Byrådet

Der var ingen spørgsmål.

Der er afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant er indkaldt Ulrik Sand Larsen (V). Byrådet godkendte dette.

Dagsorden godkendt.

Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslisten og SF’s byrådsgrupper følgende optaget på byrådets dagsorden den 25. maj 2021:

”Beslutningstema: Reelle minimumsnormeringer

Bedre normeringer. Vi foreslår afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse i Svendborg kommune. Med henblik på budgettema for 2022 skal det afklares hvor meget, det vil koste ekstra at nå op minimumsnormeringer i Svendborg Kommune

Enhedslisten og SF foreslår:

Byrådet anmoder om: 

• at administrationen beregner, hvad der skal til for, at der på institutionsniveau er reelle minimumsnormeringer. Dette betyder 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn. 

• At beregning tager udgangspunkt afdækningen fra 08.08.2019 og opdaterer den. Men at man derudover ikke medregner §32 pladser, ressourcepædagoger og 50% af sprogpædagogerne.  De ansøgningspuljer der er blevet tildelt siden 2018 og frem til 2023 ( Stærke dagtilbud,
• Realisering af den styrkede læreplan, 1000 dages programmet og Bedre fordeling i daginstitutioner) skal ligeledes ikke medregnes, da de er tildelt ifht. helt specifikke opgaver, og kun til et fåtal af institutioner.
• at administrationen går i dialog med forældrebestyrelser og tillidsrepræsentanter om den konkrete
• beregningsmodel, så der opnås en fælles opfattelse af hvad, der skal til for at opnå minimumsnormeringer

Sagsfremstilling:

Baggrund:

Byrådet besluttede d. 28. maj 2019 på baggrund af sag fra Enhedslisten, at der skulle igangsættes en afdækning af normeringer i dagtilbud i Svendborg kommune. Afdækningen er vedlagt som bilag.

Byrådet besluttede ved budgetforliget for 2021, at ”at det økonomiske råderum efter nye rammevilkår, primært målrettes mod de mindste børn. F.eks. i form af øgede normeringer”. Derfor blev det prioriteret, at daginstitutionerne blev tilført økonomi til bedre normeringer. Således at man allerede i 2021 har normeringer som regeringen ellers har lagt op til at kommunen først har i 2025. 

Det blev samtidigt vedtaget at fjerne effektiviseringsprocenten på 0,35%, som svarer til en årlig tilgang til 0,7 mio. kr. Der var samtidig en tildeling på 0,6 mio. til deltidspladser.   

I finansloven 2021 blev det beskrevet i aftalen om minimumsnormeringer, ”at der endnu ikke foreligger de nødvendige data ifht. minimumsnormeringer på institutionsniveau”. Og at ”Alle parterne vil drøfte dette i 2023, hvor det forventes at data er tilgængelige. Indtil da er det vigtigt, at der sker forbedring af normeringerne i de institutioner, der i dag har de dårligste”.

På baggrund af budgetforliget i 2021, har vi bevæget os fremad mod minimumsnormeringer. Men det var netop bedre normeringer, og ikke minimumsnormeringer der blev taget beslutning om. For at nærme os intentionen (1 :3 og 1: 6) er det nødvendigt, at vi ud fra materialet som forvaltningen har udarbejdet i 2019, opdaterer og foretager justeringer, så vi nærmer os reelle minimumsnormeringer.”

Godkendt.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Godkende udtrædelse af bestyrelsen for Strandlyst Boliger samt udpegning af nyt medlem og stedfortræder.

John Jensen, (O) Sanddalsvænget 10 B, Svendborg anmoder om udtrædelse af bestyrelsen for Strandlyst Boliger af personlige årsager. Da John Jensens stedfortræder Mikael Stender (O) er fraflyttet Svendborg Kommune, skal Byrådet udpege både medlem og stedfortræder, hvis Byrådet imødekommer ansøgningen.

Jens Munk udpeget som medlem og Karen Nielsen (O), Udsigten 15, Vormark som stedfortræder.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Årsrapport fra Borgerrådgiver for perioden 1. oktober 2019 til 31. oktober 2020.

Direktionen anbefaler at:

• Byrådet tager borgerrådgiverens årsrapport til efterretning.

Borgerrådgiveren har lavet sin første årsrapport.

Borgerrådgiveren blev ansat 1. september 2019 og brugte første måned til at starte funktionen op, således at Borgerrådgiveren reelt gik i gang 1. oktober 2019.

Der har i alt været 131 henvendelser i perioden for årsrapporten.

Henvendelserne er i rapporten delt op på typer af henvendelser, og hvilke områder det drejer sig om.
 

Til orientering har der i perioden fra november 2020 til april 2021 været 118 henvendelser.

Rapporten omhandler:

• Etablering af borgerrådgiverfunktion
• Oplysninger om henvendelser
• Overordnede temaer i henvendelser
• Borgerrådgiverens anbefalinger
• Foreløbige reaktioner fra borgerne
• Opfølgning på temaerne

Administrationen har sat arbejde i gang med anbefalingerne.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i foråret 2021 drøftet kontrolgruppens arbejde – herunder kontrolgruppens værdigrundlag. Værdigrundlaget danner rammen om, hvordan kontrolgruppen arbejder og hermed sikrer værdigrunden en tydelig ramme for medarbejdere og samarbejdspartnere.

Udover rapporten er vedlagt funktionsbeskrivelse på Borgerrådgiver, som beskriver borgerrådgiverens opgaver.

Borgerrådgiver Anstina Krogh deltager på Økonomiudvalgsmødet.

Borgerrådgiveren er ansat på 20 t. ugentligt.

Kommunestyrelsesloven § 65e.

Byrådet

Indstilles at Byrådet tager årsrapporten til efterretning.

Til efterretning.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Tilpasning af byrådets styrelsesvedtægt

Direktionen indstiller:

• at tilpasning af styrelsesvedtægten indstilles og
• at styrelsesvedtægten sendes til byrådets 1. behandling.

Byrådet har temadag den 12. maj, hvor udvalgsstrukturen for den kommende byrådsperiode behandles. I forlængelse heraf revideres den nuværende styrelsesvedtægt pr. 1. juni 2019 i forhold til udvalgsstrukturen og der vil være en mindre justering af enkelte andre punkter.

Forslag til styrelsesvedtægt eftersendes til politisk behandling (mandag den 17. maj) efter byrådets temadag og ændringerne vil være markeret med rødt.

Til orientering skal en ændring af styrelsesvedtægten undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum. Første behandling forventes at blive den 25. maj 2021 og anden behandling den 29. juni 2021. Den vedtagne styrelsesvedtægt indsendes til Ankestyrelsen.

Ingen

Lov om kommunernes styrelse.

Byrådet

Oversendes til byrådets første behandling.

Oversendes til byrådets anden behandling.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Fyrtårnet Byparkens Vuggestue flyttes fra den nuværende placering i det udsatte boligområde til Hjortøhus, og der bevilliges en anlægsramme til etablering af vuggestue- og børnehavepladser.

Direktionen indstiller til,

• Børne- og Ungeudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
  • At Fyrtårnet Byparkens Vuggestue flyttes til Hjortøhus og at der etableres 25 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser.

• Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
  • At der bevilliges en samlet anlægsramme på 13,1 mio. kr., som finansiers via kassen.
  • At anlægsrammen indarbejdes med et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2021 og 11,1 mio. kr. i 2022.
  • At der ved projektets afslutning tilføres kassen 0,865 mio. kr. i 16 år i sparet drift.
  • At rådighedsbeløbet i 2021 frigives.

• Teknik og Erhvervsudvalget,
  • At brugen af ekstern rådgiver godkendes.

• Økonomiudvalget,
  • At Hjortøhus tages af salgslisten.

Forvaltningen har den 25. januar 2021 modtaget en anmodning fra bestyrelsen i det selvejende dagtilbud Fyrtårnet Byparkens Vuggestue om, at flytte børnehuset ud af det udsatte boligområde og anvende Hjortøhus grundet loven om bedre fordeling i dagtilbud.

Bestyrelsen ønsker at genetablere det nuværende antal vuggestuepladser og etablere børnehavepladser, såfremt behovet opstår. Fyrtårnet Byparkens Vuggestue har i dag 30 vuggestuepladser. Bestyrelsen ønsker at flytte ud af det udsatte boligområde inden udgangen af 2024, hvor dispensationen fra reglen om at tilbyde to pladser udløber.

Svendborg Kommunes dispensation fra reglen om at tilbyde to pladser udløber med udgangen af 2024. Det betyder, at der fra 2025 skal være en ekstra kapacitet på ca. 20 dagpleje- eller vuggestuepladser i Svendborg by for at opretholde den nuværende kapacitet af dagpleje- og    vuggestuepladser.

Børne- og Ungeudvalget drøftede sagen på udvalgsmødet den 14. april 2021. Forvaltningen har siden udvalgsmødet været i dialog med bestyrelsen, som efterfølgende har indsendt deres bemærkninger og anbefalinger (se vedhæftede bilag).

Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025

I Svendborg by forventes der i 2021-2025 ledige børnehavepladser. Svendborg by har en positiv krydsbelægning på 54 pr. 1. april 2021, det vil sige at 54 børn bosiddende i andre skoledistrikter ønsker plads i Svendborg by.

Når krydsbelægningen indregnes er der ikke et tilstrækkeligt antal ledige børnehavepladser til rådighed i Svendborg by. I Svendborg by skal der være ledige børnehavepladser til at håndtere udsving i børnetal afledt af eksempelvis større nettotilflytning eller nedgang i private tilbudstypers kapacitet i Svendborg bys fire skoledistrikter og i kommunens øvrige skoledistrikter, såfremt behovet opstår. Det skal bemærkes at der som følge af nedlæggelsen af Fyrtårnet Børnegården Byparken pr. 1. januar 2021 er nedlagt 70 børnehavepladser i Svendborg by.

Såfremt anmodningen fra bestyrelsen i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue imødekommes skal der ikke tilvejebringes den ekstra kapacitet som fra 2025 skal være til rådighed som følge af reglen om at tilbyde to pladser. Der er herved ikke børnehuse beliggende i det udsatte boligområde, men seks børnehuse i umiddelbar nærhed af det udsatte boligområde (se vedhæftede bilag).

Det forventes at der er behov for at etablere ca. 25 vuggestuepladser i Hjortøhus for at opretholde den nuværende kapacitet af dagpleje- og vuggestuepladser i Svendborg by. Med 25 vuggestuepladser skal der etableres ca. 60 børnehavepladser i Hjortøhus for at vuggestuebørn kan tilbydes børnehaveplads i samme børnehus.

Det anslås af den samlede anlægsøkonomi udgør 13,1 mio. kr., når der bygges og renoveres på A-niveau. Projektet indeholder en tilbygning, ombygning af eksisterende forhold, indretning af børnetoiletter, handicaptoiletter, puslepladser, produktionskøkken, inventar, garderober, liggehal, etablering af legeplads, intern- og ekstern rådgivning samt byggesagsgebyr.

Der søges på den baggrund en anlægsramme på 13,1 mio. kr., som finansieres af kassen, samt at der ved projektets afslutning tilføres kassen 0,865 mio. kr. i 16 år i sparet drift.

Ved projektets afslutning forventes det at Fyrtårnet Byparkens Vuggestue nuværende driftsramme kan reduceres med 0,092 mio. kr. årligt, da udgiften til leje bortfalder. Herudover frigives der 0,773 mio. kr. årligt fra 2022 som følge af nedlæggelsen af Fyrtårnet Børnegården Byparken fra 1. januar 2021.

Udgiften til rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Byrådet godkendte den 30. juni 2020 at sælge eller udleje Hjortøhus. For at skabe plads til Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, anbefales det overfor Økonomiudvalget at Hjortøhus tages af salgslisten.

Ingen.

Byrådet.

Indstilles.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet og det godkendes, at der kan anvendes ekstern rådgiver.

Indstilles. Liste Ø var imod, idet man mener, at institutionen i samme forbindelse bør omdannes til en kommunal institution og personalet virksomhedsoverdrages.

Godkendt. Liste Ø var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra Økonomiudvalget.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Svendborg Spildevand A/S ønsker at erhverve et område ved Assensvej, Stenstrup til at opføre et nyt regnvandsbassin. Området leder i dag overfladevand fra separatkloakerede områder uforsinket og urenset ud i Siderenden.

For at tilvejebringe det formelle grundlag for etablering af regnvandsbassinet og give mulighed for at finansiere det nye regnvandsbassin, skal der vedtages et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. I forbindelse med tillægget, vil bassinreserveringen på Nordre Ringvej 57, 5771 Stenstrup blive aflyst.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• at tillæg 1 til spildevandsplan 2020-2031 vedtages

og

• at der kan indledes en ekspropriationsforretning for et nødvendigt areal, hvis almindelig forhandling ikke kan gennemføres.

Det åbne, offentlige vandløb Siderenden, som løber ud i Hundstrup Å, forventes i fremtiden at modtage større mængder regnvand, end tilfældet er i dag.

Tilledningen af overfladevand fra kloakoplandets befæstede arealer, sker i dag uden forsinkelse.

Regnvandsbassinet var oprindeligt planlagt til at blive etableret på Nordre Ringvej 57, på den østlige side af Siderenden. Efter nærmere projektering, har det dog vist sig, at en placering på Assensvej 270, på den vestlige side af Siderenden, er bedre.

For at afhjælpe fremtidige kapacitetsproblemer i det åbne, offentlige vandløb Siderenden og det åbne offentlige vandløb Hundstrup Å, foreslås det med nærværende ”tillæg 1 til spildevandsplan 2020-2031 – Bassin ved Assensvej, Stenstrup” (bilag 1), at der etableres et åbent regnvandsbassin til forsinkelse og rensning af regnvand fra den separatkloakerede nordvestlige del af Stenstrup, der leder til Siderenden.

Som bilag 1 til tillægget, findes en liste over redaktionelle ændringer til spildevandsplanen 2020-2031. Ændringerne kan skyldes fejl i kort, nye oplysninger eller udførte spildevandsanlæg. Ændringerne kan ses i bilag 2 (bilag 1 til tillægget) samt begrundelsen for ændringen.

Miljøscreeningen af tillæg 1 til spildevandsplanen fremgår af bilag 3 (Bilag 2 til tillægget).

Der er i høringsperioden indkommet 1 høringssvar, omhandlende arkæologiske undersøgelser inden anlægsarbejdet påbegyndes. Dette høringssvar videresendes til bygherre og kan ses i bilag 4 (Høringssvar til tillæg 1 til spildevandsplan 2020-2031). Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i tillægget.

Tillægget har ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Det vurderes, at tillægget ikke har nogen konsekvenser for CO2-udledningen, da tillægget omfatter et allerede planlagt projekt, som får en ny placering.

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 25. november 2019

Spildevandsbekendtgørelsen nr. 2292 af 30. december 2020

Lov om miljøvurdering nr. 973 af 25. juni 2020

Byrådet

Indstillingen godkendes.

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Ændring af Beredskab Fyns vedtægter, i henhold til vedtægters § 14.

Direktions indstiller at:

• Byrådet godkender vedtægtsændringer for Beredskab FynI

I 2019 blev Beredskab Fyns nye vedtægter godkendt i alle deltager kommuner. Derefter er vedtægterne sendt til Ankestyrelse – det kommunale tilsyn. De har ikke kunne godkende § 11.4 i vedtægterne som omhandler fast efterregulering af Beredskab Fyns budget.

§ 11.4 skal derfor slettes fra vedtægterne der blev godkendt i Svendborg Byråd den 27. august 2019, hvilket kræver at der skal ske en godkendelse i deltagerkommunerne af vedtægterne.
Følgende elementer er indarbejdet i vedtægterne som ved oprindelig godkendelse i Byrådet:

• Principbeslutning med ny fordelingsnøgle er godkendt i alle deltagerkommunernes Byråd og indarbejdet i vedtægterne. (Behandlet ifm. Sag om Fælles Fyns Erhvervsfremme december 2018). Fordelingsnøglen for Beredskab Fyns budget ændres hermed fra nettoregnskaber til indbyggertal.
• På kommissionsmøde d. 7. maj 2019 blev vedtægtsændring omkring opgaver og myndighedsoverdragelse godkendt. Denne er også indarbejdet i udkast til nye vedtægter.

Forklaringen er at: Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må jævnfør kommunestyrelsesloven ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Der er derfor ikke hjemmel til at foretage en eventuel efterregulering af budgettet, grundet afvigelser i PL fremskrivningsprocenten, som beskrevet i § 11.4.

Alle vedtægtsændringer er af Focus advokaterne indarbejdet i bilaget ”Vedtægter Beredskab Fyn”

Vedtægtsændringerne er godkendt i Beredskabskommissionen den 13. april 2021

Byrådets beslutning den 27. august 2019 er vedlagt.

Ved godkendelse i alle ni deltagerkommuner, fremsendes vedtægter efterfølgende til det kommunale tilsyn – Ankestyrelsen til godkendelse.

Formålet med § 11.4 var, at de kommunale budgetter og budgettet til Beredskab Fyn skulle følges ad. Når § 11.4 fjernes vil der være en risiko for, at Svendborg kommunes budget fremskrives anderledes, og derfor vil differentieres i forhold til opkrævningen fra Beredskab Fyn. Der vil blive redegjort for dette via den normale budgetopfølgning.

Byrådet

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

C40 Cities har inviteret alle DK2020 kommuner til at tage del i COP26 initiativet ”Cities Race to Zero”. Deltagelsen i kampagnen vil internationalt synliggøre, at Svendborg Kommune har forpligtiget sig til klimamålsætningerne i Parisaftalen. En forpligtelse som er fuldt ud i overensstemmelse med, at Svendborg Kommune er en DK2020-kommune.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget at anbefale overfor Byrådet:

• At Svendborg Kommune deltager i den internationale kampagne ”Cities Race to Zero”

Eller

• At Svendborg Kommune ikke deltager i den internationale kampagne ”Cities Race to Zero”

C40 Cities har inviteret alle DK2020_kommuner til at tage del i COP26 initiativet ”Cities Race to Zero”.

Race to Zero er en global COP26 kampagne, som ønsker at forpligte virksomheder, investorer, universiteter, regioner, kommuner og byer til at sætte ambitiøse klimamål side om side med de nationale regeringer. Målet er at mobilisere 1000 byer på globalt plan og vise, at byerne står sammen med virksomheder, investorer, universiteter og regioner om at møde de ambitiøse målsætninger i Parisaftalen om klimaneutralitet i 2050.

 Byer og kommuner, der indgår i kampagnen, vil:

- Blive fremhævet til COP26 som en del af ’Race to Zero’ kampagnen

- Blive fremhævet internationalt som klimaledere

- Få adgang til redskaber og vidensplatforme via de ovennævnte partnerorganisationer

Danmark er på nuværende tidspunkt det eneste land i verdenen, hvor hovedparten af kommunerne udvikler klimahandlingsplaner i overensstemmelse med de ambitiøse målsætninger i Parisaftalen om klimaneutralitet i 2050. Det ønsker C40 at fremhæve frem mod og til COP26.

Borgmesteren for hver kommune skal tilkendegive, at kommunen forpligter sig til at udvikle ambitiøs klimahandling med et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Forpligtelsen er fuldt ud i overensstemmelse med forpligtelsen til DK2020 projektet og der vil derfor ikke være yderligere krav til de danske kommuner, når de tilmelder sig Cities Race to Zero kampagnen. Der er derfor ingen yderligere krav til Svendborg Kommune heller ikke i forhold til f.eks. en rapportering eller lignende.

Ingen

Tilmeldingen vil være med til at synliggøre Svendborg Kommunes klimaindsat i et internationalt perspektiv. Initiativet giver i sig selv ingen CO2-konsekvens.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Byrådet

Miljø- og Naturudvalget anbefaler overfor Byrådet:

• At Svendborg Kommune deltager i den internationale kampagne ”Cities Race to Zero”

Godkendt.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Intet.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Beslutning om forhandling om køb af Ejerlejlighed nr. 1 Klosterplads 10, 5700 Svendborg (Svendborg Station)

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget til endelig godkendelse i Byrådet at,

Administrationen bemyndiges til at indlede forhandling om køb af ejerlejlighed nr. 1, Klosterplads 10, 5700 Svendborg, med en maksimal ramme på 2,5 mio. kr., hvortil skal anvises finansiering.

DSB Ejendomme, har henvendt sig til Svendborg Kommune m.fl. med ønsket om at sælge stationsbygningen i Svendborg. Baggrunden herfor er, at stationens funktioner har ændret sig væsentligt gennem de seneste år. DSB’s billetkontor og rejsebureau er lukket og bortset fra ventesalen, anvendes hovedbygningen ikke længere til stationsformål.

Med en placering grænsende op til Svendborgs ældste del af bymidten - Middelalderbyen – er stationsbygningen på Klosterplads en af byens mest markante bygninger.

Bygningen indgår desuden som en vigtig del af Svendborgs kulturarv. Kulturmiljøet i området er unikt og mens stationsbygningen vidner om Svendborgs nyere historie, kalder den på samme tid på nye funktioner, der kan bidrage til den samlede udvikling af området.

Ejendommen tænkes ikke anvendt til kommunale aktiviteter. Derimod anbefales ejendommen erhvervet med et strategisk sigte, som del af Svendborgs kulturhistorie og som et element i den overordnede byudviklingsstrategi for området.

Med tilførsel af nye eksternt rettede funktioner, har ejendommen potentiale til at bidrage med nye aktiviteter og byliv i området.

Svendborg Banegård og Klosterplads

Svendborg station blev anlagt til åbning af Svendborgbanen mellem Svendborg og Odense i 1876. Hovedbygningen er tegnet af Statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe. Bygningen blev indviet 10. juli 1878.

I forbindelse med byggeri af stationen blev de sidste rester af Gråbrødre klosteret, der siden middelalderen havde ligget i området, fjernet.

I dag indgår området som et centralt omdrejningspunkt i forbindelsen mellem by og havn. Hvor udviklingsplanen ’Fremtidens Havn’ rammesætter den strategiske udvikling af Svendborgs samlede havneområde, har områdefornyelsen Liv i Min By sat retning for udvikling af området omkring Klosterplads og Frederiksgade. Området omkring stationsbygningen er således under transformation.

Med byggeriet af nye boliger på Jessens Mole, koblet med områdefornyelsen, er der skabt grundlag for fornyet fokus på den fremtidige udvikling af området omkring stationsbygningen.

Klosterplads er med et nyt trappeanlæg ændret fra trafikrum til et smukt og anvendeligt nyt byrum mens omdannelsen af Frederiksgade tilgodeser områdets restauranter og caféer med gode muligheder for udeservering.

Omdannelsen af Frederiksgade og Klosterplads, bidrager sammen med projekt ’Den Grønne Tråd’ og havnetrappen, til at styrke forbindelsen mellem by og havn. Stationsbygningen ligger dermed centralt placeret, som et vigtigt knudepunkt, der forbinder disse øst-vestgående strøg mellem bymidte og havn.

Formål med erhvervelse af ejendommen.

Stationsbygningen er en vigtig del af Svendborgs kulturmiljø og en del af byens historie.

Med stationsbygningens centrale placering i Svendborg, har bygningen et stort potentiale i forhold til at skabe nye aktiviteter og byliv i området omkring Klosterplads og derved styrke forbindelsen by-havn, som del af en strategisk udvikling af bymidten og Fremtidens Havn.

I lyset af bygningens aktuelle tilstand kan der med fordel tænkes i såvel kortsigtede, som langsigtede anvendelsesmuligheder.

På kort sigt kunne bygningen tænkes at danne ramme om kulturpartnerskaber i tråd med, og som supplement til, partnerskaberne på Frederiksø.

Stationsbygningens arkitektur og volumen inviterer imidlertid også til forestillingen om en fremtidig torvehalsfunktion med inspiration fra Torvehallerne i København. Indledningsvist måske som en prøvehandling i form af et pop-up foodmarket.

Alternativt kunne stationsbygningen omdannes til et nutidigt Svendborg Museum med udstillinger og aktiviteter midt i byen. ’Museumsstationen’ kunne vise aktuelle udstillinger i ventesalen, samtidig med, at Svendborgs historie kunne opleves i særudstillinger, mens museets arkæologer fra åbne værksteder kunne vise processen fra udgravning til udstilling.

Stationsbygningens potentiale for udvikling af Svendborg vurderes at være stor. En nærmere afklaring af mulighederne for såvel kort- som langsigtet anvendelse skal dog ske på et nærmere udbygget grundlag, hvor bygningens potentialer og synergier sammenholdes med en yderligere vurdering af bygningens tilstand. Dialogen med hhv. Banedanmark og Arriva* vedr. samtænkning af funktioner i relation til togdriften vil indgå heri.

Tilsvarende vil afklaring af stationens fremtidige funktioner afføde overvejelser om indretning af bygningens nære udearealer.

*Arriva har overtaget togdriften efter DSB.

Stationsbygningen. Anvendelse og tilstand

Ejendommen må i dag kun anvendes erhvervsmæssigt, og indretningen er aktuelt med kontor, ventesal, lokaler til klinikformål osv. Forretningen 7 eleven har et lejemål i stueplan. Størstedelen af ejendommen står tom.

Ejendommen Klosterplads, er opdelt i to ejerlejligheder med et samlet erhvervsareal på i alt 3.501 m2. Heraf består ejerlejlighed nr. 1 af et tinglyst erhvervsareal på 1.943 m2. Erhvervsarealet er fordelt på stue, 1. sal og tageetage samt kælder. Tagrummet er uudnyttet og kælderen anvendes til fyrrum og depotrum.

Banedanmarks ledninger, installationer og anlæg er etableret i ejendommens kælder og på 2. sal.

Lokalerne trænger generelt til modernisering og der er konstateret utæthed i taget. Flere vinduer trænger til vedligeholdelse/udskiftning. Kælderen er fugtig.

Ejendommens energimærke, udarbejdet i 2010, har karakteren F. Bygningen har en bevaringsværdi på 3.

Ejendommen vil skulle overtages som en investeringsejendom, da der er lejere i ejendommen.

Planforhold

Området, hvor ejendommen er beliggende, er omfattet af Svendborg Kommunes kommuneplan, rammeområde nr. 01.01.C3.215.

Kommuneplanrammen udlægger området til blandet bolig- og erhvervsformål. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 140 procent.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 290 og 349

Køb af ejendommen er ikke budgetlagt. Der skal ved køb af ejendommen forventes afledte driftsudgifter.

Finansieringsforslag samt afklaring af de afledte udgifter, vil blive nærmere belyst i en eventuel beslutningssag.

CO2 konsekvensen er afhængig af bygningens fremtidig anvendelse. På nuværende tidspunkt vil der ske en forøgelse, grundet ejendommens dårlige klimaskærm, jf. energimærknings karakter F, som er den næst dårligste vurdering.

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Undtagelses for udbud – kommunen kan købe af staten uden udbud jf. BEK nr. 396 af 03/03/2021 § 2, stk.1 nr. 1

Byrådet

Indstilles.

Godkendt, idet finansieringen anvises via pulje fra salg af ejendomme.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Forslag om at Svendborg Kommune indgår lejemål i det nye maritime erhvervshus på havnen og hertil flytter indholdet fra iværksætterhuset Kvægtorvet og etablerer Fremtidsfabrikken for maritim autonomi, bæredygtighed og it.

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til følgende:

1)      Svendborg Kommune indgår lejemål i det nye maritime erhvervshus
1. sal (878 m2)

2)      At etablere Fremtidsfabrikken for maritim autonomi, bæredygtighed og it i én af følgende to versioner:

a)      Iværksætter-version

b)      Kraftcenter-version

Der er et stort potentiale for at udbygge den nuværende sydfynske maritime styrkeposition til et maritimt kraftcenter, hvor eksisterende og nye virksomheder i samspil med uddannelsesinstitutioner, forskning og myndigheder, skaber grundlaget for fremtidens vækst og beskæftigelse på Sydfyn.

En række lokale investorer opfører et maritimt erhvervshus lige ved siden af SIMAC og skaber derved de fysiske rammer for det maritime kraftcenter. Det maritime erhvervshus vil blive hjemsted for en række maritimt orienterede virksomheder samt den nationale maritime klynge MARLOG.

Det bemærkes, at opførelsen af Det maritime Erhvervshus beror på, at der på forhånd kan udlejes 3.000 m2. Dette mål er endnu ikke opnået. Et kommunalt lejemål kan derfor reelt blive afgørende for, hvorvidt erhvervshuset opføres.

Potentialet i det maritime kraftcenter er store, men kræver en koordineret indsats for, at synergipotentialerne kan realiseres. Svendborg Kommunes bidrag til dette bør være, at Fremtidsfabrikken for maritim autonomi, bæredygtighed og it etableres ved at:

Iværksætterversionen

1. Flytte indholdet i Fremtidsfabrik II fra lejemålet ”Kvægtorvet” i Frederiksgade til det maritime erhvervshus.
2. Styrke iværksætteriet inden for kraftcenterets målgrupper
3. Flytte Erhvervskontoret fra Fremtidsfabrikken på Jessens Mole 11 til det maritime erhvervshus.

Kraftcenterversionen

4. Det anbefales at etablere en styrket indsats, der har til hensigt at facilitere det strategiske samarbejde mellem virksomheder, videns-institutioner og myndigheder (Kraftcenterversionen).

Ad. 1
Indholdet i Fremtidsfabrik II kan ikke 1-1 overflyttes til Kvægtorvet, da det bl.a. består af en udliciteret café, der ikke flyttes med samt et større lejemål til MARLOG, der agter at indgå eget lejemål i det maritime erhvervshus. 

Med udgangspunkt i erfaringerne fra Fremtidsfabrik II, forslår vi at oprette 13 små 1-mands (og 2-mands) iværksætterkontorer. Erfaringerne har vist, at målgruppen i høj grad ønsker eget kontor frem for delte kontorfaciliteter. Vi lægger op til at udleje på samme prisniveau, som vi tidligere har fået vurderet af ekstern erhvervsmægler – det er samme prisniveau som kontorerne med havneudsigt på Fremtidsfabrikken på Jessens Mole 11.

Vi ønsker at etablere et kursuslokale, der kan rumme både vores egne aktiviteter, men som kan udlejes til bl.a. MARLOG og andre der har brug for disse faciliteter. Der forefindes ikke et tilsvarende lokale i erhvervshuset. Vi ønsker at etablere et antal mindre mødelokaler til brug for iværksætterhusets lejere og gæster.

Vi har estimeret konsekvenserne i forhold til det eksisterende budget for Fremtidsfabrik II og gør opmærksom på, at man skal forvente, at der både vil være udgifter til etablering, markedsføring og tomgangsleje indtil iværksætterhuset er fuldt etableret.

Kvægtorvet vil fremover kunne anvendes til flere forskellige formål. Kvægtorvet kan f.eks. rumme de nuværende aktiviteter i Fremtidsfabrikken på Jessens Mole. Beslutningen om, hvad bygningen på Jessens Mole 11 skal bruges til efter Fremtidsfabrikkens fraflytning, kan i givet fald blive en del af det kommende udbud af byggefeltet på Jessens Mole 11-13. Administrationen vurderer, at det vil medføre optimale rammer for at skabe det bedst mulige projekt på matriklen. Anvendelsen af Jessens Mole 11 vil naturligvis blive politisk behandlet.

Kvægtorvet kan alternativt anvendes til egne kommunale formål i forbindelse med arealeffektivisering. Den fremtidige anvendelse af Kvægtorvet kan derfor sikre en medfinansiering til indgåelse af det nye lejemål i Det Maritime Erhvervshus. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, før der er taget overordnet stilling til den fremtidige anvendelse af Kvægtorvet.

Ad. 2
Vores opgave er at understøtte ”bredde-iværksætteri”, hvor MARLOG skal understøtte ”elite-iværksætteri” i deres iværksætterhub. Vi vil bygge videre på erfaringerne fra Fremtidsfabrik II og Sharefifty5 og ønsker at tilbyde de kommende iværksættere en struktureret understøttelse således, at vi opnår samme gode resultater med overlevelse og indtjening som fra Medstrøm-projektet.

Ad. 3
Erhvervskontorets nuværende lokaler i Fremtidsfabrikken på Jessens Mole vil fremover indgå i Fremtidsfabrikkens øvrige udlejning.

Ad. 4
Hvis Byrådet vil tilføre yderligere ressourcer, kan kommunen påtage sig en aktiv rolle som forretningsudvikler/facilitator der vil arbejde for at maksimere synergipotentialerne i samarbejdet mellem de mange aktører der til sammen udgør det maritime kraftcenter. Ud over lønudgifter til forretningsudvikleren skal der afsættes en ramme til netværksaktiviteter og arrangementer.

De samlede økonomiske konsekvenser beror bl.a. på en efterfølgende beslutning om anvendelse af Kvægtorvet og Fremtidsfabrikken. De direkte økonomiske konsekvenser handler derfor om indgåelse af lejekontraktens deponeringskrav (lejemålets andel af erhvervshusets anlægsudgifter), årlig deponeringsfrigivelse samt husleje, fratrukket en genudlejningsindtægt, tillagt enten iværksætterversionen (a) eller kraftcenterversionen (b). Anvendelsen af Kvægtorvet og Fremtidsfabrikken vil blive politisk behandlet efterfølgende.

Der er foretaget et estimat af indvirkning på det eksisterende budget ved de to versioner:

Indsatserne skønnes ikke at have direkte effekter på emission af CO2. De indirekte effekter i form af fx øget produktion (og dermed potentielt øget emission) eller nye grønne løsninger (og dermed potentielt mindsket emission) kan der ikke sættes tal på.

Erhvervsfremmeloven

Indstilles, idet udvalget peger på ”iværksætterversionen”. Liste Ø var imod.

Birger Jensen (V) og Dorthe Ullemose (O) var fraværende.

Godkendt, idet man samtidig forlænger fristen for den betingede købsaftale til 1.8.2022. Liste Ø kunne ikke støtte indstillingen, fordi det vil være økonomisk uansvarligt at leje sig ind i lokaler, hvor man ikke vurderer at kunne få tilsvarende indtægter. Dermed får det mere karakter af støtte til ejeren bag et kommende erhvervshus end det har karakter af støtte til iværksætteri

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).