Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende.

Orientering om budgetforligets udmøntning.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Der blev den 19. september indgået budgetforlig for budget 2026.

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets område blev der på driftsbudgettet tilpasset ift. den forventede demografiske ændring, herudover blev der afsat budget til nedenstående temaer:

På udvalgsmødet vil den fremadrettede proces for udmøntningen af de enkelte temaer i forliget blive gennemgået.

Driftsudvidelser:

-          Løft af Folkeskolen – Segregerede elever

-          Fastholdelse af normering i dagtilbud

-          Bedre vilkår for Plejefamilier

-          Danmarks bedste Studieby – budget afsat under økonomiudvalget

-          Privat juniorklub i Rantzausminde

Anlægsprojekter:

-          Renovering af faglokaler

-          Kapacitet på Heldagsskolen

Vedrørende kapacitetsproblemer på Byhaveskolen og Taasingeskolen:

Forligsparterne anmoder fagudvalget om at tage initiativ til, at der udarbejdes modeller for de udestående kapacitetsproblemer, herunder sikre at modellernes afledte konsekvenser beskrives, f.eks. i form af konsekvenser for den afledte driftsøkonomi.

Budget 2026 godkendes endeligt af Kommunalbestyrelsen den. 7. oktober 2025.

Fremgår af budgetforliget.

Ikke relevant

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddanelsesudvalget

Taget til efterretning.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende.

Orientering om undersøgelse af muligheder for organisering af juniorklub- og ungdomsskoletilbud i Svendborg NØ.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager til efterretning, at der igangsættes en undersøgelse af det samlede behov for juniorklub- og ungdomsskoletilbud i området Svendborg NØ samt Tved Skoles og Ørkildskolens skoledistrikter med henblik på enten at beholde den nuværende organisering eller at etablere en ny.

Ledelsen hos hhv. Svendborg Juniorklub (der organisatorisk hører under Tved Skole og som driver Værestedet) og Ungdomsskolen har henvendt sig til forvaltningen med en opfordring til at se på organiseringen af juniorklub- og ungdomsskoletilbud for børn og unge i det geografiske område, hvor målgrupperne for hhv. juniorklub og ungdomsskole i dag benytter Værestedet.

Værestedet er et åbent tilbud til hele målgruppen af børn og unge i alderen 9 til 18 år i Svendborg Kommune. Personalet på Værestedet oplever, at de nuværende rammer udfordrer målgruppetilpasningen pga. det store aldersmæssige spænd. Der er udtrykt ønsker fra både børn og medarbejdere om en tydeligere aldersinddeling.

Derfor igangsætter administrationen en undersøgelse af det samlede behov for, og de fysiske rammer til, juniorklub- og ungdomsskoletilbud i området.

Værestedet nu

Værestedet er i sin nuværende form et gratis, åbent tilbud til børn og unge fra hele Svendborg i alderen 9 til 18 år. Med sin placering i en bygning ved Nymarkskolen tager det i særlig grad imod børn og unge fra området omkring Nymarkskolen.

Værestedet har i gennemsnit 43 månedlige brugere i aldersgruppen 7. klasse til 18 år og i gennemsnit 37 månedlige brugere i juniorklubmålgruppen (4. til 6. klasse).

Det store aldersspænd udfordrer muligheden for at lave et attraktivt tilbud til både den ældre målgruppe (7. klasse og op til 18 år) og den yngre (4. - 6. klasse).

Området omkring Værestedet er kendetegnet ved at ligge centralt placeret mellem 7 af de 10 boligområder omfattet af den boligsociale helhedsplan. Det er boligområder med boligområder

med flest beboere, som ikke har en uddannelse efter folkeskolen, eller som ikke er i beskæftigelse.

Der bor mange børn og unge og mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk.

Børn der bor i området i målgruppen 0. – 6. klasse går fortrinsvis i skole på Ørkildskolen og på Tved Skole.

En undersøgelse:

I forbindelse med undersøgelsen af juniorklub- og ungdomsskoletilbud i området omkring Værestedet, kan der tages udgangspunkt i forskellige scenarier. Disse spænder fra at bevare Værestedet i sin nuværende form til at omorganisere tilbuddene med henblik på en tydeligere aldersopdeling og bedre målgruppetilpasning.

Scenarierne har forskellige fordele og ulemper og berører en række forhold, herunder:

-          Adgang til fritidstilbud for alle børn og unge, herunder for børn og unge i de boligsociale områder

-          Kapacitet og organisering af de eksisterende juniorklubtilbud, herunder muligheden for at optage nye brugere

-          Struktur og samarbejde mellem skole, juniorklub og ungdomsskole

-          Fysiske rammer og geografisk placering af tilbuddene i forhold til børnenes skolegang og bopæl

-          Mulighed for aldersopdelte og målrettede tilbud, som imødekommer ønsker fra både børn og personale.

Der er således tale om undersøgelse, hvor en eventuel ændring i ét tilbud kan have afledte konsekvenser for andre tilbud og målgrupper. Undersøgelsen vil derfor tage højde for både pædagogiske, organisatoriske, sociale og økonomiske hensyn.

Forældrebetaling

Da Værestedet er et gratis tilbud, vil der ved en eventuel omorganisering skulle tages stilling til, hvorvidt brugere fra Værestedet fremadrettet skal betale forældrebetalingstaksten på lige fod med andre børn i Juniorklubben med mulighed for social og økonomisk friplads. Alternativt hvilke brugere der skal tilbydes en betalingsfri plads.

Værestedet – baggrund

Værestedets historie går tilbage til midten af 90’erne, i forbindelse med at området var på ghettolisten. Der blev opsat en pavillon til formålet. Efter en årrække begyndte den opsatte pavillon at gå i forfald, og det blev vedtaget at påbegyndte en proces om at få bevilliget nye lokaler. Det skete efter indførelsen af ny skolestruktur. Værestedet fik nye lokaler, og området arbejdede sig af ghettolisten. I forbindelse med kommunens skolereform blev den tidligere Hømarkskolen ændret til kommunens ungeskole Nymarkskolen, og det betød, at de mindste børn skulle ud af området for at gå i skole.

Budgettet til Værestedet udgør 1,866 mio. kr. Der er ikke forældrebetaling for brugere af Værestedet.

Værestedet er organiseret under Tved Skole.

Ikke relevant

Folkeskoleloven.

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende.

Orientering om evaluering af ordblindestrategi samt oplæg om indsatsen i forhold til talblindhed.

Direktionen indstiller,

• At orientering om evaluering af ordblindestrategi samt oplæg om indsatsen i forhold til talblindhed tages til efterretning.

Baggrund

Ordblindestrategi for Svendborg Kommune blev vedtaget i 2021 med det mål, at elever med ordblindhed så vidt muligt skulle kunne deltage i skolens undervisning og få samme mulighed for at tilegne sig viden, kundskaber og færdigheder i alle faglige sammenhænge på lige vilkår med øvrige elever. Samtidig skulle strategien bidrage til en mere ensartet procedure på tværs af skolerne for tidlig opsporing, test, handleplan, indsatser og opfølgning.

Strategien er siden blevet revideret og godkendt på udvalgsmøde den 13. august 2025 (se bilag), hvor der samtidig blev anmodet om en evaluering af ordblindestrategien samt et oplæg om indsatser i forhold til talblindhed.

I Svendborg kommune er der 7% elever med ordblindhed. Antallet monitoreres af PPR ved en årlig opgørelse indsamlet fra de enkelte skoler.

Denne administrative evaluering bygger på viden fra møder med elever, forældre, lærere, læse-/skrivevejledere, skoleledere og PPR. Der findes ikke kvantitative data, der kan dokumentere en samlet progression og/eller trivsel for gruppen af elever med ordblindhed.

Digital understøttelse af elever med ordblindhed

Det er prioriteret, at alle elever har adgang til læse- og skriveteknologien (herefter LST) AppWriter. Tilsvarende har alle elever adgang til Equatio (digitalt matematikunderstøttelsesprogram). Elever med ordblindhed har ydermere adgang til LST på deres personlige device (telefon mm.), så de også kan benytte sig af samme teknologi i fritiden. Mange oplever øget motivation og selvstændighed gennem brugen af ovenstående værktøjer i den daglige undervisning. Det er vigtigt vedvarende at følge op på brugen af LST i dialogen med elev og forældre – både for at opnå et bedre læringsudbytte og for at kunne deltage på lige fod med øvrige elever i og uden for skolen.

Udvikling af praksis omkring elever med ordblindhed med fokus på forældreinddragelse og elevens ejerskab

Samarbejdet mellem skole og hjem vurderes samlet set som styrket, blandt andet gennem informationsmøder og bedre kommunikation. Forældre oplever, at der er skabt klarhed og handlekraft, når en elev diagnosticeres med ordblindhed, og flertallet af elever fortæller, at de i høj grad føler sig inddraget i processen gennem handleplanssamtaler og dialog med fagpersoner.

Samarbejdet mellem elev, forældre og lærere fremhæves som afgørende for, at eleven oplever motivation, progression og opbygger ejerskab til egen læring. Det er særligt positivt, at møder med alle tre parter opleves som motiverende og understøttende for elevens udvikling. Arrangementer som National Ordblindeuge og lokale tiltag i samarbejde med biblioteket har desuden bidraget til at øge synligheden og engagementet omkring området.

Handleplaner og træningsforløb for elever med ordblindhed er blevet etableret og har haft en positiv effekt. Eleverne er blevet mere bevidste om egne udfordringer, strategier og læringsvaner. Der er generelt opnået god progression i arbejdet med at skabe en ordblindevenlig undervisning – og skolerne har i samarbejde med PPR vedvarende fokus på struktur og systematik i tilgangen og arbejdet med handleplaner og træningsforløb.

Bæredygtighed og kompetenceudvikling på skolerne

Alle skoler har i dag en eller flere læse-/skrivevejledere med særligt ansvar for ordblindhed. Vejlederne varetager test, rådgivning, handleplansmøder og guider i forhold til ordblindevenlig undervisning. Strategien har medført øget viden og kompetencer blandt det samlede personale på skolerne. Der er afholdt kurser og fyraftensmøder, som er blevet godt modtaget, men der er fortsat og kontinuerligt et behov for at vejlederne vejleder ind i alle fag særligt i forhold til at integrere LST i daglig praksis.

I en 4-årig periode fra 2021/2022- 2024/2025 har der været en aftale med en ekstern konsulent for at videns- og kapacitetsopbygge på skolerne. Nogle af vejlederne peger på, at de fortsat ønsker samarbejde med den eksterne konsulent, men det skal understreges, at skolerne nu selv er klar til at varetage opgaven.

Den faglige sparring og arbejdet med kontinuerligt at sikre ensartethed i opgaveløsningen understøttes af læsekonsulenten i PPR og i læringsfællesskaberne for dansklærere og læse-skrivevejledere på tværs af skolerne.

Afslutningsvis bemærkes det, at der i hele strategiarbejdet er lagt vægt på at omtale elever som elever med ordblindhed og ikke som ordblinde elever. Dette menneskesyn er blandt andet forankret i den nye Børne- og Ungepolitik og i dialogen med fagpersoner og ledelser og understreger, at eleverne er ”meget mere” end deres vanskeligheder.

Oplæg om indsatsen i forhold til talblindhed

Samtidig med godkendelsen af evalueringen af ordblindestrategien på udvalgsmøde d. 13. august 2025 blev der også ønsket et oplæg om indsatser i forhold til elever med talblindhed (se bilag).

Talblindhed og matematiske udfordringer

Talblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der ifølge EMU (Børne og Undervisningsministeriets digitale læringsportal) er forbundet med en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Den viser sig ved vanskeligheder med at automatisere tal, antal og størrelser samt vedvarende udfordringer i arbejdet med grundlæggende matematiske færdigheder. Der er ikke en national test for talblindhed, hvilket udfordrer arbejdet med systematik og dokumentation.

Identifikation af tegn på talblindhed og matematiske udfordringer

I Svendborg Kommune arbejder skolernes matematikvejledere tæt sammen med matematiklærere og den kommunale matematikkonsulent. Matematikkonsulenten er også læsekonsulent og ansat i PPR-regi. Vedkommende arbejder med opsporing af talblindhed, matematiske udfordringer og indsatser. Der gennemføres screening og observationer i indskolingen med henblik på at identificere tegn på alvorlige matematikvanskeligheder. Der udarbejdes individuelle handleplaner med realistiske mål, og der arbejdes med en visuel og multisensorisk tilgang til læring.

Pædagogisk praksis og kompetenceudvikling

Der er udviklet pædagogiske redskaber, herunder brug af konkrete materialer som centicubes og stationsbaseret undervisning. Lærerne tilbydes kompetenceudvikling, og emnet tages op blandt andet i de relevante kommunale læringsfællesskaber med henblik på inspiration og videndeling. Derudover inddrages PPR i komplekse sager, hvor der kan være behov for udredning eller særlige samtaleforløb med elever, klassebesøg eller yderligere rådgivning.

På det teknologiske område bruges det digitale matematikunderstøttelsesprogram, Equatio, visuelle apps, videoer og i nogle tilfælde lommeregnere som kompenserende redskaber. Forældre inddrages i forløbene, og der afholdes informationsmøder og fyraftensarrangementer for at styrke forståelse og samarbejde.

Systematik og ensartet tilgang til elever med talblindhed og matematiske udfordringer

Matematikkonsulenten i PPR arbejder i øjeblikket på en mere ensartet tilgang til arbejdet med talblindhed med inspiration fra den nuværende ordblindestrategi. Formålet er at skabe en fælles test- og handleplan samt sikre en bæredygtig organisatorisk forankring af indsatsen.

Skolerne tildeles 191.000 kr. til ordblindetræning fordelt efter elevtal.

Til ordblindevejledning tildeles skolerne 33.411/50.117 kr. til hhv. små/store skoler. I alt 451.050 kr.

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende.

Som en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram gøres skolernes mulighed for at afkorte skoledagen permanent.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Med vedtagelsen af Folkeskolens Kvalitetsprogram er der gennemført en række ændringer, der giver skolerne øget frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen. Et centralt element i programmet er, at muligheden for at afkorte skoledagens længde nu gøres permanent. Ændringen hænger sammen med skolernes mulighed for at disponere over skolens timebank, som er et andet centralt element i Kvalitetsprogrammet.

I Svendborg Kommune er kompetencen til at træffe beslutning om afkortning af skoledagens længde delegeret til skolelederne, der efter indhentning af udtalelse fra skolebestyrelsen orienterer Skole og Uddannelse om beslutningen.

Med lovændringen følger også, at der kan søges om afkortning af skoledagens længde for en hel skole ad gangen modsat tidligere, hvor der skulle søges for hver klasse.

Historik

Det har hidtil været muligt at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 0.- 3. klassetrin, og at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin så undervisningstiden kunne afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer for disse klassetrin ved at konvertere dele af den understøttende undervisning.

Under Covid-19 i skoleåret 2020/2021 blev der vedtaget en række udvidede frihedsgrader, der gjorde det muligt at fravige reglerne om en mindstevarighed af undervisningstiden på alle klassetrin. Denne mulighed blev løbende forlænget et år ad gangen frem til og med seneste skoleår, 2024-2025.

I 2015 besluttede Svendborg Kommunes udvalg for Børn og Unge at delegere kompetencen til at træffe beslutning om afkortning af undervisningstiden til skolelederne.

Ikke relevant

Ikke relevant

Folkeskoleloven §16b

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. marts 2025, at afsætte:

• 12 mio. kr. til fremrykning af yderligere vedligeholdelsesprojekter på folkeskolerne og
• 6 mio. kr. til skolerne, som skal anvendes til løft skolernes fysiske fremtoning.

Der gives en orientering om, hvordan midlerne til fysiske forskønnelser anvendes på skolerne.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024 besluttede Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2025 at afsætte 18 mio. kr. til anlæg på skolerne. Ud af de 18 mio. kr. er 12 mio. kr. udmøntet til fremrykning af vedligeholdelsesprojekter på skolerne. 6 mio. kr. er afsat til at løfte skolernes fysiske fremtoning.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. maj 2025, hvilke vedligeholdelsesprojekter der skulle prioriteres i udmøntningen af de 12 mio. kr. til vedligehold. Teknik- og Miljøudvalget besluttede desuden, at de 6 mio. kr. til et løft af skolerne fysiske fremtoning skulle udmøntes, så hver skole fik 0,45 mio. kr. til at opdatere skolens fysiske fremtoning og elevrådet på hver skole fik 0,05 mio. kr. til disponering.

Midlerne til fysiske forskønnelser kan anvendes til f.eks. belægninger, toiletfaciliteter, belysning, maling, legeredskaber/udemiljøer samt facader mv. Midlerne kan ikke anvendes til:

• anvendelsesændringer, der kræver myndighedssagsbehandling
• opgaver, der kræver certificeret rådgiver til brand og statik
• faglokaler, kunst eller inventar.

Administration har lavet en foreløbig opgørelse over, hvordan skolerne har anvendt eller planlægger at anvende de disponerede midler til fysiske forskønnelser (se Bilag 1: Oversigt over forbedringer af skolernes fysiske fremtoning efterår 2025).

Forskønnelsen af skolerne er påbegyndt på Stokkebækskolen og Skårup Skole. Enkelte opgaver er afsluttet. De øvrige skoler forventes at opstarte arbejdet hen over efteråret 2025 og vinteren 2025/26.

Restbudget fra 2025 overføres til 2026.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

Taget til efterretning.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende.

Danmarks Statistiks normeringsopgørelse for 2024 er offentliggjort. Normeringsopgørelsen viser, at Svendborg Kommune lever op til kravet om minimumsnormeringer i 2024.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Ifølge loven om minimumsnormeringer, som trådte i kraft den 1. januar 2024, må der på kommuneniveau maksimalt være 3,0 vuggestuebørn og 6,0 børnehavebarn pr. pædagogisk medarbejder. Danmarks Statistiks normeringsopgørelse anvendes som opgørelsesmetode i vurderingen af, om kommunerne lever op til lovkravet.

Danmarks Statistiks normeringsopgørelse fremkommer ved at antallet af pædagogiske medarbejdere og kompetencepædagoger ansat i kommunale og selvejende børnehuse (omregnet til fuldtidsmedarbejdere) set over et regnskabsår sammenholdes med antallet af indskrevne børn i kommunale og selvejende børnehuse (omregnet til fuldtidsbørn) set over et regnskabsår. Herudover foretages der enkelte korrektioner f.eks. at pædagogiske ledere indgår i opgørelsen med en vægtning på 85 pct. Normeringsopgørelsen viser herved antallet af vuggestue- og børnehavebørn pr. pædagogisk medarbejder i den enkelte kommune.

Normeringsopgørelsen for 2024 blev offentliggjort den 30. september 2025. I Svendborg Kommunes kommunale og selvejende dagtilbud var der 2,8 vuggestuebørn og 5,6 børnehavebørn pr. pædagogisk medarbejder i 2024. Svendborg Kommune lever således op til kravet om minimumsnormeringer i 2024. I 2023 var der 2,8 vuggestuebørn og 5,6 børnehavebørn pr. pædagogisk medarbejder i Svendborg Kommunes kommunale og selvejende dagtilbud.

Lokale afdækninger af normeringer

Sideløbende med de årlige normeringsopgørelser fra Danmarks Statistik er der i Svendborg Kommune foretaget lokale afdækninger af normeringer i 2019, 2021, 2022 og 2024.

Afdækningerne har i alle årene bestået af Danmarks statistiks normeringsopgørelse, lokalt beregnede normeringer og cases i udvalgte børnehuse. Afdækningerne udgør et supplement til Danmarks Statistiks normeringsopgørelse, og resultatet heraf anvendes ikke i vurderingen af, om Svendborg Kommune lever op til kravet om minimumsnormeringer.

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 4. december 2024 blev det besluttet, at

• Opgørelsen fra Danmarks Statistik fremlægges årligt
• Der ikke udarbejdes lokalt beregnede normeringer i 2025
• Der udarbejdes cases i de udvalgte børnehuse i efteråret 2025

Fra den 15. til den 26. september har fem børnehuse talt børn og medarbejdere. Resultatet heraf fremlægges primo 2026, hvor der samtidig skal tages stilling til lokale afdækninger af normeringer i den kommende valgperiode.

Ikke relevant

Ikke relevant

Dagtilbudsloven § 19 a

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende.

Udvalgsformanden:

• Netværksmøde for udvalgsformænd på Fyn 3/10 2025 i Faaborg-Midtfyn Kommune
   

Udvalgsmedlemmerne:
 

Direktøren:

• ForårsSFO for flere
• Rigsrevisionens undersøgelse af sagsbehandling ved anbringelse af børn og unge
• Ny leder i det selvejende dagtilbud Fyrtårnet Ørkildborgen
• Konstitueret leder på CSV Sydfyn
• Kommende større sager

Taget til efterretning.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende.