Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Drøftelse af budget 2026.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter eventuelle udvidelsesønsker og udfordringer til budget 2025.

På møde i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 5. marts 2025 blev udvalget orienteret om principper og pejlemærker i den overordnede budgetproces for budget 2026. Udvalgets egen tidsplan blev godkendt.

På baggrund af udvalgets drøftelser på mødet den 9. april fremlægges følgende temaer på mødet:

Drift:

Danmarks bedste studieby – signaturprojekt

Musik til Svend – Signaturprojekt

Folkeskolen – udvalgt af økonomiudvalget den 18. marts 2025

Segregering, herunder befordring

Indfasning af loft på 26 elever fra 3. klasse og op

Fastholdelse af normering i dagtilbud – udgifter til stigende uddannelsesniveau

Tilbagerulning af forårsSFO

Bedre vilkår og kvalitet i plejefamilieanbringelser

Anlæg:

Skolernes faglokaler

Kapacitet på folkeskolerne

Kapacitet på specialundervisningsområdet

Jævnfør budgetprocessen kan der fremsendes op til 3 udvidelsesønsker/udfordringer på drift og 3 forslag vedrørende anlæg. Udvidelsesønsker og udfordringer fremsendes til budgetdrøftelserne senest på udvalgets møde i juni, hvor beskrivelser fremsendes med dagsorden til mødet. Herudover fremsendes demografiberegninger på junimødet

Eco nøgletal på fagområder under udvalget vedlagt som bilag (Regnskab 2019-2024 samt Budget 2025).

Fremgår af beskrivelser på udvalgets møde i juni.

Ikke relevant

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025.

Direktionen indstiller,

• At budgetopfølgningen tages til efterretning.

Der er foretaget budgetopfølgning på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget område pr. 31. marts 2025.

Udvalgets forventede regnskab pr. 31. marts udgør 1.153,1 mio. kr. Set i forhold til et korrigeret budget på 1.131,4 mio. kr. giver det et forventet merforbrug på 21,7 mio. kr., heraf merforbrug på 3,8 mio. kr. på overførselsudgifterne.

Serviceudgifterne udviser et forventet merforbrug på 17,9 mio. kr., der fordeler sig således:

Dagtilbudsområdet med et forventet mindreforbrug på 1,6 mio. kr.

Skole og Uddannelse med et forventet merforbrug på 23,9 mio. kr.

Familie, Børn og Unge med et forventet mindreforbrug på 4,4 mio. kr.

På Skoleområdet skyldes den forventede merudgift hovedsaligt flere segregerede elever, Ukraineudgifter samt merforbrug på mellemkommunale betalinger og befordring af skoleelever, herunder merforbrug på befordring på 1,9 mio. kr. fra 2024 der er overført til 2025.

Overførselsudgifterne udviser et merforbrug på 3,8 mio. kr., som vedrører øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.

Udvalgets budgetopfølgning opfylder dermed ikke kravet om en samlet balance mellem budget og regnskab.

Tiltag til budgetoverholdelse fremgår af budgetopfølgningen, vedlagte som bilag.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet gældende fra regnskabsår 2022, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Der er opgjort udgifter til Ukraineindsats for 8,9 mio. kr., heraf er 3,8 mio. kr. ufinansieret. Kommunen har modtaget kompensation fra staten for regnskab 2022, 2023 og 2024. Eventuel kompensation for 2025 afventer økonomiforhandlingen for 2026 mellem KL og Finansministeriet og resultatet heraf kendes først i juni 2025.

Ikke relevant

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Godkendelse af dagtilbudsområdets børnetalsprognose, som med afsæt i den nye befolkningsprognose viser forventninger til antal dagpleje-, vuggestue- og børnehavepladser i perioden 2026-2029.

Direktionen indstiller,

• At Børnetalsprognose og kapacitet 2026-2029 godkendes.

Ifølge dagtilbudsloven skal kommuner opfylde pladsgarantien, som indebærer at tilvejebringe det nødvendige antal pladser, så alle børn kan tilbydes plads i et alderssvarende dagtilbud. Ifølge Svendborg Kommunes visitationskriterier på dagtilbudsområdet er der ingen afstandskriterier for en plads. Pladsgarantien er opfyldt, når der tilbydes en plads indenfor kommunen senest tre måneder efter opskrivningsdato. Administrationen tilstræber dog altid at finde en plads i skoledistriktet, hvis det er i overensstemmelse med forældrenes ønske.

Det nødvendige antal pladser bestemmes af det forventede antal af 0-5-årige i Svendborg Kommune, som tager afsæt i Svendborg Kommunes interne befolkningsprognose og dagtilbudsområdets børnetalsprognose. Børnetalsprognosen kobler befolkningsprognosen med en dækningsgrad, det vil sige et skøn for andelen af børn, der har behov for en plads. Det nødvendige antal pladser bestemmes dernæst af udbuddet af private tilbudstyper samt politiske beslutninger.

Befolknings- og børnetalsprognosen beskrives først. Dernæst gennemgås det forventede antal af 0-2-årige og 3-5-årige, der har behov for en plads, sammenholdt med antallet af pladser for 0-2-årige og 3-5-årige på kommuneniveau. Endelig beskrives private tilbudstyper og politiske beslutninger. For uddybning henvises til vedhæftede bilag ”Børnetalsprognose og kapacitet 2026-2029”.

Befolknings- og børnetalsprognosen

I perioden 2026-2029 forventes der et moderat stigende børnetal for de 0-2-årige og et markant faldende børnetal for de 3-5-årige sammenholdt med 2025. Det markant faldende børnetal for de 3-5-årige fra 2027 skyldes et markant faldende børnetal for de 0-2-årige i perioden 2023-2025. Forventningerne til antallet af 0-2-årige og 3-5-årige i den nye befolkningsprognose er ca. lig forventningerne til antallet af 0-2-årige og 3-5-årige i forrige befolkningsprognose.

Dækningsgraden (skøn for andelen af børn, der har behov for en plads) for de 0-2-årige og de 3-5-årige, ligger på et stabilt niveau på henholdsvis 70 pct. og 99 pct. I august 2022 trådte en ny orlovsmodel i kraft, som betyder, at flere orlovsuger øremærkes faren. Ligesom på landsplan kan der i Svendborg Kommune ikke konstateres en virkning af den nye orlovsmodel, hvilket må betyde, at fædrene tager den barsel, som de er blevet tildelt.

Børnetalsprognosen udarbejdes hvert år i april, august og december. Børnetalsprognosen leverer derfor ikke blot en dækningsgrad, men følger også op på gældende befolkningsprognose. I årets første tre måneder er der født lidt færre børn end forventet, hvorfor børnetalsprognosen nedjusterer det forventet antal af 0-5-årige marginalt.

Forventet antal af 0-2-årige sammenholdt med antallet af pladser for 0-2-årige

Samlet for Svendborg Kommune forventes der ledige dagpleje- og vuggestuepladser i perioden 2026-2029 på mellem 63 og 34 pladser.

Det er politisk besluttet, at der skal nedjusteres med vuggestuepladser, hvis der forventes ledige dagpleje- og vuggestuepladser. Som følge af faldende børnetal for de 0-2-årige fra 2024 er der i 2025 indhentet en reservekapacitet på ca. 80 vuggestuepladser fordelt på 11 børnehuse. Det forventes, at noget af reservekapaciteten skal anvendes fra 2027, hvor der forventes et moderat stigende børnetal for de 0-2-årige.

Forventet antal af 3-5-årige sammenholdt med antallet af pladser for 3-5-årige

Samlet for Svendborg Kommune forventes der ledige børnehavepladser i perioden 2026-2029 på mellem 156 og 355 pladser. Som ovenfor skrevet forventes der et markant faldende børnetal for de 3-5-årige fra 2027, hvorved antallet af ledige børnehavepladser ligeledes stiger markant fra 2027.

Private tilbudstyper

Ca. 20 pct. af kommunens børn, som har behov for en plads, er indmeldt i private dagtilbud eller modtager tilskud til private pasningsordninger eller private tilskudsordninger. Private tilbudstyper er således en betydelig medspiller i kommunens opfyldelse af pladsgarantien, og udviklingen følges tæt, så antallet af pladser i kommunale og selvejende dagtilbud kan justeres i forhold hertil.

Antal indmeldte 0-2-årige og 3-5-årige i private tilbudstyper har i perioden 2020-2024 ligget på et meget stabilt niveau omkring 260 0-2-årige og 295 3-5-årige.

Politiske beslutninger

Det er politisk besluttet, at der skal der være en reservekapacitet, som følge af eventuel nedlæggelse af private tilbudstyper og udsving i børnetal. Der skal indregnes en reservekapacitet svarende til ti pct. af de private dagtilbuds godkendte antal vuggestue- og børnehavepladser svarende til 12 vuggestuepladser og 36 børnehavepladser. Herudover skal der indregnes en reservekapacitet som følge af udsving i børnetal på 20 vuggestuepladser og 30 børnehavepladser.

Den samlede reservekapacitet udgør således 32 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser. I perioden 2026-2029 er reservekapaciteten større end 32 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser.

De økonomiske konsekvenser af børnetalsprognosen indarbejdes i demografitema, som forelægges Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med behandling af budget 2026.

Ikke relevant.

Dagtilbudsloven § 23.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Der skal årligt fastlægges måltal for elevernes overgang til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Med dette dagsordenspunkt fremlægges desuden de aktuelle tal for søgningen til ungdomsuddannelserne pr. marts 2025.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget godkender de anbefalede måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2026, 2027 og 2028.

Fastsættelsen af måltal har baggrund i aftalen ”Fra folkeskole til faglært”, november 2018. Aftalen forpligter landets kommuner til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne med henblik på at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

• Erhvervsuddannelserne, både EUD og EUX
• Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
• Øvrige

I Svendborg Kommune ligger søgningen til erhvervsuddannelserne i 2025 på 20,9%. Det er et fald på 0,6 procentpoint sammenlignet med 2024. Samtidigt er det 0,9 procentpoint over landsgennemsnittet.

På Børne- og Ungeudvalgsmødet 8. maj 2024 (Bilag 1. Fastsættelse af kommunale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne 2025) besluttede udvalget følgende måltal for søgningen i 2025, 2026 og 2027:

Administrationen anbefaler følgende måltal for de kommende tre år:

Alle unge i 9. og 10. klasse skal som udgangspunkt udarbejde en ansøgning i optagelse.dk. Fra og med 2023 var det ikke længere et krav, at elever der søger Forberedende Grunduddannelse (FGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller andet, som ikke er EUD eller en gymnasial uddannelse, skal benytte optagelse.dk. Ligeledes er det ikke et krav, at elever i specialskoler benytter optagelse.dk. Det betyder, at man ikke 1:1 kan sammenligne dette års procenter med 2022 og tidligere år.

Det er vigtigt at understrege, at FTU-statistikken (Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne) er et her og nu billede af de ansøgninger (1.prioritet), som aktuelt er underskrevet af både elever og forældre.

I nedenstående tabel sammenlignes tilmeldingen i Svendborg med tilmeldingen på landsplan samt med måltallene for 2025 (fastsat i 2024):

(Kilde: Uddannelsesstatistik.dk samt FTU-statistik)

Søgningen til ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune over de seneste fire år, fordelt på de tre kategorier, er vist i nedenstående oversigt.

* Andet dækker over ansøgninger som lander hos den kommunale ungeindsats (KUI), idet den unge ikke har kunne finde sin skole/uddannelse i optagelse.dk eller at uddannelsesønsket ikke er oprettet.

Det er vigtigt at nævne, at en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) udrulles fra og med 2030 som del af den større reform af ungdomsuddannelserne, ”Forberedt på fremtiden V: Flere i gymnasiet”. Med reformen afskaffes bl.a. den toårige hf-eksamen, 10. klasse og den erhvervsfaglige studentereksamen (eux) og erstattes af epx. Afhængigt af hvordan epx sammensættes for den enkelte elev mht. tilvalg af et 3. år og evt. udvidet fagpakke, kan epx give adgang til både erhvervsuddannelser, professionsuddannelser og akademiske bacheloruddannelser. Epx vil således både være en gymnasial uddannelse og en mulig vej ind i en erhvervsuddannelse.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Orientering om handicapsagsbarometret for 2024, hvor Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes sagsbehandling af dækning af merudgifter til børn og voksne efter servicelovens §§ 41 (nu barnets lov § 86) og 100.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales:

• at tage orienteringen om handicapsagsbarometret 2024 til efterretning.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales:

• at tage orienteringen om handicapsagsbarometret 2024 til efterretning.

I forbindelse med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 blev det besluttet, at Ankestyrelsen løbende skal undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det sker i form af en årlig undersøgelse af alle landets kommuner kaldet handicapsagsbarometret (bilag 1).

I regi af handicapsagsbarometret har Ankestyrelsen i 2024 derfor undersøgt 770 sager fra alle landets kommuner om dækning af merudgifter til børn og voksne efter servicelovens §§ 41 (nu barnets lovs § 86) og 100. Ankestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen anmodet hver kommune om at vælge de fem nyeste sager, hvor der er truffet afgørelse før den 1. december 2023. Afgørelserne må ikke være påklaget til eller afgjort af Ankestyrelsen, og der skal minimum være givet helt eller delvist afslag i to af sagerne. Svendborg Kommune har i den forbindelse indsendt fem fra børnehandicapområdet og fem sager fra voksenhandicapområdet.

Formålet har været at få belyst, om kommunerne følger regler og praksis på handicapområdet i sager om dækning af merudgifter efter §§ 41 (nu barnets lov § 86) og 100 i serviceloven. Resultaterne af handicapsagsbarometret skal behandles af kommunalbestyrelsen. Det følger af reglerne i retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 1.

På børnehandicapområdet ville 55 procent af sagerne, som indgår i det samlede barometer, blive stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen. De retlige mangler handler i de fleste tilfælde om utilstrækkelig sagsoplysning. I 24 procent af sagerne efterlever kommunen ikke kravet til begrundelse af afgørelsen. I 46 procent af sagerne er kommunerne udfordret i forhold til at overholde sagsbehandlingsfristen.

På voksenhandicapområdet overholder kommunerne i størstedelen af sagerne de retlige krav, og barometret har registreret få retlige mangler i sagerne. Ankestyrelsen ville have stadfæstet 90 procent af sagerne, hvis de var blevet påklaget.

Det skal bemærkes, at resultaterne fra barometret er generaliserbare på tværs af landets kommuner, men ikke på kommuneniveau. Det er derfor ikke muligt alene ud fra de sager, som Svendborg Kommune har indsendt at udtale sig generelt om kvaliteten af sagsbehandlingen på henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet i Svendborg Kommune.

I de fire gennemgåede sager fra Svendborg Kommune om dækning af merudgifter til voksne efter servicelovens § 100, som indgår i det samlede barometer, ville afgørelserne være blevet stadfæstet, hvis sagerne var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fandt ingen retlige mangler i de gennemgåede sager og var således enig i Svendborg Kommunes vurdering.

Af de fire gennemgåede sager om dækning af merudgifter til børn efter servicelovens § 41 (nu barnets lov § 86) som indgår i det samlede barometer, ville afgørelserne være blevet hjemvist, hvis sagerne var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fandt i selve afgørelsen, at der var utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. I de tre af sagerne var Ankestyrelsen enig i Svendborg kommunes vurdering.

Af bilag 2 fremgår Ankestyrelsens vurdering af sagerne fra Svendborg Kommune om dækning af merudgifter til voksne efter servicelovens § 100.

Af bilag 3 fremgår Ankestyrelsens vurdering af sagerne fra Svendborg Kommune om dækning af merudgifter til børn efter servicelovens § 41 (nu barnets lov § 86).

Sagen har været i høring hos Handicaprådet, deres høringssvar er vedlagt i bilag 4.

På baggrund af handicapsagsbarometret er administrationen på familieområdet og socialområdet i gang med at følge op på, om det giver anledning til tilpasninger i sagsbehandlingen på henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet.

Ingen bemærkninger

Ikke relevant

Retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 1

Kommunalbestyrelsen

Orientering om elevtalsprognose og kapacitet for skoleårene 2025/26 til og med 2038/39.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen om elevtalsprognose og kapacitet tages til efterretning.

Skole og Uddannelse får hvert år udarbejdet en ny elevtalsprognose. Elevtalsprognosen for skoleårene 2025/26 til og med 2038/39 venter et lille fald i antallet af elever i folkeskolens almenklasser (dvs. ekskl. elever i specialklasser) fra 4.702 elever i skoleåret 2024/25 til 4.614 elever i skoleåret 2038/39. Dette svarer til et fald på 88 elever eller 1,9%. Udviklingen i elevtallet (og disses fordeling på skoler og klassetrin) betyder, at antallet af beregnede klasser (ved den lovbestemte klassekvotient) stiger fra 210 til 214 svarende til 3 ekstra klasser. Udviklingen på de enkelte skoler ses nedenfor:

Elevtalsprognose

Elevtalsprognosen udarbejdes på baggrund af:

• Kommunens årlige befolkningsprognose, aktuelt godkendt i Økonomiudvalget 22. april 2025
• De seneste fire års søgemønstre
• Indskrivning til kommende 0. klasse
• Skolernes egne forventede elevtal pr. 5. september 2025

Faldet skyldes bl.a., at:

• antallet af fødsler, hvor et lavere niveau i disse år og frem vil betyde, at mindre årgange tilgår skoleområdet.
• der har været en opbremsning i hvor mange nettotilflyttere, der har været de sidste par år, hvilket giver en lavere prognose for disse fremadrettet.
• der er indlagt et lidt lavere niveau af nybyggeri i prognosen, hvilket betyder at færre børnefamilier, end hidtil antaget, vil flytte til kommunen.

Hvis en årgang er større end 24 elever, optages der ikke elever fra andre distrikter. Ved elev nr. 29 oprettes som udgangspunkt yderligere en klasse.

Fra og med skoleåret 2024/25 blev klasseloftet nedsat løbende fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse, startende med 0. årgang.

For uddybning henvises der til bilag 1 Elevtalsprognose 2025.

De økonomiske konsekvenser af elevtalsprognosen vil fremgå af budgettemaet vedr. demografi, som udarbejdes i forbindelse med Budget 2026. Her vil forventning til børn i SFO samt elever på privat- og efterskoler også indgå.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Orientering om status for signaturprojekter under Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen om status for signaturprojekter tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2023 Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.

Strategiens handlingsrettede del omfatter 17 signaturprojekter samt 2 tværgående projekter, der med årene forventes igangsat. Kommunalbestyrelsen kan løbende justere signaturprojekterne og som minimum gøre det i takt med den lovpligtige revision af strategien hvert fjerde år.

Implementering af signaturprojekterne er forankret i fagudvalgene, som sammen med administrationen skal sikre, at der løbende igangsættes en prioritering og konkretisering med henblik på, at:

• Skabe fokus på og eventuelt supplere allerede igangsatte initiativer
• Igangsætte projekter inden for udvalgets økonomiske rammer
• Udarbejdelse af temaer til prioritering i kommende års budgetlægning.
• Sikre tværgående prioritering og udnytte evt. synenergimuligheder med andre signaturprojekter.

Udarbejdelse af mål, indsatser og opfølgning på signaturprojekterne integreres i den løbende budgetlægning og budgetopfølgning, og i forlængelse heraf, har direktionen fastlagt, at der foretages en obligatorisk opfølgning i forbindelse med fagudvalgenes budgetopfølgning pr. 31. marts og pr. 30. september,

I vedlagte oversigt er vist, de 2 signaturprojekter, som Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget er ansvarlige for. ”Danmarks bedste studieby” og ”Udviklingen af Svendborg Natur- og Miljøskole”. Ud for hvert signaturprojekt er der anført en kort beskrivelse af status på projektet.

Oversigten forelægges til udvalgets drøftelse, herunder om der skal igangsættes nye initiativer inden for udvalgets økonomiske rammer, eller om der skal udarbejdes et budgettema til budgetlægningen for 2026.

Der er i oversigten angivet nogle farver:

Grøn farve angiver, at udmøntning af indsatsområdet forløber planmæssigt.

Gul farve angiver, at udmøntning af indsatsområdet er forsinket, men udmøntningen i øvrigt forløber planmæssigt.

Rød farve angiver, at udmøntning af indsatsområdet er forsinket og/eller ikke kan ske som forudsat i forliget, og at der er behov for at sagen forelægges til politisk drøftelse.

Tiltag markeret med gråt angiver, at sagen er afsluttet.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Evaluering af Projekt Styrket match af barn og anbringelsessted, og de fremadrettede perspektiver for arbejdet med modellen i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning.

Svendborg Kommune har sammen med tre andre kommuner, deltaget i Social og Boligstyrelsens projekt ”Styrket match imellem barn og anbringelsessted” fra 2022 til 2024. Projektet har været forankret i Familieafdelingen.

Social- og Boligstyrelsen har fra 2021-2024 i samarbejde med Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Nordfyns og Svendborg Kommune udviklet en model for styrket match af barn og anbringelsessted. Udviklingsinitiativet er finansieret af Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet.

Projektet er blevet evalueret af Social- og Boligstyrelsen og viser, at modellen kan implementeres på tværs af de deltagende kommuner som beskrevet i modelbeskrivelsen. Svendborg Kommune har fuldt implementeret modellen, som er overgået til drift inden for Familieafdelingens budgetramme, og dermed uden den økonomi som var tilført i projektperioden.

Social og Boligstyrelsen har offentliggjort evalueringsrapport og endelig revideret model, som viser primært positive resultater på størstedelen af de undersøgte parametre. Det kommer til udtryk ved:

• Forbedret systematik i hvert enkelt skridt i matchforløbet.
• De understøttende redskaber til inddragelse og samarbejde i kommunen.
• Det tættere samarbejde mellem kommune, anbringelsessteder og barn.

I Svendborg Kommune blev der tidligt i projektperioden udviklet en procesmodel, kaldet Hovedvejen, som skaber et overblik over hele matchprocessen. Derudover blev der udviklet en række dialog-guides, til samtaler med børn og unge, forældre, samt en dialogguide og en systematik for matchprocessens samarbejde med mulige anbringelsessteder.

Ikke relevant

Ikke relevant

Barnets lov

Børne,- Unge og Uddannelsesudvalget

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Den videre proces ift. 10. klasse
• National kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet 3-5 år
• Kommende større sager