Fællessang bidrager desuden positivt til trivsel, koncentration og fællesskabsfølelse.

Økonomi:

Initiativet vurderes at kunne gennemføres inden for skolernes eksisterende rammer uden særskilt finansiering.

Videre proces:

Ved byrådets tilslutning sendes en opfordring til skoleledelserne via forvaltningen, og der kan udarbejdes inspiration og materiale til skolernes planlægning.”

Nedlæggelse af åbne postlister på Svendborg Kommunes hjemmeside som følge af GDPR-lovgivningen.

Direktionen indstiller at Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler:

• At godkende nedlæggelse af åbne postlister på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Svendborg Kommune har siden 2007 haft åbne postlister tilgængelige via hjemmesiden. Der er ingen lovgivning, der kræver at kommunerne udarbejder åbne postlister, men det var i overensstemmelse med ønsket om at være en åben kommune, at det blev besluttet at udarbejde postlister.

De åbne postlister må ikke indeholde oplysninger, der er underlagt tavshedspligt. Postlisten indeholder typisk en overskrift på henvendelsen, og hvem der har henvendt sig. Det betyder ikke at man kan få aktindsigt i selve henvendelsen, men alene viden om, at der er en henvendelse.

Siden ikrafttrædelse af GDPR-forordningen i 2018, har Svendborg Kommune skulle efterleve et regelsæt, der betyder at kommunen skal beskytte borgernes data og kun behandle borgernes data når nødvendigt. Der har dog desværre over det sidste års tid været tilfælde hvor kommunen på de åbne postlister, ved uopmærksomhed har udstillet navne og adresser på borgere, som lever under adressebeskyttelse. Det er et brud på GDPR-reglerne, hvorfor kommunen har indberettet til Datatilsynet.

Det kræver manuel vedligeholdelse at forsøge at undgå oplysninger utilsigtet kommer på postlisterne. Der har siden september 2024 været 86 søgninger på kommunens postlister, hvoraf halvdelen kan henledes til ansatte i Svendborg Kommune. Den øvrige halvdel er eksterne som antages primært kommer fra nyhedsmedier.

Samtidig er der flere kommuner som enten har nedlagt eller ikke har haft åbne postlister. På Fyn er der på nuværende tidspunkt 4 kommuner inkl. Svendborg som har åbne postlister, mens 6 kommuner ikke har åbne postlister.

Det er vurderingen at det er primært er nyhedsmedierne, som vil efterspørge postlisterne som informationskilde. Det vurderes dog sjældent, at postlisten faktuelt benyttes af medierne til oplysning om kommunale sager, idet der altid tages kontakt til relevante afdelinger i administrationen. Det er derfor begrænset hvor stor en del af efterspurgte informationer der kommer på postlisten.

Idet der er et markant øget fokus på informationssikkerhed og GDPR i Svendborg Kommune og at der arbejdes på at sikre borgernes tillid til, at data behandles korrekt og sikkert i forhold til GDPR, vil nedlæggelse af åbne postlister være et relativt enkelt tiltag for at bidrage til generel lovmedholdelighed.

Nedlæggelse af åbne postlister vil bidrage til en reduceret risiko for databrud i henhold til GDPR.

Ingen.

GDPR-forordningen

Kommunalbestyrelsen.

Udsat.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Indstilles. Liste V var imod. Liste Ø undlod at stemme.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Liste Ø foreslog, at sagen blev sendt tilbage til Økonomiudvalget.

Man tilsluttede sig dette, idet HovedMed høres, hvorefter Økonomiudvalget bemyndiges til at afgøre sagen.

Afbud fra Torben Frost (A), Maria Haladyn (A) og René Haahr (V). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A), Astrid Ejlersen (A) og Karen Kruse (V).

HMU havde ingen bemærkninger til sagen og noterede i øvrigt, at HMU ikke træffer beslutning om nedlæggelse, men alene er hørt med henblik på vurdering af medarbejderperspektivet. Det blev præciseret fra medarbejdersiden, at postlisterne ikke bør opretholdes ud fra et medarbejderbehov.

Et flertal på 7 (A, C, F, Ø og B) indstiller, at postlisterne nedlægges. 

Et mindretal på 2 (V) er imod. Liste V er imod nedlæggelsen af de åbne postlister. Åbenhed og borgerinddragelse er fundamentet for et tillidsfuldt og velfungerende lokaldemokrati. At fjerne en af de få systematiske muligheder for indblik i forvaltningen svækker tilliden til kommunen og det politiske system. Man bør i stedet øge kendskabet til de Åbne Postlister og udfordringer med GDPR løses med bedre procedurer – ikke mindre gennemsigtighed. 

Afbud fra Pia Dam (A). Som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (A).