Folkeoplysningsudvalg
Referat • 26. juni 2025 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 26-06-2025
Godkendt.
Anne Katrine Olsen, Jesper Ullemose, Michael Maagaard Hansen og Susanne Busse havde meddelt afbud til mødet.
Beslutningstema
Valg af næstformand.
Sagsfremstilling
I forbindelse med Lone Dreyers udtræden af Folkeoplysningsudvalget pr. 1. april 2024 var vi ikke opmærksomme på, at vi formelt skulle vælge en ny næstformand.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 26-06-2025
Steen Tinning blev valgt.
Anne Katrine Olsen, Jesper Ullemose, Michael Maagaard Hansen og Susanne Busse havde meddelt afbud til mødet.
Beslutningstema
Drøftelse af revision af folkeoplysningspolitik
Sagsfremstilling
Den nuværende folkeoplysningspolitik havde en udløbsdato i 2022.
I folkeoplysningspolitikken fremgår det, at der ved udløb i 2022 skal foretages en revision af folkeoplysningspolitikken.
Udvalget skal tage stilling til omfanget af den revisionsproces, som skal igangsættes. Herunder om der skal foretages mindre opdateringer og justeringer, samt ændre eller helt slette udløbsdatoen.
I samme omgang kan det drøftes, om der skal laves et nyoptryk, eller om folkeoplysningspolitikken fremadrettet udelukkende skal eksistere i et digitalt format.
Den nuværende folkeoplysningspolitik kan findes her: https://www.svendborg.dk/planer-politikker-og-strategier/kultur-og-fritid/folkeoplysningspolitik/
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 26-06-2025
Det vedtoges, at formanden, næstformanden og administrationen gennemgår politikken, opdaterer og justerer politikken.
I den nye politik anføres ikke udløbsdato, men det vedtoges, at politikken vendes i udvalget hvert andet år.
Politikken er fremover udelukkende et elektronisk dokument.
Den opdaterede politik fremlægges i kommende møde i udvalget.
Udvalget nævnte i samme forbindelse, at forretningsordenen samtidig synliggøres.
Anne Katrine Olsen, Jesper Ullemose, Michael Maagaard Hansen og Susanne Busse havde meddelt afbud til mødet.
Beslutningstema
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til, om renoveringspuljen skal udvides fra kun at omfatte klubhuse til at omfatte bygninger generelt.
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til, om renoveringspuljen også skal omfatte andre typer bygninger end klubhuse i forbindelse med ansøgning til renoveringspuljen i 2. kvartal 2025.
Efter ansøgningsfrist d. 1. oktober 2025 kan der tages stilling til, om udvidelsen af renoveringspuljen også skal gælde fremover.
Der er i maj måned udsendt spørgeskema til foreningerne med ønske om at skabe et overblik over hvor mange foreninger, der råder over andre bygninger ud over deres klubhus.
Informationerne skal bruges til at tage stilling til, om renoveringspuljen også skal omfatte andre typer bygninger end klubhuse.
Overblik over resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen er vedhæftet som bilag.
Der er 58 besvarelser, hvoraf de 21 respondenter svarer, at de råder over andre bygninger end klubhuse. Det drejer sig i alt om 43 bygninger.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 26-06-2025
Det godkendtes, at renoveringspuljen omfattes andre typer bygninger end klubhuse i ansøgningsrunden med frist 1. oktober 2025. Opmærksomhed henledes på, at bygningerne er foreningsejede samt at klubhusene har fortrin i forhold til tilskud.
Efter ansøgningsrunden pr. 1. oktober 2025 tager udvalget stilling til om udvidelsen kan/skal gøres permanent.
Anne Katrine Olsen, Jesper Ullemose, Michael Maagaard Hansen og Susanne Busse havde meddelt afbud til mødet.
Beslutningstema
Bevilling af fuldt aktivitetstilskud for 2025
Sagsfremstilling
Tved Gymnastik & Idrætsforening er en forening med flere afdelinger. I forbindelse med ansøgning om aktivitetstilskud for 2025, har foreningens kasserer for hovedbestyrelsen samt formanden for gymnastikafdelingen haft en miskommunikation der har medført, at det indberettede medlemstal pr. 31.12.2024 ikke var korrekt.
Der er kun blevet indberettet medlemstal for gymnastikafdelingen, som udgør 150 medlemmer under 25 år. Foreningen har derfor fået udbetalt 26.250 kr.
Det samlede medlemstal u/25 år for hele Tved G&I er på 469 medlemmer og derved en udbetaling på 82.075 kr. - en difference på 55.825 kr.
Foreningen havde i 2024 opgivet et samlet medlemstal på 461 medlemmer.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgift på 55.825 kr. kan indeholdes i Folkeoplysningens økonomiske ramme for 2025.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 26-06-2025
Godkendt, at aktivitetstilskud reguleres.
Anne Katrine Olsen, Jesper Ullemose, Michael Maagaard Hansen og Susanne Busse havde meddelt afbud til mødet.
Beslutningstema
Svendborg Bordtennisklub ansøger om tilskud til indkøb af 3 bordtennisborde.
Sagsfremstilling
Ansøgningen blev behandlet på Folkeoplysningsudvalgets møde den 22.05.25, hvor det blev besluttet, at udvalget vil godkende en bevilling, men bemærker et højt prisniveau.
Der tages kontakt til foreningen om fremsendelse af et tilbud fra en leverandør med begrundelse for valg af bord. Samt at sagen tages op igen i junimødet.
Formanden har været i kontakt med foreningen og en leverandør af bordtennisborde.
Der er indkommet et tilbud på 3 kvalitetsborde til en pris af 19.400 kr. incl. levering.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Tilskud vil kunne indeholdes inden for budget 2025 for Puljer til fritids- og foreningsliv.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 26-06-2025
Bevilget 19.400 kr. til indkøb af 3 borde.
Anne Katrine Olsen, Jesper Ullemose, Michael Maagaard Hansen og Susanne Busse havde meddelt afbud til mødet.
Beslutningstema
Information og meddelelser til udvalget.
Sagsfremstilling
FORMAND:
Puljesammenskrivning er i fuld gang. Nyt udspil vil bive præsenteret i udvalgets møde i august.
Projekt i samarbejde med Gymnasiet om unges forståelse for folkeoplysningsområdet og hvordan dette formidles til unge har været gennemført.
UDVALGSMEDLEMMER:
Rasmus Drabe fortalt om meget vellykket Venskabsby besøg i Kuopio – temaet havde meget været forsvar. Foreslår, at det overvejes at etablere et samarbejde med en venskabsbykommune i foreningsregi.
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
SIS arbejder på afholdelse af politisk vælgermøde i oktober.
Der etableres endnu et førstehjælpsmøde
Involveret i procedure for ”facilitetsproces”. Der arbejdes på en model som er en mindre ressourcekrævende proces for såvel foreninger som forvaltning.
SPULT aften omkring børns skærmforbrug afviklet med ca. 375 deltagere.
Information fra Haludvalget.
Haludvalget er også en del af nytænkning af facilitetsproces. Arbejdsgruppe har samlet input og output præsenteres i KFU i august
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Generalforsamling har været afholdt. Bestyrelsen har konstitueret sig med Steen Tinning som formand
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
-
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Indgået aftale om at unge skal i erhvervspraktik - job på havet – job i uniform.
Pusterummet – projekt for børn der ikke vil i skole, fungerer rigtig godt.
Svendborg Erhvervsskole samarbejder med Ungdomsskolen og Seniorværkstederne om, hvordan der kan skabes interesse for fagjob.
Erasmus+ bevilget penge for 2 år. Unge skal ud i Europa.
Unge skal deltage i arragement i Holbæk i forb. med projekt støttet af AP Møller. Hvor andre har lave modelskibe, har ungdomsskolens elever lavet 3 rigtige både. Projektet har skabt stor interesse hos gamle bådebyggere, som er kommet forbi værkstedet og har samarbejdet/rådgivet de unge i byggeprocessen.
Information fra Forsamlingshusudvalget
Ny administrativ betjening af udvalget. Der er mange nye og yngre bestyrelsesmedlemmer i flere huse. Denne udskiftning har også givet nye medlemmer i forretningsudvalget.
Administrationen:
Kultur og Fritid holder sommerferie og kontoret er lukket i ugerne 29 og 30.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 26-06-2025
Taget til efterretning.
Anne Katrine Olsen, Jesper Ullemose, Michael Maagaard Hansen og Susanne Busse havde meddelt afbud til mødet.