Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Orientering Dansk Industris landsdækkende undersøgelse om kommunernes Erhvervsvenlighed

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager orienteringen til efterretning

Lokal Erhvervsvenlighed er en landsdækkende undersøgelse som Dansk Industri hvert år foretager. I undersøgelsen indgår dels svarene fra en tilfredshedsundersøgelse samt en række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunerne.

Fra 2025 fokuserer undersøgelsen på 4 overordnede kategorier:

-          Overordnet erhvervsvenlighed og dialog,

-          Infrastruktur og energi,

-          Uddannelse og arbejdskraft 

-          Kommunal administration

I Svendborg Kommune har 65 virksomheder svaret på undersøgelsen, hvilket svarer til 14 procent af den private beskæftigelse. Svendborg Kommune er samlet set rangeret som nr. 79. hvilket er en tilbagegang fra en plads som nr. 40 i 2024.

Kommunens fakta-ark er vedlagt som bilag – af fakta-arket fremgår placeringen indenfor de enkelte kategorier. Fakta-arket viser, at Svendborgs tilbagegang kan henføres til to forhold. For det første scorer virksomhederne Svendborg lavere i tilfredshedsspørgsmålene. Og for det andet er der kommet en række nye statistiske indikatorer med, hvor Svendborg scorer lavt. På de statistiske indikatorer, der er gengangere fra tidligere undersøgelser, er scoren stort set uændret.

I forbindelse med den opfølgende dialog har DI Fyn tilbudt nogle supplerende datakørsler. Disse kørsler viser, at virksomhedernes tilfredshed med kommunen er afhængig af, hvilke brancher der er tale om. Virksomhederne indenfor ”bygge- og anlægsaktiviteter” (11 virksomheder) er således mere tilfredse end i forrige undersøgelse. Tilfredsheden iblandt virksomheder indenfor ”fremstillingsaktiviteter” (19 virksomheder) er stort set uændret. Men tilfredsheden iblandt virksomheder indenfor ”engros- og detailhandel” (11 virksomheder) er faldet markant – fra 3,71 til 2,82. Det er således faldende tilfredshed iblandt engros- og detailhandelsvirksomheder og nye statistiske indikatorer, der altovervejende forklarer Svendborgs dårlige placering.

Administrationen orienterer på udvalgsmødet om administrationens overvejelser og initiativer for at forbedre kommunens samarbejde med erhvervslivet.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Drøftelse af hvorvidt beskæftigelsesindsatsen i Svendborg fortsat skal være kendt under navnet ”Jobcenter Svendborg” eller om beskæftigelsesindsatsen skal have et nyt navn.

Direktionen indstiller,

• at Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvad beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune skal hedde efter 1. februar 2026.

Siden Kommunalreformen i 2007, hvor kravet om jobcentre blev indført, har beskæftigelsesindsatsen i Svendborg kommune være forankret i Jobcenter Svendborg, der organisatorisk er placeret under direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse. Kravet om kommunale jobcentre fremgår af ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen ”   (organiseringsloven).

Med Beskæftigelsesreformen foreslås det, at organiseringsloven ophæves, og dermed bortfalder kravet om at kommunerne skal have et jobcenter, kommunerne får frihed til selv at bestemme navn og organisering af indsatsen.

Der er fortsat krav om, at indsatsen placeres under samme udvalg, men der er ingen krav til navngivning. Der har i forbindelse med reformen været italesat, at jobcentrene skulle nedlægges, primært for at gøre op med det såkaldte ”jobcenterregime”, der er en italesættelse af den stramme statslige styring og store grad af regler og kontrol på området.

Med beskæftigelsesreformen får kommunerne nu frihed til at ændre navn – men også frihed til eventuelt at fastholde navnet hvilket f.eks. Københavns Kommune og Nyborg Kommune har valgt. Begge kommuner begrunder fastholdelsen af navnet Jobcenter med, at det afspejler opgavens karakter, at det er genkendeligt for borgere og virksomheder og ikke mindst med at det vil kræve betydelige ressourcer at skifte navnet. Ressourcer kommunerne ønsker at anvende på beskæftigelsesindsatsen.

Københavns Kommune overvejede i processen navne som Københavns Jobservice, Københavns Beskæftigelsesindsats og Din Beskæftigelsesindgang.

På Ærø har man valgt at ændre navn fra ”Job og voksencenter til ”Beskæftigelses- og Socialområdet”.

Udover København, Nyborg og Ærø har administrationen endnu ikke kendskab til andre kommuner, der endnu har taget stilling til et fremtidigt navn.

Et navneskifte vil medføre udgifter til skiltning, IT-systemer, kommunikation mv. Navnet vil skulle ændres i brevskabeloner, systembreve, hjemmesider, pjecer mv.

Københavns Kommune har opgjort ressourceforbruget ved et navneskifte til ca. 1,2 mio. kr. Nyborg anslår udgiften til at udgøre ca. 200.000 kr.

De præcise udgifter for Svendborg er ikke opgjort.

Ved fastholdelse af navnet ”Jobcenter Svendborg” vil der ikke være en økonomisk konsekvens.

Borger og Arbejdsmarked

Drøftelse af politiske pejlemærker

Direktionen indstiller, at udkast til politiske pejlemærker drøftes

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget havde på deres møde den 14. august en indledende drøftelse af politiske pejlemærker for en ny beskæftigelsesindsats for 2026.

Beskæftigelsesreformen og de medfølgende besparelser skal implementeres fra starten af 2026 og frem mod 2030. De første lovændringer forventes at træde i kraft 1. februar 2026. Beskæftigelsesreformen giver kommunerne større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen, men det overordnede formål – kerneopgaven er uændret.

Kommunerne skal fortsat bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at:

• Bistå ledige med at finde job
• Bistå borgere med behov med at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet
• Hjælpe virksomhederne med at finde kvalificeret arbejdskraft

Der indføres et krav om, at virksomhederne får én indgang til kommunens beskæftigelsesområde.

Med reformen bortfalder en lang række proceskrav og reglerne om skærpet tilsyn bortfalder. I stedet bliver der fokus på en ny resultatbaseret opfølgning. Fremover vil kommunerne blive målt på deres evne til at få borgere i job og uddannelse, herunder også andel af borgere længere fra arbejdsmarkedet, der opnår ordinære timer, og endelig måles på den samlede andel borgere på offentlig forsørgelse. Der er dermed fortsat fra centralt hold et fokus på, at flest muligt skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Udover resultatmålene kommer der som noget nyt målinger på borgernes og virksomhedernes tilfredshed. Målingerne forventes implementeret i 2027.

På baggrund af udvalgets indledende drøftelser har administrationen lavet en opsamling på de nævnte politiske pejlemærker. Indsatsen skal tilrettelægges efter borgernes forudsætninger og pejlemærkerne tager udgangspunkt i 3 overordnede borgergrupper:

• Borgere tæt på arbejdsmarkedet, hvor der bl.a. skal være fokus på en tidlig indsats, ordinær rekruttering og indsatser med et klart jobfokus
• Borgere længere fra arbejdsmarkedet, hvor der skal være fokus på tværgående koordinering og borgerens motivation
• Sygemeldte borgere, hvor der skal være fokus på forebyggelse og fastholdelse

Fælles for indsatsen for alle målgrupper er, at et velfungerende samarbejde med de lokale virksomheder er en forudsætning for at lykkes. Vi skal hjælpe virksomhederne til den bedst mulige arbejdskraft og vi skal sammen med virksomhederne finde plads til de borgere, der, trods begrænsninger i deres arbejdsevne, ønsker at være en del af arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesreformen medfører besparelser på såvel konto 5 og 6. Indsatsen tilrettelægges indenfor det reducerede budget

Borger og Arbejdsmarkedsudvalget

Drøftet. Sagen drøftes igen på udvalgets næste møde.

1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen
   1. Nytteindsats
   2. Jobformidling
   3. Status på ungeområdet
   4. Samarbejde med den Boligsociale Helhedsplan
   5. Mobil Borgerservice kører ikke i uge 52 – uge 1.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget