Folkeoplysningsudvalg
Dagsorden • 22. maj 2025 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutningstema
Get2Sport konsulent Laurits Mader fortæller om arbejdet med udvikling af et velfungerende idrætsforeningsliv i Svendborg NØ.
Beslutningstema
Fodboldklubben Issø F16 søger Opstartspuljen om 10.000 kr. til markedsføring af deres forening.
Sagsfremstilling
Fodboldklubben Issø F16 er en nystartet forening, der er etableret på baggrund af en fusion af fodboldafdelingerne fra Stenstrup IF og Kirkeby IF. Målet er at samle og styrke fodbolden i Stenstrup og Kirkeby og sikre hold og udviklingsmuligheder på tværs af baggrund, køn, alder og formåen.
Foreningen har overtaget driften af klubhuset i Stenstrup, Skolevej 5A fra Stenstrup IF og søger Opstartspuljen til at synliggøre og brande deres nye forening og klublogo på klubhus, flag, vimpler og skilte m.v.
Foreningen har fået et tilbud fra DGI på flere typer materialer og bistand til synliggørelse og markedsføring og har udover Opstartspuljen også søgt midler hos fra borgerbudget 5771, hvor de afventer svar.
Budget
| Udgift | Finansiering |
4 stk. kvadratiske logoskilte til opsætning på facade | 1.322,50 kr | 10.000 kr. (Opstartspuljen) |
2 stk. sponsorskilte til opsætning på facade | 2.863,75 kr | 1.717,5 kr. (Egenbetaling) |
16 stk. hjørneflag med logo
| 720,00 kr |
|
10 stk. plakater til A-skilte med Værdier og budskaber | 831,25 kr. |
|
4 stk. logoflag til flagstang
| 2.930,00 kr |
|
5 stk. A-skilte | 3.050,00 kr |
|
Samlet pris | 11.717,50 kr |
|
Det samlede tilbud fra DGI | 32.260 | Har søgt midler fra borgerbudget 5771 |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgift vil kunne indeholdes i budget 2025 for Puljer til Fritidsliv.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Ollerup/Skerninge Håndbold søger Foreningspuljen om 8.400 kr. til indkøb af 40 bolde og 2 boldsække
Indstilling
Ollerup/Skerninge Håndbold ønsker at gøre en ekstra indsats for at tiltrække flere unge medlemmer til klubben med et særligt fokus på børn som går i 3. og 4. klasse.
I den forbindelse afholder klubben Håndboldkaravanen d. 26. august i samarbejde med Dansk Håndbold.
Der bliver inviteret ca. 140 børn fra Vestermarkskolen, Vester Skerninge Friskole og Ollerup Friskole til en skoledag i håndboldens tegn. Børnene inviteres efterfølgende til at deltage i klubbens træninger, hvor målet er at se 10-20 børn fra hver enkelt årgang.
Klubben kommer i den forbindelse til at mangle bolde og boldsække, og da der er tale om potentielt nyde medlemmer, som de endnu ikke har en kontingentindtægt fra, søger de midler til indkøb af 40 bolde til 200 kr. pr. stk. og 2 boldsække til 200 kr. pr. stk.
Klubben køber normalt 5 bolde pr. sæson pr. årgang, men ønsker i år pg.a. ovenstående indsats at købe 25 bolde pr. årgang. Dvs. 25 bolde til 3. klasseårgangen og 25 bolde til 4. klasseårgangen (50 bolde i alt). De søger derfor om midler til 40 bolde og 2 boldsække. Klubben betaler selv for de resterende 10 bolde.
| Udgifter |
Select Light Grippy Håndbold str. 0 (20 stk.)
| 200 kr. x 20 |
Select Light Grippy Håndbold str. 00 (20 stk.)
| 200 kr. x 20 |
Select Boldsæk Håndbold (2 stk.) | 200 kr. x 20 |
I alt | 8.400 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgift vil kunne indeholdes i budget 2025 for Puljer til Fritidsliv.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Svendborg Bordtennis søger Foreningspuljen om 36.000 kr. til indkøb af 3 bordtennisborde.
Sagsfremstilling
Svendborg Bordtennis er en nyopstartet forening, der har fået træningstid i Rantzausminde hallen.
Foreningen søger om midler til indkøb af 3 bordtennisborde til 12.000 kr. pr. stk.
Der er aftalt mulighed for opbevaring af bordene i hallen.
Foreningen har ambitioner om at etablere sig på Sydfyn med hold for både børn, unge, voksne og seniorer.
Foreningen har ambitioner om at have et særligt fokus på etablering af børne/unge-afdeling, samt at afholde skoleturneringer på de Sydfynske skoler med start fra 2026.
Foreningen har derudover tilsagn om minimum 1 seniorhold og et Veteranhold, der vil deltage i henholdsvis FBTU’s og DBTU’s turneringer.
| Udgifter | Egenbetaling | I alt | Ansøgt beløb |
Bordtennisborde (3 stk.) | 12.000 kr. x 3 | 0 kr. | 36.000 kr. | 36.000 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgift vil kunne indeholdes i budget 2025 for Puljer til Fritidsliv.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Fordeling af tilskud til ferieaktiviteter i skolernes sommerferie 2025
Sagsfremstilling
Alle frivillige folkeoplysende foreninger har hvert år mulighed for at søge om tilskud til deres ferieaktiviteter i skolernes ferier.
Der er pt. modtaget 19 ansøgninger om tilskud til ferieaktivitet i sommerferien.
Ifølge retningslinjerne, må deltagerbetalingen ikke overstige 25 kr. pr. time. Én enkelt forening med 3 aktiviteter opfylder ikke denne betingelse. Beregningen er derfor lavet ud fra, at foreningen ikke kan modtage tilskud for dens aktiviteter.
Budget 2025 | 270.193 kr. |
Grafisk materiale, hjemmeside mv. | 35.000 kr. |
Til bevillinger | 235.193 kr. |
Forbrug uge 7 | 33.360 kr. |
Rest | 201.833 kr. |
Udkast til fordeling sommerferieaktiviteter – bilag 1 | 159.120 kr. |
Rest til efterårsferieaktiviteter | 42.713 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevillingerne kan afholdes inden for rammen om ferieaktiviteter budget 2025
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Ansøgning om lokaletilskud til aktiviteter i Svendborg Svømmeland
Sagsfremstilling
Svømmeklubben Søløven ansøgte i oktober 2024 om lokaletilskud til aktiviteter i Svendborg Svømmeland. Foreningen har flere medlemmer/hold end der kan bevilges ”vand” til i Svømmehallen på Centrumpladsen, hvorfor foreningen har lavet aftale med Svendborg Svømmeland om foreningsaktivitet i det ”offentlige” svømmeland.
Svendborg Svømmeland oplyser, at betalingen er pris for hver deltager ved træning, svarende til rabatprisen ved køb af 20 turs kort. Samtidig reserveres 2 baner til svømmeundervisningen.
Det drejer sig om:
6 svømmehold á ½ times varighed på onsdage i tidsrummet 18.30-19.30 – 34 deltagere
1 svømmehold á ½ timers varighed på fredage i tidsrummet 16.30-18.30 - 6 deltagere
Udgiften for foreninger er således 40 deltagere x 27,50 kr. = 1.100 kr.
Såfremt foreningen havde kunnet booke tid i Svømmehallen på Centrumpladsen ville deres udgift være i alt 3 timer á 65,5 =196,50 kr. – altså en merudgift på 903,50 kr. pr. uge i 40 uger = 36.140 kr. pr. år som pt. dækkes af foreningen.
Administrationen bemærker, at der er lavet en særaftale omkring betaling af leje i Svendborg Svømmeland for Handicapidrætsforeningen (HIF), men dette er kun gældende for varmtvandsbassin.
Bevillingen betyder, at HIF betaler 65,50 kr. svarende til en times halleje i svømmehallen på Centrumpladsen
Administrationen og formanden har været i dialog med Svendborg Svømmeland omkring foreningers brug af Svømmeland.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevilling vil betyde en merudgift årlig på Lokaletikskud med 36.140 kr. Udgiften skønnes at kunne indeholdes i budgettet i 2025 for lokaletilskud.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutningstema
Teknologiskolen søger om godkendelse som Frivillig Folkeoplysende Forening
Sagsfremstilling
Teknologiskolen er en forening hjemmehørende i Odense, med en underafdeling i hhv. Svendborg og Sønderborg Kommuner.
Svendborg afdelingen har pt.15 medlemmer, som har foreningsaktivitet på HTX løbende fra september til udgangen af maj måned.
Odense Kommune har godkendt foreningen som folkeoplysende med ordlyden af formålsparagraffen §2 ”Foreningens formål er at skabe interesse for og udbrede viden omkring teknologi for børn, unge og voksne”, idet foreningen har fast tilrettelagt folkeoplysende aktivitet flere gang om ugen .
Administrationen har rettet henvendelse til Sønderborg Kommune i forhold til, hvordan foreningen er organiseret i deres kommune. Vi har ved dagsordens udsendelse ikke modtaget svar, men forventer at have svar inden udvalgets møde.
Det skal bemærkes, at Svendborg Kommune på aftenskoleområdet har godkendt fælles bestyrelse og administration for aftenskoler på Fyn.
Der ydes kun tilskud til de aktiviteter der afvikles i Svendborg Kommune og det er krævet, at et medlem bosiddende i Svendborg Kommune er repræsenteret i bestyrelsen og at der skal aflægges særskilt tilskudsregnskab for aktiviteter der afvikles i Svendborg.
Administrationen bemærker bl.a.:
- Foreningen er hjemmehørende i Odense og nævner ikke underafdelinger i hhv. Svendborg og Sønderborg.
- Foreningens hjemsted i Odense udfordrer demokratiet i forhold til deltagelse i f.ex. generalforsamling som afholdes i Odense.
- §2: Formål:
Foreningens formål er at skabe interesse for og udbrede viden omkring teknologi for børn/unge og voksne – i henhold til Folkeoplysningsloven bør formål tilføjes at være fremmende for demokratiforståelsen og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen
.Folkeoplysningslovens §14. - Regnskab ønskes ikke aflagt særskilt for Svendborg afdelingen.
- Foreningen har ikke tænkt at søge aktivitetstilskud kun puljemidler
- I øvrigt et meget relevant og spændende tilbud til børn og unge
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Teknologiskolen søger 41.000 kr. fra Udviklingspuljen til udvikling af differentieret undervisningsmateriale
Sagsfremstilling
Teknologiskolen afholder årligt en teknologi camp i Svendborg – i den forbindelse ønsker foreningen at udvikle nyt og differentieret undervisningsmateriale, der kan gøre teknologiforståelse og programmering tilgængeligt og engagerende for børn og unge i alderen 9-15 år.
Formålet er at understøtte udviklingen i et stærkt og inkluderende læringsmiljø, hvor både drenge og piger får mod på at eksperimentere med teknologi gennem leg og problemløsning. Det nye materiale skal hjælpe deltagerne med at bygge autonome robotter, der selv kan navigere og og løse opgaver – samtidig skal materialet bruges i Teknologiskolens fremtidige undervisningstilbud.
Foreningen forventer at materialet kan vil blive brugt af minimum 300 børn og unge årligt, både i camp-regi og Teknologiskolens øvrige undervisningstilbud.
Udviklingen udføres af konsulentfirmaet Guldastronaut, som også står for undervisningen på campen i 2025. De har mange års erfaring med udvikling af undervisningsmateriale til folkeoplysende formål og teknologiundervisning med særligt fokus på legende læring og inkluderende materiale.
Budget |
|
Udvikling og design af 2 hæfter (tekst, opgaver og illustrationer) | 31.000 kr. |
Projektledelse, koordinering og testmateriale til internt brug | 6.000 kr. |
Tryk af 20x2 sæt hæfter til test i uge 27 | 4.000 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevilling kan afholdes indenfor Folkeoplysningsudvalgets økonomiske ramme.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Orientering og meddelelser til udvalget.
Sagsfremstilling
FORMAND:
UDVALGSMEDLEMMER:
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
Information fra Haludvalget.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Information fra Forsamlingshusudvalget
Administrationen: