Byrådet

Der var spørgsmål fra Bjarne Olsen.

Der er afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter er indkaldt Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å). Byrådet godkendte dette.

Dagsorden godkendt.

Indstilling af budgetforslag 2022 og overslagsårene 2023-25 samt takstoversigt til Byrådets 1. behandling.

Direktionen indstiller, at:

• Direktionens budgetudkast lægges til grund for Svendborg Kommunes budget 2022 og overslagsårene 2023-25 og fremsendes til Byrådets 1. behandling.
• Vedlagte forslag til takster for 2022 fremsendes til Byrådets 1. behandling
• Fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 27. september 2021 kl. 23.59.

Direktionens budgetudkast tager udgangspunkt i det tekniske budget for 2022, jf. budgetnotat af 19. august 2021 samt det forventede regnskab for 2021 jf. koncernrapport pr. 31. maj 2021.

Direktionens forslag ligger stort set inden for den økonomiske politiks målsætninger. Kommunens serviceudgifter vil i forslaget ligge over det niveau i den udmeldte, vejledende serviceramme fra KL, som er aftalt mellem KL og regeringen.

Forventede skatte- og tilskudsindtægter er baseret på statsgaranti, og indtægter fra skat og grundskyld er budgetlagt med uændret skatteprocent og grundskyldspromille.

Selv om der i budgettet er taget højde for kendte merudgifter, er der fortsat en række risici, der kan true budgettet. Bl.a. er 3 mia. kr. af statens tilskud betinget af, at kommunerne under ét overholder servicevækstrammen, og 1 mia. kr. er betinget af, at kommunerne ligeledes overholder den aftalte anlægsramme.

Budgetforslaget for 2022 udviser herefter et forbrug af likvide aktiver på 60.142.000 kr. Resultatet af ordinære driftsvirksomhed udviser et overskud på 209.195.000 kr., som sammen med budgetlagt lånoptagelse på 22.801.000 kr. skal medgå til finansiering af anlægsudgifter på 171.346.000 kr., afdrag på lån på 105.685.000 kr. samt finansforskydninger på 15.107.000 kr.

Budgetmaterialet i det foreliggende udkast hviler på, at udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat fastsættes uændret til 26,30 procent.

Grundskyldspromillen fastsættes uændret til 23,32 promille (for landbrugsjord dog 7,2 promille svarende til lovens maksimum). Der opkræves dækningsafgift for offentlige ejendomme (kommunens egne ejendomme undtaget) baseret på 11,66 promille af grundværdier og 8,75 promille af forskelsværdier. Muligheden for at opkræve dækningsafgift af forskelsværdier ophører med virkning fra den 1.1.2022. Der er for tiden et lovforslag i høring, som indebærer, at der vil blive fastsat kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for offentlig ejede ejendomme. De konkrete dækningsafgiftspromiller vil blive fastsat så provenuet for 2022 svarer til provenuet for 2021.

Forslaget er baseret på valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2022. I forbindelse med 2. behandling af budgetforslaget skal der tages særskilt stilling hertil.

Det oplyses endvidere, at den kirkelige udskrivningsprocent udgør 1,02 procent. Beslutning om eventuel ændring meddeles af Provstiet inden 2. behandling af budgettet.

Med udgangspunkt i det tekniske budget, som ligger til grund for budgetnotatet er der udarbejdet forslag til takster for 2022. Som følge af at taksterne er beregnet på baggrund af det tekniske budget, vil der, som følge af budgetændringer i forbindelse med kommende budgetforhandlinger, være ændringer i taksterne. Taksterne fremgår af vedlagte bilag.

Fristen for fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling den 5. oktober 2021 fastsættes til mandag den 27. september 2021 kl. 23.59. Ændringsforslag skal ske på særskilt bilag til resultatoversigten, som fremsendes til Staben.

De økonomiske konsekvenser fremgår af direktionens forslag til 1. behandling, som er vedlagt sagen.

Ikke vurderet

Den kommunale styrelseslov

Byrådet

Liste Ø foreslog, at sparerammen udgik og overskridelsen af servicerammen blev forøget tilsvarende. Udvalget kunne ikke tiltræde dette.

Indstillingerne anbefales.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Bruno Hansen deltog som inviteret til at overværede sagens behandling.

Liste Ø foreslog, at sparerammen udgik og overskridelsen af servicerammen blev forøget tilsvarende.

Man stemte om dette.

For stemte: 3 (Ø)

Imod stemte: 24 (A, V, C, B, O og Jens Munk)

Undlod: 2 (F og Å)

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Betegnelse af den folkevalgte bestyrelse.

Direktionen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om betegnelse af Svendborg Kommunes folkevalgte bestyrelse.

I forbindelse med 2. behandling af byrådets styrelsesvedtægt den 31. august 2021 blev der fra liste C fremsat forslag om, at Byrådet fremover benævnes Kommunalbestyrelse.

Det fremgår af lovgivningen, at en kommune har valget mellem at vælge ”Byråd” eller ”Kommunalbestyrelse” som navn. Jævnfør kommunestyrelseslovens § 3, stk. 1, fastsættes benævnelsen i styrelsesvedtægten, og det fremgår af § 4, stk. 1, at en ændring af en kommunes navn kun kan ske med Indenrigsministeriets samtykke.

Såfremt Byrådet beslutter en ændring i betegnelsen af den folkevalgte bestyrelse skal dette tilpasses i styrelsesvedtægten og i forretningsordenen. Samtidig vil ændringen få gennemslagskraft i den fremtidige kommunikation fra Svendborg Kommune fra 1. januar 2022. Der sker ingen ændringer med tilbagevirkende effekt og det betyder at politikker m.v. løbende tilpasses når de forelægges til politisk behandling.

Til orientering skal en ændring af styrelsesvedtægten undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Der vil være mindre afledte udgifter i forbindelse med tilretning på kommunens hjemmeside og diverse skiltning.

Lov om kommunernes styrelse.

Byrådet

Et flertal på 7 bestående af A, V, og C stemmer for, at betegnelsen: ”kommunalbestyrelse” fremover anvendes. Liste Ø undlod at stemme.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Oversendes til 2. behandling i Byrådet. .

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Valg af whistleblowerordning

Direktionen indstiller,

• at de økonomiske konsekvenser medtages til budgetforhandlingerne
• at Økonomiudvalget sender sagen til behandling i Byrådet
• at Byrådet beslutter valg af whistleblowermodel

Europa-Parlamentet vedtog oktober 2019 et whistleblowerdirektiv, som betyder, at alle større arbejdspladser skal have etableret en whistleblowerordning senest 17. december 2021. Direktivet er nu udmøntet i dansk lovgivning ved lov om beskyttelse af whistleblowere, som blev vedtaget i Folketinget den 24. juni 2021. Inden lov om whistleblowerordning blev vedtaget, blev whistleblowerordningen behandlet på byrådets møde den 27. april 2021. Her blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en beskrivelse af forskellige modeller for en whistleblowerordning og at de mulige modeller skulle sendes i høring blandt medarbejdernes repræsentanter.

I vedlagte oplæg til whistleblowerordning beskrives 5 mulige modeller:

• Model 1: Egen kommunal løsning med borgerrådgiver
• Model 2: Egen kommunal løsning med whistleblowerudvalg
• Model 3: Ekstern bistand – revisor/advokat
• Model 4: Ekstern bistand – KL
• Model 5: Kommunalt fællesskab

Derudover er der en beskrivelse af formålet, hvem der kan indberette, hvad der kan indberettes og erfaringer fra andre kommuner.

Jævnfør lovgivningen gives der via whistleblowerordningen mulighed for at indberette om følgende:

-          Seksuel chikane eller andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane.

-          Grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning, f.eks. lovgivning om magtanvendelse, forvaltningslov, offentlighedslov og sektorlovgivning.

-          Strafbare forhold – f.eks. brud på tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse

-          Forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse.

-          Alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold

Der kan jf. lovgivningen ikke indberettes om følgende:

-          Whistleblowerens eget ansættelsesforhold

-          Øvrige forhold som f.eks. overtrædelser af interne retningslinjer af alvorlig karakter – sygefravær, alkohol, løn, arbejdsopgaver, privat brug af kontorartikler mv.

-          Mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen – f.eks. mellem to kolleger.

Formålet med en whistleblowerordning er at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til evt. ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder ved Svendborg Kommune.

Oplæg til whistleblowerordning er i høring på HovedMED’s møde den 10. september og resultatet af HovedMED’s behandling fremsendes efterfølgende til politisk behandling.

De økonomiske konsekvenser afhænger af valg af model og hvor meget whistleblowerordningen benyttes. De økonomiske konsekvenser anbefales at indgå i de politiske budgetforhandlinger.

Lov om beskyttelse af whistleblowere

Byrådet

Oplæg til Whistleblowerordning har den 10. september været i høring i HovedMED. HovedMED tilkendegiver, at man vil pege på model 2 i notatet: Egen kommunal løsning med whistleblowerudvalg. Udvalget anbefales udvidet med yderligere en medarbejderrepræsentant, således at der både vil være en TR og en AMR med i Whistleblowerudvalget.

Udvalget indstiller HovedMeds anbefaling om, at vælge model 2, idet udvalget udvides med en arbejdsmiljørepræsentant.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse i Svendborg Kommune på baggrund af Byrådets beslutning den 25. maj 2021.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget drøfter sagen med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget og Byrådet.

Resumé

Siden 2020 har kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse modtaget midler til bedre normering fra statslige puljemidler og budgetforliget for 2021. De flere midler til bedre normering har resulteret i en bedre normering, når afdækningen fra juni 2019 sammenlignes med afdækningen fra juni 2021. Dette kan aflæses i den gennemsnitlige beregnede normering for vuggestuebørn og børnehavebørn i alle kommunale og selvejende børnehuse, og i de tre børnehuse, hvor antallet af pædagogiske medarbejdere og børn vises for en typisk dag i juni 2021.

Afdækning af normeringer

Byrådet besluttede den 28. maj 2019, at der skulle igangsættes en afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse i Svendborg Kommune. Byrådet blev forelagt afdækningen den 27. august 2019.

Byrådet besluttede den 25. maj 2021, at afdækningen fra august 2019 skulle opdateres, og at udvalgte budgetposter fra afdækningen i august 2019 skulle udelades.

Nedenfor er vist hvad afdækningen fra 2021 skulle omfatte, når afdækningen fra 2019 skulle opdateres og udvalgte budgetposter skulle udelades:

• Administrationen beregner, hvad der skal til for, at der på børnehusniveau er ”reelle” minimumsnormeringer. Dette betyder én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn (ekskl. ledelse og vikartimer)
• Administrationen udarbejder en opgørelse over, hvordan normeringen er i dag, samlet og for hvert børnehus
• Administrationen laver en opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering og besparelser gennemføres
• Administrationen supplerer ovenstående med at § 32 resursepladser, resursepædagoger og 50 pct. af sprogpædagogerne ikke medregnes. Ansøgningspuljer der er blevet tildelt siden 2018 (stærke dagtilbud, realisering af den styrkede læreplan, 1000 dages programmet og bedre fordeling i daginstitutioner) medregnes ligeledes ikke

I afdækningen skulle administrationen gå i dialog med forældrebestyrelser og tillidsrepræsentanter om den konkrete beregningsmodel, så der opnås en fælles opfattelse af, hvad der skal til for at opnå minimumsnormeringer.

Bedre normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud er blevet drøftet med forældrebestyrelser for kommunale dagtilbud og bestyrelser for selvejende dagtilbud på dialogmøde med Børne- og Ungeudvalget den 26. maj 2021. Afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse vil blive forelagt forældrebestyrelser og bestyrelser på dialogmøde med Børne- og Ungeudvalget den 2. september 2021.

Administrationen har været i dialog med fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter, dagtilbudsledere og pædagogiske teamledere.

Afdækningen fremgår nedenfor, og er uddybet og suppleret med yderligere materiale i vedlagte bilag.

Afdækning af normeringer

Afdækning af normeringer tager afsæt i budgetrammen med den vedtagne budgetmodel, en vægtet gennemsnitsløn for en pædagogisk fuldtidsmedarbejder (vægtet gennemsnit af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere) og forventet antal vuggestue- og børnehavebørn i 2021. Fra 2022 og frem anvendes den seneste børnetalsprognose godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2021. Forudsætninger anvendt i beregningerne er uddybet i bilagets Appendiks 3.

2019-rapport opdateret til 2021-niveau med de oprindelige forudsætninger

2021-rapport med nye forudsætninger

Vedrørende 2021 jævnfør rapporten:

Rapporten viser, at med de oprindelige forudsætninger vil minimumsnormeringer netto koste 9,4 mio. kr. årligt. Såfremt der anvendes nye forudsætninger, vil minimumsnormeringer netto koste 17,5 mio. kr. årligt. Beløbene tager afsæt i forventet børnetal i 2021 opgjort ultimo 2020.

Vedrørende 2022 jævnfør driftstema:  

Der forventes stigende børnetal i 2022 sammenholdt med 2021, så begge forslag fra rapporten er fremskrevet til forventet børnetal i 2022 samt 2022-prisniveau. Herved vil minimumsnormeringer med oprindelige forudsætninger koste netto 10 mio. kr., mens det ved nye forudsætninger vil koste netto 18,5 mio. kr. Beløbene tager afsæt i forventet børnetal i 2022 jævnfør den seneste børnetalsprognose godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2021.

Byrådet.

Drøftet og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Fremsendes til behandling i byrådet efter drøftelsen på det kommende dialogmøde.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).

Sagen oversendes til budgetforhandlingerne. 

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Planforholdene for matr. 9a og 9b, Lundeborg By, Oure er med lokalplan nr. 641 – Lundeborg Badehotel blevet ændret således, at der på området kan opføres et badehotel. De ændrede planforhold har medført en stigning i grundværdien jf. ejendomsvurderingen pr. 1.10.2020 i forhold til ejendomsvurderingen pr. 1.10.2019.

Ejerne af Lundeborg Strand-Camping søger om fritagelse for stigningen i grundskyld jf. § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat under henvisning til at det for nuværende er uvist om projektet vil blive gennemført, idet de mulige investorer er sprunget fra.

Direktionen vurderer, at ansøger opfylder betingelserne for fritagelse jf. § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat. Byrådet er dog ikke forpligtet til at bevilge fritagelse for betaling af den ekstra grundskyld.

Direktionen indstiller derfor, at Økonomiudvalget drøfter om det til Byrådet skal indstilles, at ansøgningen om fritagelse for grundskyldstigningen skal imødekommes helt eller delvist som følge af de ændrede planforhold eller om der skal gives afslag.

Ejerne af Lundeborg Strandcamping har i mail af 26. maj 2021 ansøgt om fritagelse for stigningen i grundskylden vedr. ejendommen Gl. Lundeborgvej 46, 5874 Hesselager med henvisning til § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat.

Byrådet vedtog den 26. maj 2020 Lokalplan nr. 641 – Lundeborg Hotel. Lokalplanen har ændret planforholdene for matr. 9a og 9b, Lundeborg By, Oure således at der på området, der i dag anvendes som som campingplads, kan opføres et badehotel.

De ændrede planforhold har medført, at grundværdien er steget fra 1.744.800 kr. (ejendomsvurdering pr. 1.10.2019) til 4.310.200 kr. (ejendomsvurdering pr. 1.10.2020).  I 2021 betales der dog grundskyld efter loftsværdien, som er på 880.100 kr.

Ansøger begrunder sin ansøgning med at Covid-19 har ændret forholdene for projektudvikling af badehoteller. Det er således ansøgers vurdering, at det med de nuværende markedsforhold ikke er muligt at sælge området med henblik på opførelse af et hotel. Derimod kan området sælges, hvis det var muligt at opføre ferielejligheder – men det tillader den nye lokalplan ikke. Det er derfor ansøgers opfattelse, at betingelser for fritagelse for betaling af grundskyld efter § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat er opfyldt.

§ 8 A blev indsat i lov om kommunal ejendomsskat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 og har gyldighed fra den 1.1.2018. Paragraffen har følgende ordlyd:

Stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end 20 procent som følge af en ændret lokalplan. Det er en betingelse, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for den ændrede lokalplan. Det er desuden en betingelse, at der er foretaget tilbageberegning af grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1.

Stk. 2: Fritagelse for stigning i grundskylden jf. stk. 1 bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt hvor grundværdien er ændret. Desuden bortfalder fritagelsen hvis betingelsen i stk. 1, 2. pkt. ikke længere er opfyldt eller hvis ejeren afstår ejendommen.

Betingelserne i § 8 A vurderes at være opfyldt, idet der med vedtagelsen af Lokalplan nr. 641 er tale om ændrede planforhold og grundværdien som følge af de ændrede planforhold er steget med mere end 20 procent. Endvidere er anvendelsen af området ikke ændret. Der drives fortsat campingplads på området.

Byrådet er ikke forpligtet til at bevilge fritagelse for grundskyldsstigningen, idet der er tale om en ”kan”-bestemmelse jf. ordlyden i stk. 1.

Administrationen bemærker endvidere, at den rentefri midlertidige indefrysningsordning vedr. grundskyldstigninger, som oprindeligt var gældende for 2018-2020, er blevet forlænget til og med 2023. Boligejere har således mulighed for at få indefrosset de årlige stigninger i grundskylden i form af et lån hos kommunen. Dette vil gælde uanset om der gives helt eller delvis fritagelse for den del af grundskyldstigningen, som skyldes de ændrede planforhold eller der gives afslag.

Den nye grundværdi vil få effekt fra 2022, idet grundskylden i 2022 beregnes af grundværdien pr. 1.10.2020. Grundværdien pr. 1.10.2020 udgør 4.310.200 hvilket er lig med loftsværdien. Grundskyldpromillen er på 23,32 Der skal derfor betales en grundskyld på kr. 100.513,86 i 2022. Hvis der ikke var lavet en ny ejendomsvurdering på baggrund af de ændrede planforhold, ville den nuværende loftsværdi kun stige med 2,8 pct. fra 2021 til 2022. Grundskylden ville på den baggrund udgøre kr. 21.097,60.

Stigningen i grundskylden udgør således kr. 79.416,26, hvilket i tilfælde af at der gives fuld fritagelse for grundskyldstigningen, vil være lig med det beløb, som kommunen mister i grundskyld. Provenu fra grundskyld indgår i opgørelsen af kommunens beskatningsgrundlag ved beregningen af mellemkommunal udligning. En nedgang i grundskyld vil således over tid blive opvejet af en øget udligning.

Hvis der ikke gives fritagelse for grundskyldstigningen, vil kommunens provenu fra grundskyld være uændret i forhold til det foreliggende budgetudkast for 2022. Stigningen vil som følge af den midlertidige indefrysningsordning blive indefrosset og de akkumulerede årlige stigninger vil først forfalde når ejendommen sælges.

Ingen påvirkning.

Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat (Lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6.10.2020)

Byrådet

Udvalget indstiller, at der bevilges fritagelse i tre år med henblik på, at ansøger tilkendegiver, hvorvidt man ønsker at opretholdes kommuneplanrammen. Ønskes rammen opretholdt, bortfalder fritagelsen derefter.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Godkendelse af ansøgning om boligsocial helhedsplan for BS, Boligselskabet Sydfyn og SAB, Svendborg Andels-Boligforening 2022-25.

Direktionen indstiller til byrådets godkendelse,

at ansøgning om boligsocial helhedsplan for afdelingerne Jægermarken, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej og Hjerteparken, BS, Boligselskabet Sydfyn samt afdelingerne Skovparken, Elmevænget, Strynøvej/Lyøvej, St. Byhavevej, Munkevænget, Sandalsparken og Bispeløkken/Priorvej, SAB, Svendborg Andels-Boligforening for perioden 2022-25 overfor Landsbyggefonden anbefales godkendt.

Landsbyggefonden (LBF) yder støtte til boligsociale indsatser i almene boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter. Støtte fra LBF forudsætter, at der er udarbejdet en detaljeret boligsocial helhedsplan for indsatsen med opbakning fra boligforeningerne og kommunen.

Der er opnået mange gode resultater i det hidtidige boligsociale arbejde, senest for perioden 2018-2021, der f.eks. omhandler temaerne Forebyggelse og Forældreansvar, Uddannelse og Beskæftigelse samt Trivsel og Tryghed. Den nuværende boligsociale helhedsplan har omfattet effektfulde aktiviteter så som mentorprogram, lektiecaféer og økonomisk rådgivning. Og der er en klar succes med flere beboere i beskæftigelse, især blandt de unge. Projekt Fritidsjob været en meget stor succes, som har fået flere hundrede unge i fritidsjob. Projektet har været støttet af den A.P. Møllerske Støttefond og der lægges op til en permanent forankring i UU Sydfyn på baggrund af de overbevisende resultater. I den kommende boligsocial helhedsplan vil der være fokus på udvikling og innovation inden for fritidsjobområdet med særligt henblik på de yngre målgrupper og særligt sårbare og udsatte unge.

Når der er et ønske om at videreføre arbejdet med en ny helhedsplan, skyldes det, at der fortsat er store udfordringer, og at der er en stadig tilgang af nye udsatte beboere i mange af de almene boligområder. En uddybning af udfordringer er beskrevet i bilaget Strategisk Samarbejdsaftale og i bilagene om de enkelte delaftaler, mens mange af succeserne findes uddybet på helhedsplanens hjemmeside www.abis.dk.

Den foreliggende ansøgning er blevet til i et samarbejde mellem SAB, BS og Svendborg Kommune. Ansøgningen gælder for de samme ti områder, som i løbet af perioden er blevet omfattet af den nuværende helhedsplan 2018-21. I alt omfatter helhedsplanen 2.137 boliger og ca. 3.600 beboere. I løbet af perioden er områderne Strynøvej/Lyøvej, St. Byhavevej og Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej kommet til. Ønsket om at medtage flere nye områder blev begrundet i, at der i disse områder er konstateret en stærk stigning på de parametre, der kendetegner et udsat område, ligesom der blev udtrykt en stærkt stigende bekymring for udviklingen fra afdelingsbestyrelsernes side.

Geografisk samler boligområderne sig ret tæt indenfor en afstand af 3 km i lokalområderne Svendborg Nord og Svendborg Øst.

Hovedindsatserne i den kommende helhedsplan vil, i overensstemmelse med kriterierne udmeldt af LBF, falde indenfor følgende overskrifter: 

• Uddannelse og Livschancer
• Beskæftigelse
• Kriminalitetsforebyggelse
• Sammenhængskraft og Medborgerskab

Samlet vil der være tale om en helhedsorienteret indsats med fokus på den enkelte beboer, familierne og boligafdelingerne. Mange af de mest succesrige aktiviteter fra den nuværende helhedsplan vil blive videreført og videreudviklet ud fra en vurdering af deres relevans set i forhold til målgruppernes behov. Ud fra samme kriterier er der desuden inddraget og udviklet nye aktiviteter. Inden for alle emnerne tænkes der et udbredt samarbejde med mange forskellige og relevante partnere. Herunder kommunen, der i forvejen har et beredskab, som kan styrkes gennem øget samarbejde med det boligsociale arbejde.

Prækvalifikationsansøgning er tidligere godkendt af byrådet den 30. juni 2020 og herefter af LBF den 17. nov. 2020. Efterfølgende er der udarbejdet et detaljeret forslag, herunder en strategisk samarbejdsaftale, delaftaler for hovedindsatserne og budget, som i flere omgange er forhandlet med LBF.

På baggrund af forslaget har organisationsbestyrelsen i SB endelig godkendt helhedsplanen, mens de enkelte boligafdelinger i SAB i august/september 2021 stemmer om tilslutning til helhedsplanen. 5 af 7 afdelinger har tilsluttet sig helhedsplanen. Der vil forelægge afgørelse fra de sidste 2 afdelinger inden byrådets beslutning.

LBF forventes at godkende ansøgningen endeligt umiddelbart efter kommunens godkendelse. LBF har forhåndsgodkendt ansøgningen i juni 2021.

Det eksisterende Boligsociale Sekretariat udvikles og tilpasses til også at varetage den kommende boligsociale helhedsplan. Overordnet ændres organisationsformen fra en bestyrelse og to styregrupper til en bestyrelse og tre styregrupper.

Der bevilges et budget for perioden 2022-25 på i alt 18,4 mio. kr. (2018-21: 16,656 mio. kr.), hvoraf LBF støtter med 13,8 mio. kr. og de resterende 4,6 mio. kr. finansieres lokalt i en ligelig fordeling på 2,3 mio. kr. til Svendborg Kommune, og 2,3 mio. kr. til BS og SAB.

Svendborg Kommunes medfinansiering på 2,3 mio. kr. udgøres i hovedsagen af lønudgift til det allerede eksisterende projekt Nøddeknækker.

Almenboligloven

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Godkendt under forudsætning af BS Sydfyns endelige godkendelse.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har fremsendt forslag til nye vedtægter til godkendelse ved Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Byrådet, at

• Skårup Fjernvarme A.M.B.A. s forslag til vedtægtsændringer godkendes.

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har udarbejdet forslag til nye vedtægter (vedlagt).

Idet Svendborg Kommune garanterer for 2 lån for Skårup Fjernvarme A.M.B.A. ved KommuneKredit på i alt 23,7 mio. kr. skal evt. vedtægtsændringer forelægges og godkendes af Svendborg Kommune.

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har ligeledes fremsendt en samstilling af nuværende og forslag til nye vedtægter (vedlagt)

Administrationen hæfter sig ved §5 Udtrædelsesvilkår, hvor mulighed for udtrædelse lempes. Ligeledes er beskrevet, at såfremt det ikke er muligt, at overdrage den ledige kapacitet (andel) kan endvidere opkræves en godtgørelse af den afskrevne anlægsudgift.

På denne baggrund har Svendborg Kommune rådført sig ved Advokatfirmaet Energi & Miljø med henblik på ekstern vurdering af konsekvenserne af vedtægtsændringer rettet mod kommunens risiko i forbindelse med stillede kommunegarantier for eksisterende lån. 

1. Skårup Fjernvarme er et etableret fjernvarmeværk, hvor Skårup Fjernvarmes nuværende forsyningsområde fortsat vil have tilslutningspligt/forblivelsespligt jævnfør varmeplanen.

En vedtægtsændring vedr. udtrædelse vil derfor ikke have betydning i forhold til de eksisterende forbrugere i forsyningsområdet, da de ikke kan udtræde pga. tilslutningspligten/forsyningspligten. Forbrugeren vil her kun kunne udtræde, hvis de søger dispensation fra Svendborg Kommune, der vil behandle deres ansøgning efter tilslutningsbekendtgørelsen. Svendborg Kommune vil som udgangspunkt ikke give denne dispensation. Såfremt de opnår dispensationen, vil de som udgangspunkt være omfattet af betaling af udtrædelsesgodtgørelse, hvis det vurderes, at ledigbleven kapacitet ikke kan afsættes til anden side.

1. Henvisningen til eksisterende tilslutningspligt vil ligge i denne formulering i deres vedtægter vedr. udtrædelse:

Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.

2. Vedtægtsændringerne mht. udtrædelse vurderes derfor ikke at få betydning for kommunens risiko mht. kommunegaranti.

3. Fjernes tilslutningspligten/forblivelsespligt står man til gengæld i en ny situation. Her vil man dog fortsat kunne kræve udtrædelsesgodtgørelse, hvis det vurderes, at ledigbleven kapacitet ikke kan afsættes til anden side.

2. Vedtægtsændringerne kan få betydning i forhold til nye forbrugere. Der er et politisk ønske om, at få Skårup Fjernvarme til at udvide, så de også forsyner det naturgasforsynede område i Skårup.

1. Efter man har godkendt en projektgodkendelse, hvor det naturgasforsynede område konverteres til fjernvarme, vil man formentlig ikke kunne kræve udtrædelsesgodtgørelse fra de nye forbrugere i det nye område imens nye forbrugere tilsluttes. Disse nye forbrugere vil i dette område derfor kunne udtræde 6 måneder efter indmeldelse uden at der skal betales udtrædelsesgodtgørelse. Omkostninger til afbrydelse af stikledning m.m. vil dog fortsat udgøre et økonomisk incitament for ikke at udtræde fra fjernvarmen efter indmeldelse.  

2. Overordnet vurderes denne risiko dog at være minimal, da Skårup Fjernvarme i hele denne udbygningsperiode vil have de gamle forbrugere som økonomisk ”base” pga. tilslutningspligten.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at forslag til vedtægtsændringer godkendes.

Svendborg Kommunes garantier for lån vedr. Skårup Fjernvarme A.M.B.A. udgør 23,7 mio. kr., hvoraf der ud fra nærværende risikovurdering og markedsrente årligt opkræves 1 % i garantiprovision.

Ingen

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Byrådet besluttede 29. juni 2021 at udsætte sagen om fjernvarmeforsyning af Ollerup. V. Skerninge og Ulbølle med henblik på, at der kan skitseres et andet økonomisk grundlag, der reducerer kommunens risiko ved garantistillelse markant. Bestyrelsen for Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. har i mellemtiden arbejdet på en løsning, der kan imødekomme krav om en mindre kommunal risiko ved gennemførelse af projektet jf brev af 8. september 2021.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at det overfor Byrådet ikke anbefales:

At imødekomme den nye anmodning om kommunegaranti på lån op til 80 mio. kr.

I forlængelse af Byrådets beslutning 29. juni 2021 om, at ” Sagen udsættes med henblik på, at der kan skitseres et andet økonomisk grundlag, der reducerer kommunens risiko ved garantistillelse markant.” har bestyrelsen for Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. fremsendt brev af 8. september 2021, hvor en justeret løsning fremgår. På denne baggrund anmodes Byrådet om at genoptage sagen.

Løsningsforslaget omfatter en ansøgning om tilskud ved fjernvarmepuljen på 12,5 mio. kr. og 7,5 mio. kr. i tilslutningsbidrag.

1. Ansøgning til fjernvarmepuljen på 12,5 mio.kr.
2. En anden betaling for at blive andelshaver og kunde i fjernvarmeselskabet på 7,5 mio.kr

Vedr. 1
Det oplyses, at ansøgningen er sendt den 2. september, og behandlingstiden i Energistyrelsen angives til 14 dage på et fuldt oplyst projekt med et berettiget tilskud på 12,5 mio. kr.

Vedr. 2
Det oplyses, at der på byrådsmødet ikke blev nævnt noget konkret beløb for et tilslutningsbidrag, men det blev nævnt, at Svendborg Fjernvarme opkræver 31.000 kr. incl. moms.
Fjernvarmen finder, det er et meget stort beløb, og er uforstående over for, at de skal matche kommunens største og dyreste fjernvarmeværk og ikke de to øvrige landsbyfjernvarmeværker, Stenstrup og Skårup. Her opkræves henholdsvis 16.425 kr. og 21.654 kr.

Fjernvarmen understreger, at det bliver en stor post for mange forbrugere, og det er langt fra det grundlag, de har skrevet nuværende kontrakt på. Derfor vil der arbejde på at tilbyde en rabatordning, så beløbet bliver sammenlignelig med Stenstrup:

• Et andelsindskud på 100 kr.
• Tilslutningsafgift 31.000 kr.
• Rabat på tilslutningsbidrag på 15.000 kr. for de forbrugere, der skriver kontrakt inden for de første 5 år. Dette skal sikre, at der kan fås et startgrundlag på 480 forbrugere fra dag 1. og yderligere en tilvækst på ca. 60 forbrugere pr. år i perioden, som det er forudsat i projektforslaget.
• Med indtægter fra fjernvarmepuljen og tilslutningsbidrag på 16.000 kr. efter rabat vil lånebehovet hos Kommunekredit kunne nedsættes til et behov for en kommunegaranti til 80 mio. kr.

Fjernvarmen har endnu ikke modtaget lånetilsagn på 80 mio. kr. fra KommuneKredit, ligesom bankfinansiering ikke er på plads.

Da der henvises til Stenstrup og Skårup Fjernvarme kan følgende hovedtal oplyses:

Svendborg Kommune hæfter/garanterer bl.a. for nærværende, for lån til fjernvarmeselskaberne:

1. Stenstrup Fjernvarme A.M.B.A. med 12,1 mio. kr.
   • Stiftet 1965
   • Aktiver pr. 31. december 2020: 16,7 mio. kr.
   • Forbrugere: 500
2. Skårup Fjernvarme A.M.B.A. med 23,7 mio. kr.
   • Stiftet 1964
   • Aktiver pr. 31. marts 2021: 36,2 mio. kr.
   • Forbrugere: 535

Direktionens anbefalinger

Med afsæt i det fremsendte brev af 8. september 2021 anbefaler Direktionen at der ikke på det foreliggende grundlag stilles garanti for lån i lyset af fortsat stor gældsandel, projektets iboende risici, fastholdelse af kundegrundlag mv.

Det skal bemærkes, at såfremt anmodningen om kommunegaranti for lån og projektforslaget afvises, skal der udarbejdes et nyt projektforslag, der konverterer området fra fjernvarmeforsyning til individuel forsyning. Dette vil være nødvendigt for, at borgerne i området kan opnå tilskud til varmepumper via bygningspuljen og på grund af reglen om forsyningspligt. Dette skyldes, at der fortsat foreligger en projektgodkendelse fra 2018 til fjernvarmeforsyning via halmfyr/varmepumper. Det er administrationen vurdering, at det vil være Svendborg Kommune, som vil skulle finansiere dette projektforslag.

Såfremt der ikke udbygges med fjernvarme vil området skulle forsynes via individuel forsyning, der vil bestå af individuelle luft-til-vand varmepumper, jordvarme, pillefyr og gasfyr. Kombinationen af disse vil være påvirket af de lokale husejers muligheder og ønsker i forhold til støj, areal til jordslanger, økonomi, nationale tilskud osv.

Den samlede investering i projektet forventes at beløbe sig til ca. 125 mio. kr. for det fuldt udbyggede anlæg. Der er forudsat et investeringsbehov i etableringsfasen på ca. 100 mio. kr., og herefter løbende i alt ca. 25 mio. kr. til brug for den fulde konvertering af de i alt 893 forventede forbrugere i området.

Såfremt bestyrelsen for Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. s forslag til reducering af kommunes risiko realiseres vurderes lånebehovet, i etableringsfasen, at blive reduceret til 80 mio. kr. Sagsfremstillingens økonomital beror på.

Selskabet har anmodet Svendborg Kommune om kommunegaranti til investeringsbehovet i etableringsfasen.

Der er i selskabsbudgettet kalkuleret med en årlig garantiprovision på 3 % i etableringsfasen og derefter 1 % i driftsfasen i projektforslaget.

Økonomiudvalget besluttede 23. marts 2021, at garantprovisionen forudsat, at det kommende varmeprojekt er baseret på varmepumper, fastlægges til 3 % og at garantiprovisionen årligt revurderes ud fra markedsniveau.

I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre ca. 4.850 tons CO2 over en 20-årig periode. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

(Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 1794 af 2. december 2020.

Lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 1215 af 14. august 2020.

Byrådet

Et flertal på 5 bestående af A og Ø indstiller, at der gives kommunegaranti under forsætning af, at indskud og tilslutningsbidrag fastsættes svarende til vilkårene i Svendborg Fjernvarme og under forsætning af, at minimum 480 tilmelder sig.

Et mindretal på 3 bestående af V og C indstiller, at der gives kommunegaranti, idet den skitserede rabat højst kan udgøre 7.000 kr. 

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Liste F foreslog, at kommunegarantien gives på de ansøgte vilkår.

Man stemte om liste F`s forslag.

For stemte: 10 (F, V, og B)

Imod stemte: 19 (A, Ø, O, C, Å og Jens Munk)

Man stemte herefter om indstillingen fra V og C.

For stemte: 13 (V, C, F og B)

Imod stemte: 16 (A, Ø, O, Å og Jens Munk)

Man stemte herefter om indstillingen fra A og Ø.

For stemte: 29 (A, Ø, F, V, Å, B, C, O og Jens Munk)

Imod stemte: 0

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

For at komme i mål med Svendborg Kommunes klimamålsætninger er det nødvendigt, at individuelle olie- og naturgasfyr konverteres til vedvarende energikilder, som varmepumper og grøn fjernvarme. Administrationen har udpeget nogle områder, hvor indsatsen med at udbrede fjernvarmeforsyningen og andre kollektive varmeløsninger har det største potentiale, og som derfor skal prioriteres. Kortet med de prioriterede områder skal godkendes, da det skal danne grundlag for den videre dialog med fjernvarmeselskaberne.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At kortgrundlaget for den prioriterede indsats for udbredelse af fjernvarmeforsyning og andre kollektive varmeløsninger i Svendborg Kommune godkendes.

Den kollektive varmeforsyning i Svendborg Kommune består i dag af en række områder, der forsynes med enten fjernvarme eller naturgas, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Kollektiv varmeforsyning i varmeplanen). Det er administrationens vurdering, at flere af de områder, der i dag er forsynet med naturgas, har potentiale til at blive konverteret til fjernvarmeforsyning.

For at opfylde Svendborg Kommunes klimamålsætninger, er det centralt, at olie- og naturgasfyr konverteres til grønne varmeløsninger. Det er administrationens vurdering, at fjernvarmen som varmeløsning vil være særlig relevant i områder, hvor der kan udnyttes overskudsvarme, og i forbindelse med tæt bebyggelse, hvor alternativet er mange luft-til-vand varmepumper, der kan udgøre en støjmæssig udfordring. Fjernvarme giver også mulighed for at indarbejde ny teknologi for mange varmebrugere på én gang. 

Der blev d. 9. marts 2021 afholdt et temamøde med fjernvarmeselskaberne i Svendborg Kommune og Miljø- og Naturudvalget. Her fortalte fjernvarmeselskaberne om deres nuværende udvidelsesplaner og planer for omstilling til grøn varmeproduktion. På baggrund af den efterfølgende drøftelse i Miljø- og Naturudvalget blev der nedsat en arbejdsgruppe med fjernvarmeselskaberne og administrationen.  

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt for den videre dialog med forsyningsselskaberne og den generelle varmeplanlægning, at der politisk godkendes et kortgrundlag, der prioriterer indsatsområderne for omstillingen.

En alternativ tilgang til godkendelsen af dette kortgrundlag, vil være udarbejdelsen af en ny strategisk varmeplan. Der blev udarbejdet et udkast til en strategisk varmeplan i 2017, som ikke blev politisk vedtaget. Det er en tidskrævende og ressourcetung proces at udarbejde en strategisk varmeplan. Godkendelsen af kortgrundlaget vurderes derfor af administrationen at være en hurtigere og bedre økonomisk tilgang i forhold til at opnå konkrete resultater på nuværende tidspunkt.

Kortgrundlaget fungerer som en tilkendegivelse fra Svendborg Kommune om, hvor der vurderes at være størst potentiale for fjernvarmeforsyning og andre kollektive varmeløsninger på nuværende tidspunkt. Svendborg Kommune vil derfor prioritere indsatsen for at belyse og realisere potentialerne i disse områder. Dette kortgrundlag kan ses i bilag 2 (Bilag 2: Kortgrundlag for prioriterede indsatsområder).

Hvordan er områderne udpeget?

Kortgrundlaget med de prioriterede indsatsområder bygger på en screening med data fra baggrundsanalyserne fra udkastet til den strategiske varmeplan fra 2017, udmeldinger fra fjernvarmeselskaberne, tidligere projektansøgninger, BBR-stamdata for nuværende varmekilder, vurderinger i forhold til bygningstæthed i områderne, og potentielle gode varmekilder jf. bilag 3 (Bilag 3: Baggrundsnotat).

Det fremadrettede arbejde

Når kortgrundlaget er godkendt, vil der efterfølgende blive indledt en dialog mellem Svendborg Kommunes politikere og fjernvarmeselskabernes bestyrelser. Dialogen skal omhandle fjernvarmeselskabernes nuværende målsætninger for udvidelse af fjernvarmen, og eventuelle roller i fremtidige ø-varmeprojekter. Et ø-varmeprojekt er etablering af nye fjernvarmenet uden forbindelse til eksisterende fjernvarmenet. Kortgrundlaget kan også være udgangspunkt for en dialog med andre fjernvarmeselskaber, som eksempelvis Fjernvarme Fyn.

Efter dialogen med fjernvarmeselskaberne, skal der følges op med mere detaljerede analyser for de konkrete områder. Her vurderes det, hvilken varmeløsning der vil være den samfundsøkonomisk mest optimale for det enkelte område. Denne vurdering laves i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre relevante aktører.

Udvalget vil blive orienteret, når der udvælges områder til mere detaljerede analyser.

Ingen på nuværende tidspunkt. Nærmere detaljerede analyser kan indebære omkostninger til eksterne konsulenter afhængig af om kommunen eller forsyningsselskaberne finansierer disse. Behandling af dette vil blive behandlet særskilt.

Fortrængning af naturgas/oliefyr til fordel for fjernvarme vil reducere CO2-udledningen væsentligt.

Varmeforsyningsloven.

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Godkendt, idet potentialet i grøn fjernvarme afklares med fjernvarmeværkerne i 2022 og samtidig udarbejdes en handlingsplan for indfasningen af potentialet inden 2030.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Danmarks første havplan er i offentlig høring frem til den 30. september 2021. Med input fra Geopark Det Sydfynske Øhav, har administrationen udarbejdet et høringssvar. Svendborg Kommunes høringssvar til havplanen skal godkendes.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales,

• At høringssvaret fra Svendborg Kommune vedrørende Danmarks første havplan godkendes til afsendelse til Søfartsstyrelsen.

Danmarks første havplan er i offentlig høring frem til den 30. september 2021. Med havplanen indføres for første gang i Danmark en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Svendborg Kommune har afholdt internt møde, hvor administrationen og Geopark Det Sydfynske Øhav er kommet med faglige begrundede input. Administrationen anbefaler, at der afgives et høringssvar fra Svendborg Kommune, hvor høringssvaret fra Geopark Det Sydfynske Øhav er vedlagt som bilag. Høringssvaret fra Geopark Det sydfynske Øhav behandles også i de tre andre sydfynske kommuner.

I høringssvaret ses bekymringer i forhold til råstofindvinding ved Thurø, skaldyrsopdræt i vandsøjlen samt dyrkningsmetoder i forhold til skaldyrsopdræt som evt. vil kunne skade biodiversiteten på havbunden. Der er i høringssvaret lagt særligt vægt på, at der ikke lægges hindringer for den maritime aktivitet – færge og fritidssejlads.

Desuden opfordrer Svendborg Kommune til, at der bliver udlagt områder for stenrev.

Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Havplanen skal planlægge for følgende anvendelser og aktiviteter: 

1. Energisektoren til søs
2. Søtransport
3. Transportinfrastruktur
4. Fiskeri og akvakultur
5. Indvinding af råstoffer på havet og
6. Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Derudover kan der planlægges for bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv samt landindvinding. 

Involverede myndigheder
 

Udarbejdelsen af havplanen er koordineret af Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet. Havplanen har mange interessenter og berørte parter, da havet har stor betydning for Danmark.  Arbejdet med udarbejdelse af havplanen er derfor sket i tæt samarbejde mellem følgende ministerier og styrelser: 

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Transportministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen samt Trafikstyrelsen.

Havplanssekretariatet har deltaget i adskillige Nordsø- og Østersøprojekter om havplanlægning. Østersøprojektet Pan Baltic Scope har finansieret dele af arbejdet med havplandata.

Link til havplan:

https://havplan.dk/da/page/info

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser ved at indsende høringssvarene.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2- udledningen

Havplanen har hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fra 2016. Loven gennemfører EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en havplan.

Gældende lovgivning for maritim fysisk planlægning:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/400

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd med bemærkning om, at der i høringssvaret ligeledes bør lægges vægt på at undgå hindringer for erhvervssejlads.

Det bemærkes i øvrigt, at der skal medsendes aktive links til havplanen til den videre politiske behandling.
 

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd med bemærkning om, at der i høringssvaret ligeledes bør lægges vægt på at undgå hindringer for erhvervssejlads.

 

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).

Indstilles med fagudvalgenes bemærkninger.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Svendborg Kommune har fået svar på høringssvar vedrørende Region Syddanmarks nye Råstofplan 2020. Der orienteres om svaret og det fremadrettede arbejde.

Direktionen indstiller til Miljø og Naturudvalget, at det overfor Byrådet anbefales

• at orienteringen vedrørende høringssvar til råstofplan 2020 tages til efterretning.

Regionerne er ansvarlige for at udarbejde råstofplaner. Planerne indeholder regionsrådets strategi for den fremtidige forsyning med råstoffer, indsatsområder, og retningslinjer for råstofindvinding. Den 21. juni 2021 vedtog Region Syddanmark en ny råstofplan, Råstofplan 2020.

Byrådet vedtog den 27. april 2021, at fremsende administrationens kommentarer til Region Syddanmarks Udkast til Råstofplan 2020, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Administrationens bemærkninger til Råstofplan 2020).

Samtidig besluttede et flertal i Byrådet at fremsende et forslag til Region Syddanmark om, at Jernskovs Hjørne nær ved Skovholm Mosen, ikke blev udlagt som graveområde, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Byrådets beslutning fra mødet den 27. april 2021).

Regionen har taget administrationens kommentarer til efterretning, men har valgt ikke at tage graveområdet ved Jernskovs Hjørne ud, som Byrådet anbefalede, jævnfør bilag 3 (Bilag 3: Region Syddanmarks svar på Svendborg Kommunes høringssvar).

Det fremadrettede arbejde

Der kan ikke klages over, hvilke graveområder der udlægges i en råstofplan. Der kan alene påklages, hvis regionen ikke har overholdt de juridiske spilleregler i forbindelse med udarbejdelsen af råstofplanen.

Administration vil være opmærksom på, at der ikke gives en gravetilladelse før der enten er redegjort for, at Skovholm Mose ikke påvirkes når der graves, eller der er foretaget de nødvendige tiltag til at sikre vandstanden i Skovholm Mose før der graves.

Administrationen vil også arbejde på, at der iværksættes et monitoreringsprogram i området, så gravningen kan stoppes, hvis der sker en ændring i vandstanden i Skovholm Mose, som kan tilskrives råstofindvindingen.

Desuden vil der være stor opmærksomhed på, at hasselmusen og dens levesteder tilgodeses.

Ingen

En lokal råstofindvinding kan nedbringe CO2-udledning fra transport.

Råstofloven

Byrådet

Orienteringen tages til efterretning.

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Intet.