Erhvervs- og Turismeudvalget
Dagsorden • 5. november 2025 kl. 15.30
Indhold
Beslutningstema
Opfølgning på budgetforlig for 2026 på Erhvervs- og Turismeudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen om budgetforligets betydning for Erhvervs- og Turismeudvalget tages til efterretning
Sagsfremstilling
Budgetforliget for 2026 og overslagsårene 2027-2029 blev indgået fredag den 19. september 2025 og 2. behandlet af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2025.
Nedenfor er de dele af budgetforliget, som har betydning for Erhvervs- og Turismeudvalgets budget, omtalt.
Drift
Til styrkelse af Svendborgs industriprofil afsættes der årligt 0,3 mio. kr. Tilskuddet ydes til foreningen Industrien Sydfyn og anvendelsen af tilskuddet drøftes med Industrien Sydfyn.
For at sikre en aktiv og positiv udvikling af Svendborg som handelsby afsættes der årligt 0,5 mio kr. i tilskud til Shopping Svendborg. Tilskuddet fra kommunen vil blive fulgt op af en tilsvarende finansiering fra Shopping Svendborg, udlejere i Svendborg, banker og andre private aktører. Herudover skal der i kommunalt regi arbejdes med en strategisk udviklingsplan.
I budgetforliget blev der afsat en årlig negativ pulje på 10 mio. kr. med henvisning til at pris- og lønudviklingen for 2026 forventes at blive ca. 0,3 procentpoint lavere end skønnet ved kommuneaftalens indgåelse. Dette skyldes primært regeringens forslag om at nedsætte elafgiften i 2026 og 2027. Puljen på 10 mio. kr. er for 2026 fordelt ud til 1) afdelinger med et større elforbrug og 2) øvrigt forbrug. Erhvervs- og Turismeudvalgets andel af den negative pulje udgør i alt 0,226 mio. kr. i 2026 fordelt med 0,103 mio. kr. vedr. elforbrug og 0,123 mio. kr. vedr. øvrigt forbrug.
Driftsbudget 2026-2029:

Anlæg
Der afsættes 1,6 mio. kr. til brandsikring af Rundbuehallerne på Frederiksøen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser fremgår af afsnittet sagsfremstilling
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 30. september 2025 for Erhvervs- og Turismeudvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,
- At budgetopfølgningen på udvalgets område tages til efterretning
- At der søges en tillægsbevilling på 0,432 mio. kr.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2025 jævnfør vedlagte bilag. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 11. november 2025.
Der forventes pr. 30. september 2025 et samlet forbrug på 31,4 mio. kr. på udvalgets område, hvilket svarer til et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Merforbruget fordelt på politikområder:
Erhvervskontoret: - 0,4 mio. kr.
Iværksætteri: - 0,2 mio. kr.
Havn & Færger: +0,9 mio. kr.
I alt: - 0,3 mio. kr.
Afvigelserne på de enkelte politikområder nærmere beskrevet i vedlagte bilag (Bilag 1 – ETU Budgetopfølgning pr. 30.9.2025).
En del af det forventede merforbrug under Havn & Færger skyldes, at der fra 1.1.2025 er indført en CO2-afgift på brændstof til indenrigsfærger. Med henblik på at undgå at den nye afgift resulterer i at billetpriserne på færgerne forhøjes, har Staten bevilget en pulje til omstillingsstøtte til de berørte færgeruter. Svendborgs andel af denne pulje udgør 0,432 mio. kr. i 2025. Der søges derfor en tillægsbevilling på dette beløb.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser fremgår af vedlagte bilag (Bilag 1 – ETU Budgetopfølgning pr. 30.9.2025).
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Efter en tilbagegang i Dansk Industris (DI) årlige måling af lokal erhvervsvenlighed, har administrationen afholdt en række møder med DI’s lokale afdeling på Fyn, Industrien Sydfyn og Shopping Svendborg. De møder har haft til formål at identificere en række indsatsområder der kan være med til at forbedre forholdene for Svendborg Kommunes erhvervsdrivende. For hvert indsatsområde er der en række handlinger der tilsammen udgør en handleplan, som Erhvervs- og Turismeudvalget skal godkende igangsættelsen af.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Erhvervs- og Turismeudvalget godkender handleplanen
Sagsfremstilling
Erhvervs- og turismeudvalget fik på mødet d. 8/10-2025 præsenteret resultaterne fra DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Svendborg gik tilbage fra en placering i 2024 som nr. 40, til en placering i 2025 som nr. 79.
På den baggrund blev der igangsat et arbejde for at finde frem til, hvilke faktorer der ligger bag tilbagegangen. Det arbejde er blevet drøftet med DI-Fyn, Industrien Sydfyn, Svendborg Håndværker- og Industriforening samt Shopping Svendborg. Drøftelserne er blevet omsat til en handleplan, der har til formål at konkretisere og forbedre de identificerede faktorer via en række indsatsområder. De konkrete indsatsområder er:
- Information og dialog
- Arbejdskraft
- Uddannelse
- Infrastruktur og transport
I handleplanen er der for hvert indsatsområde beskrevet en række handlinger der kan ses i Bilag 1.
DI-Fyn, Industrien Sydfyn, Svendborg Håndværker- og Industriforening samt Shopping Svendborg kan anbefale handleplanen.
Herud over er indsatsområderne præsenteret og drøftet med Svendborg Erhvervsråd, der også anbefaler handleplanen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Beslutning om Højestenes fartplan for 2026
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget
- At fartplanen for 2026 godkendes
Sagsfremstilling
Fartplanen for Højestene i 2026 fortsætter næsten uforandret i forhold til 2025.
Der er alene tale om mindre justeringer, som skal sikre en mere smidig og sikker drift og tage højde for praktiske forhold i sejladsen.
Sejlplanen for 2026 og 2025 er bilag, og bemærk særligt:
I perioden 1. september til 30. april anløbes Skarø og nu også Drejø kun, hvis der er booket plads senest 1,5 time før afgang. Første tur fra og sidste tur til Drejø sejles dog altid.
På første tur fra Drejø afsejles der kl. 06.05 (i stedet for 06.10),
og på middagsturen kl. 12.25 (i stedet for 12.30).
Denne mindre justering sker efter ønske fra besætningen for at give tid til lastning og losning på Skarø, bedre arbejdsforhold og en mere retvisende fartplan.
De overordnede rammer for fartplanen herunder antallet af afgange og tilgængeligheden af forbindelser er uændrede.
Planen er sendt i høring via Ø-udvalget, hvor der er indkommet vedhæftede høringssvar
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Orientering om status for signaturprojekter under Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget
- At orientering om status for signaturprojekter tages til efterretning
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2023 Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.
Strategiens handlingsrettede del omfatter 17 signaturprojekter samt 2 tværgående projekter, der med årene forventes igangsat. Kommunalbestyrelsen kan løbende justere signaturprojekterne og som minimum gøre det i takt med den lovpligtige revision af strategien hvert fjerde år.
Implementering af signaturprojekterne er forankret i fagudvalgene, og nedenfor er oplistet de syv signaturprojekter som Erhvervs- og Turismeudvalget er ansvarlige for.
Der er i oversigten angivet nogle farver:
Grøn farve angiver, at udmøntning af indsatsområdet forløber planmæssigt
Gul farve angiver, at udmøntning af indsatsområdet er forsinket, men udmøntningen i øvrigt forløber planmæssigt.
Rød farve angiver, at udmøntning af indsatsområdet er forsinket og/eller ikke kan ske som forudsat i forliget, og at der er behov for at sagen forelægges til politisk drøftelse
Signaturprojekt | Uddybning | Status |
Signaturprojekt 5: Svendborg/Sydfyn skal være et maritimt kraftcenter | Det Maritime Center blev desværre ikke national klynge i sommeren 2025. BlueTech Center skal i stedet lede et nyt dansk-tysk samarbejde, der skal styrke innovation og iværksætteri i den maritime sektor på tværs af grænsen. Programmet, som har fået navnet Baltic Ventures Program, er treårigt og har en samlet projektværdi på 15 millioner kroner – heraf 9,7 millioner kr. i støtte fra EU’s Interreg-program.
| GRØN |
Signaturprojekt 6: Grøn Autonomi – inkluderende en cykelfærge – skal binde øhavet sammen | Der er i regi af MARS-projektet lavet en analyse af en person- og cykelfærge mellem Vindeby og Svendborg by. Det er muligt at realisere løsning både i forhold til teknologi og lovgivning, men det vil kræve et driftsbudget, da billetpriserne ikke vil kunne muliggøre løsningen. I den Strategisk Fysisk Udviklingsplan for Det Sydfynske Øhav i regi af Geopark-samarbejdet, som blev politisk godkendt den 7. oktober 2025 er der en potentialeplan om at skabe ”Nye forbindelser og stille naturoplevelser i Det Sydfynske Øhav”, som blandt andet handler om ”… at tilbyde gæsterne en samlet oplevelse af øhavet…”. På sigt kan der derfor være snitflader mellem signaturprojekt nr. 6 og den nævnte potentialeplan. | GUL |
Signaturprojekt 13: Det gode værtsskab – turisten i fokus | Siden Udviklingsstrategien er blevet offentliggjort, har en undersøgelse vist, at svendborgenserne er i top seks ud af 20 svarmuligheder på hvorfor besøgende vælger at komme til Svendborg.
For at opretholde denne udvikling vil vi gennem turismestrategien: ? Sammentænke oplevelserne og lave tydeligere oplevelseskæder, så både vores borgere og besøgende bliver guidet rundt mellem både natur-, kultur- og madoplevelser. ? Understøtte oplevelseskæderne ved at styrke samarbejdet og henvisningskulturen mellem turismeaktørerne.
Ved budgetforliget 2026 blev der ikke afsat penge til implementeringen af den godkendte turismestrategi. Der pågår derfor et arbejde med at tilpasse strategien og de tilknyttede. De reviderede aktiviteter forventes at blive godkendt efter valget og konstituering af nyt byråd. | GUL |
Signaturprojekt 14: Havnene som turistmæssige knudepunkter | Der er ikke et særskilt projekt i gang med havnene som turistmæssige knudepunkter. | GUL |
Signaturprojekt 15: Sæsonudvidelse via mere kultur- og erhvervsturisme | Med turismestrategien vil vi igangsætte initiativer, der kan være med til at udvide sæsonen blandt andet gennem at: ? Indtænke egnens godser og herregårde i oplevelseskæder. ? Afsætte midler til en målrettet indsats for at tiltrække større events inden for både kultur og erhvervsturisme, der matcher kommunens stedbundne værdier. ? Styrke vilkår for udvikling af kulturturisme, der understøtter sæsonudvidelsen. ? Indtænke nye aktører i samarbejdet med at udvikle kulturlivet yderligere.
Ved budgetforliget 2026 blev der ikke afsat penge til implementeringen af den godkendte turismestrategi. Der pågår derfor et arbejde med at tilpasse strategien og de tilknyttede. De reviderede aktiviteter forventes at blive godkendt efter valget og konstituering af nyt byråd. | GUL |
Signaturprojekt 16: Udvidelse af overnatningskapacitet | Gennem turismestrategien vil vi kontinuerligt og databaseret følge op på vores udfordringer med faldende overnatningstal og lavere vækst for derigennem at undersøge, hvorvidt vi har den rette overnatningskapacitet til at dække efterspørgslen.
Ved budgetforliget 2026 blev der ikke afsat penge til implementeringen af den godkendte turismestrategi. Der pågår derfor et arbejde med at tilpasse strategien og de tilknyttede. De reviderede aktiviteter forventes at blive godkendt efter valget og konstituering af nyt byråd. | GUL |
Signaturprojekt 17: Sydfyn som mekka for kulinarisk turisme | I turismestrategien er dette emne ét af fire fokuspunkter. Gennem strategien vil vi: ? Skabe en stærkere fortælling om fødevare- og madoplevelser på Sydfyn via sociale medier, web og events, samt hvordan vores fødevarer er et resultat af den natur, vi er en del af. ? Sikre en sammentænkning af de kulinariske aktører i hele kommunen, så kræfterne koncentreres. ? Skabe øget synlighed på vores lokale producenter. ? Indarbejde det kulinariske på events, så de lokale fødevareproducenter bliver mere synlige ved fx Svend Filmdage, Æbleræs mv.
Ved budgetforliget 2026 blev der ikke afsat penge til implementeringen af den godkendte turismestrategi. Der pågår derfor et arbejde med at tilpasse strategien og de tilknyttede. De reviderede aktiviteter forventes at blive godkendt efter valget og konstituering af nyt byråd. | GUL |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Indstilling
Til drøftelse.
Sagsfremstilling
Nærværende punkt er på foranledning af næstformand Anders Johansson.
Der er modtaget en henvendelse fra formanden af Rantzausminde Bådelaug vedrørende udbedringen af den SV-ligeste bro (Bro 10), som blev påbegyndt mandag den 27.10.25. I henvendelsen udtrykkes undren over, at udvidelsen med to gæstepladser, som tidligere blev drøftet på stedet, ikke er indarbejdet i det aktuelle projekt.
Det ønskes at sagen forelægges til drøftelse i udvalget med henblik på at belyse mulighederne for at indarbejde de to gæstepladser i projektet eller på anden vis sikre dem.
Spørgsmål til drøftelse:
- Hvorfor er de to ekstra gæstepladser ikke indarbejdet i det nuværende projekt?
- Hvornår og hvorfor er det besluttet at de to gæstepladser ikke skal indgå i projektet?
- Et det muligt at indarbejde de to gæstepladser inden for de nuværende projektmæssige og økonomiske rammer?
- Såfremt de ikke kan indarbejdes i det nuværende projekt: Kan et. Overskydende midler fra det nuværende projekt anvendes til etablering af gæstepladserne på et senere tidspunkt?
- Eventuelle øvrige relevante oplysninger fra administrationen vedrørende projektet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget.
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal godkende, at et forslag fra de sydfynske borgmestre til ændring af vedtægterne vedr. Geopark Det Sydfynske Øhav I/S forelægges for bestyrelsen for Geoparken Det Sydfynske Øhav med henblik på at få deres input forud for en beslutning om vedtægtsændringen.
Indstilling
Direktionen indstiller over for Erhvervs- og Turismeudvalget, at det over for Kommunalbestyrelsen anbefales
- At udkastet til de reviderede vedtægter forelægges Geoparkens bestyrelse til deres drøftelse inden endelig vedtagelse.
Sagsfremstilling
De sydfynske borgmestre besluttede på deres møde den 12. juni 2025 at bede programledelsen for Geopark Det Sydfynske Øhav I/S om at komme med forslag til forskellige modeller for den fremtidige struktur for bestyrelsen for Geopark Det Sydfynske Øhav.
På møde mellem de sydfynske borgmestre den 1. oktober 2025 var der enighed om at fremsætte et forslag til ændring i sammensætningen af bestyrelsen i Geopark Det Sydfynske Øhav I/S.
Baggrunden for ændringerne er, at der med Geoparkens udvikling er behov for at skære bestyrelsens størrelse til samt supplere med perspektiver fra fx andre national-, natur- og geoparker, turismesektor, fonde, erhvervsorganisationer eller lignende.
Borgmestrene anbefaler, at ændringerne består af:
- At hver kommune fremover udpeger ét kommunalbestyrelsesmedlem til bestyrelsen, jf. ændring i § 5, stk. 1.
- At kommunerne udpeger én stedfortræder for hvert medlem, jf. ændring i § 5, stk. 1.
- At formandsrollen ikke går på skift mellem de fire kommuner, men at formandskabet ligger fast i udvalgsperioden, jf. ændring og præcisering af § 5, stk. 5.
- At de fire frigjorte pladser kan anvendes til at udpege eksterne bestyrelsesmedlemmer med særlige kompetencer (indenfor Geoparkens indsatsområder). Bestyrelsen vurderer i den sammenhæng, hvorvidt der er behov for at supplere bestyrelsen. Punktet er tilføjet som sidste punkt i oplistningen i § 5, stk. 8.
- At der ikke udbetales særskilte honorarer til de eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. tilføjelse af en ny § 5, stk. 9.
- At bestyrelsesposterne med høringsret til interessentorganisationerne alene reduceres for så vidt angår Regionen, jf. sletning af punktet vedr. regionen i oplistningen i § 5, stk. 8.
Derudover er punktet omkring turistforeningerne flyttet op som nr. 2 i oplistningen under § 5, stk. 8. Der er tale om en rent redaktionel ændring for at skabe bedre sammenhæng i oplistningen.
Punktet omkring Turisterhvervet i oplistningen under § 5, stk. 8 udgår, da det fremover er indeholdt i det nye punkt vedr. de fire pladser med særlige kompetencer inden for Geoparkens indsatsområder.
Den foreslåede ændring drøftes med bestyrelsen i Geoparken på bestyrelsens møde i december 2025.
Kommunalbestyrelsen skal herefter i januar 2026 godkende de nye vedtægter, som er vedlagt sagen som bilag 1, inkl. markeringer af ændringer. Kommunalbestyrelsen skal samtidig udpege medlemmer til bestyrelsen i henhold til de nye vedtægter.
Kommunalbestyrelserne i Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommune skal ligeledes godkende vedtægterne.
De gældende vedtægter er vedlagt som bilag 2.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling
Til Orientering:
- Orientering fra Formanden.
- Orientering fra udvalgsmedlemmerne.
- Orientering fra administrationen.