Handicaprådet
Referat • 27. august 2025 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Handicaprådet den 27-08-2025
Godkendt.
Sagsfremstilling
- Orientering fra Folketingets Ombudsmand fra tilsynsbesøget i Borgerservice. Ombudsmandens brev af 14. juli 2025 er sendt til Handicaprådet den 15. juli 2025. Michael Langkilde og Viben Kremmer gennemgik resultatet fra Ombudsmandens tilsyn:
- At informationer om adgangs- og toiletforhold indgår i hjemmesideoplysninger om borgerservices tilbud. Borgerservice sikrer dette.
- At Borgerservice sikrer, at alle handicapparkeringspladser opfylder kravet om en længde på mindst 5 meter og er tydeligt markeret med piktogram på underlaget. To parkeringspladser flyttes, så de opfylder disse krav. Fortsat i nærheden af indgangen til Borgerservice fra rådhusgården.
- At der etableres en handicapparkeringsplads med et areal på 4,5x8 m til en minibus med lift bagpå. Handicaprådets formand kontaktes ved omlægning af sten.
- At arealet foran indgangen ved Centrumpladsen ved en fremtidig renovering markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. I den forbindelse vil der blive søgt rådgivning af ekspert.
- At Borgerservice ved en fremtidig renovering af adgangsvejene til Borgerservice overvejer at etablere taktile ledelinjer. I den forbindelse vil der blive søgt rådgivning af ekspert.
- At Borgerservice opsætter markeringer på de indre glasdøre i indgangen med henblik på at sikre større tydelighed for svagsynede. Dette etableres af CETS.
- Herudover var Ombudsmanden meget tilfreds med forholdene for mennesker med handicap.
- Henvendelse om Svendborg banen/tilgængelighed. Formanden orienterede om henvendelsen.
- Henvendelse vedrørende adgang til træningsfaciliteterne i Idrætshallens kælder. Viben Kremmer orienterede om henvendelsen fra både formand for foreningen og fra brugerens datter. Viben undersøger, om det er muligt at skaffe adgang med rampe eller via elevator i svømmehal.
Beslutning i Handicaprådet den 27-08-2025
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Beslutningstema
Høring vedrørende udbud af aftale på høretekniske hjælpemidler
Sagsfremstilling
Svendborg Kommunes kontrakt på indkøb og levering af høretekniske hjælpemidler udløber 31. december 2025. Der gennemføres derfor nu et genudbud af kontrakten via indkøbsfællesskabet KomUdbud.
Udbudsmaterialet fremsendes særskilt, da det er fortroligt.
Materialet er udarbejdet sammen med indkøbsfællesskabets relevante fagpersoner og brugerrepræsentanter.
Høringsfristen er den 1. september 2025.
Beslutning i Handicaprådet den 27-08-2025
Handicaprådet tog det fremsendte udbudsmateriale til efterretning. Handicaprådet bemærker samtidig, at den nuværende ordning fungerer godt.
Sagsfremstilling
- Vickie Kramer gjorde opmærksom på det kommende dialogmøde med Senior-, Social- og Sundhedsudvalget. Dialogmødet vedrører budget 2026. Mødet afholdes den 2. september 2025 fra kl. 13.30 – 15.15 i festsalen på Skovsbovej 111.
Beslutning i Handicaprådet den 27-08-2025
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Beslutningstema
Handicapprisen 2025 – valg af årets prismodtager
Sagsfremstilling
Handicaprådet beslutter ud fra de indkomne indstillinger, hvem der skal have årets handicappris.
Oversigt over indstillede kandidater fremsendes særskilt til Handicaprådets medlemmer.
Beslutning i Handicaprådet den 27-08-2025
Estrid Heldager deltog ikke under dette punkt.
På baggrund af de indkomne indstillinger var det et enigt Handicapråd, der kunne pege på modtageren af årets handicappris.
Alle indstillede inviteres til uddeling af prisen, som sker i forbindelse med fejringen af det frivillige område lørdag den 4. oktober 2025 fra kl. 12-15.30 i Midtbyhallen, Johannes Jørgensens Vej 10 i Svendborg.
Administrationen søger for invitation til de indstillede. Handicaprådsmedlem Birthe Stjernegaard vil stå for overrækkelse af prisen.
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Status vedrørende Fællesskabsdagen 4. september 2025. Vickie Kramer orienterede om, at der p.t. er tilmeldt ca. 150 borgere og 22 foreninger.
Orientering fra DH:
- Birthe Stjernegaard orienterede om en henvendelse vedrørende brugen af DH’s ledsagerkort.
Beslutning i Handicaprådet den 27-08-2025
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
- Birthe Stjernegaard orienterede om en henvendelse med spørgsmål vedrørende muligheden for en handicapvenlig bolig. Vickie orienterede om, at Svendborg Kommune p.t. har ledige handicapvenlige boliger, men at disse ikke er beliggende i midtbyen.
- Drøftelse af forslag til afholdelse af Handicaprådets december møde. Da det er det nuværende råds sidste møde, afholdes mødet som et kombineret jule- og afslutningsarrangement. Administrationen finder lokation til mødet.
Beslutning i Handicaprådet den 27-08-2025
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.