Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Orientering om baggrund og formål med projekt ”Bedre Børnesager og Børneinvolvering”.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget blev på udvalgsmødet den 2. oktober 2024, orienteret om at Familieafdelingen deltager i Projekt Bedre børnesager og børneinvolvering.

På dette udvalgsmøde orienteres om baggrund og formål med samarbejdet imellem Danmarks Forsorgsmuseum og Familieafdelingen, af Chef for Familie, Børn og Unge Sandra Salman og Leder for Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed.

Projektet er et samarbejde med Danmarks Forsorgsmuseum, Socialt Udviklingscenter (SUS) som projektejer, De Anbragtes vilkår og Familieafdelingen i Svendborg Kommune.

Baggrunden for projektet er barnets lov, som trådte i kraft 1. januar 2024. Med den nye lovgivning, som en del af den politiske reformaftale Børnene Først, er der lagt op til et paradigmeskifte i både børnesynet og sagsbehandlingen i børne- og familiesager i kommunerne, hvor barnet og den unge i langt højere grad end tidligere skal inddrages og involveres i sin egen sag.

Formålet med projektet er at etablere et socialt laboratorium i Svendborg, som fører til en vandreudstilling på Danmarks Forsorgsmuseum med historiske, nutidige og fremtidige perspektiver på børnesager og børneinvolvering.

Projektet skal give nye og konkrete forslag til hvordan Svendborg Kommunes Familieafdeling kan styrke børneinddragelse for børn, unge og familier. Samt på nationalt niveau bidrage til dialoger om bedre børneinddragelse i sagsbehandling efter barnets lov.

Projektet er for nuværende ved at indsamle kvalitative data, via interview med anbragte børn og unge, forældre til anbragte børn og unge, plejeforældre og kommunale medarbejdere.

Danmarks Forsorgsmuseum er i gang med at udvikle og designe udstillingen, som åbner lørdag den 11.oktober 2025.

Ikke relevant

Ikke relevant

Barnets lov

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Orientering om CSV Sydfyns tilbudsvifte og aktuelle udviklingsarbejde.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning

På CSV Sydfyn undervises og beskæftiges borgere der har generelle indlæringsvanskeligheder, en sindslidelse eller en erhvervet hjerneskade. Aktiviteterne under CSV Sydfyn foregår for forskellige målgrupper og efter forskellige lovgivninger. CSV Sydfyn er en kommunal institution med egen bestyrelse under Svendborg Kommune, som også dækker Langeland Kommune og Ærø Kommune. CSV Sydfyn arbejder med følgende ansvars/opgaveområder:

• VSU: Voksen specialundervisning
• STU: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
• Bykollegiet (Barnets lov § 43 Stk. 1 nr. 6, og Stk. 3, Servicelovens § 107 tilbud): Kollegie for unge i STU, hvor der efter § 107 kan bevilliges botilbud til midlertidigt ophold, og hvor der efter Barnets lov § 43 kan bevilliges som et Børne- og Ungehjem som døgninstitution.
• Klub (Fritidstilbud til unge i STU, § 104 tilbud)
• Cafe Tryk (§ 103 tilbud), herunder også ressourceafklaringsforløb i samarbejde med jobcentret
• Tæt samarbejde med Familieafdelingen om udførende tilbud som kontaktperson efter Barnets lov til anbragte på eget værelse når der er ressourcer/timer til dette hos CSV

Udvikling af CSV Sydfyn

CSV Sydfyn har over det seneste år arbejdet med en udvikling af en ny retning for organisationen. Med afsæt i ny og reviderede lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven), Svendborg kommunes nye Børne- ungepolitik samt strategiplanen i Familie Børn og Unge, ønsker CSV Sydfyn at styrke dets fremadrettede tilbud, så de unges stemmer, ønsker og individuelle behov tilgodeses bedst muligt.

Det er CSV Sydfyns ambition, at faglige muligheder og rammer bidrager ind i den unges udvikling og drømme, så trivsel, læring og dannelse og bliver endnu mere tidssvarende, mere målrettet og resultatorienteret.

Det er ambitionen at den unge igennem sine tre år på CSV Sydfyn, kommer til at opleve sig ”klædt endnu bedre på” til deres kommende voksne liv. At de bliver mødt med nysgerrighed og endnu flere tilvalgsmuligheder, som er understøttende for deres afklaringsrejse indenfor job og beskæftigelse, bo og fritidsliv.

CSV Sydfyn vil fremadrettet være optaget af at kunne tilbyde et mindset, hvor oplevelsen af samarbejde og inddragelse er nøglen til f.eks. den ”perfekte STU og kollegierejse”. I et tværgående samarbejde med UU-Sydfyn, Jobcenter og Socialafdelingen, vil CSV Sydfyn være optaget af at tilrettelægge de unges uddannelse og evt. bo-ophold så disse kan virke gensidigt understøttende for arbejdet mod at indfri og udvikle den unges ressourcer såvel som drømme.

Igennem det seneste år er der bl.a. blevet opbygget et tæt samarbejde med Familieafdelingen. Der arbejdes både om pladser til anbringelse jf. barnets lov, ligesom der arbejdes med opgaveløsninger som kontaktperson for unge anbragt på eget værelse. Dette samarbejde har været meget positivt idet der er set en væsentlig besparelse på udgiftsniveauet til den enkelte unge efter at CSV Sydfyn har været koblet på.

Leder af CSV Sydfyn deltager på udvalgsmødet med oplæg om organisationen og om den aktuelle udviklingsproces.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendelse af dagtilbudsområdets børnetalsprognose, som med afsæt i den nye befolkningsprognose viser forventninger til antal dagpleje-, vuggestue- og børnehavepladser i perioden 2026-2029.

Direktionen indstiller,

• At Børnetalsprognose og kapacitet 2026-2029 godkendes.

Ifølge dagtilbudsloven skal kommuner opfylde pladsgarantien, som indebærer at tilvejebringe det nødvendige antal pladser, så alle børn kan tilbydes plads i et alderssvarende dagtilbud. Ifølge Svendborg Kommunes visitationskriterier på dagtilbudsområdet er der ingen afstandskriterier for en plads. Pladsgarantien er opfyldt, når der tilbydes en plads indenfor kommunen senest tre måneder efter opskrivningsdato. Administrationen tilstræber dog altid at finde en plads i skoledistriktet, hvis det er i overensstemmelse med forældrenes ønske.

Det nødvendige antal pladser bestemmes af det forventede antal af 0-5-årige i Svendborg Kommune, som tager afsæt i Svendborg Kommunes interne befolkningsprognose og dagtilbudsområdets børnetalsprognose. Børnetalsprognosen kobler befolkningsprognosen med en dækningsgrad, det vil sige et skøn for andelen af børn, der har behov for en plads. Det nødvendige antal pladser bestemmes dernæst af udbuddet af private tilbudstyper samt politiske beslutninger.

Befolknings- og børnetalsprognosen beskrives først. Dernæst gennemgås det forventede antal af 0-2-årige og 3-5-årige, der har behov for en plads, sammenholdt med antallet af pladser for 0-2-årige og 3-5-årige på kommuneniveau. Endelig beskrives private tilbudstyper og politiske beslutninger. For uddybning henvises til vedhæftede bilag ”Børnetalsprognose og kapacitet 2026-2029”.

Befolknings- og børnetalsprognosen

I perioden 2026-2029 forventes der et moderat stigende børnetal for de 0-2-årige og et markant faldende børnetal for de 3-5-årige sammenholdt med 2025. Det markant faldende børnetal for de 3-5-årige fra 2027 skyldes et markant faldende børnetal for de 0-2-årige i perioden 2023-2025. Forventningerne til antallet af 0-2-årige og 3-5-årige i den nye befolkningsprognose er ca. lig forventningerne til antallet af 0-2-årige og 3-5-årige i forrige befolkningsprognose.

Dækningsgraden (skøn for andelen af børn, der har behov for en plads) for de 0-2-årige og de 3-5-årige, ligger på et stabilt niveau på henholdsvis 70 pct. og 99 pct. I august 2022 trådte en ny orlovsmodel i kraft, som betyder, at flere orlovsuger øremærkes faren. Ligesom på landsplan kan der i Svendborg Kommune ikke konstateres en virkning af den nye orlovsmodel, hvilket må betyde, at fædrene tager den barsel, som de er blevet tildelt.

Børnetalsprognosen udarbejdes hvert år i april, august og december. Børnetalsprognosen leverer derfor ikke blot en dækningsgrad, men følger også op på gældende befolkningsprognose. I årets første tre måneder er der født lidt færre børn end forventet, hvorfor børnetalsprognosen nedjusterer det forventet antal af 0-5-årige marginalt.

Forventet antal af 0-2-årige sammenholdt med antallet af pladser for 0-2-årige

Samlet for Svendborg Kommune forventes der ledige dagpleje- og vuggestuepladser i perioden 2026-2029 på mellem 63 og 34 pladser.

Det er politisk besluttet, at der skal nedjusteres med vuggestuepladser, hvis der forventes ledige dagpleje- og vuggestuepladser. Som følge af faldende børnetal for de 0-2-årige fra 2024 er der i 2025 indhentet en reservekapacitet på ca. 80 vuggestuepladser fordelt på 11 børnehuse. Det forventes, at noget af reservekapaciteten skal anvendes fra 2027, hvor der forventes et moderat stigende børnetal for de 0-2-årige.

Forventet antal af 3-5-årige sammenholdt med antallet af pladser for 3-5-årige

Samlet for Svendborg Kommune forventes der ledige børnehavepladser i perioden 2026-2029 på mellem 156 og 355 pladser. Som ovenfor skrevet forventes der et markant faldende børnetal for de 3-5-årige fra 2027, hvorved antallet af ledige børnehavepladser ligeledes stiger markant fra 2027.

Private tilbudstyper

Ca. 20 pct. af kommunens børn, som har behov for en plads, er indmeldt i private dagtilbud eller modtager tilskud til private pasningsordninger eller private tilskudsordninger. Private tilbudstyper er således en betydelig medspiller i kommunens opfyldelse af pladsgarantien, og udviklingen følges tæt, så antallet af pladser i kommunale og selvejende dagtilbud kan justeres i forhold hertil.

Antal indmeldte 0-2-årige og 3-5-årige i private tilbudstyper har i perioden 2020-2024 ligget på et meget stabilt niveau omkring 260 0-2-årige og 295 3-5-årige.

Politiske beslutninger

Det er politisk besluttet, at der skal der være en reservekapacitet, som følge af eventuel nedlæggelse af private tilbudstyper og udsving i børnetal. Der skal indregnes en reservekapacitet svarende til ti pct. af de private dagtilbuds godkendte antal vuggestue- og børnehavepladser svarende til 12 vuggestuepladser og 36 børnehavepladser. Herudover skal der indregnes en reservekapacitet som følge af udsving i børnetal på 20 vuggestuepladser og 30 børnehavepladser.

Den samlede reservekapacitet udgør således 32 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser. I perioden 2026-2029 er reservekapaciteten større end 32 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser.

De økonomiske konsekvenser af børnetalsprognosen indarbejdes i demografitema, som forelægges Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med behandling af budget 2026.

Ikke relevant.

Dagtilbudsloven § 23.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Udsat til udvalgsmødet 4. juni 2025.

Fremsendelse af drift og anlægsudvidelser samt demografi til budgetdrøftelserne.

Direktionen indstiller,

• At udvalget fremsender op til 3 driftstemaer til budgetdrøftelserne, samt tema vedr. Folkeskolen.
• At udvalget fremsender op til 3 anlægstemaer til budgetdrøftelserne.
• At udvalget fremsender demografi for dagtilbudsområdet og Skoleområdet.

Jf. budgetproceduren fremsender fagudvalgene på mødet i juni drifts- og anlægsudvidelsesønsker

til det videre budgetarbejde.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget har på forårets udvalgsmøder haft politiske drøftelser

vedrørende temaer og indsatser til budget 2026, både drift og anlæg. På baggrund af udvalgets drøftelse den 7. maj 2025 er følgende temaer beskrevet:

Driftsudvidelser:

Folkeskolen – udvalgt af Økonomiudvalget den 18. marts 2025. Tema eftersendes.

Danmarks bedste studieby – signaturprojekt.

Fastholdelse af normering i dagtilbud – udgifter til stigende uddannelsesniveau.

Bedre vilkår og kvalitet i plejefamilieanbringelser.

Anlæg:

Skolernes faglokaler

Kapacitet på specialundervisningsområdet

Herudover fremsendes demografi for dagtilbudsområdet og Skoleområdet. På dagtilbudsområdet opdateres tallene og udvalget orienteres herom på udvalgets møde i august. På skoleområdet opdateres tallene med elevtallet pr. 5. september og indgår herefter i budgetdrøftelserne.

Fremgår af de enkelte temaer

Fremgår af de enkelte temaer

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Enhedslisten fremsætter følgende forslag, til behandling i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, og til indstilling overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

I Svendborg respekterer vi grundloven, ytringsfriheden og demokratiet, derfor sender kommunalbestyrelsen i Svendborg denne opfordring til skolelederne og elevrådene på kommunens skoler. Når der i januar 2026 afholdes skolevalg, skal der ikke være emner, som ikke må indgå i arbejdet op til skolevalget. Kommunalbestyrelsen har den opfattelse, at kommunens lærere og elever er i stand til at debattere og behandle svære og kontroversielle emner på en ansvarlig måde.

Svendborg kommunalbestyrelse anbefaler derfor, at skolerne ser bort fra Folketingets Præsidiums udtalelse om, at en debat af oprettelse af en palæstinensisk stat ikke må indgå i arbejdet omkring skolevalget. Kommunalbestyrelsen gør opmærksom på, at præsidiets beslutning ikke har været igennem Folketingets almindelige demokratiske proces.

Godkendelse af kontrakt og egenfinansiering i forbindelse med indgåelse af investeringsprojektet ’Unge Navigator’ i et samarbejde mellem Svendborg Kommune og Den Sociale Investeringsfond (DSI)

Direktionen indstiller til Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget,

• At det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at kontrakt mellem Svendborg Kommune og DSI angående investeringsprojektet ’Unge Navigator’ godkendes
• At det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at godkende bevilling på samlet 3,96 mio. kr. til at dække Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets andel af forventet tilbagebetaling, under forsætning af at ansøgningen ved Lauritzen Fonden godkendes, mens Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget selv dækker deres andel af tilbagebetalingen.
• At det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at investeringsprojektet ’Unge Navigator’ tildeles Svendborg Kommunes egenfinansiering på 5,017 mio. kr. til den løbende projektledelse
• At sagen sendes til orientering i Kultur- og Fritidsudvalget

Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på fagudvalgsmøder i januar 2025 at administrationen kunne fortsætte en dialog med DSI med henblik på udarbejdelse af et endeligt oplæg til et fælles investeringsprojekt. Administrationen har nu afsluttet dialogen med DSI, og fremlægger derfor kontrakt om projekt ’Unge Navigator’ til udvalgenes godkendelse og orientering.

En social effektinvestering

Projekt ’Unge Navigator’ er en social effektinvestering. Sociale investeringer har fokus på den dobbelt bundlinje forstået som dels de resultater og effekter, der skabes for borgeren, dels de økonomiske gevinster for kommunen, der følger af bedre resultater og effekter for udsatte målgrupper. Projekt ’Unge Navigator’ er udviklet af Svendborg Kommune med DSI som ekstern investor. DSI arbejder igennem investering for et bedre liv for den enkelte, en mere omstillingsparat velfærd og økonomiske gevinster for både myndigheder og investorer. Deres mål er at skabe varige systemforandringer, der gør det muligt at implementere og udbrede effektive løsninger i praksis.

Investeringen i projekt ’Unge Navigator’ bygger på en resultatbaseret betalingsmodel, som fastlægger, hvornår og hvordan indsatsens resultater udløser tilbagebetaling fra Svendborg Kommune til DSI. Modellen der er indført i kontrakten, består af følgende elementer: 

• Beskrivelse af investeringens fem betalingsmål, herunder måletidspunkter, succesrate, succeskriterie og betalingssats
• Et overblik over de forventede tilbagebetalinger fordelt på mål og tidspunkt.

Leverer projektet de forventede resultater ift. aftalte betalingsmål, tilbagebetaler Svendborg tilskud og risikotillæg til DSI. Risikotillægget afspejler, at det er DSI, der påtager sig risikoen for, at indsatsen virker, og dermed ikke får tilbagebetalt en del eller alle af sine midler, hvis indsatsens resultater ikke lever op til det forventede.

Der har i projektudviklingsfasen været dialog med Lauritzen Fonden. Lauritzen Fonden har udtrykt et stærkt ønske om eventuelt at støtte projektet, og dels muligheden for at indgå i projektet som led i et projektpartnerskab mellem Svendborg Kommune, DSI og fonden selv. Administrationen har derfor i samarbejde med DSI ansøgt Lauritzen Fonden om projektstøtte på 3 mio. kr. til dels dækning af en del af den forventede resultatbetaling til DSI, hvor der er ansøgt om 2 mio. kr., dels til evaluering af indsatsen, hvor der er ansøgt om 1 mio. kr. Svar på ansøgning forventes ultimo juni.

Om projekt ’Unge Navigator’

Projektet er målrettet 13-19-årige unge, som enten er udenfor job eller uddannelse, eller som vurderes at være i høj risiko for senere at komme det. Formålet med indsatsen er således at reducere antallet af unge uden for job og uddannelse i Svendborg Kommune i de kommende år og på lang sigt. Samtidig er det formålet at indsatsen aktivt skal medvirke til at kapacitetsopbygge Svendborg Kommune såvel som DSI med viden om investeringer i en tidligere og styrket indsats for flere samtidige målgrupper på tværs af Social-, beskæftigelses-, familie- og uddannelsesområdet.

Indsatsen består af to dele:

• De unge i målgruppen tildeles en ungetovholder, som har til opgave dels at støtte den unge i at navigere i forhold til job, uddannelse og de udfordringer, der i øvrigt har betydning for den unges muligheder for at lykkes, dels at koordinere indsatser på tværs i reltion til den unge mellem uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet. 
• Etablering af mødestedet på og sammen med Svendborg Ungdomsskole. Mødestedet skal udgøre en fysisk og tryg base for målgruppen. En base hvor ungetovholdere og målgruppen vil kunne finde sammen om både formelle og uformelle aktiviteter med fokus på fællesskabet. En base som vil kunne danne rammen om f.eks. vejledningsfaglige aktiviteter, fritidsjobvejledning eller andre relevante gruppeforløb i ikke-kommunale rammer

Med projektet forventes det bl.a.:

• At de unges skolefravær reduceres
• At en større andel af de unge kommer i fritidsjob
• At en større andel af de unge i målgruppen består folkeskolens afgangsprøve
• At en større andel af de unge kommer i beskæftigelse eller uddannelse efter grundskolen
• At de unges trivsel og livsmestring øges

Indsatsen forventes leveret til samlet 180 unge over 5 år – fra oktober 2025 til og med september 2030. Den enkelte unge forventes at være tilknyttet indsatsen i ca. 15 måneder i gennemsnit.

Svendborg Kommune og DSI er enige om at se projekt ’Unge Navigator’, som et fælles lærings- og udviklingsprojekt, da der ikke tidligere i Danmark er blevet gjort erfaringer med en investeringsmodel som den der lægges op til i dette projekt.

Projekt Unge Navigator er budgetteret med en samlet udgift på 12 mio. kr. henover den 5-årige projektperiode. Budgettet findes som bilag 4.1 i kontraktudkast fra DSI. Budgettet er opdelt i et delbudget for den løbende indsats, som er den andel DSI har påtaget sig at finansiere på samlet 6,9 mio. kr., og et delbudget til den løbende projektledelse på samlet ca. 5 mio. kr., som er den andel der ansøges om egenfinansiering til. En projektledelse er en forudsætning for gennemførelsen af projektet. Andre kommuners erfaring med sociale investeringsprojekter viser, at investeringsprojekter kræver en højere grad af projektstyring i forbindelse med data og dokumentation, da projektet af investor (DSI) følges meget tæt. Der indstilles derfor til at Svendborg Kommune finansierer en projektledelse. Imødekommer Lauritzen Fonden ansøgningen på 3 mio. kr., så vil den samlede likviditetseffekt(udgift) for Svendborg Kommune være 3,5 mio. kr., når indsatsens samlede omkostninger fratrækkes indsatsens samlede forventede besparelser i projektperioden. Jf. vedlagte potentialeberegning vil indsatsen ved forventet succes vedblive med at generere besparelser udover den frem-årige projektperiode.

Økonomisk påtager DSI sig selve finansieringen af indsatsen fra oktober 2025 til og med september 2030 som beløber sig til 6,9 mio. kr. Af bilag 3.2 i kontraktudkast fremgår udbetalingsplanen fra DSI, som varierer hen over perioderne. Der udbetales mere i starten end der skal bruges årligt. Dette udlignes dog løbende gennem de 5 år, så finansieringen i sidste ende matcher budgettet på 6,9 mio. kr. DSI lægger i kontraktudkast op til en tilbagebetaling på 8,3 mio. kr. fordelt over 4 tilbagebetalinger, som er beskrevet mere detaljeret i vedlagte notat vedr. betalingsmodellen. Den forventede tilbagebetaling er beregnet på baggrund af en række forudsætninger for projektets succes, som der løbende skal opgøres statistik på. For hver af tilbagebetalingsperioderne bliver det derfor udregnet hvilken andel der skal tilbagebetales. Tilbagebetalingen kan både ende med at være højere end de 8,3 mio. kr., men kan også ende med at være lavere, alt efter projektets succesrater. Som sikkerhed for Svendborg Kommune kan den samlede tilbagebetaling i sidste ende ikke overstige 8,8 mio. kr., hvilket kaldes afkastloftet. Omvendt påtager DSI sig risikoen, hvis projektet ikke opnår de forventede effekter, og Svendborg Kommune dermed ikke ville skulle tilbagebetale det fulde beløb.

De økonomiske beregninger tager udgangspunkt i, at Lauritzen Fonden imødekommer ansøgningen og deraf dækker mellem 1,7 mio. kr. - 2 mio. kr., afhængig af projektets succes, til tilbagebetaling af kontraktens betalingsmål 3-5, så den forventede tilbagebetaling for Svendborg Kommune alene skal beregnes ud fra betalingsmålene 1 og 2, som samlet beløber sig til forventeligt 6,6 mio. kr. Imødekommes ansøgningen ikke, så vil andelen, Lauritzen Fonden forventes at dække, skulle finansieres på anden vis.

Potentialeberegningen af projekt ’Unge Navigator’ viser, at Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget vil have de største forventelige gevinstrealiseringer i projektet, men også Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget vil kunne forvente en gevinst i form af færre ydelser til de borgere som har været en del af projektet.

På baggrund af beregningerne foreslås tilbagebetalingen til DSI fordelt som en 60/20/20 fordeling mellem udvalgene for betalingsmål 1 og 2, mens det forudsættes, at Lauritzen Fonden godkender ansøgningen og deraf dækker betalingsmål 3-5 efter nedenstående fordeling:

Potentialeberegningen udviser reelt forventede besparelser på 2,8 mio. kr. under Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og 2,2 mio. kr. under Senior-, Social- og Sundhedsudvalget i projektperioden. Besparelsen er beregnet på baggrund af en række antagelser og beløbende kan derfor på forhånd ikke kvalificeres yderligere og må betegnes som usikre, men det indstilles, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget om ikke andet selv vil kunne finansiere tilbagebetalingerne til DSI via sparede udgifter på ydelser relateret til målgruppen under servicerammen. Enhver afvigelse i gevinstpotentialet vil derved i projektperioden fragå eller tilfalde rammerne og en mere præcis beregning vil først forekomme i forbindelse med evalueringen af projektet og en eventuel indstilling om fortsættelse af indsatsen efter projektforløbet.

For Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget viser beregningerne, at udvalget ikke selv kan dække udgiften på servicerammen, da deres andel af besparelserne vil være under overførselsudgifterne. Dette betyder, at servicerammen skal løftes med 990 t.kr. årligt, de år tilbagebetalingerne fremkommer. Det forventes dog, at der vil komme et større overskud under overførselsudgifterne, som vil tilfalde kassen ved årets afslutning. Budgetmæssigt vil der skulle afsættes nedenstående beløb under servicerammen, opgjort i løbende priser, så det matcher beløbene i kontraktudkast fra DSI:

+ = udgift, - = indtægt

Da DSI finansierer en andel af indsatsen, vil flere af ovenstående budgetposter udligne hinanden. Dette betyder at der konkret anmodes om finansiering til projektledelse og øvrig administration på 5,017 mio. kr., samt den andel af tilbagebetalingen, som Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget skal betale under servicerammen på i alt 3,96 mio. kr., svarende til en udvidelse på samlet 8,977 mio. kr. hen over årerne opgjort i løbende priser.

+ = udgift, - = indtægt

Omvendt forventes projektet i projektperioden at danne grundlag for nedenstående opgjorte besparelser under overførselsudgifterne, så netto vil besparelsen her dække mere end andelen som Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget skal tilbagebetale under servicerammen. Likviditetseffekten vil derfor være 3,5 mio. kr. opgjort over perioden og ikke 9 mio. kr., alt efter projektets succes. Da der normalvis ikke budgetteres med negative sparepuljer under overførselsudgifterne, foreslås det, at nedenstående besparelse alene tilfalder kassen ved regnskabsårets afslutning i form af færre udgifter til kontanthjælp og beskæftigelsesindsatser.

+ = udgift, - = indtægt

Ikke relevant

Kommunalbestyrelsen

Orientering om ajourføring af tegningsmateriale af fire børnehuse/bygninger.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

På mødet i Udvalget for Børn og Unge den 3. juni 2014 blev der givet en orientering om igangsætning af byggeteknisk gennemgang af alle kommunale og selvejende børnehuse. Formålet var at afdække om de enkelte børnehuse blev anvendt på den måde, som de bygningsmæssigt var godkendt til. Formålet var dernæst at fastsætte bygningskapaciteten, det vil sige det maksimale antal indskrevne børn. 

Siden 2014 er der løbende foretaget byggeteknisk gennemgang af børnehuse/bygninger, hvor der udarbejdes et tegningsmateriale, som viser de enkelte rums funktion og rummelighed. Tegningsmaterialet viser hvilke rum der kan anvendes til børn med angivelse af frit gulvareal, hvilke rum der kan anvendes til personale- og kontorfaciliteter og hvilke rum der kan anvendes til andre formål. I fastsættelse af bygningskapaciteten tages der afsæt i de oprindelige bygningsmæssige og politiske godkendelser.

Der er foretaget byggeteknisk gennemgang og ajourføring af tegningsmateriale af Fyrtårnet Ørkildborgens Børnehus, Østerdalen Eriksholm Børnehus, modulhuset Holbøllsminde som er en del af Sundbyøster Paraplyen og modulhuset Nørremarken som er en del af Østerdalen Skårup Børnehus. 

Ud fra tegningsmaterialet udgør bygningskapaciteten det vil sige det maksimale antal indskrevne børn:

• Fyrtårnet Ørkildborgens Børnehus: 84 vuggestuebørn eller 108 børnehavebørn
• Østerdalen Eriksholm Børnehus: 139 vuggestuebørn eller 139 børnehavebørn (0-6 års pladser)
• Modulhus Holbøllsminde: 25 vuggestuebørn eller 25 børnehavebørn (0-6 års pladser)
• Modulhus Nørremarken: 35 vuggestuebørn eller 35 børnehavebørn (0-6 års pladser)

Da de fire børnehuse/bygninger er nyopførte, er bygningskapaciteterne fastsat ud fra det politisk godkendte B-niveau.

Det ajourførte tegningsmateriale af de fire børnehuse/bygninger gennemgås med de aktuelle dagtilbudsledere og pædagogiske teamledere.

Der er på nuværende tidspunkt ajourført 24 ud af 37 børnehuse/bygninger. Der er udført tilretninger og justeringer i nogle af børnehusene/bygningerne.

Afledte udgifter af byggeteknisk gennemgang og udarbejdelse af tegningsmateriale afholdes indenfor anlægspuljen ”Sikkerhedsmæssige tiltag”.

Ikke relevant

Gældende byggelovgivning og lovgivning i det år byggetilladelsen er givet for en bygning.

Arbejdsmiljølovgivning.

Arbejdstilsynets vejledninger for nybyggeri og renovering af daginstitutioner.

Dagtilbudsloven.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Tåsingeskolen har tilmeldt sig lodtrækningen om at deltage i den nationale forsøgsordning for skolemad og er blevet udtrukket til deltagelse med udskolingen på afd. Sundhøj. Hvis deltagelsen godkendes politisk, vil forsøgsordningen løbe fra og med skoleåret 2025-2026 til og med første halvdel af skoleåret 2028-2029.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget godkender Tåsingeskolens deltagelse i Den nationale forsøgsordning for skolemad.

Tåsingeskolen er pr. 27. maj 2025 blevet udtrukket til at deltage med udskolingen på afd. Sundhøj i modellen uden forældrebetaling.

Deltagelse i den nationale forsøgsordning for skolemad kræver inddragelse af skolebestyrelsen, hvilket Tåsingeskolen har gjort. Derudover er det en forudsætning med godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Hvis det følger praksis i kommunen, kan denne godkendelse delegeres til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Baggrund

Med aftale om finansloven for 2025 blev der afsat 854 mio. kr. i årene 2025-2028 til en national forsøgsordning for skolemad, fordelt med 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028 (2025-niveau).

Forsøget skal indsamle viden om og erfaringer med skolemad i Danmark. Målet med forsøget er at få erfaringer med forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og få mere viden om skolemads betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel.

Midlerne udmøntes via én tilmeldingsrunde, som gennemføres i foråret 2025. Hvis der er flere tilmeldinger til forsøget, end der er midler til rådighed, udvælges demonstrationsskolerne ved lodtrækning. Demonstrationsskolerne udvælges desuden ved lodtrækning på skoleniveau til at afprøve en skolemadsordning med én af følgende modeller:

-          uden forældrebetaling

-          med forældrebetaling på 15 kr. pr. måltid

-          med forældrebetaling på 25 kr. pr. måltid

Hver fase tilmeldes separat og udgør hver især ét lod i lodtrækningen. Tåsingeskolen tilmeldte almen indskoling og mellemtrin på afd. Lundby samt almen indskoling, mellemtrin og udskoling på afd. Sundhøj, i alt 5 lodder. Centerafdelingen blev ikke tilmeldt lodtrækningen. Det blev d. 27. maj 2025 meddelt fra Undervisningsministeriet, at udskolingen på afd. Sundhøj var blevet udtrukket til deltagelse.

Skolebestyrelsen på folkeskoler skal i forlængelse af folkeskolelovens § 44, stk. 9 inddrages i principielle beslutninger om implementeringen af ordningen, og Tåsingeskolen har inddraget egen skolebestyrelse forud for tilmeldingen til lodtrækningen.

Der stilles krav om kommunalbestyrelsens tilslutning til folkeskolers deltagelse i forsøget. For folkeskoler etableres forsøget med hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1, hvorefter børne- og undervisningsministeren for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og 4 vedrørende folkeskolens formål samt krav til lærere og øvrigt undervisende personale.

Alle folkeskoler i Svendborg Kommune er blevet informeret om forsøgsordningen, og kun Tåsingeskolen har ønsket at tilmelde sig.

Forældrebetaling

Da en del af forsøget bl.a. indebærer, at spørgsmålet om forældrebetaling for en madordning afgøres ved lodtrækning på skoleniveau blandt de deltagende skoler, vil forsøget indebære en fravigelse af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om frivillige madordninger, og at kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning.

Tåsingeskolens udskoling på afd. Sundhøj er udtrukket til deltagelse uden forældrebetaling.

Der indgår ikke kommunal medfinansiering i forsøget.

Tåsingeskolens egne udgifter i forbindelse med deltagelse i forsøget skal dækkes af tilskudsmidlerne.

Tåsingeskolen er pr. 27. maj 2025 blevet udtrukket til at deltage med udskolingen på afd. Sundhøj i modellen uden forældrebetaling. De samlede tilskudsmidler i perioden 2025 – 2028 udgør 8.959.800 kr.

Tilskudsmidlerne udbetales i kvartalsvise rater under forsøgsperioden.

Tilskudsmidler fordelt over perioden:

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Høring af Region Syddanmarks forslag til Psykiatriplan.

Direktionen indstiller

At Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkender udkast til høringssvar til Region Syddanmarks forslag til Psykiatriplan.

At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkender udkast til høringssvar til Region Syddanmarks forslag til Psykiatriplan.

Regionsrådet har på sit møde den 28. april 2025 besluttet at sende forslag til Psykiatriplan 2026-2032 i offentlig høring i perioden 29. april til 24. juni 2025 med henblik på at få input til at sikre den bedst mulige psykiatriplan for patienter, pårørende og personalet i psykiatrien i Region Syddanmark.

Den nationale politiske aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, og de 19  målsætninger for udviklingen af psykiatrien frem mod 2030 sætter rammen for Region Syddanmarks Psykiatriplan for 2026-2032.

De 39 anbefalede indsatser i Psykiatriplanen er grupperet under seks temaer:

• Patienter og pårørende
• Lighed i sundhed
• Sammenhæng og forebyggelse
• Kapacitet og organisering
• Bedre behandling – forskning, kvalitet og udvikling
• Den gode arbejdsplads – tilknytning, tiltrækning og kompetenceudvikling

Høringsbrev og høringsversion af Psykiatriplan 2026-2032 vedlægges som bilag.

Administrationens udkast til høringssvar vedlægges som bilag.

Sundhedsreformen sætter rammen for implementeringen af psykiatriplanen.

Fra 1. januar 2027 skal alle regioner etablere sundhedsråd. Sundhedsrådene skal varetage den umiddelbare politiske forvaltning af regionernes sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område på regionsrådets vegne. Sundhedsrådene bliver dermed det politiske omdrejningspunkt for driftsopgaverne og de nære sundhedstilbud for psykiatri og somatik og regionens opgaver på socialområdet.

Der vil som følge af den nye organisering komme opgaveglidning fra regionalt til kommunalt niveau. De nærmere økonomiske konsekvenser er endnu ikke beregnet.

Ingen.

Psykiatriloven

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

I februar 2025 udkom Trivselskommissionens rapport og anbefalinger. Der lægges op til, at udvalget drøfter anbefalinger i sammenhæng med den politiske retning, der er sat i Svendborg Kommune i 2024 med Børne- og ungepolitikken. Det er administrationens vurdering, at der overordnet er en høj grad af sammenfald mellem de udfordringer og løsningsmuligheder, der peges på i Børne- og ungepolitikken og i Trivselskommissionens senere rapport.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter Trivselskommissionens afrapportering og anbefalinger i sammenhæng med Svendborg Kommunes Børne- og Ungepolitik.

Udvalget har på et tidligere tidspunkt bedt om en drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger fra februar 2025. Trivselskommissionen arbejde er tænkt til at skabe bred debat og refleksion i samfundet, herunder i kommunerne, om grundlag og retning for arbejdet med børn og unges trivsel. Samtidig har Svendborg Kommune udarbejdet en Børne- og ungepolitik i 2024, der på lange stræk tager samme afsæt og kommer omkring de samme handleveje.

Trivselskommissionens anbefalinger

Regeringen nedsatte i august 2023 en kommission, der skulle komme med anbefalinger til at styrke børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod. Trivselskommissionen har fokuseret på alle børn og unge mellem 0-25 år og set på deres liv på tværs af forskellige arenaer. Kommissionen har især været optaget af den stigende bekymring for mistrivsel blandt børn og unge. Arbejdet har bygget på fire overordnede temaer:

• Fællesskaber og relationer
• Tidlig indsats og forebyggelse
• Livsmod og robusthed
• Det gode digitale liv

Langt de fleste børn trives, men…

Trivselskommissionen konkluderer i februar 2025 i rapporten ’Et dansk svar på en vestlig udfordring’, at langt de fleste børn og unge i Danmark trives, at det ikke er retvisende at tale om en generel trivselskrise, men at der er en række trivselsudfordringer, der skal adresseres. Der ses en stigende mistrivsel, særligt blandt de ældste og blandt piger. Andelen af børn med psykiatriske diagnoser er steget, og social ulighed spiller en væsentlig rolle. Digitale medier, øget tempo i hverdagen og nye samfundstendenser påvirker trivslen negativt.

Anbefalinger til at fremme børn og unges trivsel

Trivselskommissionens anbefalinger til, hvordan børn og unges trivsel kan styrkes er inddelt i otte temaer:

• Nyt sprog for trivsel: Trivsel skal forstås mere nuanceret, og mistrivsel må ikke forveksles med sygdom. Fokus på tydeligere definitioner og færre trivselsmålinger.
• Et balanceret digitalt liv: Digitale tjenester skal reguleres bedre, smartphones bør indføres senere, og skoler skal være skærmfrie. Voksne skal gå forrest som digitale rollemodeller.
• Karakterdannelse og myndiggørelse: Unge skal udvikle robusthed og samfundsansvar gennem fritidsjob, frivillighed og efterskoleophold. Karakterdannelse bør være en central del af uddannelsessystemet.
• En tidssvarende pædagogisk praksis: Dagtilbud og skoler skal fokusere på trivsel frem for præstationspres. Der skal være færre klasseskift, lavere prøvetryk og en justering af karakterskalaen.
• Fællesskaber i fritiden: Alle børn og unge skal have adgang til fritidsaktiviteter og inkluderende fællesskaber. Kommuner bør tilbyde fritidspas og styrke samarbejdet med foreningslivet.
• Krop og bevægelse: Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen, og sunde kropsopfattelser skal fremmes. Smartphonefrie omklædningsrum skal sikre tryghed.
• Tidlig og rettidig indsats: Kommuner skal systematisk opspore børn i mistrivsel og sikre lettilgængelige behandlingstilbud. Øget fokus på lavtærskeltilbud til sårbare børn og unge.
• Forældreskab anno 2025: Forældre skal støttes i at skabe sunde rammer for deres børn, især i forhold til trivsel og digitale medier. Særligt udsatte forældre skal tilbydes mere hjælp.

Trivselskommissionens afrapportering kan ses i sin helhed på Trivselskommissionens hjemmeside https://www.trivselskommissionen.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-trivselskommissionens-afrapportering.pdf

Børne- og ungepolitikken i Svendborg Kommune

Sideløbende med Trivselskommissionens arbejde besluttede udvalget at udarbejde en ny Børne- og Ungepolitik. Med politikken er det ønsket at skabe et afsæt for at forme en fremtid, hvor

• Alle børn og unge har de bedste forudsætninger for at trives, og børn har tid til at være børn og til at lege
• Alle børn og unge har de bedst mulige forudsætninger for læring og håndtering af det, som livet byder på
• Alle børn og unge dannes som hele mennesker, der har forudsætninger og muligheder for at indgå i både små og store fællesskaber

Som afsæt for at forme en børne- og Ungepolitik blev der gennem dialog og bidrag skabt et fælles billede af de udfordringer, politikken skal være med til at adressere. Udfordringsbilledet blev etableret med bidrag fra praksis (ledelse, fagpersoner, børn, forældre), forskere og politisk niveau. Udfordringsbilledet er gengivet nedenfor. Barnets lov på det sociale område forpligter endvidere kommunerne til at formulere en sammenhængende børne- og ungepolitik og have fokus på sammenhæng mellem det almene og specialiserede område.

Udfordringsbilledet fra forarbejdet til Børne- og ungepolitikken er gengivet nedenfor.

Politikken, og dermed de indsatser, der handler om at føre den ud livet hviler på et grundlæggende børne- og ungesyn. Vi møder børn og unge med:

• Positive forventninger
• Anerkendelse
• Nysgerrighed
• Medindflydelse

Politikkens handlingsorientrede fokusområder drejer sig om:

Sunde og stærke fællesskaber.

Vi skal i højere grad have fokus på fællesskaberne – også som løsning på individuelle udfordringer. Det er fællesskabets opgave, at alle børn og unge trives, og derfor skal vi skabe og understøtte flere mangfoldige og sunde fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Vi prioriterer de analoge og fysiske fællesskaber over de digitale. Samtidig anerkender og respekterer vi, at sunde digitale fællesskaber er vigtige.

Styrket inddragelse.

Vi skal have øget fokus på inddragelsen af børn og unge, så vi understøtter motivation og demokratisk dannelse. Vi skal også styrke samarbejdet og dialogen med forældrene, som er de vigtigste aktører i børn og unges liv og en vigtig nøgle til at styrke fællesskaberne for alle børn og unge.

Mangfoldige og alsidige læringsmiljøer.

Vi skal i endnu højere grad end i dag anerkende og understøtte børn og unges sociale og faglige forudsætninger i dagtilbud, skole og fritidsliv. Vi imødekommer børn og unges interesser og kompetencer, så deres perspektiver og syn på fremtidsmulighederne udvides, og vi inddrager civilsamfundet langt mere end i dag.

Tværgående samarbejde og medansvar.

Vi skal styrke det tværgående samarbejde omkring børn og unge. Vi skal være bedre til at videndele på tværs af kompetencer og fagligheder og udvikle mangfoldige arbejdsfællesskaber, der skaber synergier og sammenhæng i vores arbejde med børn og unge.

Børne- og ungesynet og fokusområderne skal gennemsyre og begrunde de store og små tiltag, der sættes i værk for at gøre politikken til virkelighed. På et overordnet niveau arbejder direktørområdet med tværgående strategier for at omsætte politikken.

Konkrete tiltag og projekter, der sættes i værk, fx projekter understøttet af ekstern finansiering skal ligeledes pege op imod politikken.

Endeligt arbejder de enkelte fagområder og institutioner løbende med store og små forandringer og mikrohandlinger i hverdagen, som gør en forskel for børn og unge. Fra politik til virkelighed er illustreret i nedenstående figur.

Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget følger op på politikken og har bl.a. besluttet et årshjul med tema- og dialogmøder med fokus på forskellige områder i politikken.

Børne-og Ungepolitikken er vedlagt som bilag og er desuden tilgængelig på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/planer-politikker-og-strategier/boern-unge-og-familie/boerne-og-ungepolitik/

Det er administrations vurdering, at der overordnet er en god sammenhæng  mellem de udfordringer og løsningsmuligheder, der peges på i Børne- og Ungepolitikken og i Trivselskommissionens senere rapport.

Ikke relevant

Ikke relevant

Barnets lov

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Orientering om møde afholdt i koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune” den 26.5.2025.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. maj 2024 blev det besluttet, at de respektive fagudvalg orienteres om møder afholdt i koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune”. Der er afholdt møde i koordinationsgruppen den 24. februar 2025.

Følgende punkter indgik i dagsordenen:

• Status på Unges mentale sundhed (udskudt fra 24.2.)
• Trivselskommissionens anbefalinger og den nye børne- og ungepolitik
• Status på investeringscase på ungeområdet i samarbejde med Den sociale Investeringsfond

• Status på placering af 10. klasse
• Evaluering af koordinationsgruppens møder
• Evt.

Referat fra mødet i koordinationsgruppen vedhæftes/eftersendes til fagudvalgene efter mødets afholdelse (afhængig af dato for publicering af udvalgenes dagsorden).

Ikke relevant

Ikke relevant

De respektive fagudvalg

Med afsæt i Udviklingsstrategi 2023 – Fra mere til bedre godkendte kommunalbestyrelsen den 28. januar 2025 Forslag til Kommuneplan 2025-2037. Kommuneplanforslaget har efterfølgende været i offentlig høring i 8 uger. Der er kommet 124 høringssvar. Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af Kommuneplan 2025-2037.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse anbefales,

• At vedtage Kommuneplan 2025-2037 (Bilag 1. Kommuneplan 2025-2037) med tilhørende sammenfattende redegørelse for miljøvurdering (Bilag 2. Miljøvurdering) og at kommuneplanen vedtages med de i hvidbogen anbefalede ændringer (Bilag 3. Hvidbog)
• At kommuneplanramme 10.03.T3.060 - Gudbjerg Solcellepark indarbejdes i Kommuneplan 2025-2037, såfremt kommuneplantillæg 2021.15 Gudbjerg Solcellepark er vedtaget.
• At igangsætte kommuneplantillæg for et nyt boligområde i Skårup
• At igangsætte et kommuneplantillæg for et opdateret retningslinjekort for nedbør.

Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

• at orienteringen om sagen tages til efterretning.

Baggrund

Kommuneplanen er en fysisk plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Med kommuneplanen fastlægger Kommunalbestyrelsen, hvilke konkrete mål og retningslinjer, der er for kommunens fysiske udvikling. Samtidig fastlægges rammerne for hvordan byer og landområder må anvendes og bebygges.

Udviklingsstrategi 2023, som også er kommunens planstrategi, danner grundlag for kommuneplanrevisionen og dermed den endelige Kommuneplan 2025-2037.

I den nye kommuneplan er der således arbejdet med at sikre de fysiske rammer for at understøtte udviklingen inden for de i udviklingsstrategiens udpegede styrker: Naturen, Det maritime, Turisme, Uddannelse, Kultur og bevægelse. Derudover er der arbejdet med temaerne Klima og Byudvikling og bosætning, da de også er afgørende temaer for den fysiske udvikling i Svendborg Kommune.

Indhold og væsentlige ændringer

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig med udviklingsstrategien den 29. august 2023, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Følgende temaer eller dele af dem er revideret:

• Byudvikling og bosætning
• Erhverv
• Detailhandel
• Bevaringsværdige bygninger
• Turisme og Fritid
• Kysten og det åbne land
• Klima
• Teknik og miljø
• Generelle rammebestemmelser

Offentlig høring

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. februar til og med den 1. april 2025 (8 uger).

Der har været afholdt et fysisk borgermøde den 11. marts 2025 og der har været afholdt et digitalt borgermøde den 17. marts 2025.

Der er modtaget 124 høringssvar fra offentligheden samt bemærkninger fra berørte myndigheder, som skal sikre de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Høringssvarene fra offentligheden og berørte myndigheder fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Høringssvar i fuld længde).

Høringssvarene omhandler blandt andet emnerne; Udvikling af Svendborg Havn, Større sammenhængende, landskaber, Grønt Danmarkskort, Skovrejsning, Lavbunds- og vådområder, Grundvandsbeskyttelse, Bosætning, Bynatur, Sommerhusområder, Camping, Detailhandel, Stier

Mobilitet, Bevaringsværdige bygninger, Planlægning for vedvarende energi samt bemærkninger til konkrete kommuneplanrammer.

Høringssvarene samt bemærkninger fra berørte myndigheder er behandlet i en hvidbog (Bilag 3. Hvidbog). Hvidbogen indeholder et kort referat af de indsendte høringssvar, administrationens vurdering af, om høringssvaret bør give anledning til ændringer af kommuneplanen inden, den vedtages endeligt og hvad disse ændringer konkret omfatter.

Enkelte ændringer har givet anledning til en afgrænset fornyet 14 dags høring, dette fremgår også af hvidbogen.

Høringssvarene har blandt andet givet anledning til, at administrationen anbefaler:

• tilpasning af flere kommuneplanrammer,
• ikke at udlægge et nyt boligområde i Skårup,
• ikke at udlægge et nyt område til Tved Menighedshus.
• forslaget om at udlægge Grøn-blå struktur til Større sammenhængende landskaber tilbagerulles, hvilket betyder, at kommuneplanforslagets retningslinje nr. 7.2.0.1 om større sammenhængende landskaber ikke indgår i den endelige kommuneplan.
• tilpasning af negativ skovrejsning,
• tilpasning af retningslinjer for træer og
• tilføjelse af generelle retningslinjer for støjafskærmning

Derudover anbefaler administrationen, at der foretages mindre tekniske ændringer, det kan f.eks. være tekstpræciseringer og tilretning af fejl og mangler. De administrative forslag til ændringer fremgår af hvidbogens del 3, fra side 82 (Bilag 3. Hvidbog).

Kommuneplan 2025-2037 med de indarbejdede anbefalede ændringer kan ses i den digitale visning: https://kommuneplan25.svendborg.dk/

I hovedstrukturen og i de generelle rammer er ændringer markeret i teksten. Grøn tekst tilføjes og rød tekst udgår. Ændringer i de konkrete kommuneplanrammer er ikke fremhævet, og fremgår kun af hvidbogen (Bilag 3. Hvidbog.)

De anbefalede ændringer fremgår ligeledes af kommuneplanen i bilag 1 (Bilag 1, Kommuneplan 2025-2037.). Rød tekst vil blive slettet og tekst markeret med grøn vil forblive i den kommuneplan som indberettes til Plandata, dog uden en grøn markering.

En række af høringssvarene resulterer i ændringsforslag, der ikke kan vedtages uden en ny høringsproces, da der er tale om væsentlige ændringer ifht. Forslag til Kommuneplan 2025-2037. Da en række projekter afventer kommuneplanens vedtagelse for at kunne komme videre i realiseringen, anbefaler administrationen, at kommuneplanen vedtages med de ændringer, der er fremlagt i denne sag. I forlængelse af vedtagelsen af kommuneplanen foreslår administrationen, at der fremsættes forslag til kommuneplantillæg for de ændringer, der kræver fornyet høringsproces. Disse ændringer er ligeledes beskrevet i hvidbogen (Bilag 3. Hvidbog). Det er administrationens anbefaling at, der med det samme igangsættes et kommuneplantillæg for et nyt boligområde i Skårup og at der igangsættes et kommuneplantillæg for et opdateret retningslinjekort for nedbør.

Gudbjerg Solcelleanlæg

Der er planlagt for Gudbjerg Solcelleanlæg i et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2021-2037. Kommuneplantillægget skal endelig vedtages på samme kommunalbestyrelsesmøde som beslutning om vedtagelse af Kommuneplan 2025-2037. Såfremt at kommuneplantillæg 2021.15 Gudbjerg Solcellepark vedtages af kommunalbestyrelsen den 24. juni 2025 anbefales det, at kommunalbestyrelsen samtidig beslutter at kommuneplanramme 10.03.T3.060 - Gudbjerg Solcellepark indarbejdes i Kommuneplan 2025-2037.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøvurdering af forslaget til kommuneplanen. Miljøvurderingen har været i offentlig høring samtidig med forslag til kommuneplanen. Der er i høringsperioden ikke modtaget høringssvar til miljøvurderingen.

Miljøvurderingen med sammenfattende redegørelse fremgår af Bilag 2 (Bilag 2. Miljøvurdering af Kommuneplan 2025-2037).

I miljøvurderingen undersøges den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet som planen kan give anledning til. I miljøvurderingen konkluderes det, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og at der ikke vil være behov for afværgeforanstaltninger.

En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da kommuneplanen er en overordnet plan, der sætter overordnede rammer for udviklingen, er miljøvurderingen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.

Udarbejdelse af forslag til kommuneplan med tilhørende miljøvurdering er afholdt inden for Byg og Byudviklings økonomiske ramme.

Udmøntning af kommuneplanen vil medføre afledte udgifter til lokalplanlægning, planlægning for naturprojekter og ny infrastruktur. Omfanget af udgifter til udmøntning af kommuneplanen kendes ikke.

Miljøvurderingen af kommuneplanen indeholder en overordnet vurdering af planens miljømæssige konsekvenser. Disse, herunder udledning af CO2, vil blive nærmere belyst i forbindelse med konkret lokalplanlægning og realisering af bygge- og anlægsprojekter.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

FynBus har udviklet et nyt koncept for åben flextrafik, kaldet FlexTrafik, som samler de eksisterende produkter (Flextur, Plustur, TeleRute og Teletaxi) under ét samlet produkt. Konceptet indebærer en forenklet prisstruktur, ensartede åbningstider og et optimeret bestillingsflow for at gøre flextrafikken mere tilgængelig og overskuelig for borgerne.

Ved at tilslutte os det nye koncept, giver vi afkald på vores selvbestemmelse over ændringer i Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.

Konceptet blev sendt i høring i slutningen af januar 2025, og alle indkomne høringssvar er nu modtaget og samlet. På den baggrund sendes høringssvarene til orientering i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget samt endelig godkendelse af det nye koncept for åben flextrafik i Økonomiudvalget.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om høringssvarene for det nye koncept for åben flextrafik tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At det nye koncept for åben flextrafik, FlexTrafik, godkendes med de justeringer, der er foreslået på baggrund af de indkomne høringssvar.

FynBus arbejder på at forenkle flextrafiktilbuddet ved at samle de eksisterende produkter (Flextur, Plustur, TeleRute og Teletaxi) under ét samlet koncept kaldet FlexTrafik, vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Nyt koncept for åben flextrafik). Det nye koncept skal være mere overskueligt for kunderne og harmonisere prisstruktur og åbningstider på tværs af alle kommuner i FynBus’ område.

Nøgleelementer i det nye koncept:

• Ét samlet produkt: FlexTrafik med ensartede regler for pris og åbningstider.
• Prissætning efter serviceniveau: Kunden betaler efter serviceniveau og egen indsats.
• Forenklet bestillingsflow: Ingen krav om kundeoprettelse og mulighed for bestilling med 1 times varsel.
• Knudepunkter: Indførelse af knudepunktsskilte for bedre synlighed og samkørsel.

Ved at tilslutte Svendborg Kommune til det nye koncept, giver kommunen afkald på selvregulering af Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.

Høringsproces:

Materialet for det nye koncept blev sendt i høring i slutningen af januar. Høringen omfattede følgende råd og institutioner:

• Handicaprådet
• Ældrerådet
• Ungerådet
• Alle lokalråd i kommunen
• Alle skoler og ungdomsuddannelser i Svendborg

Høringen forløb i perioden 29. januar til og med 15. april. Der indkommet to høringssvar. Høringssvarene er vedlagt i deres fulde længde som bilag 2 (Bilag 2. Høringssvar).

Fra høringssvarene kan følgende fremhæves:

• Skolebestyrelsen på Thurø Skole er ændringerne som relevante og positive
• Handicaprådet tager Fynbus’ nye koncept til efterretning

Overgangen til det nye koncept forventes at give en merindtægt på 0,159 mio. kr.

FynBus har dog valgt at indarbejde en ny fordeling af fællesudgifterne, som betyder, at taksten for ”Handicapkørsel og åben FlexTrafik” stiger fra 45,21 kr. til 64,77 kr. For det nye koncept betyder dette en merudgift til administration hos FynBus på 0,176 mio. kr.

Det nye koncept forventes at betyde en samlet merudgift på ca. 17.000 kr. fra 2026 og frem

Beregningen tager udgangspunkt i den nuværende brug af ordningen. Hvis anvendelsen øges, vil merudgiften tilsvarende stige. Det bemærkes, at prisen på egenbetalingen pr. flextur generelt vil stige, hvilket kan have betydning for, hvor meget det nye koncept vil blive brugt fremadrettet.

Ved at tilslutte Svendborg Kommune til det nye koncept, giver kommunen dermed afkald på selvregulering af Flextur og Plustur, herunder åbningstider og egenbetaling. Fremover skal alle kommuner være enige om ændringer, og den endelige beslutning vil blive truffet af FynBus' bestyrelse.

Den årlige merudgift vil kunne finansieres indenfor de eksisterende midler der er afsat til realisering af kommunens CO2-reduktionshandleplan 2021-2030.

Ved at samle flextrafikprodukterne i én samlet løsning og tilskynde til mere samkørsel via knudepunktsmodellen forventes en reduktion i antallet af kørsler med lav belægning. Dette kan mindske det samlede kørselsomfang og dermed CO2-udledningen, da færre individuelle ture foretages.

Lov om trafikselskaber.

Økonomiudvalget

Orienteringen taget til efterretning.

Afbud fra René Haahr (V). Som stedfortræder deltog Mustafa Diken (V).

Godkendt.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Ophør af skærpet tilsyn i selvejende dagtilbud
• Status på udmøntning af placeringen af 10. klasse
• Kommende større sager