Integrationsrådet
Referat • 11. september 2025 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden
Sagen afgøres i
Integrationsrådet
Beslutning i Integrationsrådet den 11-09-2025
Dagsorden godkendes, der tilføjes to punkter til dagsorden; ”Ansøgning fra Cafe Narges 2025” samt ”indkøb af Keyhangers og forklæder”.
Beslutningstema
Integrationsrådet bedes fremlægge status for forberedelserne til den forestående Jobmesse.
Indstilling
Der indstilles til, at rådet kommer med en status i forhold til planlægning af deltage på Jobmesse.
Sagsfremstilling
Torsdag den 30. oktober 2025 vil Integrationsrådet deltage i Jobcenter Svendborgs Jobmesse i Midtbyhallen. Integrationsrådet vil få placering med bord tæt på indgangsdøren. Til sidste møde besluttende Integrationsrådet ikke at nedsætte en arbejdsgruppe, i stedet besluttede rådet, at fordele opgaverne på mødet. Der blev besluttet:
- Narges Samimi indkøber bolsjer for 500kr.
- Narges Samimi medbringer Integrationsrådsfoldere og kuglepenne.
- Meryem Güler medbringer rul op bannere.
- Alle deltagere har t-shirts på.
- Der printes 100 foldere om integrationsrådsvalg, disse printes hos FGU og afhentes af Ib Knudsen. Administrationen vil udarbejde foldere og sende til tryg efter godkendes af Integrationsråd.
Deltagere i messen: Ib Knudsen, Meryem Güler, Narges Samimi, Fatima Mamo, samt eventuelt Phuong Tran og Sanne Hessel Bundgaard
Sagen afgøres i
Integrationsrådet
Beslutning i Integrationsrådet den 11-09-2025
Integrationsrådet ønsker, at de bliver nævnt i åbningstale til jobmesse, leder Henning Andersen Holm, vil viderebringe ønsket. Fatima Mamo, Meryem Güler, Narges Samimi, Phuong Tran vil deltage i jobmessen.
Beslutningstema
Integrationsrådet bedes beslutte dato for valg samt spørgsmål vedrørende ”stil op” plakat.
Administrationen bedes fremlægge status for forberedelserne til valget 2025.
Indstilling
Administrationen bedes fremlægge status for forberedelserne til valget 2025.
Administrationen bedes fremlægge kandidatblanket og ”stil op” plakat.
Rådet bedes beslutte hvor kandidatblanket og ”stil op” plakat skal hænges op, postes, samt fordeling af ”hvem gør hvad”.
Administrationen bedes fremlægge status for rådets forespørgsel, om hvem der skal dække udgifterne til reklame materiale.
Der indstilles til, at Rådet og administrationen sammen fastsætter valgdato.
Administrationen bedes fremlægge status for lån af Borgerservicebus.
Administrationen bedes fremlægge status angående mulighed for digital afstemning.
Sagsfremstilling
Integrationsrådet og administrationen er i gang med forberedelserne til Integrationsrådsvalget 2025. Rådet har besluttet at administrationen står for udarbejdelse af reklame materiale. Rådet har besluttet at valgdato enten skal ligge den 18. november eller den 20. november.
Sagen afgøres i
Integrationsrådet
Beslutning i Integrationsrådet den 11-09-2025
Plakater til ophæng er d.d. fordelt mellem medlemmerne, der hver har fået et område, hvor de vil hænge ”stil op” plakater og kandidatblanketter op.
Integrationsrådet beslutter at afholde digitalt valg.
Integrationsrådet beslutter at der skal være en periode på 14 dage hvor borgerne kan stemme digitalt.
Integrationsrådet beslutter at muligheden for at stemme skal have slutdato den 18. november 2025.
Integrationsrådet beslutter at der skal sendes digitalt brev ud til alle stemmeberettiget med link til digital valgmulighed.
Integrationsrådet beslutter at borgere der er fritaget for digitalpost, skal modtage et fysisk brev med post, hvor der er stemmeseddel vedlagt.
Integrationsrådet beslutter at borgere der er fritaget for digital post, skal have mulighed for at møde i jobcenter og afgive deres stemme.
Integrationsrådets udpegede medlemmer vil arbejde for at finde nye udpegede til næste periode.
Integrationsrådet vil bistå med opgaven i at udforme informationsmateriale.
Integrationsrådet vil hjælpe med at finde kandidater til næste periode.
Beslutningstema
Integrationsrådet bedes tage stilling vedrørende ansøgning fra Cafe Narges.
Indstilling
Der indstilles til, at Rådet tager stilling til hvorvidt ansøgning fra Cafe Narges kan godkendes.
Sagsfremstilling
Rådet beslutter at sætte punktet ”Ansøgning fra Cafe Narges” på dagens dagsorden.
Cafe Narges ønsker at søge økonomisk hjælp til at afholde en weekendtur for 118 kvinder og børn. I perioden 3 til 5 oktober 2025. Formålet med weekendturen er at give kvinder og deres børn, som ofte lever med store hverdagsmæssige udfordringer, et trygt pusterum fra den krævende hverdag. Mange af deltagerne har en minoritetsbaggrund og begrænset netværk, og turen vil derfor have fokus på at styrke fællesskaber, skabe nye relationer og fremme social integration.
Buskørsel 8.375,00 kr.
Leje af hytter 24.050,00
I alt søger Cafe Narges: 32.425 kr.
Sagen afgøres i
Integrationsrådet
Beslutning i Integrationsrådet den 11-09-2025
Godkendt
Beslutningstema
Integrationsrådet bedes tage stilling til forespørgsel fra Meryem Güler i forhold til indkøb af forklæder, T-shirts og keyhangers.
Indstilling
Der indstilles til, at Meryem Güler fremlægger forslag om indkøb af forklæder, T-shirts og keyhangers.
Der indstilles, til at Integrationsrådet beslutter om, Meryem Güler skal undersøge priser på forklæder, T-shirts og keyhangers, samt evt. sende ansøgning til Integrationsrådets næste møde.
Sagsfremstilling
Integrationsrådet bruger T-shirts når de deltager i offentlige begivenheder som jobmesse, Kulinarisk Sydfyn og eller Demokrati festival i Ollerup. Nuværende T-shirts beholdning er ved at være lav, samt nuværende T-shirts er i for små størrelser. Derudover har Integrationsrådet et ønske om, at blive endnu mere synlige ved også at inkludere brugen af forklæder og Keyhangers. Integrationsrådet ønsker ligeledes at have noget at give videre til det næste integrationsråd.
Sagen afgøres i
Integrationsrådet
Beslutning i Integrationsrådet den 11-09-2025
Integrationsrådet beslutter, at Meryem Güler skal arbejde videre med sit forslag.
Indstilling
Orientering fra Forkvinde.
Orientering fra medlemmer.
Orientering fra Administrationen.
Sagen afgøres i
Integrationsrådet
Beslutning i Integrationsrådet den 11-09-2025
Intet til eventuelt