Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Orientering om status på handleplanen ”Ind i fællesskaber” – den del, der omhandler handleplan for segregerede elever.

Direktionen indstiller,

• At orientering om status på handleplanen ”Ind i fællesskaber” tages til efterretning.

Baggrund

Der er på skoleområdet vedvarende fokus på udgifterne til segregerede elever, både i egen og andre kommuner, da styringen af dette område er en central forudsætning for styrkelse af almenområdet og mangfoldige læringsmiljøer, såvel økonomisk som pædagogisk. Der er udarbejdet en handleplan i samarbejde med Familie-, Børn og Unge: Ind i fællesskaber, som er godkendt i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget d. 15. november 2023. Handlingsplanen indeholder bl.a. arbejdet med at finde andre løsninger med følgende lavere udgifter. Handleplanen er udarbejdet pba. af en analyse der indeholder: Visitationskriterier, takst-, budget- og serviceniveau, decentral segregeringsafgift, den samlede struktur på specialområdet, etc. 

Pba. analyse og prøvehandlinger, iværksat i 2024, om muligheden for at visitere flere elever til specialpædagogisk bistand i det almene, er der iværksat systematik omkring “Forstærket indskoling” og “Forstærket mellemtrin og ”forstærket udskoling”, med denne model tilføres midler fra specialområdet ind i det almene, og eleverne forbliver i det almene skoletilbud, men med ekstra støtte. Udgiften til disse tiltag svarer til halvdelen af, hvad det ville koste med en fuld segregering. Tildelingen til den enkelte skole nedsættes med 10 % årligt ind i modellen og på baggrund af elevens behov. Modellen følges tæt ift. om det blot udskyder segregeringen, eller om det reelt vil have en varig effekt. Eleverne der potentielt kan profitere af indsatsen, er elever i målgruppen svarende til funktionsklasser, heldagsklasser og centerafdelingen. 

I forbindelse med udvikling af fremtidens folkeskole, Børne- og ungepolitikken samt Ind i fællesskaber, er der fokus på læringsmiljøer/faglokaler. I forlængelse af Folkeskolens Kvalitetsprogram, er der nationalt afsat midler til løft og forbedring af faglokaler, i udviklingen af dette er der et stærkt fokus på etablering af fysiske rammer der tilgodeser holddeling og mangfoldige læringsmiljøer - det forventes at udviklingen af de fysiske rammer også vil kunne have en positiv effekt i forbindelse med udvikling af de forstærkede almene skoletilbud. 

Der er fokus på forebyggelse, der kan reducere behovet for segregering på længere sigt. Her er der fokus på overgange fra dagtilbud til skole og videreudvikling af forårssfo. 

Der er fortsat fokus på at nedbringe antallet af 10. klasses elever i specialtilbud. Der er sat en proces i gang ift. at nedbringe solokørsler, som er en væsentlig årsag til merforbrug på befordring.

Udgifterne til særligt segregerede elever er stadig stigende. Med en forventning om 378 segregerede elever i 2026 og indsatser på samme niveau som i 2025, forventes et merforbrug på 19,3 mio. kr. i 2026. Merforbruget i 2027 stiger med 1 mio. kr., da der er 1 mio. kr. mindre i budget i puljen til mangfoldige læringsmiljøer jf. budgetforlig for budget 2024. I 2028 og frem er det forventede merforbrug på 20,1 mio. kr., da budgettet til puljen stiger med 210.000 kr. jf. budgetforlig for budget 2025.

Forstærkede skoletilbud:

En del af de udgifter der er udover betalingen af de segregerede elever, er udgifter til forstærket indskoling/mellemtrin/Udskoling. I 2026 forventes min. 12 elever i forstærkede skoletilbud. Disse er medtaget i beregningen.

Modellen virker således, at skolerne tildeles halvdelen af den udgift, der havde været ved at segregere eleven, hvorefter tildelingen til skolen falder med 10 pct. årligt. Den forventede udgift ved segregering af de 12 elever havde i 2026 været på 3,2 mio. kr., mens den forventede udgift til skolerne for de samme elever i forstærket indskoling/ mellemtrin er på 1,6 mio. kr.

For at kunne imødegå udfordringen med segregering foreslås finansiering i kraft af dækning af merudgiften til segregerede elever samt befordring: 2026: 22,1 mio. kr. 2027: 23,1 mio. kr., 2028 og frem: 22,9 mio. kr.

Dette er udarbejdet som selvstændigt budgettema på selvstændig sag til Budget 2026.

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Taget til efterretning.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Fremsendelse af driftsudvidelser og demografi på dagtilbudsområdet til budgetdrøftelserne.

Direktionen indstiller,

• At orientering om opdaterede temaer på ”Løft af folkeskolen” og Demografi på dagtilbudsområdet tages til efterretning

Børne-, og Unge- Uddannelsesudvalget fremsendte på udvalgets møde i juni drift og anlægstemaer til budgetforhandlingerne. Ligeledes blev demografi på dagtilbuds- og skoleområdet fremsendt.

På mødet gives en orientering om opdateret tema vedr. Løft af Folkeskolen ”Mangfoldige læringsmiljøer” og ”Folkeskolens Kvalitetsprogram”, samt orientering om ændringerne i demografiberegninger efter opdatering af børnetalsprognosen.

Anlægstemaet vedr. kapacitet på specialundervisningsområdet behandles herudover i andet punkt på nærværende dagsorden.

Fremgår af de enkelte temaer

Ingen bemærkninger

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Svendborg Kommune oplever i dag kapacitetsudfordringer i kommunens specialtilbud, hvilket blandt andet har været drøftet på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgsmøde den 9. april 2025, hvor udfordringer på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole blev beskrevet. Senest har de nævnte skoler samt kapacitet på Byhaveskolen været på udvalgsmødet d. 4. juni 2025 som anlægstema, hvor det blev besluttet, at kapacitetsudfordringerne skulle på udvalgsmødet d. 13. august 2025 som dagsordenspunkt.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget beslutter hvilke af følgende scenarier, der skal sendes videre til Budget 2026
  1. Centerafdelingen scenarie 1: Etablering af flere m2
  2. Centerafdelingen scenarie 2: Loft over optag af elever på Centerafdelingen
  3. Centerafdelingen scenarie 3: Forstærket skoletilbud på en folkeskole med ledig kapacitet
  4. Svendborg Heldagsskole scenarie 1: Etablering af flere m2
  5. Svendborg Heldagsskole scenarie 2: Loft over optag af elever
  6. Svendborg Heldagsskole scenarie 3: Skolebakken 8/Kreativt Håndværk – Sydfyn Husflid anvendt til Svendborg Heldagsskole
  7. Byhaveskolen scenarie 1: anvendelse og renovering af Ørbækvej 51 og 53

For at sikre, at de elever, som fremadrettet har behov for de mest specialiserede skoletilbud, kan visiteres dertil, er der behov for en principiel beslutning om, hvorvidt Svendborg Kommune ønsker at prioritere en udvidelse af specialområdets kapacitet, eller om man vil vedtage et loft på skolernes elevtal. Lige nu laves der midlertidige løsninger i tilknytning til Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole, da den nuværende kapacitet er utilstrækkelig.

På udvalgsmødet d. 9. april 2025 bad Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget om at få belyst følgende scenarier:

1. Etablering af flere m2 på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole
2. Loft over optag af elever på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole
3. Skolebakken 8/Sydfyn Husflid anvendt til Svendborg Heldagsskole

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget har desuden bedt om en undersøgelse af en evt. anvendelse af Tipsvænget.

Vedr. Tipsvænget: Idet Tipsvænget er planlagt afhændet i forbindelse med projekt kloge kvadratmeter, kan de lokaler i bedste fald udelukkende anvendes som en midlertidig løsning. Lokalerne på Tipsvænget er godkendt til undervisningsformål, men vurderes af CETS til ikke at være et passende alternativ til andre midlertidige løsninger, da det kræver reetablering til lovlige eksisterende formål, idet bygningsmassen på nuværende tidspunkt anvendes til ukrainske flygtninge og vilkår herfor først skal afklares. Lokalerne vurderes desuden tidligst at kunne tages i brug samtidig med et eventuelt modulbyggeri. Der er ikke bestilt yderligere afsøgning i forhold til Svendborg Kommunes eksisterende kvadratmeter, hvilket ellers tilstræbes i overensstemmelse med principper for kloge kvadratmeter.

Muligheder for og udfordringer for de forskellige scenarier vedr. Centerafdelingen og Heldagsskolen er beskrevet i vedlagte bilag. Udover de bestilte scenarier vedr. Centerafdelingen og Heldagsskolen er der en uløst problematik på Byhaveskolen, der ligeledes er beskrevet i bilag.

Udgiften til udvidelse af de fysiske rammer på specialskolerne:

Centerafdelingen scenarie 1: Etablering af flere m2, 22,8 mio. kr. i anlægsudgift. Driftsindtægter og driftsudgifter forventes at balancere.

Centerafdelingen scenarie 2: Loft over optag af elever – midlertidigt modulbyggeri, 5,4 mio. kr. i anlægsudgift og afledt drift i 4 år (2026-2029) på 0,1 mio. kr. Hertil kommer mistede indtægter på 0,4 mio. kr. fra 2029 og frem grundet reduceret salg af pladser.

Svendborg Heldagsskole scenarie 1: Etablering af flere m2, 4,8 mio. kr. i anlægsudgift og afledt drift på 0,1 mio. kr. årligt fra 2027.

Svendborg Heldagsskole scenarie 2: Loft over optag af elever. Heldagsskolens elever kommer langt overvejende fra Svendborg Kommune. Visiteres elever til andre tilbud end Heldagsskolen kan det betyde en ændring i udgiften for undervisningen af disse elever.

Svendborg Heldagsskole scenarie 3: Skolebakken 8/Sydfyn Husflid anvendt til Svendborg Heldagsskole, 3,7 mio. kr. i anlægsudgift og afledt drift på 0,1 mio. kr. fra 2027.

Byhaveskolen scenarie 1: anvendelse og renovering af Ørbækvej 51 og 53, Anlægsudgifter på 8,6 mio. kr. og driftsudgifter på 0,3 mio. kr. årligt fra 2026.

Loft over optag kan have betydning for antallet af medarbejdere.

Ingen bemærkninger

Udvalget stemte om scenarierne.

Et flertal bestående af Henrik Nielsen (C), Ib Knudsen (Ø), Maria Haladyn (A), Pia Dam (A) og Rasmus Drabe (løsg.) fremsender følgende scenarier til budgetforhandlingerne:

• 1. Centerafdelingen - Etablering af flere m2
• 6. Svendborg Heldagsskole - Skolebakken 8/Kreativt Håndværk – Sydfyn Husflid anvendes til Svendborg Heldagsskole
• 7. Byhaveskolen anvendelse og renovering af Ørbækvej 51 og 53

Mette Kristensen (V) og Mustafa Diken (V) stemte imod og pegede på:

• 2. Centerafdelingen - Loft over optag af elever på Centerafdelingen,
• 6. Svendborg Heldagsskole - Skolebakken 8/Kreativt Håndværk – Sydfyn Husflid anvendes til Svendborg Heldagsskole.
• samt at der etableres et loft over antal elever på Byhaveskolen.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Der skal træffes politisk beslutning om prioriteringen af midler i anlægsprojektet ”Mangfoldige læringsmiljøer” for 2025 samt overførslerne fra 2024. Hertil skal der træffes en politisk beslutning om frigivelse af anlægsmidlerne.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At anlægspuljen ”Mangfoldige læringsmiljøer” på 1,025 mio. kr. i 2025 frigives
• At overførsler fra 2024 og anlægspuljen for 2025, på samlet 1,245 mio. kr., til ”Mangfoldige læringsmiljøer” disponeres som følger:
  • Issø-skolen - 0,135 mio. kr.
  • Skårup Skole - 0,127 mio. kr.
  • Stokkebækskolen - 0,187 mio. kr.
  • Nymarkskolen - 0, 242 mio. kr.
  • Rantzausminde Skole - 0, 211 mio. kr.
  • Vestermarkskolen - 0,123 mio. kr.
  • Thurø Skole - 0,112 mio. kr.
  • Tved Skole  - 0,108 mio. kr.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget

• følger Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets anbefaling.

I perioden 2021-2024 blev puljen forholdsmæssigt fordelt mellem skolerne. Dog blev midlerne ikke udmøntet i 2023 grundet besparelser i budgetforlig 2023.

Den økonomiske fordeling mellem skolerne er lavet på baggrund af elevtal. For at sikre ligelig fordeling mellem skolerne og en beløbsramme, hvor der er handlemulighed, foreslås det at fordele midlerne over to år. 2026 er medtaget for at illustrere den samlede fordeling. Midlerne for 2026 skal søges frigivet i 2026.

Der er afsat en årlig pulje til ”Mangfoldige læringsmiljøer” på ca. 1,025 mio. kr., hertil er der overført 0,220 mio. kr. fra regnskabsår 2024, hvorfor der disponeres 1,245 mio. kr. i 2025.

Det er op til den enkelte skole og skolebestyrelse at beslutte, hvordan midlerne til udvikling af det fysiske læringsmiljø skal anvendes, men det vil være et krav, at skolen redegør for, hvordan de valgte løsninger peger ind i understøttelse af skolernes arbejde med mangfoldige læringsmiljøer.

Der er i anlægsrammerne for 2025 afsat 1,025 mio. kr. til ”Mangfoldige læringsmiljøer”, som kan frigives jf. indstillingen.

Hertil er der overført 0,220 mio. kr. fra regnskab 2024, hvorfor der samlet disponeres 1,245 mio. kr. i 2025.

Det er derfor muligt jf. indstillingen af frigive og disponere disse midler i 2025.

Der forventes ingen CO2 konsekvens

Lov om kommunernes styrelse

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilles.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

På udvalgsmødet d. 9. april 2025 besluttede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget at sende sagen om placering af udgifter til fratrædelsesgodtgørelse ved skolelederes afsked i høring. Sagen omfatter tilfælde, hvor der sker uansøgt afsked.

Efter høringen fremlægges modeller for placering af udgiften, herunder beskrivelse af økonomiske konsekvenser, til beslutning i udvalget.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på baggrund af sagsfremstillingen drøfter de beskrevne modeller 1-3 samt høringsmaterialet og træffer beslutning om placering af udgifter ved en skoleleders fratrædelse på baggrund af uansøgt afsked:

1. Den nuværende model
2. Udgiften deles af skolerne forholdsvist efter elevtal
3. Udgiften placeres centralt i Skole og Uddannelse

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 5. februar 2025, blev der efterspurgt alternative modeller til håndtering af udgiften til fratrædelsesgodtgørelse ved en skoleleders uansøgte afsked. På baggrund heraf blev der på udvalgets møde d. 9. april 2025 fremlagt tre modeller, der har været sendt i høring i perioden 29. april 2025 til 16. juni 2025.

Der er indkommet høringssvar fra

1. Issø-skolen skolebestyrelse

2. Nymarkskolen skolebestyrelse

3. Rantzausminde Skole skolebestyrelse

4. Skårup Skole skolebestyrelse

5. Stokkebækskolen skolebestyrelse

6. Thurø Skole skolebestyrelse

7. Tved Skole skolebestyrelse

8. Tåsingeskolen skolebestyrelse

9. Vestermarkskolen skolebestyrelse

10. Vestre Skole skolebestyrelse

11. Ørkildskolen skolebestyrelse

12. Byhaveskolen skolebestyrelse

13. Skolelederforeningen Svendborg-Ærø

Samlet set peger høringssvarene på

Alle høringssvar er i deres fulde længde vedlagt sagen som bilag.

Modeller og baggrundsviden præsenteret på udvalgsmødet d. 9. april 2025

Når en kontraktansat skoleleder fratræder sin stilling ved uansøgt afsked, forholder det sig ifølge rammeaftalen for chefer i kommuner, sådan, at en skoleleder har krav på 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Valget af finansieringsmodel vil have direkte indflydelse på skolernes økonomiske råderum og deres evne til at planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter samt antallet af medarbejdere.

Nedenfor er tre mulige modeller for finansiering præsenteret i forhold til fordele og ulemper.

Administrationen anbefaler model 1, hvor udgiften til en evt. fratrædelsesgodtgørelse ved skoleleders uansøgte afsked fastholdes på den enkelte skole.

Model 1

Den nuværende model: Alle lønmidler til en skole er lagt fuldt ud til den enkelte skole, hvorfor det også er den enkelte skole, der håndterer lønudgiften i forbindelse med en evt. fratrædelsesgodtgørelse for en skoleleder. Lønmidlerne er en samlet sum og en del af en skoles samlede råderum.

• Fordele:
  • Skolernes budgetter påvirkes ikke økonomisk af hinandens udfordringer.
  • De samlede lønmidler indgår som en del af den enkelte skoles råderum til lokale prioriteringer.

• Ulemper:
  • Enkeltskoler rammes hårdt økonomisk på et enkelt budgetår

Model 2

Udgiften deles af skolerne forholdsvist efter elevtal

• Fordele:
  • Skolerne vil solidarisk dele udgiften.

• Ulemper:
  • Små skoler med lavt elevtal kan blive økonomisk pressede, hvilket kan gå ud over kvaliteten af undervisningen.
  • Skoler med stabil skoleledelse ville skulle bidrage solidarisk til en lokal udfordring på en anden skole.
  • Skolerne vil opleve en direkte økonomisk belastning, hvilket kan påvirke deres daglige drift og ressourcer til undervisning
  • Der vil være en administrativ opgave i at skulle omfordele budgetter midt i et skoleår.

Model 3

Udgiften placeres centralt i Skole og Uddannelse: Her hentes budget på skolerne til en central pulje. Hvis der ikke er behov for at udbetale fratrædelsesgodtgørelse, kan midlerne enten forblive centralt eller fordeles tilbage til skolerne.

• Fordele:
  • Skolerne kan fokusere på deres kerneopgaver uden at bekymre sig om økonomiske konsekvenser ved lederskifte.
  • Skole og Uddannelse vil bære udgiften, hvilket kan give en mere stabil økonomisk situation for de enkelte skoler

• Ulemper:
  • Det økonomiske råderum bliver mindre for den enkelte skole.
  • Den enkelte skole ville skulle aflevere midler forlods, og dermed estimere med en undernormering i forhold til antal ansatte
  • Skole og Uddannelse vil centralt bære risikoen for fratrædelsesgodtgørelse.

Udgiften til fratrædelsesgodtgørelse for en skoleleder afholdes inde for Skole og Uddannelses samlede ramme. I alle tre modeller finansieres udgiften af skolernes budgetter.

Fratrædelsesgodtgørelse er reguleret af funktionærlovens § 2a, som fastsætter betingelserne for udbetaling af godtgørelse ved uansøgt afsked. Derudover er chefer samt kontraktansatte skoleledere i kommuner omfattet af rammeaftalen, med deraf følgende krav om 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse ifm. uansøgt afsked.

Udvalget stemte om indstillingen.

Et flertal bestående af Mette Kristensen (V) og Mustafa Diken (V), Rasmus Drabe (løsg.) og Ib Knudsen (Ø) stemte for model 3 med den tilføjelse, at modellen indfases gradvist over 3 år på et niveau svarende til halvandet årsværk.

Et mindretal bestående af Henrik Nielsen (C), Maria Haladyn (A) og Pia Dam (A) stemte for model 1.

Henrik Nielsen anvendte sin standsningsret og begærer sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Godkendelse af møder for 2026 i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkender mødekalender 2026.

Der er udarbejdet et forslag til mødekalender for de politiske udvalg i 2026.

Mødedatoerne for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget bliver ud fra forslaget således:

Onsdag den 7. januar 2026

Onsdag den 4. februar 2026

Onsdag den 4. marts 2026

Onsdag den 8. april 2026

Onsdag den 6. maj 2026

Onsdag den 3. juni 2026

Onsdag den 12. august 2026

Onsdag den 2. september 2026

Onsdag den 7. oktober 2026

Onsdag den 4. november 2026

Onsdag den 2. december 2026

Mødedatoerne er koordineret med de øvrige fagudvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, se bilag.

Mødekalenderen godkendes endeligt af det kommende Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalg.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Ankestyrelsens tilsynsudtalelse til Svendborg Kommune ang. offentliggjorte sagsbehandlingsfrister jf. barnets lov.

Direktionen indstiller,

• at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkender de supplerende sagsbehandlingsfrister.
• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orientering om den generelt fastsatte frist på 10 dage til efterretning.

Ankestyrelsen har ved tilsyn med Svendborg Kommunes offentliggjorde sagsbehandlingsfrister konkluderet, at Svendborg Kommune ikke lever op til lovkravet om at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på alle relevante områder, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

På børne- og ungeområdet mangler offentliggjorte frister for:

• Ansøgninger om at blive netværksplejefamilie
• Frivillig anbringelse efter barnets lov

Der fastsættes følgende frister

• Ansøgning om at være netværksplejefamilie 8 uger
• Frivillig anbringelse efter barnets lov 4 til 6 måneder. (Denne frist er inkl. udarbejdelse af lovpligtig børnefaglig undersøgelse).

Fristerne offentliggøres på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget orienteres desuden om at Kommunalbestyrelsen på møde den. 24. juni 2025, har besluttet at alle ansøgninger om hjælp fra borgere indenfor det sociale område som er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 skal besvares inden 10 hverdage, hvis der ikke er fastsat en anden frist af fagudvalget. Fristen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Familieafdelingen vil i efteråret 2025, gennemgå alle fastsatte frister, med det formål at sikre at fristerne er realistiske og gennemsigtige. 

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (LBK nr. 1404 af 07/12/2023), § 3, stk. 2.

Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 1, stk. 1.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt og taget til efterretning.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Godkendelse af revidering af ordblindestrategi for Svendborg Kommunes folkeskoler.

Direktionen indstiller,

• At revidering af ordblindestrategi for Svendborg Kommunes folkeskoler godkendes.

Ordblindestrategien for Svendborg Kommune blev vedtaget i april 2021 og har siden dannet rammen for arbejdet med ordblinde børn og unge. Siden da er der imidlertid sket ændringer, som gør det nødvendigt at revidere strategien – både i forhold til de redskaber, der bruges i praksis, og de overordnede rammer for arbejdet.

Der er blandt andet sket en udvikling på det digitale område, og nogle af de programmer, strategien henviser til, er blevet erstattet eller suppleret af nyere, mere brugervenlige værktøjer.

Derudover trådte Svendborg Kommunes ”Nye sammenhængende plan for vejledning” i kraft 1. august 2024 (se bilag). Planen er udarbejdet på baggrund af den landspolitiske aftale pr. 21. april 2023 om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen. Ny sammenhængende plan for vejledning beskriver, hvordan der fremadrettet arbejdes med særlige vejlednings- og skoleindsatser blandt andet med henblik på at understøtte overgangen til ungdomsuddannelse. Endelig er der fokus på faglig og organisatorisk bæredygtighed, så læsevejledere – i kraft af deres viden om metoder, forskning og teknologier – tænkes ind i skolens samlede arbejde og fælles tilgang til elever med ordblindhed. Dette sker blandt andet ved, at de deler viden med de enkelte teams eller fungerer som tovholdere for indsatser.

Den reviderede strategi (se bilag) bygger fortsat på de bedste erfaringer fra eksisterende praksis på skolerne, koblet med viden og forskning på området og suppleres af en række forskellige tiltag for eksempel:

• Information til forældre, når et barn er blevet testet ordblind.
• Ordblindetræningsforløb på alle skoler hvert år for elever, der netop er testet ordblinde, samt andre med behov.
• Gennemførelse af forældrearrangementer for forældre til børn, der er testet ordblinde, hvor de får viden om læse- og skriveteknologi (LST), og hvordan de bedst muligt kan understøtte deres barn i det daglige.

Skolerne anvender alle den samme læse- og skriveteknologi (LST) af hensyn til elever, der skal kunne skifte skole uden samtidig at skulle forholde sig til et nyt læse- og skrivestøtteprogram – eksempelvis i forbindelse med skift fra børneskole til ungeskole eller ved valg af linje i 7. klasse.

Der er generelt opmærksomhed på, at der er læse- og skrivevejledere på alle skoler med efteruddannelse til at varetage funktionen.

For at understøtte vejlederne i deres arbejde er der desuden etableret et kommunalt læringsfællesskab for denne gruppe. En del af arbejdet i læse- og skrivelæringsfællesskabet har netop fokus på arbejdet med ordblinde elever, herunder muligheden for at dele viden og erfaringer samt løbende udvikle, justere og evaluere indsatser. Det er også i denne gruppe, der gennemføres opkvalificering med henblik på at kunne gennemføre ordblindetræningsforløb ude på de enkelte skoler.

Læse- og skrivevejlederne understøttes fortsat også af PPR.

Målgruppen for den reviderede strategi er fortsat primært læse- og skrivevejledere samt skoleledelser. Lærere, øvrige ressourcepersoner og forældre kan naturligvis også orientere sig i den.

Den reviderede ordblindestrategi layoutes til kommunens hjemmeside efter godkendelse.

Udgifterne til ordblindetræning betales for nuværende via puljen til mangfoldige læringsmiljøer, med en forventet udgift på 191.000 kr.

Med den reviderede ordblindestrategi afholdes udgiften på den enkelte skole. Der flyttes budget fra puljen til mangfoldige læringsmiljøer ud til skolerne. Budgettet på de 191.000 kr. fordeles efter elevtal fra skoleåret 2025/2026.

Skolerne tildeles herudover 33.411/50.117 kr. til små/store skoler til ordblindevejledning. I alt 451.050 kr.

Ikke relevant.

Folkeskoleloven.

Børne-, Unge- og uddannelsesudvalget.

Godkendt.

Udvalget anmoder om en evaluering af ordblindestrategien samt et oplæg om indsatser i forhold til talblindhed.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Status på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets arbejde i perioden 2022-2025.

Direktionen indstiller:

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager status til efterretning.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets har i perioden 1. januar 2022-25 haft ansvaret for dagtilbud til 0-5 årige børn, folkeskole og uddannelsesområdet samt det sociale område for børn og unge op til 18 (23) år.

Notatet ”Status på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets arbejde 2022-2025” giver et overblik over udvalgte initiativer og indsatser, som Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget har igangsat og/eller gennemført i perioden 2022 og frem til nu inden for de nævnte områder.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Ikke relevant.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Taget til efterretning.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Orientering om resultatet af en national undersøgelse om kvalitet i daginstitutioner for 3-5-årige børn, som blev offentliggjort i maj 2025.

Direktionen indstiller, 

• At orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde i maj 2025 en national undersøgelse om kvalitet i daginstitutioner for 3-5-årige børn. Undersøgelsen er anden og sidste del af den første nationale undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for 0-5-årige børn. I foråret 2023 blev en tilsvarende national undersøgelse om kvalitet i daginstitutioner og dagplejen for 0-2-årige børn offentliggjort (Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget blev forelagt resultatet af undersøgelsen på mødet den 14. juni 2023).

Formålet med undersøgelsen er på nationalt niveau at opnå systematisk indsigt i kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Undersøgelsen er foretaget af VIVE og EVA, og er gennemført på baggrund af en repræsentativ stikprøve bestående af 100 tilfældigt udtrukket daginstitutioner fordelt over hele landet. Fra nationalt hold blev ét børnehus i Svendborg Kommune udtrukket til at indgå i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i efteråret 2024 og baserer sig på KIDS-observationer, rammer for de deltagende daginstitutioner, registerdata fra Danmarks Statistik og interview i nogle af de deltagende daginstitutioner.

Link til national undersøgelse om kvalitet i daginstitutioner for 3-5-årige børn - kort version: National undersøgelse.

Uddrag af undersøgelsens resultater

KIDS-observationer indplacerer daginstitutioner i fem kategorier – fremragende, god, tilstrækkelig, utilstrækkelig og ringe.

Hvis en daginstitution placeres i kategorierne fremragende eller god, understøtter de pædagogiske læringsmiljøer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, og daginstitutionen kan forventes at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner. For sådanne daginstitutioner er der behov for vedligeholdelse af de pædagogiske læringsmiljøer.

Hvis en daginstitution placeres i kategorien tilstrækkelig, understøtter de pædagogiske læringsmiljøer i en vis grad børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, men daginstitutionen kan ikke forventes at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner. For sådanne daginstitutioner er der behov for justeringer af de pædagogiske læringsmiljøer.

Hvis en daginstitution placeres i kategorierne utilstrækkelig eller ringe understøtter de pædagogiske læringsmiljøer i lav grad børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, og daginstitutionen gør ingen positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner. For sådanne daginstitutioner er der behov for væsentlige justeringer af de pædagogiske læringsmiljøer.

Undersøgelsen placerer ingen daginstitutioner i kategorien fremragende, ni pct. af daginstitutionerne i kategorien god, 63 pct. af daginstitutionerne i kategorien tilstrækkelig, 28 pct. af daginstitutionerne i kategorien utilstrækkelig og ingen daginstitutioner i kategorien ringe.

Undersøgelsen konkluderer, at der er stor forskel på, hvilken kvalitet børn møder i de pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutionerne. I én ud af 10 daginstitutioner møder børn en god kvalitet, i 6 ud af 10 daginstitutioner møder børn en tilstrækkelig kvalitet og i tre ud af 10 daginstitutioner møder børnene en utilstrækkelig kvalitet. Undersøgelsen konkluderer, at der i 9 ud af 10 daginstitutioner er brug for justeringer af de pædagogiske læringsmiljøer.

Uddrag af undersøgelsens anbefalinger

Undersøgelsen peger på, at der i de pædagogiske læringsmiljøer er behov for at styrke:

• Relationer og fællesskaber, hvor børn i højere grad mødes af anerkendende og sensitive medarbejdere, som responderer positivt på deres signaler, og som er opmærksom på at understøtte børnenes indbyrdes samspil
• Leg og aktiviteter, hvor aktiviteter i højere grad tilpasses børnenes engagement, og hvor medarbejdere igangsætter, understøtter og beskytter børnenes leg

På baggrund af undersøgelsens resultater anbefales det, at kommunerne blandt andet har fokus på tilsyn og opfølgning og kompetenceudvikling i arbejdet med at styrke de pædagogiske læringsmiljøer.

Tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud

Svendborg Kommune benytter ligeledes KIDS-observationer i det lovpligtige tilsyn i alle kommunale og selvejende dagtilbud i et toårigt rul, hvor anmeldte og uanmeldte observationer indgår. Tilsynet foregår i læringsfællesskaber på ledelsesniveau, hvor der lægges vægt på, at få øje på det, der går godt og at få øje på, hvor det enkelte børnehus/dagplejegruppe har behov for at udvikle sig.

Der er senest foretaget anmeldt KIDS-tilsyn i alle kommunale og selvejende dagtilbud i perioden 2023-2024. Konklusionen på tilsynet var, at kvaliteten overordnet set var god (Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget blev forelagt resultatet af tilsynet på mødet den 4. december 2024). Herved fremstår resultatet af tilsynet mere positivt end resultatet af den nationale undersøgelse. Dette er forventeligt, da undersøgelser viser, at interne observatører har tendens til at vurdere kvaliteten mere positivt end eksterne observatører.

I Svendborg Kommune hænger tilsyn og pædagogisk udvikling og læring tæt sammen. Det betyder, at der altid skal ske udvikling på baggrund af et tilsyn. I praksis betyder det, at alle børnehuse og dagplejegrupper efter et tilsyn får til opgave at justere og videreudvikle de pædagogiske læringsmiljøer uanset i hvilken af de fem nævnte kategorier børnehuset/ dagplejegruppen placeres i ved tilsynet. Med afsæt i tilsynet igangsættes tiltag og handlinger, som følges op af et uanmeldt tilsyn.

Kompetenceudvikling

Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes Børne- og Ungepolitik er der igangsat en ”Fælles faglig retning” på dagtilbudsområdet, som består af fem kompetenceudviklingstiltag, der tilsammen har til formål at styrke de pædagogiske læringsmiljøer. Tiltagene består af:

• Fællesskabende pædagogik – inspiration fra NEST
• Børns emotionelle udvikling og den følelsesmæssige læring – inspiration fra neuroaffektiv pædagogik
• Relationskompetence og tilknytningsteori - Tryghedscirklen
• Sprogets betydning for børns deltagelsesmuligheder – Sprogklar, Sprogguide og Sprognetværk
• Sansemotorisk leg og bevægelse

I 2023 har der været afholdt fælles pædagogiske dage for alle medarbejdere i NEST, og i efteråret 2024 har det været afholdt fælles fyraftensmøder i områderne i den neuroaffektive pædagogik. I 2025 fortsættes udrulningen af Fælles Faglig retning med blandt andet oplæg i den sansemotoriske leg og bevægelse i samarbejde med PPR.

Dagtilbuds arbejde med resultaterne af den nationale undersøgelse

Svendborg Kommune hilser den nationale undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for 0-5-årige børn velkommen, idet den understøtter et nationalt fokus på dagtilbudsområdet. Undersøgelsens resultater og anbefalinger vil tages med som vigtige fokuspunkter i det generelle arbejde med at styrke de pædagogiske læringsmiljøer. Herudover vil administrationen være opmærksom på, hvad undersøgelsen afstedkommer af nationale initiativer og tværkommunalt udviklingsarbejde.

Ingen.

Ikke relevant.

Dagtilbudsloven § 5.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Taget til efterretning.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Orientering om status på Folkeskolens Kvalitetsprogram.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Med aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram er der igangsat en række initiativer, som skal styrke kvaliteten i folkeskolen. Aftalen består af 33 initiativer, som bliver implementeret løbende med virkning fra skoleåret 2024-2025 og frem til og med skoleåret 2027/2028. Programmet er bygget op omkring tre hovedspor:

-          Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

-          Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

-          Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle

Nogle af initiativerne medfører lokal politisk behandling, og forvaltningen vil indtænke dette i det politiske årshjul. Andre initiativer, fx afskaffelse af krav om læseplaner, kræver ikke politisk behandling men lægger op til dialog med skolerne om pædagogiske, didaktiske og organisatoriske konsekvenser og muligheder.

For et samlet overblik over de 33 initiativer og den lokale implementering i Svendborg Kommune henvises til Bilag 1 (Bilag 1_Folkeskolens Kvalitetsprogram_implementeringsplan Svendborg).

Med Folkeskolens Kvalitetsprogram følger i Økonomiaftalen finansiering til Svendborg Kommune på forventet 2,9 mio. kr. i 2026 stigende til 5,7 mio. kr. i 2029.

Folkeskolens Kvalitetsprogram indgår i budgettemaet ”Løft af folkeskolen – Folkeskolens Kvalitetsprogram” som indgår i budgetforhandlingerne for 2026.

Ikke relevant

Folkeskoleloven.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Taget til efterretning.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Udvalget orienteres om status på Svendborg Kommunes Ungeindsats

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orientering om Svendborg Kommunes Ungeindsats til efterretning

Ungekontakten i Svendborg Kommune blev oprettet i juni 2014 med det formål at styrke indsatsen for unge mellem 15 og 30 år, der måtte have behov for støtte til at komme i uddannelse, job eller få en god start på voksenlivet. Ungekontakten blev skabt som en fysisk og organisatorisk samling af medarbejdere fra forskellige ungeenheder – herunder jobcenterets ungeteam, UU Sydfyn, Socialafdelingen myndighed, Familieafdelingen, SSP og Åben Anonym Rådgivning.

I 2019 fik kommunerne det fulde og entydige ansvar for unge under 25 år der ikke er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skete som led i implementeringen af Lov om kommunal indsats for unge under 25 år (KUI-loven). Med afsæt i KUI-loven skal kommunerne sikre en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af forvaltninger og fagområder, så den unge oplever én samlet og helhedsorienteret indsats. Med KUI-loven blev Ungekontakten den formelle ramme om Svendborg Kommunes Ungeindsats. I denne sammenhæng blev Ungekontaktens målsætning revideret i november 2020 på tværs af Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Udvikling af Ungekontakten via KL-partnerskab

Den 6. november 2024 godkendte Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget efter indstilling fra administrationen, at Svendborg Kommune kunne deltage i KL og Børne- og Undervisningsministeriets partnerskab om styrket samarbejde om unge. Sagen var ligeledes til orientering i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget. Partnerskabet løber til udgangen af 2025, og partnerskabet er i Svendborg Kommune forankret på tværs af Familieafdelingen, Borger- og Arbejdsmarked samt Socialafdelingen. I partnerskabets indledende fase har der været fokus på at identificere aktuelle udviklingsområder i Ungeindsatsen, herunder konkret hvad der i dag fungerer godt i Ungekontakten, og hvad der kunne fungere bedre.

Der er flere områder, hvor der er gode takter, og der er generelt en stor forståelse – blandt ledelse og medarbejdere – om vigtigheden af det tværfaglige samarbejde omkring Ungekontaktens målgruppe.

Der er dog også områder hvor der er brug for et udviklingsarbejde. KL-partnerskabet har således lyst på nogle områder hvor der er et udfordringsbillede. Der er i processen blevet lyst på, at der i Ungekontakten er et udviklingspotentiale for at styrke samarbejdet om koordinationen på tværs, og generelt styrke og udvikle den fælles (faglige) retning for Ungekontakten og dermed KUI. Der ses generelt en manglende forståelse af hvad den fælles opgave i KUI er, og for hvem opgaven er rettet mod. Samtidig kan det opleves uklart hvem der har hvilke roller i det tværgående samarbejde, hvilket medfører manglende systematik i arbejdsgangene over for Ungekontaktens målgruppe.

I regi af KL-partnerskabet vil administrationen arbejde på forslag til håndtering af de aktuelle udviklingsområder, som samtidig understøtter de områder hvor der er gode takter.

Det er forventningen at administrationen vil kunne fremlægge udarbejdede forslag i første halvdel af 2026.

Til udvalgsmødet den 13. august 2025 deltager administrationen med nærmere fremlæggelse af Svendborg Kommunes KUI.

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Rasmus Drabe (løsg.) var fraværende under punktet.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget orienteres om afgørelse fra Socialtilsyn Syd vedrørende anmodning om udvidelse af aldersgruppen for Skovsbovej Børne- og Ungehjem.

Direktionen indstiller,

• at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Socialtilsyn Syd har godkendt en ændring af tilbuddet Skovsbovej Børne- og Ungehjems aldersmålgruppe. Ændringen består i, at afdelingen Skovsbovej – Horisonten nu må modtage børn ned til 3 år (tidligere 5 år), så den nye godkendte aldersgruppe er 3–22 år.

Afdelingen har i en periode modtaget børn ned til tre år på baggrund af en dispensation fra Socialtilsyn Syd. På baggrund af erfaringerne med målgruppen i denne periode er der ansøgt om at udvide aldersgruppen permanent. Derudover vil det medvirke til at forenkle administrative arbejdsgange sammenlignet med fortsat dispensation.

Derudover:

• Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet fortsat har tilstrækkelig faglig og økonomisk kvalitet til at håndtere denne ændring.
• Afdelingsnavne er opdateret administrativt, så de stemmer overens med Tilbudsportalen.

Familieafdelingen har en rammeaftale med Skovsbovej Børne- og Ungehjem på 12,6 mio. kr. årligt for op til 12 beboere. En udvidelse af målgruppen vil betyde større mulighed for optimering af belægningen.

-

Lov om socialtilsyn (LBK nr. 236 af 25/02/2025), bekendtgørelse om socialtilsyn (BEK nr. 1490 af 06/12/2023) og bekendtgørelse om Tilbudsportalen (BEK nr. 347 af 04/04/2024)

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Rasmus Drabe (løsg.) var fraværende under punktet.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Ændrede bilag til Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler til orientering.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen om ændrede bilag til Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler tages til efterretning.

Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler blev godkendt på Byrådets møde 26. februar 2019. Vedtægten findes digitalt på svendborg.dk, og det er aftalt, at udvalget orienteres, når der sker ændringer i bilag, som følge af fx ændret lovgivning og beslutninger i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget. Herudover sker der løbende redaktionelle tilretninger.

Følgende bilag (bilagsnummeret nævnt i parentes) er ændret siden seneste opdatering 12. juni 2024.

• Dialogmøder (Fælles rådgivende organer § 17): Tilrettet i forhold til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets beslutning 12. juni 2024 således, at det fremgår, at der i 2025 afholdes to dialogmøder på skoleområdet samt et fælles dialogmøde for skoler og dagtilbud.
• Afkortning af skoledagens længde ved konvertering af understøttende undervisning til to-voksen undervisning, særlige indsatser m.v. (bilag 8): Tilrettet ift. Folkeskolens Kvalitetsprogram, herunder afskaffelse af understøttende undervisning som erstattes af skolens timebank. Det er nu er muligt at afkorte skoledagens længde permanent. Beslutningen om at afkorte skoledagen kan træffes for en hel skole ad gangen, og der er ikke krav om begrundelser herfor.
• Juniormesterlæreordning (nyt bilag 11E): Tilføjes i forhold til Folkeskolens Kvalitetsprogram og Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets beslutning 5. marts 2025 om organisering og udformning af juniormesterlære i Svendborg Kommune.
• Skoleudviklingssamtaler (bilag 22): Tilrettet i forhold til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets beslutning 15. januar 2025, hvor skoleudviklingssamtalerne blandt andet skal tage udgangspunkt i de fire overordnede tematikker i Kommissorium for udvikling af fremtidens folkeskole og skolerne i deres opfølgningsnotater skal tage højde for data.
• Hjemmeundervisning (bilag 24): Tilrettet i forhold til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets beslutning 5. marts 2025, hvor det tilføjes, at der indføres en tildelingsmodel, der kompenserer de skoler, der har en betydelig gruppe af hjemmeunderviste børn og unge.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Folkeskoleloven.

Taget til efterretning.

Rasmus Drabe (løsg.) og Ib Knudsen (Ø) var fraværende under punktet.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Dagtilbuds deltagelse i forskningsprojekt om inkluderende metoder
• Forsøg med influenzavaccination i dagtilbud
• Ansøgning om privat juniorklub i Rantzausminde
• Kommende større sager

Taget til efterretning.

Rasmus Drabe (løsg.), Ib Knudsen (Ø) samt Pia Dam (A), stedfortræder for Karl Magnus Bidstrup (A), var fraværende under punktet.