Byrådet
Referat • 23. november 2021 kl. 17.00
Indhold
Beslutning i Byrådet den 23-11-2021
Dagsorden godkendt.
Der var afbud fra Pia Dam (A), Maria Haladyn (A) og Tarik Kale (Ø). Som suppleanter er indkaldt Mikael Hansen (A), Claus Krossteig (A) og Knud Clemmensen (Ø). Der var desuden afbud fra Dorthe Ullemose (O).
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet behandler styrelsesvedtægten pr. 1. januar 2022.
Sagsfremstilling
Kommunalvalget den 16. november og de efterfølgende politiske forhandlinger har betydet, at der lægges op til etablering af et Erhvervs- og Turismeudvalg, som varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende erhverv og turisme, samt opgaver vedrørende:
- Køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt salg af bolig- og erhvervsarealer
- Ø-udvalget
- Havne- og færgefart
- Bosætning
Ovenstående ændringer i Styrelsesvedtægten samt tilpasning af næstformandens funktion i §7, stk. 4 er markeret med rødt i vedlagte udkast til Styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2022.
Til orientering skal en ændring af styrelsesvedtægten undergives to behandling i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Byrådet den 23-11-2021
Oversendes til byrådets 2. behandling, idet bosætning udgår under Erhvervs- og Turismeudvalget og idet ændringen i forhold til næstformændenes rolle udgår.
Afbud fra Pia Dam (A), Maria Haladyn (A) og Tarik Kale (Ø). Som suppleanter deltog Mikael Hansen (A), Claus Krossteig (A) og Knud Clemmensen (Ø). Der var desuden afbud fra Dorthe Ullemose.