Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Godkendt.
 

Lars Erik Hornemann (V) forlod mødet kl. 18:40 og deltog ikke i behandlingen af punkterne 10-13.

Introduktion til målgrupper længere fra arbejdsmarkedet

Direktionen indstiller, at

• Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Afdelingsleder Kaspar Lauridsen vil på mødet give en introduktion til målgrupperne:

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Borgere i Ressourceforløb

Introduktionen vil bl.a. indeholde en beskrivelse af målgruppernes karakteristika, arbejdet med målgrupperne og de indsatser Svendborg Kommune har til borgerne.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Punktet blev udsat.

Der var afbud fra Maria Haladyn (A). Som suppleant deltog Mikael Hansen (A).

Taget til efterretning.

Godkendelse af retningslinje for merudgiftsgodtgørelse efter § 176

Direktionen indstiller,

• At retningslinje for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse godkendes

På baggrund af en afgørelse fra Ankestyrelsen er Svendborg Kommune blevet gjort opmærksom på at de nuværende retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse til borgere i tilbud ikke er i overensstemmelse med nuværende lovgivning. Svendborg Kommune skal derfor fastsætte nye retningslinjer. Efter godkendelse af retningslinjerne skal disse være offentlig tilgængelige på kommunens hjemmeside og borgere omfattet af de nye retningslinjer skal orienteres om dem 

De nuværende retningslinjer blev vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget i 2013. Retningslinjerne omfattede dengang kun målgruppen af kontanthjælpsmodtagere, hvilket, Ankestyrelsen nu har gjort kommunen opmærksom på, ikke længere er i overensstemmelse med lovens intentioner. De nye retningslinjer skal omfatte alle målgrupper, der nu er omfattet af bestemmelsen om merudgiftsgodtgørelse.

Af §176 i LAB-loven fremgår bl.a.:

Personer, omfattet af §6 nr. 2-5,7,8,12 og 13, som deltager i tilbud efter kap. 11,13 of 14 kan efter jobcentrets vurdering få op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet.

Stk. 2 Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelsen.

Målgrupper, der er omfattet af bestemmelsen er:

• Modtagere af kontanthjælp eller overgangsydelse
• Modtagere af uddannelseshjælp
• Personer i jobafklaring
• Personer i ressourceforløb
• Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse
• Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Svendborg Kommune har selv mulighed for at fastlægge de retningslinjer, der skal være opfyldt for at få udbetalt merudgiftsgodtgørelse.

Ifølge den forældede retningslinje fik alle kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik udbetalt 1.000 kr. om måneden uden hensyntagen til deres faktiske udgifter, og uden at der blev taget hensyn til antallet af fremmødedage. Da den nye retningslinje skal omfatte langt flere borgere anbefaler administrationen, at der tages hensyn til borgernes faktiske udgifter og alene udbetales på dage, hvor borgerne fremmøder i tilbud.

I det vedlagte forslag til retningslinje foreslås det, at merudgiftsgodtgørelse efter §176 i LAB-loven udbetales til borgere, der deltager i virksomhedspraktik efter kap. 11, da jobcentret skal fokusere på virksomhedsrettede tilbud. Virksomhedspraktik vurderes at være et af de mest effektfulde redskaber og kan dermed understøtte at borgeren hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse.

Merudgiftsgodtgørelse kan ydes som et tilskud til transportudgifter, når borgere har mere end 8 km og mindre end 24 km. tur/retur mellem bopæl og tilbudssted.

Merudgiftsgodtgørelsen beregnes som SKATs lave takst for skattefri kørselsgodtgørelse – altså en takst efter antal km. Satsen udgør aktuelt 0,99 kr. pr. km.

Såfremt de faktiske udgifter overstiger skats lave sats, kan der mod forevisning af dokumentation for udgiften for brug af offentlige transportmidler udbetales for de faktiske udgifter. Dokumentationen kan f.eks. være kopi af enkeltbilletter, screenshot af faktiske rejser købt i app eller udskrifter fra selvbetjening, hvis borgeren anvender rejsekort.

Merudgiftsgodtgørelse bliver fremover bagudbetalt.

Merudgiftsgodtgørelsen kan maksimalt udgøre 1000 kr. om måneden.

Den nye retningslinje skal omfatte flere målgrupper og ansøgning skal ske efter ansøgning fra borgerne. Der vil derfor være et større administrativt ressourcetræk, svarende til 0,5 administrativ medarbejder.

For nogle borgere kan den nye retningslinje betyde at de næste gang, de skal starte i en ny virksomhedspraktik kan opleve at få mindre udbetalt i merudgiftsgodtgørelse, omvendt vil borgere, der hidtil ikke har kunnet få udbetalt noget, opleve at komme i betragtning.

Der er løbende mellem 150-220 borgere i virksomhedspraktik, heraf har ca. 50 hidtil været omfattet af bestemmelsen om merudgiftsgodtgørelse. Fremover vil alle målgrupper være omfattet, og hvor vidt de vil kunne modtage en godtgørelse afhænger af afstand til tilbudssted samt deres faktiske udgifter.

Et aktuelt træk viser, at ca. 50 borgere vil kunne søge om merudgiftsgodtgørelse, men dette tal vil løbende ændre sig afhængig af antal af og afstand til praktikker.

Udgifterne til merudgiftsgodtgørelse følges i de løbende budgetkontroller, men vurderes umiddelbart at kunne afholdes indenfor jobcentrets overordnede budgetramme.

Ingen

Lov om En aktiv Beskæftigelsesindsats

§176  Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7, 8, 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14, kan efter jobcenterets vurdering få op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Merudgiftsgodtgørelsen kan ikke anvendes til at dække udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. § 175, stk. 1.

Stk. 2 Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Godkendt.

Orientering om konkurrenceudsættelse og brug af interne/eksterne konsulenter jf. Økonomiudvalgets tilkendegivelser fra mødet den 18. januar 2022.

Direktionen indstiller

• at Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter brug af konkurrenceudsættelse.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der i forbindelse med drøftelser om budgetproceduren for budget 2023 efterspurgt en status om prisafprøvning/konkurrenceudsættelse og om brugen at interne/eksterne konsulenter.

Der har igennem mange år været arbejdet på en øget professionalisering af kommunens køb af varer og tjenesteydelser således, at der sikres en løbende konkurrenceudsættelse på områder der løses af private aktører. Dette med det formål at sikre de nødvendige aftaler til rette pris og kvalitet. I vedlagte notat er der givet en status på arbejdet hermed.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der desuden efterspurgt en status for kommunens brug af interne/eksterne konsulenter. Afledt af budgetforliget for 2019 vedtog Økonomiudvalget den 11. december 2018 ”Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter”.

Retningslinjerne betyder for alle direktørområder, at påtænkt køb af eksterne konsulenter over 150.000 kr. i såvel drifts- og anlægssager skal forelægges til godkendelse i det enkelte fagudvalg, samt at Økonomiudvalget hvert år får forelagt en rapport over kommunens konsulentforbrug. I vedlagte notat er der kortfattet beskrevet om kommunens brug af interne/eksterne konsulenter, samt analyse af kommunens 5 største konsulentkøb i 2021 med en kort begrundelse for købet.

På Borger og Arbejdsmarkedsudvalgets område er det primært opgaver vedr. den beskæftigelsesrettede indsats, der udsættes for konkurrence. Når der indgås aftale med en ekstern leverandør, sker det i hovedreglen efter et offentlig udbud eller efter indhentning af tilbud fra minimum 3 leverandører. I løbet af 2022 bliver størstedelen af tilbudsområdet konkurrenceudsat i det der, som udvalget blev orienteret om den 9. maj, er igangsat en udbudsproces, som skal være afsluttet, så de nye tilbud tages i brug 1. januar 2023.

Ingen

Ingen kendte.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Drøftet.

Udvalgets drøftelser af budget 2023.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter budget 2023.

Besparelsesforslag:

Jf. budgetproceduren for budget 2023 samt Økonomiudvalgets beslutning den 19. april 2022 skal udvalget finde besparelsesforslag for 1,035 mio. kr.

Det forventes at der i juni kommer udmelding om anden del af nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (finansiering af ”Arne-pensionen”), disse besparelser arbejdes der sideløbende med.

For at kunne sammentænke udmøntningen af besparelserne, vil beskrivelser af de konkrete forslag til besparelser på 1,035 mio. kr. først foreligge til udvalgets møde i august, hvor udvalget fremsender dem til budgetforhandlingerne.   

Endelige besparelsesforslag vedrørende sparekravet på 1,035 mio. kr. sendes i høring efter udvalgets møde den 18. august frem til 7. september.

Budgettemaer:

På mødet gives der en præsentation af det videre arbejde med budgettemaer.

Udvalgene kan fremsende temaer vedrørende udfordringer, demografi samt to øvrige, der politisk skal prioriteres imellem blandt andet med inddragelse af eventuel finansiering fra sparekataloget.

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Drøftet.

Opstart af beskæftigelsesplansproces

Direktionen indstiller,

• At Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender procesplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2023
• At Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter input til Beskæftigelsesplanen for 2023

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udmeldte den 12. maj 2022 de vedlagte beskæftigelsespolitiske mål for 2023, der skal være med til at sætte retning for beskæftigelsesindsatsen i 2023.

Beskæftigelsesministeren har valgt at videreføre de 5 mål fra 2022:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Beskæftigelsesministeren vil med en videreførelse af de 5 mål være med til at skabe kontinuitet i beskæftigelsespolitikken.

De beskæftigelsespolitiske mål danner sammen med udvalgets egne prioriteringer rammen for Beskæftigelsesplan 2023.

Den nuværende Beskæftigelsesplan for 2022 har 6 fokusområder:

1. Jobparate ledige
2. Unge
3. Integration
4. Borgere på kanten
5. Socialt økonomiske og ansvarlige virksomheder og
6. Samarbejde

Udover de 6 fokusområder fastlagde det tidligere udvalg 7 bærende principper:

-          Værdig sagsbehandling – intern læring og proaktiv opfølgning

-          Dem der kan selv – skal selv

-          Professionalisme og specialisering – Hjælp til dem der ikke kan selv

-          Fokus på mobilitet – faglig og geografisk

-          Virkeligheden virker – den virksomhedsrettede indsats skal være omdrejningspunktet

-          Stærkt tværgående samarbejde – internt og eksternt

-          Forpligtende og aktive fællesskaber – opgaven løses sammen med borgeren

Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum bestående af udvalgsformændene for de fynske beskæftigelsesudvalg udarbejder sammen en strategi for det fynske samarbejde i 2023, der vil indgå som en del af den endelige beskæftigelsesplan.

Vedlagt dagsordenen er udkast til procesplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2023. Vedlagt er endvidere den gældende Beskæftigelsesplan.

Ingen

Ingen

Lov om organisering og understøttelse af Beskæftigelsesindsatsen

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Godkendt.

Orientering om den aktuelle situation

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning

 Borger- og Arbejdsmarkedschef og medlem af kommunens nedsatte Ukraine-stab Louise Berg giver en kort status på Svendborg Kommunes håndtering af situationen i Ukraine.

Orienteringen vil bl.a. indeholde status på antallet af fordrevne ukrainere, der har fået opholdstilladelse og er blevet visiteret til Svendborg Kommune, samt en orientering om boligplacering i Svendborg.

Regeringen og KL er enige om, at den ekstraordinære situation medfører et pres på den kommunale service samt et pres for at finde egne boliger til de fordrevne ukrainere. Som følge af særloven, varetager kommunerne i et vist omfang opgaver, der normalt varetages af staten i asylfasen.

Ukrainestaben er nedsat med repræsentanter fra alle berørte områder, herunder bl.a. CETS, Beskæftigelse, Børn og Unge samt Social- og sundhedsområdet

Det er stor usikkerhed om omfang og konsekvenser af modtagelse af fordrevne fra Ukraine. Modtagelse af et større antal ukrainere vil påvirke såvel serviceudgifter som overførselsudgifter.

Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter, også i forhold til serviceområderne, for 2022 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.

Taget til efterretning.

Godkendelse af principper og proces for midlertidig indkvartering af fordrevne ukrainere

Direktionen indstiller,

• at Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning
• Kommunalbestyrelsen bemyndiger Borgmesteren til at indgå lejeaftale med Svendborg Efterskole

Som følge af den russiske invasion af Ukraine er der aktuelt mange millioner ukrainere, der er fordrevet fra deres hjemland. Aktuelt har knap 30.000 borgere søgt opholdstilladelse i Danmark efter den såkaldte Særlov. Dette tal forventes at stige afhængig af udviklingen i Ukraine.

Når de fordrevne ukrainere opnår opholdstilladelse, visiterer Udlændingestyrelsen dem til de danske kommuner, der herefter, senest efter 4 dage, overtager integrationsansvaret. Pr. 8. juni har Udlændingestyrelsen visiteret 235 borgere til Svendborg.

Med integrationsansvaret følger en forpligtelse til at anvise et midlertidigt opholdssted. Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvor længe en midlertidig indkvartering kan vare, men det er som udgangspunkt indtil borgeren selv skaffer sig en bolig. Blandt de fordrevne ukrainere som Svendborg modtager, er der en del kvinder, herunder kvinder med børn. Som følge af de nuværende regler betragtes en kvinde, der er gift med en mand, der fortsat opholder sig i Ukraine, ikke som enlige forsørgere, og de er derfor ikke berettiget til enlig forsørgersats. De er heller ikke berettiget til fuldt børnetilskud de første 3 år af deres ophold i Danmark. Kvindernes økonomiske råderum i forhold til at betale husleje er derfor relativt begrænset. Denne problematik er rejst via KL.

I Svendborg kommune sker boligplacering i et samarbejde mellem Jobcenter, CETS og Erhvervskontoret. Jobcentret får besked fra Udlændingestyrelsen når en flygtning/fordreven ukrainer visiteres til kommunen og har kontakten til borgerne. CETS er ansvarlige for den kommunale ejendomsmasse og de lejemål kommunen indgår. I praksis bliver mindre lejemål indgået administrativt, mens større lejemål kræver politisk godkendelse. Erhvervskontoret inddrages i forbindelse med indgåelse af nye større lejeaftaler.

Aktuelt har Svendborg Kommune midlertidigt indkvarteret ca. 100 fordrevne ukrainere i lokaler på Tipsvænget. Derudover er der midlertidig indkvartering i Vestergade og enkelte i øvrige boligområder. 36 er indlogeret privat.

Der er behov for at øge kapaciteten til midlertidig indkvartering for at kunne leve op til kommunens forpligtelser.

Aktuelt undersøges mulighederne for at indgå et tidsbegrænset erhvervslejemål med Svendborg Efterskole, der har oplyst at de har ledig kapacitet. Såfremt dette lejemål skal anvendes til formålet, vil der være behov for tilpasning af de eksisterende bygninger. Udgifterne hertil tænkes indarbejdet i en eventuel lejekontrakt og vil i givet fald blive fordelt på den aftalte lejeperiode. Lejeperioden foreslås aftalt til 1-2 år.

Anvendelse af efterskolen vil kunne understøtte en del af behovet for boliger, men det forventes, at behovet stiger hvis tilstrømningen fortsætter. Der for arbejder administrationen sideløbende med at finde flere pladser til midlertidig indkvartering andre steder i kommunen.

Der er fastsat et loft over, hvor meget en kommune maksimalt kan kræve i egenbetaling fra en flygtning, jf. bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold

i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder. Loftet fastsættes af udlændinge- og

integrationsministeren.

Efter bekendtgørelsen udgør betalingen pr. 1. januar 2022 for flygtninge og andre, der har ophold i kommunernes midlertidige indkvarteringer, maksimalt 2.402 kr. for enlige med og uden børn, 4.401 kr. for par uden børn, 4.802 kr. for par med et, to eller tre børn og 5.203 kr. for par med fire eller flere børn.

Bekendtgørelsen kan ikke fraviges. Kommunen finansierer selv den del af udgifterne, der eventuelt ikke kan dækkes af egenbetalingen.

Integrationsloven

Særloven vedr. fordrevne ukrainere

Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder.

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning og indstilles.

Indstilles.

Orientering om Borgerservice og henvendelse fra Seniorrådet

Direktionen indstiller, 

• At henvendelsen fra Seniorrådet inddrages i den proces, der er igangsat vedr. forbedrede forhold for Bibliotek og Borgerservice.
• At vedlagte udkast til svar fremsendes til Seniorrådet.

Seniorrådet har fremsendt vedlagte henvendelse vedr. Brug af Borgerservice for ældre medborgere til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Seniorrådet har den 29. april været på besøg i Borgerservice og peger i den forbindelse på udfordringer med tavshedspligt og manglende mulighed for at sidde ned ved lange betjeninger.

Seniorrådet vurderer, at det vil være optimalt med en anden fysisk placering, alternativt at der etableres en anden indgang for Biblioteket, hvilket vurderes at kunne give mere ro og en bedre mulighed for indretning af Borgerservice.

I budget 2022 blev der afsat 0,3 mio. kr. til en for-analyse af mulighederne for at forbedre forholdene for bibliotek og borgerservice.

Aktuelt planlægges en proces der skal afdække forholdene, herunder de fremtidige funktioner for såvel Borgerservice og Bibliotek.

Borgerservice har i 2022 haft særligt travlt som følge af ændrede pasregler, overgangen til MitID og valg om forsvarsforbeholdet. Der har været igangsat særlige initiativer for at imødekomme det ekstra pres.

Nye pasregler, der betyder, at alle pas skal afhentes ved personligt fremmøde er en permanent ændring, der vil betyde flere ekspeditioner. Overgangen til MitID er udskudt fra 30. juni til 31. oktober, da opgaven har været langt større end forventet. Det betyder, at der i perioden frem til skæringsdatoen fortsat må forventes mange ekspeditioner om dette. Brevstemmer i forbindelse med valget om forsvarsforbeholdet har givet travlhed i april og maj.

Administrationen foreslår, at Seniorrådets forslag inddrages i processen, og at udvalget samt Seniorrådet får en løbende orientering om status på processen. 

Der er afsat 0,3 mio. kr. til foranalyse. Midlerne er afsat under Kultur og Fritidsudvalget

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Godkendt.

Orientering om Ankestyrelsens afgørelser på Borger- og Arbejdsmarkedsområdet i 2021

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning

Ankestyrelsen offentliggør løbende statistik over kommunernes afgørelser. Ankestyrelsen træffer afgørelse indenfor flere lovområder, der hører under Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets område; Aktivloven, Integrationsloven, LAB-loven og sygedagpengeloven.

I 2021 behandlede Ankestyrelsen i alt 84 sager indenfor disse lovområder, mod 82 sager i 2019. Sagerne har i 2021 alene været indenfor 3 lovområder; LAB-lov, Aktivlov og sygedagpengeloven. Antallet af behandlede sager svinger fra år til år, hvilket også kan ses af vedlagte notat.

Ankestyrelsen opgør for alle lovområder, hvor stor en del af sagerne, der stadfæstes, hjemvises eller ændres.

Stadfæstelsesprocenten på sager fra Svendborg Kommune lå i 2021 mellem 68,1 – 79,2 procent. Af vedlagte bilag fremgår en opgørelse over afgørelsestyperne sammenlignet med tallene for hele landet.

Administrationen følger Ankestyrelsens afgørelser tæt mhp. at uddrage læring i organisationen.

Ingen

Ingen

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Taget til efterretning.

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Som en del af arbejdet med den kommende strategi for Svendborg Kommunes langsigtede udvikling er der udarbejdet et forslag til en foreløbig vision for fremtidens Svendborg Kommune. Forslaget fremlægges til drøftelse i alle udvalg og Kommunalbestyrelsen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse anbefales,
 

• At godkende forslaget til foreløbig vision for Svendborg Kommune.

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2020 at udarbejde en strategi for Svendborg Kommunes langsigtede udvikling, herunder at strategien skal tage udgangspunkt i følgende fem styrkepositioner: Natur, Kultur, Det maritime område, Turisme og Uddannelse. Med en ny udviklingsstrategi vil Kommunalbestyrelsen dermed sætte en udviklingsretning, der gør styrkepositionerne tydeligere og i højere grad udnytter deres potentiale for at fastholde og tiltrække borgere, virksomheder og investeringer.

For at inddrage borgerne i udarbejdelsen af strategien blev der afholdt et borgermøde den 28. april. Her tilmeldte borgerne sig til et kommende arbejde med at udvikle signaturprojekter, der understøtter styrkepositionerne. Desuden gav deltagerne dets input og bidrag til fremtidens Svendborg Kommune. Med afsæt heri har administrationen udarbejdet et forslag til en foreløbig vision for Svendborg Kommune. Visionen bliver en del af udviklingsstrategien og formålet er, at give et billede af Kommunalbestyrelsens ønsker for fremtidens Svendborg Kommune. Forslaget vedlægges som bilag 1 (Bilag 1 - Forslag til foreløbig vision for Svendborg Kommune) til politisk drøftelse og foreløbig godkendelse. Forslaget forventes kvalificeret frem mod oktober. Herefter får Kommunalbestyrelsen igen mulighed for at drøfte det på et temamøde den 29. november 2022. Den endelige høringsudgave af den samlede strategi forventes at blive behandlet i udvalg og kommunalbestyrelsen i januar 2023.

Næste skridt i udarbejdelsen af udviklingsstrategien er, at de relevante fagområder inviterer de tilmeldte borgere til et samarbejde om at udvikle signaturprojekter, der kan fremme styrkepositionerne yderligere. Samarbejdet forventes at gennemføres fra starten af august til slutningen af september og organiseres i fem spor med hver sin styrkeposition som tema. Kommunalbestyrelsen vil i løbet af juni modtage en invitation til at deltage i arbejdet, hvor der er mulighed for at melde sig til i et eller flere spor/styrkeposition.

 Sagen vurderes ikke at have økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Liste C fremsatte ændringsforslag med et ønske om, at følgende tekst blev indarbejdet i visionen for Svendborg Kommunes udviklingsstrategi:

"Ligesom resten af Danmark, har Svendborg Kommune en kristen kulturarv, som er med til at danne grundlaget for vores nationale identitet. Sammen med den kulturarv vi har lokalt, skaber det rammen for, hvem vi er. Borgere og turister i alle aldre bør introduceres til vores rige historie og have gode muligheder for at vedligeholde kendskabet til denne."

Formanden satte forslaget til afstemning. For stemte C og V.

Imod stemte A, F og B.

Forslaget faldt.

Liste C fremsatte ændringsforslag med ønske om, at følgende tekst blev indarbejdet i visionen:

"Vores lokale og nationale kulturarv er med til at danne grundlaget for vores fælles identitet. Borgere og turister i alle aldre bør introduceres til vores rige historie og have gode muligheder for at vedligeholde kendskabet til denne."

Udvalget indstiller, at denne tekst indarbejdes i visionen.

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Godkendt.

Godkendt.

Anbefales.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilles med fagudvalgenes bemærkninger og idet udvalget ønsker, at styrkepositionernes markeres tydeligere i den endelige visionstekst.

Kommunalbestyrelsen har som DK2020 kommune og med tilslutning til Fyn2030 forpligtiget sig til at hele kommunen senest i 2050 er både klimaneutral og klimarobust. Udkast til Klimahandleplan 2022 er kommunens første samlede bud på de klimaindsatser, der skal til for at nå de ambitiøse mål. Udkast til Klimahandleplan 2022 fremlægges til godkendelse forud for fremsendelse til forhåndsvurdering hos den grønne tænketank Concito. Den endelige vedtagelse af Klimahandleplan 2022 sker på Kommunalbestyrelsens møde i september 2022.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At godkende ikke tidligere vedtagne delmål for klimaindsatserne.
• At godkende principper for prioritering af klimaindsatserne.
• At godkende forslag til opfølgning og revision af Klimahandleplan 2022
• At godkende at udkast til Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 med de tilhørende indsatser sendes til forhåndsvurdering hos den grønne tænketank Concito forud for den endelige vedtagelse af Kommunalbestyrelsen i september 2022.

Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede borgere og erhvervslivet på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.  

Da byrådet i 2020 tilsluttede sig det landsdækkende klimapartnerskab DK2020 og efterfølgende i 2021 tilsluttede sig Fyn2030, forpligtede de sig til at udarbejde, vedtage og implementere en klimahandleplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Det betyder, at hele kommunen skal være klimaneutral og robust over for konsekvenserne af klimaforandringerne senest i 2050. Nærværende udkast til klimahandleplan er blevet til på den baggrund. Den sætter således retningen for Svendborg Kommunes langsigtede klimaindsats frem mod 2050. Bilag 1 (Bilag 1: Udkast til Klimahandleplan 2022).

Med klimahandleplanen sætter Kommunalbestyrelsen rammerne for, hvad kommunen selv kan bidrage med, og hvad borgere og virksomheder kan gøre. Kommunens egen drift, står kun for ca. 2% af den samlede lokale CO2-udledning. Og som udgangspunkt har den enkelte grundejer, ansvaret for at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra regnvand og stigende havvand. Indfrielse af klimamålene, kræver derfor en omfattende og fælles indsats, ikke kun fra kommunen, men også fra virksomheder, institutioner, foreninger og borgere – og naturligvis et godt samarbejde mellem alle aktører. 

Den sværeste opgave ligger forude: at gøre planen til virkelighed. Også her er der brug for at borgere og virksomheder løfter sammen med kommunen. Klimahandleplanen peger derfor på en række indsatser som kommunen selv skal stå for og indsatser som skal videreudvikles og implementeres i tæt samarbejde med lokale aktører og borgere.

Mål for klimaindsatsen

Svendborg Kommune har som DK2020 kommune, i regi af Fyn2030, i Klima- og Energipolitikken samt i Kommuneplanen tilsluttet sig overordnede mål og flere delmål for klimaindsatsen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Klimahandleplan 2022, har administrationen udarbejdet forslag til flere del- og sektormål. Mål for indsatser og handlinger der skal være nået primært i 2030 på vejen frem til de overordnede mål i 2050. Der er tale om konkrete mål for reduktion af drivhusgasser indenfor områderne: Energi, transport og mobilitet, landbrug og skovbrug samt affald. Desuden er der opstillet mål for klimarobusthed i forhold til klimatrusler fra primært vand, men også varme og tørke. Målene vil tjene som vigtige milepæle, og gøre det muligt i fremtiden at måle på hvor godt det går med implementering af indsatserne. Målene er beskrevet i udkast til klimahandleplanen i de to afsnit: mål for klimaneutralitet, og mål for klimarobusthed.   

Principper for prioritering af klimaindsatserne

Indsatserne prioriteres efter deres potentiale for CO2-reduktion og klimatilpasning, men også i forhold til andre faktorer såsom bredere gevinster og merværdi, dvs. når en klimaløsning samtidig bidrager til bedre sundhed, mindre luftforurening, øget biodiversitet osv.

Principper for prioritering af indsatser har tidligere været præsenteret for fagudvalg. Det er sket på Miljø- og Naturvalgets møde den 7. december 2021 og Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. januar 2022. Siden har administrationen foretaget en yderligere redigering af de principper der ligger til grund for udvælgelse af indsatserne. Principperne indgår i en samlet vurdering, og de er ikke angivet i prioriteret rækkefølge, se figur 1.

Figur 1: Principper for prioritering af klimaindsatser

Klimaindsatser

Hvor klimahandleplanen skitserer den overordnede vej til klimarobusthed og klimaneutralitet med bl.a. en oversigt over klimaindsatser, giver indsatskataloget en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser, der skal til for at nå i mål. Bilag 2 (Bilag 2: Udkast til indsatskatalog).

Kataloget indeholder hvilke delmål de bidrager til, hvilken effekt og merværdi de har, hvilke aktører der kan medvirke, og hvad de kræver i form af ressourcer, økonomi m.m.

Der er tale om i alt ca. 49 indsatser, der til sammen bringer Svendborg Kommune så tæt på målene som muligt ud fra de virkemidler og teknologier, der er inden for rækkevidde i dag, og de udfordringer, som er kendte og skal håndteres. Foruden de indsatser, som allerede er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, eller som borgere og virksomheder selv tager initiativ til, kræver det en række nye indsatser at nå i mål. Derfor indeholder indsatskataloget både indsatser, som allerede er i gang, og indsatser, som endnu ikke er vedtaget politisk.

Indsatskataloget tjener dermed først og fremmest som grundlag for kommunens videre arbejde med de enkelte indsatser de kommende år.  Ved behandling af udkast til klimahandleplanen tilslutter kommunalbestyrelsen sig, at der tages afsæt i de beskrevne indsatser.

Oplysning, engagement og samskabelse

Rigtig mange borgere, virksomheder og lokalsamfund ønsker at være aktive deltagere i den grønne omstilling.  Det engagement vil kommunen arbejde målrettet for at styrke. Borgere, virksomheder og lokalsamfund vil blive inddraget i beslutninger omkring den grønne omstilling og de vil blive oplyst med viden, som i højere grad kan klæde dem på til at træffe klimavenlige valg. Endelig vil Svendborg Kommune facilitere og understøtte borgerdrevne tiltag i det omfang, det er muligt. 

Som en del af udviklingen af klimahandleplanen har Svendborg Kommune arbejdet aktivt med partnerskaber, og det arbejde skal fortsættes. Både ved integrering af den grønne omstilling i eksisterende samarbejder og ved at etablere nye partnerskaber eksempelvis med erhvervslivet og i fælles fynske partnerskaber. Nye partnerskaber kan både være partnerskaber, som Svendborg Kommune medvirker til at etablere lokalt i kommunen og eventuelt deltager i, og partnerskaber, som opstår uden kommunens deltagelse. 

Kommunes arbejde med oplysning, engagement og samskabelse vil ske dels i tilknytning til de enkelte indsatser, dels mere overordnet via workshops, temauger, oplysningskampagner m.m., hvor det er relevant og har effekt.

Opfølgning og revision af klimahandleplan 2022

I udkast til klimahandleplan 2022 er der beskrevet, hvordan administrationen foreslår, at der følges op på indsatserne. Det sker bl.a. ved at opgøre CO2-udledningen for kommunen som virksomhed og som geografisk enhed. Og ved at opdatere risikokortlægninger og lave årlige opfølgninger på fremdrift og effekt af de indsatser, der arbejdes med at realisere.

Klimahandleplanen er den første version i rækken – men bliver ikke den sidste. Administrationen forslår at klimahandleplanen revideres hvert fjerde år, hvor der kan skrues både op og ned for de forskellige indsatser, afhængigt af hvor langt der er til de fastsatte mål, og hvordan konteksten udvikler sig.  

Politisk proces

Efter behandling og vedtagelse af udkast til klimahandleplan 2022 foretager den grønne tænketank Concito en såkaldt forhåndsvurdering. Det vil sige en vurdering af om planen forventes at leve op til kravene for certificering som DK2020kommune. Selve certificeringen sker i oktober måned af C40 Cities efter at klimahandleplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i september måned. C40 Cities er et bynetværk af klimaambitiøse storbyer, og som i Danmark er blevet tilpasset klimaarbejdet i kommunerne i det landsdækkende projekt DK2020.

Den certificerede klimahandleplan vil danne grundlaget for de kommende års politiske drøftelser og beslutninger for implementering af klimaindsatser. Det vil f.eks. dreje sig om prioriteringer, rækkefølgen af nye indsatser, bevilliger af ressourcer til konkrete handlinger under indsatserne, indgåelse af samarbejder både lokalt og sammen med de andre fynske kommuner m.m. Bilag 3 ( Bilag 3:Tidsplan)

CO2-reduktion

De foreslåede indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant på både virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation) og geografisk niveau. En væsentlig forudsætning er naturligvis, at indsatserne bliver gennemført. Sker det vil udledningen af drivhusgasser være reduceret med godt 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 84% i forhold til 1990. Estimatet for 2050 indeholder udover klimahandleplanens indsatser også en forudsætning om at al transport er baseret på vedvarende energikilder. For at opnå klimaneutralitet i 2050, er der især brug for yderligere indsatser indenfor landbruget.

Der er i de nuværende budgetter vedtaget midler til en række klimaindsatser, som indgår i udkast til Klimahandleplan 2022. Det drejer sig både om indsatser, der har fokus på Svendborg Kommunes egen drift samt indsatser målrettet borgere og virksomheder. Der er f.eks. tale om omstilling af kommunens bilflåde til elbiler, energirenovering af kommunale bygninger samt det videre arbejde med klimasikring af Svendborg Havn. For 2023 er der ikke budgetforslag til midler til yderligere indsatser, end dem der allerede er vedtaget. Fra 2024 og frem må det forventes, at der bliver fremsat budgetforslag for nye prioriterede klimaindsatser.

Implementering af indsatserne vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Kommuneplan 2021-2033, Svendborg Kommune

Fyn2030 – sammen om en bæredygtig fremtid

Interessetilkendegivelse om tilslutning til DK2020 - Borgmesterbrev af 13. oktober 2020

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen godkendtes.

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Indstilles.

Anbefales, idet de enkelte partiers forbehold og bemærkninger fremføres i Økonomiudvalget.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende.

Indstillingen godkendes, idet udkastet anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med følgende bemærkninger:

• Der tilføjes en målsætning om gradvist at udfase brugen af biomasse til afbrænding, således at forbruget som minimum halveres. Som et supplement medtages CO2-udledning fra afbrænding af biomasse.
• Indsatskataloget tilføjes afsnit om at reducere varmetabet i fjernvarmerørene i kombination med nedbringelse af returtemperaturen hos Svendborg Fjernvarmes kunder, herunder kommunens egne bygninger.

Liste V kan ikke godkende målsætningen om gradvist at udfase brugen af biomasse til afbrænding.
 

Godkendt.

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fremsendes med fagudvalgenes bemærkninger. Liste C tager forbehold for sektormålet: ”stiftelse af mindst et energifællesskab med kommunen som deltager.

1. Orientering fra udvalgsformanden
   1. Invitation fra formandskabet i RAR Fyn
   2. Besøg fra Byg til vækst formand til september
       
2. Orientering fra udvalgsmedlemmerne
    
3. Orientering fra administrationen
   1. BAU-rapport
   2. Orientering om status på genopretning vedr. 225 timer
   3. Orientering om opfølgning på den lovpligtige beskæftigelsesindsats.
   4. Brev fra Beskæftigelsesminister vedr. Borgere i klemme
   5. Orientering om NextGen – Fælles fynsk samarbejdsprojekt for at inkludere arbejdskraft fra kanten af arbejdsmarkedet
   6. Orientering om status på udviklingssamarbejde med Den Sociale Investeringsfond
   7. Invitation fra KL’s formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget til et Politikerforløb for udvalgsmedlemmer på beskæftigelsesområdet, som afholdes d. 30. september til 1. oktober i Nyborg på Sinatur Hotel og Konference

Taget til efterretning.

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.