Folkeoplysningsudvalg
Referat • 19. maj 2022 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Godkendt.
Beslutningstema
Evaluering af år 2 i udviklingsprojktet Gym Sydfyn.
Sagsfremstilling
Svendborg Gymnastikforening søger om udbetaling af 3. års tilskud af udviklingsprojektet Gym Sydfyn.
Udvalget bevilgede den 25-11-2019 50.000 kr. til projektet som ansøgt i en 3-årig periode. Udvalget ønsker at følge projektet og få en årlig evaluering. Bevillingen er betinget af, at der sker en udvikling i projektet fra år til år.
Udviklingschef i Svendborg Gymnastikforening Jacob Kramer er inviteret til fremlæggelse af evaluering.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Evaluering taget til efterretning. Udbetaling af 50.000 kr. til projektets 3. år bevilges.
Beslutningstema
Svendborg Gymnastikforening søger Bevæg dig for livet – puljen om økonomisk støtte til at afholde en Fællesdag for unge fra Svendborg Erhvervsgymnasium (SESG) den 29. september 2022 kl. 8.15 – 14.15.
Sagsfremstilling
Svendborg Gymnastikforening beskriver i ansøgningen, at Synergien/Ungemiljøet Wonder Ground med afholdelse af Fællesdagen ønsker at bygge bro mellem Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier (SESG) og foreningslivet og skabe bedre kendskab til og erfaring med de tilbud, som foreningerne i Svendborg Idrætscenter tilbyder. I tillæg opnås bedre relationer blandt eleverne fra 1. årgang på SESG.
Udvikling og afholdelse af dagen sker i samarbejde med foreningerne i Svendborg Idrætscenter (SBBC, SFB, SG, SH og Svendborg Tennis), som stiller med instruktører, lokaler og aktiviteter på dagen. I samarbejdet deltager repræsentanter (undervisere og elever) fra SESG, Gry Marcussen (Frivillig Center og Selvhjælp Svendborg), samt Peter Junge (Familie, Børn og Unge, Svendborg Kommune).
Wonder Ground er et tiltag målrettet unge i alderen 15 – 25 år.
Der forventes at deltage omkring 200 elever og 10 undervisere på dagen.
De deltagende foreninger udbyder stationer med aktiviteter i 3 workshops-runder. Der sigtes så vidt muligt mod ”ung til ung” princippet med unge instruktører. Instruktørerne vil formidle foreningens muligheder og faciliteter med en let tilgængelig og sjov foreningsaktivitet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er vedlagt et budget for dagen med følgende udgifter:
Udgiftspost | Timepris | Antal timer | I alt kr. |
Instruktørtimer (afvikling workshop) | 298 | 49 | 14.602 |
Instruktørtimer (koordinering og forberedelse) | 298 | 10 | 2980 |
Udgifter til workshops – 6 stationer |
|
| 1500 |
Lokaleleje |
|
| 2500 |
I alt |
|
| 21.582 kr. |
Svendborg Gymnastikforening søger dækning af den samlede budgetterede udgift på 21.582 kr.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Under betingelse af, at arrangementet gennemføres med de 5 foreninger og som beskrevet i ansøgningen, bevilger Folkeoplysningsudvalget 11.000 kr.
Beslutningstema
Forfatter Nanna Grønbech Petersen og fotograf firmaet Earthlander søger et tilskud fra udviklingspuljen til projekt Skrivesandwich.
Sagsfremstilling
Der søges om et tilskud til filmoptagelse og til opstart af projekt Skrivesandwich på 7.000 kr. Projektet afvikles i perioden 17. maj – 17. september 2022.
I projektet indgår 8 deltagere med skriveinteresse som skal deltage i liveundervisning i at skrive samt optagelse af en række inspirerende film om at skrive. Projektet foregår på forskellige lokationer blandt andet Broholm Slot, Tinghuset i Svendborg samt Valdemars Slot. Undervisningen varetages af flere forfattere og retter sig mod alle, som har mod på at skrive, og som har brug for alternativ inspiration. Forløbet afsluttes på Svendborg Bibliotek og en festlig reception i det historiske Tinghus i Svendborg.
Der vil undervejs i processen blive produceret 8 film, der efterfølgende vil blive distribueret blandt andet på YouTube, tidsskriftet uDkAnts hjemmeside, på Litteratursiden og forlaget Arabesk.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Budget for projektet ”Skrivesandwich”(i hovedtal) kr.:
Kunstnerhonorar/undervisn 4 x 4000 kr. | 16.000 kr. |
Transport | 1.000 kr. |
Projektledelse | 9.300 kr. |
Filmproduktion | 14.000 kr. |
Sum: | 40.300 kr. |
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Der bevilges 7000 kr. til projektet. Tilbagemelding af projektets forløb. Materialet må ikke bruges i kommercielle henseender.
Beslutningstema
Fastsættelse af medlemstilskud til frivillige folkeoplysende foreninger for 2022.
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsudvalget fastsætter hvert år taksten for medlemstilskud.
Budget for 2022 er 1.677.477 kr.
Antallet af medlemmer under 25 år i 2022 er 12.683.
Med en udbetaling af medlemstilskud på 132 kr. pr. medlem under 25 år, vil der være et overskud på 5.031 kr. som anvendes til medlemstilskud, såfremt der i året løb kommer nye foreninger.
Det bemærkes, at handicapforeninger modtager medlemstilskud til alle medlemmer uanset alder.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Bevilget.
Beslutningstema
Behandling af ansøgninger til renoveringspuljen for klubhuse – 1. runde 2022.
Indstilling
Underudvalgets indstilling til fordeling af puljemidler fremgår af vedlagte oversigt over ansøgninger.
Det indstilles
- At der bevilges i alt 97.328. kr. fra renoveringspuljen, fordelt på 7 foreninger som anført nedenfor.
Sagsfremstilling
Ifølge puljebeskrivelsen kan der søges til udvendig renovering af klubhuse samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/lokaler.
Der er indkommet i alt 10 ansøgninger til renoveringspuljen for foreningsejede klubhuse. Det fremgår af oversigtsskema (bilag), hvilke foreninger der har søgt, renoveringens art, det ansøgte beløb samt tilskudsbeløbet, som indstilles af underudvalget.
Underudvalget indstiller hermed følgende foreninger til tilskud:
Forening | Renoveringens art | Ansøgt beløb kr. | Indstillet beløb kr. | Bemærkning |
DDS Spejderne Pionererne | Renovering og lovliggørelse af elinstallation | 7.399 | 7.399 |
|
Egebjerg Fodbold | Reparation af fyr | 9.600 | 9.600 |
|
FDF Tåsinge | Reparation af utæt tag | 4.000 | 4.000 |
|
Hesselager Forenede Sportsklubber | Overdækning af terrasse | 39.800 | 0 | Ikke renovering (nyanlæg)
|
Inca Spejderne Sydfyn | Varmepumpe | 9.668 | 9.668 |
|
KFUM Spejderne Svendborg Gruppe | Udskiftning af varme- og varmtvandsforsyning i Skovhytten | 30.301 | 30.301 | Supplerende tilskud til projekt fra 2021 |
Lunde SG&I | Maling af gulv og udskiftning af belysning | 10.500 | 5.500 | Kun tilskud til udskiftning belysning |
Stenstrup IF | Udskiftning af el-radiatorer til varmepumpe
| 30.860
| 30.860 |
|
Hundeførerforening DcH Svendborg | Opførelse af grej-/redskabsskur til erstatning for container | 40.000 | 0 | Ikke renovering (nyanlæg) |
Svendborg Kajakklub | Murerarbejde ved baderum og udskiftning af gulv ved indgang og klublokale | 27.500 | 0 | Indendørs vedligehold |
I alt |
| 209.628 | 97.328 |
|
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er 841.851 kr. til disposition i renoveringspuljen for klubhuse.
Hvis tilskud bevilges som indstillet, vil der være 744.523 kr. til fordeling i næste ansøgningsrunde november 2022.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Indstillingen bevilges.
Beslutningstema
Bevilling af midler til ferieaktiviteter for børn og unge i sommer- og efterårsferien 2022.
Indstilling
Formanden indstiller
- At 146.759 kr. fordeles til foreningerne jf. bilag, forudsat at aktiviteterne rent faktisk afholdes.
Sagsfremstilling
Der er søgt tilskud til 16 aktiviteter i sommerferien og 1 aktivitet i efterårsferien.
Af vedlagte bilag fremgår det, hvilke foreninger der har søgt, og hvilket tilskudsbeløb de har søgt.
Ifølge Retningslinjer for ferieaktiviteter for børn og unge, som er godkendt af Folkeoplysningsudvalget den 25-09-2019, må deltagerbetalingen ikke overstige 25 kr. pr. time.
Alle foreninger, som søger tilskud, opfylder denne betingelse.
I tidligere års antal aktiviteter og deltagere:
År | Vinterferie | Sommerferie | Efterår | Deltagere fra forening | Deltager udefra |
2021 | 0 | 25 | 9 | 106 | 284 |
2020 | 12 | 26 | 5 | 467 | 525 |
2019 | 0 | 31 | 0 | 592 | 246 |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Budget 2022 | 195.615 kr. |
Overførselsmidler 2021 | 176.030 kr. |
I alt: | 371.645 kr. |
Grafisk materiale og hjemmeside | 35.000 kr. |
Forslag til bevilling | -146.759 kr. |
Rest (evt. til flere aktiviteter i efterårsferie) | 189.886 kr. |
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Bevilget.
Beslutningstema
Godkendelse af regnskab for Halliwick Svømning 2021.
Sagsfremstilling
AOF Center Sydfýn fremsender regnskab for Halliwick Svømning for 2021 til godkendelse.
På grund af Corona har aktiviteten været begrænset.
Budget for Halliwick for 2021 er 68.810 kr. forbrugt er 15.920 kr.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Regnskab godkendt. Tilskud udbetales.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Til orientering
Indstilling
Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Foreninger, borgere og andre interessenter har i perioden 15. januar – 28. februar 2022 indsendt beskrevne anlægsprojekter på idræts- og bevægelsesområdet i Svendborg Kommune.
Projekterne har i marts og april 2022 jf. gældende procedure været til udtalelse i Haludvalget, Folkeoplysningsudvalget, Sport og Idræt i Svendborg (SIS), som alle er høringsparter i sagen.
Resultatet af høringerne vedlagt som bilag til orientering.
Ansøgerne er desuden inviteret til et præsentationsmøde i Rådhussalen den 23. maj 2022 i tidsrummet kl. 17.15 til 19.45, hvor projektejerne bag de indkomne ansøgninger får lejlighed til, kort at præsentere indholdet i deres ansøgning for Kommunalbestyrelsen.
På møder i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. juni 2022 og i Teknik- og Miljøudvalget den 16. juni 2022 prioriterer og fremsender udvalgene eventuelle udvidelsesønsker til Økonomiudvalget i juni jf. Svendborg Kommunes budgetprocedure.
Administrationen har modtaget i alt 11 ansøgninger. Der er indkommet ansøgninger for i alt 49.454.000 kr. til anlæg. Derudover er der ansøgt om 1.320.000 kr. i tilskud til årligt driftstilskud.
Læs mere om kriterier for ansøgning af støtte m.v. via Svendborg Kommunes hjemmeside:
https://www.svendborg.dk/borger/kultur-og-fritid/puljer-og-tilskud/stoette-til-anlaegsprojekter-til-idraet-og-bevaegelse
Der foreligger følgende 11 projekter:
Mødetid | Forening | Kontaktperson | Projekt |
Kl. 17.15 | Den Selvejende Institution Svendborg Idrætshal | Karin Olsen | Ekstra træningshal ”Bolden” |
Kl. 17.26 | Egebjerg Fodbold | Christian Kjeldmark | Fodboldanlæg i Vester Skerninge |
Kl. 17.37 | FDF Svendborg | Flemming Laustsen | Afholdelse udgifter til byggetilladelse til pavillon |
Kl. 17.48 | Motorcykel klubben Svendborg | Nikolaj Pave | Opsamling og genbrug af regnvand til vanding af banen |
Kl. 17.59 | Rødskebølle Skydebaneforening | Lars E. Rehr | Indretning af multi-aktivitetsrum/skydebane |
Kl. 18.10 | PAUSE |
|
|
Kl. 18.39 | SfB-Oure FA og Fortuna | Anders Hørberg | Kunstgræsanlæg ved Svendborg Idrætscenter |
Kl. 18.50 | Stenstrup Idrætsforening | Torben Frost | Kunstgræsbane til idræt og bevægelse i Stenstrup |
Kl. 19.01 | Svendborg Roklub | Stig René Jørstrøm | Renovering og modernisering af køkken i klublokale |
Kl. 19.12 | Tved Boldklub | Carsten Rasmussen, Lars Dreyer | Kunstgræsanlæg og padelbaneanlæg i Tved |
Kl. 19.23 | Tveds Uderum | Karen Ejerskov | Et bevægelsesområde-projekt i Tved |
Kl. 19.34 | Vindeby SUP Team | Christel Black | Op- og ombygning af container til opbevaring af SUP boards |
Kl. 19.45 | SLUT |
|
|
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Til efterretning.
Beslutningstema
Status på Folkeoplysningsudvalgets puljer til forenings- og fritidsliv pr. maj 2022.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Til efterretning.
Beslutningstema
Information til udvalget
Sagsfremstilling
FORMAND:
UDVALGSMEDLEMMER:
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
Intet at berette.
Information fra Haludvalget.
Energioptimering er på programmet.
Vester Skerningehallen har fået bevilget indskud til tilslutning til fjernvarme på 175.000 kr. i 2023. Tilbagebetalingstiden er 2½-3 år.
Tåsinge hallen, vil gerne sætte solceller op.
Svendborg Tennishal: varmeprojektet er løbet ind i udfordringer. Konstruktionsfasen er gået i gang. Konstruktionen er ikke sket i hht tegninger. Konstruktionen er ikke udført i tilstrækkelig størrelse og opfylder ikke normerne hverken nu eller dem fra 1991. Det betyder at hallen måske skal lukkes af sikkerhedsmæssige årsager. CETS gennemgår rapporten og rådgiver efterfølgende hallen. Haludvalget har afsat rammebeløb på 1,5 mio. til at forstærkning af konstruktionen, sagen genbesøges, når CETS’ konklusion foreligger. Koster 22. mio at bygge en ny hal. Det er den hal i kommunen der bliver brugt mest.
Takst-blad – Der kigges pt på takstblad for udlejning, med henblik på eventuelle ændringer fra 2023. Det skal vurderes om foreningsleje skal sidesættes med udlejning til skoler og kommerciel brug.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Generalforsamling for alle foreningerne. Økonomien ser fin ud i samrådet. Der er ikke nok deltagere til at stille en bestyrelse. Bestyrelsen har fået beføjelse til at udpege.
Der kigges på lokaletilskuds ordning og der arbejdes på lige vilkår for priser uanset om det er foreningsleje eller andet.
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Vedr. sommerferie aktiviteterne er der nedgang, men der er stor interesse for projektet.
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Ikke haft møde siden sidst. Der er arrangeret en tvær-politisk fest for de politiske ungdoms organisationer.
Information fra Forsamlingshusudvalget
Indkaldt til møde 11/6 på Ærø.
Administrationen:
Dorte Nielsen og Jan Find Pedersen har været på besøg ved Holmdrup Huse rideskole, for at se om medlemstallet stemmer overens med den pris de får i tilskud. Ejeren stiller sadler mv. til rådighed. Ikke belæg for at ændre på deres tilskud.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 19-05-2022
Orientering taget til efterretning.