Byrådet

Der var spørgsmål Mette Gregersen, Pernille Laier Larsen og Claus Olesen.

Borgmesteren anbefalede, at byrådet afviste at behandle punkt 5, idet sagen ikke vedrører et kommunalt anliggende.

Man stemte om dette.

For stemte: 23 (A, V, C, O, Johan Emil Rasmussen og Jens Munk)

Imod stemte: 6 (Ø, F og B)

Undlod: 0.

Sagen udgik derfor fra dagsordenen.

Dagsorden blev herefter godkendt.

De konservative oplyser, at byrådsmedlem Johan Emil Rasmussen er blevet medlem af Det Konservative Folkeparti og dermed indtræder i den konservative byrådsgruppe.

Til efterretning.

Byrådsmedlem Bruno Hansen ønsker på vegne af SF’s byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 30. marts 2021:

”SF ønsker at afsøge, og skabe, mulighederne for off-grid-byggeri i Svendborg Kommune.

Off-grid-bevægelsen (kaldes også Tiny-house-bevægelsen) er på fremmarch i hele verden, med et fokus på selvforsyning, klima- og naturansvar, selvskabelse og fællesskaber. 

Oftest er der tale om ikke-stationært byggeri på 20-50 kvm, med egenforsyning af el og vand. 

Da der er tale om små-byggeri, der ikke normalt lever op til bygningsreglementet ift. bl.a. isoleringsgrad, da bygningsreglementet er lavet efter teorier på huse med langt større grundplan skal der dispenseres for dette, ligesom, der skal kunne dispenseres for dele af planloven.

Off-grid-huse er ikke koblet på det offentlige forsyningsnet, hverken hvad angår el, vand eller spildevand. 

SF foreslår konkret at kigge på nogle af de områder, der allerede er udpeget til bolig/byggeområder i den kommende kommunalplan, og udlægger et eller flere af disse som “prøveområde” for denne type byggeri og bosætning, i første omgang for en 10-årig periode. 

SF foreslår et sigte på en maximal byggestørrelse på ca. 40 kvm, ikke stationære, selvforsynende byggerier på et grundareal, der lejes ind på i lighed med kolonihaveforeningsmodellen. 

Vi foreslår konkret at: At byrådet anmoder Teknik & Erhvervsudvalget om at udarbejde en strategi for etablering af Tiny-Houses i Svendborg Kommune og samtidig undersøge mulige områder for Tiny-Houses/Tiny-houses fællesskaber.”

Sagen oversendes til behandling i Teknik- og Erhvervsudvalget.

Byrådsmedlem Jesper Kiel ønsker på vegne af Enhedslistens byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 30. marts 2021:

” Nej tak til affaldskasino!

Der var med KLs forslag til afvikling af forbrændingskapacitet i Danmark lagt op til en kontrolleret afvikling af den overskydende kapacitet i takt med øget affald mod, at ejerkommunerne til gengæld fik dækket gælden i de værker, som skulle lukkes.

Denne proces har Svendborg Kommune bidraget til ved at beslutte en lukning af Svendborg Kraftvarme fra udgangen 2022.  Denne proces er der nu lagt op til at skulle erstattes af en liberalisering af alt affald til forbrænding og hvor en række værker så tænkes lukket, som resultat af konkurrencen.

Det kan ende med at kommunalt og forbrugerejede værker må lukke med en gæld, som så ikke vil blive dækket at staten. Dermed er der lagt op til et affaldskasino, hvor nogle borgere kommuner vil stå som tabere og hvor affaldet kan blive transportereret på kryds og tværs af landet alt efter konkurrencesituationen.

Det er tvivlsomt om dette affaldskasino medfører det som var målet: Mindre afbrænding af affald og lavere CO2-udslip:

Enhedslisten foreslår derfor at Svendborg byråd sender følgende opfordring til klima- og energiministeren og partierne bag forliget omkring affald:

• Svendborg Kommune opfordrer at arbejde videre med en plan for afvikling af forbrændingskapacitet, hvor ejerne bag værker, som skal lukkes, får dækket restgælden.

• Svendborg Kommune opfordrer til, at man arbejder videre med kontrolleret lukning af værker, som frivilligt indgår en aftale med staten mod fortsat at kunne få dækket restgælden i værkerne.

• Svendborg Kommune opfordrer til at fastholde mulighed for at kommunerne har mulighed for behandle affald på egne værker, både når det gælder forbrænding og sortering til genanvendelse.”

Byrådet besluttede, at borgmesteren rykkede for den tidligere afsendte henvendelse, idet han  fletter bullit 1 og 2 i Enhedslistens forslag ind i rykkeren.

Byrådsmedlem Jesper Kiel ønsker på vegne af Enhedslistens byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 30. marts 2021:

” Bekymringsbrev om syriske flygtninge, som trues af hjemsendelse til diktatur

Borgmesteren har modtaget en henvendelse på vegne af forældrene i 6. b på Thurø Skole, som frygter hvordan fremtiden ser ud for deres klassekammerat, som sammen med familien er gået under jorden efter at de mistet opholdstilladelsen,

Enhedslisten deler bekymringen for om det er sikkert at vende tilbage til Syrien og mener det vil ramme børn i syriske familier hårdt, at man nu lægger op til at de skal sendes ud af landet.

Mange syriske familier med børn er faldet godt til i Svendborg-området og derfor foreslår vi, at vi deler vores bekymring og retter henvendelse Udlændinge- og integrationsministeren.

Svendborg Kommune kan ikke direkte påvirke udlændingepolitikken, men vi har en forpligtelse til at forsvare kommunens borgere, når politikken på Christiansborg truer børn og familiers muligheder for at leve et trygt liv.

Enhedslisten foreslår at Svendborg Byråd sender følgende bekymringsbrev til ministeren:

Svendborg Kommune ser med bekymring på at børnefamilier med baggrund i Syrien mister deres opholdstilladelse, med henblik på at de så skal rejse tilbage til et land, hvor der er tvivl om sikkerheden og som fortsat er styret af et brutalt diktatur.

Vi mener det er bedst for børnene og familierne at blive i deres vante omgivelser på Sydfyn frem for at tage tilbage til et land, hvor der ikke er garanti for sikkerhed og menneskerettigheder. Udsigten til et langvarigt ophold på et udrejsecenter for familierne er også bekymrende, det vil skade børnenes opvækst og forhindre familierne i at leve et normalt liv, hvor de kan bidrage til det samfund, de lever i.

Vi opfordrer til, at der findes løsninger, som kan sikre at børn og familier kan fortsætte deres liv i de lokalområder, hvor de er nu. Svendborg Kommune påtager sig gerne fortsat opgaven med at integrere flygtninge og skabe de bedst mulig rammer frem til at der sikre og trygge rammer.

Baggrund

Line Skov Høst og Pernille Laier Larsen har på vegne af forældrene i 6.b Thurø Skole henvendt sig til borgmesteren med følgende brev

“Kære Bo

I Svendborg er der børn, som er bange, fordi deres forældre er bange. De er flygtninge fra Syrien, og de er borgere i vores kommune. Det er vores naboer, vores elever, kolleger og vores børns klassekammerater.

Det, som de er bange for, er, at de ligesom en dreng i vores børns klasse får afvisning på fortsat at kunne opholde sig i Danmark. Her er det, at vi begynder at undre os. Hvordan kan det være, at Danmark, som det eneste land i Vesten vurderer, at det er sikkert for flygtninge at vende hjem? Hvordan kan det være, at danske myndigheder tilsyneladende ignorerer rapporter og vidnesbyrd fra talrige NGO’er og handler direkte i modstrid med anbefalinger fra UNHCR, Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp?

De danske myndigheders vurdering er, at de regerings-kontrollerede områder i og omkring Damaskus er tilstrækkeligt sikre for flygtninge at tage tilbage til. Vi undrer os igen. Hvordan kan man have tiltro til et regime, som vi ikke anerkender, ikke samarbejder med, og som vi tidligere selv har deltaget i kamphandlinger mod? Hvordan kan vi mene, at flygtninge skal vende tilbage til et regime, som udenrigsminister Jeppe Kofoed beskriver på denne måde i en tale på en flygtningekonference d. 30. juni 2020:

- Regimet er kendt for tortur og vilkårlige tilbageholdelser. Utallige syrere lever i skræmmende usikkerhed. De frygter det værste, da deres kære er forsvundet i tilbageholdelsesfaciliteter for regimet. Talrige rapporter beskriver de værste typer tortur, beskriver Jeppe Kofoed.

Kære borgmester – det er dine borgere, som er flygtet fra krig, og som vi har lovet at give beskyttelse. Det er dit parti, som fører en politik, der river dem ud af deres hverdag for at placere dem i et udrejsecenter, hvis de ikke rejser hjem til et regime, som vi hverken kan anerkende eller samarbejde med. Vores børns klassekammerat er nu sammen med sin familie på flugt for anden gang, for de vil hverken ”hjem” til Assad eller sidde i et udrejsecenter på ubestemt tid. Synes du, at det giver mening?

Vi håber og tror, at du som vores borgmester vil bruge din indflydelse til at beskytte Svendborgs borgere bedst muligt.”

Se også:

https://faa.dk/artikel/kronik-hvorfor-sender-vi-familie-til-syrien-når-der-ikke-er-fred

Sagen udgik fra dagsordenen.

Godkendelse af bevillingsoverførsler fra regnskab 2020.

Direktionen indstiller til Byrådet, at:

• Som udgangspunkt følges kommunens almindelige overførselsprincipper:
• Opgjorte merudgifter/mindreindtægter på 30,9 mio. kr. afledt af covid-19 kompenseres fuldt ud ved finansiering af pulje for covid-19 og midtvejsregulering.
• Der er særlige udfordringer/finansiering på netto 45,7 mio. kr., der finansieres via restpuljer og med 8,0 mio. kr. fra områder uden overførselsadgang.
• Restbudget for drift, anlæg og udskudt lånoptagelse overføres til 2021.
• Nævnte anlægsoverførsler omplaceres til andre projekter.
• Resterende mindreforbrug på 12,0 mio. kr. anvendes med 8,7 mio. kr. til pulje for imødegåelse af udfordringer i 2021 og 3,3 mio. kr. overføres ikke.

• Økonomiudvalget drøfter risici og finansieringsbehov, og på denne baggrund indstiller, om der skal reduceres i overførslerne og/eller covid-19 kompensation.

Som led i regnskabsaflæggelsen 2020 fremlægges direktionsnotat omhandlende overførsler fra 2020 til 2021.

Ved udarbejdelse af overførselsregnskabet er det lagt følgende bærende hensyn til grund:

• Tillid til og klarhed om overførselsreglerne.
• Ekstraordinære regnskabsudfordringer søges dækket ind.
• Udgifter afledt af covid-19 kompenseres fuldt ud.

Regnskabsudfordringer især på myndighedsbudgetterne på ældre-, social- og familieområdet overføres ikke, ligesom covid-19 relaterede udgifter på netto 30,9 mio. kr. kompenseres fuldt ud på trods af at kommunen pt. alene har modtaget 13,5 mio.kr. hertil. Udgifter afledt af Covid-19 er beskrevet nærmere i vedlagte bilag.

Endvidere afsættes pulje til forventet tilbagebetaling af beskæftigelsestilskud 16,5 mio.kr.

Finansieringen tilvejebringes via afsatte puljer primært fra covid-19 kompensation midtvejsregulering samt mindreforbrug, der efter overførselsreglerne tilgår kassen.

På denne baggrund vil overførslen til 2021 udgøre indtægter 16,5 mio. kr., serviceudgifter 67,4 mio.kr., anlægsudgifter 156,0 mio.kr. og renter -2,5 mio. kr.

Anlægsoverførsler jf. bilag 3 anbefales omplaceret til andre projekter for udligning af indtægts- og udgiftsbudgetter, som ikke forventes at kunne realiseres/ overholdes.

Resultat af ordinær drift udviser et overskud på 185,5 mio.kr. mod vedtaget budget på 133,8 mio.kr.

I forhold til servicerammen (vedtaget budget 2020) udviser regnskabet et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. inkl. covid-19 relaterede udgifter på 30,9 mio.kr.

Lån og deponering, brugerfinansieret, kursreguleringer og finansforskydninger udviser en samlet mindreindtægt på 114,8 mio. kr., og hvoraf 118,1 mio. kr. søges overført til 2021.

Overførslerne og Budget 2021

Driftsudgifter:
I budget 2021 udgør serviceudgifterne 2.660,2 mio.kr. svarende til kommunens serviceramme.

Heri indgår risikopulje på 20 mio.kr.

Overførslerne af serviceudgifter fra 2020 udgør 67,4 mio.kr., hvilket medfører en betydelig stigning i budgettet i forhold til servicerammen og vil således medføre en betydelig økonomistyringsopgave i forhold til overholdelse af rammen jf. kommunens økonomiske politik og risiko for sanktion.

Det skal bemærkes, at det formentlig er en udfordring for de fleste kommuner, ligesom covid-19 situationen kan have indflydelse på evt. sanktioner. Denne risiko kan ikke pt. afdækkes nærmere.

Udfordringerne på myndighedsbudgetterne samt covid-19 relaterede udgifter fortsætter i 2021 og første bud herpå vil foreligge i forbindelse med budgetopfølgning pr. 31. marts 2021, der forelægges udvalgene i maj 2021.

Kommunerne er lovet kompensation for covid-19 udgifter også i 2021, men beløbets nettostørrelse er usikkert, herunder hvordan det samlet vil indgå i kommuneaftalen for budget 2022. Endvidere vurderes at overførselsudgifterne på landsplan i 2021 vil ende betydeligt under niveauet i kommuneaftalen for 2021, hvorfor der også her er risiko for regulering og dermed finansieringsbehov.

Samlet set bør der afsættes passende risikopulje i forbindelse med overførslerne til 2021 under hensyntagen til tillid til overførselsreglerne og covid-19 kompensation.

Anlægsudgifter:
I budget 2021 udgør anlægsudgifterne netto 152,6 mio. kr.

Overførslerne fra 2020 udgør i alt netto 156,0 mio. kr., hvorefter det korrigerede anlægsbudget 2021 udgør netto 308,6 mio. kr. 

Som følge af Corona-krisen indgik Regeringen og KL i marts 2020 aftale om fremrykning af anlægsprojekter, som er undtaget det kommunale anlægsloft, og hvor den forøgede anlægsaktivitet kan lånefinansieres.

For Svendborg Kommune udgør de fremrykkede anlægsprojekter i alt 77,5 mio. kr., heraf overføres 44,0 mio. kr. til 2021. Det skal bemærkes, at såfremt de fremrykkede anlægsprojekter ikke er afsluttet senest 31.12.2021 bortfalder lånedispensationen.

Omfanget af anlægsbudgettet i 2021, herunder realisering af fremrykkede anlægsprojekter, er således en meget betydelig implementerings- og økonomistyringsopgave, hvilket også skal ses i lyset af den store aktivitet i byggesektoren med manglende arbejdskraft og stigende priser.

Likviditet:
Det skal bemærkes, at selvom kommunens gennemsnitlige likviditet ultimo februar 2021 udgør knap 230 mio.kr. er den stadig relativ lav sammenholdt med andre kommuner. Hertil skal bemærkes, at der udover likviditetsrisici jf. ovenfor også skal afregnes knap 30 mio.kr. til indefrosne feriepenge, ligesom budgetoverslagsårenes risiko-/bufferpuljer er begrænsede.   

(Direktionsnotat om overførsler er vedlagt.)

Direktionens indstilling udgør en samlet gen-/tillægsbevilling på 119,3 mio. kr., heraf udgør serviceudgifter 67,4 mio. kr.

Ingen.

Svendborg Kommunes bevillingsregler.

Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Godkendelse af lånerammen 2020 for Svendborg Kommune, herunder godkendelse af låneoptagelse på henholdsvis 59,215 mio. kr. og 0,106 mio. kr.

Direktionen indstiller til behandling i Økonomiudvalget samt endelig afgørelse i Byrådet, at:

• Lånerammen for 2020 godkendes. Der optages lån på 59,215 mio. kr. med 25 års løbetid vedr. lånerammen for 2020. Lånerammen udnyttes ikke fuldt ud. Lånet optages hos KommuneKredit.
• Der optages lån på 0,106 mio. kr. hos KommuneKredit med fast rente og 30 års løbetid vedr. køkkenudskiftninger i ældreboliger i 2020.

Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2020 og meddelte lånedispensationer. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter til fremrykkede anlægsprojekter, anlægsarbejder i kommunale havne, byfornyelse, innovativt energispareprojekt samt lån til betaling vedr. grundskyld. Lånerammen er godkendt af revisionen.

Den uudnyttede låneramme udgør i alt 85,640 mio. kr., jf. særskilt bilag. Der er budgetlagt med låneoptagelse på 59,215 mio. kr. af lånerammen. Derudover er der lånemulighed (automatisk låneadgang inkl. lånedispensationer til fremrykkede anlæg) for 26,425 mio. kr. som ikke er budgetlagt.

Den ikke budgetlagte del på 26,425 mio. kr. vedrører afholdte udgifter i 2020 til:
 

• Lov om lån til betaling af grundskyld på 12,132 mio. kr.
• Fremrykket anlæg på 11,471 mio. kr. (lånedispensation)
• Integration, renovering af færger m.m. på i alt 2,822 mio. kr.

Det skal bemærkes, at der hos KommuneKredit er øget fokus på, hvilke anlægsudgifter på havneområdet de må give lån til. Ifølge lånebekendtgørelsen er der automatisk låneadgang til anlægsudgifter, der indgår som et naturligt element i kommunale havne og lystbådehavne. Låneadgangen omfatter ikke tilkørselsveje og infrastruktur m.v. til havneområdet.

Efter de EU-retlige statsstøtteregler er det kun udgifter til ”havneinfrastruktur” (alt under vandet), ”adgangsinfrastruktur” og ”oprensning” som kommunen kan låne til hos KommuneKredit.

KommuneKredit må ikke yde lån til ”havnesuprastuktur” (bygninger, kraner m.m. over vandet).

Øvrige anlægsudgifter til ”havnesuprastruktur” kan finansieres via låneoptagelse i et pengeinstitut. Renteudgiften formodes at være noget højere, end den rente vi kan låne til hos KommuneKredit.

Der er i lånerammen medtaget udgifter til havneområdet på 25,9 mio. kr. Administrationen afventer svar fra KommuneKredit om tilsagn på, hvor meget der kan optages.

Der er to muligheder for den del af budgetlagt låneoptagelse til havneudgifter, som ikke kan lånes hos KommuneKredit - enten:
 

• Andelen kan budgetomplaceres til ledig låneramme jf. ovenfor, og dermed reducere denne lånemulighed.
• Andelen kan optages hos et pengeinstitut. Hvor renten dog formodes at være noget højere.

Det anbefales at lånerammen for 2020 udnyttes delvis, og at der lånes til de budgetlagte låneoptagelser svarende til en låneoptagelse på 59,215 mio. kr.

Låneoptagelsen skal godkendes inden den 31. marts 2021. Lånet skal være optaget inden den 30. april 2021. For ikke at øge låneoptagelsen yderligere, anbefales det, at der kun lånes det budgetlagte. Lånerammen for 2020 bliver således ikke udnyttet fuldt ud.

Derudover er der mulighed for at låne 0,106 mio. kr. til udskiftning af køkkener i kommunale ældreboliger på baggrund af faktiske udgifter for 2020. Låneydelsen er budgetlagt.

Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik. Den aktuelle restgæld på kommunens overvågningslån er fordelt med 73% med fast rente og 27% med variabel rente.

Der optages 59,215 mio. kr. med en løbetid på 25 år hos KommuneKredit.

Der optages 0,106 mio. kr. med en løbetid på 30 år hos KommuneKredit.

Låneydelserne er budgetlagt. Dog vil låneydelsen hos et pengeinstitut formentlig kræve øget budget.

Ikke vurderet.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Byrådet.

Udvalget indstiller, at lånerammen udnyttes maksimalt for så vidt angår lånemuligheder i Kommunekredit.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Budskaber og økonomi for ansøgning til Realdanias kampagne ”Byerne og det stigende havvand”, der omhandler projektmodningen af klimatilpasningen i Den Blå Kant, fremlægges med henblik på udvalgets godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales,

• At der bevilliges en samlet bruttoanlægsramme på 1,46 mio. kr. til projektet og at dette finansieres med;
  • 0,600 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Den Blå Kant” i 2021
  • 0,200 mio. kr. fra puljen til ”Midlertidige aktiviteter på havnen” i 2022
  • 0,660 mio. kr. fra fondsindtægter fra ansøgningen.
• At der indarbejdes;
  • Et udgiftsbudget på 0,930 mio. kr. i 2021 og 0,530 mio. kr. i 2022 samt
  • Et indtægtsbudget på 0,330 mio. kr. i 2021 og 0,330 mio. kr. 2022
• At udgiftsbudgettet i 2021 frigives
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes

Et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania har nu åbnet anden ansøgningsrunde, hvor kystkommunerne kan ansøge om at blive pilotkommune i ”Byerne og Det Stigende Havvand”. Der gives maksimalt 1,5 mio. kr. pr. pilotprojekt, forudsat at støtten maksimalt udgør 50 % af projektsummen. Der er deadline for ansøgning d. 2. april 2021. Selve projektet forventes at blive gennemført fra medio 2021 til ultimo 2022.

Svendborg Kommune ansøgte også første runde og fik efterfølgende mulighed for at tilpasse ansøgningen, da partnerskabet ønskede en mere åben tilgang til, hvad formålet med projektet kunne være. Teknik og Erhvervsudvalget besluttede på daværende tidspunkt i oktober 2019, at administrationen skulle takke nej til at sende en tilpasset ansøgning. 

Hvor langt er realiseringen af Den Blå Kant?

Den Blå Kant vinderforslaget fra 2018 omfatter en samlet strategi for beskyttelse mod højvandsstigning med sikringskote +3.00 langs den ydre del af Svendborg Havn. Projektet foreslår to sluseløsninger med klapper på havbunden og en kombineret sluse- og broløsning ved Træskibshavnen. Alle tre sluser kombineres med en række digeløsninger på land. Gennem denne ydre højvandssikring af Svendborg Havn opretholdes nærheden til vandet mest muligt, uden forhøjede kanter i den indre havn. Tidsplanen for realiseringen afhænger af, i hvilken takt der skabes den nødvendige finansiering til projektet.

Det økonomiske overslag for realisering af Den Blå Kant vinderforslaget udgør henved 680 mio. kr. Udgiften til etablering af de tre sluseelementer er i vinderforslaget ca. 450 mio. kr. Overslaget er imidlertid behæftet med en del usikkerhed, men udgør en meget stor post i det samlede økonomiske overslag.

Første etape er et rent byrumsprojekt uden klimatilpasning og står færdigt sommeren 2021. Byrådet har i seneste budgetforlig afsat 36,6 mio.kr til at realisere højvandssikringen for Søndre Havn, der bl.a. omfatter den første af i alt tre sluseanlæg. Projektet forventes at blive realiseret 2022-24 og vil sikre en stor del af den sydlige del af havnen fra Havnepladsen til Gasværkskajen. 

De øvrige etaper

De to øvrige sluseanlæg i vinderforslaget vil skulle realiseres samlet, da de udgør dele af en sikring for eet samlet område. Dette projekt udgør en så betydelig anlægsøkonomi, at det kan være vanskeligt at tilvejebringe finansieringen indenfor en overskuelig tidsperiode. Samtidig er byudviklingen af den del af havnen, der vil blive beskyttet af de to sluser i fuld gang med realiseringen af SIMAC, erhvervspark og udvikling af Godbanearealet samt udbud af byggemuligheder på Jessens Mole. De enkelte bygherrer sikrer i dag deres byggeri til kote tre. Derfor er der behov for en cost benefit undersøgelse på, om investeringen i sikringen står mål med den værdi, der beskyttes, sammenholdt med risikoen for oversvømmelse. Det er relevant at undersøge, hvorledes højvandssikringen samlet set kan realiseres økonomisk mest fordelagtigt alle forhold taget i betragtning.

At planlægge for en ukendt fremtid

Klimaforandringernes omfang og karakter er ukendte faktorer. Derfor er der brug for en dynamisk planlægning for klimatilpasningen, hvor vi sikrer at de investeringer, der foretages på kort sigt også er fornuftige set i et fremtidigt perspektiv. Vinderforslaget anviser en stor og langsigtet løsning, men er vanskeligt at realisere i takt med byudviklingen. Dertil kan det ikke med sikkerhed fastslås om kote +3,00 yder den rigtige beskyttelse på meget lang sigt. Derfor vil projektmodningen undersøge om der findes adaptive løsninger, hvor sikringskoten kan udbygges over tid i takt med risikoen for hændelser øges.

Administrationen anbefaler derfor at sende en ansøgning til anden ansøgningsrunde af Byerne og Det Stigende Havvand, som er en anledning til at overveje projektets samlede realiserbarhed, projektets effekt over tid og de samfundsøkonomiske konsekvenser, så der opnås mest værdi for pengene - både på kort og langt sigt. Derudover vil projektet give viden fra netværk med andre kommuner og fagpersoner, der arbejder med lignende klimatilpasningsprojekter.

Opsummerende bliver budskaberne i ansøgningen:

• at udarbejde et dynamisk planlægningsværktøj for realisering af klimatilpasning af havneområdet på kort og lang sigt.
• at kortlægge værdier sammenholdt med risiko for oversvømmelse og omkostninger af de forskellige sikringsløsninger i en cost-benefit analyse.
• at kvalificere vinderforslagets løsninger samt at undersøge stedsspecifikke, alternative løsninger, der kan udbygges over tid og realiseres i takt med byudviklingen.
• at undersøge forskellige finansieringsmuligheder og på sigt træffe politisk beslutning om dette.
• at give politikere og borgerne kendskab og ejerskab til projektet og skabe dialog om værdier og risiko og i hvilken takt realiseringen skal ske.

I vedhæftede Bilag 1.1 (Bilag 1.1: Realdania ansøgning Svendborg) præsenteres ansøgningens budskaber.

Organisering og ressourcer

Projektet søges indledningsvist godkendt af Teknik og Erhvervsudvalget, der derefter løbende orienteres og træffer vigtige, strategiske valg undervejs i projektet. Byrådet orienteres og træffer beslutning på baggrund af projektets resultater.

En administrativ styregruppe kvalificerer valg i projektet og sikrer de fornødne ressourcer. Derudover arbejder en faglig projektgruppe med kortlægning af eksisterende viden samt udviklingen af projektet.

Projektet udvikles med hjælp fra eksterne rådgivere, der bistår kommunen med udarbejdelse af projektmateriale. Det omfatter bl.a. juridisk vurdering af finansieringsmuligheder, teknisk rådgivning til værdikortlægning og risikoanalyser samt forslag til konkrete klimatilpasningsløsninger. Derudover forventer administrationen, at anvende konsulenter til at udarbejde et dynamisk planlægningsværktøj for etapevis realisering af klimatilpasningen.

Svendborg Kommune forventer at søge 1,600 mio. kr. inklusive fondsmoms, hvoraf partnerskabet forventes at dække de 50%, altså 0,800 mio.kr.

Når kommunen modtager tilskud fra private fonde, skal der afregnes 17,5 % i fondsmoms, hvorfor der skal af løftes 0,140 mio. kr. af de 0,800 mio. kr. man søger via partnerskabet.

Dette betyder at når fondsmomsen er frataget, vil projektet være finansieret med 0,660 mio. kr. fra partnerskabet og de resterende 0,800 mio. kr. fra Svendborg kommune.

I regnskabsaflæggelsen af de 1,600 mio. kr. der er søgt hos partnerskabet, vil fondsmomsen indgå som en udgifts post på 0,140 mio. kr. Hvilket i praksis betyder, at man kan bruge 1,460 mio. kr. på projektet.

På baggrund af dette søges der et samlet udgiftsbudget på 1,460 mio. kr. og et samlet indtægtsbudget på 0,660 mio. kr. 

Svendborg kommunes andel søges finansiers med 0,600 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Den Blå Kant” i 2021 og 0,200 mio. kr. fra puljen til ”Midlertidige aktiviteter på havnen” i 2022.

Der søges herudover at udgifts- indtægtsbevillinger fordeles med følgende rådighedsbeløb i 2021 og 2022

Ikke relevant

Byrådet

Punkt 7 blev behandlet som punkt 3 på dagsordenen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.
 

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt

Orientering om behov for fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, med fokus på at sikre erhvervsområder langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder samt andre transporttunge virksomheder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets orientering, med oversendelse til endelig orientering i Byrådet:

• At orienteringen om fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 tages til efterretning

Forslag til Kommuneplan 2021-2033 er i offentlig høring frem til den 3. marts 2021. Svendborg Kommune har i den pågående høringsperiode modtaget foreløbige bemærkninger fra de statslige myndigheder, som skal sikre de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Dialog med Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har bemærket, at kommunen mangler at redegøre for, hvordan den nationale interesse om prioritering af erhvervsområderne langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder samt andre transporttunge virksomheder er tilgodeset. Der har ikke tidligere, eller i den aktuelle kommuneplan været udlagt erhvervsområder langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder, da det er vurderet, at der ikke har været et behov for denne type erhverv i Svendborg Kommune.

Vejdirektoratets fokus er blevet skærpet i forbindelse med den aktuelle planlægning for et nyt aflastningscenter ved Odensevej i Svendborg Nord.

Vejdirektoratet gør gældende, at den nationale interesse af erhvervsområderne langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder ikke er tilstrækkeligt tilgodeset i Svendborg Kommune.

Det har ikke været muligt at udpege et konkret område til formålet på nuværende tidspunkt i planlægningsprocessen, både rent planlægningsmæssigt og politisk, hvilket medfører at Vejdirektoratet gør indsigelse mod forslag til Kommuneplan 2021 – 2033. Dette betyder blot, at Kommuneplan 2021 – 2033 ikke kan endelig vedtages før der er udpeget et konkrete rammeområde til transport- og logistikvirksomheder, i tilknytning til motorvejsnettet. 

Administrationen har i samarbejde med Vejdirektoratet og Plan– og Boligstyrelsen afdækket mulighederne for at undgå en indsigelse. Alle mulige løsninger har skabt udfordringer, enten for den formelle proces i styrelserne eller i Svendborg Kommune. Beslutningen om at Vejdirektoratet afgiver en indsigelse er sket i god dialog med styrelserne, og konklusionen er, at en indsigelse vil være den løsning, som skaber de bedste forudsætninger for at lave en god og fremtidssikker kommuneplan.

Fremadrettet proces

For at leve op til Vejdirektoratets krav, vil der være behov for at udlægge et nyt særskilt erhvervsområde forbeholdt transport- og logistikvirksomheder i Svendborg Kommune. Administrationen arbejder på at finde det rette område, i sammenhæng til den øvrige by – og erhvervsudvikling. Det endelige område vil være indeholdt i det nye forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, som skal politisk godkendes.

Fornyet høring og tidsplan

Ved væsentlige ændringer i forslag til en kommuneplan, skal der ske en fornyet offentlig høring jf. Planlovens offentlighedsregler. Det er administrationens vurdering, at der i dette tilfælde er tale om en væsentlig ændring, og at derfor er behov for at sende forslaget i fornyet høring.

Den nye høring vil blive målrettet temaet omkring transport – og logistik virksomheder, og de relevante myndigheder, naboer mv.

De høringssvar og den inddragelsesproces, der har været hidtil, er fortsat gældende, og vil indgå i den videre behandling af kommuneplanen, frem mod endelig vedtagelse.

Den fornyede høring skal formelt igangsættes af Byrådet, og vil tidligst kunne finde sted i april 2021. Dette betyder at den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 forventes udskudt til august 2021.

Finansieringen af udarbejdelse af kommuneplanen sker indenfor Plan- og Udviklings eksisterende driftsramme.

Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Planloven

Byrådet

Orienteringen taget til efterretning og oversendes til Byrådets endelige orientering.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Med visionen FYN 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid foreslår Borgmesterforum, at Fyn står sammen og med ambitiøse målsætninger og konkrete handlinger går foran i kampen mod klimaudfordringen og for en bæredygtig fremtid. På baggrund heraf og på baggrund af de enkelte kommuners klimapolitikker og den danske Klimalov er der udarbejdet ambitiøse fælles fynske målsætninger for klima og ressourcer og en ambitiøs fælles fynsk vision. Borgmesterforum Fyn sender ”Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid” til behandling med indstilling til godkendelse i de fynske byråd.

Borgmesterforum Fyn indstiller til Miljø og Naturudvalget, at det overfor Byrådet anbefaler:

• at vedtage visionen Fyn 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid med fælles fynske målsætninger om 80 procent CO2-reduktion fra 1990 til 2030 og genanvendelse af 80 procent af plastaffaldet og 70 procent af det øvrige husholdningsaffald i 2030.

 Klimaforandringerne og omstillingen til et bæredygtigt samfund står højt på den politiske dagsorden overalt på kloden. Herhjemme har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en klimalov med ambitiøse målsætninger, som Regeringen og Folketinget forfølger gennem lovgivning og sektorspecifikke klimaplaner. Samtidig står det klart, at mens rammerne for den grønne omstilling sættes nationalt og internationalt, skal de konkrete løsninger ofte findes regionalt og lokalt – i samspillet mellem kommuner, virksomheder, forsyninger og borgere.

Det er baggrunden for at de fynske borgmestre fremlægger forslag til en fælles grøn vision for Fyn, Bilag 1 (Bilag 1 FYN 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid). Med vedtagelsen af en fælles grøn vision kan Fyn demonstrere sammenhængskraft og fælles politisk lederskab i arbejdet for en bæredygtig fremtid, hvor konkrete målsætninger for klima og ressourcer er de første vigtige skridt i en fælles vision om et klimaneutralt Fyn uden affald.

Som baggrund for visionen er der udarbejdet et fynsk klimaregnskab, som viser de samlede fynske klimaudledninger og status over udviklingen fra 1990 til i dag, se bilag 2 (bilag 2: Klimaregnskab for Fyn 2018).

Målsætninger for Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid

Det fynske klimaregnskab viser en status, der er stort set identisk med det nationale klimaregnskab, både i fordelingen af klimaudledninger på sektorer og i udviklingen fra 1990 til i dag. Det indikerer, at udfordringerne på Fyn svarer til de nationale udfordringer, og at løsningerne skal findes i dialogen med de nationale indsatser og de rammevilkår, der sættes for klimaindsatsen. Det er sammen med kommunernes individuelle klimapolitikker lagt til grund for den fælles fynske målsætning.

Kommunerne på Fyn har enkeltvis allerede løftet betydelige klimaindsatser lokalt og har alle en ambitiøs klima- og bæredygtighedspolitik. Med udgangspunkt heri vurderes en fælles fynsk målsætning om 80 procent CO2 reduktion i 2030 som en ambitiøs målsætning. Hertil kommer en målsætning om at genanvende 80 procent af plastaffaldet og 70 procent af det øvrige husholdningsaffald i 2030. Tilsammen udgør målsætningerne vigtige skridt mod den ambitiøse vision om et klimaneutralt Fyn uden affald i 2040.

Vejen til at indfri målsætningerne er summen af hver enkelt kommunes klimahandlingsplaner samt de fælles fynske initiativer, der bygger ovenpå med fælles løsninger og samarbejde der, hvor indsatserne spiller sammen og skaber stærkere og mere holdbare løsninger. Det gælder både fælles kommunale tiltag, hvor kommunerne har initiativmuligheder, samt tiltag, der kræver partnerskaber med andre aktører. En oversigt over de første mulige handlinger er udarbejdet med angivelse af, om de kan gennemføres som rent kommunale handlinger eller kræver øvrige aktører i bilag 3 (bilag 3: Klimahandlinger Fyn 2030). I bilaget er samtidig angivet sammenhæng til den vedtagne ”Energiplan Fyn - Rammeplan”, som tidligere har belyst mulighederne for fælles fynske klimaindsatser.

De fynske kommuner deltager fra 2021 alle i det nationale DK-2020 projekt, som sikrer sammenlignelige effektmålinger gennem fælles datagrundlag, værktøjer og videndeling. Det understøtter det fælles fynske perspektiv, og den samlede deltagelse forventes samtidig at udgøre en platform for udviklingen af fælles handlinger.

De fælles fynske handlinger i Fyn 2030 og koordinering med DK-2020 forankres i Teknisk Direktørforum Fyn med sekretariatsbetjening ved Byregion Fyn / Erhvervshus Fyn, og med reference til Kommunaldirektørforum og Borgmesterforum Fyn.

Visionen udgør en fælles strategiske ramme, som skal understøtte den enkelte kommunes indsats og skabe et fælles fynsk perspektiv. Implementeringen af visionen og tilhørende handlinger bygger på kommunernes individuelle og fælles indsatser og finansieres gennem disse, og vedtagelsen af den fælles vision er således budgetneutral.

”FYN 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid” vurderes at have en positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Lov om Klima, Lov nr. 965 af 26. juni 2020

Byrådet

Indstillingen anbefales til Byrådet.

Liste Ø kan ikke tiltræde anbefalingen, da de ønsker, at den kollektive trafik skal omlægges til eldreven transport.
 

Jens Munk (løsgænger) var fraværende.

Indstilles. Liste Ø var imod, idet man mener, at planen Fyn 2030 langt fra er tilstrækkelig ambitiøs og ikke lægger op til de nødvendige handlinger. Dels åbner man op for at busserne på Fyn kan blive drevet på biodiesel, som på ingen måde er klimaneutral, man stiller ikke krav til fjernvarmesektoren om at gå væk fra afbrænding af biomasse og så lægger man op til ukritisk at øge produktionen af biogas, på trods af at det samtidigt understøtter en husdyrproduktion, som er helt uholdbar for klimaet. 

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Liste Ø foreslog, at indstillingen godkendes, idet byrådet bemærker, at løsninger med biodiesel for busserne ikke kan betragtes som klimaneutrale eller bæredygtige. Det er ligeledes afgørende at nedbringe forbruget af biomasse samlet set, det skal der være fokus på, når man udvider fjernvarme eller produktionen af biogas.

For stemte: 4 (Ø og F)

Imod stemte: 25 (A, V, C, B, O og Jens Munk)

Indstillingen blev herefter godkendt.

Godkendelse af anlægsbevilling i forbindelse med realisering af vandløbsprojekter jf. de statslige vandområdeplaner. Indsatserne er finansieret af staten og EU.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der søges godkendt en samlet bruttoanlægsbevilling på 1.565.374 kroner til realisering af tre vandplanprojekter.

Som der bliver redegjort for under forrige dagsordenspunkt nr. 8, Vandområdeplaner 2021, er kommunerne ansvarlige for at realisere en række indsatser jf. de statslige vandområdeplaner (2015-2021), herunder indsatser i vandløb.

Som følge heraf har administration gennemført en række forundersøgelser af indsatser, som er udpeget i Svendborg Kommune. Af disse ønsker administrationen at gå videre med tre projekter i 2021 beliggende i Hundstrup Å, Skelbækken og i Vandløb fra Egense. I projektet ved Hundstrup Å skal der skabes passage ved Elleskov Mølle, mens der i de to øvrige vandløb skal gennemføres strækningsbaseret indsatser, hvor de fysiske forhold skal forbedres.

Foruden ovennævnte projekter gennemføre administrationen forundersøgelser i en række vandløb, blandt andet i Hørup Å i 2021. Fører disse undersøgelser til realisering vil udvalget og Byrådet blive anmodet om en bruttoanlægsbevilling.

Fiskeristyrelsen har givet kommunen tilsagn om 100 % finansiering af indsatserne, som vil medvirke til, at de enkelte vandløb kan opfylde de miljømål, som er beskrevet i statens vandområdeplan.

Realiseringen af vandløbsprojekterne lever op til en aftale indgået mellem staten og KL om gennemførelse af vandløbsindsatserne. Aftalen forpligtiger kommunerne til at gennemføre indsatserne inden afslutningen af anden vandplanperiode (2015-2021), hvis projekterne er realiserbare. Der er således tale om en bunden opgave for Svendborg Kommune.

Der er i de nuværende anlægsrammer ikke afsat bruttoanlægsmidler til realisering af de tre vandløbsprojekter.

Fiskeristyrelsen har givet 100 % tilskud med statslige og EU-midler til realisering af de enkelte projekter, som således som udgangspunkt er udgiftsneutrale for Svendborg Kommune. Erfaringen viser dog, at kommunerne kan have ekstra udgifter i forbindelse med projekterne.

Bruttoanlægsbevillingen for projekterne fremgår af nedenstående tabel.

Vurderes ikke at være relevant.

Kasse- og Regnskabsregulativ, Vandløbsloven og Miljømålsloven

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Det ene af de to mål i Svendborg Kommunes kommende klimahandleplan, er at kommunen senest i 2050 på geografisk niveau skal opnå klimaneutralitet. Udledningen af drivhusgasser er opdelt i tre kategorier, kaldet scope 1, 2 og 3. Som DK2020-kommune skal handleplanen vise indsatser for drivhusgasreduktion for de første to kategorier. For scope 3 er der alene krav om klimaneutralitet fra kommunens affaldshåndtering. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor stor den øvrige indsats skal være i denne kategori. Sagen fremlægges med henblik på udvalgets beslutning herom. Udvalget orienteres endvidere om beregningsmetoden for det årlige CO2-regnskab.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget at anbefale overfor Byrådet,

• A) at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1 og 2 samt 3 for så vidt angår affaldshåndtering inden for kommunens grænser (minimumskrav for DK2020-kommuner).

Eller

• B) at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1, 2 og 3 med flere elementer ud over affaldshåndtering (mere ambitiøs end minimumskrav for DK2020-kommuner) samt
• at forslag til proces for beslutning af fokusområder for scope 3 godkendes samt
• at der udarbejdes og fremsendes et budgettema for arbejdet med scope 3 til årets budgetforhandlinger for budget 2022
   

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,

• at orienteringen om beregningsmetode for Svendborg Kommunes årlige CO2-regnskab tages til efterretning.

Ramme for klimareduktionsindsatsen i Svendborg Kommunes klimahandleplan

Som DK2020-kommune har Svendborg Kommune forpligtet sig til at udarbejde en klimahandleplan. Planen skal med konkrete, politisk vedtagne initiativer, vise vejen til at Svendborg Kommune senest i 2050 og inden for kommunegrænsen er:

• Klimaneutral: CO2-neutral jf. Parisaftalens målsætninger om at begrænse temperaturstigningerne til under 2 grader og gerne tættere på 1,5 grader.
• Klimarobust: Modstandsdygtig over for gener fra klimaforandringer.

Aktiviteter, der finder sted i kommunen, kan generere CO2-udledninger, der forekommer indenfor kommunen, såvel som udenfor kommunegrænsen. For at skelne mellem kilder til udledningen, bliver udledningerne inddelt i tre kategorier. De tre kategorier bliver benævnt scope 1, 2 og 3.

Scope 1 er direkte CO2-udledninger fra aktiviteter i kommunen. Scope 2 er indirekte CO2-udledninger fra brug af el, varme og køling leveret via et forsyningsnet enten produceret i eller udenfor kommunen. Scope 3 er indirekte CO2-udledninger, der er forårsaget af varer og tjenester, der forbruges i kommunen, men hvor CO2-udledningen sker uden for kommunegrænsen.

Hvis man medregner alle udledninger på scope 1, 2 og 3 udleder en gennemsnitsdansker ifølge Tænketanken Concito ca. 17 tons CO2 om året. Mindst halvdelen (8-10 tons) stammer fra forbrugsvarer under scope 3.

For yderligere beskrivelse af scope 1, 2 og især 3, se bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af Scope 3 med eksempler på indsatser for CO2-reduktion).

Som DK2020-kommune skal målet om klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den også vil medtage andre indsatser end affaldshåndtering i forhold til scope 3.

Svendborg Kommune har allerede nogle indsatser indenfor scope 3. Eksempler herpå er Grønt Flag skoler og grønnere kommunale indkøb, se også bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af Scope 3 med eksempler på indsatser for CO2- reduktion).

I den kommende klimahandleplan kan Byrådet beslutte at fortsætte med disse initiativer og/eller tilføje flere indsatser indenfor scope 3. Beslutter Byrådet at sætte yderligere indsatser i gang under scope 3, vil administrationen – med afsæt i en borger- og/eller virksomhedsinddragende proces - udarbejde forslag til fokusområder indenfor scope 3. Et fokusområde kan for eksempel være klimavenligt forbrug af tekstiler eller elektronik. Et andet kan være klimavenlige madvaner med mindsket madspild og mere plantebaseret mad.

Den overordnede politiske proces for Svendborgs klimahandleplan, som blev præsenteret for Miljø- og Naturudvalget på mødet den 2. februar 2021 er:

• Marts 2021: Stillingtagen til om klimahandleplanen skal indeholde flere indsatsen indenfor scope 3 end minimumskravet som DK2020 kommune
• Juni 2021: Opdateret overblik over CO2-udledningskilder og risikoområder inden for klimarobusthed
• August 2021: Beslutning af metode til at prioritere klimaplanens indsatser. Samt beslutning om fokusområder for scope 3, hvis Byrådet beslutter indstilling B
• December 2021: Præsentation af forslag til indsatser for klimaneutralitet og klimarobusthed
• Marts 2022: Vedtagelse af indsatser
• Maj 2022: Endelig vedtagelse af samlet klimahandleplan
• Juni 2022: Certificering af klimahandleplanen

Som det fremgår af tidsplanen, vil administrationens forslag til fokusområder for scope 3 kunne fremlægges for Miljø- og Naturudvalget og Byrådet i august 2021. På de samme møder vil Miljø- og Naturudvalget og Byrådet skulle tage stilling til metode for prioritering af klimahandleplanens øvrige indsatser.

Beregningsmetode for kommunens CO2-regnskab

Med det formål at følge udviklingen i kommunens CO2-reduktion udarbejder administrationen årligt to CO2 -regnskaber. Et regnskab for kommunen som virksomhed og et regnskab for kommunen som geografisk område. Da der skal samles data fra forskellige instanser, er der en forsinkelse i offentliggørelsen af regnskaberne for de enkelte år. På virksomhedsniveau kan regnskabet offentliggøres ca. 8 måneder efter årets afslutning. På geografisk niveau kan regnskabet offentliggøres ca. 18 måneder efter årets afslutning.

Regnskaberne er udarbejdet ved brug af metoder, som følger Energistyrelsens ”Energi- og CO2 -regnskabet”. Energistyrelsens beregningsværktøj Energi- og CO2-regnskabet er tilgængeligt online og administrationen kan downloade data til brug for CO2-regnskabet på geografisk niveau.

På virksomhedsniveau er beregningen baseret på interne data, og data vi henter fra leverandører:

• Forbrugsdata for alle kommunens bygninger: Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS).
• Kørselsdata: fra kommunens HR-afdeling og fra Kommuneleasing.
• Elforbrug til vejbelysning: Vand og Affald.
• Brændstofforbrug til offentlig trafik: Fynbus (skal udbygges med data for skolekørsel og specialkørsel).

Region Syddanmark står sammen med de øvrige regioner, KL, Concito og Realdania bag DK2020-Klimaplaner for Danmark. De har som en del af deres bidrag valgt at få udarbejdet Energi- og CO2-regnskaber for 2019 for alle 22 kommuner i Syddanmark. Desuden udarbejder de en 1990-baseline samt fremskrivninger til 2030 og 2050 for alle 22 kommuner. Arbejdet gennemføres i første halvdel af 2021.

Til beregning af regnskaber for 2019 for alle kommuner anvendes Energistyrelsens beregningsværktøj ”Energi- og CO2-regnskabet”. Det er støttet af de 22 syddanske kommunaldirektører, som opfordrer kommunerne til at tage udgangspunkt i dette beregningsværktøj. Det b.la. for at udvikle et fælles beregnings- og datagrundlag, for at muliggøre vidensdeling og sammenligninger på tværs af kommunegrænser samt at koordinere fælles kommunale handlinger.

Data, som ligger til grund for ”FYN 2030 Sammen om en bæredygtig fremtid”, er ligeledes baseret på Energistyrelsens beregningsværktøj ”Energi- og CO2 -regnskabet”.

Energi- og CO2-regnskabet har de seneste to år gennemgået en større udvikling. Der indgår nu flere data fra flere kilder, usikkerheden på data er generelt mindsket, så data er mere retvisende. Især på landbrugs- og transportområdet er datagrundlaget forbedret væsentligt. Varmeforbrugsdata er forbundet med store usikkerheder, og der pågår stadig et arbejde med at forbedre disse data senest i dialog med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Arbejdet følges tæt af kommunerne.

Administrationen baserer fortsat kommunens CO2-regnskaber på data og metode fra Energistyrelsens værktøj ”Energi- og CO2-regnskabet”. Derved sikres en ensartethed i data og metode i forhold til de øvrige fynske og syddanske kommuner.

Indstilling B er mere ressourcekrævende end indstilling A. Det øgede ressourceforbrug vil i planlægningsfasen (april 2021-maj 2022) primært trække på medarbejderne i programteamet og tilknyttede projekter dvs. primært i Natur- og Miljøafdelingen, Planafdelingen og Fællessekretariatet i Miljø og Teknik og i mindre grad fra de øvrige forvaltningsområder. Ressourceforbruget vil skulle dækkes inden for eksisterende rammer og opgaverne prioriteres blandt områdernes øvrige opgaver.

I udførelsesfasen (fra medio 2022) vil ressourcetrækket afhænge af, hvilke konkrete indsatser, der politisk besluttes at arbejde med, men der vil skulle anvendes betydelige administrative ressourcer på analyser, formidling og borger- og virksomhedsrettede kampagner, indgåelse af partnerskaber, m.v.

Med valget af indstilling B, vil der derfor skulle beskrives og fremsendes et budgettema til budgetforhandlingerne for budget 2022. Scope 3 vil være et element i et samlet budgettema for klimaindsatsen i regi af Svendborgs kommende klimahandleplan.

Svendborg Kommunes klimahandleplan vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau. Som DK2020-kommune forpligtiger Svendborg Kommune sig til at arbejde med klimareduktion i forhold til scope 1 og 2 og i mindre grad scope 3. Medtages yderligere handlinger inden for scope 3, vil det bidrage til yderligere reduktion af CO2-udledningen.

Mens det er muligt at opstille ret præcise reduktionsscenarier for indsatser inden for scope 1 og 2, er det for nuværende ikke muligt at opstille præcise CO2-reduktionsopgørelser for indsatser inden for scope 3. Der kan dog findes alternative metoder til at opstille mål for og evaluere på indsatser inden for scope 3.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Byrådet

Orienteringen om beregningsmetode for CO2-regnskab tages til efterretning.

Miljø- og Naturudvalget anbefaler alternativ B overfor Byrådet, herunder

• at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1, 2 og 3 med flere elementer ud over affaldshåndtering (mere ambitiøs end minimumskrav for DK2020-kommuner) samt
• at forslag til proces for beslutning af fokusområder for scope 3 godkendes samt

• at der udarbejdes og fremsendes et budgettema for arbejdet med scope 3 til årets budgetforhandlinger for budget 2022

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Godkendelse af projektforslaget ”Elektrisk varmepumpe til Rantzausmindeskolen” efter varmeforsyningsloven. Svendborg Kommune har søgt om at etablere en 100 kW elektrisk varmepumpe på Rantzausminde Skole, der skal erstatte en del af den nuværende opvarmning med naturgas. Projektforslaget har været i høring, og skal nu politisk godkendes.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byråd anbefales

• At projektforslaget ”Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen” godkendes i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.

På Rantzausmindeskolen skal der etableres yderligere en elektrisk varmepumpe. Da den samlede varmeproduktion har en effekt på mere end 250 kW, skal projektet godkendes efter Varmeforsyningsloven som en blokvarmecentral.

Rambøll har på vegne af Svendborg Kommune fremsendt et projektforslag, der vedrører ”Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen”. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag: Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen).

Baggrunden for projektet er, at Svendborg Kommune ønsker at udskifte skolens primære varmekilde fra naturgas til el, for at producere en større andel af varmen ved hjælp af vedvarende energi med reduceret CO2-udledning til følge.

På nuværende tidspunkt ligger Rantzausminde Skole udenfor kollektiv varmeforsyning, men op ad naturgasforsynet område jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Kort over området). I dag forsynes skolen med naturgas, ca. 80 procent, og med eksisterende varmepumper, ca. 20 procent.

Ifølge varmeforsyningsloven er anlæg med en varmeproduktion over 250 kW, defineret som en blokvarmecentral. En blokvarmecentral skal have en godkendelse efter varmeforsyningsloven.

Med et nyt 100 kW varmepumpeanlæg kan produktionen af varme fra naturgasmotor og naturgaskedel reduceres med ca. 427 MWh/år (svarende til ca. 48.450 Nm3 naturgas pr. år). Den samlede dækning med varmepumpeanlæg forventes dermed at være ca. 93 % af den årlige varmeproduktion, og den resterende varmeproduktion kan fremover dækkes alene med gaskedel, så gasmotoren kan tages ud af drift.

I projektforslaget er der lavet beregninger ud fra at:

• den nuværende gasmotor tages ud af drift
• den nuværende gaskedel bruges som backup
• de eksisterende varmepumper fortsætter
• etablering af et cirka 100 kW varmepumpeanlæg

Varmepumpeanlægget placeres i den eksisterende varmecentral på Rantzausminde Skole, og varmen hentes fra udeluften.

De planlagte varmeproducerende anlæg (nye og eksisterende varmepumper samt gaskedlen) har en samlet varmekapacitet på 450 kW, og skolen er dermed en blokvarmecentral.

Det fremgår af projektforslaget, at der er positiv samfunds- og selskabsøkonomi i projektet.

De samfundsøkonomiske beregninger viser en samfundsøkonomisk gevinst på 208.000 kr. (nutidsværdi over 20 år) ved etablering af varmepumpeanlægget frem for at fortsætte den nuværende drift, hvilket svarer til en 4,7 % reduktion af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Der er regnet følsomhed på kapitalomkostninger, brændselsomkostninger og CO2-omkostninger.

De selskabsøkonomiske beregninger viser et selskabsøkonomisk overskud - set over beregningsperioden på 750.000 kr.

Formanden for Miljø- og Naturudvalget har den 21. december 2020 godkendt, at projektforslaget sendes i høring. Miljø- og Naturudvalget er orienteret om dette den 2. februar 2021. Projektforslaget har været sendt i 4 ugers høring i perioden 23. december 2020 til den 25. januar 2021, hos EVIDA og Sydfyns Elforsyning A/S. Der indkom høringssvar fra EVIDA. De har ikke bemærkninger til projektforslaget.

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Inden Byrådet kan meddele godkendelse til projektet, skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Disse vurderinger er foretaget og fremgår af udkastet til projektgodkendelsen jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Udkast til godkendelse).

Den samlede anlægsudgift forbundet med at etablere varmepumperne på Rantzausminde Skole afholdes indenfor det afsatte anlægsbudget til varmepumper i projektet ”CO2-reduktionsplan 2021-2030” for 2021.

Frigivelsen af anlægsmidlerne blev behandlet på Miljø- og Naturudvalget den 1. december 2020 og efterfølgende på Teknik- og Erhvervsudvalget den 3. december 2020.

I forhold til det vedtagne budget er det valgt at fortsætte den nuværende drift af gaskedlen som backup. Der er endnu ikke indhentet konkrete tilbud på det planlagte anlæg.

Projektet vil få betydning for udledningen af CO2 indenfor opvarmning. I de samfundsøkonomiske beregninger er der beregnede værdier for udledning af en række emissioner. Hvis skolen bliver forsynet med primært varmepumper i stedet for naturgas, så vil CO2-ækvivalenterne reduceres med 1.681 tons over den beregnede 20-årige periode, svarende til et fald på 87 %.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 1792 af 27. december 2018.

Lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 1215 af 14. august 2020.

Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik 2020-2025.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Godkendelse af byggeregnskab / Skema C, herunder kommunal garantistillelse, efter gennemførte renoverings- og forbedringsarbejder for afdeling 7502 Toftemarken, Klintemarken og Frilandsvej v. Boligselskabet Sydfyn.

Direktionen indstiller til godkendelse i Byrådet, at

• Byrådet godkender byggeregnskab / skema C efter gennemførte renoverings-, ombygnings- og sammenlægningsarbejder for i alt 284,7 mio. kr., herunder at
• Kommunen garanterer et beløb på netto 104,3 mio. kr. for lån på 208.6 mio. kr.

Renoveringen af afdeling 7502 blev afsluttet i 2020. Renoveringen omfatter nyindretning af 60 større boliger (sammenlagte boliger), og nyindretning af 78 boliger til bevægelseshæmmede (tilgængelige boliger). Disse boliger er elevatorbetjent og der er lavet niveau fri adgang til dem fra terræn. Resterende 112 boliger har fået nye køkkener og badeværelser. Der er udført ny tagbelægning, tagisolering og vinduesudskiftning i tagetagen overalt. Alle boliger har fået mekanisk ventilation, ny vandinstallation, og målersystem for separat afregning af vand og varme.

Der er nedlagt 25 boliger for at muliggøre indretning af de 250 nye tidssvarende boliger.

Alle lejligheder er efter renoveringen lejet ud.

Afdelingen har fået et nyt fælleshus i sameje med naboafdelingen afd. 7504.

Den samlede udgift for renoveringsprojektet udgør 284.7 mio. kr. mod forventet 273.9 mio. kr. ved skema B. Forøgelsen kan især henføres til uforudsete problemer, som opdages undervejs i processen, og som Landsbyggefonden ikke accepterer at der afsættes midler til på forhånd. Det handler her om bl.a. råd i facadepartier ved tagaltaner, skadet armering i betonremme, nye afløb fra altaner, isolering af altanbrystninger, generel forbedring i boliger, der kun har fået renoveret køkken og bad, renovering af facader, der var let tilgængelige pga. stillads for tagarbejder m.m.

Den samlede anlægsøkonomi for renoveringsprojektet fordeler sig som følger: 

Opretning af byggeskader/uforudsete udg. (gruppe 1 arbejder) kr.     8.029.488

Ombygning/sammenlægning/tilgængelighed (gruppe 1 arbejder) * kr.  194.082.000

Dynamisk varmeregnskab  (gruppe 1 arbejder) * kr.      6.430.102

Overskridelse    (gruppe 2 arbejder) kr.          919.068

Modernisering og vedligeholdelse  (gruppe 2 arbejder) * kr.    25.000.810

Uforudsete udgifter og tilkøb  (gruppe 3 arbejder) kr.     1.830.387

Ekstraordinære moderniserings- og

vedligeholdelsesarbejder  (gruppe 3 arbejder) * kr.           48.436.127

Samlet anlægssum inkl. moms og omkostninger  kr.         284.727.982

*) Beløb godkendt ved Skema B

Renoveringsarbejderne finansieres jævnfør Landsbyggefondens finansieringsskitse og Boligorganisationens supplerende (*) bidrag:

 Ydelsesstøttet realkreditlån (gruppe 1 arbejder) kr. 208.541.590

 Ustøttet realkreditlån (gruppe 2 og 3 arbejder) kr.    61.560.000

 Fællespuljetilskud, Landsdispositionsfond, LBF kr.      5.500.000

 Reguleringskontoen   kr.     4.150.265

 Egen trækningsret (*)   kr.     1.840.000

 Tilskud fra selskabets dispositionsfond (*)  kr.     1.000.000 

 Henlæggelser fra afdelingen (*)   kr.         636.127             

 Kapitaltilførsel (femtedelsordning)  kr.             1.500.000

 Samlet finansiering   kr.         284.727.982

Byggeregnskabet har været forelagt Landsbyggefonden og er her taget til efterretning, inklusiv fordeling mellem støttede og ustøttede byggearbejder samt finansieringen heraf.

Kommunal garantistillelse:

De støttede byggearbejder finansieres med realkreditlån, hvor kommune og Landsbyggefond garanterer for hver 50 %. Den øgede udgift under støttede renoveringsarbejder (gruppe 1) på 8.0 mio. kr. medfører, at kommunens garantier netto vokser med halvdelen af dette beløb (4,0 mio. kr.) fra 100,3 mio. kr. til 104,3 mio. kr.

Der er ikke knyttet garantikrav på de ustøttede lån.

Svendborg kommune har ved skema A godkendt kommunal kapitaltilførsel til projektet på 300.000 kr. (femtedelsordning).

Lov om almene boliger

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Intet.

Der træffes beslutning om indgåelse af betinget købsaftale for salg af Byggefelt C, Nordre Kajgade 15, 5700 Svendborg.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget og oversendes til Økonomiudvalget og endelig

godkendelse i Byrådet, at
 

• Der er fremkommet tilbud på køb af Byggefelt C til en pris på kr. 1.500.000 ekskl. moms.
• Der accepteres at købstilbuddet til betinget gældende frem til 1. juni 2021.
• Betingelse for indgåelse fra købers side er, at køber inden den 1. juni 2021 har opnået udlejning af min. 3.000 m² af det projekterede projekt på 5.000 m².
• Garantien for købet først stilles efter betinget købsaftale er indgået.
• Såfremt betingelse om udlejning er opfyldt, vil overtagelse af Byggefelt C blive den 1. juli 2021.
• Der igangsættes nedlæggelse af veje for udmatrikulering af Byggefelt C.
• Der igangsættes delvis nedrivning af kold hal i den gamle administrationsbygning, Østre Havnevej 9 jf. vedhæftede ortofotokort skraveret med rødt.
• Administrationen bemyndiges på vegne af Byrådet til at gennemføre handlen.

Byrådet besluttede den 1. september 2020, at der skulle ske udbud af Byggefelt C. Udbuddet skete via ekstern mægler med budfrist til den 2. november 2020. Fristen blev dog udskudt til den 16. november 2020, da fristen i første omgang var for kort.

Efter budfristens udløb den 16. november 2020 indkom der et bud. Dette bud var dog ikke konditionsmæssigt og blev derfor afvist.

Administrationen har nu modtaget nyt bud på Byggefelt C, et betinget bud, der først er endeligt, når køber har opnået udlejning af min. 3.000 m² ud af projekterede projekt på 5.000 m². Overtagelse forventes at blive den 1. juli 2021, såfremt denne betingelse opfyldes fra købers side.

Det oplyses, at borgmesteren har indgået købsaftalen med forbehold for byrådets godkendelse.

Den gamle administrationsbygning nedrives delvis, for at gøre plads til både nybyggeriet og for arbejds- og parkeringsplads for opførelse af såvel SIMAC og Maritim Erhvervspark.

Der har været udgifter i forbindelse med udbud via ekstern ejendomsmægler på kr. 100.000 ekskl. moms. Der kommer udgifter til landinspektør i forbindelse med udstykningen af Byggefelt C.

Der kommer omkostninger til delvis nedrivning af kold hal på kr.  657.466 ekskl. moms

Ovennævnte omkostninger dækkes af provenuet af købesummen på kr. 1.500.000 ekskl. moms.

Det forventes ikke at være nogen stor forøgelse af CO2 konsekvens, da en tidligere ejendom på grunden nu er nedrevet. Nybyggeriet opføres på denne grund. 

Salg i fri handel.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.