Folkeoplysningsudvalg
Referat • 17. november 2022 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Godkendt.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Beslutningstema
Anmodning om udtræden af Folkeoplysningsudvalget
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at udtræden godkendes.
Sagsfremstilling
Ib Buch, valgt af BUS anmoder om udtræden af Folkeoplysningsudvalget gældende fra den 31. december 2022.
Som stedfortræder indtræder Michael Magaard Hansen.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Indstilles godkendt.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Beslutningstema
Godkendelse af stedfortræder til Folkeoplysningsudvalget for idrætten.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at stedfortræder godkendes.
Sagsfremstilling
I forbindelse med Birgit Sørensen udtræden af Folkeoplysningsudvalget indtrådte stedfortræder Karin Olsen i udvalget.
Sport og Idræt i Svendborg (SIS) indstiller således en ny stedfortræder for idrætten, gældende for resten af valgperioden frem til 31. december 2025.
Hans Ole Olsen (SG Atletik og løb)
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Indstilles godkendt.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Beslutningstema
Høring i forbindelse med indgåelse af ny samarbejdsaftale med Team Danmark.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget har udsendt udkast til ny samarbejdsaftale med Team Danmark i høring før indgåelse af ny samarbejdsaftale.
Svendborg Kommune har haft status som Team Danmark Elitekommune siden 2007.
Samarbejdsaftalen med Team Danmark er 4-årig. Den nuværende aftale udløber med udgangen af 2022.
Aftalen er evalueret med Team Danmark, og der er udarbejdet et udkast til ny samarbejdsaftale for perioden 2023 til 2026.
Svendborg Kommune har i de tidligere aftaler haft særligt fokus på sport og uddannelse via idrætsskoler, sportsklasser og sportsakademi.
Idrætsskoler er ikke længere en del af Team Danmarks krav til Elitekommunerne, og er derfor ikke en del af den kommende aftale.
De øvrige indsatser: sportsklasser, sportsakademi, talentcenter, SvendborgLab, SvendborgMentaliteten, klubsamarbejde, træneruddannelse og vækstkasse for klubmiljøer fortsætter i den nye samarbejdsaftale.
Der vil være særligt fokus på samarbejdet med og udviklingen af de prioriterede klubber gennem uddannelse og netværk.
De prioriterede klubber vil i lighed med den forrige aftale være SfB, GOG, Thurø Sejlklub, Svendborg Badminton klub, Svendborg Basketball Club, Svendborg Gymnastikforening (Team Gym og Power Tumbling).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er uændrede og er inkl. drift af sportsklasserne årligt kr. 924.000.
Team Danmark yder hertil et årligt tilskud på kr. 50.000
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Lov om Eliteidræt af 26. april 2004
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-11-2022
Evalueringen taget til efterretning.
Udkast til ny samarbejdsaftale godkendt. Udsendes i høring i perioden 10.-24. november 2022.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 09-11-2022
Taget til efterretning.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Folkeoplysningsudvalget tager aftalen til efterretning.
Udvalget udtrykker, at der bør planlægges således at der er en reel tid til at gennemføre en høringsfase.
Udvalget ønsker en orientering om aftalen.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Behandling af ansøgninger til renoveringspuljen for klubhuse – 2. runde 2022.
Indstilling
Underudvalgets indstilling til fordeling af puljemidler fremgår af vedlagte oversigt over ansøgninger.
Det indstilles
- At der bevilges i alt 204.290 kr. fra renoveringspuljen, fordelt på 6 foreninger som anført nedenfor.
Sagsfremstilling
Ifølge puljebeskrivelsen kan der søges til udvendig renovering af klubhuse samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/-lokaler.
Der er indkommet i alt 8 ansøgninger til renoveringspuljen for foreningsejede klubhuse. Det fremgår af oversigtsskema (bilag), hvilke foreninger der har søgt, renoveringens art, det ansøgte beløb samt tilskudsbeløbet, som indstilles af underudvalget.
Underudvalget indstiller hermed følgende foreninger til tilskud:
Forening | Renoveringens art | Ansøgt beløb kr. | Indstillet beløb kr. | Bemærkning |
Svendborg Golf Klub | Merudgift ved udskiftning af tagrender | 4.930 kr. | 4.930 kr. | Supplerende tilskud til projekt vedr. tagrender. |
Stenstrup Idrætsforening | Udskiftning af utætte døre og vinduer | 22.680 kr. | 22.680 kr. |
|
Thurø Sejlklub | Udskiftning af vandbesparende brusere i baderum samt energivenlig belysning udendørs og på broer. | 14.503 kr. | 6.350 kr. | Ikke medtaget værdi af eget arbejde samt udendørsbelysning. |
Spejdercenter Egebjerghytten | Baderum og luft/vand varmepumpe til brugsvand og opvarmning i baderum | 50.000 kr. | 0 kr. | Udlejningsvirksomhed. Spejdercentret er ikke egentligt hjemsted for folkeoplysende foreninger i Svendborg Kommune. |
Svendborg Civile Hundeførerforening – DcH Svendborg | Udskiftning træbeklædning klubhus | 43.300 kr. | 43.300 kr. |
|
Lundeborg Sejlklub | Indkøb og opsætning af mindre varmtvandsbeholder (sparehensyn) | 3.840 kr. | 3.840 kr. |
|
Tved Boldklub | Gas/varmepumpe hybrid varmeanlæg | 398.380 kr. | 0 kr. | Overslagspris fra 1 håndværker |
Hesselager forenede Sportsklubber | Nye lofter med dampspærre og energibesparende belysning | 123.190 kr. | 123.190 kr. | Der foreligger 2 tilbud |
I alt: |
| 660.823 kr. | 204.290 kr. |
|
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der var primo 2022 opsparet 841.851 kr. i renoveringspuljen på grund af få ansøgninger i ”corona-årene”. Ved 1. ansøgningsrunde 2022 blev der givet bevillinger for 97.328 kr., og derudover er der truffet politisk beslutning om en besparelse på 400.000 kr. af anlægspuljemidlerne.
Dette betyder, at der p.t. er en saldo på 344.523 kr. Hvis der gives bevillinger som indstillet af underudvalget, vil der være 140.233 kr. til eventuel overførsel til 2023.
Der tilføres ikke nye midler til puljen i 2023 af sparehensyn.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Indstillingen godkendtes.
Formanden redegjorde for problematikken i forhold til budgetbesparelsen i budget 2023, hvilket gør at klubhusene ikke har mulighed for at energioptimere og vedligeholde deres huse.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Beslutningstema
Godkendelse af tilskud til aftenskoler 2023 – undervisning og lokaletilskud.
Sagsfremstilling
Udkast til fordeling af tilskud til aftenskolerne til undervisning og lokaletilskud for 2023.
Budget for 2023 for aftenskolerne:
Undervisning | 3.694.354 kr. |
PEAU | 221.409 kr. |
Mellemkommunale refusioner – skønnet | 100.000 kr. |
I alt | 4.015.763 kr. |
|
|
Lokaletilskud | 502.658 kr. |
Der er ikke taget højde for eventuelle budgetmæssige overførsler fra 2022.
Aftenskolerne har samlet ansøgt om tilskud til undervisning på 3.577.439 kr., hvilket giver et mindreforbrug på undervisningsbudgettet på 116.915 kr.
En fordeling af budgettet for lokaletilskud i forhold til ansøgte timer giver et tilskud på 96 kr. pr. undervisningslektion for alm. lokale og 150 kr. for forsamlingshus, hvilket giver et mindreforbrug på lokaletilskudsbudgettet på 651 kr.
Fordelingen af tilskud på aftenskoleområdet er foretaget i lighed med procedure for tidligere år.
I alt på aftenskoleområdet vil der være et mindreforbrug på 117.566 kr.
Enkelte aftenskoler har anmodet om et højere lokaletilskud som følge af stigende energipriser.
I forhold til at generere økonomi til omfordeling og evt. yderligere tilskud til undervisning og lokaler til foreninger med øget aktivitet, energiproblematik eller andet foreslås det, at der, når halvdelen af sæsonen 2023 er gået, foretages en status hos aftenskolerne, om det vurderes, at hele tilskudstilsagnet anvendes.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Tilskudsfordelingen godkendtes. Der foretages en status på forbrug af bevillingerne pr. 1. oktober 2023.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Beslutningstema
Fabers Fortælleværksted søger tilskud fra Udviklingspuljen til etablering af Mester Jakel Teater.
Indstilling
Det indstilles, at der meddeles afslag på ansøgningen, da der ikke er tale om udviklingsarbejde eller udvikling af nye ideer, hvilket er kriteriet for at yde tilskud fra Udviklingspuljen.
Sagsfremstilling
Fabers Fortælleværksted v/ Claus Faber søger om økonomisk støtte på 34.500 kr. til etablering af Mester Jakel Teater på gader, stræder, torve, parker og andre steder, hvor der både annonceret og spontant kan opstå mulighed for at samle et publikum.
Særligt tænkes på en fast plads på Torvet, Gerritsplads.
Fabers Fortælleværksted har købt Teatret fra Bakkens forhenværende ”Pjerrot” og er ved at få produceret 10 nye Mester Jakel dukker. Det er blandt andet til disse dukker samt til opbygning af en ladvogn til transport i og omkring Svendborg, at der søges tilskud.
Fabers Fortælleværksted vil forny interessen for Gadeteater/Mester Jakelteater/Dukketeater samt gøre en forskel i forhold til at skabe glæde, overraskelse, kulturforståelse, gode oplevelser, samt i forbindelse med forestillinger og arrangementer indbyde til publikumsdeltagelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Budget: |
|
Elmotor til ladcykel | 11.500 kr. |
Materialer – træ, værktøj, maling, vinkler m.v. | 8.000 kr. |
Mester Jakeldukker, forstærker/højtalere, trådløs mikrofon m.v. | 15.000 kr. |
I alt: | 34.500 kr. |
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Indstillingen godkendes.
Ansøger opfordres til at orientere sig ind i Kulturløftet på Svendborg Kommunes hjemmeside om muligheder for at søge støtte den vej. Opmærksomheden henledes på, at der er 3 ansøgningsrunder, næste runde er med ansøgningsfrist 1. maj 2023.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Beslutningstema
Orientering om beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget vedr. udmøntning af midler til fremme af unges mentale sundhed afsat i budgetforliget for 2023.
Sagsfremstilling
I forbindelse med indgåelsen af budgetforliget for 2023 har forligspartierne afsat 515.000 kr. til etablering af en målrettet styrket indsats med fokus på trivsel blandt de unge i Svendborg Kommune. Budgettemaet indeholder ikke en konkretisering af udmøntningen, men peger på fritidslivet og kulturen som samarbejdspartnere. Udmøntningen kan tage forskellig form, hvoraf to muligheder præsenteres her. De to muligheder kan enten betragtes separat eller i en kombination.
1. Understøttelse af eksisterende indsatser på området
Der arbejdes allerede med en række kommunale indsatser til fremme af unges mentale sundhed og trivsel. Det gælder fx projekter som Vilde Unge, Kultur på recept og Fritidspas. Indsatserne udmøntes i et tværfagligt samarbejde på tværs af flere afdelinger og forvaltninger, som f.eks. Ungekontakten, Ungdomsskolen, Sundhedsafdelingen, uddannelsesinstitutioner samt kultur- og fritidsaktører. Ved at investere i allerede igangværende indsatser vil man kunne konsolidere og forankre erfaringer fra tiltag, som allerede i dag viser lovende resultater som fx Vilde Unge og styrke udviklingen af allerede igangværende projekter, som fx ’Kultur på recept’. Den konkrete udmøntning af midlerne kunne med fordel drøftes med koordinationsgruppen ’Fælles om unge i Svendborg Kommune’.
Fordele: Med en forankring i tilknytning til de eksisterende indsatser kan midlerne tilgå indsatser, der på forhånd har vist sig succesfulde. Samtidig er indsatserne allerede bemandet med professionelle fagfolk, hvilket betyder, at midlerne ikke skal anvendes til lønudgifter, men kan gå direkte til realiseringen af indsatserne.
Ulempe: Der kan være en større risiko for, at midlerne ikke nødvendigvis tilgår kultur- og fritidslivet. Dette kan dog imødekommes, hvis det vedtages som en forudsætning for udmøntningen.
2. Forankring af indsatsen hos SPULT
Forslaget er stillet af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget efter aftale med formanden for Folkeoplysningsudvalget og formanden for Sport og Idræt i Svendborg. En mulighed er at forankre indsatsen i SPULT – Svendborg Sport- og Kulturfestival. Midlerne vil dermed understøtte det fortsatte arbejde med at skabe forbindelser og samarbejder på tværs af kulturen, idrætten og det øvrige folkeoplysende område.
SPULT har indtil nu været finansieret af driftstilskud (primært lønmidler) fra DGI Fyn (til og med 2020) og overførselsmidler fra Folkeoplysningsudvalget på 300.000 kr. om året. Overførselsmidlerne fra Folkeoplysningsudvalget må forventes at være begrænset i fremtiden som følge af den rammebesparelse på 400.000 kr. på folkeoplysningsområdet, der blev vedtaget ifm. budgetforliget for 2023.
Administrationen anbefaler, at samarbejdet med SPULT i så fald formaliseres med et kommissorie, der opstiller rammerne for udmøntningen af midlerne, herunder definition af målgruppen, behovet for koordinering med øvrige kommunale tiltag på området, krav til afrapportering mv.
Fordele: SPULT har etableret mange gode samarbejder på tværs af kultur- og fritidslivet og med skolerne. De har derfor en lang række relationer og samarbejder, der kan understøtte udviklingen af indsatser til fremme af trivslen blandt unge. Midlerne kan samtidig være en forudsætning for den fremtidige eksistens af SPULT.
Ulemper: Midlerne må forventes at gå til løn i SPULT, hvilket betyder, at realiseringen af indsatserne kan afhænge af yderligere funding.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-11-2022
Drøftedes, idet udvalget beder administrationen udarbejde forslag til fordelingen af midlerne med udgangspunkt i punktets pkt. 1 og 2 samt Ungdomsskolens projekt My Life.
Der udarbejdes samtidig forslag til forankring og kommissorium for de enkelte projekter.
Punktet sendes til orientering og eventuelle bemærkninger hos Børn, Unge- og uddannelsesudvalget, Senior-, social- og sundhedsudvalget samt koordinationsudvalget.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Orienteringen taget til efterretning.
Oplæg fra administrationen om fordeling, forankring og kommissorier afventes.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Beslutningstema
Status på Folkeoplysningsudvalgets Puljer til Forenings- og Fritidsliv pr. 14.11.2022.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Taget til efterretning.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.
Beslutningstema
Information til udvalget.
Sagsfremstilling
FORMAND:
Aftale om regulering af lokaletilskud er indgået med Tved Boldklub er gennemført.
Formanden og Administrationen vil besøgt Skate klubben
Proces for Folkeoplysnings- og Idrætspolitik er på vej til fremlæggelse i Kultur- og Fritidsudvalget.
UDVALGSMEDLEMMER:
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
Intet at berette.
Information fra Haludvalget.
Intet at berette.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Intet at berette.
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Samarbejde med skoler fungerer fint.
Miljøstationen i Hesselager har henvendt sig til spejderne vedr. salg af brugte materialer. Skønner at kunne give foreningen en indtægt på ca. 30.000 kr.
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Hvad er målgruppen
Projekter
Ungdomsskoleforening i samarbejde med Erhvervskoleforeningen søgt midler hos AP Møller fonden til 2 årigt projekt om, hvordan får vi fat i de unge der falder fra ungdomsuddannelserne.
Pengene blev bevilget med den betingelse, at Svendborg skulle være en af de deltagende kommunerne
Besøg af EU kommissionen, hvor man troede det var et kontrolbesøg, så omhandlede besøget om interesse for, hvad vi brugte alle de penge vi har fået bevilget til. Specielt var de interesseret i de Camps der har været afholdt.
I forbindelse med besøget blev der optaget en film (på engelsk) den skal drøftes på Christiansborg og bruges til inspiration i Europa.
Information fra Forsamlingshusudvalget
Det går godt i husene.
I forbindelse med Budget 2023 er kulturpuljen sparet væk i 2023. man håber på tilsagn om overførsel af mindreforbrug fra 2022, så der kan komme kultur i forsamlingshusene i 2023.
Administrationen:
Der er sket en omplacering af personale, hvilket betyder, at Kultur og Fritid mister en kultur- og fritidskonsulent.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 17-11-2022
Taget til efterretning.
Anne Katrine Olsen (A) var fraværende, som stedfortræder deltog Kristine Andersen (A)
Frank Müller-Bøgh var fraværende, som stedfortræder deltog Peter Bang.
Henrik Fløytrup, Erik Jakobsen og Karin Olsen var fraværende.