Kommunalbestyrelsen

Oplysning fra Anne Katrine Olsen (A) om forfald fra Kommunalbestyrelsen fra den 20. oktober 2025.

Borgmesteren indstiller, at suppleant Claus Krossteig indtræder i Kommunalbestyrelsen i Anne Katrine Olsens forfald.

Grundet barsel har kommunalbestyrelsesmedlem Anne Katrine Olsen frafald fra den 20. oktober 2025 og indtil videre.

Kommunalbestyrelsen indkalder suppleant Claus Krossteig (A) fra Socialdemokraterne.

I forbindelse med Anne Katrine Olsens barsel skal der udpeges medlem til de stående udvalg:

• Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
• Kultur- og Fritidsudvalget

Herudover er Anne Katrine Olsen medlem i følgende:

• Handicapråd
• Folkeoplysningsudvalget
• Haludvalget

Kommunalbestyrelsesmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens gruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 7. oktober 2025:

Stop forurening med importeret spildevand i Storebælt

Enhedslisten foreslår at kommunalbestyrelsen bakker om henvendelsen fra Langeland Kommune til Miljøminister Magnus Heunicke ved at vedtage at sende et tilsvarende brev. 

Enhedslisten foreslår, at borgmesteren sender følgende på vegne af kommunalbestyrelsen: 

Kære Magnus Heunicke

Vi skriver til dig, fordi vi er bekymrede over havmiljøet i både Storebælt og Det sydfynske Øhav, og særligt for den betydning Industrial Water Solutions A/S (IWS) har på det. Vi har respekt for det arbejde miljø- og naturbeskyttelsesforeninger har gjort gennem mange år, for at få sat en stopper for forureningen. I de seneste to år er det blevet tydeligt for alle danskere, at der er sket et omfattende myndighedssvigt over for både befolkningen og miljøet i Miljøministeriets håndtering af udledninger og forureninger fra IWS ved Stigsnæs, Skælskør.

Som kommune, der har kyster ud til Storebælt, Langelandsund og Det Sydfynske Øhav, finder vi det stærkt bekymrende, at dit ministerium tilsyneladende har set gennem fingre med alvorlige forureningsproblemer i havmiljøet. Det ser for os og andre ud som om Miljøministeriet har prioriteret hensynet til erhvervsudvikling og konkrete virksomheders økonomi højere end hensynet til vores fælles havmiljø.

Efter lokale protester og kraftig medieomtale overtog du og dit ministerium i 2023 myndighedsrollen fra Slagelse Kommune i forbindelse med fornyelse af miljøgodkendelsen til udledning til Storebælt, og I har foretaget første del af en revurdering af IWS' miljøgodkendelser med klagefrist 16. august 2025. Men I har jo ikke sat en stopper for udledningen af såkaldt renset spildevand fra andre lande ud i Storebælt.

Vi anerkender, at der kan være andre årsager til faldet i fiskebestanden og det forværrede havmiljø i Storebælt og Det sydfynske Øhav. Men det ændrer ikke ved, at vi politisk finder det både uforståeligt og uacceptabelt, at der skal ske en import af spildevand fra andre lande, som så påstås at blive renset for alligevel at ende som en voldsom forurening af farvandet omkring kysterne i bl.a. vores kommune.

Vi vil med andre ord anmode dig om, at du tager ansvar for at medvirke til en bæredygtig naturtilstand omkring Sydfyn og øerne, og derfor indleder arbejdet med et fuldstændig forbud mod import af spildevand til rensning i Danmark, samt at IWS pålægges et fuldstændigt forbud mod at udlede spildevand i Storebælt.

Med venlig hilsen

Kommunalbestyrelsen
Svendborg Kommune
 

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med 2. behandling af budgettet for 2026 vælge mellem to budgetteringsmetoder (statsgaranti eller selvbudgettering)

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at

• Kommunen vælger statsgaranti for 2026

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med 2. behandling af Budget 2026 vælge hvilke forudsætninger, som skal danne basis for opgørelsen af hhv. skatteindtægter og indtægter fra udligning og statstilskud. Der kan vælges mellem et statsgaranteret grundlag (statsgaranti) eller budgettering ud fra kommunens eget skøn (selvbudgettering).

I forudsætningerne indgår:

• Udskrivningsgrundlaget for indkomstskat
• Skattepligtige grundværdier
• Indbyggertallet pr. 1.1.2026

Hvis der vælges selvbudgettering, vil indkomstskatter og udligning/tilskud blive afregnet på et foreløbigt grundlag. Det endelige grundlag (efterreguleringsgrundlaget) vil så blive afregnet tre år efter budgetåret og forskellen mellem det foreløbige grundlag og det endelige grundlag skal så enten tilbagebetales til staten (hvis den endelige opgørelse viser et lavere grundlag) eller efterbetales fra staten (hvis den endelige opgørelse viser et højere grundlag).

Vurderingen af hvad der vil være det mest fordelagtige valg for kommunen afhænger af forventningerne til udviklingen i udskrivningsgrundlaget og indbyggertallet i Svendborg Kommune sammenholdt med de kriterier, som indgår i det udmeldte statsgaranterede grundlag for 2026. Selvbudgettering kan være en fordel for kommunen, hvis det lokale udskrivningsgrundlag og/eller indbyggertal ser ud til at udvikle sig gunstigere end det forudsatte i statsgarantien.

Den seneste udgave af KL’s skatte- og tilskudsmodel fra september 2025 bygger på Økonomisk Redegørelse fra august 2025. I forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse fra maj 2025, som ligger til grund for udmeldingen af statsgarantien, er skønnet for skattegrundlaget i 2026 blevet nedjusteret med godt 12 mia. kr. på landsplan. Dette vil alt andet lige gøre det mere attraktivt at vælge statsgarantien.

Med udgangspunkt i prognosen over skatteindtægter og tilskud/udligning for 2026 vil valg af selvbudgettering for 2026 give et samlet mindreprovenu på 16,3 mio. kr. i forhold til valg af statsgarantien.

Da den beregnede økonomiske fordel/tab ved selvbudgettering, bygger på en prognose, vil det endelige resultat kunne ændre sig. Direktionen vurderer, at der skal ske relativt store ændringer i det lokale udskrivningsgrundlag og indbyggertal pr. 1.1.2026 for at selvbudgettering i 2026 kan blive fordelagtig for kommunen. I vedhæftede bilag er forudsætningerne for ovenstående uddybet og der er lavet følsomhedsberegninger.

På den baggrund indstiller direktionen, at Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen vælger statsgaranti for 2026.

Kirkeskat:

For kirkeskatten gælder der et princip om at budgetteringsgrundlaget følger de samme forudsætninger som budgetteringsgrundlaget for den kommunale indkomstskat dvs. hvis kommunen f.eks. vælger statsgaranti, vil dette også være gældende for kirkeskatten.

Ved valg af statsgaranti kender kommunen på forhånd indtægter fra hhv. indkomstskat og udligning/tilskud.

Det vil for 2026 medføre, at kommunen vil modtage 3.494,8 mio. kr. i samlede skatteindtægter og 1.589,4 mio. kr. i indtægter fra udligning og tilskud.

Ikke relevant

§ 7 i lov om kommunal indkomstskat (lovbek. nr. 935 af 30/8-2019)

§ 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (lovbek. nr. 63 af 19/1-2021)

Kommunalbestyrelsen

Udvalget anbefaler, at der vælges statsgaranti.

Indstilling til Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgetforslag 2026 og overslagsårene 2027 – 2029, herunder takstoversigt for 2026 samt fastsættelse af kirkeskatprocenten.

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at:

• ændringsforslag til Svendborg Kommunes budget 2026 og overslagsårene 2027 - 2029 fremsendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling
• forslag til takstoversigt 2026 oversendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling
• kirkeskatprocenten fastsættes uændret til 1,02 pct.

Økonomiudvalget fremsendte den 9. september 2025 forslag til Svendborg Kommunes budget 2026 til Kommunalbestyrelsens 1. behandling.

Kommunalbestyrelsen vedtog at oversende budgetforslaget til 2. behandling og fristen for fremsendelse af ændringsforslag blev fastsat til mandag den 22. september 2025 kl. 23.59.

Der er modtaget politiske ændringsforslag fra følgende partier/grupper i Kommunalbestyrelsen:

Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Rasmus Feldingbjerg Drabe har den 19. september 2025 indgået forlig. Det indgåede forlig fremgår af vedlagte bilag.

Provstiet har fremsendt budgetforslag, som bygger på statsgaranteret udskrivningsgrundlag, samt at den kirkelige udskrivningsprocent fastsættes uændret til 1,02 procent.

I forhold til 1. behandlingen er der anført en række tekniske ændringer, som er opført som pkt. 1 på afstemningslisten. De tekniske ændringer er indarbejdet i budgetforliget, som i øvrigt bygger på valg af statsgaranti.

I forbindelse med 2. behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen tages der særskilt stilling til valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering af kommunens udskrivningsgrundlag for indkomstskat og kirkeskat.

Afstemningslistens pkt. 2 indeholder budgetforligets delelementer opdelt på drift, anlæg, renter, afdrag og lån. Afstemningslisten er vedlagt som bilag.

Budgetforliget medfører ændringer i den takstoversigt, som forelå til 1. behandlingen. Der henvises til vedlagte takstoversigt, hvor der indledningsvis kort er redegjort for de væsentligste ændringer. Takstoversigten er under udarbejdelse og eftersendes fredag den 26.9.2025.

Jf. Regeringens Økonomiske Redegørelse fra august 2025 forventes en lavere inflation i 2026 primært som følge af lavere elafgifter. I forlængelse heraf er der i budgetforliget indarbejdet en negativ pulje på årligt 10 mio. kr. under Økonomiudvalget. Puljen er pt. under udmøntning og vil medføre ændringer i forhold til vedlagte takstoversigt på blandt andet skole- og dagtilbudsområdet. Der vil derfor til 2. behandling i Kommunalbestyrelsen blive fremsendt revideret takstoversigt.

Direktionen anbefaler, at der frem til Kommunalbestyrelsens 2. behandling er mulighed for at foretage mindre ændringer og omplaceringer, hvis det bliver nødvendigt for at bidrage til indfrielse af kommunernes økonomiaftale med regeringen.

Fremgår af vedlagte bilag. Forliget efterlever målsætningerne i kommunes økonomiske politik samt overholder KL’s vejledende rammer for service- og bruttoanlægsudgifter.

Ej vurderet

Kommunalbestyrelsen

Oversendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling.

Der forelægges et tillæg til Svendborg Kommunes spildevandsplan 2020-2031 med henblik på en vedtagelse. Tillægget har til formål at stille funktionelle krav til den nye hovedpumpestation på Svendborg Havn, give Svendborg Spildevand A/S mulighed for at lave supplerende tiltag ved klimatilpasning af deres ledningsnet og tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand for områder i Skårup og Vejstrup.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031 vedtages.

Svendborg Spildevand A/S har opført en ny hovedpumpestation på Svendborg Havn, som pumper spildevand ud til Egsmade renseanlæg. Ca. 70 % af den samlede mængde spildevand i Svendborg Kommune forventes at skulle forbi pumpestationen hvert år. Administrationen vurderer, at ændringer i kapaciteten af hovedpumpestationen enten vil kræve større ændringer af spildevandsplanen eller ændringer af eksisterende udledningstilladelser.

Der stilles krav om at hovedpumpestationen som minimum kan håndtere 6.000.000 m3 spildevand om året, samt har en spidsbelastningskapacitet på 610 l/s.

Andre ændringer i tillæg 5 indebærer at give Svendborg Spildevand A/S mulighed for at lave supplerende tiltag når de klimatilpasser deres ledningsnet. De supplerende tiltag må højst udgøre 5 % af de samlede anlægsomkostninger og kan f.eks. være forhøjelse af en kantsten, så vandet ikke løber af vejen ind i et hus.

I Vejstrup ved Brudagervej, er der udarbejdet en ny lokalplan (nr. 684), hvor der skal opføres nye boliger. Ifølge retningslinjerne i spildevandsplanen ville området normalt blive udlagt som spildevandskloakeret. Grundet højtstående grundvand og at det vil være en teknisk svær og dyr løsning at udlede regnvandet til Vejstrup Å, vurderer administrationen at området i stedet skal separatkloakeres. Regnvandet må derved gerne ledes til regnvandskloakken i Egemosevej. Grundet begrænset kapacitet i regnvandskloakken må der dog ikke ledes mere end 2 l/s til regnvandskloakken.

I Skårup ved Sydfyns Fri Fag- og Efterskole, er der forslag for en ny lokalplan for området, hvor der skal opføres nye boliger og nye faciliteter i forbindelse med skolen. En del af området overgår fra landzone til byzone. For at følge den foreslåede lokalplan, vil områderne der overgår fra landzone til byzone blive udlagt til spildevandskloakeret i spildevandsplanen. Resten af området forbliver uændret i spildevandsplanen.

En nærmere beskrivelse af emnerne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 2 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Miljøscreening af tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 3 (Bilag 3. Kortudsnit til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031). Der er ikke nogen redaktionelle opdateringer til tillæg 5.

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1093 af 11. oktober 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen nr. 866 af 20. juni 2025.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A), stedfortræder Flemming Madsen (A).
Afbud fra Astrid Ejlersen (A).

Indstilles.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. marts 2024 Udviklingsplan for Fyn og Øerne, ”Sammen er vi stærkere”. Heri lå også beslutningen om udarbejdelse af fem strategisk-fysiske udviklingsplaner, hvoraf Geoparkens er den ene. Planen foreligger nu til endelig godkendelse og vil derefter danne grundlag for det videre arbejde.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At godkende den Strategisk Fysiske Udviklingsplan for Geopark Det Sydfynske Øhav

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget,

• At den Strategisk Fysiske Udviklingsplan for Geopark Det Sydfynske Øhav tages til efterretning

I 2023/2024 udarbejdede de fynske kommuner i regi af Destination Fyn en fælles udviklingsplan med det overordnede formål at skabe grundlag for et markant løft af turismen på Fyn og Øerne frem mod 2030. Udviklingsplan for Fyn & Øerne blev udført i et samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania. 

Planen er mere end en turismestrategi, idet formålet er at bygge bro mellem de turisme- og planstrategiske perspektiver. For at sikre, at principperne i udviklingsplanen hurtigt kunne udmøntes i konkrete tiltag, der kan styrke Fyn og Øerne, blev der parallelt med færdiggørelsen og offentliggørelsen igangsat fem åbningstræk. Åbningstrækkene er fem strategisk-fysiske udviklingsplaner, hvoraf den for Geopark Det Sydfynske Øhav er den ene.

Den strategisk-fysiske udviklingsplan for Geoparken er, i lighed med den overordnede udviklingsplan, støttet af Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og Destination Fyn, men gennemført af Geopark-sekretariatet.

Selve udviklingsplanen er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Norrøn og Line Wagner Consult, som i den forbindelse har stået for afholdelse af tre workshops med deltagelse af interessenter i form af aktører, lodsejere og kommunale medarbejdere. Desuden har der været nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentation fra de fire kommuner, Naturstyrelsen, Destination Fyn og Dansk Kyst- og Naturturisme. Geoparkens bestyrelse er løbende er blevet orienteret om arbejdet.

Nu foreligger den endelige strategisk-fysiske udviklingsplan, og der er ligeledes udarbejdet forslag til et koncept for wayfinding for Geoparken. I processen er der desuden udarbejdet to delrapporter – ”Strategisk potentialeanalyse” og ”Vision og strategisk afsæt”. Begge delrapporter indgår i den endelige rapport, ligesom wayfinding konceptet er illustreret i de enkelte potentialeplaner.

Den Strategisk Fysiske Udviklingsplan er delt i 3 sektioner:

1. Første sektion: Vision, mål og strategi
   Sektionen indeholder en gennemgang af de visioner, der har dannet afsæt for processen, og de målsætninger, der er formuleret undervejs. Derudover introduceres fire målgrupper med særligt potentiale, ligesom otte strategiske indsatsområder præsenteres.
    
2. Anden sektion: Planlægning
   Sektionen introducerer Geopark-området inddelt i anvendelseszoner baseret på metoden ”Længe Leve Landskabet”. Anvendelseszonerne indikerer potentialerne for planlægning af tiltag i forhold til områdernes sårbarhed, karakter og oplevelsesværdi. I stor skala angives principper for og forslag til udvikling af en sammenhængende rekreativ infrastruktur og et tydeligt formidlingshierarki på tværs af Geoparken. Med afsæt i 10 udpegede oplevelsesområder med særligt potentiale for udvikling af geoturisme zoomes der herefter ind på seks udvalgte områder:
   
   - Det Sydfynske Øhav
   - Den Sydfynske Højderyg
   - Svendborg Sund og Svendborg Geohavnepark
   - Gudmekongens Land, Damestenen og Klintholm Kalkgrave
   - Sydlangeland
   - Spidsen af Ærø
   
   For hvert område præsenteres en selvstændig potentialeplan, som giver konkrete forslag til, hvordan områdernes stedbundne potentialer kan udfoldes og skabe grundlag for nye attraktioner og oplevelser for både lokale og turister. Det tre første potentialeplaner, "Det Sydfynske Øhav" og "Den Sydfynske Højderyg" og ”Svendborg Sund og Svendborg Geohavnepark”, vil involvere Svendborg Kommune.
    
3. Tredje sektion: Fra plan til realisering
   Den sidste sektion giver på overordnet niveau forslag til, hvordan den strategisk-fysiske udviklingsplan kan realiseres, dels på et tværkommunalt niveau med fælles strategiske indsatser, dels i form af lokale udviklingsforløb for hver af de seks potentialeplaner. 

Planen blev gennemgået på Kommunalbestyrelsens temamøde den 20. maj 2025 og planen fremlægges hermed til godkendelse som udgangspunkt for det videre arbejde. 

Mulige projekter i forbindelse af planen vil blive forelagt politisk, som konkrete projekter. Økonomi i forbindelse med realisering vil indgå i fremtidige budgetønsker og prioriteringer. 

Ikke relevant på nuværende tidspunkt

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning.

Afbud: Hanne Ringgaard Møller og Torben Frost.

Venstre stillede følgende ændringsforslag:

”Sagen godkendes med bemærkning om, at etablering af stenrev i Svendborgsund indarbejdes i udviklingsplanen.”

Man stemte om forslaget:

For stemte 2 medlemmer:

Mette Kristensen (V) og Per Nykjær Jensen (I).

Imod stemte 5 medlemmer:

Arne Ebsen (F), Pia Dam (A), Flemming Madsen (A), Torben Frost (A) og Ib Knudsen (Ø).

Hermed faldt forslaget.

Man stemte herefter om indstillingen:

For stemte 5 medlemmer:

Arne Ebsen (F), Pia Dam (A), Flemming Madsen (A), Torben Frost (A) og Ib Knudsen (Ø).

Imod stemte 0 medlemmer.

Liste V og Liste I undlod at stemme.

Udvalget anbefaler hermed indstillingen.

Taget til efterretning.

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A), stedfortræder Flemming Madsen (A).
Afbud fra Astrid Ejlersen (A).

Indstillingen tiltrædes, idet udvalget bemærker, at ”oplevelsesområdet vedr. Gudmekongens Land, Damestenen og Klintholm Kalkgrave” også involverer Svendborg Kommune. Økonomiudvalget lægger samtidig vægt på, at Geoparken fremmer arbejdet med etablering af et stenrev mest muligt.

Ejer af ejendommen Mølmarksvej 19, 5700 Svendborg ønsker at nedrive ejendommen for at opføre rækkehuse på grunden.

Sagen forelægges til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning, da bygningen er udpeget med en bevaringsværdi på 4. Det skal besluttes om der skal gives tilladelse til nedrivning, eller om der skal nedlægges et § 14 forbud efter planloven mod den ansøgte nedrivning.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

1. At der nedlægges et §14 forbud efter Planloven mod nedrivning med henblik på at udarbejde en lokalplan, der indeholder et nedrivningsforbud, samt mulighed for udnyttelse til en kombination af åben-lav og tæt-lav boliger. 

eller

2. At der gennemføres en høring jf. bygningsfredningsloven og derefter meddeles nedrivningstilladelse. Grunden kan derefter udnyttes til åben-lav bebyggelse.

eller

3. At der gennemføres en høring jf. bygningsfredningsloven og derefter meddeles nedrivningstilladelse. Planlægningen kan derefter ændres for at muliggøre tæt-lav bebyggelse.

Sagen omhandler ejendommen på Mølmarksvej 19, 5700 Svendborg opført i 1910. Ejendommen er udpeget med en bevaringsværdi på 4 i 1998.

Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med en bevaringsværdi på 1 vil oftest være fredede bygninger og særligt værdifulde bygninger. Skalaen går op til 9, som oftest betegner bygninger uden arkitektonisk udtryk og/eller som har gennemgået store uhensigtsmæssige ombygninger.

Nedrivning af bevaringsværdige bygninger

Bygningsfredningsloven fastlægger krav om, at der skal foretages en offentlig høring, samt høring af høringsberettigede organisationer i 4-6 uger, forud for at der kan træffes afgørelse om nedrivningstilladelse til bevaringsværdige bygninger, der skal træffes afgørelse senest 14 dage efter endt høring. Hvis det ønskes at hindre nedrivning, kan kommunen nedlægge et § 14 forbud efter planloven mod nedrivningen, og derefter udforme en lokalplan med nedrivningsforbud. Hvis det besluttes af nedlægge et § 14 forbud, bortfalder kravet om høring, da nedrivningsansøgningen dermed afslås. Der foretages derfor først høring, når udvalget har truffet beslutning i sagen.

Beskrivelse af boligen og ejendommen

Mølmarksvej 19 er opført i år 1910 i nationalromantisk stil. Grunden er stor, og haveanlægget var også, for perioden, stort.

Verandaen er senere inddraget i beboelsen ved isætning af vinduer og dør, trappen er flyttet og altanværnet over verandaen, er ændret til nuværende udseende uden balustre. Verandaen er dermed blevet til en udestue med overliggende altan, og fremstår lidt tungt i dimensioner i forhold til helheden, særligt pga altanværnet. Hoveddøren er flyttet, men umiddelbart holdt i samme stil og proportionering, så dette er ikke en tydelig eller påfaldende ændring, dog er trappen i dag udført med værn i sortmalet metal, med en let og mere moderne udformning, som derfor skiller sig ud fra stilen. Ændringerne er samlet set få, og kan med enkle greb føres tilbage til oprindelig udformning, eller en udformning, der er mere passende for husets stil. Huset fremstår jf. fremsendte billeder misligholdt, men kan sandsynligvis bringes til fin stand, da mange skader umiddelbart vurderes kosmetiske, og huset kan sikres mod yderligere forfald og skader ved tætning af klimaskærmen.

Haven var over tid groet noget til med mange store træer, og udgjorde en del af den grønne øvre kant i Svendborgs profil mod vandet. Store dele af grunden er ryddet i 2024-2025.

Villaen og grunden grænser op til Christiansmøllen. Christiansmøllen er et af Svendborgs vartegn, med stor synlighed i byen. Villaen ligger vest for møllen, en anelse højere i terrænet.

Villaen på Mølmarksvej 19 vurderes fortsat bevaringsværdig jf. den gældende SAVE vurdering. Nedrivning anbefales ikke, af hensyn til særligt husets arkitekturhistoriske værdi, samt den kulturhistoriske sammenhæng med det øvrige Mølmarksvej/Christiansvej-kvarter.

Gældende planlægning

Grunden er ca. 4200 m2. Den gældende planlægning for området er byplanvedtægt nr. 5. Heri gives mulighed for åben-lav bebyggelse. Der er ikke yderligere regulering, hvilket betyder at bygningsreglementets almindelige regler gælder. Det betyder at området kan bebygges med 30% for åben-lav bebyggelse, i 8,5 meters højde og 2 etager. Udstykning kan ske jf. bygningsreglementets regler.

Området er præget af store ældre villaer, beplantning og Christiansmøllen. Ny bebyggelse vil skulle indpasses i området, hvis det ikke skal udløse lokalplanpligt, med særligt hensyn til områdets synlighed i byen, nabobebyggelserne, skala og materialitet, og forholdet til Christiansmøllen.

Byplanvedtægten indeholder meget lidt regulering, og ændringer i miljøet vil dermed ikke være forventelige på baggrund af gældende planlægning, og lokalplanpligt vil hurtigt indtræffe. Jf. kommuneplanen må der kun planlægges for åben-lav bebyggelse, med en bebyggelsesprocent på 30.

Projektønske

Ejer har oplyst, at der ønskes opført rækkehuse på ejendommen. Et projekt til rækkehuse, er lokalplanpligtigt da gældende byplanvedtægt ikke giver mulighed for rækkehuse på denne placering. Kommuneplanen giver heller ikke mulighed for rækkehuse på denne placering, og det forudsætter derfor også en ændring af kommuneplanen.  

Administrationen anbefaler, at villaen bevares, men at der ved ny planlægning gives mulighed for yderligere byggeri tilpasset områdets karakter. Området består hovedsageligt af villabebyggelse og har været fastholdt til denne anvendelse siden 1960’erne.

§ 14 forbud

Den eneste mulighed for retligt at sikre bygningens bevarelse er ved at nedlægge et §14-forbud jf. planloven og samtidig den eneste mulighed for at tilbageholde en tilladelse til nedrivning. Et forbud efter § 14 i planloven indebærer, at der inden for et år skal laves en lokalplan, og at der i det år ikke må foretages ændringer på de ejendomme, der er omfattet af § 14 forbuddet. Bebyggelsen vil dog kunne sikres mod yderligere forfald, efter dialog med administrationen.

Ved indstilling A, vil der være udgifter i forbindelse med udarbejdelse af et forslag til ny planlægning. Udgifterne i forbindelse med planlægningen og udarbejdelse af plangrundlaget afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Hvis kommunen giver afslag på nedrivning som følge af et nedrivningsforbud i en lokalplan, kan kommunen blive forpligtet til at overtage ejendommen jf. planlovens § 49. Dette er dog kun relevant, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens udnyttelse, og udnyttelse af nærliggende ejendomme, der ikke er omfattet af nedrivningsforbud. Overtagelsespligten vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde, og kan der ikke findes en mindelig løsning, behandles sagen af Taksationskommissionen.

Ved indstilling A vil ejendomme fortsætte som bolig og dermed forventes en begrænset CO2 udledning ved renovering og anvendelse. Generelt vurderes det, at genanvendelse ved renovering af en eksisterende bygning har en mindre klimabelastning end nybyggeri. Der kan gives mulighed for flere boliger i området, hvor byggeriet vil medføre en øget CO2 udledning.

Ved indstilling B vil der være en CO2 konsekvens ved nedrivning af boligen samt opførelsen af nye boliger.

Planloven

Bygningsfredningsloven

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Arne Ebsen (F) og Pia Dam (A) stillede forslag om at sende sagen til udtalelse hos Arkitekturrådet.

Man stemte om forslaget:

For stemte 4 medlemmer:

Arne Ebsen (F), Pia Dam (A), Torben Frost (A) og Flemming Madsen (A)

Imod stemte 0 medlemmer.

3 medlemmer undlod at stemme:

Per Nykjær Jensen (I), Ib Knudsen (Ø) og Mette Kristensen (V)

Udvalget besluttede at sende sagen til udtalelse hos Arkitekturrådet.

Per Nykjær Jensen (I) og Ib Knudsen (Ø) benyttede standsningsretten og begærede sagen til behandling i kommunalbestyrelsen.