Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
Dagsorden • 15. maj 2025 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 for Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget,
- At budgetopfølgningen for Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 jævnfør vedlagte bilag 1. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 13. maj 2025.
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetopfølgning viser følgende afvigelser mellem det forventede regnskab og korrigerede budget:
Serviceudgifter
For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 84,8 mio. kr., hvilket svarer til et forventet mindreforbrug på 7,3 mio. kr. Mindreforbruget kan specificeres på følgende politikområder:
Overførselsudgifter
For overførselsudgifterne udgør forventet regnskab 1.186,2 mio. kr., hvilket svarer til et forventet mindreforbrug på 35,0 mio. kr. Afvigelsen kan specificeres på nedenstående politikområder:
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til vedlagte rapport.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Fortsatte drøftelser vedrørende budget 2026, herunder ønsker til temabeskrivelser.
Indstilling
Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
- At udvalget drøfter temaer til budget 2026.
Sagsfremstilling
På møderne i april til juni 2025 drøftes eventuelle udfordringer og temaer til budget 2026, inklusive finansiering. Jævnfør budgetproceduren må der fra hvert udvalg fremsendes op til tre driftstemaer og tre anlægstemaer til budgetforhandlingerne.
På mødet i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 10. april 2025 blev der nævnt et enkelt tema om 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere.
Administrationen udarbejder forslag til temabeskrivelse for ovennævnte, som forventes fremlagt på mødet i juni, hvor udvalget senest kan beslutte at videresende det til budgetforhandlingerne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vil fremgå af temabeskrivelserne.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Beslutningstema
Afdelingsleder Maria Laursen deltager på mødet
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget får på mødet en status på arbejdet og opgaverne i Borgerservice 2025.
Oplægget vil beskrive udvikling og aktuel status for såvel Borgerservice på Centrumpladsen samt Mobil Borgerservice.
Sagen afgøres i
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
Sagsfremstilling
Udvalgsformand Dorthe Ullemose (O) ønsker følgende optaget på Borger – og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den. 15. maj 2025:
” Udvalget ønsker, at der er ledige borgere klar til at besætte de ufaglærte stillinger, som virksomhederne efterspørger – eksempelvis som køkkenhjælpere, rengøringsassistenter og opvaskere. Jobcentret skal sikre, at de ledige tager de jobs, de bliver anvist – uden undskyldninger eller hensyn til personlig motivation.
Virksomhederne i Svendborg Kommune skal kunne stole på, at de får dækket deres arbejdskraftbehov hurtigt og effektivt.
Opfølgning og status:
Der skal hver måned udarbejdes en status, der viser:
- Antal jobordrer (ledige stillinger) modtaget fra virksomheder.
- Antal af disse stillinger, der bliver besat med ledige borgere fra Svendborg Kommune
- Status fremlægges løbende for udvalget.
Der følges særligt op på:
- Om jobcentret aktivt anviser ledige til de ledige stillinger.
- Om de ledige rent faktisk starter i de jobs, de matches til.
- Om der tages konsekvenser, hvis ledige uden gyldig grund nægter anvist arbejde.”
Beslutningstema
Godkendelse af handleplan
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Den fremlagte handleplan godkendes
Sagsfremstilling
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget fik på møde den 6. februar 2025 en samlet status på jobcentrets samlede ungeindsats. På baggrund af den udarbejdede status og udvalgets drøftelser blev udvalgets beslutning:
” Udvalget glæder sig over, at UU-Sydfyn har fået flere unge visiteret til FGU, inden de når jobcentret. Da direktionen vurderede, at investeringer var nødvendige, for at få flere unge fra jobcentret på FGU, skete det med stor politisk opbakning. Implementeringen har ikke levet op til udvalgets forventninger. Udvalget er af den opfattelse, at der ikke har været nok medarbejderinddragelse, og at direktionens strategi ikke har været klar og tydelig. Udvalget fastholder de 3 særlige hold og investeringerne i FGU, men forventer en ny håndholdt handleplan der sikrer, at de særlige FGU-hold fyldes op som planlagt. Direktionen skal sikre et styrket samarbejde mellem jobcentret og UU-Sydfyn (KUI) for at sikre målrettet visitation til FGU. Udvalget ønsker, at Direktionen frem mod næste evaluering involvere medarbejderne og fremlægge en konkret plan for en ændret tilgang til de unge for at få flere fra jobcentret på FGU. Udvalget ønsker på hvert udvalgsmøde en status. Om tre måneder evaluerer udvalget igen og vil vurdere, om der skal justeres yderligere”
Medarbejdere og ledelse i Ungekontakten har i samarbejde udarbejdet vedlagte strategi, mål og handleplan for 2025-2026. Afdelingsleder Vibeke Mouridsen deltager på udvalgets møde og gennemgår hovedpunkterne i handleplanen.
Handleplanen beskriver mål og strategier for den indsats, der skal sikre at flest mulig unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, herunder de unge, der kan påbegynde FGU. Handleplanen er opdelt i mål og strategier indenfor 4 områder:
- Mål og strategier for startfasen – her er der skærpet fokus på visitationen, screening af borgeren og overgangene til næste skridt i den unges forløb. Det sker bl.a. ved etablering af en uddannelsescafé og en jobcafe.
- Mål og strategier for et øget job og uddannelsesfokus – hvor f.eks. Ungeløftet skal anvendes for at sikre unge med udfordringer også kommer i job og uddannelse.
- Mål og strategier for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats – herunder styrkelse af det interne KUI -samarbejde.
- Mål og strategier for samarbejdet omkring FGU – herunder en evaluering af de iværksatte tiltag og justeringer hertil. Det er bl.a. et styrket samarbejde omkring EGU-sporet samt brug af KUI+ i det forberedende arbejde med den unge forud for optagelse på FGU.
Der er etableret et tæt og konstruktiv samarbejde mellem UU Sydfyn, FGU og Jobcenter Svendborg og erfaringerne herfra samt den viden, der i perioden er opsamlet fra visitationen af nye unge i jobcentret betyder, at handleplanen også indeholder et nyt nedjusteret skøn for hvor mange unge, der forventes at kunne overgå fra jobcentret til FGU i løbet af 2025. Kommunalbestyrelsens overordnede målsætning for 2025 er uændret, da det opleves, at der blandt de unge er en stigende interesse for at gå direkte på FGU fra 9. og 10. klasse, således er antallet af unge der deltager i brobygning på FGU historisk højt, ligesom flere også søger FGU direkte via optagelse.dk.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Da Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2024 godkendte investeringer i mulighederne for at øge antallet af unge på forberedende grunduddannelse (FGU), betød det en investering i service- og overførselsudgifter under Børn, Unge og Uddannelsesudvalget (BUU), der blev delvist finansieret af en reduktion af service-og overførselsudgifter under Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget (BAU)
mio. kr. | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 |
Serviceudgifter BUU | 0,5 | 2,5 | 4,9 | 6,8 | 7,8 |
Serviceudgifter BAU | -0,1 | -0,3 | -0,6 | -0,8 | -0,8 |
Overførselsudgifter BUU | 0 | 0,4 | 1,4 | 2,3 | 2,7 |
Mindreudgift på kortere sigt BAU Overførselsudgifter | -0,5 | -2,1 | -4,1 | -5,1 | -5,1 |
Mindreudgift på længere sigt BAU Overførselsudgifter | 0 | -0,4 | -1,7 | -3,2 | -4,5 |
Langt størstedelen af de serviceudgifter og overførselsudgifter, der er overført til BUU går til medfinansiering af skoleafgift og skoleydelse som følge af et stigende elevtal. Disse poster udgør 1,3 mio. kr. i 2025 stigende til 8,9 mio. kr. i 2028. Givet, at det er lykkedes at hæve antallet af elever på FGU – og kommunalbestyrelsens målsætning således er indfriet – kan disse midler derfor ikke trækkes tilbage.
Derudover er der overført 1,6 mio. kr. fra BAU til BUU til dækning af ansættelse af KUI+ støtte (1,0 mio. kr.) øgede udgifter til PPR testning (0,2 mio. kr.), øgede udgifter i kommunens DSA team (0,2 mio. kr.) og Interkulturelt team (0,2 mio. kr.).
BAUs lønbudget er reduceret med 0,3 mio. kr. i 2025 stigende 0,8 mio. kr. i 2028. Disse midler er fundet/findes via personalreduktion i jobcentrets ungeteam. Derudover er overførselsudgiftsbudgettet reduceret med 2,5 mio. kr. stigende til 9,6 mio. kr.
Såfremt udvalget ikke længere bakker op om investeringen, kan udvalget bede Kommunalbestyrelsen om at trække beslutningen tilbage.
Sagen afgøres i
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
Sagsfremstilling
- Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgsmedlemmerne
3. Orientering fra administrationen
- Status på ungeområdet
- Nytteindsats