Der er afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter er indkaldt Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V). Byrådet godkendte dette.

Borgmesteren oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt.

Til Byrådet fremlægges til orientering:

Løsgænger Karl Magnus Bistrup er indtrådt i Socialdemokratiets byrådsgruppe.

Til efterretning.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Omkonstituering i Venstre forelægges til efterretning.

Venstres gruppeformand meddeler nedenstående ændringer pr. 1. april 2020:

Per Nykjær Jensen udtræder af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Jesper Ullemose indtræder i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Jesper Ullemose er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. Da Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget har møder samtidig, og der er personsammenfald, er der behov for at flytte mødetidspunktet. Kultur- og Fritidsudvalget vil derfor fastlægge nyt mødetidspunkt på deres møde den 30. marts under forudsætning af byrådets godkendelse af omkonstitueringen den 31. marts. 

Til efterretning.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Udpegning af nyt medlem til repræsentantskabet for SEF.

Byrådet skal udpege et nyt medlem til repræsentantskabet for SEF, da Malene Louise Brandt Olsen (A) er fraflyttet Svendborg Kommune. Socialdemokratiet anmoder om, at Torben Sørensen, Nyborgvej 434, 5881 Skårup udpeges som nyt medlem af repræsentantskabet.

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Godkendelse af bevillingsoverførsler fra regnskab 2019.

Direktionen indstiller, at:

• Direktionens notat tages til efterretning.
• Der genbevilliges netto 47,3 mio. kr. til 2020
• Der gives tillægsbevilling til særlige udfordringer på netto 15,6 mio. kr. finansieret af restbudget for områder uden overførselsadgang.
• Resterende mindreforbrug på 8,3 mio. kr. for det skattefinansierede område anvendes til nedskrivning af salgsbudget for Hjortøhus (anlæg) med 2,53 mio. kr. og reduktion af fagudvalgenes negative overførselspuljer med 5,67 mio. kr.
• Af mindreforbrug for grundkapitalindskud på 3,2 mio. kr. anvendes 1,1 mio. kr. til arkæologiske undersøgelser ved Tankefuld etape 2, mens restbeløbet tilgår kassen.

Som led i regnskabsaflæggelsen 2019 indstilles direktionsnotat omhandlende:

• Overførsler til 2020 (genbevilling).
• Finansiering af særlige økonomiske udfordringer 2020 (tillægsbevilling).
• Anvendelse af det restkorrigeret budget, efter ordinære overførsler og særlige udfordringer (tillægsbevilling).

Direktionen har lagt følgende bærende hensyn til grund for indstilling af overførselsregnskabet:

• Tillid til og klarhed om overførselsreglerne.
• Ekstraordinære regnskabsudfordringer søges dækket ind.
• Overholdelse af servicerammen i 2020.

Direktionen anbefaler:

• Som udgangspunkt følges kommunens almindelige overførselsprincipper:
  • Der er særlige udfordringer/finansiering på netto 15,6 mio. kr., der finansieres via ikke overførte restbudgetter
  • Restbudget for drift, anlæg og udskudt lånoptagelse overføres til 2020.
  • Resterende mindreforbrug på 8,3 mio. kr. for det skattefinansierede område anvendes til nedskrivning af salgsbudget for Hjortøhus (anlæg) med 2,53 mio. kr. og reduktion af fagudvalgenes negative overførselspuljer med 5,67 mio. kr.
  • Af mindreforbrug for grundkapitalindskud på 3,2 mio. kr. anvendes 1,1 mio. kr. til arkæologiske undersøgelser ved Tankefuld etape 2, mens restbeløbet tilgår kassen.

• Overførsels/-tillægsbevillingsregnskabet til 2020 udgør inkl. finansieret særlige udfordringer m.v.:
  • Indtægter:     11,2 mio. kr.
  • Serviceudgifter:    32,6 mio. kr.
  • Overførselsudgifter:      0,0 mio. kr.
  • Renter:      -2,5 mio. kr.
  • Anlæg:     43,7 mio. kr.
  • Lån:     -17,2 mio. kr.
  • Finansforskydninger:      4,4 mio. kr.
  • Overføres ikke:    18,6 mio. kr.

Direktionsnotat om overførsler er vedlagt.

De samlede genbevillinger til 2020 ekskl. lån og deponering udgør netto 60,0 mio. kr. og med direktionens forslag til finansiering af særlige udfordringer på netto 15,6 mio. kr. og disponering af restkorrigeret budget på 9,4 mio. kr., er den samlede gen-/tillægsbevilling i 2020 på 85,0 mio. kr., hvoraf serviceudgifter udgør 32,6 mio. kr.

For lån og deponering overføres et indtægtsbudget på 12,8 mio. kr.

Den samlede nettobevilling i 2020 udgør ca. 72,3 mio. kr.

Kommunens bevillingsregler.

Godkendt.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Godkendelse af lånerammen 2019 for Svendborg Kommune, herunder godkendelse af låneoptagelse på henholdsvis 11,020 mio. kr. og 0,282 mio. kr. Godkendelse af låneoptagelse af lån til lav likviditet for 2020 på 29 mio. kr.

Direktionen indstiller til behandling i Økonomiudvalget samt endelig afgørelse i Byrådet, at:

• Lånerammen for 2019 godkendes. Der optages lån på 11,020 mio. kr. med 25 års løbetid vedr. lånerammen for 2019. Lånerammen udnyttes ikke fuldt ud.
• Der optages lån på 0,282 mio. kr. med fast rente og 30 års løbetid vedr. køkkenudskiftninger i ældreboliger i 2019.
• Der optages lån på 29 mio. kr. med 10 års løbetid vedr. lav likviditet for 2020.

Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2019 og meddelte lånedispensationer. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter på anlægsarbejder i kommunale havne, byfornyelse, innovativt energispareprojekt samt lån til betaling vedr. grundskyld. Lånerammen er godkendt af revisionen.

Den uudnyttede låneramme udgør i alt 21,292 mio. kr., jf. særskilt bilag. Der er budgetlagt med låneoptagelse på 11,020 mio. kr. af lånerammen. Derudover er der lånemulighed (automatisk låneadgang) for 10,272 mio. kr. som ikke er budgetlagt.

Den ikke budgetlagte del på 10,272 mio. kr. vedrører afholdte udgifter i 2019 til:

• Lov om lån til betaling af grundskyld på 7,707 mio. kr.
• Integration, renovering af færger m.m. på i alt 2,565 mio. kr.

Låneoptagelsen skal godkendes inden den 31. marts 2020 og skal være optaget inden den 30. april 2020. For ikke at øge låneoptagelsen yderligere anbefales det, at der kun lånes det budgetlagte. Lånerammen for 2019 bliver således ikke udnyttet fuldt ud.

Låneydelsen, for et lån på 11,020 mio. kr., er med en rente på p.t. 0,40% hos KommuneKredit beregnet til 0,5 mio. kr. pr. år. og som er budgetlagt.

Svendborg Kommune har for 2020 fået dispensation til at låne 29,0 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Lånet skal have en løbetid på maksimalt 10 år, og låneydelsen er budgetlagt.

Derudover er der mulighed for at låne 0,282 mio. kr. til udskiftning af køkkener i kommunale ældreboliger på baggrund af faktiske udgifter for 2019. Låneydelsen er budgetlagt.

Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik.

Den aktuelle restgæld på kommunens overvågningslån er fordelt med 66% med fast rente og 34% med variabel rente.

Der er indgået swapaftale med start i 2020, og andelen af lån forventes ultimo 2020 at være fordelt med 73% med fast rente og 27% med variabel rente.

Der optages 11,020 mio. kr. med en løbetid på 25 år. 

Der optages 0,282 mio. kr. med en løbetid på 30 år.

Der optages 29,000 mio. kr. med en løbetid på 10 år. 

Låneydelserne er budgetlagt.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Indstilles, idet der optages lån for hele lånerammen.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Deponering i forbindelse med etablering af cykelskur til Hjemmepleje Øst, Byskoven 11A.

Direktionen indstiller,

• at indgåelse af lejemål for Byskoven 11A (tidligere Ørbækvej 42) godkendes.

Hjemmepleje Øst råder over en række el-cykler, der anvendes dagligt, når de ansatte skal rundt til borgerne og levere personlig pleje og praktisk hjælp. Cyklerne har tidligere været placeret under et halvtag i en gård med en aflåst port. Men i forbindelse med at den bygning, der tidligere husede Fakta på Ørbækvej, blev revet ned, blev gården mellem alle bygningerne åbnet op og porten fjernet. Dette betyder, at de dyre el-cykler nu står udenfor i al slags vejr og for så vidt tilgængelige for hærværk og tyveri.

Der har været drøftet flere forskellige muligheder for at bygge et cykelskur til de ca. 20 el-cykler, som Hjemmepleje Øst råder over på Ørbækvej/Byskoven på nuværende tidspunkt. I forbindelse med, at flere af hjemmeplejens sektioner flytter til Byskoven 1 i nærmeste fremtid, vil antallet af el-cykler, der skal under tag, komme op på 40-45.

Boligselskabet SAB har afvist administrationens forslag til etablering af cykelskur med den begrundelse, at området skal benyttes til andet byggeri. Eneste mulighed for en placering i nogenlunde nærhed af områdekontoret ville betyde mange minutters gang ved henstilling og afhentning af cykler, og for at undgå dette tidsforbrug, ønsker Hjemmepleje Øst i stedet at tage imod SAB’s tilbud om leje af den bygning, der tidligere har huset Nordea.

Bygningen er på i alt 179 m2, og lejemålet kan alene benyttes til parkering og opladning af hjemmeplejens el-cykler.

Overtagelse af lejemålet for bygningen kan ske 1. april 2020 med første opkrævning af leje pr. denne dato. Den månedlige leje lyder på 6.000 kr., der reguleres én gang årligt. Dertil kommer a conto vand og aconto varme på henholdsvis 300 kr. og 500 kr. pr. måned. Derudover kommer udgifter til el.

Ved indgåelse af lejemål > 3 år med privat udlejer skal kommunen deponere et beløb, der svarer til lejemålets ejendomsværdi, idet leje af lokaler sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Svendborg Kommune skal derfor deponere 1,9 mio. kr. Beløbet kan imidlertid modregnes fuldt ud i det opsagte lejemål på Ramsherred 10-12.

Udgifterne til leje samt til el, vand og varme afholdes inden for eksisterende driftsbudgetter.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Byrådet besluttede d. 25.06.2019 at igangsætte en delvis revision af kommuneplanen, samt igangsætning af forudgående høring med indkaldelse af idéer og forslag.
 

På baggrund af den forudgående høring, skal der nu prioriteres hvilke forslag og idéer, som skal med videre i den igangværende kommuneplanrevision.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse, med oversendelse til Byrådets endelige vedtagelse;

• At forslag til den videre proces, for forslag og idéer modtaget i den forudgående høring, prioriteres som angivet i hvidbogen

Baggrund

Kommuneplanen er det redskab Byrådet har til at beskrive, hvordan kommunen fysisk skal udvikles de næste 12 år. Med kommuneplanen fastlægger Byrådet hvilke konkrete mål og retningslinjer, der er for kommunens fysiske udvikling og samtidig fastlægges rammerne for hvordan byer og landområder må anvendes og bebygges.
 

Byrådet besluttede d. 25.06.2019 at igangsætte en delvis revision af kommuneplanen, samt igangsætning af forudgående høring.
 

Som følge af de mange indkomne høringssvar besluttede Byrådet d. 28.01.2020 at revidere tidsplanen for revision af kommuneplanen. Tidsplanen er vedlagt som bilag (Bilag 2, Tidsplan KP21).
 

Forudgående høring

Offentlighedsreglerne i Planloven skal sikre, at borgerne på et tidligt tidspunkt i planlægningsarbejdet får lejlighed til at debattere planlægningsmulighederne, fremsætte forslag og derved give deres synspunkter til kende, før der er udarbejdet et forslag til kommuneplanen.
 

Som en del af igangsættelsen af arbejdet med revision af kommuneplanen, blev der afholdt en forudgående høring, hvor der blev indkaldt idéer og forslag til den kommende Kommuneplan 2021-2033.
 

Den forudgående høring fandt sted fra d. 7. oktober 2019 – 1. december 2019.

Der blev i høringsperioden afholdt tre borgermøder med temaerne Bosætning, Mobilitet og Erhverv & Turisme. Derudover blev der i samme periode afholdt en Nærdemokratidag, arrangeret af Lokaludvalget, med fokus på udvikling i lokalområderne.
 

I forbindelse med den forudgående høring er der indkommet over 100 kvalificerede forslag og idéer til den kommende revision af kommuneplanen. Høringssvarene kommer fra både borgere, grundejere, organisationer, professionelle bygherrer, lokalområder mv.

Hvidbog

De indkomne forslag og idéer er samlet i en hvidbog, der gengiver et resumé af de enkelte høringssvar, med administrationens bemærkninger og forslag til videre proces.
 

Hvidbogen er opdelt i følgende temaer:

1. Bosætning

Forslag til nye boligområder, status på restrummelighed i eksisterende boligområder, omdannelse fra erhverv til boliger, udvikling i lokalområderne mv.

2. Mobilitet

Forslag til ny og forberedt infrastruktur, cyklisme, offentlig transport mv.

3. Erhverv og Turisme

Forslag til nye områder til detailhandel, nye dagligvarebutikker, undersøgelse af behov for nyt aflastningscenter, turismeudvikling mv.

4. Diverse

Forslag til udvidelse af foreninger og institutioner, kunst i byen, skovbegravelsesplads mv.

5. Arealeffektivisering

Salg og omdannelse af kommunale bygninger til boligformål.

6. Solceller og vindmøller

Forslag til nye solcelleanlæg, udvidelse af eksisterende, højere vindmøller mv.

Projekterne er indkommet løbende siden 2017, og fremlægges her samlet. Det enkelte sagsforløb beskrives nærmere i den enkelte sag i hvidbogen (Bilag 1, Hvidbog, forudgående høring på KP21).

På baggrund af Byrådets vedtagne Klima- og Energipolitik samt Bæredygtighedsstrategi, behandles projekterne nu i forbindelse med revision af kommuneplanen. To af solcelleprojekterne anbefales at indgå i den videre proces med revision af kommuneplanen.

Administrationen anbefaler i Hvidbogen, at høringssvarene enten:

1. Indgår i den videre proces.

Høringssvaret vil kræve en yderligere analyse og planlægning af administrationen. At høringssvaret indgår i den videre proces er dog ikke en garanti for at ønsket vil indgå i det kommende forslag til kommuneplan 2021 – 2033.

2. Indgår ikke i den videre proces.

Forslag og ideer som ikke kan imødekommes, eksempelvis fordi de strider mod lovgivningen eller politiske mål og retningslinjer.

3. Ikke kommuneplanrelevant.

Disse høringssvar vil blive videresendt til relevante afdelinger, til viderebehandling. Høringssvaret vil ikke indgå i den videre proces med kommuneplanen.

Administrationens bemærkninger og forslag til videre proces, beror på en faglig vurdering, i forhold til gældende lovgivning, mål og retningslinjer i gældende strategier og planer i Svendborg Kommune.

Hvidbogen er vedlagt som bilag (Bilag 1, Hvidbog, forudgående høring på KP21) og kan også tilgås i en digital kortversion.
 

Tryk her!  

Vejledning til brug af den digitale kortversion findes bagerst i hvidbogen.

Fremadrettet proces

På baggrund af prioriteringen af forslag og idéer, fortsættes revisionen af kommuneplanen.
 

Dette indbefatter en videre behandling af de prioriterede forslag og idéer, samt en generel revision af kommuneplanen.
 

Som en del af revisionen arbejdes der med følgende temaer: 

• Byudvikling og Bosætning
• Erhverv og Turisme
• Mobilitet (Trafik og infrastruktur)
• Byer og lokalområder

Derudover vil følgende emner blive revideret som følge af ny lovgivning, politikker og strategier:

• Oversvømmelse og erosion
• Produktionsvirksomheder
• Detailhandel
• Grønt Danmarkskort gennemgås i relation til det fynske Naturråds anbefalinger
• Planlægning for sol – og vindenergi

De resterende temaer i Kommuneplan 2017-2029 vil blive tilrettet, som en eventuel konsekvens af de reviderede temaer. Samtidig vil disse temaer blive ajourført med eventuelle rettelser, der sker på baggrund af ændret lovgivning eller overordnet planlægning.

Politiske temamøder

Der vil blive afholdt en række politiske temamøder i forbindelse med revisionen, hvor udvalgte temaer vil blive behandlet og debatteret mere dyberegående. Her vil der bl.a. blive afholdt et temamøde om bosætning, hvor kriterier for endelig prioritering af boligområder vil blive drøftet og fastlagt. Der er ligeledes lagt op til et temamøde om mobilitet med fokus på kommunens parkeringsnormer og planlægning for sol– og vindenergi

Kommuneplan 2021 – 2033 forventes endelig vedtaget i maj 2021.

Finansieringen af kommuneplanen sker indenfor Plan og Udviklings eksisterende driftsrammer.

Revisionen af kommuneplanen indebærer udgifter til analyser, workshops, møder, kommunikation

og eksterne rådgivere.

Planloven

Politikker og strategier

Bosætningstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2020

Klima – og energipolitik

Parkeringsstrategi

Natur og friluftsstrategi 2019 -2030

Erhvervspolitik 2019-2022

Liste Ø fremsætter følgende ændringsforslag:

”1.12 – Østre Havnevej og Abildvej, Svendborg – omdannelse af Erhverv udgår af Hvidbogen og den videre behandling”

For stemmer 2 medlemmer, Liste Ø og Læsgænger Jens Munk.

Imod stemmer 7 medlemmer, Liste A, V, C.

Dermed faldt forslaget.

 
Liste C fremsatte følgende ændringsforslag:
”6.04 – Solcelleanlæg øst for Ulbølle indarbejdes i Kommuneplanen 2021”

For stemte 1 medlem, Liste C.

Imod stemte 8 medlemmer, Liste A, V, Ø og Løsgænger Jens Munk.

Dermed faldt forslaget.

Liste A fremsatte følgende ændringsforslag:

”6.05. Solcelleanlæg nord for Hvidkilde Gods indarbejdes i Kommuneplanen 2021”.

For stemte 8 medlemmer, Liste A, V, C og Løsgænger Jens Munk.

Imod stemte 1 medlem, Liste Ø.

Forslaget var dermed vedtaget.
 

Indstillingen blev herefter godkendt med de vedtagne ændringer, herunder med bemærkning om, at muligheden for omdannelsen af Kogtved Søfartsskole til boligformål indarbejdes i Kommuneplan 2021 og at forslaget til Kommuneplan 2021 behandles i to omgange i Teknik- og Erhvervsudvalget inden vedtagelse i Byrådet.


Liste Ø afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Enhedslisten ønskede ikke at 1.12 indgår i den kommende kommuneplan, fordi Enhedslisten ikke ønsker at åbne for boliger på havnen ved Østre Havnevej, hvilket vil føre til en lukning af havnen, som fungerende havn. 

Enhedslisten ønsker, at der laves en overordnet udpegning af egnede arealer til solceller fremfor at lægge et beskyttet landskab ved Hvidkilde ind i processen”.

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)

Administrationen bemærker den 19.03.2020 til sagen, at der vil være afledte udgifter i forbindelse med arbejdet med at belyse planlægning for nyt aflastningscenter og nye dagligvarebutikker (jf. Bilag. Administrativt notat vedrørende afledte udgifter til planlægning af nye butikker).

Liste V fremsætter følgende ændringsforslag:

1.31 Skovsbo Eng/Kogtved Slagterigrund indarbejdes i Kommuneplan 2021-2033

6.02 Solcelleanlæg ved Nørremarksvej udgår af hvidbogen og den videre behandling, alternativt reduceres i areal og omfang af hensyn til nabopåvirkning.

6.04 Solcelleanlæg øst (VEST) for Ulbølle indarbejdes i Kommuneplanen 2021-2033.

6.07 Solcelleanlæg syd for Hvidkilde Gods indarbejdes i Kommuneplan 2021-2033

6.11 Holmdrup/Skårup repowering af eksisterende vindmøller udgår af hvidbogen og den videre behandling.

Sagen fremsendes til Byrådets behandling.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Enhedslisten ønsker følgende ændringsforslag til afstemning enkeltvis:

a.       1.12 – Østre Havnevej og Abildvej, Svendborg – omdannelse af Erhverv til blandet boliger og erhverv udgår af Hvidbogen og den videre behandling
 

b.       3.06 om areal til dagligvarebutik i Ollerup udgår af Hvidbogen og den videre behandling

Man stemte om a:.

For stemte: 4 (Ø, Jens Munk)

Imod stemte: 25 (A, V, C, B, O, F)

Man stemte herefter om b:

For stemte 3 (Ø)

Imod stemte 26 (A, V, C, B, O, F og Jens Munk)

Liste V fremsætter følgende ændringsforslag:

1.31 Skovsbo Eng/Kogtved Slagterigrund indarbejdes i Kommuneplan 2021-2033

Man stemte om dette.

For stemte: 8 (V og Henrik Nielsen)

Imod stemte: 19 (A, F, Ø, B, O)

Undlod: 2 (Palle Fischer, Jens Munk)

Indstillingen blev herefter godkendt, idet

• solcelleanlæg ikke inddrages i den igangværende kommuneplanrevision, men planlægges i forbindelse med konkret ansøgninger
• der kan inddrages ekstern rådgivning til redegørelse omkring nyt aflastningscenter, og at udgifter til konsekvensanalyser for nye dagligvarebutikker afholdes af udviklere. 

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Endelig vedtagelse af Bosætningsstrategi 2020.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget med endelig godkendelse i Byrådet, at

• Bosætningsstrategi 2020 vedtages endeligt.

Formål

I Bosætningsstrategi 2020 fastlægges Byrådets strategi for bosætning i Svendborg Kommune.
 

Bosætningsstrategiens formål er at synliggøre de potentialer Svendborg Kommune har for at øge befolkningstallet gennem bosætning samt at fremlægge Byrådets prioriteringer med en strategi for, hvordan den ønskede bosætning realiseres.
 

Bosætningsstrategien vil dermed gøre det muligt for interne og eksterne at arbejde målrettet og strategisk for at opfylde Byrådets ønsker for bosætning i Svendborg Kommune.
 

Flere borgere i kommunen vil medvirke til, at Svendborg fortsat kan være en levende kommune med et varieret erhvervs-, handels- og kulturliv, stærke fællesskaber og en robust arbejdsstyrke. Flere borgere betyder også flere, der bidrager til den fælles økonomi og dermed bedre muligheder for at tilbyde borgerne en god kommunal service.
 

Bosætningsstrategien vil indgå som grundlag i det igangsatte arbejde med revision af kommuneplanen. Strategien vil bla. understøtte arbejdet med at prioritere ønsker til nye boligudlæg.
 

Bosætningsstrategi 2020 ligger som Bilag 1.

Baggrund og sammenhæng til andre planer

Bosætningsstrategien er beskrevet i Planstrategi ’19, der således er afsættet til at udarbejde en bosætningsstrategi.
 

I Planstrategi ’19 har Byrådet besluttet:

”Svendborg Kommune vil udarbejde en bosætningsstrategi for Svendborg for at skabe de bedste rammer for tilflytning til kommunen. Bosætningsstrategien skal skabe grundlag for, at vi fokuserer på de rigtige indsatser i forhold til øget bosætning i Svendborg.”
 

Følgende to temaer er bl.a. besluttet revideret i den kommende kommuneplan 2021-2033:

• Byudvikling
• Byer og lokalområder

Bosætningsstrategien vil danne grundlag for den igangværende revision af kommuneplanen i forhold til de to nævnte emner.
 

I forbindelse med igangsætningen af Bosætningsstrategien den 7. februar 2019 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget, at administrationen som led i processen skal kontakte alle grundejere med vedtagne lokalplaner, som ikke har brugt deres byggeret og grundejere med kommuneplanrammer til boliger. Relevante resultater af kontakten er indarbejdet i bosætningsstrategien.

Indhold

Bosætningsstrategien peger på, hvordan vi kan øge bosætningen i Svendborg Kommune. Øget bosætning sker ved at fastholde nuværende borgere og ved at tiltrække nye tilflyttere. Kommunens særlige potentialerne synliggøres i bosætningsstrategien, hvilket leder til de udvalgte temaer i strategien.

Bosætningsstrategien omfatter følgende temaer:

• Svendborg By og Havn
• Målgrupper

-          ”Homecommers”

-          ”Københavnere”

-          Unge studerende

-          ”Emptynesters”

• Tankefuld
• Lokalområder
• Almene boliger

For hvert tema beskrives, hvordan temaet er væsentligt for at øge bosætningen i Svendborg Kommune. Derefter følger en række delstrategier, der fokuserer på, hvordan Svendborg Kommune aktivt vil arbejde for at realisere bosætningspotentialet indenfor det enkelte tema.

Organisering og proces

Bosætningsstrategien er forankret ved Teknik- og Erhvervsudvalget.
 

Arbejdet blev indledt med en paneldebat for hele Byrådet i maj måned. Her deltog også oplægsholdere og udvalgte interessenter. Efterfølgende har der været holdt en række temamøder med Teknik- og Erhvervsudvalget om udvalgte temaer i Bosætningsstrategien. På et af disse møder deltog Lokaludvalget også.
 

Bosætningsstrategi 2020 blev præsenteret og drøftet af Byrådet på et temamøde den 6. februar 2020. På Teknik- og Erhvervsudvalgets møde samme dag blev strategien yderligere drøftet. På baggrund af de politiske drøftelser er følgende blevet tydeliggjort i strategien:

• Svendborg By og landområderne er hinandens forudsætninger for at være en attraktiv bosætningskommune.
• Begrebet byfortætning er uddybet, herunder at det ikke har negative konsekvenser for byens grønne rum.
• Fastholdelse af nuværende borgere der ønsker at flytte til en ny boligtype, er et fokusområde. Det skal bl.a understøttes ved at kunne tilbyde en bredde i forskellige boligtyper.

Baggrundsrapport

Bosætningsstrategi 2020 bygger bla på baggrundsrapporten ”Analyse af bosætningsmønstre i Svendborg Kommune” (Bilag 2). Heri er fokus på Svendborg Kommune samlet og kommunens 13 lokalområder enkeltvis.
 

Analysen består af data fra perioden 2015-2018. Sammen med analyser og tendenser er det samlet set en forudsætningsredegørelse, der belyser, hvilke potentialer, der er for ny bosætning i Svendborg Kommune. Dermed danner den en væsentlig del af grundlaget for Bosætningsstrategi 2020. 
 

Analysen giver et overblik over den nuværende boligsituation, demografi og udvalgte kvalitetsparametre. Det belyses, hvad der er efterspørgsel på (boligtyper og områder) og hvordan boligsalget ser ud i de enkelte lokalområder. Der er størst fokus på demografi for tilflyttere og fraflyttere. Sammen med udvalgte data som særlige målgrupper og antallet af foreninger peger analysen på de faktorer, der vurderes at have størst effekt på en øget bosætning.

Bosætningsstrategi 2020 vil understøtte arbejdet med at øge bosætningen og muligvis også arbejdskraft til Svendborg Kommune.
 

Udgifter til analyser i forbindelse med udarbejdelse af bosætningsstrategien er afholdt inden for gældende budget.

Jens Munk, Løsgænger fremsætter følgende ændringsforslag:

”At der i strategien indarbejdes at der skal byggemodnes grunde i alle 13 lokalområder”.


For stemte 1 medlem, Løsgænger Jens Munk.

Imod stemte 8 medlemmer, Liste A, V, C og Ø.

Forslaget var dermed faldet.

Indstillingen var dermed godkendt.

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Jens Munk var imod, idet han mener, at der i strategien indarbejdes at der skal byggemodnes grunde i alle 13 lokalområder.
 

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Bevilling og frigivelse af midler til anlæggelse af vejforlængelse af Sofielund Skovvej for salg af Delområde D2 Tankefuld.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget med endelig godkendelse i Byrådet

• At der bevilliges en tillægsbevilling på 0,75 mio. kr. til realisering af vejforlængelse af Sofielund Skovvej.
• Ovenstående tillægsbevilling finansieres fra projektet ”forlængelse af Johannes Jørgensens Vejs” i forbindelse med overførslerne fra regnskab 2019.

• At der frigives et samlet rådighedsbeløb på 3,95 mio. kr. (inkl. tillægsbevilling).

Frigivelse af budget på 0,5 mio. kr. til rådgivning og arkæologiske undersøgelser blev godkendt den 6/6-2019 i Teknik- og Erhvervsudvalget og Byrådet den 25/6-2019.
 

Gennemførslen af projektet inkl. regnvandsbassiner har været i licitation den 13/2 2020, og resultatet for det billigste bud er 3.544.947 kr.
 

I det oprindelige projekt indgår alene udgifter til vejanlæg. I det fremsendte indgår også udgifter til regnvandsafledning, bassin, brønde, udløb, mm. Derfor denne merudgift på 750.000,-, som jf. lokalplan og købsaftale påhviler kommunen.

Udstykningsområdet er solgt til privat udstykning.
 

Tidsplanen er, at arbejdet startes op i marts og afsluttes i juni.

Vejforlængelsen af Sofielund Skovvej var i første omgang estimeret til 3,7 mio. kr., hvoraf projekteringen og arkæologiske forundersøgelser er frigivet, og var skønnet til 0,5 mio. kr.
 

Efter licitation forventes det samlede projekt nu at udgøre 4,45 mio. kr.
 

Den søgte tillægsbevilling på 0,75 mio. kr. ønskes finansieret fra ”forlængelse af Johannes Jørgensens Vejs” i forbindelse med overførslerne fra regnskab 2019.

Ingen

Indstillingen godkendt.
 

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)

Godkendt.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Fremrykning af opgaven vedr. belægning på Byhaveskolen og finansiering, fra 2021 til 2020.

Direktionen indstiller til Børne- og Ungeudvalget, med oversendelse til godkendelse i Teknik- og Erhvervsudvalget, med endelig vedtagelse i Byrådet;

• At der sker en fremrykning af opgaven vedr. belægningen på Byhaveskolen fra 2021 til 2020
• At der flyttes og frigives 1,00 mio. kr. fra puljen til Vedligeholdelse af Ejendomme fra 2021 til 2020, for at realisere projektet
• At skitseprojektet fremlægges til godkendelse i Børne- og Ungeudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget
• At administrationen bemyndiges til at indgå kontrakter med evt. rådgiver og entreprenør
• At opgaven udbydes som fagentreprise

Belægningen på Byhaveskolen er nedslidt og skolegården er ikke tilsvarende målgruppen, idet der er udfordringer med tilgængeligheden for kørestolsbrugere, svagtseende og andre med mobilitetshandicap.


Projektets endelig udformning vil blive til i et tæt samarbejde med skolen, herunder bestyrelsen, således at det er skolen og brugerne der prioriterer, hvilke enkelte dele, der skal udføres inden for den afsatte ramme.


Som en del af projektet udføres kloakarbejde for 250.000 kr., idet dette mest hensigtsmæssigt udføres, når skolegården alligevel er gravet op. Dette ville ellers ikke skulle udføres inden for den nærmeste årrække. Det efterlader 750.000 kr. til det samlede belægningsprojekt, alt inklusive.


Når skitseprojektet er godkendt politisk udbydes opgaven i fagentreprise. Eventuelle eksterne rådgiveropgaver vil ligge under 150.000 kr. og skal derfor ikke godkendes politisk.

Projektet indgår i puljen til Vedligeholdelse af Ejendomme for 2021 med 1,00 mio. kr.


En fremrykning af belægningen på Byhaveskolen, fra 2021 til 2020, kan finansieres ved at fremrykke 1,00 mio. kr. fra puljen til Vedligeholdelse af Ejendomme fra 2021 til 2020.


En alternativ finansieringsmodel kan være at udskyde nedrivningen af en bygning ved Skårup skole, som indgår i projektet ”Nedrivning af bygninger på Skårup og Thurø Skole” fra 2020 til 2021. Midlerne til nedrivningen af bygningen ved Skårup skole blev frigivet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 5. december 2019, til udførelse i 2020.


Regnskabsteknisk vil det alternative finansieringsforslag betyde, at det afsatte beløb på 1,00 mio. kr. i 2020, til projekt ”Nedrivning af bygninger på Skårup og Thurø Skole”, flyttes til puljen for Vedligeholdelse af Ejendomme. I 2021 bliver der flyttet 1,00 mio. kr. fra puljen til Vedligeholdelse af Ejendomme til projektet til ”Nedrivning af bygninger på Skårup og Thurø Skole”. Rent økonomisk vil de to projektet ikke blive stillet ringere, da der er tale om en omplacering af det samme beløb i begge år. Det vil dog betyde, at der vil ske en udskydelse af nedrivningen af bygningen på Skårup skole til 2021.

En investering på 1,0 mio. kr., som afskrives over en 10 årig periode, vil medfører en forventet takstforøgelse på ca. 715 kr. pr. år. pr. barn på Byhaveskolen og ca. 243 kr. pr. år pr. barn på Kolibrien i afskrivningsperioden og fordre en skriftligt varsling til betalingskommunerne.

Den endelige takstberegning vil ske på det tidspunkt projektet er færdigt, og vil blive indarbejdet i det efterfølgende år.

BR18

Godkendt.

Indstillingen godkendt.
 

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Godkendelse af proces og vilkår for udbud af Jessens Mole 11-13.

Direktionen indstiller til Teknik og Erhvervsudvalget’s godkendelse med oversendelse til Byrådet,

• at forslag til proces og vilkår for udbud af Jessens Mole 11-13 godkendes.

Efter Svendborg Kommunes salg af Krøyers Plads (Jessens mole 7-9) i 2015 forventes det, at det første bolig- og erhvervsbyggeri kan indvies i foråret 2020.  En naturlig næste etape omfatter arealerne mellem trafikterminalen og Jessens Mole.

Efter, at Svendborg Kommune, i januar 2020, har erhvervet mindre arealer fra Banedanmark og DSB er hovedparten af arealet afgrænset af Trafikterminalen, Jessens Mole og Den Grønne Tråd kommunal ejendom. Dog er ejendommene Jessens Mole 15 og 17A privat ejet (tidligere HK-bygning og Røgeriet).

1 Principielt kort – tilrettes inden udbud, så Fremtidsfabrikken ikke er omfattet af arealet, der udbydes.

Der er udarbejdet to notater: ”Jessens Mole 11-13 – annoncering af forkøbsret” med forslag til proces og vilkår for annoncering og udviklingsproces samt et forslag til ”Aftale om projektudvikling og forkøbsret.” Se bilag på sagen.

Udbudsprocessen

Udbudsprocessen foreslås gennemført med baggrund i en indledende annoncering efter en projektudvikler, som tildeles en forkøbsret, såfremt vedkommende vil indgå i en dialogproces omkring udviklingen af et dispositionsforslag for arealet.
 

Når Svendborg Kommune finder, at dispositionsforslaget lever op til de værdier og kriterier som Svendborg Kommune har beskrevet for arealet, godkendes dette som grundlag for lokalplanlægning og udbud.
 

De vilkår, der vil ligge til grund for den dialogbaserede udviklingsproces tager afsæt i principperne beskrevet i Udviklingsplanen for fremtidens Havn og ligger tæt op ad udbudsvilkårene for Jessens Mole 7-9 mht bebyggelsens omfang og udformning. De foreslåede vilkår fremgår af bilag 1.

Der lægges således op til en bebyggelse med blandet bolig og erhverv i 2-5 etager (inklusiv parkeringskælder) og med en bebyggelsesprocent på 130-150. Der er foreslået en maksimal bygningshøjde på 18,50 m DVR (Dansk vertikal Reference) svarende til den højde, der med lokalplan blev besluttet for Jessens Mole 7-9. Tilsvarende er der krav om parkering i parkeringskælder under bebyggelsen.

Det efterfølgende udbud vil ske efter Bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, hvor det i udbuddet oplyses, at der er meddelt forkøbsret til tredjemand. Dette udbud er åbent for alle.

Der er udarbejdet to notater: ”Jessens Mole 11-13 – annoncering af forkøbsret” med forslag til proces og vilkår for annoncering og udviklingsproces samt et forslag til ”Aftale om projektudvikling og forkøbsret. ” Se bilag 1 og 2.

Det er målet med den beskrevne proces, at få en mere åben og dialogbaseret udviklingsproces for næste etape af projektudviklingen af områderne mellem middelalderbyen og havnen.

Ved den indledende annoncering efter en projektudvikler der vil indgå i en dialogbaseret udviklingsproces skal de interesserede redegøre for referencer (gennemførte lignende byudviklingsprojekter), cv’er på de rådgivere som anvendes samt en projektidé. Valget af projektudvikler med forkøbsret godkendes af Byrådet.
 

Opmærksomhedspunkter

Ved udbuddet for Jessens Mole 7-9, blev der, for at fremme salget i et vanskeligt marked, givet mulighed for refusion ift dokumenterede ekstraomkostninger ifm. fundering og oprensning af jordforurening. Denne mulighed er ikke indbygget i udbuddet af Jessens Mole 11-13, da markedssituationen vurderes anderledes gunstig nu.
 

Da Svendborg Kommune i 2011, i samarbejde med DSB, Banedanmark og Fynbus udviklede en trafikterminal blev der indgået en overenskomst mellem DSB og Svendborg Kommune. Heraf fremgår det af § 1, stk. 1 pkt. G, at der enten som

”en del af et nyt, samlet bygningskompleks eller i form af en selvstændig bygning, etableres på stationsforpladsen mellem banen og busterminalen passager- og personalefaciliteter i form af ventesal, billetsalg, evt. ”Kort og Godt” butik, depot samt service- og teknikrum. Endelig beslutning om etablering af de i §1 stk. 1 pkt. G nævnte passagerfaciliteter kan først træffes, når der foreligger et konkret projektforslag med tilhørende budget”. Videre hedder det i overenskomstens § 2, stk 9: ”Den i § 1, stk 1, pkt.G nævnte terminalbygning opføres på sokkelgrund af ekstern investor, som erhverver eller lejer grundarealet af DSB og Banedanmark. Terminalbygningen ejes af investor, men udlejes til DSB, Fyn Bus, Svendborg Kommune og evt. eksterne parter.”
 

Med baggrund i overenskomstens bestemmelser er der i udbudsmaterialet indbygget en mulighed for, at tilbudsgivere kan byde på etablering af de omtalte passagerfaciliteter og herunder redegøre for under hvilke vilkår, dette kan foregå.
 

Projektet Liv i Min By har på det, der nu er helt kommunalt ejet areal, anlagt den midlertidige Linjepark som et midlertidigt, offentligt, grønt byrum. Parken indgår ikke i Udviklingsplanens disponering af bebyggelse og byrum. Med de beskrevne vilkår for udviklingsprocessen kan den midlertidige park enten fastholdes som en grøn buffer mellem trafikterminal og bebyggelse, eller indlemmes i det bebyggede areal. Disse muligheder skal beskrives i dialogprocessen.

En bebyggelse på det udbudte areal indebærer, at der nedlægges offentlige p-pladser. Reduktionen af offentlige p-pladser er indregnet i parkeringsstrategien.

En del af arealet for Jessens Mole 13 bruges i dag til pendlerpladser til Ærøfærgen jf. gældende aftale med Ærø Kommune. Der vil således blive behov for erstatning af disse pendlerpladser.

Fremtidsfabrikken I indgår ikke i det område, som annonceres i den indledende fase. Dog vil Fremtidsfabrikkens p-behov blive taget med i udbuddet.

I forbindelse med den indledende annoncering og efterfølgende udviklingsproces vil der være udgifter til annoncering og juridisk bistand i et forventeligt omfang af 150.000 kr., som finansieres af Svendborg Havn/Analyser. Byrådet vil skulle tage stilling til dispositionsforslaget som grundlag for lokalplanlægning og udbud, herunder beslutte, om udbuddet skal ske med en mindstepris.
 

Havnen har i dag et indtægtsbudget vedr. arealleje. De realiserede indtægter udgør hhv. 76.646 kr. vedr. Jessens Mole 11 samt 53.280 kr. vedr. Jessens Mole 13.

Jessens Mole 11 anvendes i dag til hhv. Iværksætterhus og offentlig parkeringsplads. Hvis arealet skal bruges til noget andet, kan det have konsekvenser for kommunens indtægter på parkering og drift af iværksætterhus.
 

Remisebygningen anvendes i dag af Havnen til opbevaring af diverse materialer. Der vil skulle findes et nyt sted til dette.

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Indstillingen godkendes med bemærkning om, at den midlertidige park skal fastholdes som en grøn buffer, og at byggeriet skal have et visuelt kig mellem havn og by.

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)

Enhedslisten fremsætter følgende ændringsforslag

Ændringsforslag Vedr. udbud af Jessens Mole 11-13

Enhedslisten foreslår følgende ændringer til udbuddet:

Til processen: 

• De bud, der kommer ind i udbudsprocessen fremlægges offentligt i en borgerinddragende proces inden byrådet beslutter hvilken produktudvikler, der vælges.
• I den efterfølgende proces med det vindende bud indgår, at der afholdes borgermøde og andre tiltag, som kan give borgerne mulighed for at blive inddraget i udviklingen af området

Kravene til udbuddet ændres til således kravene i stedet for de beskrevne krav:

“Der lægges således op til en bebyggelse med blandet bolig og erhverv i 2-5 etager (inklusiv parkeringskælder) og med en bebyggelsesprocent på 130-150. Der er foreslået en maksimal bygningshøjde på 18,50 m DVR (Dansk vertikal Reference) svarende til den højde, der med lokalplan blev besluttet for Jessens Mole 7-9. Tilsvarende er der krav om parkering i parkeringskælder under bebyggelsen og ”

Stilles følgende krav:

“De lægges op til en bebyggelse med blandet bolig og erhverv i 2-4 etager (inklusiv eventuel parkeringskælder) og med en bebyggelsesprocent på maksimalt 100. Der fastlægges en maksimal bygningshøjde på  16 meter m DVR, svarende til 2,5 meter lavere end besluttet for Jessens Mole 7-9. Der vil modsat for Jessens Mole 7-9 ikke være krav om parkering i parkeringskælder under bebyggelsen, men det er en mulighed, der kan arbejdes med. Der lægges vægt på, at kvarteret skal sikre gennemkig fra Havnetrappen og havnen, samtidigt med at det skal være en åbent byggeri med offentlig adgang mellem husene. Der stilles ikke krav om at byggeriet skal dække Fremtidsfabrikkens parkeringsbehov. 

Sagen fremsendes til byrådets behandling.


 

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Enhedslisten fremsætter følgende ændringsforslag

Til processen: 

• De bud, der kommer ind i udbudsprocessen fremlægges offentligt i en borgerinddragende proces inden byrådet beslutter hvilken produktudvikler, der vælges.
• I den efterfølgende proces med det vindende bud indgår, at der afholdes borgermøde og andre tiltag, som kan give borgerne mulighed for at blive inddraget i udviklingen af området

Kravene til udbuddet ændres til således kravene i stedet for de beskrevne krav:

“Der lægges således op til en bebyggelse med blandet bolig og erhverv i 2-5 etager (inklusiv parkeringskælder) og med en bebyggelsesprocent på 130-150. Der er foreslået en maksimal bygningshøjde på 18,50 m DVR (Dansk vertikal Reference) svarende til den højde, der med lokalplan blev besluttet for Jessens Mole 7-9. Tilsvarende er der krav om parkering i parkeringskælder under bebyggelsen og ”

Stilles følgende krav:

“Der lægges op til en bebyggelse med blandet bolig og erhverv i 2-4 etager (inklusiv eventuel parkeringskælder) og med en bebyggelsesprocent på maksimalt 100. Der fastlægges en maksimal bygningshøjde på  16 meter m DVR, svarende til 2,5 meter lavere end besluttet for Jessens Mole 7-9. Der vil modsat for Jessens Mole 7-9 ikke være krav om parkering i parkeringskælder under bebyggelsen, men det er en mulighed, der kan arbejdes med. Der lægges vægt på, at kvarteret skal sikre gennemkig fra Havnetrappen og havnen, samtidigt med at det skal være en åbent byggeri med offentlig adgang mellem husene. Der stilles ikke krav om at byggeriet skal dække Fremtidsfabrikkens parkeringsbehov.

Man stemte om dette.

For stemte: 8 (Ø, B, O, Jens Munk)

Imod stemte: 20 (A, C, V)

Undlod 1 (F)

Indstillingen fra fagudvalget godkendt.

Liste Ø var imod, idet der med de vedtagne rammer er lagt op til et alt for massivt og højt byggeri, som kommer til at afskærme byen fra havnen. Der er stor risiko for at byggeriet bliver lukket og virke som en mur, sådan som det endte med byggeriet på Jessens Mole 7-9. Den høje bebyggelsesprocent vil ikke levne mulighed for der skabe væsentlige friareal med rekreativt område, sådan som det blev forudsat ved vedtagelsen af havneudviklingsplanen i februar 2014

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Byrådet besluttede d. 25.06.2019 at igangsætte en delvis revision af kommuneplanen, samt igangsætning af forudgående høring med indkaldelse af idéer og forslag.

Ønsket om udvidelse af Sydfyns LAK er indkommet i denne proces, og det skal nu prioriteres, hvorvidt det skal med videre i den igangværende kommuneplanrevision.

Ønsket er af tekniske årsager ikke kommet med i den samlede hvidbog, som behandles parallelt med følgende sag. Sagen har derfor hastende karakter og forelægges som en tillægsdagsorden.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse, med oversendelse til Byrådets endelige vedtagelse;

• At ønsket til udvidelsesmulighederne for Sydfyns LAK tages med i den videre proces for revision af kommuneplanen.

Baggrund

Ejeren af Sydfyns LAK har henvendt sig til Svendborg Kommune med en række konkrete behov og ønsker for udviklingen af hans virksomhed på Assensvej 22, Kirkeby.  
 

Helt konkret, er der et ønske om at udvide den eksisterende ejendom med et areal i det bagvedliggende landzoneareal, da ejeren finder det svært at realisere en udvidelse indenfor den eksisterende ejendom.
 

Der er i 2016 givet en dispensation fra den eksisterende lokalplan, for at realisere opførelsen af en ekstra erhvervsbygning. En dispensation er ifølge ejeren ikke nok til at realisere de aktuelle behov og ønsker. Det aktuelle ønske omfatter en udvidelse til både erhverv – og boligformål på ca. 1 hektar.
 

Byggesagsafdelingen har tidligere givet en tilbagemelding på, at det ikke er muligt at give landzonetilladelse til at bygge helårshus eller erhvervsbygning i landzonen, da det vil være i strid med Planlovens regler for landzonetilladelser, med den placering ejendommen har.
 

Planlægningsmæssige bemærkninger

Hvis den ønskede udvidelse, mod nord i landzone, skal realiseres, vil det kræve en ny lokalplan og ændring af kommuneplanen, da området ligger i landzone. Områder i landzonen skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at forhindre ukontrolleret bebyggelse og anlæg i det åbne land.
 

For at undgå spredt og utilsigtet bebyggelse, og at udvidelsen af byzone sker ud fra en samlet overordnet betragtning for den lokale byudvikling, vil en udvidelse nord på, kun give mening i sammenhæng med et større udlæg til blandet bolig og erhvervsformål i området.
 

I forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision, vil det undersøges om der er behov for en sådan udvidelse.  

Området er endnu ikke screenet og undersøgt for øvrige konflikter og interesser som f.eks. anlæg af cykelsti, støjgener i forhold til naboejendomme mv.
 

Der er udlagt store erhvervsområder i lokalområdet, med restrummelighed og mulighed for udvidelse af netop denne type erhverv.

Oversigtskort

Fremadrettet proces

Såfremt ønsket indstilles til at gå med i den videre proces, kræver ønsket en yderligere analyse og planlægning af administrationen. At høringssvaret indgår i den videre proces er dog ikke en garanti for at ønsket vil indgå i det kommende forslag til kommuneplan 2021 – 2033.

Det forventes at forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 offentliggøres i november 2020, med en endelig vedtagelse i maj 2021.

Finansieringen af kommuneplanen sker indenfor Plan og Udviklings eksisterende driftsrammer.

Planloven

Politikker og strategier

Bosætningstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2020

Klima – og energipolitik

Parkeringsstrategi

Natur og friluftsstrategi 2019 -2030

Erhvervspolitik 2019-2022

Indstillingen godkendt.

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø).

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V).

Indstilles.

 Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Godkendelse af regulativ for vederlag og godtgørelser for Byrådet.

Direktionen indstiller at Byrådet godkender regulativ for vederlag og godtgørelse for Byrådet.

Byrådet er omfattet af § 16 i lov om kommunernes styrelse, i den forbindelse er tidligere godkendt:

• Regulativ for byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og kursuslignende arrangementer
• Regler for honorering af IT, telefongodtgørelse og godtgørelse for internet
• Regler for modtagelse af tidsskrifter
• Praksis for udbetaling af befordringsgodtgørelse, beskrevet i ”Velkommen til Byrådet”

Det vil være hensigtsmæssigt at skabe mere overskuelighed over ovennævnte ved at disse skrives sammen til et samlet regulativ.

Endvidere er der behov for at præcisere reglerne for hvad vederlaget til Byrådets medlemmer dækker, samt dokumentationskravet såfremt der vælges tabt arbejdsfortjeneste.

I henhold til § 8 i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. skal Byrådet tage stilling til honorering i forbindelse med indkaldelse af stedfortrædere til udvalgsmøder, idet Byrådet tidligere har besluttet at der indkaldes stedfortrædere til enkeltstående udvalgsmøder i henhold til styrelseslovens § 28 stk. 2.

En mindre merudgift i forbindelse med indkaldelse af stedfortrædere til udvalgsmøder, dækkes indenfor budget for Byrådet.

Lov om kommunernes styrelse.

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Vedlagte forslag til Affaldsregulativ 2020 for husholdningsaffald ønskes godkendt

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget med endelig godkendelse  Byrådet, at

• vedlagte forslag til Affaldsregulativ 2020 for husholdningsaffald godkendes.

Vedlagte forslag til Affaldsregulativ 2020 for husholdningsaffald har været i høring i 4 uger, og der er indkommet 1 høringssvar fra Vand & Affald til affaldsregulativet (vedlagt som bilag).

Vand og Affald har ønsket en præcisering af, at det ikke er tilladt at bortskaffe madaffald ved etablering af en køkkenkværn.

Denne præcisering er foretaget, og det er administrationens vurdering, at ændringen ikke er så væsentlig, at den udløser en ny høring. I vurde­ringen er indgået den betragtning, at ændringen ikke stiller borgerne ringere, idet det allere­de er praksis at give afslag på etablering af køkkenkværne hos virksomheder og borgere med be­grundelse i, at det generelt ikke er tilladt at bortskaffe affald gennem spildevandssystemet, samt at slammet fra spildevandsrensning ikke bio­forgasses og derfor ikke nyttiggøres i den udstrækning, som madaffaldet vil blive med den forslåede ordning.

Ændringen er indføjet i § 9.

Trafik og Infrastruktur har gjort opmærksom på, at der i regulativet var indsat bestemmel­ser om krav til kørevej for renovationsbilerne, som ikke kan hjemles i vejloven eller privatvejloven. Derfor er § 9.6 ændret.

Det er administrationens vurdering, at ændringen ikke er så væsentlig, at den udløser en ny høring. I vurde­ringen er indgået den betragtning, at bestemmelsen om krav til kørevej var en specifik vejledning, hvor der var indsat en vejledende afstand for bredde på veje og frihøjde over vej, og det vurderes, at det er tilstrækkeligt at fordre farbarhed for renovationsbilen.
 

Ligeledes har Trafik og Infrastruktur påpeget, at der manglede en beskrivelse af, at ejendom­me for enden af blinde veje skal etablere fornøden vendemulighed eller stille affaldet frem til nærmeste offentlige vej med vendemulighed. Dette fremgår nu i regulativet under ”Storskraldsordningen”.

Det er administrationens vurdering, at ændringen ikke er så væsentlig, at den udløser en ny høring.
 

I vurde­ringen er indgået den betragtning, at bestemmelsen allerede er gældende i nuværende regulativ, men udeladt ved en fejl i det nye regulativ.

Det nye husholdningsregulativ beskriver de affaldsordninger, der gælder for affaldsbortskaffelse fra husholdninger og kommunale institutioner i Svendborg Kommune. Ordningerne etableres af Vand og Affald. De kommunale institutioner, der tidligere har haft egne affaldsløsninger, skal derfor opsige disse fra det tidspunkt, hvor Vand og Affald overtager affaldsbortskaffelsen.
 

Vand og Affald A/S har indgået aftale med affaldstransportør om afhentning og tømning af husholdningsaffald i beholdere med kapacitet på op til 770 liter. Vand og Affald vil i løbet af foråret 2020 udbyde afhentning og tømning af husholdningsaffald i større beholdere.
 

Vand og Affald arbejder på en løsning for de af­falds­producenter, som har et behov for mere kapa­citet, så som større kommunale institutioner og boligforeninger.
 

De kommunale institutioner har fået bevilliget midler til indretning af affaldssystemer indendørs.
 

Kolonihaveforeninger skal opstille faciliteter for affaldssortering, hvilket der ikke tidligere har været kutyme for i foreningerne.

Miljøbeskyttelsesloven

Affaldsbekendtgørelsen

Affaldsaktørbekendtgørelsen

Indstilles.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Niels Chr. Nielsen (A).

Indstillles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Den fremtidige model for de kulturelle lejere på Frederiksø.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse med endelig vedtagelse i Byrådet, at:

1. Lejemålene tilbydes som partnerskabsaftaler.
2. Lejerne får et forlænget opsigelsesvarsel på 2 år.
3. Samtlige lejemål genudbydes via offentligt udbud.

Snedkeriet og Spåneriet på Frederiksø ejes af Svendborg Kommune. Bygningerne bruges i dag af forskellige kreative og kunstneriske brugere og iværksættere (fremadrettet samlet betegnet brugerne).
 

Brugerne får i dag lokaler i bygningerne stillet til rådighed uden lejebetaling. Til gengæld leverer brugerne kulturelle arrangementer og åbne workshops som modydelse. Samarbejdet mellem Svendborg Kommune som bygningsejer/udlejer og brugerne/lejerne er beskrevet i partnerskabsaftaler, hvor det konkretiseres, hvad den enkelte bruger skal levere som modydelse for at få stillet lokale til rådighed. Samarbejdet evalueres årligt.
 

Modellen med partnerskabsaftaler er en del af de midlertidige aktiviteter på Frederiksø med udløb ved udgangen af 2019. Der skal derfor for fremtiden findes en anden passende model.
 

På baggrund af ovenstående har administrationen arbejdet med at finde forskellige modeller, som kan anvendes på den fremtidige administration. Dette arbejde er sket i dialog med brugerne, som har fået mulighed for at fremkomme med input og egne ønsker.
 

Brugerne har fået udarbejdet rapport, som beskriver, hvordan brugerne har oplevet samarbejdet med kommunen, og hvordan det fremtidige samarbejde kunne ske ud. Rapporten er vedlagt som bilag til nærværende punkt (bilag 1). 
 

Kort sagt er der en generel tilslutning til den nuværende model med partnerskabsaftaler (rapportens s. 3). Som alternativer hertil anføres en fast lav huslejebetaling eller omsætningsbestemt husleje (rapportens s. 11 og 13). Modellerne er drøftet med administrationen, som har arbejdet videre med dem og konkretiseret dem i lyset af de politiske ønsker og administrative overvejelser.
 

På baggrund af arbejde med brugerne og efter forelæggelse for direktionen har administrationen arbejdet videre med en udbygning af den eksisterende model, partnerskabsmodellen. Det nærmere indhold i den udbyggede model er som neden for beskrevet:
 

Partnerskabsmodellen:

Lokale stilles til rådighed for brugerne uden huslejebetaling. Modydelse for brugernes brug af lokale er brugernes afvikling af kulturelle arrangementer og åbne workshops. De nærmere krav til brugernes modydelse konkretiseres i partnerskabsaftaler. Modellen suppleres med traditionelle lejekontrakter med kr. 0 i leje.
 

Modellen indebærer en forlængelse af de eksisterende forhold for de kulturelle brugere på Frederiksø. Fordelen ved modellen er, at den er kendt og generelt har tilslutning blandt brugerne.

Endvidere indebærer modellen, at kommunen får afviklet kulturelle arrangementer og workshops til glæde for borgerne.
 

Ulempen ved modellen er, at samarbejdsaftalerne er svære at håndhæve rent juridisk, såfremt brugerne ikke lever op til aftalens vilkår. Dette skyldes, at den ydelse, som brugerne skal levere, er vanskelig at definere tilstrækkeligt præcist.
 

Modellen giver ej heller mulighed for at sikre mod, at en bruger anvender lokaler i bygningerne til både nonprofit og profitbaseret kulturel virksomhed. En brugers anvendelse af lokaler til profitbaseret virksomhed er reelt konkurrenceforvridende i forhold til andre lignende virksomheder, som betaler leje for brug af lokaler.
 

Modellen med partnerskabsaftaler suppleres af traditionelle lejekontrakter, som indeholder en præcisering af brugernes/lejers rettigheder og pligter.
 

Samtlige nuværende brugere/lejere er tilbudt forlængelse af eksisterende lejekontrakter til d. 31. marts 2020.
 

Herefter er det planen at sætte samtlige lejemål i offentligt udbud på samme måde som for de hidtidige partnerskabsaftaler i forbindelse med de midlertidige aktiviteter.
 

Arbejdet med udbud og efterfølgende udvælgelse foretages af et panel bestående af repræsentanter fra Kultur og Fritid, Plan og Udvikling samt Erhvervskontoret. Ved efterfølgende ledige lokaler vil der ske almindelig annoncering af ledige lejemål på kommunens hjemmeside.
 

Fremtidige lejere vil få en samarbejdsaftale og en lejeaftale. Samarbejdsaftalen vil indeholde en konkretisering af, hvad lejere skal levere som modydelse at få stillet lokale til rådighed.
 

Lejeaftalen indeholder en beskrivelse af lejers rettigheder og pligter, herunder vilkår om ingen lejebetaling samt fordeling af vedligeholdelsesforpligtelser. Lejeaftalen vil i øvrigt indeholde bestemmelse om, at lejer kan opsiges med 2 års varsel. Lejer kan således f.eks. opsiges med 2 års varsel, såfremt kommunen selv vil bruge lejers lokale.
 

Det har været drøftet, hvilket opsigelsesvarsel lejerne skal have. Et 2-årigt opsigelsesvarsel er en fordobling af det varsel, som Erhvervslejeloven giver lejer. Det er således efter loven tilstrækkeligt med 1 års varsel ved udlejers opsigelse til udlejers eget brug.
 

Desuden kan et forlænget opsigelsesvarsel give udfordringer i forhold til hurtig ageren på ønsker om anden anvendelse af udlejede bygninger eller arealerne, hvorpå bygningerne er placeret.
 

Opsigelsesvarslet på 2 år foreslås dog bibeholdt ud fra en ensartet behandling af hhv. de kulturelle lejere og Danmarks Museum for Lystsejlads. I øvrigt vurderes et forlænget opsigelsesvarsel at give lejerne optimale muligheder for at foretage fundraising til projekter m.v. 
 

Evaluering af partnerskabsaftalerne forventes foretaget årligt ved udsendelse af evalueringsskemaer til lejernes udfyldelse.

Modellen vurderes ikke at indeholde ændringer i kommunens økonomi.

Kommunalfuldmagten

Erhvervslejeloven

Indstillingen godkendt.

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Beslutning om valg af model for anvendelse af Rundbuehallen (tidligere benævnt Fællesværkstedet), Frederiksø 16E.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse med endelig vedtagelse i Byrådet, at der for Rundbuehallens anvendelse vælges den kommunale udlejningsmodel:

Kommunal udlejningsmodel:

• Rundbuehallen sendes ikke i udbud.
• Bookinger vil blive fordelt af en bookinggruppe med deltagelse af SvendborgEvent, Kultur- og Fritidsafdelingen samt Erhvervskontoret.
• Administrationen af bookinger forbliver ved Havnekontoret, der fører en åben kalender over bookede og ledige dage.
• Takster for brugen af Rundbuehallen fastlægges i takstbladet

Teknik- og Erhvervsudvalget har på møde d. 5. december 2019 tilkendegivet ønske om, at nærværende sag belyses yderligere med hensyn til udbuddet og ønsket sagen genbehandlet på et senere møde. På den baggrund har Økonomiudvalget på møde d. 10. december 2019 besluttet at tilbagesende sagen til Teknik- og Erhvervsudvalget.

På baggrund af ovennævnte, er der indhentet yderligere input fra Udbudsafdelingen og Kultur- og Fritidsafdelingen og arbejdet videre med 2 modeller, som neden for er beskrevet. Direktionen indstiller den kommunale udlejningsmodel, mens Bortforpagtningsmodellen er medtaget som alternativ og med henblik på at belyse fordele og ulemper ved modellerne:

Ad. Kommunal udlejning:

Denne model fastholder den kommunale udlejning af hallen.

Ønsker til anvendelse af hallen vil blive fordelt af en ”bookinggruppe” bestående af SvendborgEvent, Kultur- og Fritidsafdelingen samt Erhvervskontoret.
 

Hensigten er sikre, at hallen fortsat er hele byens eventsted således, at hensynet til kommercielle potentialer balanceres med øvrige hensyn.
 

Administrationen af bookinger forbliver ved Havnekontoret, der fører en åben kalender over bookede og ledige dage.
 

Fordelen ved denne model er, at den er administrativt simpel og umiddelbart fair overfor alle. I øvrigt bemærkes det, at Svendborg Kommune i de kommende år har flere store og betydende arrangementer, hvor Rundbuehallen er tænkt anvendt, herunder følgende:

• Midlertidigt teaterhus for BaggårdTeatret i februar til maj 2021.
• DGI Landsstævne 2021 med afvikling ultimo juni til primo juli 2021.
• European Maritime Days i maj 2024.

Herudover er der allerede bookinger til f.eks. Ollerups 100 års jubilæum, Rollos boksestævne, Bissen, prisfest m.v.

Ved denne model bibeholder kommunen maksimal indflydelse på Rundbuehallens anvendelse, herunder til løbende at disponere over hallens anvendelse. I øvrigt bevarer kommunen muligheden for at sikre den bedst mulige sameksistens mellem et evt. kommende teater på Frederiksø og Rundbuehallen.
 

Ulempen ved modellen er, at kommunen selv står for finansiering af udvikling af hallen samt vedligeholdelse af denne i øvrigt.

Desuden gælder det for modellen, ifølge kommunalfuldmagten, at kun overskudskapacitet må udlejes og i givet fald til markedsværdi og altid omkostningsdækkende.

Ad. Bortforpagtning (alternativ):

Bortforpagtningsmodellen kan kort beskrives således:

• Rundbuehallen sendes i udbud med henblik på at finde en lejer.
• Af de indkomne bud udvælger byrådet lejer af hallen.
• Vilkår om kommunens fulde disponering over op til 90 dage årligt opretholdes. Takster for brug af Rundbuehallen fastlægges i kommunens takstblad.
• De resterende 275 dage disponerer lejer selv fuldt over, herunder prisblad og vilkår.
• Kommunens dispositionsret til de 90 dage delegeres til SvendborgEvent.
• SvendborgEvent fører en åben kalender over bookede og ledige dage.
• Administrationen bemyndiges til gennemførelse af udbud af Rundbuehallen

Denne model er tæt på identisk med den model, som blev godkendt af Byrådet d. 30. april 2019. Forskellen er dog, at kommunens disponering over 90 dage årligt foretages af SvendborgEvent.
Booking sker efter et administrationsgrundlag udarbejdet af Svendborg Event, som skal politisk godkendes. Booking sker gennem SvendborgEvent, der fører en åben kalender over ledige dage.

SvendborgEvent skal ved sin sammensætning af kommercielle, kulturelle og kommunale interessenter sikre en bred interessevaretagelse. Den brede interessevaretagelse skal medvirke til, at der sker en fair, upartisk og alsidig disponering over kommunens 90 dage.

Endvidere skal der ved SvendborgEvents opgave med at håndtere bookinger sikres transparens og åbenhed om, hvilke arrangementer, som bookes i hallen.

Modellen medfører, at lejer har fuld råderet over de resterende 275 dage, hvilket på den ene side skal gøre det muligt for lejer at skabe en bæredygtig forretning, men på den anden side kan betyde, at andre interessenter vil kunne opleve, at de ikke har adgang til Rundbuehallen. Det skønnes dog, at markedskræfterne vil regulere dette forhold, således at der findes et passende prisniveau.

Lejer af hallen findes via et offentligt udbud. Udbudskriterierne vil overordnet være følgende:

1. Udviklingsplan
2. Åben- og mangfoldighed
3. Økonomi

Ved punktet udviklingsplan skal den bydende fremlægge en udviklingsplan for Rundbuehallen, som omhandler ideer, konkrete og mere kortsigtede forslag til udviklingsinitiativer samt også mere langsigtede udviklingsforslag for hallens anvendelse samt anvise finansieringskilder hertil.

Ved punktet åben- og mangfoldighed skal den bydende redegøre for, hvordan den bydende vil sikre størst mulig åben- og gennemsigtighed omkring adgangen til anvendelsen af hallen, herunder i forhold til egne bookinger samt event- og arrangementstyper generelt.

Ved punktet økonomi skal den bydende byde ind med en årlig lejepris udover den i forvejen fastsatte mindstelejepris på kr. 90.000 årligt.

De indkomne bud vil efter udbudsfristen blive fremsendt til først Teknik- og Erhvervsudvalgets og herefter Økonomiudvalgets indstilling og til endelig udvælgelse i Byrådet.

Fordelene ved modellen er således bred interessevaretagelse og åbenhed om bookinger. Endvidere forventes en lejer at ville kunne udvikle og forbedre hallen til glæde for brugerne. Ligeledes vil en lejer have vedligeholdelsespligt.

Ulempen ved modellen er derimod, at kommunens indflydelse på hallens anvendelse begrænses. Kommunens direkte indflydelse vil være begrænset til det reserverede 90 dage årligt.

De overordnede økonomiske konsekvenser vurderes samlet set at være uændret i forhold til tidligere dagsordenspunkt behandlet hhv. d. 30. april 2019 og d. 10. december 2019.

Der er således i dag en årlig lejeindtægt ekskl. moms og forbrug på kr. 89.750 (2019 tal). Dette lejeniveau forventes holdt eller øget ved den kommunale udlejningsmodel.

Ved bortforpagtningsmodellen forventes et højere lejeniveau end det nuværende, da de bydende blandt andet skal byde ind med en mindstelejepris på kr. 90.000 årligt.

Kommunalfuldmagten

Indstillingen godkendt.
 

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Vedlagte forslag til principper for takster for dagrenovation og boligbidrag i ny Affaldsordning 2020 ønskes godkendt.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget til Byrådets endelig vedtagelse, at

• vedlagte forslag til takstprincipper for dagrenovation og boligbidrag godkendes.

Når de nye affaldsordninger i efteråret 2020 etableres, skal taksterne for affaldsindsamling for borgerne ændres.
 

Jf. det nye affaldsregulativ 2020 for husholdningsaffald, som er vedtaget på byrådsmødet 31. marts 2020, ændres indsamling af affald markant. Nye fraktioner skal indsamles ved husstanden, andre genvendelige fraktioner indsamles ved genbrugsbil-ordningen og haveaffald bliver indsamlet i en ny separat tilvalgsordning.
 

De takster, som gælder i dag, kan ikke anvendes for de nye ordninger. Der er et krav om, at de enkelte ordninger skal hvile i sig selv, og at der i Vand og Affalds regnskab er genkendelighed. Dette betyder, at økonomien for hver ordning skal kunne genfindes, og der må ikke ske betaling for én ordning gennem en anden ordning.
 

De små beholderløsninger (sække, 140-240 l spande), som findes i dag bortfalder og alle borgere vil som udgangspunkt få 2 stk. 240 liter 2-kammerspande.
 

Vand og Affald har i vedlagte notat redegjort for takstprincipperne.

Borgerne vil fremover opleve en stigning på mellem 3,2% - 47,5% i forhold til afhentning af affald i nuværende ordning.
 

Boligbidraget skal ikke længere inkludere en ordning for småt pap, papir, glas og metal, men skal til gengæld indeholde indsamling af farligt affald, hvorfor der også her vil ske en regulering. Det endelige niveau på boligbidraget kan endnu ikke beregnes, da budgettet for en stor del fortsat er ukendt.
 

Derudover vil det blive muligt at tilvælge haveaffaldsindsamling som en abonnementsordning.

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 1218 af d. 25. november 2019 med senere ændringer

Affaldsbekendtgørelsen, nr. 224 af d. 3. marts 2019

Betalingsloven, nr. 633 af d. 7. juni 2010 med senere ændringer

Indstilles.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Niels Chr. Nielsen (A).

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Offentlig høring af planforslag samt miljøvurdering af planer for vindmøller ved Ny Søby, Tåsinge (Skiftekærmøllerne).
 

Indstillingen sker under forudsætning af Miljø- og Naturudvalgets godkendelse den 4. februar 2020, om at sende følgende dokumenter i offentlig høring:
 

• Offentlig høring af miljøvurdering af vindmølleprojektet ved Ny Søby (VVM).
• Offentlig høring af udkast til VVM-tilladelse til vindmøller ved Ny Søby.

Alle fem dokumenter forventes offentliggjort på samme tid i minimum 8 uger, når Byrådet har behandlet plansagen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse, med endelig vedtagelse i Byrådet, at

• Forslag til kommuneplantillæg 2017 nr.13 for vindmøller ved Ny Søby sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.
• Forslag til lokalplan 637 for vindmøller ved Ny Søby sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.
• Miljøvurdering af kommuneplantillæg 2017.13 og lokalplan 637 offentliggøres i samme periode.
• Der afholdes borgermøde i forbindelse med høringen (forbehold for den aktuelle situation vedr. Corona-virus).

I februar udsatte Byrådet behandling af denne sag, da der var indkommet en klage over den støjdokumentation, som mølleejerne har fået udarbejdet – og som danner grundlag for planer og miljøvurderinger af vindmøllerne ved Skiftekær. Det har vist sig, at de anvendte støjmålinger var gennemført af et hollandsk firma, der ikke har dansk akkreditering til at gennemføre støjmålinger. Ejeren af den nordlige mølle besluttede at gennemføre nye støjmålinger. Målingerne er gennemført d. 17. marts 2020 af et dansk akkrediteret firma. Målingerne kunne ikke verificere de hollandske målinger, hvorfor ejeren har ønsket at ansøge om det oprindelig projekt, nemlig reduceret drift, hvor der foreligger den nødvendige støjdokumentation.

Støjdokumentationen fra 2018 er baseret på målinger og beregninger af de faktiske møller ved Skiftekær – og er gennemført af et dansk akkrediteret firma. Dokumentationen viser, at vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser overholdes.

Derfor er alle dokumenter, der tidligere har været fremlagt til behandling i Teknik- og Erhvervs-udvalget samt Miljø- og Natur-udvalget tilrettet sådan, at der nu tages udgangspunkt i den støjdokumentation, der tidligere er udarbejdet (juni 2018), og hvor den nordligste af møllerne kører i reduceret drift.

De vedlagte dokumenter er udarbejdet som led i en proces omkring lovliggørelse af to 80 meter høje vindmøller opsat på det vestlige Tåsinge i 2017. I området stod der i forvejen tre gamle møller, som alle er blevet taget ned. De nye møller har fået samme placering, som to af de gamle møller – placeringen nærmest kysten, hvilket fremgår af kortet herunder.

Kortet viser, hvor de tre oprindelige møller stod. Møllerne nærmest kysten er erstattet af to nye og højere møller.
 

I foråret 2018 indkaldte Svendborg Kommune ideer og bemærkninger til indholdet i miljøvurderingen og til den forestående planlægning for to vindmøller ved Ny Søby, Tåsinge.
 

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede efterfølgende, d. 14. juni 2018, at fortsætte processen for udarbejdelse af miljøvurdering og forslag til hhv. kommuneplantillæg og lokalplan.
 

Efterfølgende er nedenstående dokumenter udarbejdet.

• Forslag til kommuneplantillæg 2017.13– udarbejdet af Svendborg Kommune. 
• Forslag til lokalplan 637 – udarbejdet af Svendborg Kommune.
• Miljøvurdering af planerne – udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune.  
• Miljøkonsekvensvurdering af vindmølleprojektet – udarbejdet af rådgiver for vindmølleejerne. 
• Udkast til VVM-tilladelse - udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune. 

Forud for miljøvurdering af planer og projekt er der foretaget en afgrænsning af indholdet til miljøvurderingen af henholdsvis planer og projekt. Afgrænsningerne er gennemført med udgangspunkt i miljøvurderingslovens bestemmelser og indkomne bemærkninger fra den første offentlige høring. Afgrænsningsdokumenterne er udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune.

Kommuneplantillæg 2017.13

Kommuneplantillægget udlægger en ny ramme til tekniske anlæg i form af vindmøller alternativt jordbrugsformål. Rammen giver mulighed for at etablere op til to vindmøller på maksimalt 80 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer.
 

Rammen giver endvidere mulighed for et harmoniforhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35.

Harmoniforholdet afviger fra kommuneplanens retningslinje om, at: ”vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2”.
 

Kommuneplanens retningslinje følges ikke i den aktuelle planlægning, hvor der tillades et harmoniforhold mellem 1:1,1 og 1:1,35. Dette har baggrund i den tekniske udvikling af vindmøller, hvor andre harmoniforhold giver en bedre udnyttelse af vindenergien. Retningslinjen om harmoniforhold forventes revideret i den kommende revision af kommuneplanen.
 

De aktuelle vindmøller ved Skiftekær har et harmoniforhold på 1:1,33.  
 

Vindmølle projektet er derudover vurderet til at være i overensstemmelse med nationale interesser i kommuneplanlægningen og kommuneplanens retningslinjer i øvrigt.
 

Lokalplan 637

Lokalplanen giver, i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere to vindmøller med en maksimal højde på 80 m med tilhørende med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer, der er nødvendige for driften af møllerne.
 

Miljøvurdering af planer 

Svendborg Kommune har udarbejdet miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 2017.13 og forslag til lokalplan 637. Miljøvurderingen af planerne konkluderer, at de to planer kan realiseres, uden at det vil have væsentlige påvirkninger af miljøet.
 

Det er vurderet, at miljøvurderingen af planerne skal redegøre for påvirkningen af:

• Befolkningen og menneskers sundhed
• Jordbund og arealanvendelse
• Landskab

Der er forud for miljøvurdering- og planprocessen gennemført en konsekvensvurdering efter habitatreglerne for påvirkning af NATURA 2000 samt påvirkning af særligt beskyttede arter (bilag 4-arter). Det er vurderet, at miljøvurderingen af planerne ligeledes skal indeholde en gengivelse af konsekvensvurderingen efter habitat-reglerne.
 

Emner og konklusioner i miljøvurderingen af planerne beskrives kort herunder.
 

Befolkningen og menneskers sundhed

Møllernes påvirkning af befolkningen og menneskers sundhed er vurderet i forhold til støj, skyggekast, lys, visuelt og i forhold til den generelle rekreative anvendelse af et kystområde.
 

Det er ved beregninger dokumenteret, at de gældende støjgrænser og anbefalede grænser for skyggekast er overholdt ved alle omkringliggende boliger, der ikke ejes af ansøgerne selv. Der etableres ikke lys på møllerne. Samlet er det derfor vurderet, at disse miljøfaktorer ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af befolkningen eller menneskers sundhed.
 

Visuelt fremtræder møllerne tydeligt i omgivelserne. Det er dog vurderet, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af omgivelserne fordi møllerne fremstår som et enkelt og afgrænset teknisk anlæg, hvor møllernes rotationshastighed og ensrettede rotation understøtter det enkle og rolige udtryk.
 

Den generelle adgang til og brug af kysten, som rekreativt område, påvirkes ikke væsentligt af, at der etableres to nye møller.
 

Jordbund og arealanvendelse

De to nye møller placeres – som de tidligere møller – inden for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. Planlægning inden for kystnærhedszonen kræver, at hensynet til landskabet inddrages, og at der er en særlig begrundelse for planlægningen. Kystdirektoratet varetager administrationen af strandbeskyttelseslinjen.
 

Svendborg Kommune har vurderet, at de nye møller kan placeres inden for kystnærhedszonen fordi vindforholdene er gode ved kysten samtidig med, at de landskabelige hensyn er varetaget, og at det kan udnyttes, at der tidligere har stået to møller i samme område.
 

I forhold til strandbeskyttelseslinjen har Kystdirektoratet meddelt dispensation til etablering af de to nye møller med tilhørende teknikhuse i henholdsvis 2015 og 2017.
 

Landskab

Opstilling af nye møller med en højde på op til 80 meter vurderes at fremstå i et enkelt mønster i landskabet, uden dominerende betydning for landskabsoplevelsen.
 

De nye vindmøller vil medføre en øget synlighed i kystlandskabet, men det vurderes, at de to nye møller med deres udformning og drift kan indpasses i det eksisterende landskab på en sådan måde, at hensynet til landskabets skala, visuelle sammenhænge og karaktergivende strukturer er varetaget. Vindmøllerne vil ikke begrænse eller forringe områdets anvendelse og kvalitet. Endelig vurderes det, at de visuelle sammenhæng mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen er varetaget.
 

Natura 2000 og bilag 4-arter

Konsekvensvurderingen for påvirkning af NATURA 2000 og vurderingen af påvirkning af bilag 4-arter er opsummeret i miljøvurderingen.
 

Det fremgår af konsekvensvurderingen, at planlægning og etablering af to vindmøller ved Ny Søby ikke vil påvirke bevaringsmålsætningen for fuglearter på udpegningsgrundlaget for nærmeste NATURA 2000 områder Det Sydfynske Øhav. I forhold til bilag 4-arter er det vurderet, at det udelukkende vil være relevant at undersøge flyvende bilag 4-arter (flagermus) – og det er konkluderet, at yngle- eller rasteområder for flagermus ikke beskadiges eller ødelægges.
 

Ansøger har i forbindelse med miljøvurderingen udarbejdet et notat baseret på eksisterende viden om fugle og flagermus ved Tåsinge. Ansøgers rådgiver har vurderet, at notatets gennemgang af forekomster af fugle og flagermus understøtter konklusionerne i konsekvensvurderingen for NATURA 2000 og vurderingen af flagermus.
 

Det videre forløb

Efter byrådets behandling af plansagen offentliggøres materialet i minimum 8 uger. Herefter vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til politisk behandling.

 Udarbejdelsen af miljøvurderingen har dog fordret inddragelse af ekstern rådgiver, hvorfor det kan oplyses, at der har været udgifter på ca. 150.000 kr. Igangsætningen af miljøvurderingen ligger dog før den politiske beslutning om godkendelse af brugen af ekstern rådgiver på over 150.000 kr.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Godkendt og oversendes til Byrådets endelige vedtagelse.

Indstilles.

Udsat.

Afbud fra Anne Katrine Olsen (A), Søren Kongegaard (A) og Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A), Mikael Hansen (A) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø).

Man stemte om indstillingen.

For stemte: 20 (A, F, B, Ø, C, jens Munk)

Imod stemte: 9 (V, O)

Venstres kan ikke følge indstillingen og henviser til tidligere beslutning på byrådsmødet 26/1-2016, hvor vi stemte imod den oprindelige lokalplan 580. Derudover har vi følgende bemærkninger:

• Det er ikke rimeligt, at borgerne, som det her er sket - skal være kontrolinstans overfor både kommune, mølleejere, og støjmålingsfirmaer.
• Støjmålingerne fra 2018, som er foretaget inden møllevingerne blev modificeret, bør ikke anvendes til den aktuelle VVM-undersøgelse og lokalplan 637. 
• Det må også være et ufravigeligt krav at møllernes driftsdata “modes” udleveres, således at kommunen løbende kan kontrollere at de støjbegrænsende modes overholdes.
• Der bør udarbejdes støjmålinger, som måler på møllerne i alle drift modes, fra alle vindretninger, i alle vindstyrker, og som samtidig, med 5 Hz spring, måler og beskriver tonegenerne i området 160 til 200 Hz) og at sådanne målinger foretages i de berørte naboers haver, tæt på den husfacade som vender ud imod møllerne.
• Endelig henvises der til energiforliget, som folketinget vedtog i 2018, som har en målsætning om at halvere antallet af landvindmøller, og i stedet for satses på havvindmøller.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Folkeskolens kvalitetsrapport – i Svendborg kaldet Progressionsrapporten - skal fremlægges til godkendelse i Byrådet hvert andet år. Rapporten beskriver det afsluttede skoleår 2018/2019.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget drøfter rapporten
• At rapporten herefter oversendes til godkendelse i Byrådet.

”Progressionsrapport for Svendborg Kommunes folkeskoler” dækker skoleåret 2018/2019. Rapporten fremlægger data for elevernes faglige resultater ved de nationale test og ved folkeskolens afgangsprøve, samt data for elevernes trivsel og overgang til ungdomsuddannelserne. Rapporten indeholder desuden oplysninger om skolernes elevtal, andel af elever, der undervises i den almene undervisning, kompetencedækning samt skolebestyrelsernes udtalelser om de enkelte skolers data og progression.

Progressionsrapporten skal understøtte den fælles dialog omkring arbejdet med elevernes faglige og sociale trivsel. Data fra rapporten er blot en del af de data, der anvendes på skolerne. Skolerne anvender desuden mange andre typer af data som faglige test, observationer, samtaler og klassetrivselsmålinger. Disse data indgår alle i skolernes løbende opmærksomhed på elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel, ligesom de indgår i de opfølgende dialoger mellem skoler og Skoleafdelingen, der afholdes efter Progressionsrapportens fremlæggelse.

Sammenfattende helhedsvurdering:

Elevernes karakterer ved folkeskolens 9. klasses prøver juni 2019 placerer sig lige omkring landsgennemsnittet. Matematik og bundne prøvefag placerer sig lige på landsgennemsnittet, mens karaktererne i dansk placerer sig lige under. Ingen skoler præsterer signifikant i forhold til den socioøkonomiske reference, hverken positivt eller negativt.

Andelen af elever, der opnår karakteren 02 eller derover i dansk og matematik, udgør 93,2% og placerer sig dermed på landsgennemsnittet. Kommunens skoler har stor opmærksomhed på elever, der på 8. og 9. klassetrin vurderes ikke uddannelsesparate. Alle skoler har særlige indsatser overfor denne elevgruppe, alt efter om udfordringen for eleven er de personlige, sociale eller faglige kompetencer.

Målsætningen om, at 80% af eleverne skal opnå gode resultater, er stort set opnået i matematik for 3. og 6. klassetrin i skoleåret 2018/2019. I dansk, læsning falder andelen af elever med gode resultater på alle testede trin. 80% målsætningen er ikke opnået i dansk, læsning for nogen klassetrin i skoleåret 2018/2019.

Cirka 70% af elever, der afslutter 9. klasse, fortsætter i 10. klasse, enten på efterskole eller i almen 10. klasse. UU Sydfyns data viser, at antallet af unge, der er i uddannelse henholdsvis tre og 15 måneder efter afsluttet 9. og 10. klasse, er steget betydeligt over de sidste tre år, samt at de unge fastholdes i deres uddannelse.

Resultaterne af den årlige nationale trivselsmåling placerer sig på samme niveau som de to foregående år og følger landsgennemsnittet.

Andel af elever fra Svendborg Kommune, der undervises i almen undervisning, udgør pr. 31. marts 2019 95,2%.

Oversigten over kompetencedækningen på skolerne viser, at skolernes ”store” fag stort set dækkes af undervisere med undervisningskompetence, mens det er en større udfordring at dække ”mindre” fag. Vi ligger over landsgennemsnittet i de fleste fag.

Eleverne gennemfører obligatoriske nationale test i dansk, læsning på 2.,4.,6. og 8. klassetrin og i matematik på 3.,6. og 8. klassetrin.  I dansk, læsning viser testresultaterne en negativ progression for alle testede klassetrin. I matematik placerer resultaterne sig pænt over landsgennemsnittet for 3. og 6. klassetrin – på trods af et fald på begge trin, mens 8. klassetrin placerer sig under landsgennemsnittet.

Folkeskolelovens § 40a, samt Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen

Drøftet og indstilles til Byrådets godkendelse og udvalget tilkendegav en ambition om, at samtlige børn skal have mindst 02 i dansk og matematik i afgangsprøver.

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Midlertidig lejeaftale med Hvidkilde Gods for udvidelse af arealet med ca. 6 ha.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og endelig godkendelse i Byrådet:

• Der indgås ny midlertidig lejeaftale med Hvidkilde Gods for leje af samlet areal på 51 ha til brug for Landsstævnet i 2021 fra 1. januar 2021 til den 15. august 2021
• Udgifterne i forbindelse med den midlertidige lejeaftale finansieres inden for rammerne af Landsstævnet 2021

Administrationen bemyndiges til at indgå aftale på Byrådets vegne.

Kommunen har solgt ca. 4,3 ha jord i Tankefuld. Herudover noget af kommunens jord, grundet der skal oprettes et bassin for afvanding af forlængelse af Sofielund Skovvej.

Dette påvirker derfor det planlagte område for Landsstævnet 2021. Der er derfor brug for yderligere jord. Hvidkilde Gods har være villig til at afgive yderligere 6 ha. af deres landbrugsjord.

Fra at det samlede areal til Landsstævne var på ca. 42 ha vil behovet nu udgøre ca. 51 ha. Ud af de ca. 51 ha er 4 ha. det tidligere kogræsselaug.

Prisen afregnes derfor kun af de ca. 47 ha, og de ca. 4 ha vil Hvidkilde Gods passe med slåning græs 2 gange frem til Landsstævnet i juli 2021.

Kortbilag 1 viser nu det samlede areal til brug for Landsstævnet, efter salg af delområde D2 i Tankefuld.

Prisen for lejen af arealet er beregnet ud fra tab for afgrøden af 2. års rødsvingel via 5 års gennemsnit – se bilag 2.

Den samlede udgift til leje ekskl. EU-tilskud vil udgøre kr. 275.556,88, forudsat at Hvidkilde Gods opnår EU-tilskud i 2021. Såfremt dette ikke opnås vil lejeprisen udgøre kr. 369.906,88.

Hvidkilde Gods betaler i samme periode for den normale forpagtningsafgift i 2021 på kr.  98.004,21, som er budgetlagt.

Udgifterne i forbindelse med den midlertidige lejeaftale finansieres inden for rammerne af Landsstævnet 2021.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Intet.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Forslag til ny Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller,

• at forslaget til Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2020-2031 oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på en efterfølgende 8 ugers offentlighedsfase.

Baggrund:

Miljø- og Naturudvalget besluttede på sit møde den 18. juni 2018 følgende overordnede principper for udarbejdelse af ny spildevandsplan: 
 

• Afkobling af regnvand fra fælleskloaksystemet skal som udgangs­punkt ske, når der allige­vel skal ske en kloakfornyelse af forsy­ning­ens eller private led­ninger, fx ved ved­li­ge­holdelse af ledninger eller ved etab­le­ring af klimatiltag.
• Lodsejere, der bor i områder, hvor der er forberedt traditionelt se­pa­ratkloakering, vil blive påbudt at tilkoble tag- og overfladevand til regn­vandsledningen, jf. afkob­lings­strategien.
• Ved uoverensstemmelse mellem faktiske forhold og registreringen i spildevands­planen, orienteres grundejere herom, når spilde­vands­planen ændres til de retmæssige og faktiske forhold.
• At hvis der opstår fare for miljøtilstanden i et vandopland med høj økologisk tilstand eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om kloakering.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på under 150 m, skal husspilde­vands­­kloakeres.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på mellem 150 m og 300 m vil blive tilbudt en til­slut­ning til hus­spilde­vands­kloak, som alternativ til selv at lave egen for­bed­ret spilde­vands­rense­løs­ning.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor husstanden ligger over 300 m fra matrikelskel, skal have påbud om at lave egen forbedret spildevandsrensning
• At fælleshuse i kolonihaveforeninger planlægges at blive spilde­vands­­­kloakeret, og foreningen skal oprette faciliteter til bort­skaf­felse af kemi­toiletter.

Disse principper er indarbejdet og præciseret i Spildevandsplan 2020-2031.

 

Spildevandsplanen er udarbejdet som en rammesættende plan, idet vejledningen til udarbejdelse af en spildevandsplan er ændret siden sidste spildevandsplan, jf. i spildevandsvejledningen.
 

”Spildevandsbekendtgørelsen udstikker retningslinjer for, hvordan kommunerne skal udarbejde deres spildevandsplaner.
 

Spildevandsbekendtgørelsen er, siden opdateringen af vandsektor­loven den 29. april 2015, blevet ændret for at opnå en skarpere præcisering af ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelserne og spildevandsforsyningsselskaberne.
 

For at sikre den tilsigtede adskillelse mellem kommunalbestyrelsernes planlægningsopgave og selskabernes driftsrolle omfatter spildevandsplanerne ikke længere spørgsmål af driftsmæssig karakter, investeringsplaner eller oplysninger om f.eks. kloakkernes tilstand mv., herunder renoverings- og tidsfølgeplan.
 

I stedet bør spildevandsplanen kun omfatte planer for forsyning af områder i kommunen, herunder kommunale retningslinjer for myndighedsudøvelse. Spildevandsforsyningsselskaberne bestemmer således inden for rammerne af spildevands­planen, hvordan den nærmere opfyldes.”

Forslaget til Spildevandsplanen er udarbejdet digitalt, og kort vises i Kortinfo. Forslaget er udarbejdet af Natur og Miljø i tæt samarbejde med Vand og Affald samt berørte fagområder i kommunen.
 

Forslaget til Spildevandsplanen skal godkendes af Byrådet og efterfølgende fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Efter opsamling af eventuelle indsigelser vil spildevandsplanen blive fremlagt til endelig politisk vedtagelse. Hvis der bliver behov for væsentlige ændringer af planen, skal den igennem en ny offentlig høringsperiode.
 

Spildevandsplanen er bindende for kommunen og dermed for administrationen af sager, f.eks. i form af tilladelser, jfr. Miljøbeskyttelseslovens §28 om tilladelser til egne renseløsninger og løsning af overfladevand, samt §30 i form af påbud om tilslutning til forsyningsselskabets kloaknet.
 

Der er i kortinfo under ”Tekniske anlæg og forsyning” oprettet en mappe ”Forslag Spildevandsplan 2020-2031” med kortmaterialet til forslaget til spildevandsplan 2020-2031.

 

Generelt om den nye spildevandsplan:

Spildevandsplanen er opdelt i 6 afsnit, hvoraf der er er 3 hovedtemaer 

• Afløbssystem; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på. når husstanden er koblet på Vand og Affalds afløbssystem. Rammerne beskrives for at Vand og Affald kan sikre værdien af afløbssystemet. Nye kloakprojekter beskrives, f.eks de tilbageværende indsatser overfor regnvandsbetingede udløb, som er udpeget i Vandplan 1 og Vandom­rå­de­planen.
• Det åbne land; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på, når hus­stand­en er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning. Her beskrives de ordninger, der er for ejendomme i det åbne land, både dem med krav og dem uden krav om forbedret spilde­vandsrensning.
• Tilpasning til mere vand; her er oplysning om metoderne til afkobling af overfladevand i Svendborg og hvad en grundejer kan gøre for at sikre sig mod de fremtidige øgede regn­mængder. Målsætninger for kommunens vejvand og planer for løsning af vejvand og pri­vates overfladevand er ligeledes beskrevet.

I maj 2016 blev ”Masterplan for Regn- og spildevand i Svendborg Kommune” vedtaget til at være en retningsgivende plan, hvor visionen er at afkoble overfladevand fra spildevands­systemet.
 

Visionerne i masterplanen er indarbejdet i Spildevandplan 2020-2031.
 

Nye projekter, hvor ejendomme kan blive pålagt et krav om afkobling af overfladevand fra spilde­vandssystemet, vil fremgå af fremtidige tillæg til spildevandplanen.

Nye krav og videreførelse af hidtidige krav:

Ejendomme i det åbne land med krav om forbedret spildevandsrensning:

Spilde­vands­plan 2013-2024 blev udarbejdet på baggrund af forslaget til Vandplan 1, som efterfølgende blev revideret. Dette betyder, at der fortsat er 10 ejendomme, hvortil der skal stilles krav om forbedret spildevandsrensning i Spildevandsplan 2020-2031. Disse ejendomme kan ikke tilbydes kloakering.
 

Der er tillige en række ejendomme, hvor sagsbehandlingen med påbud om forbedret spildevands­rensning endnu ikke er igangsat. Dette bunder i de undersøgelser Svendborg Kommune har fået udført og den dialog, der efterfølgende har været med Miljøstyrelsen om vandløbene var belastet pga. spildevand. Disse ejendomme vil blive sagsbehandlet i denne plan.
 

Ejendomme i det åbne land uden krav om forbedret spildevandsrensning:

Eksisterende boliger og virksomheders udledning af spildevand må ikke forringe tilstanden i vandløbene.
 

Hvis der opstår behov for at sikre miljø­til­stand­en i et vandopland eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om forbedret spildevandsrensning i et tillæg til spildevandsplanen.


Metodevalg til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet:

Udvalget for Miljø og Natur behandlede 18. juni 2018 følgende metoder til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet.
 

Løsninger skal vælges ud fra, hvad der er det mest hensigtsmæssige for et givent område under hensyntagen til det lokale oplands beskaffenhed og topografi, som giver den bedste samfundsværdi, blandt følgende metoder:
 

1. Overfladeløsninger som eksempelvis pilotprojektet i Kogtved og Tankefuld.
2. Kombinerede løsninger – med både rør og overfladeløsninger.
3. Rørløsninger – f.eks. med to afløbsledninger ind til hver ejendom.

Separatkloakering:
Der er nogle fælleskloakerede områder, som allerede er forberedt til traditionel separatkloakering i forbindelse med en nødvendig fornyelse af kloakledningerne.
 

Alle ejendomme i disse områder vil blive påbudt at afkoble overfladevandet fra spildevandskloakken enten ved at koble til regnvandsledningen eller at lave en privat løsning på egen grund til at håndtere overfladevandet, også kaldet LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand.
 

Dette punkt blev behandlet på mødet for Miljø- og Naturudvalget den 18. juni 2018.
 

Som noget helt nyt, vil grundejere i nye områder, hvor afløbssystemet har behov for renovering/for­ny­else, blive tilbudt, at de enten indgår en frivillig aftale om at udtræde af kloakforsyningen for overfladevand og laver et privat LAR-anlæg eller at de tilslutter overfladevandet til en løsning Vand og Affald etablerer. Løsningen afhænger af mulighederne i området.
 

LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand:

Med denne spildevandsplan stilles der krav om, at LAR-anlæg skal dimensioneres for en statistisk 10-års gennemsnitsregnhændelse.
 

Dette gøres med henblik på, at klimaforandringer fremadrettet forårsager, at en 10-års regnhændelse i dag, om 100 år kun vil svare til en 5-års regnhændelse (statistisk gennemsnit).

Fordelene er:

• Borgeren vil opleve at have samme høje serviceniveau, som da de var på fælleskloak.
• Flere forsikringsselskaber har et minimumskrav på en 10-års hændelse.
• Borgeren har sikret sig, så der er stor sandsynlighed for, at der ikke bliver behov for at koble til Vand og Affalds systemer igen.

Ejendomme, der etablerer LAR-anlæg, og dermed delvist udtræder af spildevandsforsyningen for overfladevand, har ikke ret til at genindtræde i spildevandsforsyningen. Ejendommene har kun mu­lighed for genindtræden, såfremt Kommunalbestyrelsen vedtager dette via tillæg til spilde­vands­plan­en.

Svar på spørgsmål om LAR under 1. behandling:

Alle lodsejere kan lave LAR-anlæg, såfremt de har fået relevant godkendelse hos Svendborg Kom­mune til nedsivning eller udledning m.v.
 

Jf. Betalingsloven er det forsyningen, Vand og Affald (bestyrelsen), der beslutter, om, hvor, og hvornår man ønsker delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for at fremme LAR. Disse midler er takstfinansieret.
 

I spildevandsplanen er der i afsnittet ”kloakeringsmetoder” under hovedemnet ”afløbssystem” beskrevet mere tydeligt, hvilke muligheder der er, når en ejendom er kloakeret med enten, fælles­kloak, separatkloak eller spildevandskloak. Der er ligeledes forklaret, hvad det betyder, når en ejen­dom har egen løsning, er planlagt til separatkloak eller den nye kategori planlagt afkobling af regnvand.
 

I bilaget ”LAR versus Kloakering” har vi opstillet fordele og ulemper for hhv. at lave LAR og forblive i kloakfællesskabet.

Serviceniveau for vand på terræn:
Svendborg by er blevet analyseret jævnfør Skrift 31, som er et skrift fra Spildevandskomitéen, der anbefaler metoder til fastlæggelse af serviceniveau for vand på terræn. Denne analyse kommer frem til en anbefaling om et serviceniveau for vand på terræn på 20 cm op ad soklen på bygninger.

Der bliver med denne spildevandsplan derfor indført et serviceniveau for vand på terræn. Dette serviceniveau betyder, at lodsejere skal sikre deres ejendomme til at kunne tåle vand på terræn på op til 20 cm op ad bygningers sokler.

Der skal i den kommende revision af Kommuneplanen planlægges for forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Herunder for de områder, hvor der i analysen forekommer hyppige oversvømmelser med regnhændelser over det kritiske niveau på 20 cm.

Det forudsættes, at afløbssystemet er klimatilpasset inden serviceniveauet kan overholdes.

Der er valgt den kritiske højde 20 cm på terræn ved bygningers sokkel, da der ofte er et areal mellem kloak og hus, som skal ”fyldes” før der sker bygningsskader. Denne kritiske vandstand er også brugt i Kommuneplanens afsnit for klimatilpasning.

Regnbetingede Udløb

Der mangler fortsat indsatser for 8 Regnbetingede udløb (RBU) i forhold til de 24, der er udpeget i Vandplan 1.
 

4 RBU overholder allerede Vandplanens krav til at opnå god økologisk tilstand, i de vandløb de leder ud til. De mangler en udledningstilladelse til de eksisterende forhold, for at Miljøstyrelsen kan godkende dem.
 

De sidste 4 RBU kræver en større indsats. De indsatser er der med denne spildevandsplan sat rammer, for hvorledes Vand og Affald skal planlægge projekterne. De enkelte tiltag vil blive indsat i spildevandsplanen med tillæg, når projekteringen er færdig.

Denne fremgangsmåde betyder, at det kun er de relevante borgere og lodsejere i et opland til en RBU, der bliver berørt. På denne måde vil et eventuelt borgermøde kunne temati­se­res til at kunne give borgerne specifikke svar, for hvad der gælder for lige netop deres område og ejendom.

Svar på spørgsmål om RBU under 1. behandling:

Vand og Affald får løbende data ind om overløb fra RBU. Disse data skal fremadrettet vises i det programmet Power BI. Det gør data mere forståelig.

Den normale RBU har en måler, der viser, hvornår et overløb starter og hvornår det slutter, og ud fra parametrene for det enkelte overløbsbygværk, kan der estimeres et volumen.
 

De mere avancerede RBU har udover tidsmåling også en højdemåler, som giver et estimat af størrelsen på overløbet og ud fra parametrene for det enkelte overløbsbygværk, kan der estimeres et volumen.

Disse data indberettes en gang årligt til Miljøstyrelsens database for punktudledninger, PULS.


I Svendborg Kommune har vi live-overvågning af 7 overløb til badevandsappen. – og hvorfor gør vi så ikke det ved alle RBU?

Alle forsyninger i Danmark skal leve op til indrapporteringskrav, som sættes af Miljøstyrelsen gennem Miljøbeskyttelsesloven. For ikke at belaste forsyningerne unødigt med administrative såvel som investeringsmæssige krav til online-måling har Miljøstyrelsen valgt at acceptere, at krav til nødoverløb rapporteres én gang årligt baseret på simple målinger samt ingeniørgodkendte beregninger via PULS.
 

Der er således fra statens side ikke sat krav om flowmålere i alle RBU overløb. Der er sat krav om målinger, der via beregninger kan godtgøre, at der kan indrapporteres et antal overløb, beregnede mængder samt beregnede stofkoncentrationer vha. anerkendte beregningsmetoder i PULS.

Hvis Svendborg Kommune ønsker at stille yderligere krav til realtidsmonitering, flowmåling osv. i nødoverløb, er det en forhandling, som kommunen som ejer af Vand og Affald skal tage med bestyrelsen af Vand og Affald. Prisen for en sådan udbygning af målerprogrammet for Vand og Affald vil kunne påvirke taksterne eller blive en prioritering, som skal opvejes mellem mange andre prioriteringer, f.eks. afkoblingsstrategien m.v.

Vand og Affald har fremsendt et notat ” Status for regnbetingede overløb fra fælleskloakker primo 2020” som er vedlagt som bilag.
 

Der kom under 1. behandling tillige spørgsmål som ikke direkte er relateret til spildevandsplanen. Disse spørgsmål er besvaret i bilaget ”Besvarelse af spørgsmål under 1. behandling”.

Ekspropriation:
Med spildevandsplanens vedtagelse erklærer Byrådet sig villig til at gennemføre nødvendige ekspropriationer. Frivillige aftaler, der indgås mellem Vand og Affald og private lodsejere sker på ekspropriationslignende vilkår. I forslag til Spildevandsplanen er der et kortbilag, der viser, hvor ekspropriation evt. kan komme på tale, (se afsnittet Ekspropriationer – Brug af private ejendomme i afsnittet ”Afløbssystem”).

Med vedtagelse af Spildevandsplanen vil Vand og Affald have række anlægsinvesteringer over de næste 4 år.

Gennemførelsen af anlæg under spildevandsplanen sker gennem Vand og Affald og ved privat finansiering.
 

Handleplaner for vejområdet sker via anlægs- og driftsbudgettet for vejområdet.

Det forventes, at det kommunale budget til vejafvandingsbidrag kan holdes inden for den nuværende flerårige ramme.

Gennemførelsen af spildevandsplanens myndighedsopgaver indgår i administrationens ressourceforbrug.

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Spildevandsbekendtgørelsen, nr. 1317 af 04.12.2019

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, nr. 1512 af 15.12.2017

Bekendtgørelse af lov om kolonihaver, nr. 790 af 21.06.2007

Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, nr. 844 af 23.06.2017

Indstilles.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Niels Christian Nielsen (A).

Godkendt.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).